|
27: Dommeren hos justitsminister Finesen
bord, 2 stole på bordet ligger dommer Svendsens rapport
Personer: Departementschef Brydesen Dommer Svendsen Peter Hanssenius Indenrigsminister Laurentius Finesen Politimester N.P.
27:01 Dommeren og departementschef Brydesen.
27:02 Dommeren: Brydesen, kære Bryde, det var ikke fair af mig at minde dig om, at du var en af dem på kostskolen, der lå og jamrede dig i sengen, hver nat. Du var skilsmissebarn, herregud, der var mange sengevædere på kostskolen. Jeg var kun et vajsenhusbarn, med en enlig mor. Nu er du depar- tementschef. Hvorfor vil du ikke være vidne til min samtale med ministeren? Bryde, vis nu, at vi er de barske rødder fra kostskolen, vis nu det gamle kam- meratskab.
27:03 Brydesen: Nej, Curt Adam. Jeg vil absolut ikke deltage i dit foretræde for ministeren. Han er, sagt mellem os, en meget sensibel herre, og det undre mig, at du er tilsagt så sent, alle er gået hjem for flere timer siden. Ministeren lytter overhovedet ikke til mig, trods jeg er hans nærmeste embedsmand. Han siger rent ud, at han har ansvaret, og derfor selv vil passe forretningen. Vi har desværre for mange af den slags, alt for mange, de er egenrådige og meget besværlige, derfor lader vi dem gøre, som de vil, næsten da.
* 27:04 Hanssenius kommer ind: Goddag, goddag. vender om. Undskyld, jeg gik forkert, farvel, farvel. går
27:05 Dommeren: Bryde, er du klar over, at du er uforskammet imod mig?
27:06 Brydesen: Jeg har intet med din sag at gøre, og jeg vil ikke, jeg kan ik- ke. Rygterne svirrer om din person, Curt Adam. Rygterne svirrer. Men jeg skal ikke bagefter vaske hænder, som alle andre pilatusser. Der står mange pilatus- ser i kø ved håndvasken. Farvel, Curt Adam, vi skilles her, jeg ønsker dig held og lykke. For øvrigt er justitsministeren på studierejse i England, du møder ju- stitsministerens stedfortræder, indenrigsministeren, din gode ven, Laurentius von Finesen. Ved du, at Finesen er valgt til afdøde hofjægermester Karl Fol- daks efterfølger som den hemmelige broderloges øverste ordensmester? Brød- re er brødre. Reserveministeren venter. Farvel, hr. Svendsen. går
27:09 Finesen kommer ind: Goddag, hr. Svendsen. Sætter sig, ser irriteret på sin gæst, klasker med slatten hånd på dommerens rapport, grynter hånligt: Hr. Svend- sen, tror De virkelig, at jeg har tid til at læse alt dét dér? 27:10 Dommeren står ubevægelig.
27:11 Finesen: Hr. Svendsen, er De syg?
* 27:12 Hanssenius kommer ind: Goddag, undskyld. vender om. Jeg gik forkert, undskyld, farvel. går
27:13 Dommeren pudser sine briller; sætter brillen på næsen, smiler: Næ nej, hr. minister, jeg er ikke syg. Men jeg tillader mig at mene, at ministeren måske kunne lade en af sine embedsmænd læse rapporten.
27:14 Finesen snapper efter vejret: Mine embedsmænd? Tror han ikke jeg kan læse? Forstår han ikke, at jeg ikke vil. At jeg ikke har lyst? Hvorfor roder De, hr. Svendsen, en af mine bedste dommere, Dem ind i en affære der over-hovedet ikke rager Dem? Jeg har aldrig kendt magen til uforskammet nævenyttighed. Det er en skandale. Det eneste, som De, hr. Svendsen, og den tidligere politiinspektør, hvad hedder hun, Anne Gure, har opnået er, at forsinke disse sagers hurtige opklaring. Er han klar over det? Er De klar over det, hr. Svendsen?
27:15 Dommeren: Jeg kan oplyse for ministeren, at uventede dødsfald, politi- kommissær Hiorts og den engelske statsborger James Josef Hopkins pludseli- ge død, ja, triste hændelser, betød et stort tab for efterforskningen. Der forelig- ger absolut ingen ordinær forsinkelse.
27:17 Finesen: Hr. Svendsen, jeg anser Dem ikke for at være en tåbe, men De fatter ikke en stavelse af alle mine problemer. Jeg kan fortælle Dem, for- troligt, naturligvis, at jeg i sidste uge måtte stå skoleret for den engelske am- bassadør. Tror De det var så morsomt? Og det er såguda på Deres ansvar, at kommissær Hiort ved en fejltagelse kom i ildkamp med en engelsk agent, end- da en meget højtstående kollega.
