|
Harald Plums død
Et besynderligt selvmord
Mord eller selvmord? - en kriminalgåde i 1929
- et nyt lærestykke i økonomisk kriminalitet
Efterspil til Landmandsbankens og Det Transatlanstiske Kompagnis krak i 1922-23
Men først en sidelæns introduktion til Harald Plums eftermæle, som er mere blakket end Harald Plum fortjener, i kraft af barske realia, pustet op med rygter og sladder: 1. Haraldsgave (Gladsaxe turistguide): Citat: "Går man ad Skovalleen, forbi Nydam, ser man på højre hånd det im-ponerende byggeri, Haraldsgave, der ligger på nr. 30-32 og blev tegnet af arkitekt Lønborg. Grundstenen til Haraldsgave blev lagt i 1915 af Niels Munk Plum og hustruen Hanne. Haraldsgave skulle være en gave fra Harald Plum, stifteren af Det Transatlantisk Kompagni m.m., til broderen, ingeniør Niels Munk Plum. I virkeligheden skete der følgende: Niels Munk Plum købte en parcel af Aldershvile Slotspark juni 1915. Det var på denne grund, selve hovedbygningen Haraldsgave kom til at ligge. Han købte endnu nogle grunde i 1916 og 1917. I alt kom Niels Munk Plum til at eje omkring 10 tønder land, som oprindelig havde hørt til AIdershvile Slotspark og Højgård. Haraldsgave stod færdigt i 1918. Men storebror havde jo lovet at forære ejendommen til lillebror. Dette blev gjort via en legatstiftelse, kaldet Harald Plums Legatstiftelse. Denne legatstiftelse ejede i forvejen øen Thorø ved Assens. Nu købte den også Haraldsgave af Niels Munk Plum i 1921 formedelst 385.000 kr. I legatstiftelsens fundats fra 1921 stod følgende om Haraldsgave: "Beboelses-ret har til enhver Tid kun eet Medlem af Slægten Plum. Første Indehaver af Retten er Ejendommens ovennævnte Sælger, Ingeniør N. M. Plum". I den endelige fundats fra 1926 stod der om stiftelsens formål i § 2: "Stiftelsens Formaal er et dobbelt, dels at bevare den Slægtsskabsfølelse og styrke det Sammenhold, der i Tidens løb har givet sig Udtryk indenfor Slægten Plum, dels at yde Hjælp og Bistand til Slægtens enkelte Medlemmer og even-tuelt tillige andre". Harald Plum var f. 1881 og uddannet jurist. Han og broderen var opvokset i et velhavende købmandshjem i Assens, og det blev handelen, der tiltrak Harald Plum. 1908 stiftede han The Crown Butter Export Co. og i 1916 Det Trans-atlantiske Kompagni, der havde ca. 150 datterselskaber og afdelinger under sig, da det gik konkurs i 1922. Ved konkursen trak kompagniet også Land-mandsbanken med sig i faldet, for banken havde investeret ca. 200 millioner i kompagniet. Harald Plum gik relativt uskadt ud af konkursen, og gjorde nu The Crown Butter Export Co. til sin base. Firmaet udvidede og blev til Nordisk Trust Co. som omfattede 20 firmaer. Men Harald Plum var dyr i drift, og de banker, som ydede kredit, blev skeptiske og iværksatte undersøgelser. Politiet blev invol-veret, og i 1929 lå der anklager om bedrageri, falsk regnskabsaflæggelse, udstedelse af falske obligationer m.m. Aktionærerne mistede ca. 20 millioner kroner, og Harald Plum begik selvmord på Thorø, inden forhørene startede. Harald Plums selvmord og konkurs gjorde, at også legatstiftelsen i hans navn gik konkurs. Derfor fik Niels Munk Plum skøde på Haraldsgave i 1930. Denne gang var der virkelig tale om en gave, for han fik det gratis af konkursboet, dog mod at overtage hvad der stadig var af gæld i huset. Ejendommen var på det tidspunkt vurderet til 175.000 kr. Da Niels Munk Plum havde fået ejendomsretten til sit hus tilbage, solgte han en del af grunden fra, til det der nu er Slotsparken 44-58 samt Skovalleen 34A-36. Selve Haraldsgave lod ægteparret indrette til et eksklusivt pensionat og rekreationshjem, hvor bl.a. Niels Bohr var en af stamgæsterne. I første om-gang blev garagen og vognportsbygningen omdannet til 12 værelser til loge-rende. Det skete i 1931. I løbet af 40'erne blev pensionatet gradvist udvidet og udbygget. Der blev indrettet flere værelser og badeværelser. I 1941 overvejede man at indrette Haraldsgave til kursted a la Hareskov Kuranstalt, men ideen blev opgivet. Måske fordi Niels Munk Plum døde i 1942". Citat slut.
