Alt om fejl og mangler den 9. april 1940  (2)

Betænkning I.

1945

fortsat fra side 39

........................................................................................

Bemærk:

I 30  =  Betænkning I Side 30

I a / A 30  =  Betænkning I Aktstykker Side 30

I nr. / Nr. 30  =  Betænkning I Aktstykke Nr. 30

I St. 30  =  Betænkning I Stenografiske Referater Spalte 30 

.......................................................................................

Side 40

Ved Drøftelserne angaaende den Hensigt, der maatte formodes at ligge bag de tyske Skibs- og Troppebevægelser, udtalte Viceadmiralen, at Skibene sandsynligst havde Norge som Maal, men det saa ikke saa godt ud med Motorkolonnen.

Chefen for Generalkommandoen udtalte, at medens det havde været ret usikkert, hvad Formaalet med de tyske Forberedelser i Østersøhavnene kunde være, saa længe Meldingerne herom fremtraadte som isolerede Fænomener, maatte man, naar man saa dem i Relation til Motorkolonnen, der kun kunde anvendes til Angreb mod Danmark, frygte, at de kunde have Sjælland til Maal.

Da Motorkolonnen ved Mødets Slutning endnu ikke var kørt over Grænsen, turde man endnu haabe, at det kun drejede sig om en Klarstillen over for Danmark. Hvad der kunde foranledige et Angreb, var foreløbig usikkert.

Endvidere anføres af Generalkommandoen, ,,at en dansk Journalist i Berlin havde meddelt, at der kunde ventes en tysk Aktion i Løbet af 2 Timer", (jfr. Det her foran under Udenrigsministeriet 5. 16 bemærkede). Alsing Andersen erklærer i denne Forbindelse paa Forespørgsel ikke at være gjort bekendt med en Meddelelse fra Redaktør Kronika den 8. April (St. 688).

Om Mødet hos Kongen Kl. 11.15 meddeler Alsing Andersen: Her nævnte jeg de i Mødet med Generalkommando og Søværnskommando omtalte Muligheder. Der var under Konferencen paa Amalienborg Tvivl om det rigtige i at foretage store Indkal-delser i dette øjeblik, og det bestemtes da at iværksætte Alarmberedskab og at ind-kalde det uddannede Mandskab til ,,Niels Juel".

Personlig var jeg af den Opfattelse, at den tyske Opmarch i Slesvig kunde betyde, dels at Tyskland ønskede at sikre denne Del af sin Flanke, dels at man vilde lægge et Tryk paa Danmark, dersom man agtede at stille Krav til vort Land. I denne Situation vilde det efter min Mening kunne blive farligt, hvis vi ved særlige Militær-foranstaltninger, f. Eks. større Indkaldelser, vakte Mistanke om at handle i For-staaelse med Tysklands Modstandere. Vi vilde derved gennem vore egne Handlinger — selv om de kunde siges at være nok saa berettigede for et neutralt Land — være i Stand til at kalde Ulykken ind over vort Land.

Paa Forespørgsel om, hvorvidt Alsing Andersen i Mødet meddelte de af General Prior fremsatte Krav om Sikringsstyrkens Indkaldelse, erklærede han, at som en Selvfølge havde han nævnt de Drøftelser, der havde været, og de Planer, der havde været fremsat senest om Sikringsstyrkens Indkaldelse, men fik Tilslutning til sit Standpunkt, hvorved man nøjedes med at gennemføre Alarmberedskabet. ,,Jeg har" udtalte han — ,,indskrænket mig til at stille disse Forslag til øjeblikkelig Gennem-førelse, og det mener jeg ogsaa var rigtigt, jeg har i alt Fald aldrig angret, at jeg ikke gik videre i mine Forslag." (St. 688).

Efter Mødet hos Kongen vendte Forsvarsministeren tilbage til Marineministeriet, hvor Generalkommando og Søværnskommando ventede. Ministeren meddelte her — ifølge sin Beretning, - ,,at man ikke mente at burde foretage andre Indkaldelser end til »Niels Juel", men at der i øvrigt skulde etableres højeste Alarmberedskab for det indeværende Mandskab", eller som det refereres i Generalkommandoens Beretning: ,,Ministeren meddelte, at det var besluttet ikke at indkalde en Sikringsstyrke. */* fremhævet af Generalkommandoen, - og ikke at foretage noget, der kunde udlægges som en Udæskning; kun de 400 Mand til ,,Niels Juel" maatte kaldes ind, ligesom Alarmberedskabet og Flyveropklaringen kunde iværksættes."

I et Ministermøde Kl. 14.00 samme Dag godkendtes de paa Amalienborg trufne Beslutninger.

Side 41

I Tiden 12.45 - 14.30 udgik derefter følgende Ordre fra Generalkommandoen: ,,Samtlige Afdelinger snarest i Alarmberedskab indtil ny Ordre. Skarp Ammunition udleveres".

Alarmberedskabet er det højeste Trin af Beredskab, og det gaar ud paa følgende: Saa vidt muligt hver Underafdeling, i hvert Fald hver Deling, forbliver samlet under sin Førers Kommando; kun store Rum, hvorfra man let kan komme ud, benyttes. Hjelme og Tornystre (Brødposer) kan aftages, Lædertøj kan løsnes, men maa ikke aftages; al Udrustning undtagen Geværerne, der - hvis intet andet bestemmes - sættes sammen umiddelbart udenfor Udgangen, forbliver hos Manden. Der brænder til Stadighed Lys (afblændet udadtil) i Kvartererne. Bagage kommer ikke til Udlevering. Train og Køretøjer holdes pakket. Hestene anbringes i Rum, hvorfra de let kan bringes ud; kun større Stalde og Skure benyttes; Mandskabet hviler ved Hestene, der - naar intet andet bestemmes - ikke afsadles eller afseles.

Paa Forespørgsel i Kommissionens Møde den 3. August om Grunden til, at der trods Alarmberedskabet ikke var stationeret Vagtmandskab ved Landets livsvigtige Overfartssteder: Korsør, Nyborg, Middelfart, Gedser og Vordingborg, oplyste Generalløjtnant Prior, at dette skyldtes de ringe Styrker, der var til Raadighed, og som man ønskede holdt sammen i Grupper af Hensyn til Kamp og Uddannelse. Dette blev saa meget nødvendigere efter den yderligere Reduktion af Styrken den 18. November. Militærbevogtningen af Havnene maatte derfor i det store og hele paahvile Flaaden. Om der var truffet en saadan Aftale med Søværnet, vidste General Prior ikke - det maatte være sket før hans Tid, men der var formodentlig en saadan (St. 424).* Gørtz herom (St. 495). Om General Priors principielle Betragtning, at man paa Grundlag af Erfaringerne fra første Verdenskrig ikke burde etablere en saadan Sikringstjeneste ved Havnene, fordi den let førte til en Demoralisering af Mandskabet, sammenholdt med hans ønske om alligevel at faa Sikringsstyrken ind bl.a. til saadan Vagttjeneste, erklærede han, at Situationen kunde jo ,,forme sig saa foruroligende at man maatte sige: Her er det nødvendigt alligevel trods alle Ulemper at udsende nogle Vagter". (St. 425). (Alsing Andersen herom St. 711).

Med Udsendelsen af Ordren om Alarmberedskab sendtes samtidig en Tilføjelse til Jydske Division hvorefter Divisionen stilledes frit med Hensyn til at orientere de i Sønderjylland værende Enheder om Situationen. Større Forskydninger af Enheder maatte ikke ske uden Generalkommandoens Bemyndigelse. Videre Ordre bebudedes i Løbet af Eftermiddagen.

Chefen for Sjællandske Division blev beordret til ikke at lade Meddelelserne om de tyske Bevægelser gaa videre til underlagte Enheder, (jfr. om disse Ordrer nærmere det nedenfor under Sjællandske Division bemærkede).

Endvidere udgik særlig Ordre til Luftværnsregimentet (herom Prior St. 428) og til Trainafdelingen, ligesom de to Divisionschefer orienteredes om Situationen.

Generalinspektørerne og Korpscheferne blev tilsagt til Møde Kl 14.00, hvor de modtog Orientering om Situationen og Ordre til at indstille sig paa Formering af fuld Sikringsstyrke, idet Chefen for Generalkommandoen udtalte, at han senere paa Dagen paany vilde stille Forslag om Sikringsstyrke. Afdelingerne var herefter - udtales det - klar til øjeblikkelig Udrykning.

Side 42

Om det samme Dag Kl. 16.30 afholdte Ministermøde bemærker Alsing Andersen bl.a i sin Redegørelse - hvad der for øvrigt ikke fremgaar af Ministerprotokollen - at Ministermødet vedtog at afvente yderligere Oplysninger, bl.a. angaaende den tyske Troppestyrke i Slesvig.

I Eftermiddagens Løb fik man imidlertid Underretning herom, oplyser han, og ifølge Generalkommandoen gik denne nærmere ud paa:

At Motorkolonnen mellem Kl. 10.00 og Kl. 12.00 var standset med Têten Ca. 1½ km Syd for Grænsen. Der var talt 2.400 Vogne. Enkelte Soldater havde raabt til forbipasserende, at de skulde over Grænsen Kl. 16.00, at der forberedtes Kvarter til 9 000 Mand i Flensborg, at den først udsendte danske Flyver indtil Kl. 15.00 intet havde observeret Syd for Grænsen. Vejret var diset, at Sjællands Østkyst næsten overalt var blokeret af Is, saaledes at Landsætning maatte anses for yderst vanskelig, at 2 Dampere med mange mørkklædte Folk og Skyts om Bord ved 16.55-Tiden passerede Sprogø for nordgaaende.

Kl. 16.05 fik Jydske Division af Generalkommandoen bl.a. Ordre om at rekog-noscere nye Stillinger for Luftskytset.

Kl. 17.00 afholdtes paa ny Møde mellem Forsvarsministeren og de ledende Militæ-re (Prior, Rechnitzer og Stemann). Mødet, der, efter hvad Generalkommandoens Beretning oplyser, var foranlediget af Chefen for denne, fik efter Alsing Andersens Beretning følgende Forløb:

General Prior fremførte atter Forslag om Sikringsstyrkens Indkaldelse og foreslog Bemyndigelse til at etablere Luftmeldetjenesten samt foretage nogle Troppe-forskydninger, nemlig fra Sønderborg mod Vest, fra Odense til Fredericia og sydpaa til 1 km fra Grænsen. Jeg anførte paany Betænkelighederne ved at indkalde Sikringsstyrken og henviste til Renthe-Finks Udtalelser til Udenrigsministeren om paatænkte Indkaldelser.

Vi aftalte at opretholde højeste Alarmberedskab for de sønderjydske Styrker, Fredericia iberegnet, medens man for det øvrige Land gik ned til næsthøjeste Trin: forhøjet Beredskab. Iøvrigt lovede jeg at give General Prior Besked, efter at der havde været Partiformandsmøde og nyt Ministermøde.

De af General Prior paatænkte Troppeforskydninger var ifølge Generalkom-mandoens Beretning: Bemyndigelse for Jydske Division til at forskyde Tropperne efter Behov, bl. a. Luftværnsbatterierne i Sønderjylland hen til det nærmeste Fodfolk for at beskytte dette og selv være dækket (deres nuværende Standpladser var kendt af Tyskerne), Styrken fra Odense til Fredericiaegnen, Styrken i Sønderborg (undtagen en lille Vagtstyrke) til Aabenraaegnen, Styrker frem mod Grænsen (ca. 1 km fra denne) til Støtte for Grænsegendarmerne.

I sine skriftlige Bemærkninger udtaler General Prior, at Regeringen havde forbeholdt sig Afgørelsen med Hensyn til alle vigtigere Spørgsmaal, bl.a. Trop-pernes Placering i store Træk (A. Nr. 13). Ud fra Generalkommandoens foran-staaende Bemærkninger om Generalens Forslag, der ikke blev imødekommet, fore-spurgte Kommissionen Generalen, hvornaar denne almindelige Regeringsafgørelse var truffet - */* jfr. ogsaa herom Generalmajor Stemann (St. 103), - og hvor detailleret man opfattede dette om Placeringen. Bestemmelsen herom blev, oplyste Prior, truffet i September 1939 straks ved Indkaldelserne, og der forhandledes med Udenrigsministeren, naar Ændringer skulde foretages i Kantonnementerne. I Begyndelsen af April drøftedes Anbringelsen af en større Styrke i Sønderjylland, men Udenrigsministeren ,,vilde ikke have dem for sydligt", vi andre vilde gerne have dem saa sydligt som muligt (St. 427).

Bemærk: Kantonnementer: Privat indkvartering.

Side 43

Om den af Prior ønskede Flytnïng af Luftværnsbatterierne udtaler General-kommandoen:

- Ministeren var dog utilbøjelig til at flytte Luftværnsbatterierne og ønskede derimod et af dem anbragt paa Rømø, for at Tyskerne ikke skulde bebrejde os, at vi ikke gjorde, hvad vi kunde, for at hindre engelske Neutralitetskrænkelser under Flyverangreb paa Sild. Chefen for Generalkommandoen, der var en principiel Modstander af en saadan Detachering, saa længe Kanonantallet ikke var væsentligt forøget, foreslog, at man i det mindste nøjedes med 2 Kanoner paa Rømø og beholdt de to andre ved Ballum. Da Transporten til Rømø var yderst vanskelig, tilbød Viceadmiralen at undersøge, om Flaaden kunde hjælpe hermed.

Sluttelig hedder det ,,indstillede Chefen for Generalkommandoen paany indtræn-gende, at man indkaldte Sikringsstyrke, og tilføjede, at senere kunde det blive endnu vanskeligere, hvilket Ministeren indrømmede. Et Svar blev stillet i Udsigt efter Mødet med Partiformændene (Kl. 20.00) og et derpaa følgende Ministermøde (Kl. 21.00)."

Om Gennemførelsen af den i Samraad med Forsvarsministeren af Ministeren omtalte Aftale om Slækkelse af Beredskabet (bortset fra Sønderjylland) hvorvidt denne Aftale betragtedes som en Bemyndigelse eller en Ordre til General Prior (St. 688) oplyser Generalkommandoen videre:

Da det viste sig, at den fjendtlige Motorkolonne øjensynligt traf Forberedelse til at overnatte Syd for Grænsen uden at overskride denne, besluttede General-kommandoen ligeledes at give de danske Tropper Hvile for Natten og befalede derfor i Tiden mellem Kl. 19.00—20.00:

,,Fra Modtagelsen af denne Ordre og indtil ny Ordre: ,,Forhøjet Beredskab", jfr. Feltreglement I. A., Pkt. 285, i den Udstrækning, de i Reglementet givne Bestem-melser kan bringes i Anvendelse uden at ændre i de øjeblikkelige Indkvarterings-ordninger og det nuværende Udstyr med Train.

Befalede Udrykninger til særlige øvelser, Skydninger m. m. bortfalder, indtil videre. 9. April daglig øvelse i Nærheden af Kantonnementsomraadet, saaledes at der til enhver Tid er hurtig og sikker Forbindelse fra Chefskvarterets Telefonvagt til Øvelsesstyrken".

Godt Halvdelen af Styrken var i øvrigt, oplyses det, indkvarteret paa Kaserne og var alene derved i meget højt Beredskab. ,,Forhøjet Beredskab" er det højeste Beredskab efter Alarmberedskab, og det defineres som følger:

,,Tjenstfri Befalingsmænd og Mandskab skal forblive inden for Afdelingens Omraade og, naar det er mørkt, være i deres Kvarter. Tilladelse til at afvige herfra kan kun gives af Divisionen.

Der anvendes fortrinsvis færre og større Kvarterer (for Delinger m. fl.). Der kan hviles afklædt, men Vaaben, Udrustning og Lygter eller andet Lys holdes saaledes klar, at der selv i Mørke i korteste Tid kan gøres færdig til Udrykning. Er Bagagen (Tornystre m.v.) udleveret, skal den fra Mørkets Frembrud være gjort rede til hurtig Aflevering. Fægtningstrainets Køretøjer holdes pakkede, saa længe det er mørkt. Heste afsadles og afseles, men hurtig Opsadling og Forspænding skal være forberedt; der skal brænde Lys i Staldene (afblændet udadtil) hele Natten.

Alarmordonnanser afgives fra samtlige Kvarterer til nærmest foresatte Chefs Kvarter. I alle Chefskvarterer skal der være Telefonvagt Døgnet rundt".

Side 44

Under den af den daværende Chef for 5. Regiment, Oberst Harrel, i Mødet den 1. August stedfundne Afhøring fremkom den yderligere Oplysning, at der ved Udsendelsen af fornævnte Ordre om Nedgang fra ,,Alarmberedskab" til ,,Forhøjet Beredskab" til 5. Regiment tilføjedes følgende ,,Notits": "Der skal ikke samles i større Kvarterer. Stabene i Garnisonerne, Telefonvagt + vagthavende Officer, og i øvrigt skal Personellet kunne tilkaldes med 1 Times Varsel". (St. 326).

Om denne Notits oplyser General Prior, at han maa gaa ud fra, at det er en Tilføjelse fra sjællandske Division til Ordren (St. 433). General Gørtz hævder, at det maa være en Ordre fra Generalkommandoen, der mildner det forhøjede Beredskab og skyldtes, at Mandskabet maatte sendes ud i Kvartererne for at faa Middagsmad, idet de var indkvarteret i Kantonnementerne med Bespisning (St. 490).

Med Udgangspunkt i en for Kommissionen foreliggende Skrivelse af 20. December 1940, hvori bl.a. staar, at Krigsministeriets 1. Kontor ikke kunde ,,tilbageholde en Bemærkning nu, at det synes lidet indlysende at være rigtigt, at man 8. April nedsætter Beredskabet, naar Fjenden staar umiddelbart ved Grænsen o.s.v.", udbad Kommissionen sig Generalløjtnantens Udtalelser, ligesom man yderligere forespurgte om det tilsyneladende selvmodsigende i, at Generalen, samtidig med at han forlanger større Styrker inde, naar dette ikke imødekommes, nedsætter Alarmberedskabet (St. 428—431). Heroverfor hævdede Prior, at det var en ren militær Betragtning, bygget paa et langt militært Livs Erfaring, som førte ham hertil: Der var endnu ikke Krig i Landet, der maatte spares paa Soldaternes Kræfter, og en Del laa jo i Kaserner og var i Forvejen i Alarmberedskab (St. 429—430).

