|
5: Et kongeligt statskup
Skrivebord med kongens stol. 1 lænestol skjult bag en 3-fløjet, kinesisk silkeskærm. På væggene hænger knive, dolke, sabler, geværer.
Personer: Torben Grut general, fodfolksuniform Andreas Richelieu søofficer, grå frakke, sømandskasket Aage Westenholz ingeniør, tweedjakke, plusfours, tropehjelm Christian X konge af Danmark, sort habit H. N. Andersen etatsråd, sort habit Emil Glückstadt bankdirektør, sort frakke Harald Plum grosserer, blå blazer, hvide benklæder Carl Th. Zahle statsminister, jaket 8 speakerstemmer
5:01 Grut kommer ind fra højre; skubbes baglæns ind i kongens arbejdsværelse. 5:02 Grut skubbes i brystet af Richelieu og Westenholz. 5:03 Portræt på storskærmen: Grut.
5:04 1. Speaker: Torben Grut er kongens adjudant. Torben Grut er general- major, og formand for bestyrelsen i Dansk Rekylriffel Syndikat.
5:05 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause. 5:06 Richelieu skubber ubehersket Grut i brystet: Du skal sige det til ham i dag. 5:07 Portræt på storskærmen: Richelieu.
5:08 2. Speaker: Andreas Richelieu er en dansk søløjtnant, som blev admiral i Siams marine. Richelieu er formand for Landmandsbankens bestyrelse og Dansk Rekylriffel Syndikat.
5:09 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause. 5:10 Westenholz skubber Grut i brystet: Syndikatet, forstår du det ikke? Altså, Grut, regeringen er tåbelig. Vi går glip af den store eksportordre til Bulgarien. 5:11 Portræt på storskærmen: Westenholz.
5:12 3. Speaker: Aage Westenholz er plantageejer i Siam og Malaysia og Afrika. Westenholz er med i Dansk Rekylriffel Syndikat. Heraf følger Korps Westenholz Rekylskytter 1908 til 1918, og Estlandskorpset 1919-20, mod bolsje- vikkerne i Sovjet.
5:13 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause. 5:14 Richelieu råber: Mister Dansk Rekyl Syndikat eksporten til Ungarn, går vi fallit.
5:15 Grut: For guds skyld, så ti dog stille, hans majestæt kongen kommer.
5:16 Grut skubber Richelieu og Westenholz tilbage, ud til højre. 5:17 Kongen og H.N. Andersen kommer ind fra venstre.
5:18 Kongen: Godmorgen, adjudant.
5:19 Grut: Godmorgen, Deres Majestæt.
5:20 Kongen: Er alt som det skal være?
5:21 Grut: Javel, Deres Majestæt.
5:22 Kongen: Godt, hr. adjudant. Han kan gå, vi vil ikke forstyrres.
5:23 Grut: Javel, Deres Majestæt. går
5:24 Kongen flytter silkeskærmen, peger på lænestolen: Niels Andersen, ja, han skal sidde her, han skal sidde her. Han forstår vel meningen, gør han, Niels Andersen. Gør han? 5:25 Billede på storskærmen: Kongen
5:26 4. Speaker: Kong Christian, konge af Danmark og Island, de Venders og Gothers, hertug til Ditmarsken, Oldenburg, Lauenburg, Mecklenburg. Kongen er 182 cm høj, han er spinkel, med kortklippet soldaterfrisure, midterskilning. Kongens brug af "han" lyder meget påfaldende.
5:27 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause. 5:28 Andersen: Du ønsker af mig, kære majestæt? 5:29 Billede på storskærmen: H. N. Andersen.
5:30 5. Speaker: Hans Niels Andersen er stifter af Det Østasiatiske Kompag- ni. Andersen er kongens udenrigspolitiske rådgiver. H.N. Andersen så med mistro på den nye konkurrent: Det Transatlantiske Kompagni.
