Dette er en SmartCMS kopi af den originale Mogens Kasler-Journal, som blev lukket 16. marts 2011

storef05                                                                                                                                                                                                                                                                                kasler-journal.dk
Page Down

 

 

 

                

barske

forventninger

 

 

 

 

 

Pro Memoria Ludvig  -  1

 

 

 

i anledning af

 

 

statskassevagtmester

 

 

Ludvigs død 
 

 

 

 


  
 

 

 

 

 

 

 Åbent brev til
socialdemokraternes daværende formand

Mogens Lykketoft

 

og den nuværende

Helle Thorning Schmidt

 

 

 

 

Den dag var De, hr. Lykketoft,  finansminister. 

De ankom til Deres kontor kl. 9. 

Statskassevagtmester Ludvig åbnede låget til den jernbeslåede statskasse, og tømte en sæk med indkomne skatter og afgifter, ned i statskassen.

Da hørtes Deres røst, hul og uheldssvanger, som kom den fra graven:

"Ludvig, De glemmer Ritualet. Ønsker De, at vi får underskud i statskassen?".

"Ritualet? Ohje, min hustru har gjort mig lidt morgentræt".

"Ludvig. Skik følge, eller land fly".

Ludvig bøjede nakken, iklædte sig en skødefrakke og en fjerprydet ministerhat, sovsekanden, samt påspændte sig en guldbehængt ministerkårde. 

 

Derpå hjalp De Ludvig med at drysse borgernes surt tjente indbetalinger ud over gulvet, og - gudhjælpe - I begge to sang. Fra Dem og fra den forpinte Ludvig hørtes stroferne fra det dystre Slavernes Kor, som I - åhnej - sekunderede med en lidet ærbødig dans i valsetrin mellem alle pengene.

Så indsamlede Ludvig Dagens Høst.

Ludvig spidder skatter og afgifter fast på kården, befordrer dem ned i statskas-sen. Men, ak, Ludvig følte ubehag: Det var, som blev han overvåget; han vidste ikke af hvem, eller hvorfor? 

Det vidste De, hr. Lykketoft.

Ritualet blev observeret gennem et nøglehul af fallitøkonomiens general-minister, madame Jelved. Damen lå på knæ bag en dør, hun stirrede hypnotiseret ind gennem nøglehullet. Bag hende trippede en spion fra finansudvalgsmedlem Thor Pedersens Rengøringsselskab.

De gør noget andet: 

De fremdrager fra statskassens gemmer, Ludvigs arkivpakke, en samling avis-udklip med Ludvigs kommentarer.

 

Det er et pinligt materiale, som De med mishag studerer, og fremhvisler ilde ord om Ludvig:
   "Hvad er det dog Ludvig skriver? Ak, det vil gå med Ludvig, som det gik vores stakkels Poul Nyre, som besøgte en ven på professor Wimmers nerveanstalt, og aldrig blev lukket ud igen. Gudfader, hvad er det dog, som Ludvig har samlet fra aviserne?".

 

1940, 9. april: Chr. Xs nevø, kontreadmiral, prins Axel, Ø.K.-direktør, møde med Göring i Berlin. Var tyskernes indmarch den 9. april 1940 aftalt spil? 

Var kontreadmiral, selveste chefdirektøren for Det Østasiatiske Kompagni, hans kongelige højhed prins Axel, og Stauning, Munch og Buhl involveret?

1941: 36 Deltagere fra Socialdemokratiet, fagforeninger og arbejdsgivere på studierejse i Tyskland. Besøgte de virkelig samtlige kz-lejre? 

På dette sted mumlede De, hr. Lykketoft: - "Ja, det plagede min ven, Poul Nyre, at hans fader havde været nazist."

1941: Statsbanedirektør Peter Knutzen, statsradiofonidirektør F.E. Jensen i Berlin. Hvorfor kappede Buhl og konsorter hovedet af P. Knutzen i 1945?

1941: Politiinspektør Magius til antikommunistisk politikonference i Berlin.

Konfereredes også om jødernes skæbne? Hvor er referatet fra Berlinkonferen-cen?

