|
6: På Amalienborg Slot
Trappe. 1. etage/gulvet: Bord, 5 stole til 5 medlemmer af regeringen. 2. etage: Bord, 7 stole til 5 medlemmer fra rigsdagens partier, 2 fra Københavns magistrat.
Personer: Udråbersken Christian X sort habit Larsen kammertjener liberi Otto Liebe statsminister jaket Kristian Sindballe justitsminister jaket Henri Konow udenrigs- og krigsminister admiral i galla Th. Stauning borgmester i København jaket 4 rigsdagsmedlemmer politiker A, politiker B, politiker C, politiker D jaketter
6:01 Mørke over scenen. 6:02 Spotlys på Udråbersken foran dekor: Amalienborg
Udråbersken råber i Sandhedsavisens megafon: Mine damer og herrer. Sandhedsavisen bringer de sidste og højaktuelle ny- heder direkte fra kongens residens, Amalienborg. Her på slotspladsen ventes en stor demonstration. Der tales om en folkeskare på titusinder. Politiet har foretaget store afspærringer. Og bag Amalienborgs tykke mure, bag de oplyste vinduer i kongens palæ, og derfra ud over hele landet, råder en åndeløs spænding. Vil det lykkes hans kongelige majestæt at opnå forlig mellem statskupregeringen og rigsdagens parlamentariske flertal, som er til stede på Amalienborg, sammen med borg- mestrene fra Københavns Magistrat. I dette øjeblik råder stor forvirring og kaos, forhandlingerne viser intet resul- tat, vort gamle land er i parlamentarisk krise. Så husk, mine damer og herrer, køb og læs Sandhedsavisen, den førende avis, med de bedste og største nyhe- der om den store revolution. Læs dagens største nyheder om den revolutionæ- re udvikling i Danmark. Højtærede publikum, mine damer og herrer, køb og læs Sandhedens Avis.
6:03 Mørke over scenen. 6:04 Lys over scenen. 6:05 1. etage/gulvet:
6:06 Kongen til statsminister Liebe: Rigsdagen og Københavns Magistrat. peger op mod 2. etage. Dem, deroppe, vil ikke høre tale om lavere skatter og store lønforhøjelser. En af dem spurgte kammertjener Larsen, om han er utilfreds med sin gage? Min kammertjener Larsen? peger på kammertjeneren. Larsen, sig til d´herrer at jeg taler sandhed.
6:07 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt.
6:08 Kongen: Kammertjener Larsen er mit vidne.
6:09 Kammertjeneren: Hr. statsminister Liebe, hr. justitsminister Sindballe, hr. udenrigskrigsminister Konow. Jeg skal meddele, at hans majestæt kongen taler sandhed, og at jeg er vidne.
6:10 Liebe rejser sig. * 5 sekunders nærbillede på storskærmen: Liebe
Liebe: Denne regering betvivler på ingen måde Deres Majestæts troværdig- hed. Men sig til dem deroppe, peger op mod 2. etage, at lavere skatter og und- tagelsesvis store lønforhøjelser, er det bedste middel mod den store arbejds- løshed. Deres Majestæt skal slå hårdt i bordet til dem deroppe. peger op i loftet. Og sige det til dem. sætter sig
6:11 Sindballe rejser sig. * 5 sekunders nærbillede på storskærmen: Sindballe
Sindballe: Tillad mig som majestætens justitsminister, såvel som professor i statsret ved vort ældgamle Københavns Universitet, at erklære, rettelig at til- råde, at Deres Majestæt på en elegant facon skal tale helt uden om grundlo- ven. Grundloven er i denne alvorlige situation en nullitet, en komplet nullitet. Men for øvrigt, Deres Majestæt, vi har ingen skrivepapir, og vedgud heller in- gen pen og blæk. sætter sig
6:12 Kongen: Skrivetøj, blæk og papir, javel, lavere skatter, ja, og meget store lønforhøjelser, javel, og jeg skal slå hårdt i bordet, javel, og grundloven er en komplet nullitet, javel. Grundloven er en komplet nulllitet, javel. til kam- mertjeneren: Kom så, Larsen, så går vi.