5:31 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause. 5:32 Kongen: Sig nu Christian, gode ven, bare almindelig Christian, du er min nærmeste ven, Niels Andersen. Eller er du ikke? Har jeg ikke vist dig tillid og fortrolighed? Du er som en fader for mig, Jeg har jo ingen far. Min konge- lige fader svigtede mig. Hvorfor skulle han dø i Hamborg, hos en letlevende kvinde? Al den foragt og kulde jeg senere måtte opleve. Da stod du, Niels Andersen, som min eneste, sande ven.
5:33 Andersen: Jeg skal altså sitte dér bag skærmen, sitte dér og lytte til din samtale?
5:34 Kongen: Ja, han skal sætte sig ned. Han kan vel høre min alvor?
5:35 Andersen sætter sig i armstolen. 5:36 Kongen arrangerer silkeskærmen omkring stolen.
5:37 Kongen: Jeg har ingen andre fortrolige venner. Han skal være helt stille, har han papir og blyant på sig? Nu kommer han, jøden, bankdirektør Glückstadt.
5:38 Glückstadt kommer ind, bærer på en mappe: Godmorgen, Deres Majestæt. 5:39 Billede på storskærmen: Glückstadt
5:40 6. Speaker: Emil Glückstadt er Landmandsbankens direktør og hoved- aktionær, med kapital i Det Østasiatiske Kompagni, og i Det Transatlantiske Kompagni, og i Dansk Rekylriffel Syndikat. Men der skete det, at Landmands- banken pludselig gik fallit i 1923.
5:41 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause. 5:42 Glückstadt stiller mappen på skrivebordet, åbner mappen, ser i dokumenter.
5:43 Kongen peger på gulvet mellem skærmen og skrivebordet: Han skal stå dér. Mappen og papirerne kan han lægge på gulvet.
5:44 Glückstadt tøvende: Jeg forstår vist ikke Deres Majestæt?
5:45 Kongen: Kan han ikke høre mig? Er han blevet tunghør? Kan han flytte mappen. Jeg vil ikke se hans papirer i dag. flytter mappen ned på gulvet. Han kan fortælle mig det vigtigste. Jeg har travlt.
5:46 Glückstadt: Undskyld mig, Deres Majestæt, men jeg har desværre også travlt. Jeg måtte til Østrig efter bud fra Nationernes Forbund i Genève for at rekonstruere den svage østrigske økonomi, og kongens regering sendte mig til fredsforhandlingerne i Paris. Om 2 timer rejser jeg med båden til Flensborg. Jeg er pålagt at undersøge de sønderjyske pengeforhold. Den tyske admini- stration af Nordslesvig var effektiv, det må siges. Men 50 år under tysk kom- mando, og dertil verdenskrigen, har jo især ramt Nordslesvig på finanserne.
5:47 Kongen: Ja, pengesager har han forstand på. Hvordan går det med mine aktier på børsen? Har børskurserne rettet sig? Jeg hører så mange rygter, efterkrigstidsrygter.
5:48 Glückstadt: Jeg skal ikke trætte Deres Majestæt med enkeltheder. Akti- erne i etatsråd Andersens firma, Det Østasiatiske Kompagni, giver klækkelige overskud. Det samme gør naturligvis Deres Majestæts aktier i Landmands- banken, og dernæst -
5:49 Kongen: Landmandsbanken? Ja, som er hans egen, hans egen lille private gesjæft. Har jeg ikke ret? Hvad er det man siger? Landmandsbanken, Nordeuropas største bank.
5:50 Glückstadt: Nåja, i al beskedenhed, selvfølgelig.
5:51 Kongen: Kan han sige mig, om rygterne taler sandt? At Landmandsban- ken er en jødebank? Kan han sige mig, hvor mange jøder fra Hamborg, som har sat penge i Landmandsbanken, i Glückstadts private bank?
