komparativ

dokumenterbar

hypotese

Bemærk:

Denne artikel

Er du interesseret? Så følg med undervejs!

------------------------------------

komparativ

dokumenterbar

hypotese

Citater fra:

C i t a t  1:

- "Foranlediget af alt dette mente man, det var naturligt at rette henvendelse til de danske, der påstodes at have været deltagere i nævnte møde.

P. Munch. Daværende udenrigsminister P. Munch havde herefter overfor kommissionens daværende formand og næstformand, der af kommissionen blev bemyndiget til mundtlig at forelægge Munch spørgsmålet, erklæret intet at kende hertil. Munch havde ikke været i Rostock på det omtalte tidspunkt og havde aldrig talt med Himmler.

Lunding. Oberstløjtnant Lunding havde aldrig — erklærede han ligeledes overfor kommissionens formand og næstformand — hørt om et sådant møde Og havde heller aldrig talt med Himmler. Med Munch havde han iøvrigt kun talt een gang, det var i vinteren 1939—40,  og samtalen havde kun varet ca. 10 minutter."

Citat 1 slut.

Side 77

C i t a t  2:

- "Ihvorvel der allerede fra de danske, der påstås at have deltaget i Rostock-mødet, for den forrige kommission som allerede nævnt foreligger dementier, der må anses tilstrækkelig tydelige og troværdige, har kommissionen alligevel for at kunne imødegå de i den omtalte pjece: Fra utrykte kilder, påny fremsatte påstande, hvis rigtighed nu påstås at være dokumenteret ved pastor Schmidts heri optagne erklæring om at have mødt Munch i Rostock den 17. marts, ment det rigtigt hos de pågældende nulevende at bede dem om muligt fremskaffe sådant alibi til supplering af deres erklæringer, at deres tilstedeværelse ved nævnte Møde må anses for bevisligt ikke at have kunnet finde sted.

Dette mener kommissionen er dokumenteret og kan herom henvise til:

Alibier fra de danske, der påstås at have deltaget i Rostockmødet

1) Kontreadmiral Kjølsen. Kjølsens dagbøger suppleret med hustruens (A. nr. 207) hvoraf fremgår, at Kjølsen var i Berlin de nævnte dage.

2) Oberstløjtnant Lunding. Henviser til erklæring fra chefen for general-stabens efterretningssektion, nuværende generalmajor E.M. Nordentoft, hvoraf fremgår, at Lunding den 17. marts 1940 og i dagene før og efter dette datum var til tjeneste i sektionen i København (jfr. A. nr. 208).

(Bemærk: Det var en dækerklæring fra hærens tidligere efterretningschef)

3) Generalmajor von Stemann henviser til, "at det gennem forsvarsministeriet kan dokumenteres, at jeg var tilstede i krigsministeriet såvel lørdag den 16. som mandag den 18. marts 1940, og at to dengang i krigsministeriet som fuldmægtige tjenstgørende officerer oplyser, at jeg også var tilstede i krigsministeriet den 17. marts 1940, Palmesøndag." (A. nr. 209).

4) Vedrørende Danmarks daværende minister i Berlin, afdøde kammerherre Herluf Zahle, fremgår det allerede af Kjølsens dagbøger, at han de pågældende dage har været i Berlin, hvilket yderligere er bekræftet af daværende legationsråd ved gesandtskabet Steensen-Leth (jfr. A. nr. 210).

5) Om de gennem Hans Majestæt Kongens kabinetssekretariat indhentede oplysninger, hvorefter der af kabinetssekretariatets protokoller og arkiv intet fremgår om, at udenrigsminister Munch af kongen havde fået den tilladelse, ministre sædvanlig indhenter, når de agter at rejse udenlands, til at rejse i de nævnte dage, henvises til akterne (A. nr. 211). At sådan tilladelse heller ikke foreligger for 1939 (jfr. afhøringen af Schmidt, st. 56-57), oplyses i skrivelse fra kabinetssekretæren af 9. februar 1951 (A. nr. 216)."