1941: Statsminister Th. Stauning: "Den fra Tyskland kendte planøkonomi giver forøgede produktions- og omsætningsmuligheder. Tilpasningen til det nye Europa vil blive en af tidens politiske opgaver". 

Hvordan opfattede en alkoholiseret Stauning nazisternes planøkonomi?

1941: Stauning accepterer danske frivillige til tysk krigstjeneste. 15.000 unge mænd og nogle kvinder meldte sig til forskellige enheder. Tilladelsen negligeret som en en nullitet i 1945. 6.000 frivillige faldet eller forsvandt. 9.000 overlevende til 4 års fængsel.

1942: Staunings død. Statsminister Vilhelm Buhl fortsætter Staunings samarbej-de med tyskerne.

Så skete det.

 

Pludselig lå Ludvig død på gulvet. Ministerkården havde gennemboret Ludvigs hjerte. Ludvigs blod silede ud på gulvtæppet.

De har forklaret, at De den morgen var dræbende irriteret, qua krav om nye tilskud til en masse forslag, fremsat af diværste medlemmer af Folketinget. Rege-ringen blev hastelig indkaldt til statsråd. Her måtte De redegøre for Ludvigs he-dengang.

Da kulturminister Elsebeth så sækken med Dagens Høst, råbte hun muntert:

"Hejsa, finansminister, samler du på kunst? Er det Oluf Høst eller Hellebuts kunst for lånte penge i Landmandsbanken? Jamen, søde Snutte, dig der ikke kan se forskel på Asger Jorn og en barnetegning?".

Udenrigsminister Petersen gispede:

"Elsebeth, jeg vil ikke høre om Radikale Venstres fortid, du bedes erindre, at Hellebut var vort parti en særdeles god mand".

Statsministeren: "Lad nu finansministeren tale".

Hds. m. dronningen smilede nervøst, tændte den 4. cigaret.

Således provokeret måtte De oplyse om Ritualets oprindelse, om end De be-hændigt undlod at nævne visse detaljer vedrørende Ludvigs død.

 

Ludvig var i 1922 kontorbud i den private bank, Nationalbanken. 

I september slæbte han pengesække med mange millioner kroner tværs over gaden til den konkurstruede Landmandsbanken.

I marts 1923 blev Landmandsbankens direktør, etatsråd Emil Glückstadt, indsat i Vestre Fængsel, sigtet for bedrageri af ufatteligt omfang - hed det.

Men Emil G. var familiefader, et venligt menneske, mente Ludvig, som følte medynk med fangen.

Aviserne skrev om pisk med nihalet kat, 20 års tugthus, vand og brød. Da stille-de Ludvig dagligt ved fængslets port med lægeurter og en madpakke til Emil G.

 

23. juni, nyt chok. Ludvig erfarede om Glückstadts død under operation for brok nær penis. Det blev misforståeligt sagt, at en af etatsrådens dødsfjender, professor Rovsing, havde ført kniven.

Rovsing havde udtalt, at Emil G. og meddirektør Ringberg var homoseksua-lister. 

Nu forstod Ludvig, hvorfor Emil Glückstadt få dage før sin død konverterede fra jødernes tro til det katolske: 

"Han gjorde det i dødsangst for morderens kniv, de sataner skulle skære pikken af dem selv", mumlede Ludvig.

 

Kort tid senere nationaliserede staten, brutalt, den private Nationalbanken.

Da skred den sidste rest af Ludvigs tillid til gud og hvermand.

Ludvig opsøgte kegleklubbens formand, den berygtede ejendoms- & fondsbørs-vekselerer-consular, etatsråd Bunt.

Hr. Bunt, denne brave mand, hørte på Ludvigs skæbne, og ad sære kanaler fik Ludvig et ønske opfyldt:

At blive vagtmester hos Finantsministeren. Som var en af de nytiltrådte social-demokrater under statsminister Th. Stauning. 

Landsfader Stauning pålagde Ludvig ansvaret for statskassen, holde orden og opsyn med, samt udføre rengøringspligt af statskassen.
 

