|
31: Finesens møde med et spøgelse
Korridor på Christiansborg
Personer: Indenrigsminister Finesen Departementschef Brydesen Spøgelset
31:01 Finesen fra venstre, Brydesen fra højre, de går mod hinanden, standser brat.
31:02 Brydesen: Hr. Finesen, skal De til regeringens pressekonference? Hvad har De tænkt Dem? Jeg må sige til Dem, at De i Deres nuværende egenskab ikke bør møde frem offentligt. Hvad har De dog tænkt Dem? De gør skandale.
31:03 Finesen: Han skulle måske spørge fra nogen?
31:04 Brydesen: Er De ikke er bekendt med dagens store afsløring i aviserne, radioen, fjernsynet, de mange angreb, rettet mod Deres person? Deres eget parti har ekskluderet Dem. De er en påtrængende personage. Ved De ikke, at De er persona non grata her på Christiansborg. De er afsløret som øverste or- densmester for et hemmeligt selskab, et middelalderligt og forrykt foretagen- de, aldeles forrykt. En politimester er fængslet, sigtet for at være Deres infame håndlanger, broderlogens skarpretter, en primitiv morder. råber. Menneske, hvad har De tænkt Dem?
31:05 Finesen: Han skal ikke gøre sig ulejlighed, jeg er orienteret. Jeg finder en fornuftig løsning på mine problemer. Han er et hundehoved. Han skal ud af tjenesten. I er alle sammen hundehoveder.
31:06 Brydesen: Hr. von Finesen, jeg fraråder indtrængende, at De ønsker at overvære pressekonferencen. Finesen, abnorme Finesen, du er afsløret, vi ved det, regeringen ved det, alle her på Christiansborg ved det, hele befolkningen ved det. Det er mig, der har afsløret dig. Du er et svin, du er en hedning, du er en bastard, en katastrofe, du, forhenværende indenrigsminister.
31:07 Finesen klynker: Hjælp mig, hr. Brydesen, jeg har altid en voldsom ho- vedpine. vred. Hvad taler departementschefen om, hr. Brydesen? Martin Luther havde ret, slå dem ned, jøderne og alle plebejerne, krapylet, slå dem som ned som gale hunde. Dig, Brydesen, du er ikke departementschef, du er et kreatur, en rotte, en luset køter. For mig er I alle sammen hundehoveder. Jeg har min gode samvittighed. råber. Flyt dig, du, hund.
31:08 Mørke over scenen. 31:09 Spotlys på Brydesen.
Brydesens hoved er
forandret til et hundehoved
31:10 Brydesen: Så gør jeg, et hundehoved, et kreatur, en antikrist, en svinsk køter, en rotte, et krapyl, en plebejer, Dem herved opmærksom på, at De er en forbryder, hr. Finesen. Deres lejemorder er afsløret. Hørte De hvad jeg sagde? Deres lejemorder er heldigvis afsløret. Farvel hr. von Finesen. går
31:11 Mørke over scenen.
31:12 Spotlys på
spøgelset med hundehoved og bøddeløksen
31:13 Spøgelset: Øverste ordensmester, vær ganske rolig, jeg er til tjeneste. Jeg er til stede på pressekonferencen. Jeg er på vagt med bøddeløksen. Vi har rigelig plads, vi har rigelig plads i Landsforeningen for human og aktiv døds-hjælp, nede i kloaken, og i Racehygiejnisk Institut. Med giftgas. Til hele rege-ringen og til departementschef Brydesen. Ja, til hele Christiansborg.
31:14 * Mørke over scenen. * Hurtigt Sceneskift.
32: Regeringens pressekonference
Regeringen sidder bag bordet
Personer: Statsminister Rasmussen Curt Adam Svendsen indenrigsminister Anne Gure justitsminister Departementschef Brydesen Laurentius Finesen En jødisk kvinde Finesens hustru 8 journalister 6 tv-folk 4 fotografer Redaktør Thomsen Lille Fido Thomsens skødehund Admiralerne i galla Generalerne i galla Efterretningscheferne Peter Hanssenius Elisabeth den blinde pige
32:01 Anne Gure, Curt Adam Svendsen, statsministeren og departementschef Bry- desen kommer ind, baner sig vej gennem trængselen af journalister og fotografer. 32:02 Brydesen står ved venstre bordende. 32:03 Statsministeren, Anne og Svendsen sætter sig bag bordet.
