34:   13. september 2001

Møde i dansk-etnisk selskabelige forening

          10 stole                             på storskærmen: 11. september 2001

Personer:

Joy Hamilton

Henry Hamilton         med overfrakke og hat

Peter Hanssenius

Elisabeth        den blinde pige, små briller, blå glas, hvid blindestok

Sabina

Raclos

Rithja

Atta

Phung Thi

José

Anne Gure

34:01 Joy og Hamilton kommer ind.

34:02 Hamilton stiller stolene i 2 rækker. 5 stole i forreste række, 5 i bageste række.

34:03 Joy stiller stolene i kun 1 række; sætter sig.

34:04 Joy: Henry, kom og sæt dig. Henry, ved du hvad? Jeg tror det bliver det sædvanlige skænderi.

34:05 Hamilton: Måske, men hvorfor kommer de ikke? Hvad er klokken? Nå, vi kom for tidligt. Men, Joy, du må love mig én ting. Ikke ét ord om Osama bin Ladens terrorangreb på USA den 11. september.

34:06 Joy: Hvorfor ikke? Nå, derfor? Nej, jeg tier stille.

* 34:07 Phung Thi og José kommer ind.

34:08 Phung Thi: Godaften.

34:09 José: Goddag. til Hamilton. Hej, et nyt ansigt? Jeg hedder José, min ko- ne hedder Phung Thi.

34:10 Joy: José. Vi var været her til hvert eneste møde. Det er Henry Hamil- ton, det er min mand. Men jeg har ikke lyst til at være her. Jeg tror det bliver det sædvanlige skænderi.

34:11 Phung Thi: Det tror jeg også. Skal vi ikke gå ned og drikke en kop kaf- fe.

34:12 Joy: Jo, lad os det. De andre kan hente os senere. Henry, er det i or- den?

34:13 Hamilton og José: Ja, vi henter jer senere.

* 34:15 Phung Thi og Joy går.

34:16 Raclos og Atta kommer ind, uden at sige goddag, sætter sig.

34:17 Sabina og Rithja kommer ind,  uden at sige goddag, sætter sig.

* Sabina pudser sin cello med en klud

* 34:18 Elisabeth og Hanssenius kommer ind

34:19 Elisabeth: Peter, er her nogen?

34:20 Hanssenius: Godaften. Ja, søde pige, vi sætter os her, stille og roligt. Kom, sid ned.

34:21 Raclos rejser sig, peger på storskærmens billede: Det er ikke min skyld. Jeg har ikke gjort noget. Jeg sagde det til jer. Men I ville ikke høre på mig. I skal bare ikke komme og sige, at det var mig.

34:22 Sabina: Raclos, du skal ikke tale til dem. Lad nu være. Ti nu stille.

34:23 Rithja: Raclos har ikke gjort noget. Han skal da forsvare sig, hvis de rakker ham ned. Og det gør de.

34:24 Elisabeth: Goddag, Raclos, må jeg spørge dig om noget? Hvad er det, du ikke har gjort? Lad nu være med at sige, at jeg er et jødesvin, for det er jeg ikke. Men jeg er født af en jødisk mor.

34:25 Sabina: Så er du en jøde. Det kan Raclos da ikke gøre for.

34:26 Elisabeth prikker i gulvet med sin hvide stok: Sabina, jeg er kun halvjøde, og jeg er ikke fundamentalist, det har jeg aldrig været. Men min mor er en tro- ende jøde, hun blev så deprimeret og lidt halvskør da jeg blev blind efter en ulykke. Og min mor er gift med en hvid racist. En hvid, dansk racist. Tror du det er morsomt? Både at være blind, og så være belemret med sådan en far? Ham, hr. forhenværende minister von Finesen, er kun min stedfar.

34:27 Rithja: Er din stedfar jøde?