2 Landsretssagfører Carl Madsen. "Fortids møre mur", erindringer, 1973. Citat: . . . "Vi snakkede, hvad alle gjorde dengang, om Plum-sagen: - Ja, det var netop dengang, sagde R, at H. N. Andersen, ØK, sendte højeste-retssagfører Martensen-Larsen til Thorø for at skyde Harald Plum. - Sikke noget sludder, han skød jo sig selv i sit soveværelse. - Nå, det tror De. Det kan såmænd godt være, De har ret, men i så fald har han været meget grundig. Han har nemlig skudt sig to skud gennem hovedet, og efter det andet skud har han lagt revolveren på natbordet. Mange år senere fik jeg en henvendelse fra en af de meget store fra Trans-atlantisk. Han søgte mig som sagfører, og i samtalens løb spurgte jeg ham, hvordan det var med Harald Plums død. Om det var mord eller selvmord? Den pågældende, der må have vidst besked, sagde: - Den affære skal De holde fingrene fra, hvis De har livet kært. Det råder jeg Dem til. Det kan blive Dem en farlig sag. Skulle mit håb gå i opfyldelse, at sagen virkelig bliver kulegravet, bør ved-kommende se til, om han kan få fat i ligsynspapirerne. Af dem må det, dersom de ikke er friseret, fremgå, om drabet på Harald Plum er fuldbyrdet ved et eller to skud. Den mulighed, at kongen kan have ladet sig misbruge af H. N. Andersen i en magtkamp, hvor mord har været et af midlerne, bør efterprøves. Samtidig kun-ne man kaste et blik i det kildemateriale, der foreligger om Emil Glückstadts død. Kan muligheden for mord udelukkes, bør det ske, men ikke uden kilde-granskning. Stemmer kildernes beskaffenhed med drabsmetoden, bør det ind-gå i historien om dansk højkapitalismes udartning." Citat slut
3 Fyns Stiftstidende, internet, 1. maj 2004 Citat:
"Hvem ved noget om Harald Plums død i 1929? Af Bjarke Vestesen Hvordan kan det lade sig gøre at begå selvmord ved først at skyde sig selv to gange i brystet den ene dag, og næste dag skyde sig igen det samme sted for derefter at dø af det? Konspirationsteorier trives i bedste velgående, og også på Vestfyn, hvor en af Danmarkshistoriens mest farverige forretningsmænd den 24. oktober 1929 angiveligt begik selvmord på den lille ø Torø lige syd for Assens. Det var Harald Plum, og siden har det gennem årtier svirret med rygter om, at der lå en forbrydelse bag det, der officielt blev betragtet som et selvmord. Det har den danske forfatter Lars Bugge forsket lidt mere i, og i opfølgningen til sin bog "Konspirationsteorier", som udkom sidste efterår på Forlaget Ding-bat, gennemgår han netop de mystiske detaljer omkring Harald Plums døds-fald. Forretningsmanden huskes mest for sit vilde økonomiske eventyr, som til sidst tvang Landmandsbanken i knæ. Forinden gik det ellers godt med for-retninger for Harald Plum, som af mange blev betragtet på grænsen mellem gal og genial. Hans hovedvirksomhed, Transatlantisk Kompagni, var på alle måder en værdig konkurrent til Østasiatisk Kompagni, ØK. Men efter den rus-siske revolution i 1917 tabte Harald Plum enorme summer til Rusland, og i 1922 gik hans selskab i en konkurs af historiske dimensioner. Den største kreditor var Landmandsbanken, der tabte 250 millioner kroner. Det var et gigantisk beløb dengang, hvor den danske stat i 1917 havde solgt de vestindiske øer for 94 millioner kroner. Harald Plum rejste sig, men sidst i 1920`erne gik det galt igen, og der blev indledt politiundersøgelser mod ham. Den 24. oktober 1929 skød han angiveligt sig selv på Torø ud for sin fødeby Assens. Harald Plum havde ifølge Lars Bugges research i flere bøger - blandt andet Carl Madsens bog "Fortids møre mur" - ry for at være en excentriker, og da han samtidig var psykisk ustabil, kunne selvmordet virke sandsynligt. Alligevel er der ifølge Lars Bugge flere mistænkelige detaljer ved selvmordet. Blandt andet findes der ingen obduktionsrapport. Den 23. oktober 1929 skød Harald Plum sig to gange i brystet med en revol-ver. Skuddene var dog ikke dødbringende. Hans pårørende fandt ham og fjer-nede revolveren. Lægen ankom og gav Harald Plum en saltvandsindsprøjt-ning. Dagen efter skød han sig igen