30:   Hos chefredaktør Julius Blomberg

Blombergs bolig med kontor, atelier og tagterrasse.

* Langbord i atelier, stole til gæster. 3 trappetrin fra Blombergs kontor op til atelier.

* Telefoner og computere i Blombergs kontor

Personer:

James      Blombergs butler

Julius Blomberg      chefredaktør

Peter Hanssenius

Statsminister Rasmussen

Landsdommer Svendsen

Fru Elise

Anne Gure

3 admiraler      gråhårede, gallaklædte 

3 generaler      gråhårede, gallaklædte 

3 efterretningschefer      civil, mørke solbriller

Joy Hamilton

Henry Hamilton

1. stemme i telefonen:      Unge Ludvigsen

2. stemme i telefonen:      Kuglesen

30:01 Gæster ved langbordet: Dommer Svendsen, Fru Elise, Anne Gure

30:02 James og Blomberg sidder ved computerne.

30:03 James til Blomberg: London, Frankfurt, Paris og New York, de kommer, sir, jeg gør mit bedste, de kommer på skærmen om et øjeblik. 

Men, sir, med herrens tilladelse, at fodre herrens kaniner er besværligt, sir. Og min søster, Joy, har netop fortalt mig, sir, at jeg, med herrens tilladelse, bliver allergisk når jeg fodre kaniner. Og kaniner tisser og laver gødning, sir, med herrens tilladelse, sir. London er desværre forsinket, sir. Jeg vil, med her- rens tilladelse, forsøge Frankfurt. Nej, her kommer Paris, sir.

30:04 Blomberg hiver op i bukserne: James, herregud, et par små kaniner.

30:05 James: Sir, med herrens tilladelse, mange kaniner tisser meget, og hver dag fødes flere kaniner, sir, og de spiser og de tisser, og kaniner lugter, sir, med herrens tilladelse. Naboerne har klaget til min søster, sir. Joy, sir. Og hendes mand, den grevelige spion, sir, oplyste forleden dag til mig, sir, med herrens tilladelse, at tagterrassen kun er til sommer og solbad, sir. Nu tror jeg London kommer, sir.

30:06 Blomberg: James, De er vegetar, det er værre med mig, der æder kaniner og bøffer. Det er ikke London, James, det er Frankfurt. Hvor er Paris? Altså, James, trykker De på de rigtige taster? Vi kan ikke sidde her hele nat- ten, gæsterne er sultne. Og med hensyn til den kære Joy, Deres kødelige søs- ter, så ved De, James, at jeg forlængst har tilbudt hende ægteskab. Men hun foretrækker den engelske ambassade, hos trediesekretæren, hendes ægte- fælle, en hvilende agent for M.I.6, og landgrevelig, og Joy vil partout være grevinde. Men hun vil gerne gå i seng med mig. Har De talt et alvorsord med Joy? Har De presset Joy hårdt nok, James?

30:07 James: Sir, jeg kan, med herrens tilladelse, kun meget vanskeligt fod- re og vande herrens kaniner, samt aftørrer herrens kaniner for tis og gødning, og, med herrens tilladelse, samtidig øve pression mod Joy, min kære søster. London lader desværre vente på sig, sir.

30:08 * Lyd: Entréklokken kimer.

30:09 Blomberg: James, det ringer på døren, skynd Dem.

30:10 James lukker op. * Statsminister Rasmussen træder ind.

30:20 Blomberg hiver op i bukserne: Godaften, statsminister, rart at se Dem. De skal sidde derinde. peger op mod bordet i atelieret, trykker på en forkert edb-tast. Åhgud, nu blev skærmen helt sort. Hvad har jeg dog gjort? råber. James, kom, der er sket er katastrofe. London var på skærmen og nu forsvandt den.

30:21 James og Hanssenius kommer fra køkkenet, iført kokkehuer, bærer store fade med stegt kanin, stiller serveringen på langbordet, går tilbage mod køkkenet, bukker for statsministeren.

30:22 James sætter sig ved computerne.

30:23 Statsministeren: Godaften, Julius Blomberg. Hvem var ham med kok- kehuen, er det Deres tjener?

30:24 Blomberg: Mener De James?

30:25 Statsministeren: Nej, ikke James, den anden?

30:26 Blomberg: Peter Hanssenius.