6:13 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt. Men hvem skal hente skrive- papir og pen og blæk? Jeg kan ikke sige det til kaffereservelakaj Petersen. Sagen er, Deres Majestæt, at jeg har hørt et rygte som siger, at lakaj Petersen har truet med at ville klage til syndikalisternes politiske parti, og til de rødes fagforening.
6:14 * 5 sekunders nærbillede på storskærmen: Kongen
Kongen: Jøsses, jamen forstår han da ikke? griber kammertjeneren i armen, vi- ser med hånden ud mod publikum. Sér han da ikke, hvad der nærmer sig ude i horisonten? Vi har allerede fået revolutionen inden for dørene.
6:15 Kammertjeneren: Revolution? Javel, Deres Majestæt. 6:16 Kongen og kammertjeneren går op ad trappen til 2. etage.
6:17 På 2. etage: 6:18 Politiker A: Time efter time, endeløse forhandlinger, uden resultat, uden det mindste resultat, fordi dem dernede, kupregeringen. peger ned i gulvet. Ja, jeg sagde statskupregeringen, klamrer sig til magten. Folket demonstrerer på slotspladsen, og der er store uroligheder og demonstrationer overalt i hele landet.
6:19 Politiker B: Det vrimler med politi, til fods og til hest. Kongens livgarde står på vagt med opplantede bajonetter, og bevæbnede, antisocialistiske grup- per hjælper politiet og er imod generalstrejke og revolution. Situationen teg- ner alvorligt, alt er én stor forvirring.
6:20 Kongen og kammertjeneren træder ind. 6:21 Kongen: Larsen, hør nu efter, hvad der bliver sagt. Husk på, Larsen, De er mit eneste vidne. Sig det.
6:22 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt. til politikerne: Mine herrer repræsentanter fra Rigsdagens politiske partier, og hr. borgmes- ter Thorvald Stauning, Københavns Magistrat. Hans majestæt kongen taler pureste sandhed, jeg er kongens vidne.
6:23 Kongen: Mine herrer folkevalgte repræsentanter. Min regering, den nye regering anbefaler meget indtrængende, at lavere skatter og meget store løn- forhøjelser fuldstændig kan afskaffe den store arbejdsløshed. Og at grundlo- ven i den nuværende, for landet så alvorlige situation, ganske er en nullitet. Ja, at grundloven er en nullitet.
6:24 Kammertjeneren: Deres Majestæt skal slå hårdt i bordet.
6:25 Kongen: Tak, Larsen. Ja, jeg skal slå hårdt i bordet. 6:26 Kongen slår hårdt i bordet
6:27 Kammertjeneren: Ja, sådan.
6:28 Stauning rejser sig: * 5 sekunders nærbillede på storskærmen: Stauning:
Stauning: Deres Majestæt. Folket i hovedstaden, den store befolkning i Kø- benhavn, som jeg repræsenterer, de københavnske arbejdere og borgere fra alle stænder og samfundslag, har i århundreder haft det store privilegium, at kunne mødes med rigets monark, hver eneste gang, landet stod i våde. Jeg kan nævne de store krige mod den svenske arvefjende, samt under tredive- årskrigen, og den ulyksalige stund i 1864 mod prøjserne, dengang en svær tid for den daværende konge, Christian den Niende.
6:29 Politiker C: Han var en indvandret tysker, en hertugsøn fra Augusten- borg, det var et bagholdsangreb. Glem ikke, at han blev beordret os ved freds- aftalen i London.
6:30 Stauning løfter hånden: Tak, ingen afbrydelser. Jeg taler. Den sag ordne- de den daværende konge udmærket, men Deres Majestæts bedstefader blev modarbejdet af den daværende regering. En regering af borgerskabets forvir- rede brushoveder. Nå, jeg fortsætter. Og senest under den store verdenskrig fra 1914 til 1918. Men nu har en ny tid meldt sig. Nu har Deres Majestæt taget magten i egen hånd, kongen har ladet danne en ny regering. Uden folkets vilje. Københavns Magistrat udtaler derfor, at kongen ufortøvet skal lade ud- skrive nyt valg til Rigsdagen. Og jeg tvinges til, jeg vil ikke undlade at gøre Deres Majestæt opmærksom på, at der i provinserne, ude i landet, allerede er indtruffet mange voldsomme uroligheder. sætter sig
6:31 Politiker C: Deres Majestæt. Parlamentarismen og demokratiet er i stor fare. Derfor står vi, Rigsdagens og folkets repræsentanter, urokkeligt stå fast på vores krav, som er, at Deres Majestæt, ved hjælp af majestætens kupregering, jeg mener kongens regering, ufortøvet lader udskrive nyt valg til rigsdagen.
