-

-

-

-

-

-

-

-

-

Korps Westenholz bestyrelse 1908-18: Oberstløjtnant Torben Hansen Grut. Proprietær Charles Hansen Grut. Kaptajn, kompagnichef i livgarden, Vilhelm baron Wedell-Wedellsborg, korpschef 1908-16.

-

Uddrag af: Festskrift til Korps Westenholz 10-årige beståen 1908-1918 redige- ret af dr. polit. K. A. Wieth-Knudsen:

-

"De, Aage Westenholz, kæmpede ved oprettelsen af de frivillige korps, ifølge Deres eget vidnesbyrd, for militært at give et kraftigt tillæg til vor hær. Det var nemlig Deres arbejde, som først bragte rekylgeværet til ære og værdighed ikke alene i de frivillige korps, men indirekte også i hæren, hvor dets anvendelse indtil da var ganske utilstrækkelig.

Verdenskrigen har nu tilfulde vist, at det automatiske, bevægelige gevær er infanteriforsvarets hovedvåben, og i virkeligheden udgør den talsvage nations vigtigste støtte overfor masseangreb. Deres fremsyn på dette område vil sikre Dem en ærefuld plads i vort værns historie.

Korps Westenholz` mål har været og vil stedse være at uddanne sine med- lemmer på en sådan måde, at de på farens dag kan vidne for Deres gerning således som den fortjener, og som De også helst ser det: Ved nye bedrifter, der kan lyse i folkets historie, selv hvor denne ellers går Danmarks ære og livsinteresser imod.

København, den 21. april 1918. KORPS WESTENHOLZ.

-

"Hin mindeværdige februardag 1908, da korpsets prædestinerede befalings- mænd mødtes med de første frivillige rekrutter på Centralhotellet. Det var pre- mierløjtnanterne V. baron Wedells-Wedellsborg, O.C. Obel og Th. Gerner Ras- mussen, samt dr. Mørck".

"Henimod 100 unge mennesker af alle samfundsklasser, lige fra håndværke- ren til videnskabsmanden. Kun een klasse manglede: der var absolut ingen "Fars sønner" iblandt os, så at det er ganske uretfærdigt, når disse undertiden påstås at udgøre det frivillige korps hovedstyrke". 

"Og skulle give møde på denne ved korpsbefaling oprettede køreskole". 

"Korps Westenholz fik straks hjemsted i Ingeniørregimentets Materialgaard i Frederiksholms Kanal, hvor det fornødne antal motorcykler blev anbragt". 

"Motorcykler, rekylgeværer og uniformer bekostedes af korpsets stifter; brød- poser, feltflasker, spader m.m. udleveredes til låns af hærens beholdninger". 

"Bestyrelsens sammensætning er bibeholdt sidenhen".

"Korpset blev præsenteret for stifteren, direktør Aage Westenholz. Karakte- ristisk for denne af vore frivillige værn så højtfortjente mands sjældne beske- denhed er hans svar på den tale, som et af korpsets medlemmer holdt til hans ære: "Det er tværtimod mig, som skal takke Dem, thi De giver alle af Deres sikkert knapt tilmålte fritid og kræfter, medens jeg kun har givet nogle penge, som jeg ikke havde brug for".

"Korpset inddeltes i 10 sektioner hver på 4 rekylgeværer. 5 sektioner danne- de en deling". 

"Korpsets nuværende formering er 5 delinger à 2 sektioner à 5 rekylgevæ- rer, samt en trænafdeling. Ved mobilisering betyder det en kampstyrke af 50 rekylgeværer". 

"Hertil kommer chefen, lægen, staben, 5 officerer, en ordonanssektion på 6 sektionsførere samt træn, ialt 81 mand, foruden en reserve, for tiden 30 mand".

"19. november 1911 deltog korpset på Rosenborg Ekserserplads i en fælles- repræsentation af alle landets frivillige korps for hans kongelige højhed kron- prins Christian". 

"Korpset deltog i hærens efterårsmanøvre 1913 og 1916".

