Dette er en SmartCMS kopi af den originale Mogens Kasler-Journal, som blev lukket 16. marts 2011

storef12                                                                                                                                                                                                                                                                                kasler-journal.dk
Page Down

 

                       

 

 

skærpede

forventninger
 


 

 

 

 

 

 

 

Avisernes

 

 

Berlinmure

 

 

 

 

 

 

 

 

Niels Bohrs fortrængte erindringer

Avisernes hegn begrænser meningsdannelsen. Kvaliteten er for ringe. Bag skyklapper og berlinmure trives karikaturen.

Snævertsyn, brødnid, sjuskeri og skinbarlig censur holder læseren isoleret fra kontroversielle nyheder, komparative kendsgerninger.

Se følgende eksempel fra Dagbladet Information, 7. og 8. februar 2002: - 'Bohrs erindring', som jeg fandt, måtte korrigeres:

 

- "På basis af artikler om Niels Bohr og Werner Heisenberg, Information 7. februar 2002, resumerer redaktør Martin Burcharth en fortælling i Informations forsideleder 8. februar: 'Bohrs erindring'

Citat: - 'Ikke desto mindre nærede Bohr en naturlig mistro mod Heisenbergs og von Weizsäkers intentioner da de kom til København i september 1941 for at forelæse på det tyske kulturinstitut. Bohr gav naturligvis ikke møde. Det ville være ensbetydende med en blåstempling af nazisternes besættelse. I stedet opsøgte Heisenberg ham, og professor og elev gik ifølge flere kilder en tur i Fælledparken'. Citat slut.

 

Institut for teoretisk fysik. Blegdamsvej 17, ved Fælledparken, A. Primo maj 1941 fortalte radio og presse om åbningen af Det Tyske Videnskabelige Institut, et dansk-tysk kulturinstitut, Øster Alle 29, også ved Fælledparken, B. Blandt gæsterne ved indvielsen var prof. Niels Bohr og prof. Carsten Høeg. Carsten Høeg senere tæt knyttet til Frihedsrådet.

 

Der var kun få skridts afstand fra institut A til institut B. Niels Bohr havde næppe glemt, at han primo maj, få måneder før september 1941, havde deltaget i indvielsen af det tyske videnskabelige institut.

Dermed belyses en interessant detalje i Bohrs kladde 1957 til Heisenberg.

Citat: - 'En ganske anden sag er, at jeg dengang og siden altid har haft det bestemte indtryk, at du og Weizsäker havde arrangeret symposiet i det tyske Institut, hvori jeg af principmæssige grunde ikke selv deltog, og besøget hos os for at forsikre jer om, at vi ikke led overlast, og prøve på enhver måde at hjælpe os i vor farlige situation'. Citat slut.

- "af principmæssige grunde ikke deltog".

Hvad er Niels Bohrs efterrationalisering værd, som argument? Kun et kom-ma adskiller, - "ikke selv deltog, og besøget hos os".

 

Niels Bohr-kladder til breve til Heisenberg 1957-61 blev ikke afsendt. Hvorfor ikke? I kladden dateret 27.12.61 skriver Niels Bohr.

Citat: - 'i forbindelse med dit og Weizsäckers besøg i København (1942?), om hvis baggrund og formål jeg stadig bliver udspurgt fra mange sider'. Citat slut.

Bohr var ikke bogholder, men hvorfor satte han (1942?) i parentes - med spørgsmåltegn? Humlen er, at de havde et møde i 1941 og i 1942.

Og faktisk ved ingen, om de også havde 1 á 2 møder - på spadsereture fra A til B i Fælledparken?

 

Udateret håndskrevet skrivelse af Margrethe Bohr. Citat: - 'Samtalerne med tyske Fysikere i Efteråret 1942'. Citat slut.

Hertil kommer, at det i brevsamlingen, - http://www.nba.nbi.dk/ - ikke er muligt at adskille Aage Bohrs og Margrethe Bohrs bestræbelser, i relation til Niels Bohr og Heisenberg.

Dernæst er der ingen dansk oversættelse af dokumenternes engelske intro-duktion. Det ikke blot ligner, det er desværre en arrogant antidansk attitude fra afsenderen: Niels Bohr Institut.

 

Dette svar blev ikke optaget og trykt i Information. Trods Niels Bohr Institut manipulerede Niels Bohrs efterkrigstidsvenskab med Heisenberg. Uagtet, at de med mange videnskabsfolk, var fælles om ansvaret for atombomben.

Det passede ikke Information, som  har udviklet sig til et enøjet menigheds-blad. Det kunne pikere den lille menighed, at deres helte, Niels Bohr, og det senere medlem af Frihedsrådet, professor Carsten Høeg, var tyskernes gæster ved indvielsen af kulturinstituttet i 1941.

 

Efterskrift, marts 2007:

I 1941 holdt det senere meget aktive medlem af Frihedsrådet, magister Frode Jakobsen, et forståelsesforedrag i Statsradiofonien om dansk-tysk kultur: "Friedrich Nietzsche og Søren Kiekegaard". Et kik tilbage i fortiden vil vise, om også han var med til indvielsen i 1941 af Det Tyske Videnskabelige Institut?

 

klik til Optakten   "Bohr og Heisenberg - en besynderlig historie"

 

 

HVEM  HVAD  HVOR  HVORNÅR 

Politiken, 7. nov. 1999: Interview med Leif Davidsen. Davidsen er beskyldt for misbrug af citater i sin bog: 'Østfronten, danskere i krig', fra en anden bog: 'Under Hagekors'.

Davidsen (citat): "De tre musketerer fra Roskilde og deres guru Claus Bryld har i pressen udslynget en række påstande uden dokumentation".  