i brystet med en pistol, han havde gemt under sengen. Skuddet var dræbende. Hér er det så, at spørgsmålene tordner sig op, konkluderer forfatteren til "Konspirationsteorier". - Hvordan kan man begå selvmord, der er så langtrukket og smertefuldt? - Hvorfor skyde sig selv i brystet, når det ville være mere effektivt at skyde sig i hovedet for at være sikker på at dø? - Hvis man først har skudt sig to-tre gange i brystet, hvorfor så ikke gøre arbejdet færdigt samme dag? Derfor opstod der rygter om, at nogen havde hjulpet den tidligere så ihærdige fabrikant med at tage livet af sig. Harald Plum havde udfordret H.N. Andersens firma, Østasiatisk Kompagni, og de to herrer var nærmest fjender. Harald Plum havde rejst en statue på Torø af Thors kamp mod jætterne, og var et symbol på Harald Plums kamp mod de fjender, der havde fældet Trans-atlantisk Kompagni. Harald Plum havde bestilt en ekstra jætte, som skulle angribe Thor bagfra. Denne jætte var udstyret med H.N. Andersens ansigtstræk. Nogle kilder hæv-der, at Harald Plum blev gjort tavs af en mand, som handlede på ordre fra H.N. Andersen. Motivet skulle være, at Harald Plum ville afsløre nogle af ØK's hem-meligheder fra magtens skyggespil. Som knækket mand kunne Harald Plum have været fristet til at trække sin værste fjende med ned. Lars Bugge undrer sig over, hvorfor de pårørende forsøgte at skaffe sig af med pistolen og revolveren. "Et selvmord bliver først mistænkeligt, når man fjerner det våben, selvmordet er udført med. Puslespillet mangler nogle brikker, og man må håbe, fremti-dens historikere kan finde dem," skriver Lars Bugge i sit foreløbige manuskript til sin opfølgning, der udkommer til efteråret på samme forlag. Og netop de brikker håber Lars Bugge, nogle af Stiftstidende læsere kan hjælpe med at finde". Citat slut.
Kasler Journals kommentar:
På Charlottenborgs Forårsudstilling i 1918 så Harald Plum billedhuggeren Carl Bonnesens skitse til "Thors kamp med jætterne". Harald Plum havde købt en ø, Thorø, syd for Assens, og bad Bonnesen udfører skulpturgruppen i bronze til opstilling på øen. Skulpturen stod færdig på Thorø til afsløring med festivitas i 1926. Myten om H. N. Andersen som en jætte, er en myte, en skrøne. Men som alt vedrørende Harald Plum, en livskraftig historie. Thorø blev af Plums dødsbo solgt i 1930 til Københavns Kommunelærerfor-ening til feriekolonier. Skulpturen blev af lærerforeningen solgt i 1956 - et uforståeligt, upædago-gisk plebejerangreb på et kunstværk - som om den lokalhistoriske værdi for selve Thorø var en ubetydelig nullitet - brækket ned og ført til Odense. En afstøbningsmodel i gips kan ses i Assens.
Et usædvanligt selvmord
Blev Harald Plum myrdet?
- her er Ligsynsattesten:
Politiprotokollen for Politikreds Nr. 31, Assens Købstad.
Aar 1929 den 24/10 kl. 11.30 indfandt Politimesteren i Forening med Kredslægen for Assens-Middelfart sig paa Thorøgaard paa Thorø, hvor da foretoges: Legalt Ligsyn over Direktør Harald Skovby Plum, født 31/1 1881, død Dags Morgen Kl. ca. 8.15 paa Thorøgaard. Fremstod Kompetentinden Fru Hanne Plum, født Thiele, Bagsværd, der forklarede, at Afdøde kom paa Besøg paa Thorø i Mandags Aftes. Kptd. og hendes Mand kom Tirsdag Aften. Afdøde laa da til sengs, lidende af Suk-kersyge. Igaar Morges Kl. ca. 8 havde Direktør Plum laaset Døren til sit Soveværelse. Da Kptd. truede med at sprænge Vinduet, hørte hun, Preben Plum, Kptds. Mand Ingeniør Plum og Tjeneren, at der faldt et Skud i Sove-værelset. Det viste sig, at Direktør Plum allerede een gang – umiddelbart forinden – havde skudt paa sig. Ingen af Skuddene medførte dog Døden. Direktør Plum blev behandlet af Læge Poulsen, Assens. Igaar Morges Kl. ca. 8 lykkedes det Plum at faa Lejlighed til igen at skyde paa sig med en Revolver, som han havde skjult i Sengen. Den Revolver, hvormed der var bleven skudt igaar, var bleven kastet i Vandet af Dr. Hagedorn, der var bleven tilkaldt. Det sidste Skud medførte Dødens Indtræden straks. Den sidst anvendte Revolver er ogsaa kastet i Søen. Oplæst. Vedtaget.