6:32 Politikerne i kor: Vi kræver nyt valg til rigsdagen.
6:33 Kongen forbavset, til kammertjeneren: Larsen, hørte De det?
6:34 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt, nyt valg til rigsdagen.
6:35 Politiker C: Ufortøvet, Deres Majestæt, ufortøvet.
6:36 Politiker D: Og kunne vi så få en lille mellemmad? Sult og tørst har læn- ge ventet på sig. Kongen vil måske serverer en kop kaffe for os?
6:37 Kongen forbavset, til kammertjeneren: Larsen, hørte De det?
6:38 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt. 7 gange kaffe og kransekage, og 7 gange Rosenborglikør til folkets repræsentanter, og 5 gange kaffe med kransekage og de sidste 5 dråber Rosenborglikør til statskupregeringen.
6:39 Kongen: Kom nu, Larsen, nu har jeg ikke andre end Dem. Vi skal sætte regeringen på døren. Kom nu, Larsen, nu må han vise sin gode vilje.
6:40 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt. Så lader vi kaffereservelakaj Petersen serverer kaffen og Rosenborglikøren.
6:41 Kongen trækker i kammertjeneren; de løber ned ad trappen til 1. etage. 6:42 Kongen fortryder, vender om, løber op ad trappen til 2.etage, fulgt af kammer- tjeneren, fortryder, vender om, løber ned ad trappen til 1.etage, fulgt af kammertjene- ren.
6:43 Kongen: Larsen, vær dog ikke så dum, plag os dog ikke med petitesser. Vi har vigtige statsforretninger. Kaffereservelakaj Petersen har ikke forstand på storpolitik og statskup. Larsen skal finde en anden kaffelakaj, han skal hente reservelakaj Henriksen.
6:44 1. etage/gulvet: 6:45 Konow lytter ved trappen. * 5 sekunders nærbillede på storskærmen: Konow
Konow: Fanden broderer mig, kongen svajer som et siv, han er som en lydig puddelhund. Fanden broderer mig om ikke han skifter mening, som når vi an- dre skifter ugedagens skjorte, som når vinden skifter fra luvart til storm, fra bagbord til styrbord. Jeg har ikke oplevet noget værre uvejr. Joda, dengang jeg forliste under orkanen i Østersøen i 1901. Nu kommer kongens og folkets vilje. sætter sig
6:46 Liebe: Folkets vilje? Vor herre bevares.
6:47 Regeringens medlemmer: Vor herre bevares.
6:48 Kongen til kammertjeneren: Larsen, hvad var det jeg skulle sige til stats- kup, eh, statskupregeringen, regeringen, kupregeringen? Jeg har glemt det, han må sige det for mig. Gør det nu, Larsen, sig det.
6:49 Kammertjeneren: Etatsråd Andersen befinder sig i dagligstuen. Måske skulle jeg tilkalde etatsråden? Etatsråd Andersen kan bedre tilråde Deres Majestæt.
6:50 Kongen: Larsen, ti dog stille, revolutionen står foran døren. Han skal sige, som jeg har sagt.
6:51 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt. til Liebe. Hr. statsminister Lie- be. Jeg skal melde, at kaffereservelakaj Petersen ikke må diskutere politik, fordi han har meldt sig ind i syndikalisternes parti, og i de rødes fagforening, og at reservelakaj Henriksen om et øjeblik vil serverer frisk kaffe med wiener- brød og Rosenborglikøren. Og kupregeringen skal træde tilbage. Kupregerin- gen skal sættes på døren, fordi folkets repræsentanter kræver nyvalg til Rigs- agen. Revolutionen står foran døren. til kongen. Deres Majestæt, nu har jeg sagt det. Præcist som ønsket af Deres Majestæt.