"Korpset anvender en motorcykle af Ellehammers system forbedret af meka- niker V. Hansen. De nuværende maskiner er system Ellehammer uden sugeka- burator, med elektrisk akkumulatortænding samt franske 3 1/2 h.k. motorer. Rekylgeværet er anbragt i lodret stilling foran manden på motorcyklen. Den til- hørende ammunition er fastgjort bag sadlen i 3 bagtasker à 8 magasiner à 20 patroner, dog ændret således at rekylskytten medfører 32 magasiner på selve motorcyklen. Hertil kommer naturligvis store reserver i efterfølgende træn.  Nærmere oplysninger herom kan af letforståelige grunde ikke offentliggøres".

"Staben: Korpsfører (chefen), næstkommanderende, adjudanten, trænføre- ren, lægen, intendanten, korpsingeniøren, mekanikeren. 

5 delinger á 1 delingsfører, 2 sektionsførere, 2 overskytter, 6 rekylskytter, ialt 10 rekylgeværer pr. deling. Trænafdelingen på 3 automobiler omfatter: 1 fører, 2 sektionsførere, 9 rekylskytter. Reserven 30 mand".

"De elskværdige kvarterværter i 1909 i Skiby, Borup, Kerteminde, Daugaard og Horsens var: Baronerne H. Wedells-Wedellsborg til Krabbesholm, J. Wedell- Neergaard til Svenstrup, hofjægermester Juel til Hverringe, baron J. Wedell- Wedellsborg til Williamsborg og godsejer Westenholz til Mattrup".

"Motorcyklist Birkedal styrtede og forstuvede den ene fod.

"At modtagelsen på Hverringe var den mest elskværdige og gæstfri, vil ikke overraske nogen, som kender Hofjægermester Juel og hans frue, baronesse Wedell-Wedellsborg". 

"I Fredericia havde Oberst Lund Larsen sørget for logi i det nyopførte Garni- sionssygehus". 

"Bornholmsturen 17- 22. sept. 1912 udførtes af et kommando på kun 7 mand, en delingsfører, 2 sektionsførere og 4 rekylskytter".

"Knap så vellykket faldt Mattrup-ekspeditionen ud, 4. August 1912, på initiativ af godsejer Westenholz. Der deltog 1 delingsfører, 1 sektionsfører, 1 overskytte og 3 rekylskytter. Formålet var deltagelse i præmieskydning sammen med dele af hærens rytteri og andre frivillige korps. På grund af nervøsitet hos føreren og mangelfuld afstandsbedømmelse opnåedes kun få træffere".

"Ved udsendelsen af 5 rekylskytter til præsentation i Maribo, gaves stødet til oprettelsen af Maribo Amts Rekylkorps". 

"Korps Westenholz har i det hele, som det første af sin art her i landet, ofte på denne måde deltaget i praktisk agitation for oprettelsen af nye lokale rekyl- korps".

"Efter den mindeværdige Torbenfeldt-øvelsesudrykning 15- 26. juni 1913 for- anstaltede direktør Westenholz og hans frue, der begge er lige berømte for gæstfrihed og elskværdighed, på Magleaas en storstilet festlighed for korpset, hvis medlemmer ved den lejlighed også fejrede dagen ved forskellige udnæ- vnelser og forfremmelser".

"Korps Westenholz´ udrykning til Vordingborgegnen fandt sted i dagene 28. sept. til 1. okt. 1913 og tilsigtede deltagelse af 3. divisions manøvre i Sydsjæl- land. Korpset mødte med 2 sektioner, ialt 12 mand foruden føreren. Manøvrer- ne sluttede samme dag, og i Baarse trådte rekylkommandoet af, efter at gene- ralmajor Wolff overfor Korps Westenholz havde udtalt sin påskønnelse af dets deltagelse, idet han samtidig udtrykte ønsket om, at det næste gang kunne møde mere mandstærkt end det havde været muligt ved denne lejlighed".

"Alarmeringsøvelsen 1913. Korpset alarmeredes om morgenen den 11. sept. ved 4 1/2 tiden. Der stillede ikke mindre end 65 medlemmer af korpset, skønt adskillige af dets aktive og passive medlemmer som værnepligtige i hæren naturligvis skulle give møde ved deres respektive Afdelinger. 

Først under 5. August 1914 gav overkommandoen fritagelse for de værneplig- tige medlemmer af korpset, for at give møde ved hæren i mobiliseringstilfæl- de, imod at de mødte i Korps Westenholz".

