|
Stormfugle i et yndigt land
skuespil
1: Justitsmord i kongens højesteret, år 1750
på storskærmen: Kongens højesteret
Personer: Christian 7 konge af Danmark Retspræsidenten 6 dommere Præsten Den unge pige Lovisa Elisabeth guvernante den blinde pige, små briller, blå glas, hvid stok 2 negerslaver Cillgor og Sabina
1:01 Slaverne, en ung mand og en ung kvinde, iført lasede tæpper, er tvillinger med en fosterskade; er heftet sammen ved mandens højre overarm og kvindens venstre overarm. Kvinden bærer en kurv på hovedet. 1:02 Kongen skriver, rejser sig, vifter med et dokument.
1:03 Kongen: Herrn sekretær.
1:04 Retspræsidenten: Deres majestæt.
1:05 Kongen: Aha, herrn retspræsident, das hier er meine befalling. Ich habe, nein. Jé suis, no. Also, jaj hauer havt en befallet søecapitain fra en af vorre kongelige schiffe, i audiens, ihvorvel han lod mig unerete, om en besuch, med sin cusaine och en gouwernandte, hos en angifelie pastor, den ærvær- digen pastor paa øen Sanktae Thomas i Vestindia, der ganche feilt forstot en inføt neggerhyrdte, for en flock creaturer och en asenhoppe, der blife angrefet af en sprinsk hingst, af obestimlig ophaue, der giordte tallerike angrep und versuch, ved befolink af asenhoppen, til neggeren moddigt jog den fredsfor- styrrende bort. Und, och, og, som angifelie pastor og en jomfru og en fruen- timmer, jawohl, diverse madammer, næppe icke, ja, næppe icke har bivaa- nede. Den pastor och diesen madammer er icke skarpe synede paa mindesten otte hundrede, oder vielliecht sekstens hundredes alens afstande. Also, de tiltalte slaver skal som frie folk sendes tilbage til øen Sankt Thomas i Vestin- dia.
1:06 Dommerne forfærdede: Høje majestæt, das ist unmöchlich.
1:07 Præsten til Elisabeth: Vi lever i et parfumeret diktatur, det har jeg altid sagt, et parfumeret diktatur.
1:08 Retspræsidenten: Ærede majestæt. Som tidligere oplyst for Deres maje- stæt, er højesterettens kongelige collegium, og rettens edsvorne vidner, ikke simple folk, et cetera, som vi tiltror er berusede af dårlig vin eller fordærvet øl, ejheller brændevin eller giftige pulvere, et cetera. Endsige, høje majestæt, at højesterettens vidner er forvirrede af, liderlig fantasi.
1:09 Præsten, den unge pige, og Elisabeth, falder på knæ foran kongen. 1:10 Præsten fortryder, rejser sig kluntet.
1:11 Kongen: Jawohl, sehr interessant.
1:12 Retspræsidenten: Og dertil kommer, Deres majestæt.
1:13 Retspræsidenten river de lasede tæpper af slaveparret, afslører, at de er "sia- mesiske tvillinger". 1:14 Kongen går rundt om de nøgne tiltalte, der begge er sunde, ranke og smukke, trods den medfødte skavank.
1:15 Præsten: Høje majestæt. Dette er øgleyngel fra satans rige, og jeg har bevidnet, at ham, neggeren, begik omgængelse mod naturen med en asen- hoppe. Deres majestæt, en asenhoppe? Og hør mig, Deres majestæt. Guds straf gælder for alle satans misdædere, og sandeligen også for Deres konge- lige majestæt.
1:16 Kongen: Den gode kirkens mand truer mig? Jawohl?
1:17 Dommerne, forfærdede: Høje majestæt?
1:18 Kongen flænger domspapiret: Ja ja, jeg forstår. Jeg overgiver til min højesteret, alt hvad I måtte mene er til vor himmelske gud, vor herres velbe- hag for dette, hm, dette satans yngel. Ach ja, før dem bort.
1:20 Mørke over scenen. 1:21 Lys fra storskærmens billede: Henrettelsen
1:22 Lyd: Vrede stemmer råber: Død over satans yngel. Død over satans yn- gel. Død over satans yngel.
1:23 Lyd: Slavepigen skriger. 1:24 Spotlys: Kongen ser på storskærmens billede, føler på sin strube:
1:25 Kongen: Jeg trodde slaver var stum? Also, slaver helt stum, stumme? Nein, nej, neggerslaver kan skreien. Ja, neggerslaver kan tale.