5:52 Glückstadt: Dét tillader Landmandsbankens bestyrelse, ikke, at jeg kan oplyse. Landmandsbanken er et aktieselskab. Jeg kan sige, at den sag beroe- de hos min afdøde far, for øvrigt i forståelse med Deres egen kongelige fader, Deres Majestæt. Nu fortsætter jeg referatet. Deres Majestæts aktier i våbenfa- brikken giver ganske gode overskud.
5:53 Kongen: Jaså? Ja ja, han har jo forstand på pengesager.
5:54 Glückstadt: Dertil kommer, at jeg til Deres Majestæts særlige konto i banken har tilført en del af aktieudvidelsen i et nyt firma, et holdingselskab, Det Transatlantiske Kompagni, som er et firma der er stiftet sammen med Landmandsbanken og advokaten, grosserer Harald Plum. Og som hviler på det samme forretningsprincip, som er gældende for etatsråd H.N. Andersens vidtomspændende Østasiatiske Kompagni.
5.55 Kongen: Jeg tåler ingen tab af penge. Det ved han. Og jeg må spørge ham: Hvorfor sætter han to konkurrenter op imod hinanden, etatsråd Ander- sens, Det Østasiatisk Kompagni, og, hvad sagde han? Det Transatlantiske Kompagni?
5:56 Glückstadt: Landmandsbanken bestræber sig på, at være til gavn for det danske erhvervsliv, og naturligvis til gavn for Deres Majestæt.
5:57 Kongen: Tak, han må gerne gå, vi er færdige for i dag. Farvel, hr. Glückstadt.
5:58 Glückstadt bøjer sig efter sin mappe på gulvet; får en anelse; at noget eller nogen skjuler sig bag silkeskærmen. En lugt, en lyd, en tyst bevægelse.
5:59 Kongen irriteret: Glückstadt, jeg sagde han skulle gå.
5:60 Glückstadt bukker: Godmorgen, Deres Majestæt. går
5:61 Andersen rejser sig fra lænestolen: Hør nu, gode ven, jeg bryder mig ikke om at sitte og lytte. Jeg har dog en smule ære i livet.
5:62 Kongen forskrækket: Bliv sittende, han skal sætte sig. Nu, ned med dig. Andersen skal blive sittende. 5:63 Kongen presser Andersen tilbage i lænestolen.
5:64 Andersen: Nu kommer han, grosserer Harald Plum, med det nye, fine, store Transatlantiske Kompagni, hihihi. Vil du dekorere ham med ridderkor- set?
5:65 Kongen: Ti stille, nu kommer han.
5:67 Harald Plum kommer ind, bukker ærbødigt: Deres Majestæt, godmorgen. 5:68 Billede på storskærmen: Harald Plum
5:69 7. Speaker: Harald Plum er advokat og grosserer. Harald Plum er ejer af Holdingselskabet Det Transatlantiske Kompagni, finansieret af Landmands- banken. Harald Plum er chef for Transatlantisk Kompagnis 121 tilknyttede fir- maer, herunder Dansk Rekylriffel Syndikat. 5:70 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause.
5:71 Kongen: Godmorgen, hr. grosserer. Sésé, han er ret præcis på klokke- slæt. peger på gulvet, samme sted, hvor Glückstadt stod: Han skal stå dér, og han skal fortælle mig om hans kendskab til de russiske forhold.
5:72 Harald Plum: Deres majestæt.
5:73 Kongen: Han har rejst en del i Rusland, har han ikke? Hører De mig, hr. grosserer, hr. advokat Harald Plum? Min faster, enkezarinaen, prinsesse Dag- mar af Danmark, er fortvivlet over tabet af sin søn og svigerdatter og de stak- kels børnebørn. Herre, min gud, det er så tragisk. Min fætter, zar Nikolaj, var en virkelig modig mand. Men hvad skete i Rusland? Revolution, siger man? Blev zaren virkelig lemlæstet af de røde bastarder i Sibirien? Var det ikke Sibirien? Zaren, min fætter, kunne ikke tåle is og sne og kulde. Jeg husker fra Fredensborg, han var altid kuldskær, altid frøs han. Nu er den kejserlige fami- lie myrdet, zaren er myrdet. Fortæl mig noget nyt, hvad ved han, sig mig det?