34:28 Elisabeth: Det ved jeg ikke. Spørg ham ad? Jeg har aldrig set ham. Og jeg har ikke spurgt ham. Min egen far døde ved en ulykke. Han kørte for stærkt på motorvejen, dengang jeg kom til skade med mine øjne.

34:29 Raclos rejser sig, råber: Mine venner hader Amerika, er der noget galt i det? De vil Jihad, hellig krig. Er der noget galt i det, når USA er den store sa- tan?

34:30 José: Raclos, kan du huske, da vi talte om den amerikanske, udenrigs- politiske militærfascisme? Det var den, som jeg oplevede i Chile, og som Phung Thi oplevede i Vietnam. Og som USA har gennemført i 30 lande efter den 2. verdenskrig. Ja, russerne er ikke en skid bedre. Men husk, at Rusland i 300 år under zarriget Romanof altid har haft det største land. Det rækker fra Østersøen til Stillehavet, et kæmpe stort land, og det gør USA misundelig, og russerne var kommunister, og USA hyklede og sagde, at de kæmpede for fri- heden. Gu´ gjorde de ej. Pentagon sloges for Coca Cola og ITT og IBM. Jeg forstår godt, at du er sur på USA. Men, Raclos, resultatet er, at Osama bin La- den og al Quada og Islam har fået hele den vestlige verden på nakken. Synes du det var særlig fornuftigt, at dræbe mange tusinde mennesker med bomber og brand i New York og i Washington, og så videre.

34:31 Hanssenius: Orden, orden, mine damer og herrer. Dette er en selska- belig forening for etnisk samvirke, til gavn for den højere oplysning. Men uden politiske diskussioner. Al snak om politik i vores blandede selskab er dødens pølse. Nå, der var indbrud hos min hjerteveninde, Elisabeth, og tænk jer, de røvhuller stak af med hele hendes musikanlæg.

34:32 Elisabeth: De skiderikker løb med alle mine grammofonplader med The Beatles og Frank Sinatra.

34:33 Sabina: Frank Sinatra? Jeg har seks, syv stykker af de gamle, dem må du gerne få.

34:34 Elisabeth: Må jeg? Tak, Sabina, det var sødt af dig.

34:35 Rithja: Jeg har en halv snes stykker med The Beatles, dem må du gerne få. Jeg kommer og besøger dig, er det en aftale?

34:36 Elisabeth: Tak, Rithja. Nejdog, herligt. Er det ikke, Peter? Det er bedre end at høre dig synge. Du brøler som en ko.

34:37 Hanssenius: Gør jeg, søde pige? Nå, nu har vi det hyggeligt og roligt i vores lille, selskabelige forening.

34:38 Raclos rejser sig: Frank Sinatra? Vor herre bevares. Det gamle lort. sætter sig.

34:39 Atta rejser sig: Det er det jeg siger. De små fisseletter har en dårlig smag. Sinatra? Han gør pigernes huller våde som saftige oceaner. Det er fordi han er italiener. Oh, solo mio. Rend mig i røven. sætter sig.

34:40 Rithja til Atta: Når du spiller tyrkisk musik, lyder det som kattejammer.

34:41 Sabina: Det er meget værre end kattejammer, og når Raclos spiller arabisk musik, får jeg altid ørepine.

* 15 sekunders pavse.

* 34:42 Anne Gure kommer ind. Hun går langsomt, bærer stor hat og solbrille; tager hat og solbrille af, går hen til Sabina

34:43 Anne: Goddag, er det dig, der hedder Sabina?

34:44 Sabina: Ja, hvem er du?

34:45 Anne: Jeg hedder Anne. Jeg kendte din far, John Cillgor.

34:46 Sabina: Min far er død. Og min mor er død. Hun døde af cancer. Og min far hed et helt andet navn. Han hed ikke John Cillgor. Han havde et helt andet navn.