32:04 Finesen kommer ind, skubber, baner sig vej, træder i en hundelort; redaktør Thomsens skødehund, Lille Fidos mavepine.
32:05 Finesen råber hysterisk: En hundelort? Hvad er meningen? En hundelort på Christiansborg. Få den hund fjernet, der må ikke være hunde på Christians- borg, svineri.
32:06 Finesen stiller sig ved den højre bordende. 32:07 Spotlys: Redaktør Thomsen aftørrer Fidos uheld på gulvet med en serviet; stikker servietten i lommen
32:08 1. journalist: Pyha, en hundelort, hvor er det ækelt.
32:09 2. journalist: Det er Thomsen fra Behagelige Tidende. Folk med hunde, hvorfor kan de ikke vise hensyn? Thomsen er liderlig med den lille møghund.
32:10 3. journalist: Statsminister Rasmussen, hvornår kommer den nye rege- ring?
32:11 4. journalist: Hvad er regeringens hensigt mod den afgåede indenrigs- minister Finesen?
32:12 5. journalist: Statsminister. Advokaternes Hus står i brand, er en rygen- de ruin. Kan du bekræfte, at regeringen ikke, gentager, absolut ikke, er ind- blandet i storbranden i Advokaternes Hus?
32:13 6. journalist: Kan statsministeren oplyse, hvem der har anbragt et vå- bendepot og ammunitionslager i kælderen under Advokaternes Hus?
32:14 7. journalist: Statsminister, pressekonferencen er en fiasko. Vi sidder og glor og spilder en masse tid.
32:15 Statsministeren rejser sig: Må jeg få ro i salen? Nu starter vi, undskyld forsinkelsen.
32:16 8. journalist: Hr. statsminister Rasmussen. Vi er midt i søndagens høj- hellige kirketid.
32:17 Statsministeren: Jeg har sagt undskyld, det må være nok. Er I klar? Som det sikkert vil være alle bekendt, er der i de seneste dage -
32:18 1. journalist: Statsminister, vent et øjeblik.
32:19 2. journalist: Statsminister, vi har besøg af politiet.
32:20 Uro, ekko i salen: - Politiet? - Politiet?
32:21 3. journalist: Statsminister, er indenrigsminister von Finesen trådt ud af regeringen? Ja eller nej?
32:22 4. journalist: Statsminister, er von Finesen impliceret i Advokaternes Hus og det hemmelige broderskab? Ja eller nej?
32:23 5. journalist: Statsminister, Advokaternes Hus stinker af forbrydelser, er et rottehul af skandaler. De tror de er magtens centrum.
32:24 6. journalist: Statsminister, vi har krav på en forklaring. Er indenrigsmi- nisteren, hr. von Finesen, impliceret i forbrydelser?
32:25 Finesen forlader bordet, baner sig vej mellem journalisterne. 32:26 Uro omkring redaktør Thomsen. Lille Fido er trængende.
32:27 1. fotograf: Thomsen, din hund må ikke skide på gulvet.
32:28 2. fotograf: Thomsen, Fido skider på gulvet, den har mavepine, skrub dog ud med den dumme køter.
32:28 Thomsen løfter Lille Fido, kysser hunden, bliver fornærmet stående.
32:29 Statsministeren: Kære venner, vi kender alle sammen redaktør Thom- sens lille Fido. Skal vi fortsætte?
32:30 1. fotograf: Vil regeringen åbne et hundelokum, reserveret til Thomsen og Fido?
32:31 Statsministeren: Vi fortsætter, må jeg få ro i salen. Jeg har i dag ud- nævnt to nye ministre. Anne Gure er min justitsminister, og Curt Adam Svend- sen er udnævnt til indenrigsminister. Indenrigsministeren har samtidig ressort som økonomiminister. Regeringen er af den klare opfattelse, at den seneste tids mange beklagelige hændelser -
32:32 7. journalist: Bomber og granater har raseret Advokaternes Hus. Det gamle palæ, en af kulturens perler, står i flammer, er smadret til ruiner. Det får regeringen og advokaterne satans svært ved at forklare. Hvad agter rege- ringen at foretage sig i den anledning? Vil statsministeren udtale sig? Hvem er det, som står bag forsøget på et statskup?