Nu hørte Ludvig om Danæidernes Kar

et kar med et bundløst hul, som det i statskassen

 

Ludvig åbnede resolut statskassens låg. Og blev ganske forfærdet. Statskassen var tom. Sveden sprang på Ludvigs pande.

Ansvaret var hans, hvad skulle han gøre?

Ludvig tænkte fortvivlet hele natten i sit kammer hos en ærbar enkehofjæger-mesterinde.

Tidlig morgen cyklede Ludvig til stadens rodekontorer og tømte kasserne.

Og se: Bekymrede rodemestre havde aldrig hørt om statskassens vagtmester, men lod sig imponere af Ludvigs argumenter og fine uniform. Gevinsten lagde Ludvig ned i en køjesæk, han havde købt hos en matrone. En skiltemaler malede "Dagens Høst" på sækken. 

 

Men så slog det klik for Ludvig.

Da han ankom til Finantsministeriet, dryssede han skatter og afgifter ud over gulvet, iførte sig en skødefrakke, satte sovsekanden, den fjerpyntede ministerhat, fast på hovedet, greb den guldbelagte ministerkårde, og idet han løb rundt på gulvet, med våbnet i sin fremstrakte hånd, råbte han:

"Hvem tør tale mere om underskud i statskassen? Kom an, I slyngler".

 

Hidkaldt af støjen kom Finantsministeren løbende, og råbte:

"Oh, hvad sér jeg, ak dog, hjertegode Ludvig, det er jo såre fornuftigt. Jeg vil hjælpe Dem, således at vi undgår flere underskud i statskassen".

Hvorpå ministeren greb kården af Ludvigs hånd, og spiddede de på gulvet udbredte formuer, op på kården, som Ludvig ekspederede ned i statskassen.

Dermed var Ritualet konfirmeret, som hos samtlige senere Finantsministre for-ankrede en stærk tro på det nødvendige ritual. 

 

Men ved aftenstid kravlede Ludvig op på statskassens låg, og satte sig til rette.

"Næh, Ludvig", sagde Finantsministeren, "De skal hjem i seng til en behagelig nat og ny dag i morgen".

"Nej, hr. minister. Så længe jeg har ansvaret for statskassen, bliver jeg her". 

To stærke og vel beskænkede kanonflyttere fra det nærliggende Tøjhusmuse-um, kom Finantsministeren til hjælp. De løftede gemytligt Ludvig ned på gulvet.

 

Enkehofjægermesterinden, en nydelig ung dame, havde ofte set Ludvig gå forbi hendes vinduer nær Christiansborg, hvorpå Ludvig en dag flyttede ind i et kammer i damens hus.

Her skete det uheldige, at han en dag manglede 50 øre til huslejen. 

Ludvig så den smukke piges ansigt blegne. Ludvig vrissede arrigt:

"Jeg betaler de 50 øre i næste uge. De, jødemadam".

Hvortil prinsesse Dagmar Suleima, thi hende var det, mildt svarede ham:

 

"Min herre. Jeg skal fortælle Dem sandheden. Dette hus blev købt til mig og mine tjenere. Min fader var en arabisk prins, som mødte min danske moder og gjorde hende frugtsommelig. Min fader var en gammeldags muslim, og nu vil jeg, kære herre, tale helt frit, tillad mig.

Jo, ser De, som barn blev jeg skåret til og syet sammen i mine hemmelige dele, og senere blev alle mine penge tabt ved spekulation.

Mine tjenere hviskede: "Prinsessen er en fattig pige, hendes eneste trøst er det islamiske tørklæde. Nu ligner hun en polsk bondepige fra Lolland, og de er katolske".

Så kom min formynder, og han sagde:

"Vi tabte alle pengene, men det er ikke min skyld, Det er samfundets skyld. Det er regeringens skyld. Det er svenskernes skyld. Det er min moders skyld, hun døde i usle kår - og så alle de satans jøder. Nu har De ikke råd til tjenestefolk, gift Dem med hofjægermesteren. En olding går på gravens rand, vær dog glad. Farvel".

Sådan talte sagfører Landsted. Jeg har ikke set ham siden.