34:47 Anne: Det ved jeg. Cillgors rigtige navn var John Josef Hopkins. Sabi- na, du har en lillebror. Jeg fik et barn sammen med din far. Min søn, Josef, er din lillebror. Han er en sød lille dreng. Vil du se ham?

34:48 Sabina smiler: Det vil da jeg gerne. Må jeg? Mener du det?

34:49 Raclos rejser sig; råber hidsigt til Anne: Hold så kæft, kælling, du er fuld af løgn. Hvem er du? Du skal ikke komme her med dine løgnehistorier.

34:50 Anne: Er det dig, der hedder Raclos?

34:51 Raclos: Ja, hvad vil du?

34:52 Anne: Raclos? Er du blandt dem, som foragter kvinder? Foragter du kvinderne i din familie? Foragter du din egen mor, og dine søstre? ryster sit hår. Kan du huske mig? Det kan du godt. Kan du ikke? ryster håret Se på mig, Raclos. Du har voldtaget mig. Husker du det? Du er en meget grov voldtægts- forbryder.

34:53 Raclos: Du var selv ude om det. Du, smatso.

34:54 Atta: Kællingen var liderlig. Hun er bare en luder. Jeg ved det. Jeg var selv med.

34:55 Rithja, chokeret: Atta, er det sandt? Atta, har du voldtaget damen?

34:56 Anne: Det var et meget groft overfald. Raclos og Atta tævede Cillgor halvt ihjel, og de tævede mig, og de voldtog mig. Sabina var med. Husker du det, Sabina? Sabina ved, hvorfor hun var vred på sin far. Hun gav sin far skyl- den for sin mors sygdom, og moderens død. Er det ikke sådan, Sabina? Du var meget vred på din far. Fordi du savnede din mor.

34:57 José trækker håndjern og en pistol frem fra sit tøj

34:58 Hamilton trækker en pistol frem fra sin frakkelomme

34:59 Rithja vred: Atta, hvad er det for noget? Atta, din idiot. Du er en tumpet egoist, er du klar over det? Voldtage kvinder? Hvad fanden bilder du dig ind? græder. Mig har du og Raclos også voldtaget.

34:60 Sabina råber: Det er løgn, Rithja, jeg så det selv. Raclos og dig, Rithja, du gjorde det frivilligt.

34:61 Anne står med en pistol i hånden, peger på Raclos og Atta: Raclos, og dig, Atta. Læg jer ned på jeres knæ foran mig og sig om forladelse. Sig at jeg skal tilgive jer, sig at I fortryder det, sig undskyld. Sig undskyld, Raclos.

34:62 Raclos: Hold kæft, din sindssyge luder.

34:63 Anne råber: Raclos, ned på dine knæ, eller vedgud jeg dræber dig, din infame forbryder.

* 34:64 Anne løfter pistolen. Lyd, skyder op i luften

34:65 Anne taler langsomt: Raclos og Atta, jeg advarer jer. I får kun én chance til. råber. Ned på jeres knæ foran mig. Sig undskyld, sig om forladelse, sig at I fortryder det, sig at jeg skal tilgive jer.

34:66 José og Hamilton går frem, løfter deres pistoler mod Raclos og Atta

34:67 Atta glider ned på knæ på gulvet; løfter sine foldede hænder frem mod Anne.

34:68 Raclos synker sammen på stolen, skjuler ansigtet i sine hænder.

34:69 José og Hamilton sætter håndjern og fodlænke på Raclos og Atta.

34:60 Anne går.

34:61 Rithja skriger, løber ud.

34:62 Sabina kærtegner Raclos, kysser ham på håret.

34:63: Sabina græder: Hvor finder jeg et lille rum? På livets skueplads. Kun et lille rum, med plads til mig? På livets skueplads. Kun et lille rum, med plads til mig?

34:63 José og Hamilton sætter håndjern på Sabina.

34:64 * Mørke over scenen. * Sceneskift.