30:27 Statsministeren: Hanssenius? Hvem er det?

30:28 Blomberg: Gamle Hansen.

30:29 Statsministeren: Nåh, Gamle Hansen. Hedder han Hanssenius?

30:30 James: Det er herrens nye køkkenchef.

30:31 Blomberg: Ti nu stille, James, De skal trykke på London. London, Ja- mes. London forsvandt, den var her lige før.

30:32 Statsministeren sætter sig ved langbordet.

30:33 Lyd: Entréklokken kimer.

30:34 James lukker op.

30:35 3 admiraler i galla træder ind. James lægger deres fjerviftende hatte ved com- puterne.

30:36 Admiralerne, med paradesabler, går op og sætter sig ved langbordet.

30:37 Blomberg: James, hurtigt. Paris er på skærmen.

30:38 James: Nu kommer jeg, sir. sætter sig ved computerne

30:39 Lyd: Entréklokken kimer.

30:40 James: Blomberg, det ringer på døren, sir,  med herrens tilladelse.

30:41 James lukker op.

30:42 3 generaler i galla træder ind. James lægger generalernes guldbroderede kas- ketter ved  computerne. Generalerne, med paradesabler, går op og sætter sig ved langbordet.

30:43 Blomberg: James, kom nu, hvad skal jeg gøre? Paris er forsvundet.

30:44 James sætter sig ved computerne.

30:45 Lyd: Entréklokken kimer.

30:46 James lukker op.

30:47 3 efterretningschefer i civil træder ind; ignorerer James, går op til langbordet, står bag bordet i en lille klynge med hænderne på ryggen.

30:48 James sætter sig ved computerne.

30:49 Lyd: Entréklokken kimer.

30:50 Blomberg: James, dørklokken. Hvem kommer nu?

30:51 James: Det er, med herrens tilladelse, min søster, Joy, og hendes æg- tefælle, den hemmelige engelske spion, greve Henry Hamilton, min svoger.

30:52 James lukker op. Joy og Hamilton kommer ind. Joy giver Blomberg et kind- kys.

30:53 Blomberg ved computerne: Godaften, Joy, godaften Henry, gå op og sæt jer ved bordet.

30:54 Hanssenius bærer et fad med stegt kanin ind til langbordet: Godaften, alle sammen. Vores aftensmad er tilberedt fra chefredaktør Blombergs jagtmarker. Stegt kanin til de lækkersultne, og stegt kanin til de meget sultne.

30:55 Serveringen overtages af fru Elise, Anne Gure og Joy. Gæsterne ved bordet spiser.

30:56 James og Blomberg ved computerne gnasker i stegt kanin.

30:57 Hanssenius ved langbordet, slår på sit glas: Kære gæster, alle gode blan- dede herskaber, velkommen og velbekomme. Jeg skal på egne og på chefre- daktør Julius Blombergs vegne udtale følgende:

I anledning af de mange rygter om et forestående statskup, efter sigende et statskup forøvet af et hemmeligt broderskab, rygter der har vakt stor uro i be- folkningen, skal denne konference forhandle om, hvilke røgslør der skal ud- bredes over befolkningen, for at undgå panik.

Og for at vinde tid til en undersøgelse af rygterne om visse sandsynligvis kriminelle forhold i Advokaternes Hus, og på samme adresse et bestemt poli- tisk parti. Jeg siger ikke, hvilket parti, et parti med kriminelle tendenser.

Og dertil ikke mindst, en undersøgelse af terrordrabet på advokat ved høje- steret, hofjægermester Karl Foldak, og ligeledes terrordrabet på lodskaptajn Anton Gure, samt attentatet på landsdommer Curt Adam Svendsen.

30:58 Fru Elise: Hørt, det er sandelig hørt, min søde Curt Adam blev mishand- let, jeg har aldrig kendt magen.

30:59 Statsministeren: Regeringen er af den klare opfattelse. Ja, disse sager skal naturligvis opklares til bunds, snarest muligt.

30:60 Blomberg ved computerne, løfter hånden: Ja, statsminister, men hvordan?

30:61 Statsministeren: Regeringen er af den klare opfattelse. Ja, jeg plan- lægger alle nødvendige foranstaltninger i samråd med de nødvendige, demo- kratiske organer.

