-

-

 - selvladende mitrailleusere --
 

-

-

-

-

-

-

-

-

-

År 1900, Saxogade 63-69, i byggespekulationens værste boligslum på Vester- bro i København, lå en samling gamle bygninger, en aparte landsby. 

Med boliger, værksteder og stalde, som gav husly til en kreaturhandler og en vognmand, der kørte med den stinkende københavnske natrenovation. 

Dertil et slagtested til heste, kreaturer og svin, der blev nødslagtet, hvis de var for dårlige til at færdes offentligt.

Indmad, tarme, huder, knogler fra slagtede dyr fra Københavns Offentlige Slagtehus, bearbejdedes under et faldefærdigt halvtag.

Ved affaldsdyngerne med kød, indmad, huder, tarme og knogler sad fattig-folkets sultne børn. Men at æde af affaldet var forbudt, ikke fordi det var for-dærvet, men fordi det var tyveri af fremmed mands ejendom.

År 1900 arvede den 40-årige grosserer Søren Jensen "Produktforretningen Ved De Offentlige Slagtehuse".

Firma Jensen og Meyer stiftede samme sted Danske Provins Slagtemestres Hudeaktioner.

På denne stærkt trafikerede adresse, Saxogade 63-69, lå en våbenfabrik: 

Dansk Rekylriffel Syndikat, stiftet 21. nov. 1900.

* Aar 1900 * Fattigkvarteret Saxogade 63 - 69 * Vesterbro * København *

Søren Jensen * Dansk  Rekylriffel Syndikat * Saxogade 63 - 69 *
* Jensen & Meyer * Danske Provins Slagtemestres Hudeauktioner * Saxogade 65 *
* Frode Jakobsen * Magister *  Hellige Skrifter * Nietzsche & Luther * Papirvarer En Gros * Saxogade 65 *
* Ægte Bajersk Øl & Skibsøl * Saxogade 63 *
* Frivillig Tjenestens Betalings - Nød - Herberge *  Saxogade 69 *
* C. Cnopf & Søn * Kul - Koks - Cinders * Saxogade 67 *
* Vesterbro Kunst- & Klein - Smedie * Saxogade 63 *
* A. Hansen * Brænde & Trækul  &  Norges Klipfisk * Saxogade 65 * * Dansk Rekyl-Riffel Syndikat * Saxogade 63-69 * Vesterbro * København * * Th. Petersen * Fineste Islandske Sild & Klipfisk * Saxogade  67 * * Brændeviins - Brænderiet * Saxogade 67 * * Bertholt Brecht * Bødker * Baljer Kar Tønder * Saxogade 69 * * Gær-Fabrikken Fortuna * Saxogade 63 * * Vesterbro * Pante - Laaner - Contoir * Saxogade 67 * * Jean Pulih * Broncestøber * Saxogade 69 * * Chemikalie - Compaigniet * Saxogade 65 * * Arbejdernes Petroleums - Udsalg * Saxogade 63 * * P. Rasmussen * Flæsk & Victualier * Saxogade 69 * * Arbejder - Hotellet * Saxogade 63 * * Politikontoret For Offentlige Kvinder* Saxogade 65 * * Søren Jensen * Københavns Nat - Renovation * Saxogade 63 * * Søren Jensen * Sæbekogeriet Universal * Saxogade 67 * * Benkogeriet Hafnia * Saxogade 67 * * Søren Jensen * Kreatur-  &  Hestehandler * Saxogade  63 * * Søren Jensen * Vesterbro  Destruktions - Anstalt * Saxogade 67 * * Søren Jensen * Dansk Rekyl - Riffel  Syndikat * Saxogade 63 - 69 * * Betalings - Nød - Herberge * Kun For  Enlige Kvinder * Saxogade 65 * * Betalings - Nød - Herberge * Kun  For Enlige Mænd * Saxogade 63 *
* Kristeligt Betalings - Nød - Herberge * For  Kvinder Med Børn Under 5 Aar* Saxogade 65 * * Pinnestrup * Briketter & Brænde * Absolut Fineste Wine * Øl & Spirietuosa * Kun i Saxogade 67 * * Søren Jensen * Hude - Garveriet Prima * Saxogade 69 *
* Søren Jensen * Nødslagteri  for Heste & Kreaturer & Svin * Saxogade 63 *
* ADVARSEL *  At Stjæle & Æde Slagteri - Affald Er Strengt Forbudt * POLITIET *
* S. Jensen & Meyer * Hude - Auktioner * Saxogade  69 *
* Slagteri-Udsalget * Flæsk &   Hestekød  * Kun Fineste 2. Klasses Varer * Saxogade 63 *
* Kommunens Husvilde-Boliger * Kun For  Hjemløse Børn Over 10 Aar * Saxogade 63-65 *