27:17 Dommeren smiler stift: Mit ansvar?
27:18 Finesen: Ja. De mener vel ikke, at det var mit ansvar? Nå, dog ikke. Næh, hr. Svendsen, ansvaret deler De med den nu forhenværende politiin- spektør Anne Gure, hun har selv søgt sin afsked, ellers var hun blevet sparket ud, det kan jeg sige Dem.
27:19 Dommeren: Politiinspektør Anne Gure havde lovfæstet barselsorlov.
27:20 Finesen: Ved De ikke, at hun gennemterroriserede alt og alle fra tele- fonen, og traskede rundt med sin tykke mave, og gik i vejen for den virkelige, effektive efterforskning?
27:21 Dommeren sætter sig: Hr. minister, De tvinger mig til at protestere.
27:22 Finesen: Tzihihihi, så De, tzihihihi, protesterer, det må jeg sige, De er vist uforbederlig, hr. Svendsen.
27:23 Dommeren: Visse omstændigheder, som jeg fyldestgørende gør rede for i rapporten, tvang mig til at arbejde med denne sag, som ministeriet og regeringen i høj grad kan anse for fuldstændigt opklaret.
27:24 Finesen: Hvilken sag? Hvad taler han om? Mener De hele dette væv af mange småsager? Det hele er ganske ubetydeligt, det kan jeg forsikre Dem for, men nogen vil gerne slå partipolitisk, tarvelig plat af affæren, ikke sandt, hr. Svendsen. Næh, den går ikke. Mit parti, SS, Det Sociale Samværsparti, har på det netop afsluttede landsmøde vedtaget, at den går ikke. Fordi de fleste påstande, langt de fleste, er vilde overdrivelser, kællingesladder, svindel, humbug og løgn.
27:25 Dommeren smiler: Sagerne er komplekse, i høj grad, ja, og har for u- denforstående måske visse, lidt for komplicerede, implicite årsagers sammen- hænge.
27:26 Finesen: Såh, hvad mener De med det?
27:27 Dommeren: Tillad mig nævne visse kendsgerninger, som ministeren måske vil synes er ganske ubetydelige, men alligevel. Det er et faktum, at udenlandske terrorister opererer frit her i landet, i kraft af samarbejde med visse danske statsborgere. Jeg troede, at denne aktivitet var stærkt reduceret, ikke mindst takket være politiinspektør Anne Gure og mister Josef Hopkins og kommissær Hiort. Men netop i dag er jeg, hvad angår kompliceret infiltration, blevet betydeligt mere skeptisk. Jeg sigter til, at der tegner sig nye og tragiske perspektiver. Jeg håber, at jeg udtrykker mig tydeligt nok, hr. minister. * 10 sekunders pavse. Dertil en anden bagatel, at regeringen tillader dansk produktion og eksport af våben og ammunition, vel at mærke en lovstridende våbeneksport til krigs- førende lande, via en skjult organisation, som i regeringens navn foretager il- legale våbentransporter. Og dertil kommer de mange uforklarlige terrordrab og attentater. Jeg vil her nævne blot ét eksempel, drabet på lodskaptajn Anton Gure.
27:28 Finesen: Ved De, hvad De ikke skal, hr. Svendsen? De skal ikke sidde dér og le mig op i mit åbne ansigt.
27:29 Dommeren tøver, smiler stift: Jeg, jeg forstår vist ikke?
27:30 Finesen: De sidder og griner hr. Svendsen. råber. De griner af mig. Ad mig.
27:31 Dommeren: Det var, dét var ikke min hensigt.
27:32 Finesen: De, hr. Svendsen, har i hvert fald ikke noget at være munter over.
27:33 Dommeren smiler stift: Munter? Jeg forstår vist ikke? Rapporten viser jo netop -
27:34 Finesen: Sé, der er det igen. Deres arrogante grin. Jeg tror De er syg, hr. Svendsen. Jo, De er. De er syg. Her kommer De og stiller Dem an med De- res svedne grin og arrogante smilen. De er syg, hr. Svendsen. Jeg tror De lider af storhedsvanvid, hr. Svendsen. Men det må selvfølgelig den medicinske sag- kundskab afgøre.
27:35 Dommeren: Hr. minister.
27:36 Finesen: Og så vover De som embedsmand, at skrive store offentlige artikler om landets politiske forhold og rædselsfulde økonomi. Og stiller Dem an, som den store frelser, der har svar på alle problemer. Doctor juris, filoso- fiæ, økonomiæ. Med denne, hvad hedder det, den logiske, humanistiske poli- tik.