30:62 1. efterretningschef: Jeg gør opmærksom på en presserende formali- tet, at de personer, som ikke er checket og sikkerhedsgodkendt, omgående forlader dette lokale.

30:63 Blomberg nær kvalt i et stykke kanin, råber: Jeg kan sguda ikke undvære James. Ved De, hvad De taler om? Er De sindssyg, mand?

30:64 James: Hvis herskabet ønsker det, og med herrens tilladelse, så, natur- ligvis.

30:65 Blomberg: James, De bliver hvor De er.

30:66 James: Meget vel, sir, men, med herrens tilladelse, det nye køkkenper- sonale er en bitter kop thé, sir. Jeg kunne besøge min anden søster, Cecilie, sir.

30:67 Blomberg råber: James, De bliver her. Smid køkkenfolket ud.

30:68 Fru Elise: James, jeg skal gerne hjælpe Dem med opvasken.

30:69 James: Frue, mange tak, men jeg har en opvaskemaskine til det sam- me, ellers mange tak, frue.

30:70 Fru Elise: Altså, sødeste Curt Adam, hørte du det? Hr. James afslog min hjælp? Hvad er det dog for en opdragelse han har fået? Er det fordi han er en jøde? Nej, det er nok fordi han er araber. Tror du ikke?

30:71 Dommeren rejser sig, slår på sit glas: Jeg vil blot sige til forsamlingen, at mit navn og min gerning ikke skal indblandes i noget som helst røgslør.

30:72 Fru Elise: Det er sandelig hørt, sødeste Curt Adam. Altså, hr. ordstyrer, vil De elskværdigt føre min mands udtalelse til protokols.

30:73 Statsministeren: Regeringen er af den klare opfattelse. Ja, dommer Svendsens og fru Elises ønsker bliver fuldt ud respekteret af regeringen. Er der spørgsmål?

30:74  1. efterretningschef: Vi skal meddele, at vi ikke længere kan deltage i en forhandling af denne karakter. En forhandling om røgslør, maskepi og spi- onage ligger helt uden for vores erfaring, kompetence og interesser.

30:75 Et-cheferne i kor: Vi beklager, farvel. går, fulgt til døren af en fornøjet James.

30:76 Statsministeren råber: Hallo. Ja, I der. Ja, jer fra de hemmelige tjene- ster. Regeringen er af den klare opfattelse, ja. I skal ikke møde på arbejdet mere, hverken i morgen eller i overmorgen, eller overhovedet.

30:76 Hanssenius: Mine herrer. Orden, orden. Nu må jeg kalde til orden.

30:77  1. admiral: Hr. statsminister, tillad mig at bringe denne lille affære ud af verden. Det er sandsynligvis, det alt sammen, glemt i morgen.

30:78  2. admiral: Det er urolige tider, vi har alle sammen nerverne uden på tøjet, og netop festdagen i dag, æresparaden, afslørede stor uro i geledderne.

30:79  1. general: Spørgsmålet drejer sig om en beskeden forhøjelse af ga- ger og pensioner til stampersonel og reserven.

30:80  2. general: Og nye kanoner, hr. statsminister, de gamle er slidt op.

30:81 Statsministeren: Regeringen er af den klare opfattelse. Ja, selvfølgelig skal alle borgernes indkomster reguleres, når jeg har pengene til det. Og det har jeg ikke, og mere militærhalløj har jeg heller ikke råd til. Er min departe- mentschef kommet? James, vil De skrive et notat.

30:82 James: Med stor fornøjelse, sir, jeg skal straks, med min herres tilla- delse.

30:83 Fru Elise: Altså, sødeste venner, jeg ved vedgud ikke, hvordan en hr. minister, og søens og hærens militarister kan klare sig med den beskedne ga- ge, som min Curt Adam har måttet nøjes med i mange, mange, mange år. Altså, jeg siger Dem, mine herrer, at havde jeg ikke selv en lille formue, så ved jeg vedgud ikke, hvordan jeg skulle skaffe saltet til et æg, og lommepen- ge til mine børn. Der er vedgud ingen grund til at misunde os en lille kalve- steg om søndagen. Er det ikke sandt hvad jeg siger, Curt Adam, det har ikke altid været lige nemt, har det vel, min ven? Se nu på mig, Curt Adam.