De følgende 100 år blev ikke uden drama for Rekylsyndikatets ejerkreds, der udviklede det af oberst i artilleriet, general og krigsminister i Deuntzers rege-ring 1901-05, Wilhelm Hermann Oluf Madsen og rustmester Bjarnov konstru-erede rekylprincip for selvladende skydevåben.

Blandt stifterne var krigsministeren, general Madsen og rustmester Bjarnov, produktgrosserer Søren Jensen og advokat Carl Winther.

Selskabets formål: "At udnytte Opfindelser til Selvladegeværer og Mitraille-user", dvs. rekylrifler, maskinpistoler, maskingeværer, maskinkanoner, aktie-kapital 0,5 mill kr. Kapitalen udvidet 1905 til 0,8 mill. Det fremhæves, at selskabet er af privat karakter med maksimalt 10 aktionærer, uden pligt til offentligt at meddele om selskabets årsberetning og regnskaber.

Frederik greve Moltke, ritmester, tiltrådt som direktør. 1907, bestyrelse: Søren Jensen og hrs. Carl Winther.

  -

Hvad der sker fra 1908 til august 1919 er dunkelt. Forklaringen er syndikatets leverancer til hæren og Korps Westenholz, og diskretionen om syndikatets ak- tionærer, Madsen, Bjarnov, Moltke, Jensen, Winther, Andreas Richelieu samt Aage Westenholz. Fabrikken flyttedes til Frihavnen, beskyttet bag A/S Køben- havns Frihavns høje jerngitre, under bevogtning af toldvæsenet.

Andreas Richelieu var 1908-22 formand for Landmandsbanken, som 1891 stif- tede Frihavnsselskabet. 1903 trådte han ind i Burmeister & Wains bestyrelse. 1905 direktør for Det Forenede Dampskibs Selskab. 

Richelieu var forsvarsvenlig og har været lydhør for Aage Westenholz planer om et rekylbevæbnet Korps Westenholz, realiseret 1908.

Vanskelighederne, fra håndværk til industri, blev overvundet. Rekylriflerne eksporteredes under 1. verdenskrig til bl.a. Bulgarien, der var på tysk side; tys- kerne protesterede 1915 mod en sending våben til Portugal, og derved blev det. Regeringen afslog eksporttilladelsen, en skæv regeringsneutralitet under 1. verdenskrig, i stil med regeringens holdning 1940-43-45.

DRS aktieudbytte 1906: 50 pct. 1907-12: 0 pct. 1913: 30 pct. 1914: 50 pct. Sel- skabets vedtægter ændredes i 1918 med Harald Plums entre.

16. aug. 1919 blev Dansk Rekylriffel Syndikat optaget i Aktieselskabsregiste- ret. Kapital 5 mill kr., ved Søren Jensen / Martin Arnold Abrahamson / Frederik Moltke.

Så indtraf den helt store turbulens.

-

Hvad få kun vidste: Harald Skovby Plum var via holdingselskabet Det Trans- atlantiske Kompagni, næsten eneejer af våbenfabrikken, Rekylen. 

Transatlantisk Kompagni og Landmandsbanken kom kort efter ud i et øde- læggende stormvejr.

Harald Plum havde i 1908 oprettet Crown Butter Export Co; 1911 The United Export Co; 1915 Russisk Handelskompagni. 

1916 stiftede Harald Plum og Landmandsbanken Det Transatlantiske Kom- pagni, kapital 10, senere 30 mill kr. ved: 

Emil Glückstadt, søn af Isak G. / Kay Reinhard / Arnold Martin Abrahamson / Andreas Collstrop / A.F Lassen / H.P Prior / Ove Ringberg / Karl F Knudsen, London. Direktion Harald Plum.

Ultimo 1919 viste det sig, at Landmandsbankens udlæg til Transatlantiske Kompagni havde sneget sig op til 113 mill kr. Bankens aktiekapital udgjorde 100 mill kr. Den sag var alvorlig, men ikke katastrofal for Landmandsbanken, en af Nordeuropas betydelige banker.