27:37 Dommeren: Tillad mig at gøre ministeren opmærksom på, at det hed- der Den logiske positivisme, det er en filosofi, som omfatter såvel -
27:38 Finesen: Vil De venligst holde Deres mund lukket, når jeg taler.
27:39 Dommeren: Hr. minister, jeg forsikrer Dem for, at min eneste hensigt -
27:40 Finesen: Hensigt? Mener De Deres statsundergravende virksomhed? Næ, Deres hensigter, dem kender jeg ikke. Vi i ministeriet kender netop ikke Deres hensigter, hr. Svendsen. Derfor beklager at være den, der skal meddele Dem, at såvel De, som politiinspektør Anne Gure, vil være at hensætte i isole- ret tilstand under statens beskyttelse, i beskyttelsesarrest. Jeg har attester, der fuldt beviser, at I er sindssyge.
27:41 Dommeren: Ja så? Det må ministeren vist gentage, før jeg forstår det.
27:42 Finesen: Jeg har ligeledes besluttet, at såvel De, som Anne Gure, skal være til disposition for en grundig mentalundersøgelse. Hvad den så kan føre til, ja, det må Vorherre vide, jeg ved det ikke. Anne Gure har vi afhentet.
27:43 Dommeren: Hr. minister, jeg protesterer. Hvad er det der foregår om- kring ørene på mig?
27:44 Finesen: De skal ikke skrive flere avisartikler, hr. Svendsen.
27:45 Dommeren: Avisartikler? Jeg har skrevet rapporten, og et par artikler om retsvidenskab og nationaløkonomi, som har min store interesse.
27:46 Finesen: Jeg sagde avisartikler. De skriver under falsk navn i et beryg- tet dagblad, journalist Kurt Svendsen, det er Dem, sammen med Deres ven fra et værtshus, redaktør Hanssenius. Det er vedgud Dem, Kurt Svendsen, som står bag afsløringen af visse fejltrin i bygge- og udlejningssektoren, og børsspeku- lationen, og den ulovlige våbeneksport. råber Og De har den utrolige frækhed at involverer mit parti. De tror De er meget snedig, ihja, hvor er han snedig. Det ene sted staver han Curt med C, det andet sted bogstaverer han Kurt, med K.
27:47 Dommeren: Jeg? Hvad har jeg skrevet?
27:48 Finesen: Dem, hr. Svendsen, mig kan De ikke narre, og dermed kræn- ker De den hemmelige broderloge og det navnkundige arbejde for den libera- listiske ide. Husk dog på, menneske, at De med Deres forbandede artikler sæt- ter en masse fjolser ind i en sag, som ikke rager andre. Og hvad med mig? Jeg er som Broderlogens øverste ordensmester også formand for det liberale udlejnings- og boligselskab, og alle de øvrige, uselviske og ydmyge brodersel- skaber, i samfundets tjeneste.
27:49 Dommeren: Hr. minister. Jeg frabeder mig på det skarpeste at blive forvekslet med en mig aldeles ukendt journalist, Kurt Svendsen, der muligvis har en begrundet mistanke om kriminelle forhold. Ja, om pamperi i boligsek- toren og børshalløj og den ulovlige våbeneksport. Og dertil, for det ikke skal være løgn, afsløringen af skandalen i Farum kommune. Kommunens penge- sager blandet sammen med fodboldklub, og gud ved hvad, selskabsrejser, og så videre, iscenesat af borgmesteren, en vis Petrus Brixenberg. Åhja, han stak vist af til Sydamerika. tænder en af Finesens cigaretter, der ligger på bordet. Jamen, Laurentius Fine- sen. puster røgen ind i ansigtet på Finesen. At det skal være dig, den fine von Fi- nesen, et af de dummeste svin, jeg nogensinde har truffet, der sidder her som minister? Nej, du godeste, nu kan det sandelig være nok. Det må vist opfattes som en grovkornet spøg.
27:51 Finesen: De er medlem af broderskabet, hr. Svendsen.