Under Hensyn til den særlige Trusel mod Landegrænsen gav Generalkom-mandoen Jydske Division Ordre til for de sønderjydske Afdelingers Vedkommende at træffe særlige Anordninger for Beredskabet efter egen Bestemmelse. Divisionen opretholdt herefter ,,Alarmberedskab" i Sønderjylland.

Om denne Ordre, der syntes at stride imod den foreliggende Aftale mellem Forsvarsministeren og General Prior, hvorefter der skulde opretholdes Alarmberedskab i Sønderjylland, henvises til de stedfundne Afhøringer af General Prior og Stabschefen for Jydske Division, efter hvis Forklaringer Divisionen som en selvstændig Myndighed ikke kunde misforstaa og heller ikke misforstod Forholdet. (Prior St. 429, 430 og 432, Busch St. 396, jfr. endvidere Hartz St. 551).

Om de samme Aften indløbende Meldinger til Generalkommandoen oplyser denne endelig, at det af disse fremgik, at Motorkolonnen var echelonneret langs Vejen Flensborg—Slesvig—Rendsborg med Tyngden ved Inningstedt (Sydvest for Slesvig), at der ridende Syd ud af Flensborg var set Ca. 100 Ryttere, samt at der ventedes 28 Troppetog til Flensborg (formentlig marcherende Dele af 1. Division).

Om det den 8. April Kl. 20 afholdte Møde mellem Partiformænd og Ministre og de her stedfundne Drøftelser om Troppeforskydninger og Indkaldelser og om Forsvars-ministerens, Udenrigsministerens samt Partiernes Stilling her henvises til neden-staaende Afsnit V. Partiformandsmødet med Stats-, Udenrigs-, Forsvars- og Finans-ministeren Mandag den 8. April Kl. 20.

Om det derefter følgende Ministermøde Kl. 21.30 oplyser Alsing Andersen, at der her blev givet Referat fra Partiformandsmødet.

Side 45

Under Ministermødet kaldtes Forsvarsministeren ud af Viceadmiralen, der gav ham de seneste Meddelelser om de tyske Flaadebevægelser, herunder om den stadig nordgaaende Trafik gennem Storebælt, medens alt var normalt i Sundet og Lillebælt. Af Ministerprotokollen fremgaar, at Forsvarsministeren i Mødet havde givet Meddelelse om, at Tropperne i Sønderjylland var i højeste Alarmberedskab, medens Styrken i det øvrige Land var paa næsthøjeste Alarmberedskabstrin.

Efter Ministermødets Afslutning mødtes Forsvarsministeren - skriver han - atter med General Prior og Viceadmiral Rechnitzer og gav Besked om, at det var besluttet ikke at foretage yderligere militære Foranstaltninger i dette øjeblik.

Om denne Regeringens Afgørelse anføres i Generalkommandoens Beretning:

Først henad Kl. 22.30 forelaa Regeringens Afgørelse efter et Ministermøde ca. Kl. 21.30, hvorefter Chefen for Generalkommandoen blev kaldt til Ministeren.

Der skulde hverken indkaldes Sikringsstyrke eller foretages Forskydninger eller Sammendragning af Tropper.*/* Generalmajor Stemann om Ansvaret for, at der ikke foretoges Troppeforskydninger (St. 104—105.

Af Partiformændene havde kun de Konservative spurgt om de militære sagkyn-diges Mening og Forslag. Ministeren havde herved nævnt Indkaldelsen af Sikrings-styrken.

Inden man skiltes, foreslog Chefen for Generalkommandoen Søværnskom-mandoen, at lade opklare med Flyvere fra Daggry Syd om Sjælland og Lolland. Dette lovede Viceadmiralen.

Hærens Flyvertropper var Kl. 20.15 blevet beordret til at have 3 Maskiner klar til Start med 1/2 Times Varsel fra Daggry den 9., og Kl. 23.25 fik Flyvertropperne Ordre til at gentage Luftobservationen ved Grænsen saa tidligt, som Dagslyset gjorde Observation mulig, idet Grænsen ikke maatte overflyves.

Som det fremgaar af fhv. Udenrigsminister Munchs Beretning, modtog han om Aftenen den 8. Zahles Indberetning af samme Dag. Munch foreviste den ikke for Stats- eller Forsvarsministeren (om Munchs nærmere Begrundelse heraf foran S. 30), og Alsing Andersen erklærede paa Forespørgsel, om han nævnte Aften var blevet gjort bekendt med den, hertil at maatte svare: ,,Nej", han havde først hørt om den senere (St. 705).

Grundet paa den urolige Situation besluttede Forsvarsministeren at overnatte i Krigsministeriet. Foruden Viceadmiral Rechnitzer, der lige fra Begyndelsen af Krigen havde overnattet i Ministeriet, forblev ogsaa Generalmajor Stemann og Kontreadmiral Hammerich i Ministeriet den Nat. Generalløjtnant Prior og Chefen for Generalstaben, General Gørtz, var efter de afsluttende Forhandlinger med Minis-teren taget til deres Hjem. (Prior til sin Bolig i Kastellet).

Da det maatte forekomme Kommissionen mærkeligt, at de to Generaler ikke, som Situationen laa Aftenen den 8. April, forblev i Generalkommandoen denne Nat, afæskede Kommissionen Generalerne nærmere Forklaring herom.

Der henvises her til Generalernes Svar i de stenografiske Referater. Prior gør Rede for sin egen Stilling, men kan ikke godkende Gørtz’ Forhold (Prior St. 443)Gørtz tog hjem, da han saa, at Prior tog hjem efter den sidste Forhandling med Ministeren (St. 495 og 484, 486), men Gørtz erklærede ikke at ville vælte noget Ansvar fra sig og udtaler: ,,hvis jeg igen kom i samme Situation, som jeg var den 8. April om Aftenen, vilde jeg med mine Erfaringer bestemt ikke tage hjem som den 8. April om Aftenen (St. 493). **/** Krigsministeriets Direktør om Generalernes Handlemaade. (Stemann St. 89 og 98).

Side 46

Om Morgenens Begivenheder beretter Alsing Andersen videre:

Der forefaldt intet, før jeg mellem Kl. 3.30 og Kl. 4.00 fik Meddelelse om den i Marinens Beretning omtalte Begivenhed med en forlist tysk Trawler i Storebælt. Denne Meddelelse gav Oplysning om, at Trawlerne benyttedes som Troppe-transportskibe, men gav jo ingen Antydning af, at noget var paatænkt over for Danmark.

Herefter gøres Rede for Telefonopringningen Kl. 4.15 fra Dr. Munch, der med-deler, at Renthe-Fink vil opsøge Munch i dennes Hjem, og Forsvarsministeren underretter herefter Statsministeren, efter hvis Anmodning han sammenkaldte samtlige Ministre til Møde i Marineministeriet. Derefter gik jeg - fortsættes det - ind til Viceadmiralen:

Her befandt Kontreadmiral Hammerich sig. Jeg sagde, at Klokken nu var ved at falde i Slag, og gav dem Udenrigsministerens Meddelelse. Hammerich havde just givet Viceadmiralen den modtagne Meddelelse om det tyske Skib, der var iagttaget fra Middelgrundsfortet. Jeg fik Forbindelse med General Stemann, der befandt sig i Krigsministeriet. Han havde lige tilkaldt General Prior og General Gørtz.

Ca. Kl. 4.30 var Meddelelserne begyndt at indløbe med korte Mellemrum fra Hærens og Marinens Efterretningskontorer: Landgang i Middelfart, Overskridelse at Grænsen ved Krusaa, Landgang i Korsør, Nyborg, Langelinie og Masnedø.

Medens disse militære Aktioner stod paa, sad den tyske Gesandt hos Udenrigsministeren og motiverede sin Regerings Note. Da denne Samtale var forbi, telefonerede Dr. Munch paany og bad Statsministeren og mig om at komme til Amalienborg saa hurtigt som muligt, da den tyske Gesandt havde erklæret, at det hastede med Svaret.

Kl. 5.15 ankom Forsvarsministeren til Amalienborg. Om Forhandlingerne og Beslutningerne her, der resulterede i, at Kongen omkring Kl. 6 gav Tilslutning til, at Kampen indstilledes, henvises til det i Alsing Andersens Beretning anførte (A. 46), og om Forsvarsministerens nærmere Begrundelse for det at ham her tagne Standpunkt gøres nærmere Rede i nedenstaaende Afsnit C.

I Generalkommandoens Beretning findes en af Generalløjtnant Prior afgiven udførlig ,,Beretning om Chefen for Generalkommandoens Deltagelse i Raadslag-ningen hos Kongen den 9. April 1940", hvortil henvises (optaget i Aktstykkerne A. 107).*/* Om en af Oberst Harrel fremsat Paastand, at General Prior var saa overvældet af Begivenhederne, at han ikke kunde handle, se de stenografiske Referater, hvori optages en paa Priors Foranledning afæsket Erklæring fra Kaptajn D.F. Petersen, der overværede et Møde i Næstved den 15. Maj (St. 467—470). Der synes dog her at være indløbet en Misforstaaelse, idet Paastanden formentlig ikke er fremsat paa nævnte Møde.

Hvad angaar Morgenens Begivenheder umiddelbart forud for Mødet paa Ama-lienborg, oplyser Generalkommandoens Beretning, at Situationen ved Grænsen i de første Morgentimer i det store og hele var uforandret. I denne Forbindelse bør dog anføres, at det at i Rigspolitichefens Rapporter fremgaar, at der Kl. 1.50 modtoges følgende Fjernskrivermeddelelse fra Aabenraa:

- ,,Division mellem Rendsborg og Grænsen synes for Størstedelen at være gaaet i Kvarter for Natten. I Hovedsagen langs Marchvejen. Tyngden Sydvest for Slesvig. Têten af Hovedstyrken tæt Syd for Flensborg. Et mindre Sikringsled synes at ligge Nord for Flensborg. En Postering nogle Hundrede Meter Syd for Grænsen. Ved Havnen i Flensborg stod Kl. 21 ca. 90 Lastvogne med Tropper. Der ses stadig en ikke ringe Trafik fra Hamborg mod Nord. Divisionen gør Indtryk af at være en Linie-division, en. 70 pCt. af Mandskabet er helt unge. Der er vistnok kun et Artilleri-regiment, let. Divisionen er en typisk I. D. paa Motorvogne, idet Vognmateriellet er uensartet og for en stor Del udskrevet.

Side 47

Deutsche Reichspostomnibusser i Flensborg ligger i Aften med Ordre til at holde sig klar til Kørsel med Tropper fra Banegaarden. Der ventes 22 eller 28 Trans-porttog i Nat. De vestlige Veje synes fri for Tropper. Grænsen fra Pebersmark er blevet forstærket med Mandskab fra Danzig i Eftermiddag." -

Denne Melding fra Ritmester Lunding modtoges af Generalstabens Efterretnings-sektion Kl. 1.50 (Nordentoft St. 66). Den befordredes videre til Generalstabschefen, Gørtz, der dog ikke lod Meldingen gaa videre til General Prior, idet den efter hans Skøn ikke havde øjeblikkelig Interesse. (Gørtz St. 493).*/* Krigsministeriet (General Stemann) har heller ikke modtaget Meldingen (St. 88).

Om Situationen senere anføres det i Generalkommandoens Beretning:

Da Klokken blev 3.30, meldtes til Generalstabens Efterretningssektion fra Grænsen om stærk Motorlarm langs Strækningen fra Rends til Aventoft. Fra Aventoft kunde man høre Kommandoraab m.m. Indtrykket var, at der var kommet motoriserede Tropper frem i det paagældende Rum. Om den østlige Hovedvej syntes Situationen uforandret.

Kl. 4.25 meldtes til Efterretningssektionen, at tyske Tropper havde overskredet Grænsen ved Krusaa Kl. 4.15, og straks efter (Kl. 4.30) fik Efterretningssektionen fra Søværnskommandoen Melding om, at tyske Tropper var gaaet i Land i Middelfart, Assens og Nyborg. Noget senere indløb ogsaa Melding om tysk Landgang i Korsør.

Direktøren for Krigsministeriet telefonerede Kl. 4.30 til Chefen for General-kommandoen og meddelte, at et tysk Skib med Tropper var løbet paa en Mine i Langelandsbæltet; Direktøren bad Generalløjtnanten komme til Krigsministeriet. Inden Samtalen sluttede, indløb Melding om tysk Landgang paa Fyn. Til denne Melding bemærkede Chefen for Generalkommandoen: ,,Saa maa vi mobilisere". Kl. 4.45 kørte Chefen for Generalkommandoen fra Kastellet til Krigsministeriet og indtraf her Kl. 4.57. Til Stede var Forsvarsministeren, Viceadmiralen og Direktøren for Krigsministeriet. Generalstabschefen, Gørtz, var tilsagt, men ikke kommet.

Chefen for Generalkommandoen modtog her Meldinger, der var indløbet til Generalstabens Efterretningssektion Kl. 4.40 om, at tyske Tropper havde overskredet Grænsen i hele dens Udstrækning, samt om Landgang i Korsør, ligesom det oplystes, at den tyske Minister var hos Udenrigsministeren, og at Ministrene samt de to Værnschefer skulde give Møde paa Amalienborg hos Kongen.

Der indløb nu Melding om tysk Landgang paa Langelinie.

Inden Afgangen bad Chefen for Generalkommandoen Kl. 5.10 Direktøren for Krigsministeriet sørge for, at der blev udtelefoneret Orientering samt følgende Ordre til Livgarden (Kasernen og Amalienborg): ,,Klar til Modstand", samt at alle Garni-sonerne blev alarmeret. Ordren udgik i Tiden Kl. 5.15—6.00. Selv telefonerede Chefen for Generalkommandoen Kl. 5.20 fra Krigsministeriets Portnerloge til Chefen for Hærens Flyvertropper i Værløse og befalede, at Flyverne skulde afgaa fra Flyvepladsen og beordre alle Afdelinger paa Sjælland til at gøre Modstand.

Obersten meddelte, at Flyverne allerede af ham selv havde faaet Befaling til at afgaa.**/** Jfr. nærmere herom S. 55.

Efter Mødet hos Kongen kørte Chefen for Generalkommandoen Kl. 6.10 sammen med Viceadmiralen og Forsvarsministeren til Krigsministeriet, hvor Direktøren for Ministeriet tilbød at lade de fornødne Ordrer udgaa, og Chefen for Generalkom-mandoen bragte Kl. 6.20 følgende Redaktion af Ordren til, at Modstand mod de tyske Tropper skulde ophøre, i Forslag: ,,Efter Regeringens Ordre maa der ikke ydes Modstand mod de tyske Tropper".

Fra Kl. 6.25 udtelefoneredes Ordren; men først Kl. 7.00 lykkedes det at faa Forbin-delse med Jydske Division.

Side 48

Om Forholdene i Jylland var der Kl. 5.40 indløbet Melding om, at Styrken ved Søgaard stadig kæmpede, og at Haderslev Garnison havde besat en Stilling i Hader-slev Sydkant.

Paa Sjælland havde Garnisonskommandanten i Vordingborg Kl. ca. 5.30 meldt, at fremmede Faldskærmstropper var gaaet ned paa Masnedø.

For at kunne forstaa Begivenhederne den 9. April var det - anføres det i General-kommandoens Beretning — ,,nødvendigt at kende Betingelserne for det Forsvar, der forelaa paa denne Dag", og herom oplyses nærmere: Styrken af værnepligtige under Fanerne udgjorde den 9. April:

Med ca.11 Mdrs. Uddannelse: Sjælland 3.300, Jylland-Fyn 3.300 = 6.600

Med og under ca. 6 Mdrs. Uddannelse: Sjælland 4.250, Jylland-Fyn 3.700 = 7.950

Hele Landet i alt: 14.550

Nonkombattanter: Sjælland 1.200, Jylland-Fyn 850 = 2.050

En Del af Styrken havde efter Krigsministeriets Bestemmelse 8 Dages Orlov. Af syge maa regnes ca. 7 pCt.

Hjemsendt med Uniform, men uden Vaaben, var Aargangene 1934—38 eller ca. 30.000 Mand. Det var Tanken at indkalde dem under truende Forhold.

Rekrutterne var underbragt i Garnisonerne, saaledes at deres Uddannelsesvilkaar var de bedst mulige - de egentlige Beredskabsenheder dels i rimelig Nærhed af Mobiliseringsstederne (Hovedmassen af Artilleriet), dels holdt sammen i Grupper øst for Præstø (sjællandsk Fodfolk og hestetrukket Artilleri samt Dele af Garde-husarregimentet), om Søgaard (Cyklistbataillonen og et motoriseret Afværgekom-pagni), i Vendsyssel (en svag Bataillon af 3. Regiment, jfr. foran) og Syd for Vejle (Resten af de jydske Fodfolksregimenters Beredskabsstyrker og 8. Artilleriafdeling).

Detacheringer til Vagter og lign, var undgaaet, idet Styrken af uddannet Fodfolk egnet til saadan Tjeneste (Rekylgeværkompagnier) var overordentlig ringe (paa Sjælland ialt 6 Kompagnier à 65-120 værnepligtige*, foruden Livgardens Vagt-kompagni, - i Jylland-Fyn: 4 Kompagnier à ca. 110-120 værnepligtige**, foruden 2 Rekylgeværkompagnier à ca. 115 værnepligtige *** hørende til Bataillonen i Vendsyssel). */**/*** Kornetter, Korporaler, Underkorporaler og menige.

Styrkefordelingen var gældende siden Hjemsendelserne i Slutningen af Januar 1940 og var befalet ændret fra Afslutningen af Rekrutternes Uddannelse pr. 15 .April 1940. Efter Ministeriets Bestemmelse skete der ingen Ændringer i Løbet af den 8. April.

Der omtales herefter de i Tidens Løb af Chefen for Generalkommandoen fremførte Forslag, som ikke kom til Udførelse:

,,Der var ikke" - udtales det - ,,som af Chefen for Generalkommandoen gentagne Gange foreslaaet - saaledes mundtligt den 1. November 1939 og skriftligt den 4. November 1939 af Generalmajor Prior skriftligt den 23. December 1939 og 16. Januar 1940 af Generalkommandoen, mundtlig den 2. Februar 1940 i 8 Mands Udvalget og den 6. April og 8. April over for Ministeren af Chefen for Generalkommandoen - foretaget nogen Forøgelse af den tjenstgørende Styrke med genindkaldt Mandskab.

