-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

3. april 1901 blev indvalgt 114 folketingsmandater. Venstrereformpartiet op- nåede flertal med 76, Socialdemokratiet 14, Moderate konservative 16, gods- ejernes Højre 8.

Valgloven havde skævheder. Højre, 56.000 stemmer, 8 mandater. Venstre 103.000 stemmer, 76 mandater.

Resultatet anfægtede ikke Christian 9; ministeriet Sehested fortsatte til juli, da kongen bad regeringen søge sin afsked. Efter en drøftelse med Johan Hen- rik Deuntzer, professor ved Københavns Universitet, dannede Deuntzer en flertalsregering. Deuntzer var ikke politiker, og han var bestyrelsesmedlem i Østasiatisk Kompagni. 

-

H.N. Andersens indflydelse stimuleredes af borgerskabets og hoffets impo- nerthed af Siamgruppens hjembragte formuer. Det hed sig, at Østasiatisk Kompagni var en statspolitisk magt. H.N. Andersen skulle have udpeget Deuntzer for Christian 9. Men uden støtte fra admiral Andreas Richelieu, der befandt sig i Siam og kom hjem i 1902, kunne Andersen endnu ikke intrigere, manipulere, bringe sig selv i kongeligt centrum. Det kom senere.

Deuntzer vogtede sine egne og broderen i Bangkok, lægen Sophus Deunt- zers aktier i ØK. Systemskiftet åbnede H.N. Andersens øjne for at konsolidere sin stilling ved at indsluse "vekselvirkende" personer ind i ØK. En halv snes år senere konfirmerede Andersen sin brat stigende betydning som "Danmarks Rasputin bag Tronen": ægteparret Andersens venskab med ægteparret Chris- tian 10, dronning Alexandrine.

Christian 9.s svigerdatter, prinsesse Marie af Orléans, gift med Valdemar, Christian 9.s yngste søn, nød kongens særlige sympati efter dronningens død. De interne familieforhold i kongens hus kunne kun befordre Andersens og prinsesse Maries interesse for ØK.s forretninger. Måske har hun indsmigret sig hos kongen for at anbefale Deuntzer som regeringschef. 

Men allerede ved starten af regeringen var antændt lunter til parlamentarisk sprængstof. Det gjaldt krigsminister, general Madsen-Rekyl, og justitsminister Alberti.

-

Det gik ganske glimrende i det tidligere ØK.s datterselskab The Siam Electri- city Company Ltd, som var overtaget af Westenholz-gruppen.

1903 blev Aage Westenholz gift med sin kusine, Ellen Margrethe Hansen Grut, og en større ejerkreds af Westenholz familie, svogre, kusiner, fætre og venner gør sig hurtigt gældende, ikke kun i Siam Electricity.

"I 1907 købte selskabet halvdelen af aktierne i The Siamese Tramway Co., Ltd til 160 %, ialt 3.131 aktier for 501.410 Ticals. Ved kontrakt af 9. maj 1907 er sporvejsdriften udvidet mod, at selskabet påtager sig ildslukningstjeneste langs linien".

Aktiekapital: Oprindelig 33.400 £, udvidet til 250.000 £. 

Bestyrelsesråd i København: Fabrikejer Otto Benzon, kaptajn Torben Grut, godsejer Georg Sass, direktør Jean Tuxen.

I Bangkok: H. Dehlholm, T.A. Götsche, Chamun Chong Kwa, ing. Aa. Jonsen, dr. Reytter, kapt. Schiønning, Aage Westenholz. Administrerende direktør: Aage Westenholz.

Balance 31/12 1907: 5.203.237 Ticals. 

Westenholz gjorde sig ingen ulejlighed med at omregne ticals til danske kroner, uagtet det var et dansk registreret selskab.

Fondsbeholdning, ticals: Prioritet: 40.000. 150 egne obligationer: 16.461. Mekdong Jernbane obligatiner: 10.500. 261 aktier i Meklong Jernbaneselskab: 34.898. 3131 aktier i The Siamese Tramway Co: 501.410. 331 aktier i Menam Motor Boat Co: 28.075. 10 aktier i Paknam Railway Co: 1.950. 10 obl. i Royal Bangkok Sports Club: 1000. 926 aktier i The Jandarata Rubber Co: 39.456. 

Det var et selskab med vokseværk. Aktivsiden oppustes med koncessioner & goodwill for at få balance med bankgælden. Men fremad gik det. Aktierne i The Jendarata Rubber Co var en genvej til senere at overtage plantagen.