27:52 Dommeren: Ja, for mange år siden, ja, korrekt, jeg var medlem af et besynderligt foretagende. Jeg husker, åhja. Jeg skulle sværge lydighed, tro- skab, pligt, ærefuldt arbejde, betaling til broderskabets formål, værne traditi- onerne, beskytte samfundets udvalgte, altid være beredt til forsvar af konge- riget og advokatstandens ære og rettigheder. Dén med advokaterne, dén be- greb jeg ikke. Men de helgarderer sig, de gode advokater. Og altid beredt med sværd i hånd. Åhja, jeg husker Riddersværdet og Den store Bog og Bøddeløksen, og altid vise mildhed og forståelse, bekende sig til det konservativt bevarende og den kristne tro, et cetera, et cetera. Og jeg kom til et enkelt møde, ja, men jeg har aldrig betalt kontingent, og har aldrig støt- et jeres såkaldte velgørende formål, hverken ved min fysiske nærværelse, el- ler med penge. Jeg var min ven, hofjægermester, våbenfabrikant, børsspeku- lant og advokat Karl Foldaks fortrolige i et enkelt spørgsmål. råber hidsigt. Og hvad så? Karl var min ven. Du, tåbe. Du, skiderik von Finesen.
27:53 Finesen: Hr. Svendsen, lad os nu holde en fordragelig tone. Må jeg byde Dem et beroligende glas portvin?
27:54 Dommeren: Nej, tak.
27:55 Finesen: Når jeg nu insisterer?
27:56 Dommeren: Nej, tak.
27:57 Finesen: Vi må da forhandle om sagen, hr. Svendsen? Som sandheds- søgende, gode venner. Nu skænker jeg et stort glas portvin til Dem.
27:58 Dommeren, træt, utålmodig: Nå ja, hvis De endelig vil.
27:59 Finesen skænker vinen op i 2 glas
27:60 Dommeren: Tak.
27:61 Finesen: Og så drikker vi glasset til bunds, som gode venner.
27:62 Dommeren: Venskab? Betalt med et glas portvin? Ser man det.
27:63 Dommeren tømmer glasset i hurtige slurke. Finesen drikker ikke, han ser på dommeren
27:64 Finesen: Jeg har kun denne karaffel. Skål, hr. Svendsen. Ja, det sma- ger godt, ser jeg. De var vist tørstig, hr. Svendsen, tzihihihi. Ja, De undskylder mig, jeg springer over. Jeg drikker ikke alkohol her i ministeriet. Det gør jeg måske en lille smule hjemme, privat, tzhiiii. - 27:65 Dommeren: Den vin smager som skarntydesaften til Sokrates.
27:66 Finesen: Det kan De ikke mene. Denne herlige, kraftige portvin.
27:67 Dommeren: Jeg tror den vin kunne slå en hest ihjel.
27:68 Finesen: Tror De det, hr. Svendsen.
27:69 Dommeren: Den vin har en eftersmag, den smager af et medikament. Hvad hedder det? Det husker jeg ikke, det påvirker centralnervesystemet. Det virker hurtigt. Jeg er tung i hovedet. Jeg er træt og svimmel. Jeg drak vinen på tom mave, det var uheldigt. stønner Av, mit hoved gør ondt. Jeg sveder og har smerter i maven. Jeg pisser og skider i bukserne. Åhgud, Finesen, hjælp mig.
27:70 Finesen: Vinen er aldeles fortrinlig, ser jeg, i høj grad, ser jeg. Nu ken- der De et af broderlogens hemmelige produkter. Og se nu, hr. Svendsen, nu går døren op.
* 27:71 N.P. kommer ind; han bærer slængkappen over sin uniform
27:72 Dommeren: Finesen, hjælp mig, jeg er syg.
27:73 Finesen puffer til dommeren; dommerens hoved dingler slapt
27:74 Finesen: Så, hr. Svendsen, rejs Dem op. Jeg må bede Dem rejse Dem fra Deres behagelige sæde, nu skal De gå, og følges med politiet. til N.P: God- dag, hr. politimester, det var godt De kom. Ja, det er en beklagelig affære, en af vore tidligere, meget loyale embedsmænd, åhja, d`herrer kender sikkert hinanden. Og jeg insisterer på håndjern, hører De? Jeg sagde håndjern, hører De, hr. politimester, manden er livsfarlig, gør mig ikke alt for nervøs. Jamen, hr. skarpretter? Hvad er nu det, undskyld, jeg mener, hr. politimester. Der er grimme pletter på Deres uniform, nu skal jeg børste dem af. Vi skal gøre et so- bert indtryk, ikke sandt, helt ned til de mindste petitesser. .Journalister og re- portere fra presse, radio og fjernsynet venter på os.
27:75 N.P: Tillad mig at nævne for øverste ordensmester, at mødet med pres- sen er aflyst af departementschefen.
27:76 Finesen: Jeg havde påregnet en vis afklaringsfase. Nå, arrestanten har tilstået sin brøde, men jeg afviste broderlig tilgivelse, naturligvis. Forstår De mig? Ja, så var der ikke mere. Jo, jeg indskærper for Dem, at han frivilligt gør det nødvendige ophold undervejs. Han kender reglerne og han kender straf- fen. Jeg forventer hr. politimester, at De gør Deres pligt. Hvis De svigter, løber De selv en alvorlig risiko, det ved De, ikke sandt. Ja, særdeles. Hvis fangen un- der pressemødet ytrer sig til journalisterne, trækker De afsted med ham, som det kreatur han er.