Der var ikke, som af Generalkommandoen senest skriftligt den 21. December 1939 samt af Chefen for Generalkommandoen den 2. Februar 1940 mundtligt over for 8 Mands Udvalget foreslaaet, foretaget Forstærkningsarbejder til Støtte for Forsvaret, der saaledes overalt blev ført paa aaben Mark uden Dækning for Tropperne.

Side 49

Der var ikke som foreslaaet ved samme Lejlighed, truffet Forberedelse til Spær-ring af Veje eller Sprængning af Broer.

Til Luftforsvar af København raadede man kun over 4 ældre Batterier i Stilling samt en Del Rekylgeværer og ældre Lyskastere paa Tagene, alt dog uden Mandskab og Rammer, der først kunde være til Raadighed ved en Genindkaldelse.

Desuden havde Luftværnsregimentet 16 Stk. 75 mm L/49 Luftværnskanoner og 4 Korrektører samt 26 Stk. 20 mm Maskinkanoner, men til Bemanding af en Del af dette Materiel raadede Regimentet kun over ca. 40 Befalingsmandselever, 10. og 13. Artilleriafdelings Rekrutter, samt over det ved 10. Artilleriafdelings Gruppefører-kursus tjenstgørende Mandskab.

Paa Grund af den ringe Mandskabsstyrke og Mandskabets utilstrækkelige Uddan-nelse (Rekrutterne - ialt 600 Mand - var indkaldt den 15. Februar d. A. og havde endnu ikke deltaget i Skarpskydning) var et improviseret Forsvar udelukket.

Først ved Formering af en Sikringsstyrke kunde 5 moderne Batterier fra 10. og 13. Artilleriafdeling bringes til Anvendelse.*/* I Løbet af 1940 paaregnede man yder-ligere 2 tilvirkede og 3 købte Batterier med 75 mm Luftværnskanoner samt 24 Stk. 20 mm Kanoner. Bemærk: Jvf. regeringens bevilling i januar.

Kystdefensionen havde overhovedet ikke moderne Luftværnsskyts.

Til Løsning af Neutralitetsopgaver i Sønderjylland var opstillet 2 Batterier à 3 Stk. 75 mm L/49 Luftværnskanoner og 1 Batteri à 2 Stk. 75 mm L/49 Luftværnskanoner; desuden havde hvert Batteri 3 Stk. 20 mm Maskinkanoner.

Der var ikke, som af Chefen for Generalkommandoen den 8. April foreslaaet, iværksat en Luftmeldetjeneste. Bemærk: Fordi generalkommandoen skulle, men ikke ville medvirke.

Der var ikke, som af Chefen for Generalkommandoen den 8. April foreslaaet, fore-taget nogen Koncentration af Tropper mod Linien Aabenraa—Frederioia, Frem-skydning af Tropper mod Grænsen til Støtte for Grænsegendarmeriet eller Sam-mendragning af Tropper til snævrere Kantonnementer.

Endelig havde Grænsegendarmeriet som anført**/** jfr, om Grænsegendarmeriet S. 64, faaet en Ordre, der stred mod den hidtil paatænkte og planlagte Anvendelse af det.

Kun Beredskabet var blevet forøget.***/*** Det indenlandske Efterretningsvæsen har siden September været sat i Beredskab.

Der var beordret Ammunition udleveret.

Magasiner til Rekyl- og Maskingeværer var opladede; Ammunitionskøretøj er pakkede.

En Del af Afdelingerne havde suppleret deres Train med lejede Køretøjer, medens andre havde truffet Forberedelse dertil.

Kl. ca. 23.30 blev Sjællandske Division beordret til at have en Officer i Divisionsstabens Kontor, medens de øvrige skulde kunne tilkaldes. Ved de øvrige sjællandske Myndigheder skulde der være Telefonvagt, der kunde tilkalde Stabens (Korpsets) øvrige Personale med kort Varsel.

For Jydske Division gjaldt den Kl. 19.20 af Generalkommandoen udgivne Ordre.

Det var under disse yderst vanskelige Forhold, at de danske Tropper den 9. April Morgen maatte modtage Angrebet.

I den Generalløjtnant Prior afæskede skriftlige Redegørelse har han som Hoved-punkter ønsket at fremhæve følgende:

- Regeringen forbeholdt sig Afgørelsen med Hensyn til alle vigtigere Spørgsmaal, saasom Indkaldelse og Hjemsendelse og herigennem Styrkens Størrelse og Uddan-nelsestid, Troppernes Placering i store Træk, Forstærkningsarbejder og Bered-skabet.

- Efter Hjemsendelsen den 16. September 1939 var Sikkerheden gjort afhængig af rettidig Genindkaldelse af de med Uniform hjemsendte.

— Ved ikke straks at gøre mig bekendt med Indberetningerne fra Gesandten og Marineattacheen i Berlin har man gjort det umuligt for mig rettidigt at vurdere Faren og foreslaa de nødvendige Foranstaltninger, Indkaldelse af Sikringsstyrke, Mobi-lisering m. m.

- Generalkommandoen maatte gaa ud fra, at Søværnet havde draget Omsorg for Københavns Sikring mod Overrumpling fra Søsiden. Side 50.

Hvad angaar de udstedte Forholdsordrer, henvises til de i Aktstykkerne optrykte: Generalkommandoens Forholdsordre at 6. September 1939 (A. 103) og General-kommandoens almindelige Forholdsordre for Detachementer og Vagter under Neutralitetsforhold (A. 105), hvortil kommer Forholdsordrerne over for fremmede militære Luftfartøjer.*/* Ikke optrykt.

Det vil af Forholdsordrerne ses - bemærker Generalkommandoen - ,,at et direkte Angreb paa dansk Omraade, naar fjendtlig Hensigt var utvivlsom, uden nærmere Ordre skulde imødegaas med alle til Raadighed staaende Midler."

Af de stenografiske Referater fremgaar imidlertid, at enkelte Troppeførere alligevel har ment sig foranlediget til at udbede sig Forholdsordrer (Harrel St. 304—305). Prior fremhæver det overflødige heri, og Svaret, de fik, var altid: ,,Hold jer til jeres Forholdsordre" (Prior St. 442).

I Generalkommandoens Beretning findes en Redegørelse for de ved hver enkelt af Hærens Afdelinger stedfundne Begivenheder. Det fremgaar heraf, at Alarmering har fundet Sted paa forskellige Tidspunkter, flere Garnisoner blev saaledes først alarmeret Kl. 6 Morgen, omtrent paa det Tidspunkt, da Kongen standsede Kampen foran Slottet. General Prior hævdede her overfor, at det, der afholdt ham fra at foretage tidligere Alarmering bl.a. før sin Bortkørsel fra Kastellet**/** Jfr, herom Oberst Harrel (St. 311) - var den Omstændighed, at han saa vilde være kommet senere til Ministeriet; og det maatte tage lang Tid at foretage Telefonering til de mange Afdelinger, det drejede sig om. Det var en ganske ekstraordinær Foranstaltning, at det var Krigsministeriets Direktør, der efter Priors Ordre foretog Alarmeringen, men han havde ,,alle Telefonnumrene ved Haanden". Opgaven var Generalstabschefens (Gørtz), men denne naaede som bekendt ikke at komme frem til Ministeriet (Prior St. 452).

Om Muligheden for tidligere Alarmering erklærede General Gørtz paa Forespørgsel, at man først maatte have haft et Grundlag, præparere det i Forvejen og sige som Generalen udtrykte sig: - I Morgen maa I regne med, at der sker Grænseoverskridelse, og samtidig sige til dem: Efter Regeringens Ordre maa I intet foretage - det kunde man ikke gøre! Og en Forholdsordre om, at Grænseover-skridelse automatisk skulde udløse Opringninger til de forskellige Garnisoner, vilde kunne skabe den Uro, som Regeringen netop vilde undgaa, men rigtigt var det, at i det øjeblik, Grænseoverskridelse fandt Sted, kunde og skulde Generalkommandoen ,,handle uden Baand af nogen Art" (Gørtz St. 493—494).

Om Udviklingen af Situationen Landet over den 9. April ved de forskellige Hær-afdelinger anføres nedenstaaende paa Grundlag af Generalkommandoens Beret-ning, og hvad der i øvrigt foreligger for Kommissionen, bl. a. ved de mundtlige Afhøringer:

Overrumplingen at Kastellet begyndte Kl. 4.55 og skete paa den Maade, at Indbrudet foregik samtidig gennem Norgesporten og Sjællandsporten og formentlig ogsaa fra den indre Vold mellem de to Porte.

Side 51

Kl. ca. 4.50 kørte Generalløjtnant Prior ud fra Generalkommandobygningen. Kl. 5.00 til ca. 5.30 alarmerede Stabschefen hos Kommandanten i København, Ritmester 0.A. Friis fra sit Hjem en Række Personer og Institutioner. (A. 63). Om hvorvidt Opretholdelsen af ,,Alarmberedskab" (der som foran bemærket bl.a. for Kastellets Vedkommende nedsattes til Forhøjet Beredskab) kunde have hindret en Overrumpling samt om Aarsagen til, at Generalløjtnanten ikke ved sin Bortkørsel fra Kastellet alarmerede Kastellets Besætning (St. 444).

a. Divisionsstaben. Divisionen alarmeredes - som det fremgaar af General-kommandoens Beretning, hvortil i øvrigt henvises — Kl. 5.15. At tidligere Alarmering burde have fundet Sted, og det ejendommelige i, at den fungerende Divisionschef, Stabschefen ved Divisionen, først møder Kl. 7.00, erkender Generalløjtnanten ,,fore-kommer mærkeligt", og han begrunder nærmere paa Forespørgsel, hvorfor han ikke havde ladet foretage Undersøgelse heraf. (St. 447).

b. Livgarden. Livgardens Styrker laa dels paa Livgardens Kaserne, dels paa Amalienborg, paa Jægersborg Kaserne og i Høveltelejren. Fra Livgardens Kaserne sendtes ca. 40 Mand som Vagtforstærkning til Amalienborg, i hvis Nærhed Kamp-handlinger fandt Sted. (A. 66).

c. 1. Regiment. Styrkerne laa i Kastellet og i Høvelte- og Sandholmlejren og en Del i Kantonnement. (A. 67).

d. 4. Regiment. Oberst H. Bennike. Regimentsohef, Oberst H. Bennike. Styrkerne laa i Roskilde, Holbæk og i Kantonnement. Efter Regimentschefens Ordre afmar-cherede, da Regimentet blev alarmeret, 11. Bataillon til Helsingør, idet — som det oplyses — Regimentschefen besluttede at forlade Roskilde med størst mulig Styrke af Regimentet for at undgaa at blive taget til Fange af Tyskerne, og Obersten valgte at gaa til Nordsjælland for om muligt at komme i Forbindelse med derværende danske Styrker.

Ved Ankomsten til Helsingør havde Regimentschefen — hedder det videre (A. 68) — faaet den Opfattelse af Situationen, at Sverige ogsaa var i Krig, og da Obersten troede, at Danmark havde opgivet at gøre Modstand, besluttede han at føre saa meget som muligt af 11. Bataillon over til Sverige for at kæmpe videre dèr, hvorfor han afgik med Stab og 1. Kompagni med Færgen fra Helsingør Kl. 10.05. Senere afgik Opmaalingsskibet ,,Freja" med yderligere 1 Deling.

Kommissionen har i Krigsministeriet anmodet om samtlige Sagens Akter, og i Mødet med Generalløjtnant Prior den 3. August forespurgte man om, hvorledes Generalen begrundede, at man har kunnet undlade at rejse Tiltale mod Oberst Benike i Anledning af hans Overflytning af Tropper til Sverige, og at man har kunnet undlade at rejse Tiltale mod de andre i Episoden implicerede.

Generalen betegnede Obersten som en ,,ualmindelig energisk og handlekraftig Officer," der handlede efter Konduite, da han efter Overfaldet ansaa Danmark som værende i Krigstilstand med Tyskland. Obersten troede, ,,at Sverige ogsaa var blevet overfaldet og vilde fortsætte Kampen sammen med den svenske Hær. Hvis Sverige havde været i Krig, vilde mange bagefter have rost ham". ,,Derfor gik jeg" — udtalte Prior — ,,i Brechen for ham og fik Ministeriet til at undlade at straffe ham".

Der havde været en Undersøgelse i Sagen, men General Prior havde ,,fraraadet at fælde Obersten", og Ministeriet stoppede Sagen. (St. 448).

Side 52

e. 5. Regiment. Chef Oberst V.0. Harrel. Styrker i Vordingborg, Slagelse og i Kantonnement.

Vedrørende Styrkerne i Vordingborg og i Kantonnement henvises til General-kommandoens Beretning (A. 70), hvor der nærmere gøres Rede for de af Regimentschefen trufne Foranstaltninger, efter at der Kl. 5.20 er indløbet Melding fra Masnedøfortet om, at fremmede Faldskærmstropper gik ned paa Masnedø. (Om disse Tropper kunde have været tilintetgjort, Prior St. 431).

Styrkerne i Slagelse alarmeredes Kl. 5.00, efter at Melding var indgaaet fra Politimesteren i Korsør om tysk Landgang i Korsør. Om Grunden til, at Alarmering af sjællandske Tropper først sker Kl. 5.10 fra Generalkommandoen (Prior St. 451).

I øvrigt henvises til de stenografiske Referater i Mødet den 1. August, hvor Regimentschefen gav Møde for Kommissionen og i Forbindelse med en Række Oplysninger, der var ønsket indhentet hos ham, gjorde nærmere Rede for sine Dispositioner. (St. 297 if.).

Naar Kommissionen havde bedt Oberst Harrel komme til Stede, var det i Anledning af en af ham mod Hærledelsen rettet meget stærk Kritik. I det Kommissionen fra Krigs-ministeriet tilstillede Materiale findes en omfangsrig Sag: Harrel-Sagen. Af denne fremgaar bl.a., at Obersten paa et Møde i Næstved den 15. Maj 1940 overfor Chefen for Generalkommandoen W.W. Prior, har udtalt, ,,at hvis den danske Hær igen skal kunne bygges op — under Forudsætning af at Landet igen bliver frit — vil det ikke kunne ske under den nuværende Hærledelse, der ganske mangler Tillid i Hæren, hvorfor det var nødvendigt for Hærens eventuelle Fremtids Skyld, at Chefen for Generalkommandoen og Chefen for Generalstaben tog deres Afsked".

Da Obersten mente at burde underrette General Gørtz om disse sine Udtalelser, tilskrev han Dagen efter, den 16. Maj, Generalstabschefen og heri præciserer han nærmere følgende:

De sjællandske Styrker — som Obersten for Størstedelen havde Kommandoen over — fik ikke den 8. April, da der blev befalet Alarmberedskab, nogen Efter-retning om Tropperne Syd for Grænsen, trods det at Generalstaben var vidende herom.

Da ,,Alarmberedskabet" nedsættes til ,,Forhøjet Beredskab" men ikke var det, idet Tropperne laa i Enkeltmandskvarterer, fik man heller intet at vide, men maatte formode, at Situationen nu var betrygget, og tilføjer han, ,,herved er vi blevet ført bag Lyset".

Generalstaben sørgede ikke for den ringeste Observation paa de Steder, hvor Fjenden kunde sejle lige ind, og en fremrykkende fjendtlig Kolonne blev ikke meldt ,,en eneste Gang under 40—50 km Kørsel ad Landevejen gennem dansk Land".

Som ,,Klimax" kommer endelig — udtaler Obersten - ,,at heller ikke, da General-staben vidste, at nu var Fjenden gaaet over Grænsen, blev dette meddelt os, der paa Sjælland stod i forreste Linie". Var Meddelelsen kommet frem Kl. 4—4.15, oplyser han, - ,,kunde vi have staaet klar, inden Fjenden naaede frem og inden Faldskærmstropperne gik ned. Vordingborggruppen kunde uden Vanskelighed have hindret Fjenden i at komme over Storstrømsbroen, og Slagelsestyrken — suppleret med de 2 Eskadroner — med Lethed have kastet den Styrke, der gik frem fra Korsør".

Man havde ved denne Fremgangsmaade, skriver Obersten, ,,bedraget os for vor Ret til at kæmpe for vort Land".

Side 53

Efter Modtagelsen af denne Skrivelse fremsendte Generalstabschefen (Gørtz) den til Chefen for Generalkommandoen (Prior) med Anmodning om ,,retslig Under-søgelse af mit tjenstlige Forhold i Relation til de af Chefen for 5. Regiment mod mig rejste Beskyldninger for Forsømmelighed.

Jeg skal tilføje, at jeg fuldt ud vedstaar min omkring Midten af Maj d. A. fremsendte Ansøgning om Afsked; men jeg ønsker ikke Afsked under Vilkaar, der af udenforstaaende kunde udlægges som paatvunget Afsked paa Grund af Aarsager, som de af Chefen for 5. Regiment anførte, og maa derfor ønske den retslige Under-søgelse gennemført, forinden endelig Afgørelse tages til min Afskedsansøgning. København, den 17 Maj 1940, sign E. Gørtz

Chefen for Generalkommandoen, Prior, fremsendte Oberstens Skrivelse med foranstaaende til Krigsministeriet med følgende Paategning:

- "Under en Samtale med mig den 15. ds. har Oberst Harrel rettet de samme Beskyldninger mod mig som mod General Gørtz.

Da jeg som Chef for Generalkommandoen ønsker at overtage det fulde Ansvar for de af Generalkommandoen den 8.—9. April trufne Foranstaltninger, indstiller jeg, at Krigsministeriet lader foretage retslig Undersøgelse af mit Forhold før og under de den 9. April stedfundne Begivenheder. København den 17 Maj 1940, sign W.W. Prior"

Som det fremgaar af det omfangsrige Materiale, der foreligger vedrørende Sagen, har Krigsministeriet afæsket Generalerne Prior og Gørtz embedsmæssige Erklæringer, hvori disse Punkt for Punkt svarer paa Oberst Harrels Angreb, ligesom Generalauditøren og Oberst Harrel paany har afgivet skriftlige Indlæg.

Senere har Obersten i en Artikel i ,,Militært Tidsskrift" Nr. 1/1941 bl.a. skrevet, at ,,det var som bekendt de ,,Menige, Sergenterne og Løjtnanterne" og ikke, som ligeledes bekendt, Generalstaben, der den 9. April frelste den danske Soldats Ære".