35:   Anne Gure besøger en straffefange

Personer:

Anne Gure

N.P.      straffefange

35:01 Spotlys på N.P.; han står bag fængselsgitteret

35:02 Anne ses kun fra ryggen; hun bærer den store hat og solbriller

35:03 N.P: Hvem er De, hvad vil De mig? Er De advokat? Er De min nye for- svarer? Jeg sagde til ham, at den nationale revolution var en gentagelse af frihedskampen i 1945, men han ville ikke høre på mig. Var det måske ikke et regulært statskup i 1945, dengang frihedskæmperne og de pilrådne politiske partier dannede regering? Tzhihihi, frihedsregeringen, det store bedrageri mod det danske folk for at skjule samarbejdet med tyskerne under krigen. Men min forsvarer ville ikke høre på mig.

35:04 Anne: Højesteret dømte Dem for deltagelse i forsøg på statskup.

35:05 N.P: Hvem er De, er De advokat? Jeg er uskyldig, jeg gjorde kun min pligt, dommen er uretfærdig, det er justitsmord.

35:06 Anne: Højesteret dømte Dem for, drab. De er, morder.

35:07 N.P: Er De advokat? Svar mig, for så burde De vide, at jeg blev dømt på løgne og falske indicier.

35:08 Anne: Højesteret dømte Dem for drabet på, lodskaptajn, Anton Gure.

35:09 N.P: Er De min nye forsvarer? Eller er De anklager? Kommer De med nye sigtelser, et splinternyt anklageskrift? Men jeg er uskyldig, det er justits- mord. Ham, lodskaptajnen? Det gjorde jeg i selvforsvar. Ham, den gamle idiot, sprang ind på mig.

35:10 Anne viser N.P. den lyseblå pigesko, broderet Anne: Efter drabet på lods- kaptajn Anton Gure, stjal De denne hjemmesyede pigesko af lyseblå lærred. Denne lille, slidte morgensko til en ung pige fandt politiet i Deres seng, under Deres hovedpude. Jeg vil gerne vide, hvorfor De gemte denne slidte morgen- sko til en lille pige, under Deres hovedpude?

35:11 N.P: Er De advokat? Eller er De bare nysgerrig? Så ved De måske, at en stor, stiv mandepik, som stikkes ned i en lille varm pigesko, kan være til stor fornøjelse for manden. Er De forbavset? Mon De nogen sinde har kendt en rigtig mand? En stor, stærk, liderlig mand? Gu` har du ej, lille skat.

35:12 Anne: Jeg vil fjerne Dem fra Deres fantasier. Jeg vil befri mine tanker. Alle mine tanker om Dem, skal, skal væk, skal fjernes.

35:13 N.P: Du er dog et hundehoved, en smatso, en lumsk satan, du er en svindler. Du er en af forræderne mod den nationale revolution. Men pas på, hvad du gør, mine folk bag mig kræver hævn. Hør nu her, lille skat, husk, at du skal satse på landsforræderiet den 9. april 1940 og den forbryderiske statskup- regering den 10. maj 1945. Mit parti kræver nationens genrejsning, en ny, ære- fuld, national revolution.

35:14 Anne fjerner solbrillerne, viser N.P et foto: Kender De denne unge pige?

35:15 N.P: Ja, pigen der, det er lodskaptajnens datter. De sødeste piger er nøgne under kjolen. Lille skat, løft op i din kjole så jeg kan se dig.

35:16 Anne løfter op i sin kjole, viser ham udfordrende sine trusser, peger på ham med en pistol.

35:17 N.P. genkender Anne; han lægger hovedet tilbage, skriger i panik.

35:18 * Mørke over scenen.

* Lyd: 2 revolverskud, pause, 1 revolverskud.

* Sceneskift.