Min mand skød sig, han havde gæld i kortspil. Jeg havde ventet forgæves. Det er ikke nemt at være helt uden penge. Deres 50-Øre vil være mig velkommen. Det ene år løber forbi mig efter det andet".

Ludvig stod uforstående; omsider sagde han: 

"Jeg har ansvar for statskassen, men jeg stjæler ikke fra kassen. Jeg betaler prinsessen de 50 øre i næste uge, det lover jeg".

 

Ludvig og prinsessen indgik ægteskab, naturen og en doktor hjalp til, de fik børn, levede lykkeligt, årene gik.

Men Ludvig havde en underlig vane; han samlede avisudklip og skrev kom-mentarer, som han lagde ned i statskassens gemmer, indpakket efter statens regler, påført Ludvigs snirklede skrift:

"Dette vigtige materiale har jeg forsøgt at aflevere til Arbejderbevægelsens Arkiv, og hos SOE i London og CIA i Washington, og blev afvist.

Jeg blev smidt ud, fik en pistol i nakken, og én på frakken, faldt ned ad trappen. De hånlo og spurgte, om jeg var arkivaren Frede Farmand? Er I åndssvage jule-nisser, sagde jeg, og så gik de i spagat".

 

Nu mistænker jeg Dem, hr. Lykketoft, for, den pågældende dag, at have befor-dret ministerkården ind i Ludvigs hjerte. Om damen Jelved og saniteur Pedersen vitterlig bistod Deres skumle forehavende, ved De bedst selv.

Ludvig var skeptisk, ytrede tvivl om det nødvendige ritual, og kritiserede Socialdemokratiet for, ikke at ville gennemføre den demokratiske socialisme. Derfor blev De grebet af stor skræk. Men ingen havde ventet Deres modtræk: At De med snedig hånd privatiserede statskassevagtmesterembedet, hvis funktioner i dag varetages af Deres nye syngepartner, Thor Pedersens Rengøringsselskab.

Nu er det Thor Pedersen, som med sovsekanden på hovedet løber rundt på gulvet og spidder Dagens Høst op på den blodplettede ministerkårde.

Blodet, det uaftvættelige Ludvigs hjerteblod, som irriterer saniteuren til vanvid.

 

Den musikalske præstation, der lød fra Dem og salig Ludvig, stroferne fra Sla-vernes Kor, har ændret sig til klaphattebrølet fra Slavevogternes Indtog. 

Samtidig ser man Thor Pedersen lempe store portioner skatter og afgifter ned i sin egen lomme. Et forsøg på diskret hjælp til en kollega i Sarum, Peter Brixto, i håb om, at denne vil flygte til det mørkeste Afrika.

Og De, hr. Lykketoft,  er ikke spor nervøs for statskasseunderskud.

Just samme, som enhver dansk regering mesterligt håndterer med diværste nedskæringer, det må siges.

Derfor studerer De, med alles øjne i nakken, hvad Ludvigs avisudklip i stats-kassen afslører. Om der heri findes en forklaring på Socialdemokratiets depra-vation, og om den beror på fortidens hændelser?

Dét gør det, jvf. Ludvigs arkivpakke:

 

1942: Partifører Fritz Clausen: "Hvad siger folk om den politiske situation?".

Koncertarrangør Bjørn Erichsen: "Fürtwängler var forstemt over, at det kgl. kapel ikke lod høre fra sig ved de to koncerter med Berliner Filharmonikerne. Formanden er jøden Sigfred Salomon".

Forfatter Karl Bjarnhof: "Jeg har en søn i Frikorps Danmark. Min positive stilling til det nye Europa betyder en trussel mod min og min families økonomi. Jeg er medarbejder ved Social-Demokraten og Statsradiofonien".

Nær Stauning og ledsagerinden, Augusta Erichsen, hørte Bjørn Erichsen og Karl Bjarnhof, samt redaktionen af det socialdemokratiske, tyskorienterede tidsskrift, Globus, introduceret af Stauning. 