"Ved korpsbefaling af 2. august 1914 mobiliseredes Korps Westenholz i hen- hold til overenskomst med Krigsministeriet. Medlemmerne skulle møde kl. 6-7 og 18-20 til appel på kasernen i Frederiksholms Kanal". 

"Det forbydes korpsets medlemmer at gå i civil påklædning. Korpskomman- døren afholder daglig appel og øvelser med korpset". 

"Alt i alt kan det siges, at Korps Westenholz i krigstilfælde ved hin lejlighed havde været klar til udrykning med fuld krigsstyrke. 50 rekylgeværer, 56 motor- cykler, 3 lastautomobiler, 20 Mand veløvet reserve, ialt 81 mand". 

"Benzinmangel hæmmede ikke korpset arbejdsiver. Således foretog Korps Westenholz en stor kantonnementsøvelse til fods i dagene fra den 20. sept. til den 3. oktober 1917. Den gik til Nordsjælland". 

"Korpset har de sidste to år fortsat sit arbejde, som navnlig skal vide at gøre sig gældende, når det skulle blive alvor".

Citat slut.

-

Der meldte sig 197 mand til Korps Westenholz fredelige sysler.

Men hvem havde økonomisk interesse i denne privatejede milits? Det havde Dansk Rekylriffel Syndikat, der foruden at sælge våben til Westenholz armè, kunne anvende korpset som reklameagenter i hæren og nye frivillige rekyl- skyttekorps i hvert amt.

Aage Westenholz og Torben Grut fabrikerede og tjente penge som aktionæ- rer i Riffelsyndikatet, og solgte rekylriflen til sin egen milits. Et interessant, fler- dobbelt fænomen. Westenholz som militarist og geskæftig nationalist, foruden at være spejderførerpædagog, som stifter af De Forsvarsvenlige Spejdere.

Hvad kostede det at udruste en privat milits? Våben med reservedele og til- behør, motorcykler, uniformer, støvler, lastbiler, ammunition: Summa total for den der havde lyst til at lege krigsherre: X mill kroner, inklusive det løse til driftsomkostninger, vedligeholdelse, fornyelser, administration.

Rekylrifler, til hvilken pris? Glückstadt fik 20.000 kr. pr. rekylriffel i Frankrig.

Måske derfor ikke så underligt, at Aage Westenholz i 1915 var i bekneb for penge, og ville sælge et par plantager i Østen til H.N. Andersen, ØK, der sagde nej. Andre velhavere ex. Andreas Richelieu, Alexander Foss, bidrog diskret til Korps Westenholz oprettelse og drift; især da korpset ændredes til Estlands- korpset, og blev sendt til Narva-fronten i 1919-20.

-

Klip fra presse-telegrammer, 1919 - 20

Januar: "Blev Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht myrdede af deres vogtere foran Eden Hotel? En opsigtsvækkende påstand i de uafhængiges organ "Freiheit".  Karl Liebknecht blev fundet død i Tiergarten i Berlin, dræbt af skud bagfra på lang afstand. Liget af Rosa Luxemburg blev fundet i en kanal".

Februar: "Et interview med Lenin". Den amerikanske journalist Robert Minor i Moskva bad Lenin om en offentlig udtalelse:

"De kan meddele, at den russiske regering vil betale Ruslands gæld til ud- landet, dersom krigen mod os standses. Vi ønsker fred og har mange gange foreslået fred, men vi er forberedt på at fortsætte krigen og er sikre på sejren. Siden erobringen af Kasan og Lamara har vore hære vundet glimrende frem- gang".

"Har menschevikernes indtræden i regeringen nogen virkning med hensyn til Sovjetstatens optagelse i Folkenes Forbund?".

"De er ikke ifærd med at danne et Folkenes Forbund, men et imperialister- nes forbund for at kvæle nationerne. Wilson er en klog mand. Menscheviken Martoff er kommet ind i regeringen, fordi der nu kun er to alternativer i Rus- land: Sovjet eller yderliggående reaktion".

Minor skriver, at Lenin ikke ville fortælle sandheden om nationaliseringen af industrien, der har bragt den tilbage i hænderne på professionelle forretnings- mænd, som skjuler deres virksomhed under den magiske titel: Folkekommis- sær.