1:26 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
2: Fortroligt møde i Lübeck, år 1815
4 små borde. 7 stole
Bord 1: Frederik 6 og grev Bernstorff Ved siden af kongen står datteren, Lovise, 17 år Bord 2: Kejser Napoleon Bonaparte og Johann Wolfgang von Goethe Bord 3: Ruslands Zar Alexander 1 og Bernadotte, Sveriges regent Bord 4 er tomt. På stol 7 sidder zarens musikdirektør Tchaikofskij
Personer: Rosenørn greve, 78 år, senil dansk gesandt i Sct. Petersborg, tripper forvirret Pernille Rosenørn 34 år, gesandtens hustru Henrik kammerlakaj Frederik 6 konge af Danmark Bernstorff greve, udenrigsråd, Frederik 6.s ledsager Bernadotte Sveriges regent Alexander 1 zar over Rusland Johann Wolfgang von Goethe minister hos hertugen af Sachsen-Weimar Napoleon Bonaparte Frankrigs kejser Iljitch Tchaikofskij 21 år, musikdirektør for zarens medbragte musikanter Lovise 17 år, Pernilles barn med Frederik 6 Elisabeth guvernante; ung blind jødinde; små briller, blå glas; hvid blindestok
musikanter Cillgor ung mand, somalier, trompetist Sabina ung kvinde, somalier, cellist James ung mand, araber, trompetist Joy ung kvinde, araber, fløjtespiller Raclos ung mand, araber, trommeslager Rithja ung kvinde, serber, violinist Atta ung mand, tyrker, paukespiller José ung mand, chilener, violinist Phung Thi ung kvinde, vietnameser, violinist
2:01 Elisabeth, Pernille og Henrik kommer ind med en stabel chartekker. De læg- ger stabelen på bord 4, sorterer chartekkerne i 6 bunker. * Elisabeth læser dokumenterne med sine fingerspidser.
2:02 Pernille råber: Tak, hr. sekretær, omsider nyheder fra fredskonferencen i Kiel, og fra kongressen i Wien. I arbejder hurtigt, tak, hr. sekretær. - Pyha, søde Henrik, nok er du min kammerlakaj, men kors hvor er du dog dum. Jeg sagde du skulle være spion. Men du opførte dig som en kandidat til tugthuset.
2:03 Henrik: Ja. og du, såkaldte dronning Pernille, laver øjne til alle mænd og vrikker med din frække røv. Så bliver jeg jaloux og galsindet på dig, søde Pernille.
2:04 Pernille råber: Hr. Fritz Crone, husk at holde kaffepavse, og sig til vores mand fra Kiel, ham rytterkaptajnen, hvad hedder han, jo, baron Gyldenløve. Sig at han skal komme tilbage om senest 3 timer med nye rapporter fra Wien, ja, Østrig. Og husk at sende en grov sum penge til toldvagten i Lübeck Havn, og sig til dem, at de ikke må stille upassende spørgsmål til vores konge. Og giv ham, værthusholder Krause, en over næsen. Sig til ham, at værtshuset Hansablicks specialitet er uspiselig. Vi fik sauerkraut med blodpølse. Vi havde bestilt suppe, fisk, steg og kage. - Hr. Tchaikofskij, søde Iljitch, vil du lade dine musikanter spille ouverturen til 1812. Du ved, den med Glædespigen fra Mos- kva. Den vil den kejserlige russiske majestæt, zar Alexander, så gerne høre, ikke sandt, Alexander? Se på mig, og sig pænt tak.
2:05 Zar Alexander betaget: Dronning Pernille, ja. Glædespigen fra Moskva.
2:06 Zaren vinker Tchaikofskij ud til orkestret, Tchaikofskij bukker ærbødigt, går. 2:07 Dæmpet musik: Zarens orkester intonerer Peter Tjaikowskys 1812-Ouverture.
2:08 Pernille løfter et chartek: Nå, lad mig nu se, dén er til mig, det danske gesandtskab i Sct. Petersborg. Sådan, den bliver her. - Altså, søde Elisabeth, hvad skulle jeg gøre uden dig. Fire øjne ser bedre end to, men dine øjne sid- der i dine fingerspidser, det er utroligt. Forleden dag sagde det kære barn, Lovise, til mig. "Mudi", sagde hun, "Elisabeth er min bedste lærerinde, og hun kan ikke se, hun er blind". Ja, tænk det sagde hun, det kære barn. Elisabeth, hvor har vi dokumenterne til zar Alexander?
2:09 Pernille støder ind i sin trippende mand: Halløjsa, den højtærede danske gesandt i Sct. Peterborg, min senile ægtemand, grev Sigismund Rosenørn. Hvad i alverden laver du her?
2:10 Rosenørn, smiler tomt senilt: Det siger jeg til dronning Pernille. Kammer- jomfruen med krabasken. Grevinden.
2:11 Pernille: Ja, gør du det, min ven, og husk at du snart skal tisse. - Henrik, du må holde øje med vores grevelige lokum. Han kan ikke holde tæt. Han gør stort og småt i bukserne. Men også bag gardinerne, og det lugter. Det må han ikke. 2:12 Pernille lægger zar Alexanders chartek på bord 3, læner sig til zaren: Dén er til dig, Alexander, zar af Rusland, sådan. - Kom, Elisabeth, du er bedre til det udenlandske, end jeg er. Læs højt, så vi kan høre det.
2:13 Elisabeth prikker den hvide stok ned i gulvet, går frem til bord 3, læser med fingerspidserne i zarens dokumenter: Sverige mistede Finland til Rusland. Det var ikke så godt, stakkels Finland.
2:14 Pernille kysser zaren på kinden: Ja så. Husk nu, min ven, søde Alexan- der, at være lidt venlig mod det finske folk. Og vil du sige til englænderne, at admiral Nelson ikke må bombardere København med brand og bomber, og tyvstjæle hele den danske marine. Hvad er det for noget? Pernille henter Bernadottes chartek, lægger det på bord 3, læner sig til Bernadotte: Dén er til dig, Bernadotte, prinsregent, Sverige, sådan. - Kom, Elisabeth, læs højt.