6:52 Kongen: Det var godt, Larsen, han kan bringe etatsråd Andersen en kop kaffe, og har han børstet mine ridestøvler? Så kan han gå.
6:53 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt.
6:54 Kongen: Er han tunghør? Nå, ud med sig.
6:55 Kammertjeneren: Javel, Deres Majestæt. 6:56 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
7: Generalforsamling i et fattigkvarter
Hos produkthandler Søren Jensen, Saxogade 63-69, Vesterbro, København. Generalforsamling i våbenfabrikken Dansk Rekylriffel Syndikat. 1 bord, 5 stole. Døde dyr: 3 køer, 1 hest, 8 svin. 1 lille shetlandspony trækker en reklamevogn tværs over scenen, frem og tilbage. 4 katte.
Personer: Arbejdere. 6 unge mænd, 5 unge kvinder. Arbejderne er nøgne under en snav- set, laset, stumpet arbejdsjakke af sækkelærred. * På arbejdsjakkens ryg er kluntet malet arbejderens kaldenavn.
Peter Hansen ung mand, slesvig-holstener, mangler venstre arm. "Peter Hansen" Elisabeth ung blind jødinde; små briller, blå glas. "Gul Jødestjerne - Elisa - Blind" Cillgor ung mand, somalier "Cillgor - Africa" Sabina ung kvinde, somalier "Sabina - Arabia - Africa" James ung mand, araber "James - Araber - England" Joy ung kvinde, araber "Joy - Araber - England" Raclos ung mand, araber "Raclos - Arabia" Atta ung mand, tyrker "Atta - Tyrkei" Rithja ung kvinde, serber "Rithja - Serbia" José ung mand, chilener "José - Chile" Phung Thi ung kvinde, vietnameser "Phung Thi - Vietnam"
Udråbersken forhutlet, beruset Søren Jensen produkthandler blodplettet kittel, fedtet kasket Torben Grut general fodfolksuniform 1920 Aage Westenholz ingeniør tweedjakke, plusfours, tropehjelm Emil Glückstadt bankdirektør sort frakke, sort bowlerhat Harald Plum grosserer blå blazer, sejlsportskasket, hvide benklæder Andreas Richelieu admiral grå frakke, sømandskasket
7:01 Glückstadt, Plum, Westenholz og Søren Jensen sidder utålmodige ved bordet. 7:02 Atta, Cillgor, James, Joy, José, Phung Thi, Raclos, Rithja, og Sabina, slæber selvdøde dyr ind til Søren Jensens destruktionsanstalt. 7:03 Peter og den blinde pige Elisabeth er hestefører for den lille hest med reklamevognen
Den lille hest trækker reklamevognen tværs over scenen, frem og tilbage. Tekst på fast skilt øverst på reklamevognen: Alle Tidens Varer: SAXOGADE 63-69 Tekst, skiltets modsatte side: KØB DANSK: Støt Lokal-Handelen: SAXOGADE 63- 69 Glimtende neonskilte nederst på reklamevognen skiftes for hvert træk.
Samtidig vises tekster
på storskærmen:
7:04 Søren Jensen råber: Hej, kvindfolk, kom her hen.
7:05 Peter fører Elisabeth hen til Jensen. * Peter går tilbage til den lille hest. 7:06 Joy, Phung Thi, Rithja og Sabina går tøvende hen til Jensen ved bordet. 7:07 Jensen trækker arbejdsjakken af kvinderne; de står nøgne og forskræmte.
7:08 Jensen: Nå, mine herrer, hvad siger I så? Er det noget for jer? I får det billigt, herregud, helt gratis, ingen smalle steder, vel.
7:09 Glückstadt: Ærligt talt, Søren Jensen, jeg forstår ikke, at De vil være så makaber.
7:10 Jensen: Jamen, hr. Glückstadt. viser Glückstadt jødestjernen på Elisabeths jakke, løfter hendes arm. Det er en jødepige.
7:11 Plum: Kunne vi ikke blive fri for al denne, vulgaritet.