For sin Artikel i ,,Militært Tidsskrift" fik Obersten paa General Priors Initiativ en Misbilligelse al Ministeriet (St. 455), og han afskedigedes, da han fyldte 60 Aar. Obersten fik ikke — hvad han anmodede om — Meddelelse om Grunden til Afskedigelsen, og om denne kan anses faldende tidligere end normalt for Oberster, naar ikke Grunde forelaa, samt om paa hvis Initiativ Krigsministeriet foretog Afskedigelsen, hvorom modstridende Vidnesbyrd foreligger, henvises til de stenografiske Referater (Harrel St. 321, Stemann St. 114, Prior St. 455 og Gørtz St. 498).

Hele Harrel-Sagen er dog - efter hvad den daværende Direktør for Krigs-ministeriet, Stemann, i Kommissionens Møde den 18. Juli oplyste - ikke endelig afgjort. ,,Der svæver stadigvæk" oplyste Generalmajoren -- ,,en sidste Resolution, som gaar ud paa, at Spørgsmaalet om General Priors og General Gørtz’s Forhold vil blive taget op, naar Tyskerne er ude at Landet. Det er det sidste, der er i denne Sag". (St. 114).

Side 54

Under den af Oberst Harrel stedfundne Afhøring kom man, som det fremgaar at Referaterne, bl.a. ind paa hans Beklagelse over ikke at være kommet til at kæmpe Morgenen den 9. April. Om dette Spørgsmaal havde General Prior i sit foran omtalte Modindlæg bl.a. udtalt:

,,Jeg maa paa det bestemteste protestere imod, at jeg har forhindret (,,bedraget for", ,,berøvet") Tropperne en Pligt eller Ret til at kæmpe.

Krigsministeriets Forholdsordre af September 1939, der paabød Imødegaaelse af Angreb, hvis fjendtlig Hensigt var utvivlsom, uden nærmere Ordre, tog netop Sigte paa en Situation, hvor Generalkommandoen eller Divisionen ikke naar at gribe ind, men hvor den paa Stedet værende Fører bliver nødt til at handle paa egen Haand.

Iøvrigt er det Troppernes Pligt at adlyde de Ordrer, de faar, hvad enten disse gaar ud paa, at der skal kæmpes eller ej. I det foreliggende Tilfælde vilde Faksegruppen sandsynligvis være dirigeret mod Nord (København eller Nordsjælland) saa vidt muligt uden Kamp.

Nogen Ret til at komme i Kamp under en Krig har Tropperne selvfølgelig ikke. Regeringen vilde aabenbart under de givne Forhold overhovedet ikke have Kamp, og Størstedelen af den danske Hær naaede den 9. April ikke at kæmpe."

Om Oberstens Begrundelse for, at han, trods givne klare Forholdsordrer, henvendte sig to Gange telefonisk til Ministeriet om Forholdsordre (St. 304—305). Om Garnisonskommandanten i Slagelse (St. 441).

Foranlediget ved det andet af Oberst Harrel rejste Spørgsmaal om Grunden til, at de sjællandske Styrker ikke blev informeret om de urovækkende Meddelelser, som Generalkommandoen og Generalstaben kom i Besiddelse at de første Dage i April, oplyser General Prior, at Divisionscheferne fik de vigtigste Meddelelser, Chefen for Jydske Division omtrent alt, Chefen for Sjællandske Division noget mindre, og hvad særlig angaar den den 8. April givne Ordre til Sjællandske Division om ikke at lade Meddelelserne gaa videre til underlagte Enheder, oplyste Generalen, at dette var en speciel Ordre for denne Dag, ingen almindelig. Den var udstedt af Generalstabs-chefen (St. 427), og denne oplyser paa Forespørgsel herom, at man kun havde givet Informering for Sønderjyllands Vedkommende men ikke for Sjælland ,,for ikke at vække Uro der". (St. 495).

Om Fordelingen af Tropperne paa Sjælland, herunder Aarsagen til at Sjæl-landske Divisions Tropper var anbragt i Sydsjælland, naar det dog var Tanken at optage en Kamp i Nordsjælland, henvises til Priors Udtalelser herom (St. 451)

Om Oberst Harrels Opfattelse, at der burde have været stationeret Tropper i Korsør, og det efter hans Mening urigtige i at anbringe de sydsjællandske Styrker paa Østkysten, der var blokeret af Is, i Stedet for mod Vest (Harrel St. 314—315).

Hvad angaar den af Oberst Harrel overfor Kommissionen givne Oplysning om den Afkortning at Beredskabet, der fandt Sted i Forbindelse med Ordren om Nedgang fra Alarm-beredskab til Forhøjet Beredskab, henvises til det foregaaende.

Side 55

Endelig gav de med Harrel-Sagen til Kommissionen fremsendte Akter Anledning til Kommissionens Undersøgelse af visse Forhold ved Jydske Division, hvorom henvises til det om denne nedenfor bemærkede.

f. 1. Garderhusarregimentet. Styrkerne laa dels paa Garderhusarkasernen, dels i Kantonnement. Om en misforstaaet telefonisk Ordre fra Direktøren i Krigs-ministeriet om, ,,at Hæren ikke skulde forsvare sig" (A. 71 og St. 460).

g. 1. Feltartilleriregiment. Styrker paa Baadsmandsstrædes Kaserne, i Aved-ørelejren og i Kantonnement. (A. 73).

h. 2. Feltartilleriregiment. Styrker i Holbæk, Ringsted og i Kantonnement. (A. 74).

i. Luftværnsregimentets sjællandske Styrker. Styrker paa Artillerivejs Kaserne, i Avedørelejren og i Værløselejren. Battenet i Værløselejren korn ikke i Funktion ved Luftangrebet paa Værløse Flyveplads, da Mandskabets Uddannelsestrin ikke tillod Anvendelse af Skytset. (A.75).

k. Ingeniørregimentets sjællandske Styrker. Styrker paa Ingeniørkasernen og i Kantonnement. (A. 76).

Helsingør. Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. (A. 77)

Næstved. Rideskolen og Rytteriets Befalingsmandsskoler. (A. 77).
 

Da Alarmberedskabet den 8. April etableredes, beordredes Chefen for Hærens Flyvertropper, Oberst Førslev, til i Dagens Løb at lade Krigsflyvepladserne paa Sjælland efterse og eventuelt klargøre. Med tilsvarende Hensigt for jyske Krigsflyvepladsers Vedkommende beordredes Chefen for Jyske Flyverafdeling til Raadighed for Jyske Division fra samme Dag.

Om Alarmeringen af og Angrebet paa Værløse Flyveplads den 9. April (Kl. 5.45) henvises til Generalkommandoens Beretning (A. 77—78). Kommissionen har rettet det Spørgsmaal til Generalløjtnant Prior (St. 460), hvilke Foranstaltninger der var truffet til Beskyttelse af Hærens Flyvemaskiner i Tilfælde af tysk Overfald. Om Generalens Svar herpaa og om, hvorvidt en Ordre, udsendt allerede den 8. April, til at afgaa til Mobiliseringsflyvepladserne rundt omkring paa Sjælland kunde have reddet Maskinerne fra Ødelæggelse, hvilket Generalen bekræftede, se St. anf. Sted.

General Gørtz har udtalt sig i samme Retning og besvaret et Spørgsmaal om, hvor vidt hans Tilstedeværelse i Generalstaben i Morgentimerne den 9. April vilde have været af Betydning for en tidligere Alarmering, bekræftende (St. 495—496).

Oberst Førslev har over for Kommissionen forklaret, at han allerede den 8. April foreslog General Prior, at alt Flyvemateriel flyttedes fra Værløse Flyveplads, hvilket Forslag Generalen ikke kunde gaa med til, ,,idet der fra Regeringens Side var givet udtrykkeligt Paabud om ikke at foretage Troppeforskydninger, og dermed faldt Spørgsmaalet" (St. 512)

Obersten hævder som sin Opfattelse, at en 3/4 Time tidligere Alarmering vilde have været tilstrækkelig til, at Flyvepladsen kunde have været tom, da de tyske Maskiner ankom (St. 513).

Side 56

Spørgsmaalene om, hvorvidt den Tid af 35 Minutter, det tog at gøre Maskinerne startklare, kan anses for at være ret lang, og om, hvorvidt en Opretholdelse af Alarmberedskabet i Værløse vilde have medført, at de kunde have startet paa mindre Tid, besvarer Oberst Førslev benægtende, idet der kun var fredsmæssig Mekanikerbesætning paa Flyvepladsen (St. 513—514).

En Misforstaaelse mellem General Prior og Oberst Førslev har foreligget med Hensyn til den yderligere Ordre, som Generalen den 9. April Kl. 5.25 telefonisk gav Obersten om, at alle sjællandske Afdelinger skulde gøre Modstand (A. 62), idet Obersten har opfattet dette ikke som en Ordre, men som en ,,Meddelelse til Orientering for mig med mit eventuelle fremtidige Samvirke med Garnisonerne for Øje, en Meddelelse om, at Generalen paatænkte at faa alarmeret de sjællandske Garnisoner og optaget et Forsvar af Sjælland" (St. 514). General Prior bemærker, at ,,nogen praktisk Betydning fik den Misforstaaelse i øvrigt ikke" (St. 444).
 

E.   Jydske Division

Chef for Jydske Division var Generalmajor F.C. Essemann. Som Stabschef ved Divisionen havde siden den 22. Januar 1940 fungeret Oberstløjtnant 0.E. Busck.

Om Forholdene den 8. April ved Staben oplyses bl.a. i Generalkommandoens Beretning (A. 78), at man kort før Middag modtog Melding fra Kommandanten paa Søgaard om, at en stor tysk Motorkolonne var paa March fra Rendsborg mod Flensborg, hvilken Melding sendtes videre til Generalkommandoen.

I Dagens Løb modtog man Generalkommandoens tidligere omtalte Ordrer, bl.a. Kl. 13.00 Ordre om Alarmberedskab, og - ,,da Divisionen forudsaa Indkaldelse af Sikringsstyrken eller Mobilisering, beordrede den Kl. 16.45 den 14. Artilleri-afdeling" - til i Løbet af Eftermiddagen at rekognoscere Stillinger til Luftbeskyttelse af Mobiliseringssteder henholdsvis tæt Nord for Haderslev, tæt Nord for Kolding og dækkende Fredericia og Lillebæltsbroen.

Kl. 19.10 modtages Generalkommandoens Ordre om Nedgangen til Forhøjet Beredskab, og udfra den Divisionen her afgivne Bemyndigelse: I Sønderjylland dog Beredskab efter Jydske Divisions Bestemmelse, sendtes Ordren videre til alle Styrker undtagen Tønder, Søgaard, Sønderborg og Haderslev, hvor Alarm-beredskabet opretholdtes. * Jfr. foran Side 44.

Ved Divisionsstaben var - oplyses det endelig — Natten igennem fast Officersvagt og alt forberedt til Afhentning af Stabens Personale pr. Motorkøretøj.

Af to af Hærens Regimentschefer, hvoraf den ene dog ikke sorterede under Jydske Division, er der rettet stærke Angreb mod Divisionens Ledelse den 8.—9. April 1940. Den her fremsatte Kritik var af en saadan Beskaffenhed, at hvis de fremsatte Anker var rigtige, kunde der foreligge Tjenesteforsømmelse fra Divisions-ledelsens Side .Kommissionen har derfor paa det givne Grundlag underkastet dennes Dispositioner de paagældende Dage en nærmere Undersøgelse.

Side 57

Som Chef for 2. Regiment og Garnisonskommandant i Haderslev — altsaa underlagt Jydske Division fungerede paa det ommeldte Tidspunkt Oberst Aage Hartz. Obersten har i en af ham udsendt Bog: ,, og saaledes maatte det gaa", bl.a. anført, at han den 9. April efter Kl. 4.15 at have modtaget Meddelelse om Tyskernes Grænseovergang straks ringede Divisionen op samtidig med, at han lod sin Adjudant alarmere.

,,Forbindelsen kom hurtigt", skriver han, ,,Kl. 4.20 havde jeg Divisionen, fik fat i den vagthavende Officer, bad om at tale med Generalen. Svar: Han er i Seng. Er Stabschefen til Stede? Svar: Han er i Seng. Er Souchefen til Stede? Svar: Han er gaaet hjem. Den vagthavende Officer var den eneste tilstedeværende paa dette Tidspunkt, jeg orienterede ham derfor om Situationen og bad ham melde Generalen det. Derefter spurgte jeg, om der var nogen Forholdsordre. - Nej, svarede han, det var der ikke. Jeg lagde derefter Røret paa og sagde til min Adjudant, at efter dette fandt jeg ikke Anledning til atter at ringe Divisionen op."

Disse Bemærkninger blev ved en mundtlig Afhøring af Obersten i Kommissionens Møde den 15. August af denne fastholdt, og han erklærede paa Forespørgsel, at han mente ved Telefonopringningen at have givet Divisionsgeneralen fuldgyldig Meddelelse om, hvad der var sket. (St. 558).

Over for den mod Divisionsstaben fremsatte Kritik blev det af den daværende Stabschef, Oberstløjtnant Busch i Kommissionens Møde den 2. August hævdet, at man med den fredsmæssige Opstilling, Tropperne stod i, maatte henholde sig til det civile Telefonnet, hvorpaa man da baserede Forbindelsen mellem Divisionen og Regimentet, og, udtalte han, naar Chefen for det hele, Divisionschefen, befandt sig i den Bygning, hvortil der ringedes, havde man ment det tilstrækkeligt. Iøvrigt var Arbejdet fordelt saaledes, at Halvdelen var parat til Arbejdet, og Resten hvilede. Stabschefen boede 5—6 Min. Gang fra Kommandobygningen. (St. 393).

Samme Dag afhørtes Generalmajor Essemann, der gav en lignende Fremstilling af Forholdene som Stabschefen. Generalen, der havde Bopæl paa 1. Sal, medens Divisionskontoret laa i Stueetagen, blev straks ved Opringningen alarmeret af Ordornansen, og - udtaler han: ,,Hvis Oberst Hartz har ringet op i samme øjeblik, Fjenden er gaaet over Grænsen, ja, saa har jeg altsaa ikke været til Stede, men er kommet nogle faa Minutter senere." (St. 386)

I det Kommissionen fra Krigsministeriet fremsendte Materiale findes en Skrivelse af 22. Juli 1940 fra Generalløjtnant Prior til Krigsministeriet. I denne udtales, at den daværende Chef for 5. Regiment (Vordingborg), Oberst Harrel, paa et Møde i Næstved den 15. Maj 1940 over for General Prior i Forbindelse med en skarp Kritik af Hærledelsen (Generalerne Prior og Gørtz) om Chefen for Jydske Division, General Essemann, havde udtalt, at ,,det var en Skandale, at Generalen endnu sad i Stillingen, da det var almindelig bekendt, at det var Stabschefen, der den 9. April havde maattet kommandere Divisionen."

I Kommissionens Møde den 1. August anmodede man Oberst Harrel om nærmere Forklaring af denne Udtalelse. Han erklærede saa lang Tid efter ikke at kunne erindre selve Udtalelsen, men vilde ikke bestride at have sagt noget i Retning heraf, og Grundlaget for hans Paastand var Meddelelser givne af jyske Officerer (St. 298). Om Oberstens Paastand udtaler imidlertid Stabschefen (Busch), at den er urigtig: ,,Generalen havde Kommandoen over Jydske Division, og det var ham, der har udgivet de Ordrer, der er givet" (St. 397), og Divisionschefen (Essemann) afviste ligeledes Paastanden som ,,fuldstændig forkert" (St. 387), ligesom Generalløjtnant Prior betegner Paastanden som ,,ganske grundløs" (St. 455).

Side 58

En anden Anke, der af Oberst Harrel rettedes mod Generalmajor Essemann, fremgaar af Skrivelse af 16. Maj 1940 fra Obersten til den daværende Chef for Generalstaben, Generalmajor Gørtz, hvor Obersten som — ,,delvis" - Begrundelse for sin paa Mødet i Næstved Dagen før udtalte Mangel paa Tillid til Hærledelsen, over for Generalen bl. a. anfører følgende:

,,Da der blev befalet Alarmberedskab, fik de sjællandske Styrker (heller ikke jeg, der havde den direkte Kommando over en betydelig Del af dem, ,,Faksegruppen", ikke nogen Efterretning om den fjendtlige Styrke Syd for Grænsen, idet en Meddelelse til Chefen for Sjællandske Division blev ledsaget af et udtrykkeligt Forbud fra Generalstabens Chef mod at lade Efterretningen gaa videre."

Som Begrundelse herfor er nævnt, at Chefen for Jydske Division ved en tidligere Lejlighed i et Selskab havde fortalt om saadanne modtagne Efterretninger, hvor-ved Efterretningsmændenes Liv selvsagt udsattes for den største Fare, foruden at Efterretningsvæsenet derved kompromitteredes, hvorfor Generalstabens Chef bestemte, at Jydske Division fremtidig ikke skulde have saadanne Efterretninger. Men Generalstabens Chef har ingen Ret til at fornærme nogen dansk Officer ved at antage, at han vilde handle paa samme Maade som nævnte Chef."

Fik Jydske Division ikke fornødne Meldinger fra Generalkommandoen?

Hvad angaar Spørgsmaalet om, i hvilken Udstrækning der tilgik Jydske Division Meldinger fra Generalkommandoen, foreligger for Kommissionen forskellige Udtalelser, idet Kommissionen efter det af Oberst Harrel oplyste maatte anse det af Vigtighed at skaffe oplyst, om Hærledelsen, fordi en Divisionsgeneral ikke formen-tes at kunne omgaas de ham tilstillede fortrolige Indberetninger med fornøden Diskretion, i Stedet for at søge vedkommende fjernet, traf det Valg ikke at tilstille ham og hermed Divisionen de fornødne Underretninger.