2:15 Elisabeth læser med fingerspidserne i Bernadottes dokumenter: Bernadotte, Sverige, mistede Finland. Men fik det store Norge fra Danmark. Det var ikke så godt. Stakkels Norge, stakkels lille Danmark.
2:16 Pernille kysser Bernadotte på kinden: Heja, Sverige. Tillykke med Norge. Og vil du sige til dine gode venner, herrefolket i det engelske imperium. Nej, ti du bare stille. Men græd nu ikke, fordi du mistede Finland til russerne. Det sidste ord er næppe sagt i dén sag. Pernille henter Napoleons chartek, lægger det på bord 2, læner sig til Napoleon: Dén er til Frankrigs imperator, Napoleon Bonaparte, sådan. - Kom, Elisabeth, læs højt.
2:17 Elisabeth læser med fingerspidserne i Napoleons dokumenter: Napoleon Bonaparte, Frankrigs energiske kejser. Napoleon, Italien. Jamen? Jamen dog, hr. Bonaparte, er De jøde? De krævede jødernes ligestilling i Venedig. Er De jøde? Er Deres fru moder en jøde? Fortæl mig, hvorfor De symbolsk nedhug- gede og afbrændte porten til jødernes ghetto i Venedig?. Meget interessant. Napoleon i Ægypten. Napoleon ved Trafalgar. Napoleon ved Austerlitz. Napo- leon i Berlin. Napoleon ved Wagram. Napoleon i Rusland. Napoleon i Leipzig. Napoleon ved Waterloo. Den franske kejser, Napoleon Bonapartes fjender er England, Preussen, Østrig og Rusland.
2:18 Pernille kysser Napoleon på kinden: Gaber du ikke over lidt for meget, søde ven? Napoleon her og der og alle vegne i hele Europa, og mere ballade i Rusland. Pas nu godt på dit helbred, søde ven. 2:19 Pernille henter Goethes chartek, lægger det på bord 2, læner sig til Goethe: Dén er til dig, digter og videnskabsmand, minister for hertugen i Sachsen-Wei- mar, hr. Johann Wolfgang von Goethe, sådan. - Kom, Elisabeth, læs højt.
2:20 Elisabeth læser med fingerspidserne i Goethes dokumenter, smiler: Hr. pro- fessor Goethe. Har vi ikke alt for mange tyske lande? Det er lidt vanskeligt at hitte rede på det virvar. Hvem er hertug, og hvem er storhertug, og hvad hed- der kongen af Bayern?
2:21 Pernille kysser Goethe på kinden: Kære Goethe, kommer der ikke snart en kejser for alle de tyske lande? 2:22 Pernille henter Frederik 6.s chartek, lægger det på bord 1, kysser Lovise og kongen på kinden: Og dén er til lille Danmark, vores konge Frederik den 6. - Kom, Elisabeth, læs højt.
2:23 Elisabeth læser med fingerspidserne i kongens dokumenter: Danmark fik til- delt det lille hertugdømme Lauenburg. Ser man det.
2:24 Pernille: Det er det jeg altid har sagt. Preusserne er anstændige men- nesker mod lille Danmark.
2:25 Elisabeth, Henrik og Pernille sætter sig ved bord 4, læser i chartek. Henrik kysser Pernille på halsen, løfter hendes kjole, lægger sin hånd på hendes lår.
2:26 Bernadotte til zar Alexander: Vi krævede Norge og Grønland og Island og Færøerne fra de jævla danskere.
2:27 Alexander: Jaja, men jeg, zaren af Rusland, fik Finland, fra dig, hihihi.
2:28 Lovise stikker hovedet frem under Frederik 6.s arm: Mudi. Papi vil ikke hilse på mig. Papi, ved du, at ham, kammerlakaj Henrik, sover næsten hver eneste aften inde hos Mudi. Må han det? Og hvis det ikke er Henrik, så er det musik- direktør Tchaikofskij. Må han det?
2:29 Pernille: Lovise, søde pige, du rejser i aften sammen med tante Elisabeth og din kongelige hr. fader Frederik hjem til København til det kongelige teater. Joh, Lovise, du har talent for dansen, det siger musikdirektør Tchaikofskij, og han må vide det. Han kommer næste år og følger dig hjem til Sct. Petersborg. Frederik, vil du sige til din Lovise, at hun skal gå ud til musikanterne.
2.30 Grev Bernstorff rejser sig, bukker for Lovise. Lovise løber ud.
2:31 Bernstorff til Frederik 6: Deres majestæt. Er det ikke på tide, at vi titulerer den unge dame, som en kongedatter? Lovise, prinsesse af Danmark. Om end moderen kun var kammerjomfruen, Pernille.
2.32 Frederik 6: Ikke tale om. Vi indgik en aftale med kammerjomfru Pernil- le. Vi betaler alimentationsbidrag, 150 rigsdaler om året, det må være nok. Og det er diskret, er det ikke? Fra nattevagt Frederiksen, Amalienborg Plads nummer 4. Er det ikke sådan?