30:84 Statsministeren: Kære fru Elise. Regeringen er af den klare opfattelse. Ja, jeg vil i morgen gribe sagen i hånden. Mange af vore embedsmænd udfø- rer et stort, og meget uegennyttigt arbejde for landets bedste. Er min departe- mentschef til stede?

30:85 James: Javel, sir, med min herres tilladelse.

30:86 Statsministeren: Tak, James, tag hånd i sagen i morgen.

30:87 James: Javel, sir, med største fornøjelse, med min herres tilladelse.

30:88 Hanssenius: Orden, orden. Chefredaktør Julius Blomberg.

30:89 Blomberg hiver op i bukserne: Sig mig, kære venner. Tror I, at jeg har inviteret til karneval, loppemarked og finanslovsforhandlinger? Vel har jeg ej, det her drejer sig om -

30:90 Fru Elise: Det er sandelig hørt, bravo. Hørte du det, Curt Adam?

30:91 Alt lys blafrer.

30:92 Lyd: Voldsomme eksplosioner i nabohuset: Advokaternes Hus.

30:93 Lys: Branden i Advokaternes Hus kan ses fra tagterrassen.

30:94 Admiralerne springer op, ser alteret på hinanden; synet af den ene ophidser den anden.

30:95  1. admiral: Hvad var det? Hvad er der sket? Det er Amalienborg.

30:96  2. admiral: Vi skal slå alarm. Det er dronningens slot, det er Amalien- borg, vi skal slå alarm.

30:97  3. admiral: Alarm. Pligten kalder. Til dronningens tjeneste, alarm, kongeriget trues, dronningens liv er i fare, pligten kalder.

30:98 Admiralerne i kor: Vagt, til våben. Vagt, til våben.

30:99 Admiralerne trækker deres sabler. Løber med sabelen fremstrakt i højre hånd, hovedkuls til entrédøren, råber: Vagt, til våben.

30:100 James åbner døren for admiralerne.

30:101 Admiralernes glemmer deres fjerprydede admiralshatte. James verfer dem ud.

30:102 Lyd: Flere eksplosioner.

30:103 Lys: Ildskæret på tagterrassen blusser.

30:104-5 Generalerne hilser farvel, slår hælene sammen, bukker, råber: Til dron- ningens tjeneste. marcherer takatfast hen til James ved entrédøren. James overræk- ker de guldbroderede kasketter. 

Generalerne gør honnør til kasketten, råber: Til dronningens tjeneste. går

30:106 James sætter sig ved computerne.

30:107 Fru Elise: Altså, sødeste Curt Adam, det er virkelig upassende med alt det nytårshalløj. På denne årstid, synes du ikke. Det kan måske forvisse dig om, kære Adam, at jeg ikke er en blind og tunghør gammel høne.

30:108 Dommeren: Jamen, blide due, det har jeg aldrig sagt.

30:109 Blomberg: Farvel til militæret og royalisterne, det er ikke Amalien- borg Slot. Det er Advokaternes Hus, der springer i luften. Der er ild i hele lortet hos min ærede nabo, Advokaternes Hus.

30:110 Statsministeren: Regeringen har den klare opfattelse, sludder. Blom- berg, er der ringet efter brandvæsenet? Blomberg, har De?

30:111 James: Sir, det gjorde jeg, vi har trykknapalarm, sir.

30:112 Blomberg ved computerne: James, hurtigt, London er forsvundet, hvad gør jeg nu?

30:113 James: Åh, er det galt med London, sir, lad mig nu se, hvis herren til- lader. Sådan. Det er kurslisten, sir.

30:114 Blomberg: James, hvad skal jeg med kurslisten?

30:115 James: Med herrens tilladelse, det gør vi hver aften, sir, senest ved midnat, sir.

30:116 Blomberg: James, da ikke nu. Har De stegt kanin i hovedet? Gå ud til opvasken.

30:117 James: Jeg har netop kaldt chefredaktionen, sir, med herrens tilladel- se, på telefonen, sir, værsgo.

30:118 Blomberg: Tak, James. Hallo, er det Kuglesen?

* På storskærmen: * 30:119

* Unge Ludvigsen * stemmen i telefonen: Om det er? Hvilket? Jeg hørte ikke?

30:120 Blomberg: Er det redaktionen? Er Kuglesen i nærheden?