Liget findes henliggende i Sengen i Soveværelset, afklædt. Der findes ingen Hjerte- eller Aandevirksomhed. Ej heller Reflekser. Der er begyn-dende Ligpletter på Bagfladen af Lænderegionen. På Brystets Forside ses følgende Skudlæsioner: 1: I venstre Interecostalrum 4 i Parasternallinien. Indskudsaabning. 2: I Ribben nr. 6 ca. 4 cm indenfor Papillærlinien. Indskud. 3: I Ribben 7 i Papillærlinien. Indskud. Udskudsaabninger findes ikke. Huden omkring Indskudsaabningerne er i en Bredde 4 a 5 mm sortbrændt og kontunderet. Størrelsen af Aabningerne kan svare til en på et Natbord funden afskudt Patron, der skønnes at være af Kaliber 6,35 eller 7 mm. Dødsaarsag: Selvmord ved Skydning. H. V. Eyser, Politimester. Forsberg, Kredslæge
- og Obduktionsrapporten:
Assens-Middelfart Lægekreds. Assens, den 27. oktober 1929 Til Politimesteren i Assens
Den 27. Okt. 1929 Kl. 9.00 har vi undertegnede Læger paa Begæring af Politimesteren foretaget lovmæssig Obduktion af Direktør Harald Skovby Plum, f. d. 31. Jan. 1881, død d. 24. ds. paa Thorøgaard. Obduktionen finder Sted paa Assens Amts Sygehus, hvor Liget overleve-redes os af Politifuldmægtig Møller Hansen. Af den fremlagte Rapport fremgaar det, at Afdøde ankom til Thorø den 21. ds. ved 18 a 19 Tiden. Afdøde skal da have været i godt Humør, men den 22. ds. befandt han sig ikke vel, og der blev i den Anledning tilkaldt en Læge til Thorø. Afdøde, som led af Sukkersyge, var paa Sygehuset i Assens senere samme Dag, og der blev foretaget Blodprøve. Afdøde skal den samme Dag Kl. ca. 17.00 have fået en Insulinindsprøjtning. Da Afdøde kom tilbage til Thorø, gik han straks i Seng. Afdøde laa i Sengen den 23. om Morgenen, da Tjenerdrengen Carl Erik Georg Braagaard Kl. ca. 8.00 var inde med The til ham. Da Tjeneren havde givet afdøde Theen, gik han atter ud fra Soveværelset, og Afdøde var da alene. Da Tjeneren og Stud. med. Preben Plum, som også boede paa Thorø, den 23. Kl. ca. 8.30 ville gaa ind til Afdøde, var Døren til Soveværelset aflaaset, og til trods for, at de begge bankede på for at komme ind, vilde Afdøde ikke lukke op. Kort efter hørtes der inde fra Afdødes Værelse en lyd, "som om et Bord faldt", og der hørtes en Jamren inde fra Soveværelset. Da man derefter trængte ind til Afdøde gennem Vinduet, laa Afdøde i Sengen under Dynen. I en udtrukket Skuffe i Natbordet laa en Omdrej-ningspistol, og der fandtes 2 Skudsaar i venstre side af Afdødes Bryst. Paa dette Tidspunkt var Afdøde ikke ved Bevidsthed, men han vaagnede straks efter og udtalte, at han var ked af, at han ikke var død. Han udtalte ogsaa, at han havde taget 30 tabletter Cibalgin for at kunne sove hen, og at det var uforståeligt, at Tabletterne ikke havde haft den tilsigtede Virkning. Der bemærkedes ikke paa dette Tidspunkt andre Skydevaaben hos Afdøde, og den omtalte Omdrejningspistol blev senere af Dr. Hagedorn, der i Mellem-tiden var kommet til Stede, kastet i Vandet. Den 23. ds. ved Middagstid blev Overlæge Aksel Jensen tilkaldt. Afdøde var paa dette Tidspunkt meget svag med daarlig Puls, men tilsyneladende ganske klar. Der blev givet 1 Ltr. Saltvandsindsprøjtning. I Løbet af Efter-middagen skal Afdøde have rettet sig, men hans Tilstand skal dog have været meget betænkelig. Der blev konfereret mellem Overlæge Aksel Jen-sen, Dr. Hagedorn, og Dr. Poulsen om