2.29 Bernstorff: Deres majestæt. For 18 år siden burde De have ladet det gøre med en stedfortræder. Nu er kammerjomfru Pernille grevinde Rosenørn, de facto vores gesandt i Sct. Petersborg. Pernille Rosenørn er højt respekteret, hun kaldes i munter tale dronning Pernille. Hun vartes op af musikdirektør Tchaikofskij, han er kun 21 år, det er en skandale. Og nu har vi mistet Norge. Dronning Pernille er måske den eneste, der kan genvinde os det stakkels Norge hjem til Danmark.
2:30 1812-ouverturen drukner i råb og larm. Skræmte Lovise og 10 musikanter kom- mer løbende ind, forfulgt af den rasende musikdirektør Iljitch Tchaikofskij. 2:31 Musikanterne Peter Hansen, Cillgor, Sabina, James, Joy, Raclos, Atta, Rithja, Phung Thi og José søger med deres instrumenter: violiner, cello, trompeter, fløjte, pau- ke, trommer, beskyttelse hos Pernille.
2:32 Tchaikofskij, ophidset, peger på musikanterne: Pernille, tag dem væk. De tåbelige fjolser er ikke kristne mennesker. De er ikke russiske mennesker. Jamen, dronning Pernille, de kan ikke spille russisk musik.
2:33 Peter Hansen råber til Tchaikofskij: Det er løgn i din hals. Du forfølger os, fordi vi er fremmedarbejdere. til Pernille. Nådige dronning Pernille. Vi ikke er barnefødte i Rusland. De må hjælpe os. Hjælp os til asyl og frihed i din konges land i København. Vi bønfalder dig. 2:34 Musikanterne falder på knæ for Pernille. Tchaikofskij løber ud.
2:35 Pernille: Tchaikofskij er meget vanskelig. Så, rejs jer nu op. råber. Sek- retær Fritz Crone, tag dig af musikanterne. Før dem ned til kongens skib, de skal med til kongens København. De skal ansættes på kongens kongelige tea- ter. Teatret i København trænger i høj grad til nogle flere og bedre musikan- ter. Farvel, kære børn, god rejse. går
2:36 Bernstorff, forarget: Nej, nu kan det være nok.
2:37 Frederik 6: Bernstorff, for guds skyld, lad kammerjomfruen få sin vilje. Tænk, hvis hun kan redde Norge hjem til Danmark. Det er nok bedst, at vi to forføjer os. Vi tabte Norge under fredssnakken i Kiel. Men vi har endnu en chance. Den østrig-ungarske kejser var venlig imod os på kongressen i Wien. Bernstorff, pas godt på lille jomfru Lovise, hun må ikke være sammen med musikanterne. Og jeg ønsker absolut ro i min kahyt. Jeg har min sædvanlige søsyge under hjemfarten her fra Lübeck til København. Og Danmark er i stats- bankerot, oh.
2:38 Lovise, Frederik 6, Bernstorff, Henrik og musikanterne går. 2:39 Lovise og Henrik kommer ind, henter det glemte chartek på kong Frederik bord. Lovise kysser Henrik. Henrik kysser Lovise på halsen; de løber ud.
2:40 Bernadotte, rejser sig, samler sine dokumenter: Jeg er sulten, og jeg, Sve- rige, mistede Finland til Rusland. Nu kræver jeg fra de jævla danska: Norge og Grønland og Island og Færøerne, til Sverige. går 2:41 * 15 sekunders pause.
2:42 Goethe, rejser sig, bukker for zar Alexander: Deres kejserlige majestæt, zar Alexander. Tillader Deres majestæt at jeg taler helt frit? Jeg mener at vide, at gesandten, grevinde Pernille Rosenørn, stillede denne betingelse for Deres kejserlige majestæt.
2:43 Alexander: Dronning Pernille har sagt sådan, ja, naturligvis, hr. minis- ter. Deres gode navn, Johann Wolfgang von Goethe, er jo særdeles respekta- belt. Hvordan går det med Deres hertug Carl? Er han ved godt helbred?
2:44 Goethe: Så vidt jeg ved, ja, så vidt jeg ved. Men, Deres majestæt, zar Alexander, vi står med et stort problem. De franske tropper nåede frem til Mos- kva, men byen var et gabende sår, med ild og kvælende røg. Den russiske hær havde nedbrændt Moskva, og dertil den frygtelige russiske vinter. De franske troppers tilbagetog fra Rusland er i krise. De franske generaler har mistet kontrollen med deres lejetropper Der hersker et forfærdeligt anarki. Zar Alexanders kejserlige russiske tropper bærer ansvaret for anarkiet. De kejserlige russiske tropper slagter hensynsløst ned på den russiske civilbefolkning. Unge russiske kvinder hænger som slagtekvæg på landsbyens ladeporte. Russiske mænd og gamle kvinder og børn hænger ned fra træerne i deres egne tarme. Det skal efter sigende være ganske grufuldt. De franske generaler anmoder om øjeblikkeligt ophør af denne, meningsløse terror. Det er ikke de franske generalers opgave, at forsvare den russiske befolkning, imod de russiske soldater. Ergo, Deres majestæt -
2:45 Alexander: Mine russere kæmper for fædrelandet. Det er fædrelandskrig mod den franske aggressor. Det lille fåtal russere, mænd, kvinder og børn, som hjælper Ruslands fjender, må selv lide døden som forrædere mod Rusland. Vent lidt, jeg ved der er et lille problem. Giv mig tid til at tænke et øjeblik. Det bedste vil måske være, at vi deporterer forræderne til Sibirien. Men sagen må fremskyndes, det ved jeg. Det bedste jeg kan gøre er, at lade mine ministre fremlægge en rapport.