27:77 N.P: Øverste ordensmester, pressemødet er aflyst.
27:78 Finesen: Curt Adam har drukket det beroligende middel, han sansede overhovedet ikke, hvad det var, han drak. Det var en af mine glimrende idéer. Vores lille ven er allerede sløv og slap. Han er vist træt. Åh, De sagde, at pres- semødet er aflyst, nå, som sagt, gør kort proces med ham. Har De forstået mig, hr. skarpretter, hr. bøddel, hr. politimester?
27:79 N.P: Javel, øverste ordensmester.
* 27:80 Hanssenius kommer ind: Goddag, goddag. vender om. Undskyld, jeg gik forkert, farvel. går
27:81 Finesen: Hvor har De tænkt Dem eksekutionen? Som vi har aftalt?
27:82 N.P: Ja, som aftalt. Men, høje ordensmester, kloakken under faldlem- men er forstoppet. Denne gang bliver det overordentligt besværligt.
27:83 Finesen: Storartet, hr. politimester. Ganske storartet. Farvel.
27:84 N.P: Øverste ordensmester, ex speciali mandato.
27:85 Finesen: Hr. politimester, ex speciali gratia.
27:86 N.P: Øverste ordensmester, mange tak, farvel.
27:87 Finesen går.
27:88 N.P. griber fat i den bevidstløse dommer, slæber dommeren ud
* 27:89 * Hanssenius lister forsigtigt ind; følger efter N.P. og dommeren
27:90 * Mørke over scenen. * Sceneskift
28: Drama i broderlogen
faldlem, 1 bord, 1 stol 2 tunge transportkasser
Personer: Rithja Politimester N.P. Dommer Svendsen Peter Hanssenius 3 maskerede røvere Den blinde pige, Elisabeth Anne Gure Kampklædte politifolk Ambulancefolk
28:01 Dommeren ligger bevidstløs på gulvet. 28:02 Fra baggrunden kommer Rithja og N.P. ind. De er nøgne, bærende deres tøj i favnen; lægger tøjet på bordet, klæder sig på.
28:03 Rithja: Det var dejligt, synes du ikke?
28:04 N.P: Jo, min skat, du forstår det sandelig. Det var herligt. 28:05 N.P. ifører sig en sort broderdragt med hætte, henter logens Bøddeløkse.
28:06 Rithja: Hør, min skat, har du så travlt? Hvad med mig?
28:08 N.P. irriteret: Jeg har ikke tid, gå med dig, vi tales ved senere.
* 28:09 Hanssenius kommer ind: Goddag, goddag, åh, undskyld. vender om. Undskyld, jeg gik forkert, farvel, farvel. går
28:10 Fra baggrunden komme maskerede Atta, Raclos og Sabina løbende ind. * Raclos og Atta slår N.P. ned med en kølle.
28:11 Sabina giver Rithja en maskehue. Rithja trækker maskehuen over hovedet. 28:12 Raclos, Atta, Sabina og Rithja løfter transportkasse 1, den er tung, bærer den ud i baggrunden, hvorfra de kom.
* 28:13 Elisabeth kommer ind, slår søgende mod gulvet med sin hvide stok.
28:14 Elisabeth: Far, er du her? Det er Elisabeth.
28:15 Elisabeth støder mod transportkasse 2, føler på den, sætter sig på den. 28:16 Rejser sig, finder bordet og stolen, sætter sig, åbner sin mobiltelefon.
* 28:17 N.P. ligger på gulvet; han ser Elisabeth, lytter fortumlet.
28:18 Elisabeth telefonerer i sin mobiltelefon: Mor, er det dig, mor? Jeg er oppe hos far, han er her ikke, hvorfor kan han aldrig holde en aftale, han snyder os alle sammen. Jo, han gør, mor, det er sidste gang jeg går herop alene. Ja, men hvorfor skal jeg? Nej, det er ikke min skyld. Er det min skyld at far og dig er uvenner, er det min skyld? Hvorfor siger du det, hver eneste dag? Nej, det var dig der sagde, at far gerne måtte fotografere mig nøgen, det sagde du, og du sagde, at far gerne måtte røre ved mig. Det sagde du, så blev du selv fri for ham, det sagde du, mor. Hvad mener du med voldtægt? Far ville mig det kun godt, det sagde du. Nej, jeg vil ikke vente, det var en klar aftale med far. Nej, mor, jeg er helt alene. Ja, så venter jeg her til du kommer. Hvor længe skal jeg vente? Nej, her er så uhyggeligt, her er ikke et menneske. Men det er sidste gang. Jeg vil ikke gå alene op til far. Kommer du? Ja, mor, jeg venter. Du kommer så hurtigt du kan, farvel.