Muligheden af at overflytte Afdøde til Assens Sygehus, men man var enige om, at Afdøde ikke taalte at flyttes. Stud. med. Preben Plum sad hos Afdøde natten mellem den 23. og 24. ind-til Kl. ca. 4.00, og derefter sad en anden af Familien hos Afdøde. Den 24. ds. Kl. ca. 8.00 var Afdøde alene i ca. 10 Minutter, medens Familien drak The i Spisestuen, og da de derefter var paa Vej ned til Afdøde, hørte de et Skud, og da de kom ind i Afdødes Værelse, laa Afdøde paa Ryggen i Sen-gen med en Browningpistol i højre Haand, og der lugtede af Krudtrøg i Værelset. Afdøde trak endnu Vejret, men døde umiddelbart efter. Brow-ningrevolveren er senere af Stud. med. Preben Plum blevet kastet i Vandet. Begge Pistoler er dog senere fundne af Politiet og foreligger ved Obduk-tionen. Den først omtalte Omdrejningspistol er af en ældre Type af Kaliber ca. 7 mm. I Tromlen findes 3 afskudte Patronhylstre, samt 3 uafskudte Patroner forsynet med Blyprojektil. Den sidst nævnte Pistol er en Rekylpistol af Fabrikat FN, Kaliber 7.65 mm. I Løbet, Kammeret, findes 1 uafskudt Patron, og i Magasinet 5 uaf-skudte Patroner. Patronerne er forsynet med Nikkelkappe. Der foreligger en Kopi af den medicolegale Ligsynsattest udstedt den 24. ds. af medundertegnede Kredslæge Forsberg. Paa Attesten betegnes Dødsmaaden som "Selvmord", og Dødsaarsagen som Skudsaar i Brystets Hjerteregion.
Udvendig Undersøgelse: Liget er af en middelkraftig bygget Mand, hvis Udseende svarer til den opgivne Alder, 48 år. Længden er 166 cm. Vægten skønnes at være ca. 70 Kg. Der er ret stærk Dødsstivhed i Benene, ikke i Armene. Paa Ryggen findes svagt udtalte blaarøde Ligpletter. Huden i øvrigt bleg. Der er nogen Liglugt, men i øvrigt ingen udvendige tegn på forraadnelse. Med Kateter udtømmes nogle få Kubikcentimeter gullig stærkt plumret Urin. Der er ingen punktformede Blødninger i Øjnenes Bindehinder eller paa Huden. Intet at bemærke ved Øreaabninger eller Næseaabninger. Fra Munden udflyder, når man bevæger Liget, en tynd sortebrun Væd-ske. Endetarmsaabningen normal. Af Tegn på ydre Vold findes følgende: 1) Paa Forsiden af Brystet, 4 cm til venstre for Midtlinien, 11 cm neden for øverste Rand af Brystbenet, findes et nærmest rundt Saar med en Diameter af 8 mm. Saarets Rand er temmelig uregelmæssig, mørk rødbrun og skorpet. Omkring Saaret findes en Bræmme a 3–4 mm´s Bredde, hvor Overhuden er borte, saaledes at den rødbrune indtørrede Overhud ligger blottet. Bræmmen er smallest på den indvendige Side af Saaret. Der er tydelig Afsvidning af de Haar, der ligger nærmest ved Saaret. I ca. 1 cm Af-stand omkring Saaret er der en ganske svag, sort sværtning af Huden, og man ser her tydelig med Lup en Del ganske smaa graasorte Korn siddende fast i Huden. Fra Saaret kommer man ind i en dybere gaaende Kanal, hvor-om ses nærmere neden for. 2) 8 cm til venstre for Midtlinien, 13,5 cm neden for Brystbenets øverste Rand findes en uregelmæssig Aabning i Huden. Aabningens Dimensioner er vanskelig at bedømme, da den er sammenklistret, men Diameteren er omtrent 5 mm. Randen er stærk uregelmæssig, sortebrun og indtørret, og Saaret ligger midt i et 3 cm bredt, 2,5 cm højt Hudparti, hvor Underhuds-vævet ligger blottet med en brunsort indtørret, skorpet Overflade. Der ses her talrige fastsiddende smaa Traade, formentlig stammende fra, at Saaret har været dækket af en Collodiumvatforbinding. Man kan ikke afgøre be-stemt, om der findes afsvedne Haar eller Krudtsværtning paa Huden lige omkring Saaret, men lige uden for det brunlige Parti kan man iagttage smaa, sorte fastsiddende Partikler i Huden. 