1942: 7. oktober. Direktør A.P. Møller afrejst til Berlin. Jeg formoder selveste skibsreder A.P. Møller, formand for Landmandsbanken 1928-1956, eneejer af Odense Stålskibsværft, hovedaktionær i Dansk Rekylriffel Syndikat, o.m.m.a.

Var hr. Møller mesterspion for USA?

Stauning begik en dumhed, da han gav  hr. Møller koncession på den danske olie i Nordsøen. Hr. Møller fik nådigt 20 pct. og 2 amerikanske selskaber 80 pct. i det nye udvindingsselskab.

1943: august. Dr. Werner Best, Vilhelm Buhl, Hans Hedtoft, H.C. Hansen til møde i Hellerup hos Duckwitz. 

Hvad drøftede ledende socialdemokrater privat med dr. Best, før den høj-spændte 29. august 1943?

30. august kl. 17. Foredrag i Statsradiofonien af  SS-mand Søren Kam: "Den lægelige Omsorg for de Frivillige på Østfronten". 

Det synes mig ejendommeligt, at hr. Kam den samme dag på det samme tids-punkt skulle have deltaget i et radioforedrag, og i drabet på en vis, i litterær henseende letbenet, såkaldt redaktør. 

 

Nu vil De spørge: "Jamen, hvad vedrører Socialdemokratiets synder, drabet  på stakkels Ludvig?".

Det skal jeg sige Dem. Ludvig nægtede at være benovet over Danmarks kredit-værdighed AAA. Som opnås af enhver amerikanskejet bananrepublik.

For at opnå dén værdighed har De solgt af statens ejendom: Datacentral, rede-rier, busser, giro, tele.dk. Betænk da, at i stedet for den demokratiske socialisme, kørte Socialdemokratiet de kooperativt ejede virksomheder i sænk. Fordi ingen i partiets nomenklatur talte om virksomhedsledelse, men kun tilgodeså pamper-vennernes amatørisme.

Jeres sidste forsøg er gået konkurs. Sig navnet på jeres dagblad? I har ingen. Jeres meninger lever på nåde i borgerlige aviser. En formand for SIDs industrigruppe levede over evne, stjal 800.000 kr. fra SID. Bøvs.

Og I ikke har begreb om landbrug. Hvorfor plages vi med giftige fødevarer? Fordi I var med til at lægge landbrugets andelsselskaber for had. Andelsfolk blev skældt ud for at være kommunister.

Lenin havde henvist til danske bønders andelsprincip og jordreformen 1919. Lenin hentede inspiration i den danske landbrugsstatistik.

I dag er den tidligere frugtbare underskov af driftige landbrug tromlet ned un-der godser, industrilandbrug, storslagteri, stormejeri, et cetera-aktieselskaber.

Et mishandlet miljø.

 

Hr. Lykketoft stønner. Pia Gjellerup kniber en tåre: 

"Jamen, hvad vedkommer parti og nomenklatur, finanslov og Ludvig, landbrug og Lenin, EU og giftige fødevarer, den ude i fjerne tåger liggende tyske besæt-telse?". 

Fordi det var dér returgangen begyndte.

Med Socialdemokratiets tilbagegang 1945 og 1973 cementeredes det borgerligt tivoliserede flertal. Partiets hjemløse vælgere flakker forvirrede rundt på højre fløj. De mangelfulde initiativer har gennem mange år fremmet bøvlet med civili-sationsdegenererende konflikter: 

Branchers og særtjenesters serviceniveau under lavmål. Skoler, veje, jern-baner, broer i forfald. Sort arbejde, mere sort arbejde. Prisinflation på ejendoms-markedet qua ejendomshandler-gullaschbaronernes mafia.

Stor mangel på boliger til leje. Undervisningssektoren udsultes: nødvendige fremmedsprog: fransk, tysk, latin er næsten forsvundet. Vort sprog er forringet til jappedansk, indvandredansk, amerikanerdansk.

Sundhedssektoren misrøgtes. Sig pensionist, og bekymrede læger myldrer til Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiet må væk fra de radikales liberalisme. Eller er det glemt, at de radikales og Schlüters kartoffelkur 1987 ramte 80.000 boligejere med 20.000 i farezonen til tvangsauktion?