5:74 Harald Plum: Deres majestæt. Jeg tør bestemt forudskikke, at den rus- siske revolution vil æde sine egne børn. Kommunisterne, det røde pak, med Lenin, Trotskij, Krassin, Litvinof, og så videre, vil før eller senere gå til grunde. Den russiske folkesjæl er sund, men indtil russerne er helbredt for revolutio- nens røde syge, vil vi her i Europa stå over for store vanskeligheder. Med meget store økonomiske tab. Medmindre -
5:75 Kongen: Hvem har fortalt ham det?
5:76 Harald Plum: Amerika og Frankrig og det engelske imperium, ja, selv det sønderslagne tyske kejserrige, har store værdier på spil i Rusland. Og stor- magterne vil gennemføre en storstilet intervention, en militær intervention på alle fronter. Et forsøg, som jeg støtter med alle mine kræfter, sammen med mine internationale forbindelser. Det Transatlantiske Kompagni har store indefrosne værdier i Rusland, konfis- keret af de røde. Det løber sig op til 400 millioner kroner. Der skete jo det, at våbenfabrikken Dansk Rekylriffel Syndikat kom i vanskeligheder, og jeg trådte til med de nødvendige midler. Det viste sig, at Dansk Rekylriffel Syndikat hav- de opført en russisk filial, et sted nogle hundrede mil fra Sct. Petersborg, øst for Moskva, til produktion af granater og maskingeværer. Denne post på regn- skabet løber sig op til nær 50 millioner kroner.
5:77 Kongen: Vil det sige, at han beskæftiger sig med Danmarks, med min, kongens, udenrigspolitik?
5:78 Harald Plum: Ja, stærkt imod min vilje, naturligvis. For det første måtte vores frivillige rekylkorps, Estlandskorpset, lide den tort at blive slagtet af Trot- skijs røde matroser fra Kronstadt. Estlandskorpset blev som bekendt opstillet af admiral Richelieu og plantageejer Westenholz på resterne af den private milits, det såkaldte Rekylkorps Westenholz. Dernæst sidder statsminister Zah- les regering med hænderne i skødet og foretager sig ingen ting. Og etatsråd Andersens virke. Tillad mig sige det, som det er, Deres Majestæt. Etatsråd An- dersens, i visse kredse berygtede udenrigspolitiske virksomhed, i tilknytning til etatsrådens firma, Det Østasiatiske Kompagni, er af virkelig landsskadelig karakter. Det skal jeg gerne bevise.
5.79 Etatsråd Andersen rejser sig pikeret fra stolen bag silkeskærmen; fægter med armene, fanger kongens opmærksomhed.
5:80 Kongen vred, til Plum: Hvad fanden mener han med al sin snak, om min udenrigspolitik?
5:81 Harald Plum: Deres Majestæt. Jeg gør opmærksom på, at jeg er advo- kat. Jeg er uddannet jurist med høj karakter fra Københavns Universitet. Der skete det, at 7 skibe tilhørende etatsråd Andersens kompagni var indregistreret i Sct. Petersborg under det kejserlige russiske herredømme. Og disse 7 skibe var i juridisk forstand russiske interesser, som blev beslaglagt af de røde ban- ditter. Men etatsråd Andersen fik ved hjælp af Dansk Røde Kors svigagtigt lok- ket samtlige 7 skibe ud fra Rusland og sejlet illegalt til Danmark. Og nu hæv- ner kommunisterne sig på Danmark. De røde djævle, bolsjevikkerne, hævner sig på alt, som har dansk tilknytning, især på mig og mine russiske tilgode- havender. Derfor skal den danske regering anerkende den nye sovjetrussiske regering. Det er da soleklart, Deres Majestæt, for nu, efter den store verdenskrig, har ingen af stormagterne den fornødne magt til at knuse den russiske revolution. Hvad der skal reddes, skal reddes under fredskonferencens forhandlinger i Paris. Men, som det er Deres majestæt sikkert bekendt, har den tyske socialde- mokratiske regering allerede indgået en fredsaftale med de røde banditter. Det skete i Rapallo, den såkaldte Rapallotraktat.