3) 3 cm neden for venstre Brystvorte og ca. en halv cm til højre for en lodret Linie gennem Brystvorten findes en tilklistret Aabning i Huden med en Diameter af 5–6 mm. Randen af Saaret er uregelmæssig, brunsort, ind-tørret, gaaende jævnt over i et nærmest tværstillet brunligt indtørret Hud-parti, som maaler 5 cm i Bredde og 2–3 cm i Højden. Partiet er meget skor-pet og fast undtagen lige den øverste yderste Rand, som er lidt lysere brunlig. Selve Saaret ligger ca. 1,5 cm fra det indtørrede Hudpartis inderste Begrænsning. Omkring selve Saaret sidder en Skorpe af indtørret Blod, der ses Afsvidning af enkelte af Haarene, men i øvrigt ses små fastklist-rede Traade ligesom for det forrige Saar stammende fra, at der har været anlagt en Collodiumvatforbinding. Uden for og neden for det indtørrede Parti ses tydeligt flere smaa fast-siddende Partikler i Huden. Neden for Saar nr. 2 og 3 ses Huden blaalig- farvet af gennemskinnende Blodudtrædning i en Bredde af 2–3 cm. 4) I venstre forreste Armhulelinie 2,5 cm neden for en vandret Linie gen-nem venstre Brystvorte findes en tværstillet 2 cm lang 1 cm bred brunlig Skorpe. Underhuden ligger her blottet. Begrænsningen af dette Parti er temmelig regelmæssig. Der ses ikke med Lup nogen Afsvidning af Haare-ne og ej heller Krudtkorn. Ved Indsnit ses ikke mindste Blodudtrædning i det underliggende Lag. 5) På Ryggen ca. 5 cm neden for og lidt uden for nederste Spids af ven-stre Skulderblad findes et noget uregelmæssigt, begrænset blaaligrødt Hudparti med en Diameter af ca. 6 cm. Opadtil og indadtil ved dette Hud-parti føler man et lille fast Legeme under Huden, og ved Indsnit her findes beliggende i ca. 3–4 mm´s Dybde et skraat stillet Blyprojektil, pegende med Spidsen opad og udad. Projektilets Diameter er 7 mm. Der er en bety-delig skraa Afslibning af den ene Side af Spidsen. Der er desuden nogen Affladning af Projektilets Spids. 6) 4 cm inden for og lidt overfor dette Hudparti findes paa Ryggen et ca. 4 cm stort ganske svagt blaaligt Hudparti i Midten af hvilket man føler et fast Legeme. Ved Indsnit her findes omgivet af en betydelig Blodudtræd-ning et næsten udeformeret Blyprojektil af 7 mm´s diameter. Spidsen af Projektilet peger skraat bagud og nedad. 7) 2,5 cm til højre for Ryggens Midtlinie omtrent i Højde med nederste Ryghvirvel findes et 4 cm stort svagt blaaligt Parti i Huden. Midt i dette Parti, hvor Huden er lidt mere blaalig føler man et lille fast Legeme pro-mineret lige under Huden. Ved Indsnit her findes et nikkelklædt Projektil af en Diameter af ca. 7,5 mm. Projektilet er ikke deformeret. Det ligger saaledes, at Spidsen peger skraat udad og nedad. Omkring Projektilet ses nogen Blodudtrædning. Paa Udsiden af venstre Ben ses en lille Stikaabning efter den foretagne Saltvandsindsprøjtning. Aabningen er dækket af Collodiumvatforbinding, og der ses ligeledes nogle små Stikaabninger på venstre Underarm. Paa udvendige Side af højre Albu findes en godt 2 cm stor Plet på Huden og ved Indsnit her findes en ubetydelig Blodudtrædning i Underhudsvævet.