28:19 N.P. slæber den bevidstløse dommer Svendsen hen til faldlemmen, løfter fald- lemmen
28:20 Dommeren vågner, er udmattet: Hvor er jeg? Var det en trafikulykke?
* 28:21 Elisabeth rejser sig fra stolen, slår mod gulvet med sin hvide stok
28:22 Dommeren: Hvorfor er jeg her? Elise, blide due, er det dig?
28:23 Elisabeth: Far, er det dig, far? Hvor er du, far? Er det dig, far?
28:24 N.P. løfter bøddeløksen til hug mod dommeren. N.P. står for nær ved faldlem- men; skubber til den. Lyd: Lemmen falder ned i gulvet med et brag
28:25 Elisabeth skriger: Far, hvor er du? Far, sig noget til mig.
28:26 N.P. løfter faldlemmen. 28:27 Dommeren forsøger at rejse sig, segner tilbage. 28:28 N.P. griber bøddeløksen, løfter den til hug mod dommeren 28:29 Elisabeth skriger, slår mod gulvet med stokken.
28:30 Elisabeth, angst: Hvem er du? Er du en indbrudstyv? Hvorfor siger du ikke noget? Jeg kan godt forsvare mig. Jeg river dig i ansigtet, jeg har stærke hænder. Hvem er du? Er her nogen? Far, hvor er du?
28:31 Elisabeth skriger, slår om sig med stokken, kommer nærmere faldlemmen, søger febrilsk med stokken langs faldlemmens kant. 28:32 N.P. nyser, hoster. 28:33 Elisabeth slår hænderne for ansigtet, taber den hvide stok ned i kloakbrønden. 28:34 N.P. lader faldlemmen falde ned i gulvet. Lyd: Et brag. 28:35 Elisabeth skriger i panik. 28:36 N.P. løber ud i baggrunden, kommer tilbage, trækkende en campingvogn.
Tekst på campingvognen: "Landsforeningen for human og aktiv dødshjælp". "Racehygiejnisk Institut"
28:37 N.P. krænger ordenskappen af sig, slynger den om Elisabeth, slæber hende ind i campingvognen. 28:38 Elisabeth skriger. 28:39 N.P. låser døren til vognen. 28:40 N.P. skruer på ventiler under vognen. Røg pibler ud fra vognsiden, nær bunden. 28:41 Elisabeth, inde i vognen, skriger. Banker voldsomt på den låste vogndør. 28:42 N.P. griber bøddeløksen, løfter den til hug mod dommeren.
28:43 Anne Gure, Hanssenius, og kampklædte politifolk løber ind, overmander N.P.
28:45 Anne til N.P: Hvor er Elisabeth? Jeg så hende gå herind, har De dræbt Elisabeth, svar mig?
28:46 N.P. råber: Jeg er uskyldig, landsdommer Curt Adam Svendsen er døds- dømt, hans hoved skal skilles fra kroppen, hans lig parteres, knoglerne knuses, tarmene skal fortæres af Odins ravne. Jeg er uskyldig, jeg gjorde min pligt, jeg handlede efter ordre.
28:47 Elisabeth skriger. 28:48 Hanssenius river i døren til campingvognen, den er låst. 28:49 Hanssenius kryber ind under vognen, lukker for den hvide røg. 28:50 Hanssenius finder nøglen i N.Ps lomme; åbner vogndøren. 28:51 Hanssenius og politifolk bærer Elisabeth ud fra vognen. 28:52 Ambulancefolk kommer ind. Dommer Svendsen og Elisabeth lægges på båre, bæres ud.
28:53 N.P. hysterisk: Det er cyanider, hihihi, det er giftgas, hihihi. jeg har nøglen til helvede, hihihi. Jeg har nøglen til Racehygiejnisk Institut. Danmarks racehygiejniske institut var det første i hele verden, hihihi. Jeg har nøglen til Landsforeningen For Human Dødshjælp, hihihi, det er giftgas, hihihi. Jeg er kongens politimester, hihihi. Jeg er regeringen, hihihi.
28:54 Politifolk lænker N.P. med håndjern, fører ham ud. 28:55 Politifolk trækker campingvognen ud.