Lenin spurgte: "Hvad vil de allierede tropper i Rusland? Ønsker de at under- støtte de gamle feudale interesser, der er af samme art som junkerdømmet i Tyskland? Hvordan er de amerikanske soldater? Er de modtagelige for propa- ganda?".

"Hvad vil De gøre, dersom de allierede sender en stor hær mod Sovjet-Rus- land?".

"Vi vil slå dem".

"Det kan De ikke".

"Så vil de fremkalde en ny, meget stor krig".

Robert Minor fortalte Lenin, at han rejste til Tyskland.

Lenin: "De vil komme til Tyskland i tiden for den anden revolution. Hvis De får lejlighed dertil, vær da så venlig at overbringe Liebknecht, Rosa Luxem- burg og Clara Zetkind min hilsen".

Robert Minor afslutter: "Samtalen foregik i det gamle Kreml-Slot i Moskva. Da jeg gik ned ad trappen, kom adskillige velklædte mænd af den store forret- ningsmandstype. De var typen på dem, som rettro bolcheviker benævner "den blodige kapitals rovbegærlige kæledægger", men der er sket en forandring. Nu kører de igen i biler, lever som før i herskabshuse og ordner industrien med større myndighed end før. Nu er de folkekommissærer, proletariatets tjenere, og har en jerndiciplineret hær under røde silkefaner til at beskytte sig".

-

Februar 1919: Storstilet militærplan for at indkredse og knuse bolchevikerne. Den lettisk-russiske general, Missin, oplyser, at der er dannet en front fra Fin- land, Estland, Letland, Litauen og Polen mod bolchevikerne.

Tyske storgodser udstykkes, hvis de ejes af spekulanter eller dårlige admini- stratorer, eller godsejeren opholder sig i byen og kun hæver jordrenten. De af godserne i de sidste 30 år opkøb af bøndergods skal atter overgå i bønders eje. Fideikommisgodser og lignende indretninger skal afskaffes.

Marts 1919: Som øverstbefalende for en ny tysk hær på 300.000 mand skal vælges mellem den øverstkommanderende og sejrrige general fra Tysk Øst- Afrika, Paul von Lettow-Vorbeck, og generalfeltmarskal, Paul von Hindenburg und Beneckendorff. Hindenburg opslår hovedkvarter i Kolberg, grænseforsva- ret mod øst.

Den selvudnævnte rigsforstander for Omskregeringen i Sibirien, general Koltschak, skal angribe fra øst mod Moskva og Petrograd. Fra nord rykker eng- lænderne i Murmansk frem mod Archangelsk. Fra Stavropol i syd skal general Denikins hviderussiske tropper rykke mod nord. Denikin nedkæmpet i novem- ber. Fra vest mod øst et tysk-fransk ekspeditionskorps. For Nordvestregeringen i Reval, Estland, skal general Judenitsch blandede tropper af skandinaviske frikorps, frivillige russere, franskmænd og tyskere rykke frem mod Petrograd. Nordvesthæren nedkæmpet i oktober.

-

9. marts. Løjtnant V. Palludans 20 frivillige rekylskytter, "der intet har at gøre med Aage Westenholz frivillige", er med egne forsyninger rejst til Stockholm for at indgå i det svenske frikorps rekylafdeling.

13. marts meldes om første faldne dansker, løjtnant Eivind Bruun, dræbt under træfning ved Dorpat-Narva. Han havde meldt sig til korpset af danske frivillige til Estland, men da afrejsen trak ud rejste han til Stockholm, og derfra med de svenske frivillige til Estland.

Anarkisten Coltin, der forøvede attentatet mod Clemanceau, dømt til døden og henrettet. Tyskland skal betale krigsskadeerstatning, svarende til 16.000 millioner engelske £.

-

Politiken, 26. marts: "De frivillige til Estland".