Danmarks berømte finansekspert, rådgiver i udlandet og for regeringen, ban- kens direktør Emil Glückstadt, tog sagen op i dec. 1920. Kontorchef i udenrigs- ministeriet, Knud Sthyr, gik ind i Transatlantisk direktion, og skulle derfra følge selskabets udvikling i rapporter til banken. Det første chok. 

Transatlantisk manglede 15 mill kr. af aktiekapitalens 30 mill.

Transatlantisk burde træde i likvidation, men ville derved svække banken be- tydeligt. Problemet løstes ved, at et konsortium med Emil Glückstadt o.a. købte Transatlantisk datterselskab Dansk Rekylriffel Syndikat for 15 mill kr.

Okt. 1921 tiltrådte chefen for finansministeriets toldrevisionsdepartement, Kristen Riis-Hansen, som direktør i Landmandsbanken. Riis-Hansen kom til det resultat, at der i Transatlantisk regnskab 1920 manglede yderligere 15 mill kr.

Glückstadt-konsortiet købte derfor Rekylens udlandsrettigheder for 25 mill, ved ratebetaling 5 mill p.a. i 5 år til Transatlantisk, bogført med 22,5 mill kr. som indtægt i 1920 således, at Transatlantisk kunne holdes flydende.

Det påhit kom ikke fra Riis-Hansen eller Sthyr, men fra Emil Glückstadt og meddirektøren i banken, Ove Ringberg, der også var med i Transatlantisk. Ove Ringberg døde i Cannes den 14. april 1922, og kan ikke svare for sig. 

Ikke at kunne svare præcist, uden støtte i spørgsmål til Ove Ringberg, blev Emil Glückstadt skæbne. Fra okt. 1922 afhørtes Glückstadt af 'bankkommissio- nen', før Landmandsbanken gik fallit, eller rettere, måtte rekonstrueres, igen og igen.

Emil Glückstadt blev fængslet 9. marts 1923, døde 24. juni under operation. Det hed i folkemunde, at to dyre jøder og homoseksualister omsider var krepe- ret. Få dage før sin død konverterede en nedbrudt Emil Glückstadt fra den jødi- ske tro til den katolske.

Enken, Laura Glückstadt, udsendte to forsvarsskrifter for sin mand, men blev ikke hørt. Offentligheden ville ikke forstå dem. Det var noget med millioner der forsvandt i et ØK-selskab i London, betalt af Landmandsbanken/ Glück-stadt på begæring af H.N. Andersen. Tystys. United Baltic Corporation Ltd, London, oprettet 1919 af Østasiatisk Kompagni. Aktiekapital 2 mill £.

Rekylsyndikatet havde oprettet en filial i Rusland. De nødvendige midler til byggeri, produktion og drift, gik gennem Harald Plums Russisk Handelskom- pagni og United Export Co. 

Men en stærk modspiller, Lenin, havde efter magtovertagelsen 18. okt. 1917, i december indgået fredsaftale med Tyskland, den tyske regering med social- demokrater, Rapallo-traktaten. Januar 1918 dekreterede Trotskij nationalise- ring af Ruslands produktionsmidler. Det ramte Transatlantisk, der fik store, dog forskelligt vurderede, formentlig 100 mill kr. indefrosset i Rusland.

-

Dansk Rekylriffel Syndikat, 1900, 0,5 mill kr: Søren Jensen, Charles Christen- sen, Carl Winther, Frederik greve Moltke, og sandsynligvis rekylvåbnets kon- struktører general W.H.O. Madsen og rustmester Bjarnow. 

Samt fra 1908 Aage Westenholz, Corps Westenholz rekylriffelbevæbnede milits, og Andreas Richelieu.

1915, 0,8 mill kr. Ch. Christensen udtrådt. 

1918, 5 mill kr: Carl Winther udtrådt; Martin Abrahamson (Harald Plum) og H.K. Faartoft indtrådt.

1919: Faartoft udtrådt. Frederik Moltke, Werner Haubroe, Aage F.C. Henckel indtrådt.

1922: 9. juli og 27. sept. meddeler Landmandsbanken om store tab; hjælp fra ØK, Store Nordiske Telegraf, Nationalbanken og staten. Harald Plum og Land- mandsbanken overdrager Transatlantisk Kompagni til Externa. 