32:33 8. journalist: Statsminister. En kriminel klike af advokater under ledel- se af von Finesen har sat sig på Advokaternes Hus. De tror de er magtens cen- trum, et rottehul for skandaler og forbrydelser. Er statsministeren bekendt med, at hr. advokat von Finesen vil forsøge et statskup? Kan statsministeren oplyse, om, udenlandske asylansøgere, som har opholdstilladelse i Danmark, er eventuelle deltagere i et statskup?
32:34 Mørke over scenen. 32:35 Lyd: Gøen fra mange hunde.
32:36 Spotlys på
redaktør Thomsen og Lille Fido
32:37 Thomsen: Lille Fido. Far er hos dig. Har du mavepine? Ti nu stille. Far er hos dig.
32:38 Lille Fido glammer mod redaktør Thomsen. 32:39 Thomsen slår løs på den lille hund.
32:40 Thomsen råber og slår: Så ti dog stille, dumme køter. Har statsministe- ren og von Finesen forhekset dig?
32:41 Fuldt lys over scenen. 32:42 Hovederne på journalister, fotografer og tv-folk er forandret til hundehoveder.
32:43 Finesen trækker en pistol. Lyd, skyder op i luften, råber: Hundehoveder. Bastarder. I vil pisse på mig. I vil dræbe mig. I vil slagte mig. I vil flænse mig levende. Det får I hunde ikke lov til. Hvad står I hundehoveder og glor på? Skrub af med jer, svinehunde. I er spioner mod den nationale revolution. Hun- dehoveder, spioner, forrædere i et lille, latterligt land, føj for den lede.
32:44 Kvinde kommer løbende, klamrer sig til Finesen: Poul Erik, du må ikke gø- re det, du må ikke skyde, hører du. Poul Erik, du må ikke gøre det. Poul Erik, du må ikke skyde, det må du ikke. Poul Erik Laurentius von Finesen. Elisabeth er død, hører du mig? Elisabeth er død. Hun er forsvundet. Jeg har sagt det til politiet.
32:45 Finesen skubber kvinden fra sig, råber: Gå med dig, smatso. Din infame jødetæve, du har altid været gemen imod mig. Det er din skyld, det alt sam- men, du, liderlige møgso, jødesvin, du er som de andre, du, hundehoved.
32:46 Finesen, med skumfråde omkring munden, griber kvinden om halsen, rusker i hende, kvinden skriger.
32:47 Et-cheferne og de gallaklædte admiraler og generaler kommer løbende ind. * Deres hoveder er hundehoveder. * Et-cheferne overmander Finesen, fører ham ud.
* 32:48 * Spotlys på Hanssenius og Elisabeth. Elisabeth; briller, blå glas, hvid stok, klynger sig til Hanssenius.
32:49 Elisabeth: Peter, hvad sker der? Der er så meget støj.
32:50 Hanssenius: Vær rolig, min pige. Der kommer vistnok et lille statskup. Ja, nu kommer der et statskup.
32:51 1. admiral, hundehoved: Hr. statsminister. Hæren og søværnet er i høje- ste alarmberedskab.
32:52 2. admiral, hundehoved: Hr. statsminister. Søværnet vil ikke opleve en ny skammens dag, en ny 9. april.
32:53 3. admiral, hundehoved: Hr. statsminister. Samtlige fremmede landes ambassader og gesandtskaber er under bevogtning. Vi afværger alle forsøg på terror og spionage.
32:54 1. general, hundehoved: Hr. statsminister. Militæret har overtaget mag- ten.
32:55 2. general, hundehoved: Hr. statsminister. Nationen er erklæret i undta- gelsestilstand. - 32:56 3. general, hundehoved: Hr. statsminister. Jeg beordrer regeringen ind- sat i beskyttelsesarrest. Politiet er ligeledes under arrest. Militæret ønsker in- gen bagholdsangreb, hverken fra regeringen eller fra politiet. Den nuværende situation er særdeles faretruende. Jeg har derfor beordret højeste militære beredskab.