"Efter bestemmelsen skal det første hold frivillige være afrejst i morges kl. 6. I går aftes gik de unge mænd, der har meldt sig som frivillige til det estiske hjælpekorps, om bord i den finske damper Merkur. De var 250-300 mand ialt, vel udrustet med uniformer, våben og småting, som hører til en soldats ekvipe- ring. I dag til morgen kl. 6 skal Merkur være lettet og på vej til Hangø, hvorfra soldaterne sendes videre med bane til Helsingfors. Herfra går de med isbryder til Reval.

Det har været vanskeligt for hr. Westenholz´soldater at komme afsted. Folke- ne på havnens slæbebåde nægtede at slæbe Merkur ud af havnen. Derfor ud- klareredes damperen i lørdags fra Frihavnen med levnedsmidler til Helsing- fors, vendte om og gik ind i Yderhavnen ved Langelinie uden for toldvæsenets kontrol. Soldaterne blev færget om bord i robåde.

Når de kommer til Reval er det videre fornødne sikret af den britiske rege- ring. Her ligger transportskibe med levnedsmidler, våben, kanoner, ammuni- tion, undertøj og uniformer. Korpset får tildelt et batteri på 4-6 feltkanoner. Det er udrustet med rekylgeværer og rekylpistoler. Øverste chef er kaptajn Gudme. Han indtræder rimeligvis efter ankomsten i den estiske generalstab. Rekylkorp- set skal forsvare et stykke af fronten Dorpat-Narva. Muligvis overtager oberst Levald, når kaptajn Gudme fratræder, kommandoen over korpset.

Således er planen for de unge danske, som nu frivilligt drager i kamp mod bolchevikerne. Deres lod er hårdere end de estiske soldater. Tages de til fange bliver de skudt på stedet som alle frivillige. Tusinder slægtninges ængstelige tanker følger dem. Det eneste visse er, at ikke alle kommer hjem".

-

Uddrag af kronik, "Bolchevikerne", Viggo Cavling, Politiken, 27. marts og 5. april.

"Også i byerne gik det ud over de intellektuelle. Befolkningen blev inddelt i fire ernæringsklasser, hvorefter arbejderne fik de største rationer, bourgeoi- siet og åndsarbejderne mindste. Bourgeoisiet, der fra gammel tid havde penge på kistebunden, klarede sig nogenlunde, men mange kunstnere, videnskabsmænd og forfattere blev med et mildt udtryk dårligt stillet.

Efter at Maxim Gorki og hans frue er udnævnt til folkekommissærer, den sidste til minister for teateranliggender, har forholdet dog bedret sig betyde- ligt. Mange kunstnere får nu særlige understøttelser, og Gorki bliver aldrig træt af at fremhæve, at den gode kunst i fremtidens kommunistiske samfund vil få bedre kår end i de kapitalistiske, hvor betalingen afhænger af en halvdannet rigmandsstands luner. Kunsten bliver først fri, når dens udøvere ikke behøver at skele til pengene. Hvor lyst vil ikke alt tegne sig, når verden befries for spe- kulationen i dårlig smag, der for tiden rider samfundene . . .

Lenin har gjort klogt i at alliere sig med Gorki, det er virkelig lykkedes denne at få mange tidligere vrangvillige åndsarbejdere over i den bolchevikiske lejr. Derimod er der en stadig blodig kamp med de egentlige kapitalister, repræsenteret af adelen, godsejerne og det korrupte czarhofs embedsmænd, af hvilke mange er flygtet og nu, som emigranterne under den store franske revolution, opholder sig i udlandet, hvor de sørger for, at hadet mod de nye magthavere holdes kogende . . .

Ude fra fronterne meldes om fremgang for Trotzkijs røde faner. I den en- gelsk-franske Murmanskhær, har der, efter hvad der meddeles, været oprør. Ukraine er besejret, Østersøprovinserne er besat, Ungarn er gået over til bol- chevismen, og meget tyder på, at Polen og tysk Østrig om nogle uger går sam- me vej. Tyskland er splittet og vil snart blive regeret af de uafhængige socia- lister, der nægter at føre kamp mod "den asiatiske fare". I de udmattede ententelande er tropperne krigstrætte, overalt er der social gøren og syden, og i Paris, der fra Kreml tegner sig som en lille prik langt borte, sidder Lenins modstandere, Fredskonferencens mænd, der trods alle gode hensigter er hildet i gammel europæisk kabinetspolitik uden fællesvilje og fællesevne" . . .