2.46 Goethe: Zar Alexander, der skal træffes en aftale i dag, den store kata- strofe skal stoppes. Det har De lovet den danske gesandt, dronning Pernille. Der skal træffes en aftale. Nu, Deres majestæt.
2:47 Alexander: Jeg tænker, hr. Goethe, jeg tænker. Hej, du, korsikaner, Na- poleon, hvad siger du?
2:48 Napoleon Bonaparte opfatter "korsikaner" som en fornærmelse, trækker sin sabel, holder spidsen frem mod Alexanders strube.
2:49 Alexander løfter armene, gisper: Hr. von Goethe, hjælp mig, manden er vanvittig.
2:50 Goethe trækker en daggert frem fra sin frakke, presser knivspidsen mod Bona- partes hals: Frankrigs kejser, Napoleon Bonaparte. Tving mig ikke til at dræbe dig. Du er en ven. Læg sabelen fra dig på bordet. Du må, trods du endnu er kejseren for Frankrig, men sandsynligvis kun i kort tid, tilvænne dig de små fornærmelser.
2:51 Bonaparte lægger sabelen på bord 3 foran zar Alexander. 2:52 Bonaparte sætter sig på sin plads ved bord 2. 2.53 Alexander griber sabelen, går baglæns, støder ind i grev Rosenørn, gør front mod Rosenørn, tror det er en fjende, støder sabelen ind i den senile gesandt.
2:54 Rosenørn holder fast på sabelen med et tomt smil, gisper: Det siger jeg til dronning Pernille med krabasken, gesandten, kammerjomfruen, grevinden. falder død om i blod
2:55 Alexander samler dokumenterne under armen: Hr. Goethe. Vi to har ingen aftale. De russiske forrædere i fædrelandskrigen, og de fremmede lejetropper, skal spigres levende op på landsbyens ladeporte. Til skræk og advarsel. Sig det til Deres ven, korsikaneren. Og sig det til Deres veninde, dronning Pernille. Hun er en horetøs, en simpel kammerjomfru, og ham, korsikaneren, kommer ikke langt. Englands general Wellington og Preussens general Blücher har spioner her i Lübeck. De fanger ham. Han skal deporteres til en ø i Atlanterhavet, Sankt Helena. Farvel, hr. von Goethe. går
2:56 Goethe til Napoleon: Det var forgæves. Det var forgæves. Dit arbejde gennem mange år, hr. korsi- kaner, er nu forgæves. Den franske revolution udviklede sig til et galehus. Men du genrejste Frankrig til en stormagt i Europa. Derved vandt du min respekt. Nu splittes alt igen for alle vinde. De plukkede fjerene af dig. Det skete på fredsmødet i Kiel og på fredsmødet i Wien. Din kejserlige svigerfar i Østrig er din fjende. Rejs nu herfra med fred. Jeg kan ikke gøre mere. Den danske gesandt, grev Rosenørn, ak ja. Den stakkels djævel ligger død på gulvet. Jeg skal på kondolencebesøg hos grevinden, dronning Pernille, hun er en modig og fornuftig dame. Jeg drikker en kop afskedskaffe med grev- inden, og rejser tilbage til Weimar, til hertug Carl. Farvel, Napoleon Bonapar- te. Farvel, Deres Majestæt. går
2:57 Napoleon samler dokumenterne på bord 2; fjerner sabelen fra Rosenørns lig; aftørrer blodet på sabelen i Rosenørns frakke. 2:58 Napoleon bukker for Elisabeth, går, med dokumenterne under venstre arm, sabelen løftet kampklar i højre hånd.
2:59 Elisabeth rejser sig, slår i gulvet med sin hvide stok: Er her nogen? Svar mig. Er her nogen? Hvorfor svarer du mig ikke? råber: Hvem er du? Sig noget til mig? prikker stokken ned i gulvet, når frem til Rosenørns lig, føler på Rosenørns ansigt, råber: Frits Crone? Henrik? Kom, der er sket en ulykke. Pernille? Kom. Lovise? Hvorfor kommer I ikke?
2:60 Peter Hansen kommer ind med violinkassen under armen: Undskyld, er du jomfru Elisabeth? Jeg hedder Peter Hansen, jeg er musikus, jeg kommer fra dronning Pernille. Du skal følges med mig ned til kongens skib, vi sejler til København. Hvad er det? Der ligger en død mand. Det er den danske gesandt, grev Rosenørn. Jamen, du gode gud. Altså, Elisabeth, har du myrdet grev Rosenørn? Nej, søde pige, selvfølgelig har du ikke det. Kom.