32:57 * Mørke over scenen. * Lyd: Skud fra maskinkanoner. * Sceneskift.
33: Hos statsministeren efter statskupforsøg
og folkeafstemning om den Europæiske Union
Statsministerens kontor med valgresultatet
Personer: Elisabeth den blinde pige Peter Hanssenius journalist Statsminister Rasmussen Frederik Møller Lykkeberg udenrigsminster Anne Gure justitsminister Julius Blomberg chefredaktør
33:01 Elisabeth: Peter, er nu kupforsøget forbi, helt forbi? Hvor er generaler- ne?
33:02 Hanssenius: Søde pige, en halv snes senile admiraler og generaler sidder i kachotten, takket være politiet.
33:03 Elisabeth: Og efter kupforsøget, så havde vi folkeafstemning om den europæiske union. Hvordan kan det være? Jamen, Peter, hvorfor blev folkeaf- stemningen ikke aflyst? Jeg mener, folket må da synes det er meget forvirren- de, synes du ikke?
33:03 Hanssenius: Søde pige, sagen er den, at til alt held var admiralerne og generalerne senile, de kom i kachotten, og datoen for valget til Europa var fastsat for længe siden, en valgkamp koster en hulens bunke penge.
33:04 Elisabeth: Jeg var helt alene i tre dage. Det må du aldrig gøre mere.
33:05 Statsministeren: Vi har tabt, vi er færdige, regeringen må træde tilba- ge. Jeg står ikke model, hverken til flere kupforsøg, eller til flere skuffelser vedrørende den europæiske union. Folket har truffet sit valg, folket har talt, basta. Vi andre kan bare holde kæft. Hvad siger du, Frederik, hr. udenrigsmi- nister Møller Lykkeberg?
33:06 Lykkeberg: Det nytter ikke at tabe hovedet. Resultatet er nedslående, ja, men husk nu, at vi har flertallet af partierne med os i Folketinget.
33:07 Blomberg: Det vil være klogt, og nødvendigt, at udskrive et nyt folke- tingsvalg. Vi har gode overskrifter til aviserne. Demokratiets genrejsningsvalg, og et fortrydelsesvalg til EU, med et flot ja.
33:08 Hanssenius: Vælgernes nej til Europa er en alvorlig fadæse, men sket er sket.
33:09 Elisabeth prikker sin hvide stok ned i gulvet: Peter, hvorfor er det en, en fadæse?
33:10 Hanssenius: Søde, smukke pige, fordi det er, nå, måske ikke en fadæse, så dog noget der ligner.
33:11 Elisabeth: Ligner, hvad, Peter?
33:12 Anne Gure: Radio og tv påstod, at det var kvindernes skyld. At kvinder- ne havde stemt reaktionært. At flertallet af kvinderne nu stod med ansvaret for nej´et til Europa.
33:13 Elisabeth: Hvad var det for et dumt kvaj, ham i fjernsynet?
33:14 Anne: En kommentator, vistnok en valgekspert.
33:15 Blomberg: Ingen ved noget som helst, endnu. Men det nej er en skuf- felse. Hvad er det der skvulper under overfladen i det danske folk?
33:16 Hanssenius: Penge. Hvad vi har i tegnebogen og i banken, lille far. Folket sagde nej til Euro, ny valuta, nye mønter, nye pengesedler. Danmark, Sverige og England sagde nej. Hvad siger Frederik Møller Lykkeberg?
33:17 Lykkeberg: Jeg tror at sagen er den, at halvdelen af befolkningen er stivsindet og reaktionær. Men det forbavsende er, at såvel dem på venstre fløj og dem på højre fløj, overhovedet kunne blive enige om et nej. Deres nejkam- pagne er noget af det groveste jeg har oplevet. Jeg var nær blevet hængt i min egen valgkreds. De ville ikke høre på mig, og kunne ikke høre. Det var som om nazisternes stormtropper og benhårde kommunister, plus det yngste fænomen, ungdomsfronten, med køller og fastelavnsmasker, havde aftalt at smadre vores møde. Det var vores egne militarister og nationalister. Det var mine egne, utilfredse vælgere.