28:56 Hansenius løfter faldlemmen, lyser med en lygte ned i kloakbrønden: Uha, den er dyb, den er bygget af kampesten, en brønd ned til hovedkloakken. Der løber et par fede rotter. Der ligger nogen eller noget dernede, der er blod dér og dér. Hvad er det for en dødsfabrik? Al den menneskeforagt. Smitsom sinds- syge. Kloakken er det gamle lokum fra den tidligere slotsherre, det er et høj- vandslokum. Ved højvande i havnen stiger vandet i kloakken. Når det er lav- vande tømmes kloakken. En effektiv dødsfabrik, smart og livsfarlig.
28:57 Anne løfter låget på transportkassen, undersøger kassen, står med en pistol og en håndgranat i hånden, finder et brev, læser brevet: De har, hvad de skal bruge. Kanoner, ammunition, landminer, håndgranater og diverse. Action Arms, Arm- strong, Astra, Belgian Star, Baretta, Bernadelli, Bofors, Browning, China Toka- rev, Czech Arms, Colt, F.I.E, Glock, Charles Hansen Company, Heckler & Koch, Hirtenberger, Glaser, Hungarian, Hydra-Shok, Korth, Krupp, Lama, Luger, Mauser, Norinco, Parabellum, Ruger, Remington, Russian Tokarev, Spanish Star, SIG-Sauer, Smith-Wesson, Springfield, Steyer, Tanarmi, Thyssen, UZI, Walther, Victory, Vickers, Winchester. Annes mobiltelefon ringer: Hallo. Ja, det lykkedes, men der ligger noget ube- hageligt nede i kloakken. Ja, det stinker fra et modbydeligt hul. Her er en stank af kadaver og råddenskab, som en kirkegård i helvede. Nej, fra kloak- ken, og en transportabel dødscelle, et rullende gaskammer. Hvad siger du? En kirkegårdsgraver? Farvel. Anne går
28:58 Hanssenius taler i mobiltelefon: Hallo, det er Hanssenius. Er Julius Blom- berg på redaktionen? Er han hjemme hos James? Hvabar? Hvad siger De? Slagter Blomberg kaniner? Ja, han holder kaniner på tagterrassen. Er Kugle- sen i nærheden? Hallo, er det Kuglesen? Samtalen bliver afbrudt. Lortetelefon. gør et andet opkald. Goddag, mister James, Gamle Hansen her. Sig til Blomberg, at jeg sidder i en kloak. Ja, jeg sagde kloak. James, stik hovedet ud af vinduet og kik på na- boen, Blombergs nabo i Bredgade. Nemlig, Advokaternes Hus er en rotterede, jeg står i i lort til halsen. Hvordan går det med kaninslagteren? Er han færdig? Kommer chefredaktøren nu? Tak, James.
28:58 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
29: Nyt møde i dansk-etnisk selskabelige forening
11 stole 2 stole midt for til Elisabeth og Hanssenius
Personer: Peter Hanssenius Elisabeth den blinde pige James Joy Henry Hamilton José Phung Thi Raclos Sabina sidder med sin cello Atta Rithja
29:01 Hanssenius holder Elisabeth i hånden: Nemlig, hr. James. Så længe vi ikke siger noget, bare sidder helt stille, så bliver vi i hvert fald ikke uvenner.
29:02 James: Ja, kære ven, som det jeg sagde, det er aldeles korrekt, ikke være uvenner.
29:03 Elisabeth: Peter, skal vi ikke hellere gå? Her er så, væmmeligt. Jeg fryser.
29:04 James: Fruen kan låne min frakke. Skal jeg hente den?
29:05 Elisabeth: Tak, James. Men jeg er ikke nogen frue, og det ved du godt. Jeg er ikke gift med Peter. Han vil ikke giftes med mig.
29:06 Hanssenius: Elisabeth, søde pige. Det har jeg aldrig sagt. Men vi har ikke haft tid. Ikke endnu.
29:07 Phung Thi: Må jeg spørge om noget? Er vores møde og vores forening helt forbi?
29:08 José: Ja, vores forening er kørt fast. Og jeg ved også hvorfor. Vi har spildt tiden med en masse skænderi, om ingen verdens ting, eller rettere. Der kom noget helt forkert. Det kørte skævt for os. Og det skulle være så godt. En lille forening for dansk-etnisk selskabeligt samvirke. En lille, typisk dansk fore- ning.
29:09 Phung Thi: Det hedder, og det er, at foreningen kørte forkert, fordi nog- le af medlemmerne mangler dansk foreningskultur.
29:10 Raclos: Er det mig, du sigter til? Du er en skide dum kælling, du er.
29:11 Sabina pudser energisk på celloen: Phung Thi er en rigtig besværlig ki- neser.