36:   Sacrilegium - helligbrøde

Et sted i en skov; tempel med hvidkalkede søjler

Personer:

Balletkorps, 4 mænd, 4 kvinder danser Sacrilegium. Musik: Maurice RAVEL: Boléro

2 sørgeklædte mænd. 2 sørgeklædte kvinder

36:00 Danserne, 4 kvinder, 4 mænd, etnisk forskellige, er iført hundehoveder og broderskabets ordenskapper.

Kappens yderside er sort; indersiden er blå til blå danser, - grøn danser, rød danser, gul danser.

Kappen er heftet til en ring om halsen, hænger løst ned ad ryggen, en fold lagt ind over venstre arm. Danserne er nøgne under kappen.

36:01 Mørke over scenen.

36:02 Spotlys på stensøjlerne.

36:03 Balletkorpset står mellem søjlerne, iført sorte kapper og hundehoveder.

36:04 De mandlige dansere står med en maskinpistol i højre hånd; i venstre hånd et skilt på et skaft, tekst på skiltet: Verdenskrig

36:05 De kvindelige dansere står med en stor krum kniv i højre hånd; i venstre hånd et skilt på et skaft, tekst på skiltet: Borgerkrig

36:06 Lyd: Klokkeslag indvarsler nattetimen.

36:07 Danserne vender kappen til røde, blå, grønne og gule farver.

                                                                                             Danser

Efter klokkeslag indledende musik.

36:08 Danserne danner kæde. Ritualet er én lang, langsom march.

36:09 Den dansende kæde snor sig mellem stensøjlerne.

36:10 Danserne skifter bevægelser ved hvert 16. taktslag:

36:11 som indiansk krigsdans, med halvt bøjede knæ

36:12 som stive, statuarisk marcherende

36:13 som svajende i stigende rus

36:14 spytter foragteligt på kniv og maskinpistol.

36:15 vralter som gæs, med kniv og maskinpistol klemt fast mellem lårene

36:16 slår foragteligt kniv og maskinpistol mod stensøjlerne

36:17 slår foragteligt kniv og maskinpistol ned i jorden

36:18 synkron mimik da capo al fine

36:19 Fra sidste 32. til sidste 16. taktslag smider danserne skilte, knive og maskinpistoler ind i en hob til et bål til bålfest. * Bålet gløder.

36:20 Under de sidste 16 taktslag agerer danserne hunde.

36:21 Hunhundene kryber på jorden, indynder sig. Hanhundene snuser til hunhundenes bagdele. Hanhundene bestiger hunhundenes bagdele.

36:22 På sidste (skingrende) akkord udstøder danserne et furiøst skrig.

36:23 Danserne segner til jorden.

36:24 Danserne rejser sig, vender kappen, står statuarisk i sorte kapper.

36:25 Danserne samler sig omkring bålet.

36:26 Lys toner ned

36:27 Lyd: 3 langsomme klokkeslag

36:28 Danserne hænger kapperne og hundehovederne på stensøjlerne.

36:29 Danserne står nøgne, hilser smilende farvel til hinanden, vinker og går.

* 36:30 2 kvinder og 2 mænd - sørgedragt, sorte hatte, sort slør, hvide skorter, sorte slips - kommer ind, bærende på broderskabets regalier: Den store bog, riddersværdet, bøddeløksen, krucifiks, kongekrone, dronningekrone, jernkæder, skibsanker, murerske, guldvægt, stor nøgle.

36:31 De stabler de medbragte effekter ind på bålet.

36:32 De løfter hundehovederne og kapperne ned fra stensøjlerne, lægger dem på bålet.

36:33 De danner rundkreds omkring bålet, bukker og nejer værdigt for hinanden.

36:34 De frigør sig fra sørgetøjet, lægger det på bålet. Står nøgne, med bøjet hoved.

36:35 De vender ryggen mod bålet.

36:36 De går ud, enkeltvis, mand, kvinde, mand, kvinde, i hver sin retning.

36:37 * Mørke over scenen.* Bålet gløder i mørket.

* Hurtigt sceneskift.

                                            stormfugle 12