7:12 Jensen: Nåda, hr. Plum, De vil måske hellere se på drenge? råber: Hal- løj, drenge, kom her hen.
7:13 Cillgor, José, Raclos Atta og James går hen til Jensen. 7:14 Jensen trækker deres arbejdsjakker af. Cillgor, José, Raclos, Atta og James står nøgne, trodsige.
7:15 Westenholz: Tak, så er det nok. Vi er kommet her for at tale forretning.
7:16 Jensen vrisser: Små slag, kære venner. Mine arbejdere er min private ejendom. Jeg køber dem af en sømand. Herregud, mine arbejdere får mad og tøj og husly. De vrimler som rotter nede ved havnen. Ham, sømanden, finder dem, de er sultne og hjemløse. Jeg gør en god mands gerning. Nå, halløj, I kvindfolk, gå tilbage til jeres arbejde. Så, drenge, afsted. I skal arbejde, arbej- de, arbejde.
7:17 Udråbersken kommer ind, vakler beruset, trækker en laset sæk efter sig. 7:18 Grut og Richelieu kommer ind, støder imod Udråbersken.
7:19 Grut: For fanden, dumme kælling, se Dem for. Føj, De stinker af bræn- devin og sur gammel pis, føj for satan. 7:20 Grut og Richelieu sætter sig ved bordet ved siden af Glückstadt.
7:21 Udråbersken: Mine damer og herrer, hallo. Hallo, hr. general. Ja, jeg er skidefuld af brændevin og øl. Og af desperation. Forstår De? Min mand døde, og Sandhedsavisen er gået fallit. Jeg har ingen arbejde. Det er depressionen. Jeg er arbejdsløs og hjemløs, jeg kunne ikke ernærer mine børn, de kom på Fattighuset. haler Sandhedsavisens megafon op fra sækken, råber i megafonen: Mine ærede herskaber, klædeskaber og landskaber. Hvad fanden laver I fine folk her? Midt i fattigkvarteret, her i Saxogade på Vesterbro, med fattigfolk og sult og rotter og lus og stank. Har I ikke råd til at betale husleje andre steder? Hahaha.
7:22 Jensen giver udråbersken penge: Nikoline, her, skrub så afsted med dig.
7:23 Udråbersken bukker for Jensen: Ærede hr. produkthandler Jensen, højtæ- rede hr. våbenfabrikør Søren Jensen. Mange, mange tak. 7:24 Udråbersken vakler hen til den døde hest, sætter sig på den, falder i søvn.
7:25 Grut: Det er dog et værre svineri, et fordrukkent kvindfolk, føj, og plad- sen flyder med selvdøde kreaturer, og svin og en hest. Jeg troede Søren Jen- sen drev et slagteri, men det er en skinbarlig destruktionsanstalt for selvdøde dyr. Føj, det stinker, og store fede rotter løber omkring benene på en. Det er en skandale, siger jeg.
7:26 Glückstadt forligende: Ja, hr. general, derfor er mødet i dag den sidste ekstraordinære generalforsamling. Vi har kun ét punkt på dagsordenen, at hovedkontoret flyttes fra den nuværende adresse. Og tillad mig at sige at den er skummel, så langt fra at være en hensigtsmæssig adresse. At vi derfor flyt- ter hovedkontoret ud til virksomhedens nye lokaler ude i Frihavnen.
7:27 Plum til Jensen: De har været en rigtig stædig kamel, gode Jensen. Dette er den tredie ekstraordinære generalforsamling, fordi De har sat Dem imod de nødvendige ændringer af selskabets love og vedtægter. Våbenfabrikken Dansk Rekylriffel Syndikat kan ikke have den samme adresse, som en destruktions- anstalt for selvdøde dyr, forstår De ikke det?
7:28 Jensen vrisser: Må jeg ikke være fri for den snak. Der lød helt andre toner fra Dem hr. Harald Plum, dengang De tilbød mig at købe Deres aktie- post. Men nu har De solgt halvdelen af aktierne. peger på Glückstadt. Til ham dér, hr. selveste Landmandsbanken. Og det var dumt, meget dumt af Dem, hr. Plum. Virksomheden, jeg mener, at når slagteri og handel med huder og skind og slagteriaffald, og våbenfabrikken med rekylerne, er grundlagt af min afdø- de far, æret været hans minde, her i Saxogade, så er våbenfabrikkens adresse god nok til mig.