Et Glückstadt-konsortium køber Dansk Rekylriffel Syndikat. Martin Abraham- son (Transatlantisk) udtrådt. Kristen Riis- Hansen, (Landmandsbanken) og Knud Sthyr (Externa) indtrådt.

1923: 9. marts arresteres Emil Glückstadt, føres til Vestre Fængsel sygeafde- ling. 3. juni konverterer han fra mosaiske tro til katolik. 23. juni døde han på Kommunehospitalet under operation med lokalbedøvelse.

Knud Sthyr, Kristen Riis- Hansen og Frederik Moltke udtrådt. W.C. Lassen Haubro, Aage F.C. Henckel, Otto Reedtz-Thott og Johannes Fenger indtrådt.

1924: Torben Rist indtrådt. 1925: Peter Pagh-Hansen indtrådt. 

1928: Otto Reedtz- Thott og Johs. Fenger udtrådt. Torben Grut, Edvard Bülow, Franz Norstrand, Paul Christian von Steman og Troels Frederik Plum Troels- Smith indtrådt. 

1929: stærk uro omkring Folkebankens engagement med Harald Plum og partnere. 

2/8 Torben Hansen Grut udtrådt. Medlem af Folkebankens bestyrelse Andreas Nicolay Hansen Grut indtrådt. 

23/10. 6 dage før børskrakket i Wall Street begik Harald Plum selvmord. 

7/12 Andreas Nicolay Hansen Grut udtrådt.

1930: Torben Rist, Franz Norstrand, Paul Steman og Troels Frederik Plum Troels Smith udtrådt. Thorkil Knudtzon, Erik Valeur, Flemming Allerup, Emil Chr. Hertz og Percy Ipsen indtrådt. 

1931: Flemming Allerup udtrådt. 

1934: Emil Hertz og Erik Valeur udtrådt. Torben Grut og Peter Suhr indtrådt. 

1935: Produktgrosserer Søren Jensen udtrådt.

1936: A/S-registreringsnummer ændret fra 2205 til 13.842. Nyt Navn: Dansk Rekylriffel Syndikat / Dansk Industri Syndikat / Compagnie Madsen A/S. Paul Bøggild indtrådt.

1937: Peter Suhr udtrådt. Prokurist Karl Anker Jørgensen - Dampskibsselska- bet af 1912, A.P. Møller rederier - indtrådt. 

1940: Edvard Bülow og Peter Pagh-Hansen udtrådt. 

1941: Johan H.P. Lading og dr.med. Thorvald Madsen indtrådt. En læge i våbenfabrikation? 

1943: Karl Anker Jørgensen udtrådt. 

1944: Sabotørgruppen Bopa sprænger Riffelsyndikatet i Frihavnen og i Nord- havnen; stopper for en tid firmaets leverancer til tyskerne.

1945: Regnskabstatus 31 mill kr. Blandt aktiverne: Bank & kasse 4,4 / fabrika- ta/ materialer 5,5 / debitorer 4,3 / tilgode krigsforsikringserstatning 9,1 mill kr.

1946: Torben Grut og Werner Lassen Haubro udtrådt; Julius Hansen indtrådt.

1947: Regnskabsstatus 20 mill kr. Blandt aktiverne: Bank og kasse 3,0 / fabri- kata/ materialer 4,3 / tilgode datterselskaber 2,3 / debitorer 2,0 / tilgode krigs- forsikringserstatning 4,1 mill kr. Blandt passiver: Aktiekapital 5,0 / reserve 1,3 / reserve 0,2 / reserve 1,2 / kreditorer 6,2 / konto avancebegrænsning 3,5 (plus skattebøde) / konto uopgjorte ricisi 1,2 mill kr.

1949: Arnold Mærsk McKinney Møller indtrådt; Thorkil Knudtzon udtrådt.

1951: Julius Hansen udtrådt, Erik Ringsted indtrådt. 

1952 Formanden Percy Ipsen udtrådt. 

1956: Axel G.T. Reedtz-Thott indtrådt. 

1957 Thorvald Madsen udtrådt.

1959: Aage Henckel og Johan H. P. Lading udtrådt, Ejlif Andersen og Hjalmar Kyrsting indtrådt. 

1960: Erik Ringsted udtrådt, Harald Jannik Ipsen indtrådt.