Ved den herefter stedfundne Afhøring af Jydske Divisions Stabsohef, Oberst-løjtnant Busch, udtalte denne paa Forespørgsel om Generalkommandoens Forhold til Jydske Division, at man fra Divisionen ikke altid var lige tilfreds med det, man fik at vide, man blev lukket lidt ude - dette skyldtes dog ikke manglende Tillid til General Essemann, oplyste Stabschefen paa Forespørgsel, men man havde Indtryk af, at Generalkommandoen ønskede at være selvstændig og ikke kunde tænke sig at give Jydske Division sine Direktiver og overlade den at handle selv; den 8. April fik man saaledes Besked paa, at man ikke maatte flytte Tropper uden General-kommandoens særlige Billigelse (St. 393). Paa Kommissionens Forespørgsel, om man nogensinde fra Efterretningsvæsenet eller fra Generalkommandoen havde afgivet Oplysninger til Stabschefen paa en saadan Maade, at man direkte eller indirekte antydede, at de ikke maatte komme Generalen for Øre, svarede Stabs-chefen benægtende, men han antydede dog, at Generalen havde været ,,lidt aaben-mundet med Nyheder" (St. 400).

Side 59

Paa den anden Side vilde Stabschefen ikke lade være at fortælle Generalen Efterretninger, han maatte have modtaget under en saadan Klausul, erklærede han.

I sin Skrivelse af 9. Juli 1940 skriver General Gørtz i Anledning af Oberst Harrels Anke over, at der ikke er givet Tropperne paa Sjælland den 8. og 9. April 1940 nogen Oplysning om de foreliggende Efterretninger, følgende:

,,Ud fra den Betragtning, at Chefen for Generalstaben (Gørtz) har Ansvaret for Vurderingen af det foreliggende Efterretningsmateriale (Feltreglement IV, Pkt. 30 og 33) og dermed ogsaa Ansvaret for, hvad der udsendes paa dette Omraade, har det af mig været paalagt Efterretningssektionen kun at give presserende Meldinger af særlig Betydning direkte videre til vedkommende Myndigheder, medens alle andre indgaaende Oplysninger skulde forelægges Chefen for Generalstaben til Afgørelse angaaende eventuel Videreudsendelse. Kun Jydske Division og dennes sydlige Garnisonskommandanter dannede under Hensyn til deres særlige Stilling en Undtagelse, saaledes at den til Sønderjylland udsendte Efterretningsofficer havde Frihed til at afgive alle gennem ham tilvejebragte Efterretninger direkte til disse Myndigheder efter eget Skøn uden forudgaaende Forelæggelse for Generalstabs-chef Gørtz.

Den Hovedlinie, der af mig har været fulgt med Hensyn til Videregivelse af indgaaede Meldinger o. l. til underordnede Myndigheder, har stedse været, at kun Myndigheder, for hvem det foreliggende Materiale kunde faa direkte Betydning, d.v.s. afføde selvstændige Dispositioner, burde underrettes, herfra som nævnt dog Jydske Division m. fl. undtaget. Der er saaledes absolut ikke, som af Chefen for 5. Regiment antaget, nogen som helst Forbindelse mellem den af mig trufne Disposition i Almindelighed eller den af mig for den 8. April fulgte Vej og den af Obersten omtalte Episode med General Essemanns uforsigtige Omtale af en tilgaaet Oplysning. Nævnte Episode har kun virket begrænsende paa den Frihed, der — som foran anført — var givet den til Sønderjylland udsendte Efterretnings-officer til direkte at tilsende Jydske Division alle gennem ham tilvejebragte Efterretninger."

Foranlediget ved den sidste Bemærkning forespurgte man i Kommissionens Møde den 8. August General Gørtz, om der af ham som Chef for Generalstaben var givet særlige fra det normale afvigende Instrukser angaaende de Efterretninger, der maatte tilgaa General Essemann, og i bekræftende Fald hvorfor? Heroverfor oplyste Generalløjtnanten (1945 Gørtz), at det paa et eller andet Tidspunkt, December 1939 eller Januar 1940, blev Generalstaben bekendt, at der af General Essemann i et Selskab var omtalt visse Oplysninger, der var givet ham af Generalstaben som udgaaet fra Efterretningstjenesten; det var dog Efterretninger af almindelig orienterende Karakter ikke af speciel øjeblikkelig Betydning. For ikke at bringe Efterretningskilderne i Fare beordrede Generalstabschefen, at der ikke maatte meddeles almindelige orienterende løbende Efterretninger til Jydske Division, uden at de først var forelagt ham. General Essemann blev ikke underrettet om den trufne Beslutning. Paa Spørgsmaalet, om det ikke var rimeligt at foretage en Ombytning af General Essemann, erklærede Gørtz, at dette laa uden for hans Afgørelsesomraade, men erkendte det rimelige i, at ,,bringe noget saadant i Forslag". Om Generalens ,,Opfattelse af General Essemann" ønskede han ikke at svare og begrundede dette med, at han ønskede at ,,holde alt, hvad der hedder Personelspørgsmaal, ude af Debatten" (St. 486).

Om hvorvidt der blandt Officerer iøvrigt var Misfornøjelse med General Essemann (Stabschef Busch St. 396 og 402).

Side 60

Hvad endelig angaar den daværende Chef for Generalkommandoen Priors Syn paa Forholdet, udtaler denne, at han ikke tillagde det nogen Betydning vedrørende ,,Meddelelser fra Udlandet, som var røbet". ,,Af den Slags Meddelelser kan der nemt sive noget ud," udtalte Generalen, ,,der er alligevel for mange, der faar det at vide rent tjenstligt". I øvrigt erklærede Generalen, at han ,,delte absolut ikke General Gørtz Mistillid til General Essemaun. Jeg havde ingen som helst Grund til at nære Mistro til hans Diskretionsevne" (St. 449).

Om at der ikke blev foretaget en Undersøgelse, trods Antegning herom fra Krigsministeriets 1. Kontor (Prior St. 450).

Om Situationen ved Divisionen den 9. April og om Begivenhederne i øvrigt som de udviklede sig ved Divisionen og de af denne i Dagens Løb udstedte Ordrer og de indløbne Meldinger henvises til Generalkommandoens Beretning. (A. 79).

Kompagnierne holdtes den 8. April i Alarmberedskab paa Søgaard, i Kværs og i Kliplev. Alarmberedskabet opretholdtes Natten igennem efter Ordre af Divisionen. Man hvilede fuldt paaklædt paa Sengene, alle Døre stod aabne og alle Motorkøretøjer rede i Gaarden. Kl. 4.17 næste Morgen alarmeredes Lejren, Kl. 4.25 rykkede Kompagnierne fra Søgaard. Kompagnierne fra Kværs og Kliplev nogle Minutter senere. Om de ved de enkelte Styrker stedfundne Kamphandlinger henvises til Beretningen (A. 81—84), hvori disse udførligt omtales.

Chefen for disse Styrker var Oberst Hartz. Under ham sorterede Styrkerne i Haderslev, 225 Mand, og Sønderborg, 450 Mand, samt 13. Bataillon, der laa i Kantonnement Syd og Sydvest for Vejle, ca. 450 Mand.

Om Begivenhederne ved Regimentet den 8. April oplyses intet i Generalkommandoens Beretning, men Oberst Hartz har i sin Bog: ,,og saaledes maatte det gaa" givet en Række Oplysninger, som har foranlediget Kommissionen til en mundtlig Afhøring af Obersten.

Efter først at have gjort Rede for de Forsvarsplaner, der paa et tidligere Møde var fastlagt af Kommandanterne i Sønderjylland, hvilke Planer blev godkendt af Divisionen, meddeler Obersten, at han den 8. April om Morgenen blev ringet op af Chefen for Grænse-gendarmeriet, Paludan-Müller, der meddelte ham om tyske Troppesamlinger Syd for Grænsen. Oberst Hartz ringede straks Divisionen op, gentog Meldingen og bad om at faa 13. Bataillon trukket fra Vejle til Haderslev. Efter at Divisionen havde forespurgt Generalkommandoen i København, blev Anmodningen afslaaet. Forinden var der dog, skriver Obersten, fra Divisionen kommet Ordren om ,,Forhøjet Beredskab" (skal være Alarmberedskab, hvilke to Begreber Obersten i sin Bog forveksler, jfr. nærmere nedenfor). Alt blev da gjort klart til Kamp, og Obersten gav 13. Bataillon Ordre til at samles i 4 Gaarde i Kantonnementsomraadet. Kl. 20.00 bliver Obersten ringet op af Chefen for 13. Bataillon ved Vejle, der meddelte, at Alarmberedskab (eller som Obersten skriver: Forhøjet Beredskab) var hævet for alle Styrker Nord for Kongeaaen, og at han atter skulde gaa i sine gamle Kvarterer med sin Styrke (spredt Kantonnement over et stort Omraade).

Obersten annullerede Ordren, idet Divisionen herved — oplyser Obersten senere for Kommissionen paa Forespørgsel — vilde sprede Bataillonen ud i hele det udstrakte Kantonnement og derved udelukke Muligheden for en Anvendelse af den til Forstærkning af Styrkerne ved Haderslev. Om hvorledes Obersten i øvrigt bedømte Divisionens Ordre. (St. 551 og 567).

Side 61

En Sammenblanding af Begreberne Alarmberedskab og Forhøjet Beredskab, som har fundet Sted i Oberstens Bog, virker efter Kommissionens Mening ganske misvisende, ikke mindst naar de forveksles af en højtstaaende Officer i et Skrift, der udgiver sig for at være særligt troværdigt, da det angives at være bygget paa Notater og hvis Indhold (stærk Kritik over for Hærledelsen, for de af denne i Sønderjylland trufne Dispositioner) Forfatteren ønsker skal ,,komme flest mulige til Kendskab".

Bemærk: Den kritik fremsættes, uden at anføre den angrebnes forklaring.

Om Forholdene den 9. April Morgen ved Styrkerne i Haderslev meddeler Generalkommandoen: Kl. 4.15 modtog Regimentet Melding fra Lejren ved Søgaard, at Grænsen var overskredet af motoriserede tyske Tropper. Efter sted-fundne Kontrolopringninger foretoges Alarmering. Kl. 5.15 var Styrkerne klar.

Kl. Ca. 6.30 modtog Regimentet Ordre fra Divisionen om at gaa tilbage Nord for Vejleaa med alle Styrker, ogsaa 4. Bataillon, for at underlægges 7. Regiment. Samtidig modtoges Melding om tyske Styrkers Fremrykning fra Middelfart over Snoghøj og Melding fra 4. Bataillon om tysk Fremrykning dels mod Aabenraa, dels over Øster Højst mod Nordøst, */* paa Vejen Tønder - Haderslev ca. 12 km Nordøst for Tønder.

Til denne Ordre havde Regimentschefen — oplyser Oberst Hartz i Kommissionens Møde — modtaget en Tilføjelse gaaende ud paa, at han kunde tage Styrkerne af Cyklistbataillonen og Panserværnskompagniet med, men paa det Tidspunkt forelaa Melding fra Fredericia om tysk Landgang paa Fyn, ligesom Cyklisterne var kastet tilbage mod Aabenraa, og paa hans venstre Flanke stod Tyskerne. Ordren om at gaa tilbage kunde da kun udføres ved Hjælp af de Motorvogne, der efterhaanden mødte.

Regimentschefen besluttede, for at støtte de kæmpende Styrker fra Grænsen og opefter, ikke at efterkomme Divisionens Ordre, men blive og optage Kampen, idet han ikke vilde afgive Haderslev uden Kampføling og herved maaske kunde redde Resterne af Cykliststyrkerne og af Panserværns-kompagniet fra Søgaard. (St. 558). I øvrigt henvises om de ved Haderslev stedfundne Begivenheder til Beretningen (A. 85—87), hvor der nærmere gøres Rede for de stedfundne Kamphandlinger og de af Regimentschefen trufne Dispositioner.

Hvad særlig angaar Oberstens Begrundelse for, at Kampen i Haderslev først standsedes Kl. 9.00, og om de telefoniske Ordrer, der indgik om at standse Kampen, henvises til de stenografiske Referater. (St. 559).

Om den af Obersten i hans Bog ,,og saaledes maatte det gaa" i øvrigt rettede Kritik mod Ledelsen af Jydske Division den 9. April Morgen henvises til det i det foregaaende under Afsnittet om Divisionsstaben bemærkede.

Naar Kommissionen i den Udstrækning, hvori det er sket, har fundet Anledning til at beskæftige sig med den af Obersten udgivne Bog og det her fremsatte, er det dog i første Række for nærmere at faa opklaret en Paastand, hvis Rigtighed forudsat, vilde stride mod alle de hidtil til Kommissionen indgaaede Oplysninger og ganske kuldkaste det Billede, Kommissionen herefter havde dannet sig af de fra Berlin i Dagene i Begyndelsen af April indløbne Efterretninger.

Side 62

Obersten skriver i sin Bog (S. 27—28), at han som Militærattaché i Berlin havde Lejlighed til at se de Beretninger, der af det danske Gesandtskab var sendt til det danske Udenrigsministerium i Dagene 1.—8. April, herunder en Genpart af den tyske Armébefaling, der beordrede Invasionen i Danmark, afleveret til Udenrigsminister Munch den 4. April (eller den 1. April). Man anmodede derfor Obersten om at udtale sig herom.

Obersten oplyste herefter, at han af daværende Marineattaché Kjølsen havde faaet forevist den nævnte Genpart. Og Marineattacheen var af Gesandt Zahle sendt herop med den til Udenrigsminister Munch, og Kjølsen havde personlig afleveret den til Dr. Munch. Om Armébefalingens nærmere Indhold erindrede Obersten i øvrigt intet, men gentog paa Forespørgsel at have set den. Yderligere oplyste Obersten, at en Gang under hans Periode som Militærattaché i Berlin ved et Middagsselskab hos Landbrugsattaché A.P. Jacobsen kom Talen paa 9. April, og ,,saa talte jeg om dette, at Regeringen var vel underrettet, og Udenrigsministeren havde bl.a. faaet denne Genpart af Armébefalingen. Saa siger Minister Mohr til mig: - Ja, det husker jeg godt, for jeg var Direktør i Udenrigsministeriet dengang, men i denne Armébefaling stod der den 11. som Invasionsdagen. Saa sagde jeg, at om der stod den 9. eller den 11. var i og for sig revnende ligegyldigt, for i en Krisesituation maa man handle i god Tid, og at der stod den 11., var ikke noget Forsvar". (St. 561—566).

Saaledes foranlediget indhentede Kommissionen Erklæring fra Landbrugsattaché Jacobsen, fhv. Direktør Mohr og Kommandørkaptajn Kjølsen, og af de modtagne Erklæringer - */* jfr. St. 69–574, - fremgaar, at disse staar uforstaaende over for Oberstens Anbringender om nævnte Armébefaling. Kommandørkaptajn Kjølsen udtaler saaledes bl. a., at Oberstens Udtalelser herom maa bero paa en Erindrings-forskydning, idet der maa foreligge en Forveksling med Kjølsens Optegnelser og Papirer vedrørende den 9. April. Alle skriftlige og mundtlige Rapporter fra ham, oplyser Kommandørkaptajnen, Sagen vedrørende fremgaar i øvrigt af det Kommissionen tilstillede Materiale og af hans Udtalelser i Forhøret den 17. Juli. Landbrugsattaché Jacobsen erindrer ikke at have set en saadan Armébefaling, og det er ham uforstaaeligt, at Kjølsen skulde have afleveret et saadant Dokument til Udenrigsministeren, idet han den 1. April formentlig ikke kan have haft Underretning om Besættelsesplanen, og den 4. April - den Dato, hvor Landbrugsattachéen første Gang hørte om de tyske Overfaldsplaner var Kjølsen i Berlin. Endelig oplyser Minister Mohr, at han heller ikke har hørt om eller set et saadant Dokument.

,,Jeg har kun een Gang med Oberst Hartz drøftet Begivenhederne omkring 9. April 1940. Det var i September 1943, da vi boede sammen i et Kvarter udenfor Berlin. Obersten nævnede da ved en Lejlighed, at den danske Hærledelse i Henhold til Gesandtskabets Beretninger burde have forudset det tyske Angreb netop den 9. April og have været i højeste Alarmberedskab. Obersten nævnede kun Gesandtskabets Beretninger i al Almindelighed og ikke nogetsomhelst om en Genpart af en tysk Armébefaling. Jeg svarede, at jeg kendte Gesandtskabets Beretninger, men hvis den danske Hærledelse i Henhold til disse havde ventet et tysk Angreb, vilde den vel snarere have ventet det den 11. og ikke den 9. April. Jeg tænkte i saa Henseende paa Gesandtskabets Beretning om, at Flaaden, der henlaa ved den tyske Østersøkyst, var afgaaet med ukendt Bestemmelsessted og med formodet Ankomst den 11. April.

Side 63

Maaske kan denne Bemærkning fra min Side være det spinkle Grundlag, paa hvilket Oberst Hartz’s Paastand er baseret." (St. 569).

Efter de her modtagne Erklæringer har Kommissionen ikke ment at burde beskæftige sig mere med den af Obersten fremførte Paastand.

d. Styrkerne ved Tønder. Fodfolkspionerkommandoens Befalingsmandsskole. Om Forløbet af Fægtningen, indtil der Kl. 7.55 fra Divisionen gives Ordre om, at der ikke skulde gøres Modstand, henvises til Beretningen (A. 88). Om Grunden til, at man ikke kom i Kamp som andetsteds (Prior St. 463).

e. Sønderborg. Styrker, 3. Bataillons 1., 2. og 3. Kompagni, Rekrutstyrke samt en Del af det til 18. Bataillon og Fodfolkets Sergent- og Oversergentskole hørende Befalingsmandspersonel. (A. 89).

f. 14. Artilleriafdeling. Staben i Rødekro. Esbjerggruppen, Løgumklostergrup-pen og Rødekrogruppen. Om Overflyvningen af fjendtlige Luftfartøjer og Beskydningen af disse samt Gruppernes Tilbagetrækning nordpaa (A. 91—.92).

g. Oberst H.O. Hansens Kommando, 7. Regiment m.v. Styrkerne laa henholdsvis i Fredericia og i Kantonnement. Om Regimentets Afmarch mod Vejle og om de enkelte Afdelinger henvises til Beretningen. (A. 93 - 95).

h. 3. Regiment. Styrker dels i Viborg, dels i Kantonnement. Om Styrkernes Alar-mering og de trufne Foranstaltninger til at afgaa med Jernbanetransport mod Syd samt om Aalborg Lufthavns Besættelse, i første Omgang med Faldskærmstropper. (A. 95 - 96). 6.

i. 6. Regiment. Styrken garnisoneret i Odense. Garnisonen alarmeres Kl. 4.45 efter indløbne Meddelelser om Landgang i Nyborg. Der forberedes bl. a. Forsvar af Kasernen, og Kompagnier af 2. Bataillon gøres klar til Anvendelse mod et af Landgangsstederne. Kl. 7.10 modtages Ordrene om Ikke-Modstand. (A. 96—97).

k. Jydske Dragonregiment. Styrker i Randers og Aarhus. Kl. 5.13 alarmeres telefonisk. Kl. 6.10 Ordre fra Jydske Division: Klar til Togtransport, Indladning først efter nærmere Ordre. Kl. 7.10 Ordre om Ikke-Modstand. (A. 97).

l. 3. Feltartileriregiment. Styrker i Aarhus og i Kantonnement. Kl. 5.15 Alarmering. Kl. 7.05 Ordre om Ikke-Modstand. (A. 97).

m. Ingeniørregimentets Jydske Styrker. I Kantonnement. Kolding og Skals. Kl. 5.30 Alarmering. Kl. 6.00 Ordre fra Divisionen om snarest muligt at rykke tilbage Nord for Vejleaa. Kl. 7.45 standses Hovedstyrken 2 km Syd for Vejle af Politiet, der meddeler Ordren om Ikke-Modstand. (A. 98).