Indvendig Undersøgelse. Ved Afløsning af Hovedhuden på Kraniets Kuppeldel ses ingen Blodud-trædninger. Der er intet Kraniebrud. Den haarde Hjernehinde naturlig. I de bløde Hinder ses en let Fortykkelse langs med enkelte af Karrene. I øvrigt er disse Hinder klare og gennemskinnede og afløses let fra Hjerneover-fladen. Ved Gennemskæring af Hjernevævet ses intet Sted noget sygeligt, der er specielt ingen Blødninger. Karrene paa Hjernens Grundflade viser enkelte Steder smaa gullige Pletter i Væggen, men ingen Forkalkning. Ved Indsnit i Huden på Brystets Forflade viser det sig, at man svarende til Partiet omkring Saar nr. 1 finder en betydelig Blodudtrædning i Under-hudsvævet. Der findes her i de dybere Lag af Huden og Muskulaturen en Kanal i Forbindelse med Saaraabningen. Kanalen er uregelmæssig og næs-ten fingertyk, i dens Vægge ses stærk Sortsværtning. Venstre fjerde Rib-ben er afbrækket helt inde ved dets Tilhæftning og desuden findes 2 cm fra den inderste Ende et Tværbrud af dette Ribben. Overfor Ribbenet findes begyndende ca. 1,5 cm til venstre for Brystbenets venstre Rand en 3 cm lang tværstillet uregelmæssig Aabning ind i Brysthulen. Svarende til Saar nr. 2 findes en kanalformet Læsion af Huden og Mus-kulaturen med ca. 1 cm´s Diameter, der er noget Sortsværtning af Kana-lens Rande. Fra denne Kanal fører en uregelmæssig Aabning af en Dia-meter af ca. 1 cm ind i Brysthulen. Aabningen ligger i 4. Ribbensmellemrum 6,5 cm til venstre for Brystbenets venstre Rand. Svarende til Saar nr. 3 ses en kanalformet Læsion af Hud og Muskulatur. Kanalens vidde er nogen steder 1,5 – 2 cm og Væggene er stærkt sort-sværtede. Fra Kanalen fører en tværstillet næsten 2,5 cm lang Aabning ind til Brysthulen. Aabningen er beliggende i 4. Ribbensmellemrum 8 cm til venstre for Brystbenets venstre Rand.
Man aabner Legemehulerne. I Bughulen findes ingen Vædske specielt intet Blod. Tarmene er blanke og spejlende overalt. I venstre Brysthule findes 800 cm3 fortrinsvis sammenløbet Blod. Man efterser dels nu, dels senere ved Organernes Udtagelse, Forholdene i ven-stre Brysthule m.h.t. de Læsioner der staar i Forbindelse med de tidligere beskrevne Saar. Herved viser sig følgende Forhold: I Fortsættelse af Saar nr. 1 og den kanalformede Læsion i Hud og Mus-kulatur samt Aabningen i 4. Ribbensmellemrum, findes en stjerneformet uregelmæssig Aabning i Hjerteposens forreste Blad nedad til venstre. Herfra kommer man ind i Hjerteposen, hvor der findes 100 cm3 over-vejende sammenløbet Blod. I Forsiden af venstre Hjertekammer ca. 4 cm neden for den øverste Rand og nærved venstre Hjertekammer findes en uregelmæssig noget opflosset Aabning med en Diameter af 3 cm. Langs venstre Siderand af Hjertet findes, svarende til venstre Hjertekammers Indside, en Fure i Hjertevæggen, og på Bagsiden af venstre Hjertekammer 2 cm fra øverste Rand, findes en flosset og uregelmæssig Aabning i Hjerte-væggen med en Diameter af op til 3 cm. Hjertet er i øvrigt af normal Størrelse og Form. Klapperne er naturlige. Kranspulsaarene viser flere steder i Væggen gullige Fortykkelser, men ingen Forkalkninger. Hjertekødet frembyder intet abnormt. I Hjerteposens Bagvæg nedad til venstre findes en lille cirkelrund Aab-ning med en Diameter af ca. 8 mm. I Randen af venstre Lunge, som ligger lige bagved nederste venstre del af Hjerteposen, findes en ret overfladisk Læsion, og herfra fører en kanalformet Læsion i det løse Væv på venstre Side af Hvirvelsøjlen til venstre for Spiserøret og Legemspulsaaren ind i venstre Kant af 9. Brysthvirvels Hvirvellegeme, og Kanalen fortsætter sig derfra lige til venstre for Torntapperne for at ende i det lille blaalige Parti, som er beskrevet under nr. 7. Svarende til et under 2 beskrevne Saar med den videre i Dybden gaaende Kanal findes i venstre Lunges øverste Lap omtrent ved dennes nederste Rand et stærkt opflosset Indhak. Svarende