33:18 Statsministeren: Utilfredse, jamen, med hvad? De taler jo ikke dansk, de artikulerer sig skabagtigt og barnligt, som en uopdragen børnehave. De knuser ruderne, smadrer vinduer i posthuse og banker, og tæver løs på sages- løse trafikanter. En masse hærværk, hvorfor? Det er ad helvede til.
33:19 Lykkeberg: Beskyldninger og påstande fløj gennem luften. Der var én som påstod, at en højtstående partikammerat havde udtalt, at hans far havde været tvunget til at melde sig ind i nazipartiet i april 1941, fordi han var ar- bejdsløs og søgte arbejde i Tyskland. Og jeg svarede, at på det tidspunkt stod den tyske krigsmagt med sejrens palmer.
33:20 Hanssenius: Den partikammerat er en løgnhals. Faktum er, at faderen havde indmeldt sig i nazipartiet, fordi han havde nazisympatier, det er sole- klart. Der var ingen i april 1941, som var tvunget til noget som helst, alt skete frivilligt, i samarbejde med tyskerne.
33:21 Statsministeren: Ja, det har vi det igen, det dukker frem hele tiden. Der hænger et uafklaret mellemværende, et skræmmebillede, efter den 2. ver- denskrig og den tyske besættelse. Det må vi erkende. Det gælder tilsvarende i hele Europa. Ikke mindst hos os trives en masse mistro, og had.
33:22 Anne: Set fra en historisk synsvinkel -
33:23 Statsministeren: Nej, tak, ikke mere historie. Alle de ærgrelser, nej, tak. Jeg får kvalme.
33:24 Lykkeberg: Anne Gure, justitsministeren, ved en masse om dansk histo- rie, specielt den dansk-tyske historie, hun havde dansk-tysk historie som bifag på universitetet.
33:25 Blomberg: Nu bliver det pinligt, pinligt fordi, da Anne justitsminister dukkede frem som et ubeskrevet blad, blev hun omgående svinet til i anony- me breve. Trusselsbreve. Et bagholdsangreb af de groveste.
33:26 Elisabeth: De kom fra min far, den fine hr. minister von Finesen.
33:27 Hanssenius: Ja, søde snutte, og fra børnehaven og fra hundehoveder, og fra visse politifolk, som ikke tålte fair konkurrence fra en pige.
33:28 Anne: Den eftersmag, som statsministeren talte om, er kun en lille del af en af de helt store fortrængninger. I husker de tyske flygtninge i 1945. De tyske flygtninges flugt fra de tyske provinser ved Østersøen. 300.000 tyske flygt- ninge kom til Danmark i slutningen af 2. verdenskrigs ragnarok. I maj 1945 fik vi den såkaldte befrielsesregering, som var en kupregering, en juntaregering. Just denne regering behandlede de tyske flygtninge med foragt og mishand- ling, hævngerrigt og hensynsløst. I tror det måske ikke, men faktum er, at 15. 000 tyske flygtninge, som vi havde moralsk pligt til at hjælpe, døde af udmat- telse. Og det mest tragiske er, at mange flygtningebørn døde, 7.000 syge og hjælpeløse børn døde, fordi vi danskere nægtede at hjælpe disse børn med lægehjælp og medicin.