-

Politiken, 5. april. "Hjem fra Estland. Samtale med løjtnant Clauson-Kaas": 

- Hvordan hænger det egentlig sammen med det svenske korps i Estland, spørger vi løjtnant Clauson-Kaas, som i går kom hjem fra Reval.

- Officererne, som var nogle rene banditter, rottede sig sammen og nedsatte en standret. Næste morgen blev løjtnant Franck skudt. Hvorfor? Han var nok meget ærgerrig, men dygtig. Korpset var i opløsning. Nu gik den øverste chef af, og en ny er udnævnt samtidig med, at korpsets soldater går ind i et nyt korps, Skandinavisk Korps. Jeg er kommet hjem for at give oplysninger om for- holdene derovre, ikke for at hverve. Nu lysner det for esterne, organisationen skrider frem, proviant, våben og penge bliver stadig rigeligere, og esterne kan, tror jeg, forudse en sejr. Kaptajn Palludan, der rejste derover med 20 mand, er nu agitationschef i Stockholm.

- Men de unge menneskers liv?

- Vi lokker ingen. Vi hverver ikke. Og enhver, som fortryder, kan altid vende hjem".

-

Telegram, Berlingske Tidende, 7. april:

"En frivillig-affære fra Estland. En svensk løjtnant er under mystiske omstæn- digheder bleven dømt og skudt af sine landsmænd".

Ved det frivillige korps i Estland har der i begyndelsen af marts fundet en uhyggelig begivenhed sted, der har vakt stor opsigt i Sverige, ikke mindst på grund af de mangelfulde og modstridende oplysninger, der hidtil er fremkom- ne. Først i marts blev den fra Stockholm stammende Guiseppe Franchi, der var løjtnant ved det frivillige estniske korps, efter krigsretsdom dømt til døden og skudt.

Krigsretten, der dømte Franchi, bestod af kaptajnerne Malmberg og Liljen- crantz, løjtnanterne Dahne, Tammelin, Theander, Lundborg og Samzelius, fændrik Johansson og fanejunker Ohlsson. Forsædet i retten førtes af en finsk auditør Fardig fra Åbo. Han har tidligere været idømt tugthusstraf.

Dødsdommen eksekveredes udenfor Narva på en særdeles rå måde. De tre svenskere, fanejunkerne Lindgren, Svensson og Ekblom påtog sig at fuldføre dommen. De afgav en salve mod Franchi, der styrtede såret til jorden med ud- råbet: - Jeg troede ikke svenskerne skød så dårligt. En af fanejunkerne sprang derpå hen og dræbte den sårede ved et skud gennem hovedet. Senere fandtes Franchis lig fuldstændig udplyndret, formentlig af bødlerne.

Hvad der hidtil er blevet meddelt om Franchis brøde, står i absolut modstrid. Løjtnant Lundborg har erklæret, at Franchi trods alle advarsler hvervede folk på egen hånd, uden at udbetale dem de lovede lønninger; derimod gav han folkene lov til at marodere. Det påstodes ligeledes, at Franchi skal have gjort sig skyldig i forræderi, og Lundborg påstår, at Franchi har erkendt, at han for- tjente døden for sin adfærd.

På den anden side erklærer enkelte personer, deriblandt forfatteren Hal- phers, der kendte Franchi og hans dommere, at den dømte måske har haft sine fejl, men næppe har gjort sig skyldig i forræderi. Franchi var en modig, tapper mand, der flere gange udmærkede sig under kampene. Nogle af Fran- chis slægtninge i Helsingfors, der har sikret sig forhørsprotokollen, erklærer, at løjtnant Franchi blev myrdet på grund af sine kammeraters misundelse. For- hørsprotokollen udviser, at Franchi var anklaget og dømt for at have stået i forbindelse med bolchevikerne.

I et brev, som Franchi fra Narva har sendt sine slægtninge, skriver han imid- lertid bl. a. at han er bleven dømt til døden, fordi han ikke ville forblive i korp- set på de betingelser, der blev stillet i Estland, samt fordi han havde ladet nog- le uforsigtige ord falde, da hans afdeling skulle opløses. Udenrigsministeriet har taget skridt til at få den i mange henseender endnu mystiske affære fuldt opklaret".