til Saar nr. 3 med tilhørende Kanal findes i venstre Lunges øverste Lap udad og nedadtil en af stærkt opflosset Indgangsaabning førende ind til en mere end fingertyk uregelmæssig Kanal, som strækker sig igennem venstre Lunges øverste Lap og videre ind i nederste Lap for at ende med en uregelmæssig Udgangsaabning 6 cm fra nederste Lungerand og ca. 10 cm fra Midtlinien. Ved Indsnittet i venstre Lunge ses Blodud-trædning omkring Kanalen, men i øvrigt er Lungevævet ret blegt. I ven-stre Lunges øverste Lap findes et lille forkalket Parti. I bagerste Brystvæg ses 7 cm til venstre for Hvirvelsøjlen i 8. Ribbens Mellemrum en uregelmæssig Aabning med 1 cm´s Diameter. Derfra fører en Kanal videre til det blaalige Hudparti, som er beskrevet tidligere under nr. 6. I 8. Ribbensmellemrum findes endvidere 11 cm til venstre for Hvirvelsøj-len en uregelmæssig Aabning med 1 cm´s Diameter og herfra fører en Kanal videre til det udvendig under nr. 5 beskrevne Hudparti. Mundhulen samt Halsens Organer er naturlige. I Spiserøret står nedadtil lidt Maveindhold. I Luftrøret står lidt blodig Vædske. Legemspulsaarens væg viser ingen Læsioner, der ses enkelte Steder i Inderhinden smaa gulli-ge Fortykkelser, men ingen Forkalkninger, og der er ingen tegn på syfi-litiske Processer. I Mavesækken findes en ringe Mængde tynd brunlig Vædske. Slimhin-den i Mavesækken er naturlig. Tarmen og Tarmindholdet er naturligt. Leveren er noget forraadnet, men i øvrigt naturlig. Milt og Galdeveje naturlige. Bugspytkirtlen er ret lille og viser en tydelig Formindskelse af Kirtelvævet i hvilket der ses tykke Bindevævsstrøg. Nyrerne og Binyrerne naturlige. Nyrevævet noget blegt. Urinleder og Urinblære naturlige. Testiklerne er lidt smaa, men frembyder i øvrigt intet paafaldende. Blodmængden i Organerne skønnes noget nedsat. Der er ingen tegn til Brud på Bækkenet.
Konklusion: Der er ved Obduktionen paavist 3 Skudlæsioner i Brystkassen, alle affy-ret på nært Hold, formentlig med Skydevaaben i Berøring med Huden. Ved de 2 Skud, der er affyret nogen Tid før Dødens Indtræden er op-staaet Læsioner i venstre Lunge med Blødning i venstre Brysthule. Der er intet til Hinder for, at disse Læsioner kan være frembragt den 23. ds. Kl. ca. 8.00. Ved det tredje Skud, som er affyret kort Tid før Dødens Indtræden, er opstaaet en stor Sprængning af Hjertet med Blødning i Hjerteposen og i venstre Brysthule. De 2 førstnævnte Skudlæsioner er frembragt med Blyprojektiler, der i Dimensioner og Udseende nøje svarer til de Projektiler, der findes i de afskudte Patroner i den ved Obduktionen fremlagte Omdrejningspistol. Den tredie Skudlæsion er frembragt af et nikkelklædt Projektil, svarende i Dimensioner og Udseende til de Projektiler, der findes i de uafskudte Pa-troner i den ved Obduktionen fremlagte Browningpistol. Efter Skudlæsionernes Sæde og Udseende er der intet til Hinder for, at Afdøde selv kan have bibragt sig disse Læsioner. Af Tegn paa Sygdom er paavist en begyndende Aareforkalkning samt en kronisk Lidelse af Bugspytkirtlen, af den Art som ofte findes ved Sukker-syge. Dødsaarsagen er Skudlæsionen af Hjertet. Denne Læsion maa efter sin natur antages at have været øjeblikkelig dræbende. Af Hensyn til det i Sagen oplyste om, at Afdøde skulde have indtaget en større dosis Cibalgintabletter, vil Organer m.v. blive underkastet en kemisk Undersøgelse til nærmere Konstatering af det eventuelt indtagne Stofs Art og Mængde. Munck, Prosektor ved Retsmedicinsk Institut. Forsberg, Kredslæge.
-------------------------------------------------------------------------------
Skuddene faldt i rækkefølgen: 4 2 3 1 1 2 3 4 1: Strejfskud 2: Blyprojektil fra omdrejningsrevolver 3: Blyprojektil fra omdrejningsrevolver 4: Nikkelprojektil fra rekylpistol
Dødsårsag: Skud nr. 4 gennem hjertet
Obduktionsrapportens 4 læsioner, nr. 1: Strejfskud
Politiets afhøringer: haraldp02
|