5:82 Kongen: Tak, han har sagt nok for i dag. Han kan gå.
5:83 Harald Plum bukker: Godmorgen, Deres Majestæt. går
5:84 Kongen: Harald Plum er en forbandet grosserersnude, en skidtvigtig vinkelskriver. Han er sågu slem, langt værre end den værste jødeschmaus.
5:85 Andersen: Harald Plum og Glückstadt har tabt. Det ved de, og det har de vidst længe. Men vi må bremse Landmandsbanken og Glückstadt. peger ud mod tilskuerrummet. Ser du ikke, hvad der sker ude i horisonten? Revolutionen står foran døren.
5:86 Kongen løfter advarende hånden: Stille, han skal tie stille. Andersen skal tie stille, husk vores aftale. Jeg venter min adjudant, generalmajor Torben Grut. Ham kender du ikke, eller gør du? Med dig, Andersen, er man aldrig helt sikker.
5:87 Andersen: Den franske delegat ved fredsforhandlingerne i Paris, Paul Claudel, fortalte mig om den franske regerings planer. Den nye dansk-tyske grænse. Dansk land frem til Kieler Kanal. Hvad siger du så? Danmarks grænse mod syd skal være Kieler Kanal. Claudel omtalte generalmajor Torben Grut, og fortalte noget pinligt om efterretningstjenestes chef, general With, noget om øl og damer.
5:88 Kongen: Andersen skal sitte roligt, han skal tie helt stille.
5:89 Grut træder ind: Deres Majestæt.
5:90 Kongen: Adjudant, hr. generalmajor. Jeg har presserende statsforret- ninger at varetage her til formiddag. Hvad vil De?
5:91 Grut: Deres Majestæt. Sagen er i korthed den, at våbenfabrikken Dansk Rekylriffel Syndikat er kommet i store vanskeligheder. Regeringen har nægtet os eksport af våben til krigsførende lande, Bulgarien og Ungarn. Maskingevæ- rer, kanoner og ammunition. Det drejer sig om betydelige kvanta. En eksport til mange millioner kroner.
5:92 Kongen: Hvad er det han siger? Mine aktier i våbenfabrikken? peger på Grut. Han skal trække mine aktier ud af våbenfabrikken, kan han forstå det? Jøden Glückstadt har placeret mine penge i våbenfabrikken, han sagde det var sikkert, mere sikkert end det pure guld. Mine penge i våbenfabrikken, uden min kongelige tilladelse, min formue?
5:93 Grut: Javel, den sag bringer jeg i erindring hos direktør Glückstadt. Men Deres Majestæt, tillad mig at meddele, at jeg var til officerskonference i går aftes hos general With, og jeg er bemyndiget til at udtale, at officerskorpset anbefaler, at kongen lader den nuværende regering arrestere.
5:94 Kongen uforstående: Hvad sagde han?
5:95 Grut: Deres Majestæt giver regeringens medlemmer husarrest, med den begrundelse, at regeringen har saboteret de danske grænseforhandlinger ved fredskonferencen i Paris. Og at det har vist sig, at regeringen ikke kan garan- terer opretholdelsen af den nødvendige ro og orden til beskyttelsen af rigets sikkerhed. København og de store provinsbyer er truet af generalstrejke.
5:96 Kongen urolig: Hvad er det han siger?
5:97 Grut: Generalstrejke, Deres Majestæt.
5:98 Kongen forvirret: Hvad mener han? Generalstrejke, hvad er det?
5:99 Grut: Generalstrejke er organiseret arbejdsnedlæggelse. Et kampmid- del, som anvendes af pøbel, anarkister og socialister. Store generalstrejker er forløberen for revolutioner og oprør, senest i Rusland, Østrig-Ungarn, Bulgari- en, Rumænien, Tyskland og Sydamerika. De engelske kulminer er hårdt ramt af strejker.