-

Politiken, 8. april: "Hr. Westenholz´ kondittiere-virksomhed. Et dokumenteret krav om, at sagen tages op til undersøgelse.

Det udvalg, som Hovedstadens radikale Ungdom forleden nedsatte med den opgave, at henlede autoriteternes opmærksomhed på det lovstridige i hverv- ningen af "frivillige" til Estland, har arbejdet med stor energi. Udvalget har fremskaffet oplysninger, hvoraf det fremgår, at der er tale om ren hververvirk- somhed, hvor direktør Westenholz er den estiske regerings agent.

De hvervede får bl.a. håndpenge, og de forpligter sig til "på god krigsmands- vis", at gøre tjeneste i Estland i kampen "mod fremmede bolcheviker". Der er således tale om krig i egentlig folkeretlig forstand.

På en eller anden måde er hr. Westenholz kommet i besiddelse af danske militæruniformer, der leveres til de hvervede. Endvidere har udvalget sikker- hed for, at hr. Westenholz har indkøbt og afsendt til Estland et stort parti vå- ben. Hvordan dette har kunnet lade sig gøre på trods af det bestående udfør- selsforbud for våben, må stå åben. Den hvervning, der således foregår, og som vistnok foreløbig har skaffet 1500 "frivillige", indeholder uden al tvivl en overtrædelse af straffeloven.

Forholdene for de "frivillige" synes i øvrigt at være meget uheldige. Hverve- kontrakten bliver således ikke underskrevet af en repræsentant fra Estlands regering, i alt fald ikke før ankomsten til Estland.

Justitsminister Zahle har erklæret, at der allerede er indledt politiunder-søgelse. Han vil give politiet ordre til at fremme undersøgelsen med kraft og grundighed, og særlig at undersøge de forhold, udvalget påpeger. Udvalget anmodede derefter om, at der blev nedlagt forbud mod yderligere afsendelse af frivillige, indtil denne undersøgelse har fundet sted".

-

21. april: Støttet af general Goltz` tyske tropper, kupper godsejere fra den tysk-baltiske ridderorden Letlands regering i Libau. Den tidligere regerings- chef, Ulmanis, er bestyrtet.

Enkezarina Dagmar Maria Feodorovna, prinsesse af Danmark, med følge af 70 personer, indskibes fra Krim på det engelske krigsskib "Marlborough".

Englands enkedronning Alexandra, prinsesse af Danmark, besøger stiftelsen for heltinden Edith Cawell, der havde ledet en sygeplejeskole i Bruxelles. Sko- len omdannet 1914 til lazaret for sårede soldater, der skulle i krigsfangelejr.

Cawell smuglede patienter til den hollandske grænse; afsløret 1915, dømt ved tysk militærdomstol, henrettet 11. okt. Under en hetz af tyskerhad meldte sig hundrede tusinde engelske frivillige.

Statssektær Duff Cooper: - "Henrettelsen af Edith Cawell var berettiget. Hun forbrød sig mod de retstilstande, der hersker under en krig".

23. april: Ung dansker skudt i Estland.

26. april: Politiet indleder kriminel undersøgelse mod Aage Westenholz for ulovlig våbeneksport til krigsførende lande og ulovlig hvervning til Estlands- korpset.

-

Læste Karen Blixen aviser i Afrika?

Ja, selv danske aviser; og hvad hun ikke læste i Afrika, kunne hun indhente under opholdene i Danmark. Hun er således fuldt bevidst i 1936-42, da hun på Rungstedlund plæderer i Sorg-Agre for storborgerens ret til absolutisme/mili- tarisme/diktatur. Dommen over Knut Hamsun i Norge, landsforræderi, må have gjort et dybt indtryk på hende.-

Er det her vi skal finde årsagen til, at Karen Blixen og den afrikanske farm stadig er præget af mystik? At ingen har lyst, mod eller mulighed for, at grave de fornødne spadestik dybere? Og derfor diskret holder sig til følelsernes drama, som bl.a. ses i den historisk plat misvisende og løgnagtige, men frem-ragende og bevægende film: "Out of Africa".

-

 blixen10

retur til INTRODUKTION

-

-

klik til index

-