30:121 Ludvigsen: Ja, det er redaktionen. Men jeg ved ikke? Undskyld, hvad er en kuglesen?

30:122 Blomberg: Her er Julius Blomberg. Hvem taler jeg med?

30:123 Ludvigsen: Mit navn er Ludvigsen. - Hr. Ludvigsen, hr. Blomberg.

30:124 Blomberg: Hvad laver De på redaktionen? Jeg sagde, få fat i Kugle- sen.

30:125 Ludvigsen: Jeg er journalist, hr. chefredaktør. Jeg kender ikke hr. Kuglesen.

30:126 Blomberg: Er De journalist? Og De kender ikke Kuglesen? Hvad i hel- goland sker der i chefredaktionens aller helligste?

30:127 Ludvigsen: Trykpressen kører, hr. chefredaktør, og den herre, der mu- ligvis er hr. Kuglesen, bad mig passe telefonen, de er alle sammen til fødsels- dag oppe i kantinen, jeg er helt alene.

30:128 Blomberg råber: Er I alle sammen idioter? Få fat i Kuglesen og sig til ham, at han skal ringe mig op, straks, forstået?

30:129 Ludvigsen: Mener hr. chefredaktøren, hr. Pripp Henriksen?

30:130 Blomberg: Ja, du godeste, hent nu Pripp Henriksen, og stop trykpres- sen.

30:131 Ludvigsen: Jeg har ikke forstand på at standse trykpressen, hr. chef- red -

30:132 Blomberg: Hvem dælen har ansat Dem? Kender De ikke en trykpress- e? Sig mig, er De skidefuld, mand? Vi har hele huset fyldt med trykpresser, og syv hundrede fordrukne aber. Jeg sagde ædruelige kolleger. Gå ned i arkivet og skaf mig Hermans Bangs store reportage fra branden på Christiansborg Slot, jeg tror det var i 1904.

30:133 Ludvigsen: Undskyld, hr. chefredaktør, jeg kender ikke Herman Bang, men muligvis, jeg mener, hvis hr. chefredaktøren kunne oplyse mig yderlige- re, vil jeg meget gerne -

30:134 Blomberg: Kender De ikke Herman Bang? Sig mig, hvor har De gået i skole?

30:135 Ludvigsen: Jeg kommer fra Journalisthøjskolen, hr. chefredaktør.

30:136 Blomberg: Jeg spurgte ikke om en højskole, og ikke journalist-anstalten. Jeg sagde, hvor har De gået i skole?

30:137 Ludvigsen: Det var Rudolf Bergs Gymnasium.

30:138 Blomberg: Rudolph Bergh havde et internat for syfilis. Jeg sagde syfi- lis. Skal jeg stave det for Dem? Var det der?

30:139 Ludvigsen: Næ, jeg tror det var, eh, Rudolf Steiner.

30:140 Blomberg: Sagde De Steiner? Sig mig, unge hr. Ludvigsen? Er De baptist?

30:141 Ludvigsen: Nej, hr. chefredaktør, jeg er almindelig, eh, kirkegænger. Min kæreste er sopran i Frelserens kirkekor.

30:142 Telefonforbindelsen bliver afbrudt. Lyd, højt klik. Blomberg ser på det tavse telefonrør.

30:143 James: Det var mig, sir, med herrens tilladelse, jeg tillod mig at gøre et andet opkald, her er redaktør Henriksen, med herrens tilladelse.

30:144 Blomberg: Tak, James, vil De vente et øjeblik. * Billede på storskærmen toner frem: Kuglesen/Pripp Henriksen. Hallo, er det Kuglesen, ja, det er mig. Ja- mes skal bruge. Nej, ikke James, hvad sagde jeg? Jeg skal bruge Hermans Bangs store reportage fra slotsbranden på Christiansborg, det var vist i 1905. Og, Kuglesen, sæt den op på skærmen til mig, når du har fundet den i arkivet.

30:145 Kuglesen * på skærmen * stemmen i telefonen: Hvad vil du bruge Her- man Bang, til?

30:146 Blomberg: Hvad jeg skal bruge dén reportage til? Oh, gode gud. Ad- vokaternes Hus står i flammer. Jeg sidder her og glor på en storbrand med mi- ne egne øjne. Bomber og granater eksploderer om ørene på mig, og så spør- ger du mig?