F. Bornholms Værn. Besættelsen fandt først Sted den 10. April. (A. 98).

Generalkommandoens Beretning slutter med følgende:

,,Af de af Regimenter m. fl. fremsendte Indberetninger om Begivenhederne den 8. og 9. April fremgaar det, at hver Mand var rede til at yde sit bedste i den Kamp, der tog sin Begyndelse ved Daggry den 9. April." -

Side 64

- For at vise den Aand, Stemning og Pligtfølelse, der herskede i Hæren, anføres en Række Citater fra de fremsendte Indberetninger, og der afsluttes med følgende:

,,Opfyldt af Fædrelandskærlighed og Pligtfølelse mod Konge og Land var enhver uden Tøven eller Vaklen parat til at gøre sin Indsats paa den Plads, der var tildelt ham, ligesom enhver — trods Bitterhed og Skamfølelse — loyalt har adlydt Regeringens Ordre om ikke at optage eller fortsætte Kampen. Den Stemning, der raadede i Hæren den 9. April Morgen, giver Forvisning om, at der i vort Folk findes Egenskaber, paa hvilke vi trygt kan bygge Danmarks Fremtid." (A. 98 og 101).

Forholdet mellem Grænsegendarmeriet og Hæren beskrives i Tolddeparte-mentets Sagsfremstilling saaledes, at ,,Forholdet (er) det, at Grænsegendarme-riet, der i Følge en med Krigsministeriet i 1906 truffen Ordning skulde yde den første Modstand ved Grænseoverskridelse, men derefter anvendes bag Frontlinien som Feltgendarmeri, i Henhold til en af Krigsministeriet udstedt hemmelig Instruks af 10. April 1937 i Tilfælde af Grænseoverskridelse nu skal anvendes i selve Kamplinien og yde den første Modstand med Hæren opstillet tæt bag ved som Rygstød.

Denne Ordning er baseret paa en med Finansministeriet i 1935 truffen Aftale om selve det Tidspunkt, da Korpset under en Krigstilstand skulde overgaa til Krigsministeriet (,,under Mobilisering eller overhængende Krigsfare"), og i Tilslutning hertil bemyndigede Finansministeriet i 1935 Korpsets Chef til ved direkte Forhandling med Krigsministeriet at træffe Bestemmelse om, hvorledes Korpset skulde anvendes i Tilfælde af Krig. (A. 117).

Denne Ordning er trods flere Henvendelser fra Grænsegendarmeriet ikke blevet meddelt Korpsets Medlemmer. Herom udtaler Alsing Andersen: ,,Jeg synes ogsaa, det er urimeligt, at man ikke har gjort Korpset bekendt med, hvilken Anvendelse de i givet Fald skulde ud for. Det er noget, jeg først er blevet klar over senere gennem Grænsegendarmerne, at de ikke var klar over den Aftale, der var Tale om". (A. 692).

Efter Indberetning til Finansministeriet fra Grænsegendarmeriets Chef, Oberst Paludan-Muller, den 8. April Kl. ca. 13.00 om Situationen ved Grænsen udgaar der, efter Konference med Finansministeren, Kl. 14.15 følgende telefoniske Ordre til Obersten: - "Hvad der end sker, maa Korpset ikke skyde, medmindre der gives det Ordre fra Krigsministeriet i København."

Samme Eftermiddag er Finansministeren og Generaldirektør Korst til Møde i Krigsministeriet med Forsvarsministeren og de kompetente militære Myndigheder. Her forlanger Finansministeren (Vilhelm Buhl) ,,udsendt Ordre til Grænsegendar-meriet om, at Gendarmerne ikke maatte skyde i Tilfælde af Grænseoverskridelse, men kun underrette de militære Myndigheder. Det tilføjedes, at Ordren allerede var givet fra Finansministeriet, men man ønskede den bekræftet fra Krigsministeriet over for saavel Grænsegendarmeriet som de militære Myndigheder". (Herom Generalkommandoen (A. 58).

Som Begrundelse for dette Krav anføres i Tolddepartementets Sagsfremstilling (A. 117), at den i sin Tid trufne Aftale med Krigsministeriet var ,,resulteret i en for Personalet særdeles uheldig Ordre om, at dette skal kæmpe i første Linie, ganske vist med Hæren opstillet tæt bagved som Rygstød". -

Side 65

- Men dels er der - efter hvad man har bragt i Erfaring - ikke anbragt saadanne større Hærstyrker ved Grænsen, der kunde virke som ,,Rygstød" for Grænse-gendarmerne, og dels er hele denne Ordning i det lange Løb utaalelig for Korpsets Personale, der nu er ældre Folk, næsten alle Familieforsørgere med Børn. For Tiden er ca. 85 pCt. af dette Personale over 42 Aar gamle, og de henhører nu til Militærets 25de-30te Aargang, en Aldersgruppe, som man efter Departementets Formening ikke bør bringe frem i første Linie".

Heroverfor fremhæver Generalstabschefen (Gørtz) (jfr. A. 58), ,,at dette stred mod Overenskomsten med Krigsministeriet og den Uddannelse, Gendarmerne havde faaet", og ,,at der vilde blive gjort fornuftig Brug af Grænsegendarmerne, hvis man kun gav den fornødne Frihed - de vilde blive trukket rimeligt sammen og blive forsynet med Transportmidler; i øvrigt var der al Anledning til at give Jydske Division Frihed til at skyde 4. Bataillon — paa over 500 Mand - tættere frem bag Gendarmerne og i det hele til at træffe de Forholdsregler, som Forholdene talte for - i Stedet for at fratage de militære Myndigheder den Hjælp fra Grænsegendarmeriet, som man efter de foreliggende Bestemmelser havde gjort Regning med".

Om den endelige Afgørelse siges det i Generalkommandoens Beretning (A. 58):

,,Fra Finansministerens Side fastholdtes Kravet om, at Ordren til Grænse-gendarmeriet om ikke at yde Modstand udsendtes, saaledes som Forholdene laa, hvor der ikke var Tropper tæt bag Gendarmerikæden til at optage denne; Forsvarsministeren lovede Udsendelsen uden at gaa ind paa Tanken om at give Jydske Division Frihed til at skyde Tropper længere frem."

Herefter gaves der Kl. 16.40 fra Finansministeriet telefonisk Meddelelse til Oberst Paludan-Müller om, at der vilde komme Ordre i Overensstemmelse med ovenstaaende. Kl. 18.30 modtog Finansministeriet Krigsministeriets Skrivelse, og denne dikteredes til Obersten. Skrivelsen lyder:

,,Efter Aftale mellem Finansministeriet og Krigsministeriet anmodes Generalkom-mandoen om at meddele Grænsegendarmeriet og Jydske Division, at Grænsegen-darmeriets Underlæggelse under Jydske Division ikke skal finde Sted paa Grundlag af de for Tiden trufne Beredskabsforanstaltninger, men kun efter udtrykkelig Formering af Sikringsstyrke, Beredskabsstyrke i Sønderjylland eller ved Mobili-sering. Saa længe saadanne Foranstaltninger ikke er truffet, skal Grænsegendar-meriet i Tilfælde af eventuel Grænseoverskridelse fra tysk Side af væbnede Styrker ikke gøre Brug af Vaaben, men underrette de militære Myndigheder og efter Forholdene fortsætte Grænsetilsynet eller søge Styrken samlet bag de tilstede-værende Afdelinger af Hæren efter nærmere Anvisning fra Jydske Division. Det tilføjes, at nærværende Bestemmelser intet ændrer i de for Grænsegendarmeriets Forhold efter Formering af Sikringsstyrke m.v. fastsatte Instrukser."

Om hvorvidt Finansministeren havde Bemyndigelse til at udstede Ordren Kl. 14.15, udtaler Alsing Andersen: ,,Det kommer an paa, om man kan sige, at Situationen var en saadan, at Korpset var overgaaet til Krigsministeriet; men da der hverken var mobiliseret eller indkaldt Sikringsstyrke eller sønderjysk Bered-skabsstyrke, tror jeg, at man maa sige, Korpset i det øjeblik hørte under Finans-ministeriet." (St. 694).

Side 66

Om den Indflydelse, den nye Aftale havde paa de eksisterende Planer, udtaler General Gørtz, at ,,der var truffet ganske bestemte Aftaler om, hvilke Punkter Grænsegendarmeriet skulde besætte, og hvilke Punkter de Styrker, der laa i Sønderjylland, skulde besætte, saaledes at i det Øjeblik, man tog Grænsegendar-meriet ud af Helheden, blev det hele hullet". (St. 491).

Generalkommandoen havde saaledes gjort Regning med at bruge Grænse-gendarmeriet, men heroverfor fremhæver Alsing Andersen de menneskelige Synspunkter og paatager sig Ansvaret for den trufne Ordning. (St. 695).

Med en Skrivelse af 24. Maj fra Justitsministeren til Forsvarsministeren frem-sendte førstnævnte paa Anmodning forskellige Oplysninger vedrørende de til Politiet indgaaede Meldinger i Forbindelse med Begivenhederne omkring den 9. April. Dette Materiale er gennem Krigsministeriet tilgaaet Kommissionen og det optrykkes som Aktstykke 17 (A. 120 - 129). De nævnte Akter er en Skrivelse af 14. Maj fra Københavns Politidirektør, hvori nærmere gøres Rede for Tyskernes Besættelse af Hovedstaden og de af dem om Morgenen foretagne Gade-afspærringer. Fra Rigspolitichefen foreligger to Rapporter, henholdsvis vedrø-rende den 8. og den 9. April samt en "Notits", hvoraf fremgaar de Meldinger, der i Løbet af den 8. og 9. om Morgenen modtoges bl.a. fra Politimestrene ved Grænsen og videresendtes til Generalstabens Efterretningssektion, med hvem Samarbejde fandt Sted (jfr. herom Oberstløjtnant Nordentoft St. 66).

Vedrørende Enkeltheder i de nævnte Rapporter skal blot anføres de trufne Foranstaltninger til Bevogtning af Radiofonibygningen og Radiostationerne i Herstedvester og Kalundborg. Bevogtningen skulde ske alene ved Politiet, Militæret maatte ikke tilkaldes. (A. 124). Endvidere: at der Morgenen den 9. April Kl. 1.20 meldtes af Politibetjent Sigv. Petersen, St. 5, ,,at han paa Vesterbrogade havde set en tysk Marinesoldat i Uniform". Forespurgte, om der laa en særlig Tilladelse. Kl. 1.40 telefonerer han paany og oplyste, at han ,,havde læst et tysk Navn i Huebaandet". Kl. 2.10 rundkastes Politibetjentens Meddelelse til de københavnske Stationer (A. 121). Om en i Rapporten af 9. April omtalt Fjern-skrivermeddelelse Kl. 1.50 fra Aabenraa (Melding fra Kaptajn Lunding om Troppebevægelser Syd for Grænsen), der videregaves til Hærens Efterretningssektion og af denne (Kaptajn Nordentoft) videretelefoneres til Generalstabschefen (Gørtz) i dennes Hjem (St. 65—66 og foran 5. 28).

Som Grundlag for efterfølgende Fremstilling af Begivenhederne vedrørende Søværnet er foruden fhv. Forsvarsminister Alsing Andersens foran omtalte Beretning særlig benyttet Generalrapport for Sikringsstyrken 1939 - 40, afgivet af Søværnskommandoen i Juli 1943. Endvidere er anvendt den Beretning vedrørende Begivenhederne 9. April 1940, som Kommissionen afæskede Viceadmiral Rechnitzer ved Skrivelse af 20. Juni, og som Kommissionen modtog Dagen efter (A. Nr. 20)*/* Fra Viceadmiral Rechnitzer er i øvrigt modtaget Skrivelse af 13. Juli som Svar paa Kommissionens Forespørgsel om, hvorvidt der ud over Churchills Udtalelser til Pressen i Februar 1940 her i Landet findes Materiale angaaende Vestmagternes Stilling under en eventuel Konflikt mellem Danmark og Tyskland. Senere har Viceadmiralen i Tilknytning til de stedfundne Afhøringer fremsendt skriftlige Bemærkninger om de to tyske Skibes Indpassage til København og om Søværnets Alarmberedskab (St. 379- 83).

Side 67

Til Belysning af det saaledes fremkomne Materiale har Kommissionen foretaget Afhøring af følgende: Kommandørkaptajn, daværende Marineattaché ved det dan-ske Gesandtskab i Berlin F.A.H. Kjølsen. Viceadmiral, daværende Direktør for Marineministeriet H. Rechnitzer. Viceadmiral A.H. Vedel, der i April 1940 var Kom-mandørkaptajn og Souschef ved Marinestaben. Orlogskaptajn, Chef for Marinens Efterretningstjeneste P.A. Mørch. Kommandørkaptajn, Chef for Kystudkigningsvæ-senet, daværende Sekretær for Viceadmiralen, P.O. Pontoppidan og fhv. Forsvars-minister Alsing Andersen.

Viceadmiral Rechnitzer indleder sin Beretning med en længere Omtale af et Besøg i Berlin 1939, som han sammen med Generalløjtnant With aflagde i Berlin i Midten af April 1939 i Anledning af Rigskansler Hitlers 50 Aars Fødselsdag, ved hvilken Lejlighed han ved Samtaler med Hitler og Storadmiral Raeder modtog et stærkt Indtryk af Tysklands velvillige Indstilling over for Danmark og af, at Tyskland ikke under nogen Omstændighed nærede nogen Tanke eller noget som helst Ønske om at krænke Danmarks Neutralitet.

Imidlertid, udtaler Viceadmiral Rechnitzer, gjorde der sig en nervøs Stemning gældende herhjemme trods Tysklands formentlige Fredsvilje, hvorfor det i Slutningen af April 1939 efter Aftale med Forsvarsministeren blev bestemt, at der midlertidig skulde genindkaldes ca. 400 Mand til Flaaden af Aargangene 1934-35-36 og 1938, samt ca. 600 Mand til Kystdefensionen af Aargang 1937 og 1938. Medio Juli hjemsendtes dog de genindkaldte værnepligtige. Hen paa Sommeren besluttedes det at udruste Artilleriskibet ,,Peder Skram" og tre større Torpedobaade i Løbet af Efteraaret med Henblik paa en Ordning, hvorved en større Flaadestyrke til Stadighed kunde være under Kommando. Under Indtryk af den truende Krigsfare etableredes Søværnskommandoen den 22. August 1939.

Om Flaadens Materiel og den Sikringsstyrke, der ved Krigens Udbrud den 1. September etableredes, samt om Genindkaldelser af Personel, Etablering af Mine-spærringer ved København m. m. giver Viceadmiral Rechnitzer nærmere Oplysninger i sin Redegørelse (A. 177—78).

Reglerne for den Neutralitetsbevogtning, der efter Krigens Udbrud var Søværnets Opgave, indeholdes i gældende Konventioner og specielle danske Anordninger samt særlige af Søværnskommandoen udstedte Direktiver og Forholdsordrer, blandt hvilke især henvises til de som Underbilag 1-4 til Søværnskommandoens Beretning (A.160) optrykte: Kgl. Anordning angaaende visse Neutralitetsbestemmelser af 31. Maj 1938.

Søværnskommando-Ordre Nr. 1: Direktiv for Søværnets Optræden under forskelli-ge Forhold, samt

Søværnskommando-Ordre Nr. 2: Forholdsordre vedrørende Optræden over for Neutralitetkrænkelser.

Søværnskommando-Ordre Nr. 4: Almindelige Bestemmelser for Sikringstjeneste,

Side 68

I Henhold til ovennævnte Søværnskommando-Ordre Nr. 4 var der fastsat følgende Kampberedskabstilstande: Sikringstjeneste Nr. 1 (Normal Sikringstjeneste under Neutralitetsforhold), Sikringstjeneste Nr. 2 (Skærpet Sikringstjeneste under truende Forhold) samt Sikringstjeneste Nr. 3 (Klart Skib med fuldt Kampberedskab).

Bestemmelserne for de her nævnte tre Kategorier skulde betragtes som Direk-tiver, idet det til enhver Tid paahvilede vedkommende kommanderende af eget Initiativ at skærpe Kampberedskabet, saafremt han skønnede det paakrævet (Rechn. A 179).

Under hele Sikringsperioden har Flaadens Skibe og Fartøjer i Søen til Stadighed været holdt i et Beredskab svarende mindst til Sikringstjeneste Nr. 1, medens man for Skibe og Fartøjer i Havn har været nødsaget til i nogen Grad at modificere Kravene for at give Besætningerne en højst paakrævet Lejlighed til Hvile og Landlov efter den ofte meget krævende Patrouille- og Vagttjeneste. Tilsvarende Forhold blev ogsaa iagttaget under Dokning samt under Eftersyns- og Reparations-arbejder (Rechn. A. 179).

I Midten af November 1939 fremførtes der et tysk ønske om, at Danmark traf Foranstaltninger til ved Hjælp af Spærringer og helst Netspærringer at hindre neddykkede Undervandsbaades Passage gennem Bælterne. Henvendelsen blev behandlet saavel i Møder hos Kongen som i Det udenrigspolitiske Nævn, og efter at man fra tysk Side havde rykket for et hurtigt Svar, blev der truffet den Afgørelse hos Kongen paa Sorgenfri i et Møde, hvori deltog Stats-, Udenrigs- og Forsvars-ministeren tillige med Viceadmiral Rechnitzer, at Regeringen principielt tiltraadte Henstillingen, saaledes at den nærmere Ordning direkte skulde aftalen mellem de to Mariner. Der blev herefter foretaget Mineudlægning i Store Bælt og i Lille Bælts sydlige Del. (Recbn. A. 179-80).