The Jendarata Rubber Company Ltd., anmeldt firmaregistret i København, nov. 1907. Hjemsted, Bangkok, Siam, anerkendt som dansk selskab. Selskabet ejer ved Penang 2000 acres land, hvor rydning samt plantning af gummitræer er påbegyndt. Vilhelm Gedde, T.A. Göttsche, Aage Jensen, Bangkok. Aktieka- pital: 40.000 £.

-

1903 modsatte marineminister Jønhke sig krigsministeren, general Madsens krav om mere skyts, herunder en kanon til Nordre Røse, fyrtårnet mellem Kas- trup og Saltholm. I 1904 blev det afsløret, at Madsen havde befæstningsarbej- der igang på Saltholm uden bevilling, motiveret ved udbruddet af den russisk- japanske krig. København skulle omdannes til en uindtagelig hovedstad. Tre- kroner og Prøvestenen i Øresund blev suppleret med Middelgrunds-, Charlot- tenlund- og Kastrupfort. En ringvold blev anlagt omkring byen med batterier og kasematter.

Mod det militære var den antimilitaristiske Radikale Klub, tegnet af histori-keren P. Munch (senere u.m.), og journalisten Ove Rode. Socialdemokratiet var i fremgang. I december kom regeringskrisen. 4 ministre søgte deres afsked. Årsagen var uenigheden mellem marineministeren og krigsministeren.

Jan. 1905 dannede Venstrereformpartiet regering: Peter Adler Alberti blev justitsminister.

-

Østasiatisk Kompagni ekspanderede, jvf. beretningen for året 1907: 

"Oprindelig omfattede Virksomheden Import til Europa af Østasiatiske Pro- dukter, hovedsagelig Teaktræ og Savmølledrift i Bangkok, Eksport til Østasien af europæiske Produkter, samt Rederiforretning. Efterhånden udvidedes Virk- somhedens Rammer stærkt. I 1899 deltog Kompagniet i Stiftelsen af Det Rus- sisk-Østasiatiske Dampskibsselskab, og i 1902 i Stiftelsen af Det Fransk-Østasia- tiske Kompagni. I 1903 interesserede det sig i The South African Trading Co i Stockholm, hvorved Virksomheden udvidedes til Sydafrika. Ved Overtagelsen af Det Vestindiske Kompagni i 1905 inddroges Vestindien og Mellemamerika under Selskabets Virkefelt. I 1907 knyttedes intimt Samarbejde med Svenska Østasiatisk Kompagni. Endvidere driver Kompagniet Københavns Oliefabrik, Nørresundby Portland Cementfabrik og Trækompagniet. Selskabet ejer bety-delige Skovarealer i det Indre af Siam. Endvidere flere Savmøller. I Bangkok har det opført egne Kontorbygninger og Pakhuse. Paa Malakahalvøen har det store Gummiplantager. Selskabet har Filialer i Bangkok, Singapore og paa St. Thomas; sidstnævnte Sted har det egne Pakhuse og Kulværfter. Det har egne Agenturer i Shanghai, Wladiwostock og Nikolajewsk. Desuden drives Forret- ning gennem Agenter paa de vigtigste Pladser i Japan, Java, Indien, Vestin- dien og Mellemamerika. Selskabet ejer 22 Dampere. 

Bestyrelsesrådet: Gehejmeetatsraad Isak Glückstadt, Formand. Etatsråd H.N. Andersen. Gehejmekonferentsraad Deuntzer. Konferentsraad A. Heide. Gros- serer Victor Høffding. Kommandør C.F.Maegaard. Grosserer Holger Petersen, Admiral Andreas de Richelieu. Administrerende Direktør: H.N. Andersen. 

Aktiekapital: 15 mio kr. Udbytte 8 %. 

Statusbalance per 31/12 1907: Kr. 35.965.263,35". 

-

29. jan. 1906 døde Christian 9. J.C. Christensen udråbte Kong Frederik 8. Han var 63 år og døde i Hamborg i 1912. Affæren vakte opsigt. Den danske konge blev en nat fundet livløs i en tvivlsom gade og bragt til lighuset, uden at kunne identificeres.

Diskussionen omkring forsvaret havde medført en tredeling af Venstre-reform- partiet. Antal mandater efter Folketingsvalget 1906: Højre 12, Mode-rate Venstre 9, Venstrereformpartiet 56, Radikale Venstre 11, Socialdemo-kratiet, med Th. Stauning, 24. 