2:61 Peter griber Elisabeths hånd, trækker hende ud. 2:62 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
3: Fædrelands - Tidende
Redaktionskontor, år 1900; skrivebord, 2 stole, 1 bord
Personer: Pripp chefredaktør Unge Ludvigsen journalistelev Herman Bang journalist, forfatter Viggo Hørup redaktør, medlem af Rigsdagen
3:01 Pripp, ved skrivebordet, til Ludvigsen: Er De færdig med referatet fra rigs- dagen?
3:02 Ludvigsen, befippet: Desværre ikke endnu, hr. chefredaktør.
3:03 Pripp: Husk, unge mand, at Tidendes bestyrelse påskønner Dem som vores referent fra selveste Rigsdagen. Og som bladets ekspert i national-økonomi. Jaja, glimrende. Og en ting til, hr. Ludvigsen. Husk, at De arbejder gratis for mig, at De er volontør her på redaktionen, i kraft af Deres hr. fader, vekselerer Ludvigsens, fortrinlige arbejde i bladets bestyrelse. Deres hr. fader støtter kursplejen af bladets aktier på fondsbørsen. Ja, ih, bevares, mod et klækkeligt honorar, naturligvis. Deres hr. fader forstår jo at rage til sig. Jatak, unge Ludvigsen, så var der var ikke mere.
3:04 Ludvigsen: Javel, hr. chefredaktør.
3:05 Pripp: Husk Deres lille tjeneste, unge ven, en kasse cigarillos af den sædvanlige, hos urtekræmmeren. Har De penge på Dem?
3:06 Ludvigsen: Javel, hr. chefredaktør.
3:07 Pripp: Ludvigsen, husk nu endelig begravelsen. Husk, De må ikke kom- me for sent, skån mig for enhver skandale. Ak ja, vores kære ven, journalist og typograf Rasmussen. Nu har den stakkels djævel, jeg mener, nu fik vores kollega, unge Rasmussen, omsider fred for sine plageånder. Vor unge helt, denne, hm, Rasmussen, var jo en pryd for standen.
3:08 Ludvigsen bukker: Det er noteret, hr. chefredaktør. går
3:09 Herman Bang ved det lille bord, rejser sig. * 5 sekunders portræt på storskærmen: Herman Bang
Herman Bang: Undskyld, hr. redaktør, men vedrørende referatet fra begra- velsen af typograf Rasmussen, så har jeg en vis forestilling om just dén affære.
3:10 Pripp: Du forbarmende, det har jeg glemt. Det er jo Dem, skrivemester Herman Bang, som er på, tør jeg sige intim og fortrolig fod med selveste politi- lægen. Og alle ligene i kadaverhuset. Pyh, jeg ville være rædselsslagen. Al den slags stinker så skrækkeligt. Sig mig, hr. Bang, tror De på, at typograf Rasmussens begik selvmord? Jeg tror, ærligt talt, at han blev myrdet.
3:11 Herman Bang: Hvis hr. chefredaktøren ønsker en flot artikel om et mord, så for mig gerne. Fængselsdirektøren benægter drab, han siger, at Rasmussen led under angstneurose, og derfor begik selvmord . Men jeg kan selvfølgelig brodere på et opsigtsvækkende seksualmord. Der var noget med en præst. Ja, nu husker jeg det, præsten i Vejlby, næ, han slog sin gårdskarl ihjel. Dog, hel- digvis har vi det hovedløse lig af Skøjte-Marie. Den stakkels pige var splitter nøgen, et næppe usædvanligt syn for pigens profession. Hun var en lille demi- monde, og politilægen kendte alt om hendes krop, ja, og alle hendes gymnas- tiske stillinger. Den gode politilæge synes mig lidt for jaloux, ergo kunne han såmænd være morderen. Men i så fald eksorbitant, og ganske fatalt for politi- korpset. Det var for øvrigt keglerejser Madsen, en serviteur i det kongelige skydeselskabs kegleklub, som på en af sine fridage, når han ikke rejser de kongelige kegler, kørte som hestesporvognens uklanderlig ædru kusk, og fandt Skøjte-Marie splitter nøgen og uden hoved, midt på Nørregade.
3:12 Pripp: Glimrende, kære Bang, aldeles glimrende. Det er, som jeg siger, Deres fantasi, som gør Dem til en skrivemester. Skriv endelig hvad De vil, jeg mangler en opsigtsvækkende, dugfrisk nyhed til vores berømte forside.
3:13 Herman Bang: Mener chefredaktøren, den berygtede side?
3:14 Pripp: Herman Bang, ti stille.
3:15 Ludvigsen kommer ind sammen med Hørup. * 5 sekunders portræt på storskærmen: Viggo Hørup.
Hørup: Godaften, d´herrer.
3:17 Pripp: Nej, se, selveste rigsdagen, hr. Viggo Hørup, min udmærkede kollega fra Dagbladet. Det må jeg sige, det var sandelig interessant. Jamen dog, hr. Ludvigsen, har De allerede hentet mine cigarillos?
3:18 Ludvigsen bukker: Nu, hr. chefredaktør, nu. Jeg går nu, jeg er på vej. går
3:19 Pripp råber: Ludvigsen, spørg urtekræmmeren om den gode rødvin. * til Bang. Hør, De, skrivemester. Rødvinen, dét kunne De godt huske for mig. * til Hørup. Og hvad skyldes så den sjældne ære, at se Dem her, hr. Hørup?