I December 1939 knyttedes Kommandørkaptajn F.A.H. Kjølsen til det danske Gesandtskab i Berlin som Marineattache. Ifølge Rechnitzer (St. 130) synes der egentlig ikke at have været nogen særlig Anledning til at sende en Marineattaché til Berlin, men hans Udsendelse skulde være foranlediget af, at Udenrigs-ministeriet, da der var Tale om at sende en Marineattaché til London, fandt, at det var uheldigt ikke samtidig at sende en til Berlin.

Som Marineattaché sorterede Kjølsen fuldt og helt under Marineministeriet (Rechn. St. 133), men han indtog som knyttet til Gesandtskabet og underlagt Gesand-ten paa en vis Maade en Dobbeltstilling. Hans Indberetninger indsendes til Marine-ministeriet, men samtidig holder han Gesandten underrettet om, hvad der skrives.

Om alle de tre nedennævnte Indberetninger fra Marineattacheen (af 8. Januar, 13. Februar og 5. April) gælder det, at de er indsendt til Marine-ministeriet i København, men samtidig er de i Kopi tilstillet Udenrigsministeriet (Kjølsen St. 13). Om Kopiernes Ekspedition her, se under Afsnit III Udenrigsministeriet (Beret. I, S. 15 og 20).

Den 8. Januar 1940 forelaa der en Indberetning fra Marineattacheen, hvori for første Gang omtales formodede tyske Planer mod Danmark. Om Indberetningen, der, efter hvad Kjølsen har oplyst for Kommissionen (St. 11), byggede paa Oplysninger fra den græske Marineattaché Constantinides, hedder det i Søværns-kommandoens Generalrapport (A. 133): -

Side 69

- Vedrørende eventuelle tyske Angrebsplaner mod Danmark forelaa for Søværns-kommandoen følgende Oplysninger fra den danske Marineattaché i Berlin:

I Skrivelse af 8. Januar 1940 indberettede Marineattachéen, at han fra paalidelig Kilde kunde oplyse: ,,Indtil tidligt Foraar skulde den militære Situation forblive nogenlunde stabil".

Derefter skulde det tidligere planlagte men opgivne Angreb paa Holland finde Sted samtidig med, at man ved et Tryk paa Danmark vilde forsøge paa at faa vort Land til at tillade Oprettelsen af tyske Luftbaser i Nordjylland, nærmere betegnet Thy (Limfjordens vestlige Del); dette skulde medføre, at Nordsøens nordlige Del med Forbindelseslinierne til Norges nordlige Havne i højere Grad kunde komme under tysk Kontrol . . .

I Viceadmiral Rechnitzers Beretning hedder det om Kommandørkaptajn Kjølsens Indberetning kun (A. 181): Den 8. Januar forelaa der en Indberetning fra den nye danske Marineattaché i Berlin, Kommandørkaptajn Kjølsen, der nylig havde været i Tiltrædelsesbesøg hos Storadmiral Raeder, der ogsaa ved denne Lejlighed havde hyldet Samarbejdet mellem de to Mariner.

Under Afhøringen for Kommissionen oplyser Viceadmiral Rechnitzer, at Indberetningen ikke har givet Anledning til særlige Overvejelser, idet han ikke har opfattet den som ensbetydende med, at der skulde finde et Angreb paa Danmark Sted. Han henviser her til Udtrykket ,,et Tryk paa Danmark", ligesom et tysk ønske om Luftbaser i Nordjylland efter Viceadmiralens Opfattelse ikke kunde være tilstrækkeligt Grundlag for et Angreb paa Danmark. (St. 126).

Under Afhøringen for Kommissionen oplyser fhv. Forsvarsminister Alsing Andersen om nævnte Indberetning (St. 629), at han mener, at Viceadmiralen har omtalt den for ham. Rechnitzer hævder, at Ministeren utvivlsomt maa have set den (St. 127). Indberetningen har imidlertid ikke givet Anledning til Overvejelser i Ministeriet. */* Dr. Munch erklærer paa Forespørgsel ikke at have nogen som helst Erindring om Indberetningen, saaledes at den ikke kan være forelagt ham. Om hvorvidt Søvær-nets og Hærens Efterretningstjeneste er blevet gjort bekendt med Indberetningen, se Mørch 339.

Generalerne Prior og Gørtz har over for Kommissionen erklæret ikke at have kendt Indberetningen. (St. 406 og 478, se i øvrigt foran Afsnit IV. A 34).

Under et Møde, der den 9. Januar fandt Sted hos Forsvarsministeren med de ledende militære Personer fra Generalkommandoen, Krigsministerium, Søværns-kommando og Marinestab blev det henstillet, at den militære Ledelse blev gjort bekendt med de Indberetninger, der maatte foreligge fra Gesandterne, hvad Forsvarsministeren lovede at ville konferere med Udenrigsministeren om. Efter hvad Viceadmiral Rechnitzer oplyser (St. 135), hørte man imidlertid intet senere om denne Henvendelse**/** Udenrigsminister Munch har (St. 587) oplyst, at der saavidt ham bekendt hverken over for Udenrigsministeren personlig eller over for Udenrigs-ministeriet er fremsat noget saadant Ønske. Som det fremgaar af Aktstykke Nr. 24 har Alsing Andersen ingen Erindring om, hvorvidt han har ladet Militærchefernes Ønske gaa videre til Udenrigsministeren, jfr. i øvrigt foran S. 14.

Marineattaché Kjølsens førnævnte Indberetning af 8. Januar er ikke blevet diskuteret paa dette Møde (Rechn. St. 121), jfr. at hverken Prior eller Gørtz har kendt den (foran Afsnit IV. A. 34).

Side 70

Vedtagelsen af Folketingets Beslutning den 19. Januar 1940 om Opretholdelse af Landets Neutralitet og Anvendelsen af de Midler, der raades over, for at værne Rigets Fred og Uafhængighed gav ikke Anledning til særlige Drøftelser Forsvars-ministeren og Søværnskommandoen imellem (St. 150—152). Rechnitzer opfattede Beslutningen saaledes, at den kun tog Sigte paa mindre Neutralitetskrænkelser og Angrebshandlinger, herunder mindre Landsætninger, men ikke betød, at Danmark skulde modsætte sig et Angreb, der havde Karakter af en virkelig Voldførelse af hele det danske Samfund. Over for et tysk Angreb var der fra dansk Side intet at stille op. Det gjaldt om at hindre, at Neutralitetskrænkelser overhovedet fandt Sted, som kunde give Anledning til, at Danmarks Selvstændighed blev angrebet (se ogsaa St. 368).

Den 13. Februar forelaa der en ny Indberetning fra Kommandørkaptajn Kjøl-sen, denne Gang paa Grundlag af Meddelelser fra det rumænske Gesandtskab i Berlin. Herom hedder det i Søværnskommandoens Beretning (A. 133): - I Skrivelse af 13. Februar 1940 indberettede Marineattacheen:

"Under de Operationsplaner, der har været under Overvejelse i den tyske Ober-kommando der Wehrmacht, og som omfatter de tidligere ogsaa af mig indberettede Okkupationsplaner af Holland og Belgien, er ligeledes indgaaet Overvejelser gaaende ud paa Betimeligheden af, dersom et saadant Fremstød lykkes, da ogsaa at indrette Støttepunkter for den tyske Flaade og Luftmagt i Danmark (Jyllands Vestkyst) samt paa den norske Vestkyst. Derimod skulde lignende Planer i alt Fald ikke i første Række omfatte Sverige, først og fremmest fordi dette Land ikke besid-der Nordsøhavne, men ogsaa paa Grund af Sveriges bedre militære Beredskab".

Om denne Beretning gælder ligesom om Indberetningen af 8. Januar, at den er fremsendt til Viceadmiral Rechnitzer og omtalt for Forsvarsministeren, hvorimod Udenrigsministeren ikke er blevet gjort bekendt med den Kopi, der er tilstillet Udenrigsministeriet (se foran Afsnit III, S. 15). Generalerne Prior og Gørtz er ikke blevet bekendt med den (se foran Afsnit IV. A 34)

Viceadmiral Rechnitzer omtaler i sin Beretning (A. 181—192) ,,Altmark"-Affæren den 17. Februar, Fredsslutningen mellem Sovjetrusland og Finland den 12. Marts og Torpederingen paa dansk Søterritorium den 14. Marts af den tyske Damper ,,Hugo Stinnes". Under Indtryk af den sidste Begivenhed og de tiltagende Malmtransporter fra Norge ned langs Jyllands Vestkyst blev ,,Peder Skram" og to Torpedobaade i den sidste Uge af Marts dirigeret til Skagen-Afsnittet. Endvidere blev Opmaalings-skibet ,,Hejmdal" stationeret i Farvandet ved Hirtshals, og to Søluftfartøjer blev den 3. April forlagt til Frederikshavn med Ordre til herfra at foretage daglige Afpa-trouilleringer langs Jyllands Vestkyst. En Henstilling fra Regeringen, oplyser Vice-admiralen, om Detachering af yderligere Flaademateriel til Jyllands Vestkyst, saa Søværnskommandoen sig ikke i Stand til at efterkomme (se hertil St. 139).

Om Situationen paa Søen med Henblik paa tyske Sø- og Luftstridskræfters Bevæ-gelser og Virksomhed i danske og hertil stødende Farvande fra Slutningen af Marts, hvor Issituationen begyndte at lette, og indtil 9. April, saaledes som den forelaa for Søværnskommandoen i Henhold til Kystudkigsstationernes og det udrustede Materiels Indberetninger, henvises til Søværnskommandoens General-rapport (A. 131—133).

Side 71

1. April 1940. Generalrapporten beretter videre (A. 134):

Den 1. April ankom den danske Marineattaché i Berlin til København med et Brev fra Gesandten i Berlin til Udenrigsministeren. Brevet omhandlede Tysklands Frygt for, at Vestmagterne vilde rette et Angreb mod Malmlejerne i Nord-Skandinavien.

Marineattacheen kommenterede efter Ordre Brevet over for Udenrigsministeren og aflagde derefter Referat over for Chefen for Søværnskommandoen, hvorunder han endvidere oplyste, at der i Sønderjylland tæt Syd for Grænsen fandt Troppe-koncentrationer Sted, samt at der i Østersøhavnene, navnlig i Stettin, var samlet Tropper og paafaldende meget Transportmateriel, herunder en Del store, søgaa-ende Dampere.

Da Regeringen og Søværnskommandoen længe havde været vidende om, at der i den tyske Del af Sønderjylland var samlet en Del Tropper, og da man formodede at Formaalet med det ved Stettin og i andre Østersøhavne samlede Transportmateriel var, at Tyskland havde haft til Hensigt at sætte ind mod Norge og Sverige, saafremt et allieret Troppekontingent var blevet landsat i Narvik for at komme Finland til Hjælp inden Fredsslutningen mellem Finland og Rusland (den 12. Marts 1940), og at disse Tropper og dette Transportmateriel af praktiske Grunde og muligvis som Følge af Issituationen var forblevet her, mente man ikke at burde vise noget Tegn paa Overraskelse eller Uro ved disse Meddelelser.

Om det nærmere vedrørende Gesandtens haandskrevne Brev til Udenrigs-ministeren og Marineattacheens Besøg hos denne henvises til det foran under Udenrigsministeriet, Afsnit III, S. 15-16 bemærkede. Alsing Andersen har ikke set Brevet af 1. April, men han udtaler, at Viceadmiralen har omtalt sin Samtale med Kjølsen, og sandsynligvis har ogsaa Udenrigsministeren omtalt Kjølsens Besøg (St. 629).

Rechnitzer mener, at saavel Chefen som Souschefen for Marinestaben var nærvæ-rende, da Kjølsen aflagde Beretning (St. 146). Dette oplyses ogsaa af Kjølsen (St. 7-8)

Den daværende Souschef, nuværende Viceadmiral Vedel, erindrer ikke specielt denne Lejlighed, men udtaler, at det er sandsynligt, idet han flere Gange var til Stede, naar Marineattacheen aflagde Beretning (St. 205).

Ifølge Viceadmiral Rechnitzers Redegørelse for Indholdet af den Samtale, han havde med Kjølsen, skal denne have udtalt, at Tysklands Indstilling over for Danmark fortsat var yderst venskabelig (se Rechn. A. 182 samt St. 142). Kjølsen bemærker hertil, at han ikke kan erindre at have fremsat en saadan Udtalelse, og mener i øvrigt, at Udtalelser af denne Karakter maa opfattes som Høflighedsfraser (Kjølsen St. 9-10 og 48-49).

Den 4. April modtog Marineattaché Kjølsen, som atter var kommet tilbage til Berlin den 3., fra to forskellige Sider, nemlig fra den svenske Marineattaché og den hollandske Militærattaché, Meddelelse om, at der forestod en ,,Aggression" mod Danmark. Paa Grundlag heraf afsendte Gesandten i Berlin med Kurér ad Luftvejen en Indberetning til Udenrigsministeren, der modtog denne samme Aften Kl. 19,00. Om Indberetningen og de Overvejelser, den gav Anledning til, se foran under Udenrigsministeriet, Afsnit III, S. 16.

Forsvarsministeren, der paa et Ministermøde den 5. April Kl. 11.00, havde faaet Kendskab til Gesandtens indberetning, gav samme Formiddag Kl. ca. 12.00 Medde-lelse herom til Viceadmiral Rechnitzer og Direktøren for Krigsministeriet, General Stemann (se foran under IV. A. S. 35).

Side 72

Ifølge Søværnskommandoens Generalrapport (A. 137, Noten) blev Indberetningen af 4. April oplæst ved et Møde hos Udenrigsministeren den 5. April Em., hvor Chefen for Søværnskommandoen var til Stede og herved fik Kendskab til Indholdet af denne Indberetning i sin Helhed. Dette Møde skal ifølge Kommandørkaptajn Pontoppidans Dagbog (St. 505) have fundet Sted Kl. 13.30, og ogsaa Forsvars-ministeren skal have været til Stede, hvilket denne dog ikke erindrer (St. 643).*/* Om hvorvidt General Stemann deltog, se (St. 505 og 547). Om Mødet se endvidere Rechnitzer St. 181, 362-363 og foran under Afsnit IV. A 35.

Efter hvad Orlogskaptajn Mørch oplyser, har Marinens Efterretningstjeneste ikke faaet Underretning om Gesandtens Indberetning (St. 338).

Som omtalt under Udenrigsministeriet**/** ovenfor S. 18, ønskede man paa Minis-termødet den 5. Kl. 11.00, hvor Gesandtens Indberetning blev forelagt, nærmere Oplysninger, inden nogen Beslutning toges, og Udenrigsministeriet søgte derpaa gennem den norske og den svenske Gesandt Oplysning om, hvorledes man saa paa Indberetningerne.

Fra begge Lande fik man det Svar, at der ikke fæstedes Lid til dem. Den samme Dag foreligger der imidlertid for Søværnskommandoen en Oplysning fra Sverige, der staar i stærk Modsætning hertil. I Søværnskommandoens Generalrapport hedder det (A. 134):

- Samme Dags Formiddag modtog Søværnskommandoen gennem den svenske Legation i København Meddelelse fra den svenske Forsvarsstab om den foran nævnte tyske Koncentration af Tropper og Transportmateriel i Østersøhavnene. Den svenske Forsvarsstab udtalte samtidig ganske aabenlyst sin sikre Formodning om, at det drejede sig om en mod Danmark rettet Aktion, der var under Forberedelse, hvorfor Forsvarsstaben ikke vilde undlade at lade disse foruroligende Meddelelser gaa videre, selv om man maatte gaa ud fra, at Marinemininisteriet i København allerede var vidende om dem, bl. a. gennem det Kurérbrev, som den danske Gesandt i Berlin havde sendt til Udenrigsministeren den 4. April.

Hos Viceadmiral Rechnitzer hedder det herom (A. 184):

Om Eftermiddagen fik en af Søofficererne i Søværnskommandoen Meddelelse fra en Sekretær i den svenske Legation, der midlertidig fungerede som Marineattaché, om forskellige Rygter, der verserede angaaende Skibs- og Troppekoncentrationer ved Stettin og i Nordtyskland, væsentlig af tilsvarende Indhold, som vi allerede var bekendt med fra Rapport og Referat fra Kommandørkaptajn Kjølsen.

Af nyt fremkom der kun, at der skulde være samlet 12 Divisioner i Nordtyskland, og at det fladbundede Skibsmateriel ved Stettin skulde være paaregnet til at anvendes mod Danmark.

I Anledning af Uoverensstemmelsen mellem Søværnskommandoens Oplysning om, at Meddelelsen kom om Formiddagen, og Viceadmiralens Oplysning, at den kom om Eftermiddagen, har Kommissionen rettet Forespørgsel til Kommandør-kaptajn Pontoppidan, som var den Officer, der modtog Meddelelsen, Han skriver herom i sin Dagbog (St. 502—503):

,,Fredag den 5. April. Om Formiddagen, medens jeg sad i et Møde med Captain Denham og Commander Furse, meddelte den svenske Legation, at der var indgaaet en Meddelelse af strengt fortrolig Art til mig, og spurgte, om Legationssekretæren kunde komme op til mig med det samme. Jeg svarede, at jeg i øjeblikket havde et Møde, men at jeg umiddelbart efter dette vilde komme hen i Legationen.

Side 73

Det viste sig at være en Meddelelse fra den svenske Forsvarsstab, der vedrørende den tidligere omtalte Opmarch og Tilstedeværelsen af den store Mængde Transportmateriel i Østersøhavnene ganske aabenlyst udtalte sin sikre Formodning om, at det drejede sig om en mod Danmark rettet Aktion, der var under Forberedelse. Man vilde fra Forsvarsstabens Side ikke undlade at lade disse foruroligende Meddelelser gaa videre, selv om man maatte gaa ud fra, at Marineministeriet i København allerede var vidende om dem, blandt andet gennem det Kurérbrev, som den danske Gesandt i Berlin havde sendt til Udenrigsministeriet den 4. April.