7:29 Richelieu: Hør nu her, Jensen. Vi får det meget bedre ude i Frihavnen, vores virksomhed kommer ind bag store hegn, og, Jensen, bemærk, beskyttet af det bevæbnede danske toldvæsen. Det kan da ikke være bedre? Kan det vel?
7:30 Grut: Min gode Jensen. De er den eneste, der er fortrolig med armod og snavs og fattige børn og fremmedarbejdere og hjemløse og svineri og alle rotterne. De burde anmeldes til politiet for alle Deres skadedyr.
7:31 Westenholz: Jeg foreslår, at vi går til afstemning.
7:32 Glückstadt: Er vi enige om afstemning?
7:33 Plum, Richelieu, Grut, Westenholz: Ja, lad os få det overstået.
7:34 Glückstadt: Så stemmes der om det fremlagte forslag til ændring af ved- tægternes paragraf 14. Våbenfabrikkens adresse ændres fra nuværende Saxo- gade 63-69 på Vesterbro i København, ud til den nye virksomhed i Frihavnen. Vil de, der stemmer for forslaget venligst behage at markere ved håndsopræk- ning. Jeg henstiller til generalforsamlingen, at vi vedtager beslutningen i sam- drægtighed. Hr. produktgrosserer Søren Jensen, hr. admiral Andreas Richeli- eu, hr. ingeniør Aage Westenholz, hr. general Torben Grut, ja, og mig selv, ja, hr. Emil Glückstadt. 7:35 De rækker alle en hånd i vejret. Jensen gør det modvilligt, tøvende, pruster hån- ligt.
7:36 Glückstadt: Jeg konstaterer, at forslaget er vedtaget enstemmigt.
7:37 Plum, Richelieu, Grut, Westenholz lettede: Det gik sågu hurtigt.
7:38 Jensen: Jeg er ikke spor knotten, jeg er sågu ikke spor kontrær, men jeg er meget træt af jeres vrøvl.
7:39 Plum, Richelieu, Grut, Westenholz: Bravo, hr. Jensen, bravo.
7:40 Glückstadt: General Grut vil nu fremlægge et forslag af privat karakter, ønsker De ordet, hr. general?
7:41 Grut: Tak, hr. bankdirektør Glückstadt, jeg vil gøre en enkelt bemærk- ning. Jeg er så meget forretningsmand, at jeg kan se, ja, det har vi alle erfa- ret, at vores virksomhed efter verdenskrigen, trods den store kapacitet i nye og store lokaler ude i Frihavnen, desværre har mistet mange af vore kunder, en brat nedgang siden 1918. Vi har ikke tilstrækkelig tilgang af nye ordre. Og der- til det beklagelige faktum, at de røde banditter i Rusland har konfiskeret vores kejserlige russiske agenturer i Sct. Petersborg, og beslaglagt vores fabrikker i Rusland. Ja, det er den rene svindel.
7:42 Jensen vrisser: Jeg gider ikke høre al den snak om politik, hr. general, vi er her for at snakke forretninger. De lumpne pollitikkere render fra deres an- svar, den ene regering forhandlede med de russiske revolutionister, men den næste regering forbød enhver videre forhandling. Sådan ser jég på det.
7:43 Plum: Hr. Søren Jensen. Fabrikation af våben og ammunition er stor- politik.
7:44 Jensen: Nåååeeeehh, dét véd jeg nu snart ikke. Næh, det ved jeg nu snart ikke.
7:45 Plum: Ved De ikke det, hr. Jensen? Det finder jeg er særdeles beklage- ligt. Våbenproduktion har altid medført et stort politisk ansvar.
7:46 * 4 katte farer tværs over scenen
7:47 Grut springer rædselsslagen op: Gode gud, det var en rotte, jeg hader det, det var en rotte. Jamen så gør dog noget, jeg hader rotter, de er afskyelige.