3:20 Hørup: Man fortalte mig elskværdigt, at sagen vedrørende vores protest skulle skubbes ind bag tavshedens store monument. Er det sandt? Man fortalte mig, med nogen harme, at redaktørforeningens formand trak sig tilbage fra sagen.
3:21 Pripp: Hvilken sag, hr. kollega?
3:22 Hørup: Jeg taler om redaktørforeningens protestadresse til konseilpræ- sident Estrup, som handler egenrådigt. Selvfølgelig under beskyttelse af hans majestæt kongen. Vi havde mig bekendt opnået enighed i redaktørforeningen, men nu hører jeg, som sagt.
3:23 Pripp: Far med lempe, Viggo Hørup. Jeg bryder mig ikke om, at få kon- seilpræsidentens brutale gendarmer på nakken, og vores aviser totalt forbudt. Nej, kollega, den går ikke.
3:24 Hørup: Hr. redaktør Pripp, ja, for Fædrelandets Tidende. Skal jeg forstå Dem således, at De ikke vil være med til en kollegial protest? At De har fået kolde fødder? - 3:25 Pripp: Ja, og jeg skal sige Dem hvorfor, hr. Hørup. Glem ikke, at vi i vort ansvarsfulde hverv, netop i dag skal mindes vores unge kollega, typograf og journalist Rasmussen. Som blev idømt livsvarigt tugthus. Nu har han begået selvmord, og muligvis er Rasmussen myrdet af sine plageånder i straffeanstal- ten.
3:26 Herman Bang: Hvis det må være mig tilladt her at omtale –
3:27 Pripp: Nej, Herman Bang, De skal tie stille.
3:28 Herman Bang: Javel, hr. chefredaktør.
3:29 Billede toner frem: Attentatet på konseilpræsident Estrup
3:30 Herman Bang ser op på storskærmen: Hvad i alverden er det? Aha, det er den nye tids heksekunster.
3:31 Hørup peger på storskærmens billede: Netop derfor vil en protestadresse være på sin rette plads, ikke sandt, hr. kollega. Tillad mig at gentage: Netop derfor vil en protestadresse være på sin rette plads. Og i rette tid, for just at mindes en modig ung mand, den nu afdøde typograf Rasmussen, en ung mand, der gik hårdt i rette mod konseilspræsidenten. Om end Rasmussen ikke skulle gå og skyde på folk, skulle jeg mene.
3:32 Storskærmens billede toner ud.
3:33 Hørup: Og hvad med den anden sag, hr. kollega?
3:34 Pripp: Hvilken sag? Nåh, De tænker på jøden. Jøden hr. Nathan.
3:35 Hørup: Netop. Vi aftalte udtrykkeligt, at redaktørforeningen støtter hr. Nathans kandidatur til rigsdagen.
3:36 Pripp: Jeg støtter ikke jødernes adgang til den danske rigsdag. Farvel, hr. Hørup.
3:37 Herman Bang: Er Nathan jøde? Jamen gud dog, jeg troede han var mu- hamedaner? Jeg mener at vide, at han er muslim. Jeg så ham ligge på knæ, som bad han en bøn til Muhammed. Nå, måske plukkede han blomster? Men hvis han har fået vand i hovedet, er døbt med det hellige vand, så er han jo en ganske almindelig kristen, som os andre. - 3:38 Pripp: Herman Bang. Ti stille. Jeg vil hverken se en jøde eller en muha- medaner i den danske rigsdag, færdig.
3:39 Hørup: Farvel, d´herrer. går
3:40 Pripp råber: Farvel, hr. kollega, farvel, hr. Hørup, tak for besøget.
3:41 Ludvigsen kommer ind: Deres cigarer, hr. chefredaktør, vær så god. Jeg tillod mig at betale kontant. Urtekræmmeren har lukket for hr. chefredaktørens kredit. Var chefredaktørens møde med hr. chefredaktørens kollega, hr. Hørup, tilfredsstillende? Jeg mener, hr. redaktør Viggo Hørup er jo et særdeles vel- kendt ansigt inde på Rigsdagen.
3:42 Pripp: Sig mig, Ludvigsen, hvad koster en cigar? Hvorfor er prisen på mine cigarillos steget? Fortsætter sådanne prisstigninger bliver jeg ruineret. Hvem bruger pengene? Det må De, som er vores økonomiske ekspert, vide ganske nøje, ikke sandt?
3:43 Ludvigsen: Pengene udredes til konseilpræsidentens gendarmer, hr. chefredaktør, men jeg må gå nu, jeg skal være i god tid før begravelsen. Jeg påtænker at tale med præsten og de pårørende. Jeg erindrede urtekræmme- ren om hr. chefredaktørens fine madeira. Urtekræmmeren bestilte straks 24 flasker af den ægte portugisiske. Ønsker chefredaktøren, at jeg får lov til at gå nu?