33:29 Lykkeberg: Ja, det var infamt. Hævn er satans værk. Men senere gjor- de vi gode gerninger, i dag har vi mange flygtninge og indvandrere. Husker I bølgen af forfulgte jøder fra vor tids Polen i 1972? Det var en meget trist affæ- re. Men vi holdt døren åben til fremmedarbejdere og asylansøgere. De nye danskere kom fra Tyrkiet, Jugoslavien, Grækenland, Albanien, Armenien og Kurdistan. Og fra Rusland, Estland, Letland, Litauen, og Argentina, Peru, Chi- le, Honduras, Guatamala, Nicaragua, Haiti, og Libanon, Syrien, Jordan, Saudi- Arabien, Irak og Persien, som hedder Iran. Og fra Kina og Vietnam og Cambo- uchia, og Afghanistan, Pakistan, Indien, Sri Lanka og Indonesien, og fra USA, England, Irland, Somalia, Ghana, Zambia, Nigeria, Eritrea, Ægypten, og fra Serbien, Kosovo og Bosnien, fra borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Vi holdt dørene åbne for mange flygtninge. I starten var der ingen proble- mer. Erhvervslivet fik billig, og desværre illegal arbejdskraft. Men så kom det besværlige. En stigende strøm af fremmede på flugt gav konflikter. For hvem var sociale flygtninge, hvem var bekvemmelighedsflygtninge, og hvem var forfulgte, politiske flygtninge? Det siges, at vi modtog alt for mange asylanter. Jamen, hvordan begyndte det? Kendsgerningen er, at der var apartheid i Nazi-Tyskland, mod jøderne. Dengang sagde vi nej. Nej tak til jøder. Og der var apartheid i USA og i Syd- Afrika, en skarp adskillelse mellem hvide og sorte. I USA blev Martin Luther King myrdet, og i Syd-Afrika sad Nelson Mandela fængslet på en fangeø i 25 år. Og det synes at være glemt, at der var apartheid i Indien mellem hinduer og muslimer. Men mange drejer hovedet i angst for det ukendte. De vil ikke se realiteterne, at der altid vil være flygtninge fra krig og borgerkrig. Tillad mig et citat fra den tyske digter Goethe: - "Som pisket af usynlige ånder løber tragediens solheste løbsk med vores skæbnes lette vogn. Det eneste vi kan gøre, er, med modig beslutsomhed, at holde tømmerne fast, og dreje snart til højre, snart til venstre, holde vognen fri fra stenen dér, fra dybet dér. Hvor det går hen, hvem ved det? Vi husker knap nok, hvorfra vi selv kom, og hvem vi egentlig er." Nå, nu det aktuelle. Jeg troede engang, at modstanden i den danske befolk- ning mod Europa var noget helt, helt andet. At vi kunne genkende fronterne fra den kolde krig, pro et contra kommunismen, pro et contra USA. Men stats- ministeren og Anne har ret. Tiden under og efter den tyske besættelse har ef- terladt et dominerende og hidtil uafklaret mellemværende, godt gemt under overfladen, som pludselig dukker op i befolkningen. Masser af danskere føler medskyld i Auschwitz, de tyske udryddelseslejre. De skammer sig over det, der skete i Auschwitz. Ja, vi støttede tyskerne under krigen. Og nu er der igen ud- sendt et nyt oplag, på dansk, her i Danmark, kaldet Den vise Zions hemmelige protokoller. Det er den gamle forfalskning af rabiate antisemitter, franske, russiske, tyske tryksager i store oplag. Hvad gør vi så? Hvad gør regeringen? Vil et vellykket regeringsinitiativ, en hovedrengøring af vores nationale samvittighed, fordi vi hjalp nazisterne under krigen, vil den rengøring blive belønnet af vælgerne med et ja til Europa?
33:30 Blomberg: Det tror jeg, det tror jeg bestemt, men det forudsætter, at regeringen og folketinget begynder med begyndelsen.
33:31 Statsministeren: I er optimister. Min udenrigsminister, Frederik Lykke- berg, og selveste redaktør Blomberg, er naive optimister.
33:32 Hanssenius: Statsminister, få det gjort. Skriv en hvidbog om den tyske besættelse, om det danske folk og regeringen og folketinget og de hysteriske, nazibegejstrede nationalister. Den holdning satte sit præg på halvdelen af det danske folk, allerede da psykopaten Hitleritus i 1933 kom til magten og gjorde Tyskland til Nazi-Stor-Tyskland. Og så fulgte vores fortrængninger. Men de unge generationer forstår ikke en skid. De opdrages via skolen med diverse narkotika. Jeg sagde film og fjernsyn og popmusik. Til at blive engelsk-ameri-kanske hjernevaskede, reaktionære nikkedukker. De tror vi er en engelsk-amerikansk provins. Lille Danmark er flyttet over Atlanterhavet. Vi er USAs fredelige kolonihave og lille kanariefugl. Ha, det er dårlig smag, et attentat mod al dansk kultur.
33:33 Elisabeth prikker stokken ned i gulvet: Peter? Er det dig der har stjålet al- le mine grammofonplader med The Beatles? Og alle dem med Frank Sinatra? vred. Altså, Peter, det vil jeg sige dig. Du er en lurvet skiderik. Jeg melder dig til politiet.
33:34 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
|
kasler-journal.dk
Page Up