1962 Selskabets navn ændres til DISA; bestyrelsesformand, skibsreder Arnold Mærsk McKinney Møller.

-

Skibsreder A.P. Møller var i slutningen af 30erne kendt for sin kritik af den danske forsvarspolitik, samt kritik af sociallovgivningen, - "der sætter fidusma- geriet i system og gør understøttelse til profitabel levevej".

Få måneder efter 9.april 1940, den tyske besættelse af Danmark, rettede en kreds af erhvervsfolk, heriblandt ingeniør Knud Højgaaard og skibsreder A.P. Møller, henvendelse til Christian 10 og bad denne afskedige regeringen Stau- ning og i stedet indsætte en regering af beslutsomme erhvervsfolk under ledelse af direktør i ØK, prins Axel.

Denne hændelse indgik i en svensk tv-film i 1991 af Maj Wechelmann, med det resultat, at A.P. Møllers søn, Arnold Mærsk Mc-Kenney M|ller, krævede og fik adgang til Sveriges tv, hvor han i stærke vendinger understregede, at hans far altid havde været en god dansk mand.

Det skete på trods af, at Mærsk Mc-Kenney Møller vidste, at faderen senest i 1936, formentlig allerede som formand for Landmandsbanken 1928, havde sat kapital i det senere våbenværnemagerfirma Dansk Rekylriffel Syndikat. Proku- rist Karl Anker Jørgensen sad fra 1936 til -43 i rekylsyndikatets bestyrelse.

A.P. Møller og Karl Anker Jørgensen ses i bl.a. Dampskibsselskabet af 1912 og Tanganika Planting. Når det ikke er ukendskab til sagen, og næppe naivi- tet, må det skyldes hykleri og frækhed. der fik Mærsk Mc-Kenney Møller til at stå frem og lyve offentligt med sin erklæring i Sveriges TV.

-

En gentagelse er nødvendig. Bestyrelsen i Dansk Rekylriffel Syndikat:

1922. 3. juni, ingeniør Arnold Martin Abrahamson udtrådt.

24. nov., direktør for Transatlantisk, Knud Styhr indtrådt.

1923. 26. jan, Kristen Riis-Hansen indtrådt. Frederik greve Moltke fratrådt som direktør, indtrådt i bestyrelsen. / 27. feb, Knud Styhr udtrådt.

9. marts, Emil Glückstadt fængsles: "Sigtet for svindel, humbug, bedrageri af ufatteligt omfang". 9. juni, Frederik Moltke udtrådt af bestyrelsen. 

20. juni, godsejer til Gavnø, folketingsmand Otto baron Reedtz-Thott og advo- kat Johs. Fenger indtrådt. Kristen Riis-Hansen udtrådt.

1924. 5. nov, ingeniør Torben Rist indtrådt. 1925. 14. okt, oberst Peter Pagh- Hansen indtrådt.

1928. Skibsreder Arnold Peter Møller, rederiet A.P. Møller, indtræder som formand for Landmandsbanken.

1928, ultimo: Harald Plum, der med Transatlatisk Kompagni bidrog til Land- mandsbankens sammenbrud, hævdes at have tilbagekøbt Riffelsyndikatet for 1 mill kr. af den retablerede Landmandsbanken.

Rettelig skete følgende 19. dec. 1928: Riffelsyndikatets vedtægter ændres.

Selskabet skal ekspandere i udlandet, "og særligt udnytte opfindelser af vå- ben, navnlig automatisk virkende skyde- våben".

Oberst Torben Grut, direktør Edvard Bülow, konsul Frants Norstrand, amtsas- sesor P. C. von Stemann og oberstløjtnant Troels Frederik Plum Troels-Smith indtrådt. Formand for bestyrelsen: Torben Hansen Grut. Otto Reedtz Thott og J. Fenger udtrådt.

1929. juni, rygter om Folkebankens engagementer i de plumske selskaber.

2. aug, direktør Andreas Nicolai Hansen Grut indtrådt. Torben Hansen Grut udtrådt.

24. okt, Harald Plum begår selvmord få dage før det store børskrak i Wall Street og afsløringen, at Plum er bedrager.

7. dec, Andreas Nicolai Hansen Grut udtrådt.

1930. 24. april, advokat Thorkil Knudtzon, grosserer Erik Valeur, advokat Pät- ges Allerup, dir. Emil C. Hertz, dir. Percy Harald Ipsen indtrådt. Rist, Norstrand, Steman og Plum Troels-Smith udtrådt.