Citat 2 slut.

Side 79

C i t a t  3:

- "Sammenfatning af det foreliggende

På grundlag af det her foreliggende materiale og de undersøgelser, kommis-sionen iøvrigt har foretaget desangående, mener kommissionen at kunne sam-menfatte, hvad der foreligger, som følger:

De gennem årene gang på gang fremsatte påstande om afholdelse af et sådant møde i Rostock underbygges, som det fremgår af det foregående, nu alene ved den af pastor Schmidt fremsatte erklæring om at have mødt Munch en dag i marts — formentlig den 17. marts. Herimod taler imidlertid efter kommissionens opfattelse alt, hvad der hidtil iøvrigt er kommet frem om spørgsmålet; her kan anføres: - de fuldgyldige dementier fra samtlige danske, der hævdes at have deltaget, jfr. foran, - de fremsatte påstande kan alle føres tilbage til de samme kilder hidrørende fra personer, der er dømt for landsskadelig virksomhed, og som nu ser deres fordel i hævdelsen af deres påstandes rigtighed.

Hertil kommer:

Schmidt har ikke kunnet dokumentere, at han tidligere — før han blev opfordret dertil af A. Olesen, til hvem han sendte sin erklæring af 15. november 1950 om at have mødt Munch i Rostock — har delagtiggjort andre i denne sin viden, jfr. foran.

Schmidt kan på nærmere forespørgsel ikke dokumentere at have været i Rostock, eller overhovedet i Mecklenburg, dengang, men kan fra denne tid kun fremlægge dokumentation for at have været i de vestlige dele af Tyskland (Flensborg og Celle)

Hvad angår rejsemulighederne København—Rostock (jfr. A. nr. 205 og 206), var der ingen togforbindelse til Warnemünde den 16. Og den 17. afgik første færge fra Gedser kl. 6,00 med ankomst til Warnemünde kl. 10,05. Skulle dr. Munch have taget den meget tidlige forbindelse, vil hans tilstedeværelse i Rostock (ved morgenkaffen på et hotel, jfr. Schmidt, st. 40) ikke kunne forudsættes. Hvad flyveforbindelser angår, afgik intet luftfartøj fra København den 17. marts, og de flyveforbindelser, der kunne være tale om den 16., var forbindelsen kl. 13,05 eller 13,13 til Berlin, senere afgik ingen, og Munch må — efter hvad Mohr oplyser (A. nr. 204) — have været i København på dette tidspunkt. De almindelige rejsemidler må herefter formentlig lades ude af betragtning. At Munch skulle have benyttet f. eks. et luftfartøj fra hæren eller fra marinen, eventuelt andre militære befordringsmidler, kan formentlig ikke antages at have fundet sted, uden at dette var iagttaget og af de pågældende blevet viderebragt som så meget andet, der ad denne vej er meddelt offentligheden og kommissionen til undersøgelse efter besættelsens ophør. -

Side 80

- Forøvrigt var dr. Munch så velkendt, at en sådan rejse til udlandet — lige-gyldigt om der benyttes de almindelige samfærdselsmidler eller ekstra-ordinære — ville være blevet bekendt også i andre kredse end dem, hvorfra Rostock-rygterne hidrører."

(Bemærk: Sammenfatningen er på ét punkt misvisende:

Munch kan være diskret passager i en bil, ført af 2 danske efterretningsoffice-rer, Lunding og Gyth, der førte bilen i ét stræk, kun afbrudt af ophold på Store-bæltsfærgen. Samt et ophold ved den dansk-tyske grænse. Her stod Gyth af og ventede. Hvorfor?

Fordi Gyths efterretningsdomæne var nord for grænsen, Den tysk-sønderjysk-fødte Lundings syd for grænsen.