Og hvad skete? Statsminister Poul Nyrup på en S-kongres: "De 23 største sel-skaber i verden kontrollerer 70 procent af verdenshandelen".

 

Nemlig, men alligevel gik I, i lirekassen med tele.dk / Ameritech, US.

Kender De Echelon? Aflytning og kopiering af trafikken på internet, en udløber af efterretningssamarbejdet, aftalt med daværende stats- & udenrigsminister H.C. Hansen med USA.

I dag kan US-finansdepartement aflæse finansloven på regeringens computer. Den metode støtter selvfølgelig vores bananrepublikanske kreditværdighed, det må siges.

Med Deres egne ord:

"Der blev ved salget af Datacentralen i 1996 og Tele DK i 1997 ikke taget særlige forholdsregler vedrørende registersikkerhed eller landets sikkerhed i anledning af, at køberne skulle have amerikansk efterretningstjeneste som kunde".

Ser man det?

CSC-Danmark-USA fik overdraget administrationen af fortrolige registre i for-svarets og politiets efterretningstjenester, det centrale CPR-register, osv.

Det ikke blot ligner, det er idioti.

 

Hvordan vil I tackle rovdyrkapitalismens eskalation via udlicitering? Sig hest og der kommer en hestetyv. Hvordan vil I ændre blandingsøkonomiens fristelser? Sig penge, og det vrimler med kriminelle spekulanter. Hvordan vil I begrænse de multinationale selskabers globalisering? Sig asfalt, og I solgte Superfos til Ash-land, USA. 

Hvordan er det kommet dertil, at arbejde, uanset fag og hensigt, påstås gjort bedre og billigere som privatiserede funktioner, end i offentligt regi? Jemini. Den slags metoder forringer landets styrke. Det drejer sig om ledergruppens kompe-tence, at undgå pampermanerer, som modvirkes ved kontrol.

Dvs. kontrol med kvalitet, priser, særtjenester, faggrupper, foreninger, byggeri, monopoler, fødevarer, pengemarked, etc.

Tilbagevis påstanden, at offentligt igangsat arbejde er krænkelse af erhvervs-livets konkurrenceevne.

Thi hvem skal nyde forrang? Privat profitjageri? Eller det almene vel?

Socialdemokratiet må genvinde vælgernes tillid med kurser i formel logik; forbyd pensionskasser at investere i private virksomheder. Risikoen er for latent. Tab på Hafnia- og PFA-skandaler undgås ved at holde sig væk.

Hvor mange, og hvor store tab har erhvervslivets blændværker påført samfundet i de sidste 25 år?
 

I kunne have prøvet lidt flere John Maynard Keynes transaktioner. Så havde vi haft sjælefred efter statskassevagtmester Ludvigs død. Dét lykkedes ikke, hr. Lykketoft. 54 procent af vælgerne stemte Nej til den fælles valuta, Euroen. Det burde være et Ja, imod kapitalismens misvækster. 

Kapitalismens kampmoral ved misvækst trives storartet, i kraft af erfaringer fra 2 verdenskrige og enorme børskrak, Sovjetunionens sammenbrud, olieprisers him-melflugt, og hundreder af internationale lavkonjunkturer med depressioner.

Et velkendt eksempel på virkningen af et ejendomsmarkeds inflation, ses i 1812, da vi i skyggen af en krig gik statsbankerot.

I dag er inflationen på boligmarkedet, forringelsen af pengeværdien, meget meget værre. Men nu, pludseligt, primo januar 2008, den modsatte vej, ned ad bakke, ingen tør købe. Hvorfor nu det?

Det spørgsmål burde statsminister Fogh Rasmussen besvare, men det tør han ikke. Han risikerer skældud af sin partner, krigskartellet Bush i USA, hvor den betændte krigsøkonomi i dag har bredt sig til det amerikanske indlandsmarked.

 

Fortsættes

Pro Memoria Ludvig  -  2

 

 

 kasler-journal.dk

Page Up


Copied from the original Mogens Kasler-Journal by SmartCMS ® 2011