1931. 10. okt, advokat Thorkil Knudtzon vælges til bestyrelsens næstformand. Pätges Allerup udtrådt.

1934. 3. maj, oberst Torben Grut, vekselerer Peter Ole Suhr indtrådt. Hertz og Valeur udtrådt.

1935. 30. april, Søren Jensen udtræder af bestyrelsen. En karriere fra handel med produkter af døde dyr til produkter for drab på mennesker.

1936. 20. jan. ændrede vedtægter. Selskabets navn: Dansk Rekylriffel Syndi- kat, Dansk Industri Syndikat, Compagnie Madsen A/S.

1937. 21. sep. aktiekapital 5 mill kr. Aktierne skal lyde på navn. Prokurist i A. P. Møllerkoncernen: Karl Anker Jørgensen indtrådt. Peter Ole Suhr udtrådt.

1940. 30. maj, Edvard Bülow og Peter Pagh-Hansen udtrådt.

1941. 10. feb., direktør Johan Henry Peter Lading indtrådt.

8. maj, general WHO Madsens søn, dr. med. Thorvald Madsen, direktør for Seruminstituttet, indtrådt. En læge til våbenproduktion?

1943. 9. juni, prokurist Karl Anker Jørgensen udtrådt af bestyrelsen. Bemærk, det var før den 29. august 1943.

1944. 22. juni, sabotagegruppen BOPA sprænger Riffelsyndikatet; standser for en tid virksomhedens leverancer til tyskerne.

1946. 8. maj, direktør Julius Hansen indtrådt. Generalmajor Torben Grut ud- trådt.

1949. 17. maj, J.H. Lading tiltrådt som næstformand. Skibsreder Mærsk Mc- Kenney Møller indtrådt i bestyrelsen. Advokat Thorkil Knudtzon udtrådt.

1951. Direktør Erik Ringsted indtrådt. Julius Hansen udtrådt.

1952. 27. mar, formanden Percy Ipsen afgået ved døden. Ipsen blev angrebet for selskabelig omgang med tyskerne under besættelsen. J.H. Lading tiltrådt som formand. Mærsk Mc-Kenney Møller tiltrådt som næstformand.

1956. 14. maj, godsejer til Gavnø, Axel Gustaf Tage baron Reedtz-Thott ind- trådt i bestyrelsen.

1958. Skibsreder A.P. Møller fratræder som formand for Landmandsbanken.

1959. 13. maj, skibsreder Mærsk McKinney Møller tiltrådt som formand for Rekylen.

1962. Firmaet skifter navn til DISA.

Fra 1928 til 1958 er skibsreder Arnold Peter Møller formand for Landmands- banken. Senest i 1937, formentlig allerede i 1928 havde A.P. Møller købt aktier i Rekylen. I 1949 indtrådte skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller i bestyrelsen. 1952 næstformand, 1959 formand.

Skibsreder A.P. Møller var, som bekendt, reaktionær. I slutningen af 30erne kendt for sin kritik af dansk forsvarspolitik og sociallovgivning.

A.P Møller ses 5. aug. 1936, da han i Berlingske Tidende tilbød 5.000 kr. til den spanske borgerkrigs nationalister, general Franco, som modvægt til social- demokraternes indsamling til regeringen og Folkefronten i Spanien.

7. feb. 1942 talte A.P. Møller i Studenterforeningen. I talen højtlæste han cita- ter om værneviljen fra Hitlers Mein Kampf, og roste Hitler for, at denne i mangt og meget havde ret. Kildehenvisning er overflødig.

Under generalstrjken i august 1943 krævede A.P. Møller lister med sine strej- kende arbejderes navne. 5. feb. 1944 indstævnede han arbejderne fra Odense Stålskibsværft for arbejdsretten, med krav om strejkebod, 72 kr. for de 4 dage under generalstrejken.

Få måneder efter 9. april 1940, den tyske besættelse af Danmark, rettede en kreds af erhvervsfolk, her iblandt ingeniør Knud Højgaard og skibsreder A.P. Møller, henvendelse til Christian 10 og bad denne afskedige regeringen Stau- ning. Det vil sige opfordring til statskup, en gentagelse af Christian 10.s kupfor- søg 29. marts 1929.