5:100 Kongen: Strejker, myrderier, revolution?
5:101 Grut: Det vil politiet og militæret naturligvis forhindre, i samarbejde med det fornødne antal frivillige, og de private, paramilitære korps.
5:102 Kongen: Naturligvis, politiet og militæret. Hvad sagde han om regerin- gen?
5:103 Grut: Vi kunne desværre ikke nå at underrette Deres Majestæt. Vi har ladet Deres Majestæts kabinetssekretær prompte tilsige statsminister Zahle til møde med Deres Majestæt. Jeg kan meddele, at statsminister Zahle venter, her.
5:104 Kongen: Er jøden, er statsminister Zahle, arresteret?
5:105 Grut: Nej, på ingen måde, Deres Majestæt. Statsminister Zahle indfandt sig ganske frivilligt.
5:106 Kongen: Tak, adjudant, hr. generalmajor, tak for meldingen. Nu kan han gå, og sig til jøden, sig til jøden Zahle, til statsminister Zahle, at jeg træf- fes nu. Nu.
5:107 Grut bukker: Javel, Deres Majestæt. går
5:108 Zahle træder tøvende ind foran kongen: Godmorgen. 5:109 Billede på storskærmen: Zahle.
5:110 8. Speaker: Carl Theodor Zahle. Danmarks stats- og justitsminister fra 1913 til 1920. 5:111 Billedet toner ud. * 10 sekunders pause.
5:112 Kongen: Jeg er, meget, utilfreds med regeringen.
5:113 Zahle: Javel, Deres Majestæt, ser man det. Hvad skal vi gøre ved det?
5:114 Kongen: Forsøger han igen, at være uforskammet over for sin konge?
5:115 Zahle: På ingen måde, Deres Majestæt, på ingen måde. Men vi kender, hvad skal jeg sige, vi kender dog efterhånden vore gemytters uoverensstem- melser. - 5:116 Kongen: Han skal bare gå.
5:117 Zahle: Skal jeg gå? Jaså, skal jeg gå? Jamen, vore statsforretninger? Og i anledning af påskens helligdage, og rigsdagens påskeferie, har vi netop -
5:118 Kongen: Han skal bare gå.
5:119 Zahle: Deres Majestæt. Vore statsforretninger og visse parlamentariske formaliteter, pålægger os visse krav.
5:120 Kongen: Han kan bare gå.
5:121 Zahle: Deres Majestæt. Regeringen, parlamentarismen, demokratiet, kongerigets grundlov, den danske forfatning, kræver -
5:122 Kongen: Om jeg, Danmarks kongelige majestæt vil danne en ny rege- ring, det vedkommer ikke ham. prikker til Zahle; ved hvert prik træder Zahle et skridt tilbage. Det vedkommer ikke ham, han kan bare gå. vrisser: Han kan bare gå. råber: Ud med sig.
5:123 Zahle: Deres Majestæt gør i dette øjeblik noget meget urigtigt.
5:124 Kongen råber stamper i gulvet: Kan han ikke høre? Tror han jeg er idiot? Han kan bare gå. Ud med sig.
5:125 Zahle bukker ironisk: Godmorgen, Deres Majestæt. går
5:126 Kongen trækker den kinesiske skærm bort fra armstolen.
5:127 Andersen rejser sig, ler: Hihihi, nu skal vi danne en ny regering. Aviser- ne vil råbe op. Aviserne vil skrive, at kongen har til hensigt at indsætte en kup- regering, at majestæten begik et lille statskup.
5:128 Kongen forbavset: Begik jeg statskup? Tror Andersen virkelig det? Er det så ligetil? Statskup uden kanoner? En revolte, uden politiet og militæret? Sagde han statskup? Andersen, mener du det? At du sagde statskup?
5:129 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
|