3:44 Pripp: Sagde jeg virkelig madeira? Jeg sagde rødvin, gjorde jeg ikke? Nåja, det ved De selvfølgelig bedst, med Deres fantasi og gode hukommelse. De skriver som en sand djævel, lille De. Talent, det har De. Uagtet vores skri- vemester, Herman Bang, skriver alle Deres artikler. Men den bangske hjælp- somhed for visse mandspersoner er jo særdeles velkendt. Man river mig det i næsen ude i byen. Et rygte taler om kærlighedsbreve. Det er særdeles pinligt. rejser sig. Derfor skal De, hr. Ludvigsen, forsvare mit navn og Fædrelands Tidendes gode renommé. Det vil sige, at hvis De ved begravelsen af typograf Rasmussen, sér en krans ved Rasmussens båre, en krans med et bånd, der bærer mit navn, eller Fædrelands Tidendes navn, så fjern det bånd. Husk hvad jeg har sagt, fjern det bånd fra kransen. Mit navn og bladets navn skal ikke blameres. Fjern dette bånd, diskret, sagde jeg. De skal klippe båndet med en lille kniv, nej, en saks. Har De en papirsaks på Dem?
3:45 Ludvigsen: Javel, hr. chefredaktør. lægger en saks i lommen, bukker, går
3:46 Pripp til Herman Bang: Hvorfor glor De på mig? Hvorfor skriver De ikke? Hvor er Deres artikel om det sensationelle seksualdrab ude hos præsten i Vejlby? Jeg sagde, præsten i Vejlby. Se dog ikke så tåbeligt på mig. Skrive- mesterkunsten, det er, hvad jeg betaler Dem for. Er det ikke en af Deres egne, bloddryppende historier? Skriv så den artikel færdig, men hurtigt. Jeg agter at bringe den som en sensation. Godnat, Herman Bang, husk at slukke lyset. går
3:47 Herman Bang rejser sig: Rygter om kærlighedsbreve? Småborgerne svi- ner mig til. Chefredaktør Pripp er en tåbe, en simpel idiot, en oppustet plebe- jer. En injuriesag er på trapperne. Om min seksualitet. Men selvfølgelig slagter jeg ikke den gamle præst i Vejlby. Aldrig om jeg vil. Ejheller en kær gammel ven, Steen Steensen Blicher, dansk litteraturs mester i novellen. Aldrig om jeg vil. Nå, her er den store sensation: “Hvordan jeg i Nørregade fandt Skøjte-Ma- rie. En velskabt pigekrop uden hoved. En sandfærdig beretning af keglerejser Madsen til Fædrelands Tidende, vort verdenskendte organ for den højeste oplysning”. 3:47 * Mørke over scenen. * Sceneskift.
4: Foran Domhuset * På scenen under billedskærmen. Tekst på billedskærmen: Domhuset
Personer: Udråbersken, med aviser, megafon, skilt på maven: Sandhedens Avis 4:01 Spotlys på udråbersken; hun peger på billedet på storskærmen: Alberti
4:02 Udråbersken råber i megafonen: - Mine damer og herrer. Sandhedens Avis bringer altid de sidste og største og bedste nyheder. Her følger en direkte reportage fra Domhuset. Selvfølgelig husker De, at sagfører og advokat og justitsminister Peter Adler Alberti genindførte pryglestraffen i vore straffeanstalter. Og vi tør vist håbe for ham, at han i dag bittert fortryder, at han genindførte pryglestraffen. Og dog kan det måske hænde, at det skete med det sigte, at forbryderen kunne straffe sig selv? Han er jo halvjøde, og det er jo ikke så godt. For i dag drejer det sig om samfundets hævn og straf. Derfor, mine damer og herrer, køb de næste dages udgaver af Sandhedens Avis. Husk at købe Sandhedsavisen. Den tidligere justitsminister Alberti blev i dag idømt 8 års strengt tugthus for store bedragerier, vekselfalsk og underslæb, og så videre. De store forbrydel- ser ramte Bondestandens Sparekasse og Smøreksportforeningen, og dertil mislykkede børsspekulationer i sydafrikanske guldmineaktier og grov bolig- spekulation. Den nu berygtede Alberti deltog, altså, justitsminister Alberti deltog, ja, det siger sig selv, med stor iver i spekulationsbyggeri. Og alligevel strejfer titu- sindvis hjemløse rundt i gaderne. Boligerne står tomme, huslejen er for høj. Dommen mod Alberti faldt i dag i højesteret. Det drejer sig om den fantastisk store sum af 15 millioner kroner. Mine damer og herrer, det er aldeles uhørt. Det er en utrolig skandale, en aldeles massiv og forrykt skandale. 15 millioner kroner. Denne skandale vil udbrede sin mørke skygge langt ind i mange år- hundreder. Og hvorfor? Jo, mine damer og herrer. Fordi en rigsretssag er under opsejling imod statsministeren og indenrigsministeren. Ja, mine damer og herrer, dette er et alvorligt Mene Tekel til kommende regeringer og statens embedsmænd, og en tydelig advarsel til alle spekulanter i det alt for emsige erhvervsliv. Mine damer og herrer: Køb og læs Sandhedsavisen. Sandhedens Avis er først og størst med de sidste og største og bedste nyheder. Køb og læs Sandhedens Avis.
4:03 * Mørke over
scenen. * Sceneskift.
|
Alberti