Hændelsen i 1940 indgik i filminstruktør Maj Wechelmanns film, "Ingen Ham- let på Kronborg iår". Filmen blev vist i 1986 i Sveriges TV med det resultat, at skibsreder Mærsk Mc-Kenney Møller fik adgang til svensk tv, hvor han i stærke vendinger understregede, at hans far altid havde været en god dansk mand. Filmen var programsat i dansk tv, men blev annulleret efter pres fra Mc-Ken- ney Møller.

Mærsk Mc-Kenney Møller vidste, at A.P. Møller var hovedaktionær i værne- magerfirma Dansk Rekylriffel Syndikat, bl.a. med prokurist Karl Anker Jørgen- sen fra Møllerkoncernen i Riffelsyndikatets bestyrelse. I 1949 tiltrådte Mærsk Mc-Kenney Møller samme bestyrelse. DRS havde netop betalt en skattebøde og efterbetaling af ulovlig fortjeneste på 3,5 mill kr. ved leverancer til tyskerne. Selskabet og bestyrelsen burde være stillet offentligt for retten som værnemagere. Det var således hverken ukendskab til den sag, eller grov naivitet, men hykleri og utrolig frækhed, der fik Mærsk Mc-Kenney Møller til at stå frem i Sveriges TV og lyve med sin erklæring om faderen, som "en god dansk mand".

A.P. Møllers sindelag kan ikke være fortrængt af Mærsk Mc-Kenney i 1986, uagtet han måske forestillede sig, at faderen havde købt aflad for sin holdning ved, i 1944 efter sigende kautionerede for 2 mill kr. i svenske banker til køb af 3.000 svenske Husquarna maskinpistoler til modstandsbevægelsen. Sand-heden er, at købet blev garanteret af den danske stat via Buhl og Hedtoft. At nogle få af de svenske våben havnede forkerte steder, den påståede skæve våbenfordeling, er en anden og helt speciel affære, der kostede dødsfald.

Forbindelsen A.P. Møller, Mærsk Mc-Kenney Møller, prokurist Karl Anker Jørgensen ses i Dampskibsselskabet af 1912, Tanganyika Planting Co, og Bach`s Cane Sugar Co. Dampskibsselskabet af 1912: A.P. Møller, R.A. Robbert, A.W. Christensen / Prokurister Karl Anker Jørgensen, Th. Christensen, Viggo Lindhard, Niels Bonnesen, Aage Hartel.

Tanganyika Planting Company Ltd, 1930, København, Østafrika: A.P. Møller, Karl Anker Jørgensen, N.B. Bach, Emil Stakemann, K.P. Thomsen, Ernst Åke Bursell, Mærsk Mc-Kenney Møller. Aktionærernes antal overstiger ikke 10; ved overdragelse af aktier har A.P. Møller forkøbsret. Bach`s Cane Sugar Co, Com- pagnia Azucarera de Bach, København. Plantage ved Iiolo, Filipinerne; kapital 0,8 mill kr; F. von Zernichow, E. Schou, Rudolf Sand, Karl Anker Jørgensen, N. B. Bach, C.L. Bach, Lennart Larsson, H. Schmidt.

-

Karen Blixens onkel Torben, generalmajor Torben (Hansen) Grut, havde en særegen status som general i hæren og privat fabrikant af våben til hæren og den tyske værnemagt, dvs. værnemager. 

Våbenhandel og general er en berygtet kombination i lande med militær-diktatur og korruption; en næppe ønskelig status for det danske demokrati.

Karen Blixens onkel Thorkild, advokat Thorkild Knudtzon var med i Riffel- syndikatets virksomhed som værnemager. Men om Torben Gruts og Thorkild Knudtzons medvirken skyldes en særlig idealisme, eller måske tyskorienteret holdning, eller pengebegær, vides ikke.

Derimod viser Karen Blixens fortælling, Sorg-Agre, hendes grundholdning som absolutist: Som beror på karaktergivende oplevelser via kødelige "onke-ler": Torben Hansen Grut, Thorkild Knudtzon, Aage Westenholz, Andreas Nicolay Hansen Grut, og Harald Plum.

-

Ovenstående sendtes i efteråret 1998 til Danmarks Radio og dagbladene Politiken, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, uden at redaktionerne viste interesse. Et par år senere kørte Berlingske frem med det tunge skyts mod Hr. Møller, med det resultat, at Mærsk Mc-Kenney Møller solgte sin store aktiepost i Berlingske. 

Resultat: Det Berlingske Officin kom i nød, solgtes til en norsk koncern.

-

.

4:  Rekylvirkning - før en bank går fallit

-

-

-