30:147 Kuglesen: Så hurtigt som muligt, og du sagde på skærmen, du mener ikke per telex?

30:148 Blomberg: Nej, tænk, så ville jeg have sagt det, men hurtigt, Kugle- sen, hr. Pripp Henriksen.

30:149 Kuglesen: Den kommer ekspres.

30:150 Blomberg: Og, Kuglesen, stop trykpressen og ryd forsiden, det bliver en solohistorie, de andre kan ikke nå det.

30:151 Kuglesen: Første oplag er på gaden, men vi fortsætter når du har besluttet dig vedrørende Herman Bang.

30:152 Blomberg: Tak, Kuglesen. lægger telefonrøret.

30:153 Lys: Ildskæret over terrassen blusser.

30:154 Spotlys på James og Blomberg.

30:155 Blomberg: James, har De nu glemt det igen, eller har De fået Deres honorar for kurslisten? Hvad sagde London. Har De set noget til Paris?

30:156 James: Med herrens tilladelse, sir, den sag, honoraret, sir, er i orden, sir, med min bank, sir, mange tak, sir. Med hensyn til London, sir, meddelte en finansekspert, at forsikringsbranchen er hårdt ramt. Aktiekurserne falder, på brandforsikring, sir. Der har, ifølge finanseksperten, været mange store brandskader, med herrens tilladelse. Paris, Frankfurt, Amsterdam og New York ligger meget dårligt, sir.

30:157 Blomberg: Er det fordi Advokaternes Hus springer i luften? Kan det virkelig ryste alverdens aktiekurser?

30:158 James: Sir, en liden tue kan, med herrens tilladelse, vælte store læs.

30:159 Blomberg: James, send kurslisten til Kuglesen, som sædvanlig.

30:160 James: Som sædvanlig, sir.

30:161 Blomberg: James, jeg troede ikke at kurslisten kunne gøres læselig og interessant, men det har De gjort, gode James.

30:162 James: Mange tak, sir.

30:163 Blomberg: James, se nu skærmen? Sig mig, er det Herman Bangs re- portage?

30:164 James: Nej, sir, det er dagens notering på kreaturer, svin og fjerkræ.

30:165 Blomberg: Bare nu ikke Kuglesen dummer sig, han er ikke ferm til det med tastaturet, det er som om computertiden går over hans forstand. Lyd: flere eksplosioner. Nej dog, hvor naboen kan eksploderer, man skulle tro, Advokater- nes Hus var et ammunitionslager. Det bliver minister von Finesen så glad for. Han har alle advokaternes brandassurance i sit forsikringsselskab. Ohje, Pri- vat-Brand. Men, James, det taler vi ikke højt om.

* 30:166 Hanssenius, Anne Gure, fru Fru Elise, dommeren, Joy, Hamilton og stats- ministeren forlader langbordet, går ud på terrassen. 

* Spotlys på James og Blomberg.

30:167 James: Sir, med herrens tilladelse, bemeldte Herman Bang er ved at indfinde sig på skærmen, sir.

30:168 Blomberg: Ja, der kommer den. Sæt Dem ned, James, De gør mig nervøs, når De står op. Hvad skriver han, ham, Herman Bang? Ser man det, ja så. Ser man det, ja så, det er ganske udmærket. James, ring til Kuglesen.

30:169 James: Sir, jeg har redaktør Henriksen Pripp i telefonen, med herrens tilladelse.

30:170 Blomberg: Tak, James. Er det Kuglesen? Har du Herman Bang på skærmen? Det var godt, Kuglesen. Så vidt jeg kan se behøver vi. Ja, behøver vi blot at udskifte de steder, hvor der står Christiansborg og Christiansborg Slot, etcetera, etcetera. Det udskifter vi med Damernes Tempel. Nej, åhgud, hvad hedder det?

30:171 James: Sir, Advokaternes Hus.

30:172 Blomberg: Tak, James, eh, tak, Kuglesen, ja, Advokaternes Hus, og der, hvor der står brandspande og brandsvende, det udskifter vi med brand- sprøjter, motorsprøjter, stigevogne. Ja, netop, Kuglesen.

30:173 James: Sir, brandvæsenet var stærkt forsinket.