29:12 Phung Thi: Jeg er ikke kineser. Jeg er fra Vietnam.
29:13 Rithja: Gør det nogen forskel? Du ligner da, ja, du ser ud, som en kine- ser.
29:14 Atta: Jeg må desværre advare jer. Der er en spion til stede. Henry Ha- milton.
29:15 Joy: Henry, hvad er det jeg hører? Forsøger du, min mand, at lege spi- on? Jamen, så får du jo en kugle i nakken. Og jeg deltager ikke i din begra- velse. Du havner i de ukendtes grav, og jeg kommer ikke med blomster. Jeg vil besøge Julius Blomberg. Nu ved du det.
29:16 Raclos: I røvhuller vil snart få øjnene op. På en bestemt dag, som kom- mer. Vent og se.
29:17 Hamilton taler med accent: Raclos, du hørte hvad Atta netop påstod, at jeg er en spion. Hvis det nu er sandt, så gav du mig en afslørende oplysning. Mange tak til hr. Atta, og tak til hr. Raclos.
29:18 Hanssenius: Orden, orden, mine damer og herrer. Jeg udnævner mig selv til mødets ordstyrer. Hvem vil sige noget fornuftigt?
29:19 Raclos: Jeg har jo allerede sagt det. Men I sagde nej.
29:20 James: Denne forening sigter ikke mod nogen form for politisk virk- somhed. Så meget står fast. Vi kan ikke vedtage en politisk udtalelse rettet mod USA, England og Israel. Det siger sig selv.
29:21 * Sabina, idet hun stryger 4 hidsige strøg med buen på cellostrengene: Såh, hvorfor ikke det? Har palæstinenserne ingen rettigheder? Skal de bare tværes ud? Skal de bare dræbes og mishandles?
29:22 Rithja: Sabina, ti nu stille. Vi kommer ingen vegne med dem. De har valgt side. De er kun nogle skide lakajer for kapitalisterne.
29:23 Hanssenius: Protest, protest, Rithja, vi har ikke valgt side. Det er lige præcis det, det drejer sig om. Vi vil ikke vælge side, fordi det vil ødelægge vo- res forening. Jamen, I kan da gøre som I vil, helt privat. Men ikke her i forenin- gen.
29:24 Elisabeth: Resterne af vores forening. Resterne, de sølle rester. For øv- rigt, Peter. Du er kun med, her, som det tynde øl, fordi du er min ledsager.
29:25 James: Elisabeth fryser. Jeg henter min frakke. Her er hundekoldt.
29:26 Raclos rejser sig: Elisabeth. Du er en jødemær, du er. Kom, Sabina, kom, vi går. høfligt. Farvel.
29:27 Sabina: Ja, vi går. Kors, hvor er de rædselsfulde. De stinker. lægger cel- loen i transportfutteralet. Farvel. * 29:28 Raclos og Sabina går.
29:29 Sabina kommer ind, glemte sit tørklæde på stoleryggen: Hvem siger, at kvinder er følsomme væsener? Er en mand følsom? Er en hest følsom? Måske. Er krokodillen? Nej. Er en pige følsom? Ja, hvis hun kan spille på en violin, el- ler en cello. Hun er musiker, og måske en kunstner. Nemlig. Farvel. går
29:30 Atta: Altså, der er noget jeg ikke forstår. Vi har frihed i Danmark. Vi har ret til at tro og tale, som vi vil. Hvorfor kan vi så ikke her, i en dansk-etnisk for- ening, ikke tale frit om den fattige 3. verdens frihedskamp? Frihedskamp mod sult og undertrykkelse?
29:31 Rithja: Atta, de forstår ikke en skid. De tror det er noget om de kristnes korstog mod alle os muslimer, der tror på Islam. Kom, Atta, vi går. Her stinker. Kom, Atta. går
29:32 Atta høfligt: Farvel, mange tak for i dag. går
29:33 Joy til James: Søde brormand James. Hvad sagde jeg? kysser James på kinden.
29:34 Hamilton: Hvis unge hr. Raclos vil invitere mig til slagsmål, en bokse- kamp, så vil jeg sige, javel, sir.
29:35 Joy: Henry Hamilton. Nok er du min ægtemand, og nok du af højadelig slægt, og er militærattaché, eller hvad dælen du nu kan være, ved den engel-ske ambassade. Men nu hører jeg, at du vil involverer dig i gadeslagsmål? James, vil du hilse chefredaktør Julius Blomberg fra mig?
29:36 James ler: Med fornøjelse, Joy. Med stor fornøjelse.
29:37 * Mørke over scenen. * Hurtigt sceneskift.
|
kasler-journal.dk
Page Up