7:48 Jensen rejser sig: Nænæ, hr. general, det var mine missekatte. Nå, I kan gøre som I vil, I kan snakke og bestemme alt det I vil, jeg går med til det hele. Men jeg skal altså passe min forretning, ellers risikerer jeg at miste min bedste kunde, det offentlige slagtehus. Men jeg er ikke kommunalt ansat tjeneste- mand. Jeg kæmper for det frie erhvervsliv. Men det vil jeg sige jer, jeg skal være på tæerne hele tiden, der er tryk på destruktionsanstaltens dampkedel alle døgnets 24 timer. Og hele slagteriet, kød, flæsk, viktualier, hjerte, nyre, lever, tarme, skind og knogler og sæbekogeriet, og hudegarveriet, og vogn- mandskørsel med hovedstadens fyldte lokummer. Jaja, mine gamle kareter dufter af pis og lort, det ved jeg. Men det kører sågu ikke af sig selv, gør det vel, og slet ikke vores lille våbenfabrik, Dansk Rekylriffel Syndikat, gør det vel? Nå, nu sender jeg bud til høkeren efter øller og en skvæt brændevin til jer.
7:49 Reklamevognen trækkes over scenen af den lille hest, ført af Peter og Elisa- beth.
7:50 Plum peger på reklamevognen: Jensen, er det Dem, der er mester for den tarvelige avertering af vores virksomhed? På en reklamevogn?
7:51 Jensen: Ja, hvad er der galt med min reklamevogn? Menneske, forstår De ikke det? Det giver sguda skillinger i kassen, farvel. går
7:52 Plum: Farvel, hr. Jensen. når Jensen er gået. Lagde I mærke til det skvat, en pengepuger, uden mindste ære og principper, for ham drejer det kun om penge, penge, penge. Jensen er som sine selvdøde kreaturer. Jensen kender intet, intet, til den overordnede politik. Skæbnens pendulslag frem og tilbage, dét interesserer ham ikke, for ham drejer det sig kun om forretning, forretning, forretning. Om han tjener penge på produkter af selvdøde dyr, eller tjener en formue på produkter af våben til menneskers død og destruktion, er aldeles irrelevant for ham, bare han tjener penge, penge, mange penge. Jensen er sandt for dyden en af de korporlige, reverenter talt, en af dødens købmænd.
7:54 Glückstadt: Hr. Jensen er gået, vi andre fortsætter, men lad os gøre det kort.
7:55 Grut: Hør, forresten, hr. Glückstadt, majestæten bad mig sige, at han var en kende urolig vedrørende majestætens aktier i Dansk Rekylriffel Syndikat.
7:55 Glückstadt: Ja, det er korrekt, kabinetssekretæren ringede til mig, og jeg forklarede ham, at kongens aktier ligger i en pulje, hos mig personligt, inde i Landmandsbanken, uden mindste risiko for majestætens kapital. Jeg deltager ikke i bankens daglige drift, det gør mine meddirektører. Og som De ved, hr. general, efter grænsereguleringens resultat bad regeringen mig ordne de sønderjyske pengeforhold, en meget vanskelig og særdeles kompliceret affære.
7:56 Grut: Vi fik kun Nordslesvig, vi fik ikke Sydslesvig med hjem til fædre- landet.
7:57 Richelieu: Vi blev røvrendt og forrådt, gjorde vi. Kampen om grænsen helt ned Kieler Kanal var forgæves. Hvem fanden gav kvinderne stemmeret?
7:58 Grut til Westenholz: Vi gør fremstød på andre fronter, ikke sandt, hr. svo- ger Westenholz? Svar mig ærligt. Regner du virkelig med 1.000 nye frivillige til Estlandskorpset?
7:59 På storskærmen toner Estlandskorpset frem.
7:60 Richelieu: Se, mine herrer. peger på storskærmens billede. Dét kalder jeg mandfolk og soldater.