Lunding og Munch fortsatte til Doberan resp. Rostock. Samme kørsel tilbage til København. * Hvad var i så fald Munchs formål med mødet i Rostock?)

"De tyske dokumenter

Endelig kan kommissionen på den givne anledning oplyse, at der intet — hverken i tyske eller danske dokumenter, der er i dens besiddelse — foreligger om et sådant mødes afholdelse, end ikke antydningsvist. Hvad særlig de tyske dokumenter angår, er kommissionen i besiddelse af aktstykker fra en række tyske militærarkiver og fra Auswärtiges Amt, ligesom man i Document Center 7771 i Berlin har gennemgået de fra Himmlers organisation, Reichssicherheits-hauptamt, bevarede dokumenter, og af disse fremgår intet om en sådan for-håndsaftale om Danmarks besættelse. Den beretning på grundlag af disse, som kommissionen formentlig snart vil kunne lade tilgå offentligheden, vil vise, at de tyske, der var udset til at lede besættelsen af Danmark, alle var instrueret om, at »overraskelsesmomentet« var det ledende princip. Bortset fra en mindre kreds af tyske ledende militære var ingen vidende om planerne vedrørende »Weserübung«. Det tyske udenrigsministerium fik først så sent som den 2. april 1940 meddelelse herom i en skriftlig henvendelse fra overkommandoen, dagen efter ledsaget af et personligt brev fra general Keitel til udenrigsminister von Ribbentrop, i hvilket samtidig meddeltes, at andre tyske rigsmyndigheder ikke ville få underretning om planerne før selve invasionsdagen. Dette tyder på, at heller ikke Himmlers Reichssicherheitshauptamt var informeret før, hvorfor et møde som det omtalte mellem Himmler og Munch på forhånd må anses for udelukket." -

(Bemærk: 1. Påstanden, at invasionsdagen 9. april var yderst hemmelig, modbevises af andre kendsgerninger. Hemmeligheden havde huller som lade-porte, og blev afsløret af bl.a. Canaris-gruppen. Den danske gesandt Zahle i Berlin fremsendte det fornødne til den danske regering fra og med den 4. april til og med den 8. april 1940.

2. Dersom mødet mellem Himmler og Munch angik en tysk-dansk kriminal-sag, som også var Himmlers ressort, har såvel Himmler som Munch fælles interesse i at fremme sagens afslutning med et gensidigt godt resultat. Hvad drejede politisagen sig om?

3. Sandsynligvis udenrigsminister Munchs homoseksuelle søn, Ebbe Munch. Hvordan blev resultatet?)

- "Den konklusion, den forrige kommission kom til, og hvorpå denne beretning med en udvidet undersøgelse bygger, var, at kommissionen mente at kunne fastslå, at intet sådant Rostockmøde havde fundet sted. Det er heller ikke siden lykkedes at sandsynliggøre noget sådant møde, og det af pastor Schmidt foran omtalte vidnesbyrd kan ikke anses underbygget, men alt foreliggende taler, som allerede tidligere anført, bestemt imod rigtigheden af pastor Schmidts anbringende.

Uanset dette har kommissionen dog bl.a. i betragtning af, at nye påstande kan fremkomme, uden at disse dog nu, efter hvad der er kommet frem, efter kommissionens opfattelse vil kunne ændre billedet, besluttet at lade den nedsatte kommissionsdomstol træde i funktion.

Christiansborg, den 14. februar 1951.

Kristen Amby   Busch-Jensen   Bøgholm   Holger Eriksen, formand   

Niels Eriksen   Jørgen Gram   Victor Gram   Poul Hansen (Grenaa)  

Rasmus Hansen   Hans Hækkerup    Arnth Jensen, næstformand

Thisted Knudsen     Holger Larsen   M. Larsen    Lindberg    Harald Nielsen   

Karl Olsen   Oluf Pedersen    Th. Poulsen     Rager     Rasting

Rostock-myten