30:174 Blomberg: Tak, James, eh, tak, Kuglesen. Og skriv en barsk kommen- tar til, at det er en skandale, at brandvæsenet er så længe om rykke ud. Og hvorfor er de det? Spørg dem, om de er fjender af landets kulturgoder, bare lade lortet brænde. Vi havde et andet eksempel, hvornår var det, den enorme tagbrand i huset ved siden af Rigsarkivet? Ja, rigtigt, Kuglesen, Proviantgår- den, mangel på kompetence, måske dovenskab. Ja, Kuglesen, netop.

30:175 James: Sir, brandvæsenet er privatiseret.

30:176 Blomberg: Tak, Kuglesen, eh, tak, James. Og skriv et skarpt fordøm- mende afsnit om det kugleskøre i, at privatiseringen, også på brandsluknin- gens område, har vist sig at være en utrolig misforståelse. Ja, netop, Kugle- sen.

30:177 James: Sir, husk, det er Deres artikel.

30:178 Blomberg: Tak, James, eh, tak, Kuglesen. Og så er der en ting mere. Hvad siger du? Om artiklen skal være anonym? Er du rigtig klog? Du skriver selvfølgelig mit navn på reportagen, hvad har du ellers tænkt dig? Hvad siger du? Herman Bang? Nej, du gode gud, han er jo død, det er mig, der er øjen- vidne til branden, hele lortet står i flammer foran mine vinduer. Og James skri- ver en barsk leder. Hvad sagde jeg? Jeg sagde, jeg arbejder på en leder om alle disse forbandede ildebrande og terrorister.

Farvel, Kuglesen, gør dit arbejde perfekt, få fat i din sekretær, og fat dig i korthed. Nej, Kuglesen, det må ikke gå ud over den perfekte stil, husk det nu, og Kuglesen, husk tempoet, trykpressen skal startes om ti minutter, højst, om ti minutter, farvel.

30:179 Blomberg afbryder samtalen, smiler til James: Tak, James.

30:180 James: Det er altid mig, med herrens tilladelse, en stor fornøjelse, sir.

30:181 Blomberg: James, har De skrevet min leder til i morgen? Ja, det har De. Er den velskrevet, helt i min egen stil? Ja, det er den. James, hvad hand- ler den om?

30:182 James: Sir, det er min trang til at være herren velbehagelig, sir, med herrens tilladelse. Deres nye artikel, sir, handler om det amerikanske præsi- dentvalg. Det synes mig ilde, sir, at den amerikanske, føderale højesteret tilla- der sig at favorisere det republikanske parti og præsidentkandidaten Georges W. Bush. Som selvfølgelig, ja, heldigvis, fik langt færre valgstemmer end de- mokraternes kandidat, Al Gore, sir. Med herrens tilladelse.

30:183 Blomberg: James, min kompliment, den artikel er aldeles glimrende. Jamengud, James, computerskærmen blafrer af forargelse.

30:184 James: Hr. Blomberg. Det skyldes illustrationen, sir. Nej, ikke dér. Se op på storskærmen, sir.

Storskærmen blafrer

30:186 Blomberg: Nej, altså, James, det der er fantastisk. James, De er en troldmand. * Billedet toner ud. Men hvor er vores ministerliste? Har De talt med statsministeren?

30:188 James: Ministerlisten, den har vi her, sådan, med herrens tilladelse. Statsministeren udtrykte, at han var hjertelig tilfreds, sir. Statsministeren vil drage omsorg for, med herrens tilladelse, at en vis hr. minister von Finesen, sparkes ned ad alle trapperne, sir.

30:189 Blomberg: Slet ikke dårligt, James, slet ikke dårligt. Talte statsminis- teren med den nye justitsminister?

30:190 James: Meget indtrængende, sir, politiinspektør Anne Gure.

30:191 Blomberg: Og den nye indenrigs- og økonomiminister?

30:192 James: Landsdommer Curt Adam Svendsen udviste store betænkelig- heder, sir, til det indenrigske, men statsministeren pressede på, og statsminis- teren avancerede, tør jeg vist sige, sir.

30:193 Dommer Svendsen, fru Fru Elise, Anne Gure, Hanssenius, statsministeren, Joy og Hamilton kommer fra terrassen, går frem til James og Blomberg.

30:194 Blomberg: Og, økonomien, James, svar mig hurtigt, James.