7:61 Plum: Hvor meget mandskab meldte sig til det nuværende Korps Wes- tenholz? Så vidt jeg er orienteret drejer det sig kun om cirka 100 mand. Jeg konstaterede, en aften da jeg forankrede min lystbåd, Sunshine, en dejlig båd, mine herrer, min Sunshine og jeg lå til kaj ved Christians Brygge, jeg skulle til middag hos lensgreve Frijs. Og jeg konstaterede, at Korps Westenholz, med mindre mine øjne har bedraget mig, er indkvarteret hos Heste-Artilleriet på kasernen i Frederiksholms Kanal, er det korrekt? 7:61 Billedet toner ud. * Pavse 10 sekunder
7:62 Grut: Hr. grosserer Harald Plum, må jeg svare. Ser De, krigsministeren gav tilladelse til Korps Westenholz forplejning og indkvartering, alt betalt af majestætens regering.
7:63 Richelieu: Bravo, hr. general.
7:64 Plum: Jamen, det er jo skattebetalernes penge.
7:65 Glückstadt: Mine herrer. Lad nu ingeniør Westenholz kunne tale.
7:66 Westenholz: Tak, hr. bankdirektør. Jeg kan oplyse, at jeg fra gode ven- ner har modtaget tilsagn og en del rede penge, ikke mindst fra min gamle ven, admiral Richelieu, som er en hædersmand.
7:67 Richelieu: Mange tak, men, herregud, mine herrer, vi har jo selv tjent os kapitalen.
7:68 Westenholz: Ja, i høj grad. Men alle bidrag gør gavn til udsendelsen af det nye korps af frivillige til Estland, Estlandskorpset, mod de røde banditter i Rusland. Naturligvis runder jeg op med min egen kapital, indiskutabelt. Min store formue, som er skabt ved min egen indsats i det engelske imperium, har jo desværre skabt en del misundelse. Nuvel, vi skal kæmpe mod Lenins røde horder, og jeg er underrettet om, at der også findes en bande kinesere. Skæv- øjede kinesere, ja, det er utroligt. Hovedmålet er uniformer og feltmæssig ud- rustning, samt våben og diverse køretøjer, og ammunition, det havde jeg nær glemt, til 1.000 frivillige mænd.
7:69 Plum: Jeg håber bestemt, at det nye korps stiller sig under kommando af enkezarinaens generaler, Koltschak og Judenich, Nordvestarméen, sam- men med Tyskland og Frankrig, som jeg véd vil støde frem over floden Narva ved byen Narva, på grænsen mellem Estland og Rusland. De militære enkelt- heder og det politiske perspektiv er særdeles interessant.
7:70 Westenholz: De røde sataner skal ned med nakken. Nu drejer det sig om Estlandskorpsets etablering og udrustning. Det nødvendige militære udstyr leveres af os, våbenfabrikken Dansk Rekylriffel Syndikat.
7:71 Grut: Jeg kan tilføje, at disse planer nyder påskønnelse fra aller højeste sted. For øvrigt, hr. Glückstadt, tillad mig et spørgsmål. Er udvidelsen af sel- skabets aktiekapital meddelt til aktieselskabsregistret?
7:72 Glückstadt: Ja, naturligvis. Det vedtog vi på sidste generalforsamling, den vi afholdt sidste tirsdag.
7:73 Plum: Hr. Glückstadt har altid orden i sagerne. Men hvem ordner skibs- transporten af Estlandskorpsets 1.000 frivillige tværs over Østersøen, til Balti- kum? Hvad siger admiral Richelieu?
7:74 Richelieu: En befragter med en udmærket, hurtig fragtbåd, naturligvis.
7:75 Grut: Er vi så færdige? rejser sig: Jeg er sulten. flytter stolen. Nu træder jeg vel ikke på en rotte?
7:76 Glückstadt: Mødet er hævet. Jeg har arrangeret frokost til os på Hotel Kongen af Danmark, De ved, i den separate restaurant. Vi ved jo af erfaring, at vi, såkaldte notabiliteter, vækker alt for stor opmærksomhed. Mine herrer, så lidt pressehalløj, som overhovedet muligt. Generalforsamlingen i vores lille våbenfabrik er hermed slut, mine herrer.
7:77 Grut og Plum ler støjende: Hahaha, som De dog kan sige det, hr. bank- direktør.
7:78 * Mørke på scenen. * Sceneskift.
|
Estlandskorpsetkasler-journal.dk
Page Up