Claus Bryld er professor i samtidshistorie ved Roskilde Universitet.

Halløjsa? Hvilke aviser tillader en bande historikere at udslynge dubiøse påstande? Hvem, hvad, hvor, hvornår? Ikke en lyd, ingen henvisninger, ingen citater. Politiken ruller gardinet ned, lader Leif Davidsen påstå, at han er journalist, ikke historiker.

 

Dansk tv stjæler nyheder fra den trykte presse. Uden kildeangivelse. Er det journalistisk kvalitet? Det får skyklapperne til at blafre i den trykte presse: "TV-Avisen og TV2s Nyheder er overfladiske, den trykte presse går i dybden".

Ja, så? Hvad var den hovedløse infami, da medierne serverede massemord på 20 svage ældre på et plejehjem? Den mistænkte sat i arrest, fik senere tilkendt erstatning for uberettiget mistanke.

Pressens troværdighed er næsten slidt op. 

Men såfremt vi skal komme et hanefjed nærmere et objektivt menings-klima, må aviser og tv smide skyklapperne, og i fællesskab vælte deres Berlinmure. Derfra vil ske en afsmitning til regering og folketing. 

En stor fordel. Hvorfor nu det? Fordi aviser uden skyklapper ikke findes, og heller ikke fandtes i tiden 1940-45. Så dagens ungdom må sandelig forvirres når de læser dagens debat om besættelsestiden.

Hvad skal de unge overhovedet tro, er sandt? Forvirringen øges, i takt med den stigende udbredelse af computere og brugen af internet.
   Der stjæles i øvrigt på livet løs af artiklerne i Kasler Journal, selvfølgelig uden kildeangivelse.

 

Fra en anden vinkel: 

Weekendavisens og Frihedsrådets formands redelighed. Se Weekend-avisen, 25. august 2000:

Kritikeren Frederik Stjernfelts anmeldelse af Rüdiger Safranskis Nietzsche, Biographie seines Denkens, som ikke blev suppleret med et dansk indslag vedrørende Nietzsches søster, Elisabeth Förster. Her et citat fra anmeldelsen:

- "Safranski finder ikke, at vanvidsudbruddet kaster lys over værket, som det ofte er blevet antaget. Søsterens stærkt redigerede indsats, der forsøgte at gøre broderen til tysk-national antisemit, nævnes naturligvis. Men det vidner om Safranskis hæderlighed, at han ikke skriver mere på denne konto end ri- meligt er. Det er ikke nogen forsagt humanist der træder frem, selv hvis man trækker søster Elisabeths fromme virke fra. Herom vidner to Nietzsche-udlægninger fra mellemkrigstiden, skrevet af Ernst Bertram, nazist, og Alfred Bäumler, nazifilosof. På den anden side står nazifilosof Ernst Kriegs afvisning af Nietzsche, nemlig: Hvis Nietzsche ikke havde været imod nationalisme, socialisme og racisme, kunne han være blevet en udmærket nazist". (Citat slut)

I den anledning skrev jeg til Weekendavisen:

 

- "Professor i tysk sprog og litteratur ved Københavns Universitet, Carl Roos, havde i 1937 i sit værk "Nietzsche", advaret mod Nietzsches periodevise sindssyge og at søsteren Elisabeth Förster, rabiat antisemit, havde adgang til Nietzsches manuskripter. Hitler & Co satte Elisabeth og hendes Nietzsche-museum på finansloven. I 1962 blev Elisabeth afsløret som forfalsker af Nietzsche, for at tækkes nazismen.

Tyskstuderende Frode Jakobsen ansøgte 1939 om Humboldt-legatet, men fik afslag. I april 1940 udsendte magister Frode Jakobsen 'Nietzsches kamp med den kristelige moral', med forord af Jakobsens lærer, professor Carl Roos, som i forordet ironisk tog afstand fra Jakobsens tese om Nietzsche, med Luther som garant, som redelig, modsat Roos. 

April 1940: Tyskerne ønskede censurkontrollerede udsendelser i Statsradio- fonien, til fremme af forståelsen mellem Danmark og Tyskland.

I 1941 holdt Frode Jakobsen et radioforedrag, "Nietzsche og Søren Kierke- gaard". Heri hedder det: "Spænding, stimulans forlanger Kierkegaards sind såvel som Nietzsches. Derfor også Nietzsches overmenneske".

I 1945 blev professor Carl Roos uberettiget stemplet som nazist. Påstanden afvist. Hvem rejste egentlig dén anklage?

Frode Jakobsen til Ninka, interview, dagbladet Politiken, 25. april 1995: "Et kerneord i min bog var redelighed. Jeg var Frihedsrådets stærkeste mand. Om mit liv kan jeg vist sige: Jeg har intet at skjule".

Bemærk: I Frode Jakobsens genudgivelse 1972 af 'Nietzsches kamp med den kristelige moral', findes intet forord af professor Carl Roos. 

Hvorfor slagtede Frihedsrådets stærkeste mand, Frode Jakobsen, i 1972 professor Roos´ forord fra 1940?

Hvilken hensigt havde manipulationen? Andet end at skjule et eller andet fordækt. Hvad? At Frode Jakobsen var nazisympatisør i april 1940?".

 

Disse kendsgerninger kom ikke på tryk i Weekendavisen.

Bladet lever fint med avisbranchens vrangforestillinger om ærligt spil i litteratur og avisdrift, politik og læserdebat.

Og det hjælper næppe, at den berlingske koncern er solgt til en norsk mediekolos. Et ejerskifte i kapitalistisk ånd.  Velbekomme.

 

-


                                  13. Mærkværdige forventninger    

 

 

 

 

 kasler-journal.dk

Page Up

 


Copied from the original Mogens Kasler-Journal by SmartCMS ® 2011