30:195 James: Dertil, sir, svarede den nye indenrigsminister, hr. Svendsen, sir, meget bestemt afvisende. Til gengæld udtalte fru Elise, sir, med herrens tilladelse, at fru Elise meget gerne vil påtage sig økonomien, sir. Men så, sir, undskyld min frimodighed, sir, så går vi alle sammen fallit, sir, med herrens tilladelse.

30:196 Blomberg: Tak, James.

30:197 Fru Elise: Altså, sødeste Curt Adam, du har været mig en udmærket medhjælper, imens du var arbejdsløs, det må jeg sige. Ja ja, kæreste Curt Adam, men det har næsten kostet mig hele min formue.

30:198 Dommeren: Min blide due, nu skal vi sige godnat til hr. Blomberg og hr. James.

30:199 Fru Elise: Godnat, James, altså, det vil jeg sige Dem, James, hvis min mand havde været så sparsommelig, som jeg har set i Deres køkken? At De, sødeste James, kan klare Dem med så beskedne forhold, det forstår jeg ikke? De har kun én kasserolle, James.

30:200 Dommeren: Elise, blide due, ti nu stille. Jeg har altid været sparsom- melig, og har altid været vores kassemester, og har altid hjembragt en rimelig gage. Og den formue, som du medbragte til vores ægteskab, var et lille stykke hjemmevævet, meget tyndslidt håndklæde, og en rusten strikkepind, og dertil femten kroner og tyve øre.

30:201 Fru Elise: Altså, sødeste Curt Adam, din galde kan du godt spare dig. Ja ja, min kære, jeg har altid lidt i stilhed under din misundelse, det har jeg, kæreste ven, men selvfølgelig skal vi glemme alt det ubehagelige. Nu har du skrevet en lang rapport, det ved jeg, ja, muligvis det rene papirspild, tror jeg, men herregud, Curt Adam, du var jo arbejdsløs.

Ja ja, min ven, hvad de vil bruge alt det papir til, det ved jeg sandelig ikke.

Men, sødeste Curt Adam, hvordan skal jeg nu planlægge de næste dage? Hendes majestæt ringede forleden dag, altså, sekretæren, hun var så begejs- tret for den rosafarvede vævning, kæreste Adam, den som du fandt aldeles af- skyelig. Det siger vist alt om din gode smag, gør det ikke det, lille Adam? Hen- des majestæt vil anbefale mig til alle hendes veninder. Og det samme gjorde fru bankdirektør Hoppe. Men hun kan ikke betale, tror jeg, hun vil overhovedet ikke tale om, at hendes mand sidder i fængsel.

Hvad hed den bank, Curt Adam, bankdirektør Hoppe var en svindler, og Hil- degard sagde, Elise, sagde hun, du kan jo nok forstå, at min mand gjorde det som erhversrisiko. Næh, sagde jeg, det er mine penge.

Sig mig, Adam? Erhvervsbanken, vi har ingen penge i den bank, har vi vel, Curt Adam?

Men, hvem, sødeste ven, skal nu hjælpe mig med vævestolen og garnet og den vanskelige indfarvning? Det skal du, kære Adam, du er så dygtig, du er virkelig så praktisk, kæreste ven, og nu er du blevet minister. Altså, sødeste Curt Adam, hvad er en minister egentlig for noget? Altså, Adam, vil du venligst høre efter, når jeg taler til dig. Hvad bestiller en minister? Han kører rundt i en stor ministerbil, gør han ikke, med privatchauffør, gør han ikke? Søde Adam, en ministerbil vil være en velegnet transport til alle mine vævninger, synes du ikke? En helt ny ministerbil er sikkert en udmærket bil. går

30:202 Dommeren: Jo, kære due. går

30:203 Statsministeren til Blomberg ved computerne: Godnat, Blomberg, husk pressekonferencen søndag formiddag. Godnat, James. går

30:204 Joy kysser Blomberg på kinden: Godnat, Julius, det var en dejlig aften.

* Joy og Hamilton går

30:205 Hanssenius: Godnat, Blomberg, du får det på et sølvfad. Det sidste nye er regeringens pressekonference, søndag formiddag.

30:206 Hanssenius kysser Anne Gure på kinden. James bukker for Anne, kysser hendes hånd. Blomberg vinker, optaget af computerne.

30:207 Mørke på scenen.

* Hurtigt sceneskift.

                                                 stormfugle 10