Regeringen fortsatte uændret; pludselig rettedes opmærksomheden mod justitsministeren, P.A. Alberti. Han var upopulær, og det viste sig, at han skam- red private interesser. Alberti, højesteretssagfører, oprettede Østifternes Brandforsikring, Danske Landmænds Smøreksportforening, og blev 1890 direktør- og formand for Den sjællandske Bondestands Sparekasse, drev omfattende forretninger i spekulative byggekonsortier, samt aktiespekulation, og spil på travbanen.

-

Edvard Brandes, lensgreve Mogens Frijs, professor L.V. Birch og socialde-mokraten Frederik Borgbjerg tordnede i Rigsdag og presse. J.C. Christensen bad Alberti fratræde til juli. Sparekassens store likviditetsmangel ved juni termin fik Alberti til at opsøge J.C. Christensen og bede om et statslån på 1,5 mio kr.

Samtlige banker og sparekasser var i vanskeligheder efter for stort boligbyg- geri. Antal ledige lejligheder blev anslået til 30.000.

J.C. Christensen udbetalte statslånet imod panteobligationer, holdt sagen skjult for regeringen og finansudvalget. Alberti betalte ingen afdrag. Rygterne gik. 8. sep. 1908 meldte Alberti sig som bedrager. Undersøgelse afslørede om- fattende svindel. Skandalen en kendsgerning. Alberti idømt 8 års tugthus. En omdannet regering under Niels Neergaard tiltrådte 12. oktober.

Efter Folketingsvalget, marts 1909: Højre 21. Moderate Venstre 11. Venstrere- formpartiet 38. Radikale Venstre 20. Socialdemokratiet 24.

Et absurd resultat med en valglov, uden metode for beregning af demogra- fiske forholdstal.

Regeringskrisen fortsatte til august. Kongen foreslog Andreas Richelieu som regeringschef. Ledreborg-lensgreven Louis Holstein, Venstre, blev statsminis- ter, J.C. Christensen forsvarsminister. Det udløste et ramaskrig. 150.000 under- skrifter protesterede. En forsvarsordning vedtaget. J.C. Christensen søgte sin afsked.

I oktober stillede de radikale en mistillidsdagsorden mod regeringen. Og det forbløffende skete: Demokratiet stabiliseredes, de radikale dannede regering:

Carl Th. Zahle, konseilpræsident og justitsminister. Erik Scavenius, udenrigs- minister. Edvard Brandes, finansminister. Peter Munch, indenrigsminister. Wil- helm Weimann, handelsminister. 2 år senere blev Wilhelm Weimann chef for ØK.s filial i Bangkok.

Maj 1910 udskrev regeringen nyvalg, og faldt, kunne ikke skaffe flertal for nedskæringer i forsvaret. Venstreministerium: Klaus Berntsen, konseilpræsi- dent og forsvarsminister. Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig, godsejer, Eriks-holm, udenrigsminister. Niels Neergaard, finansminister. Frits Bülow, justits-minister. Nogle år senere sad Frits Bülow som formand for bestyrelsen i Det Østasiatiske Industri- og Plantagekompagni.

-

Under forsvarsdiskussionen dukkede hidtil ukendte grupper af bevæbnede borgere frem, under navn af Frivillige Korps. Det hævdedes, at borgerne under den tiltagende krigsfare måtte bevæbne sig selv, når regeringen ikke magtede opgaven. Regeringen gav sin billigelse. Tanken var ikke ny. 

I 1801 oprettedes Kongens Livjægerkorps, Studenterkorpset Kronprinsens Liv- korps, og i 1866 Akademisk Skyttekorps.

Det først anerkendte af de nye korps var Corps Westenholz, 1908. 

Derpå fulgte, foruden de genoplivede Akademisk Skyttekorps og Kongens Livjægerkorps, rekylkorps i København, Nyborg, Vejle, Ålborg, Århus, Frede- riksborg, 1. Fyenske, 2. Fyenske, Præstø, Randers, Viborg, Morsø, Lolland-Fal- ster, Odense, Skanderborg, Sorø, Kgl. Skytteforenings Rekylkorps,  Automo-bil-, Lastautomobil-, Motorcykle-, samt Cykelordonanskorpset og Frivillige Bevogtningskorps.

-

-

-

9:  Korps Westenholz - og andre virkninger

-

-

 -