Meddelelsen blev givet videre til Forsvarsministeren henad Kl. 14, da han lige kom fra et Møde i Udenrigsministeriet, hvor han sammen med andre ledende Mænd havde faaet refereret Minister Zahles førnævnte Indberetning af 4. April. Forsvarsministeren oplyste i øvrigt, at han personlig var bleven underrettet om Indberetningen i et Ministermøde samme Dag, lige inden Mødet i Udenrigs-ministeriet. Umiddelbart efter Samtalen med Ministeren refereredes Meddelelsen til Chefen for Søværnskommandoen, der sammen med Ministeren havde faaet Kend-skab til Indberetningen fra Berlin under Mødet i Udenrigsministeriet".

Meddelelsen blev tillige givet videre til Kontreadmiral Hammerich, der som Chef for Marinestaben ogsaa var Chef for Efterretningssektionen (St. 504).

Viceadmiral Rechnitzer fortsætter i sin Beretning:

Ogsaa fra den herværende britiske Legation kom der fra Colonel Craig, der nær-mest gjorde Tjeneste som Militærattaché, lignende Oplysninger.

Orlogskaptajn Mørch oplyser, at Marinens Efterretningssektion ogsaa fik den tilsvarende Meddelelse, som det hollandske Gesandtskab gav til Hærens Efterret-ningstjeneste (St. 340-341). Rechnitzer har ingen Erindring om den (St. 164).

I Ministermødet den 5. Kl. 14.30 (se Afsnit III) er disse Meddelelser fra svensk, hollandsk og britisk Side ikke kommet frem. Kommissionen har forespurgt Alsing Andersen, om han paa det Tidspunkt havde Kendskab til Meddelelserne. For saa vidt angaar Meddelelsen fra den svenske Forsvarsstab, oplyser Pontoppidan som foran anført, at den er givet videre til Ministeren ,,henad Kl. 14.00". Alsing Andersen har imidlertid ingen Erindring herom (St. 636).

Begivenheder paa Søen 5. April

I Viceadmiral Rechnitzers Beretning hedder det derefter (A. 184): Den paagæl-dende Dag, altsaa den 5. April, indtraf der ingen bemærkelsesværdige Begiven-heder i Storebælts Omraadet, udover at en tysk Minesøger med Kontreadmiralsflag paa Toppen kom op Syd fra og sendte et Fartøj med Officerer om Bord til Inspektionsskibet ,,Ingolf", der laa til Ankers Nord for den danske Minespærring paa Fyrskibets Plads. Dette var endnu ikke genudlagt paa Grund af Isforholdene. Den tyske Officer overbragte Chefen for ,,Ingolf" en Hilsen fra Kontreadmiralen og udbad sig forskellige Oplysninger om Afmærkningen ved Gennemsejlingen.

De ønskede Oplysninger blev givet, hvorefter Officeren meddelte, at der forventedes en meget stærk Trafik gennem Storebælt i de kommende Dage, da Sundet og Lillebælt var spærret som Følge af Isforholdene, og at man fra tysk Side vilde lette Sejladsen ved at udlægge et Mærkeskib paa det tyske Fyrskibs Plads, der var i internationalt Farvand. Mærkeskibet vilde blive inddraget, naar det danske Fyrskib var blevet udstationeret.

Side 74

Det oplystes endvidere, at Farvandet udenom de tyske Spærringer i Storebælt var mineryddet ved tysk Foranstaltning, og at Trafikken nu vilde kunne foregaa uhindret.

Det maatte selvsagt efter Forholdenes Natur være af fremtrædende Betydning for Tyskland snarest at faa genaabnet for Sejladsen gennem Storebælt, navnlig da Situationen gjorde det sandsynligt, at tysk Handelstrafik vilde blive omlagt fra Jyllands Vestkyst til Kattegat og Storebælt, og man saa derfor i og for sig intet foruroligende i den foretagne Henvendelse.

Der var i Løbet af Dagen meget livlig tysk Handelstrafik i begge Retninger gennem Storebælt. De nordgaaende Skibe skønnedes at være lastede og gik tilsyneladende i Grupper eller mindre Konvojer, med enkelte armerede Trawlere som Dækning. Iøvrigt konstateredes der ingen paafaldende militære Bevægelser i Farvandene.

Den 5. April om Aftenen modtoges i Søværnskommandoen følgende Indberetning fra Marineattacheen i Berlin:

Marineattaché, Kommandørkaptajn Kjølsen. Kongelig Dansk Gesandtskab. Berlin, den 5. April 1940. Strængt fortroligt. Tysklands Offensivplaner.

Til Marineministeriet:

- Idet det forudsættes, at den Indberetning vedrørende Tysklands formentlige An-grebsplaner mod Danmark og andre neutrale Lande, som afsendtes fra Gesandt-skabet med særlig Kurer til København den 4. April er Marineministeriet bekendt, skal jeg herved indsende nedenstaaende supplerende Oplysninger hertil.

Til de Meddelelser som henholdsvis den svenske Marineattaché og den hollandske Militærattaché den 4. har afgivet til mig vedrørende de i næste Uge forestaaende Angreb paa dansk og hollandsk Territorium, kan der gøres følgende militære Betragtninger gældende, nemlig at Besiddelsen af dansk og norsk Territorium antagelig skulde have til Formaal at danne en udvidet Basis for herfra at føre en skærpet Luftkrig mod Englands Flaade og dens Baser, mod engelske Havne og Skibsværfter og mod Englands Kommunikationslinier; i anden Række skulde dette understøttes af Ubaadsangreb og Minekrig. En saa udstrakt tysk Operations-linie paa den norske og danske Kyst vil nemlig kunne danne en langt mere effektiv Basis for overraskende Luftangreb end den, som den relativ meget begrænsede tyske Nordsøkyst nu frembyder.

Den i Forbindelse hermed eller umiddelbart derefter følgende Invasion i Holland skulde tjene til det samme Formaal i Forbindelse med, at Besiddelsen af Kanal-kysten i næste Fase, efter at England skulde være haardt ramt af ovenstaaende Angreb, kan benyttes til en Invasion i England af den ene eller anden Karakter.

De Oplysninger, som stammer fra det norske Gesandtskab, og som gaar ud paa, at Angrebet i Holland skulde føres videre Syd paa med en Nedkæmpning af de belgiske, franske og engelske Armeer som Formaal, forekommer derimod mindre sandsynlig ud fra en militær Betragtning under Hensyn til de kolossale Tab, som dette - i Lighed med et Gennembrud af Maginotlinien - vil koste. Sandsynligere er og vistnok ogsaa i Overensstemmelse med Rigskanslerens hele Indstilling og Mentalitet, at Hovedangrebet sættes ind mod England, og at Frankrig ,,fredes" i saa høj Grad som mulig.

* Medens de Kilder, som den hollandske Militærattaché har angivet, næppe kan betvivles, idet disse angives at være 2 højtstaaende tyske Officerer, der paa Grund af Utilfredshed med det nuværende politiske Regime i Tyskland allerede før har ladet tilflyde Holland militære Meddelelser af stor Betydning, hvis Rigtighed senere har bekræftet sig, maa man dog ogsaa tage den Formodning med i Betragtning, at disse Meddelelser kan være inspireret af den tyske Oberkommando der Wermacht, der af en eller anden Grund netop tilsigter Publiceringen af saadan alarmerende Rygter.* / * Dette Stykke findes ikke i Kommandørkaptajn Kjølsens Gengivelse af Ind-beretningen for Kommissionen under Afhøringen (St. 14—15).

Side 75

Det er oplyst, at der i Tirsdags har fundet et betydningsfuldt Møde Sted hos Føreren, hvor bl.a. Udenrigsministeren, Generalfeftmarskal Göring og de højstkom-manderende indenfor de 3 Værn med Stabe har været til Stede.

Hvad Troppekoncentrationen i Stettin-Swinemünde angaar, foreligger, at der ligger 15 á 20 store Dampere, hvoraf en Del er Turistdampere, ialt repræsenterende ca. 150 000 ts., som er krigsmalede og som i Løbet af den sidste Uge har indladet Krigsmateriel, hovedsagelig bestaaende af lette Tanks, Artilleri, Ammunition, samt Luftfartøjer. Flere af Damperne er efter endt Ladning afgaaet til Swinemünde, hvor ,,Lützow" samt en anden Krydser og en Del Jagere og lettere Enheder er forsamlet.

Indladningen er delvis foregaaet om Natten og foregaaet pr. Lastautomobiler, som er observeret personlig af den Kilde, som disse Oplysninger stammer fra. Desuden skal der befinde sig et stort Antal Tropper i Nærheden af Stettin, som tidligere ikke har ligget her, men hvis Indladning ikke endnu skal være paabegyndt.

Som indberettet, foreligger der Meldinger om forøget og forceret Uddannelse af Tropper til Anvendelse af Gas, hvilket i visse Tilfælde skal have vakt nogen Uro blandt disse Afdelinger, som derved skal have vist Tegn til Ulyst til at benytte dette Angrebsmiddel. Et betydeligt Antal Undervandsbaade er afgaaet fra tyske Nordsø-havne omkring 1. April. Det forlyder, at der er oprettet Lynkursus i skandinaviske Sprog for Medlemmer af Politikorpset. Kjølsen.

- Fra den danske Marineattachè i Berlin kom der om Aftenen en Indberetning der indeholdt supplerende Oplysninger til den forannævnte Indberetning fra Kammer-herre Zahle, samt gentagne venskabelige Forsikringer fra tysk Side i Forbindelse med det genoptagne Samarbejde med Hensyn til Farvandenes Minerydning efter Isdriften.

Endvidere Formodningen om, at en eventuel tysk Aktion maatte dreje sig om Omraader Nord eller Vest for Danmark. Dette bevirkede, at der ikke blev foretaget yderligere Forsvarsforanstaltninger.

Disse Udtalelser har givet Anledning til en længere Afhøring (St. 166—177), idet de af Viceadmiralen omtalte ,,gentagne venskabelige Forsikringer fra tysk Side i Forbindelse med det genoptagne Samarbejde med Hensyn til Farvandenes Minerydning efter Isdriften" ikke ses nævnt i Kommandørkaptajnens Indberetning, lige saa lidt som der i denne er Tale om ,,Formodning om, at en eventuel tysk Aktion maatte dreje sig om Omraader Nord og Vest for Danmark.

Hvad angaar Slutningsordene ,,dette bevirkede, at der ikke blev foretaget yder-ligere Forsvarsforanstaltninger", erkendte Viceadmiralen, at disse Ord ikke kunde være en naturlig Konklusion af Kjølsens Indberetnng. Udtrykket ,,venskabelige Forsikringer" havde ikke Relation til Kjølsens Indberetning, men til Forhandlinger med den tyske Marineattache samme Dag. Heller ikke Udtrykket ,,Formodningen om o.s.v " havde Relation til Kjølsens Indberetning.

Indberetningen synes ikke at være blevet forelagt i Ministermødet Lørdag den 6. April Kl. 10.00. Den nævnes ikke i Ministermøde-Protokollen eller i fhv. Forsvars-minister Alsing Andersens Beretning.*/* Om Alsing Andersens Kendskab til Indberet-ningen, se St. 638. En Kopi af Indberetningen, der blev sendt til Udenrigsministeriet, er Udenrigsministeren ikke blevet bekendt med (se ovenfor Afsnit III, Side 20).

Generalrapporten fortsætter (A. 135): - Til Trods for Indberetningernes foruro-ligende Karakter bevirkede de dog ikke, at man traf Forberedelse til yderligere Forsvarsforanstaltninger, idet saavel Regeringen som Chefen for Søværnskom-mandoen afviste Tanken om et tysk Angreb mod Danmark som værende usand-synligt, og man antog, at den eventuelle tyske Aktion i Stedet maatte gælde Norge eller muligvis Holland.

Side 76

Efter Ministermødet Lørdag den 6. April Kl. 10.00 holdt Forsvarsministeren Kl. ca. 11.30 Møde med Hærens og Søværnets øverste Ledelse, hvem han gav Meddelelse om Ministermødet og om de Oplysninger, der forelaa fra Kammerherre Zahle og Marineattaché Kjølsen, samt om de indtil da foreliggende Oplysninger om Englands Noter til Sverige. Om Forhandlingerne paa dette Møde, hvor Chefen for Søværnskommandoen udtalte som sin Mening, at et tysk Angreb paa Danmark maatte anses for usandsynligt, men at der muligvis var Planer om en Besættelse af Læsø (Søværnskommandoens Generalrapport A. 136, Rechnitzers Beretning A. 184-185) henvises til Fremstillingen ovenfor under Hæren, hvoraf det bl.a. fremgaar, at Viceadmiralen støttede Forsvarsministeren over for Chefen for Generalkomman-doen i, at man burde vente med at tage nærmere Stilling, til eventuelle ultimative Krav forelaa, se S. 37.

Om den militære Situation bemærker Rechnitzer (A. 185), at der i Løbet af Dagen ikke observeredes nogen paafaldende Bevægelser af fremmede Orlogsfartøjer og Luftfartøjer, men den livlige Handelstrafik gennem Store Bælt fortsatte, dog nu fortrinsvis nordgaaende og tilsyneladende videre Nord over i Kattegat.

Om den 7. April hedder det i Søværnskommandoens Generalrapport (A. 137): Samme Dag (Søndag den 7. April) modtog den danske Marineattachè i Berlin Meddelelse om, at Transportflaaden i Swinemünde var afgaaet med vestlig Kurs, hvilket meddeltes Udenrigsministeriet s. D. ved 14-Tiden pr. Telefon i Kode med Anmodning om at lade Meddelelsen gaa videre til Marineministeriet. Meddelelsen blev s. D. videregivet fra Udenrigsministeren via Forsvarsministeren til Chefen for Søværnskommandoen - ikke Meddelelsens Ordlyd, eller fra hvem den kom, men som et Rygte i Berlin vil vide, at Transportflaaden er afgaaet den 4. April, og det menes, at den skal naa sin Bestemmelseshavn den 11. April.

I Anledning af Udtrykket ,,et Rygte", der ogsaa benyttes af Alsing Andersen (A 43) medens Indberetningen siger, at det er erfaret, udtaler Alsing Andersen paa Forespørgsel, at der intet ligger deri, der kunde lige saa godt have staaet ,,Medde-lelse". (St. 648).

Meddelelsen gav, som anført ovenfor S. 24-25, Anledning til, at Udenrigs-ministeren lod Forsvarsministeren forespørge Hær- og Flaademyndigheder, om der forelaa noget, der kunde bekræfte den. Forsvarsministeren kunde imidlertid meddele, at saavel Søværnskommando som Generalstab havde svaret, at intet usædvanligt var bemærket hverken paa Søen, ved Grænsen eller i Nordtyskland, alt syntes fuldstændig roligt (Munch A. 12).

Viceadmiral Rechnitzer nævner i sin Beretning ikke noget om denne Fore-spørgsel, men siger (A. 186): - I Løbet af Døgnet passerede et Antal tyske Auxiliær-skibe (Hjælpekrydsere eller Mineskibe) samt et bemærkelsesværdigt Antal Mine-rydningsfartøjer (Räumboote) og armerede Trawlere nordpaa gennem Store Bælt og Sundet. Ved de tyske Spærringer Syd for Store Bælt og Syd for Sundet blev der konstateret livlig Virksomhed af Vagtskibe og Minestrygningsfartøjer formentlig i Færd med Minerydning af disse Afsnit. - Disse Bemærkninger har imidlertid, efter hvad Viceadmiralen oplyser under Afhøringerne (St. 182—183) Relation til de Minerydningsforanstaltninger, som skyldtes, at de tyske Minespærringer laa i fuld-kommen Kaos. Det var et indre tysk Anliggende, og derfor kunde det godt siges, at Situationen var fuldkommen rolig.

Side 77

Chefen for Marinens Efterretningssektion, Orlogskaptajn Mørch, bemærker paa Forespørgsel, at Viceadmiralen ikke direkte til Besvarelse af dette Spørgsmaal har konfereret med Efterretningssektionen (St. 343), men Admiralen, der var løbende underrettet om foreliggende Oplysninger, skulde kunne svare nogenlunde paa staaende Fod.

Tidligt om Morgenen den 8. April forelaa der Melding om, at der mellem Anholt og Læsø var samlet op mod 100 armerede Trawlere og Räumboote, og paa samme Tidspunkt blev der fra det sydlige Langeland observeret en tysk Flaadestyrke (Gnei-senau m. fl.) for nordgaaende i Langelandsbæltet (Rechnitzer A. 186, Søværnskom-mandoens Generalrapport A. 137—138). Der var endvidere om Morgenen samme Dag indløbet Meddelelse om, at England og Frankrig havde udlagt Miner 3 Steder ved den norske Kyst.

Disse Oplysninger meddeltes paa Ministermødet, der afholdtes Kl. 10.00.

Om hvorledes disse Flaadebevægelser blev opfattet hedder det i Rechnitzers Beretning (A. 186-187):

- De tyske Flaadebevægelser i danske Farvande blev af Søværnskommandoen nærmest opfattet som gaaende i Retning af, at der kunne forventes en tysk Besættelse af en eller flere Fjorde eller Havne paa den norske Sydkyst omkring eller øst for Lindesnæs, hvorfra der ved en omfattende Minering af Skagerak kunde være i hvert Fald nogen Mulighed for at opretholde Forbindelsen med Hjemlandet. Søværnskommandoen fandt ikke, at et saadant Foretagende kunde begrunde en Besættelse af dansk Omraade, da der ikke saas nogen hverken forstandig, rimelig eller saglig Motivering for en Krænkelse af dansk Neutralitet, endsige for et Overfald paa Danmark.

Kl. 10.30 fandt der et Møde Sted hos Forsvarsministeren med Generalerne Prior, Gørtz og Stemann samt Viceadmiral Rechnitzer og Kontreadmiral Hammerich (sidst-nævnte overværede dog kun første Del af Mødet, idet han blev optaget af Møde Kl. 10.30 med den tyske Marineattaché). (Om hvorvidt Souschefen for Marinestaben deltog, se St. 208 og St. 687). Efter Generalrapporten (A. 138—139) havde Mødet i Hovedsagen følgende Forløb:

Ministeren og Chefen for Søværnskommandoen gav en Oversigt over de observerede tyske Søstridskræfters Bevægelser samt oplyste, at en dansk Journalist i Berlin havde meddelt, at man ventede en Aktion i Løbet af 2 Timer. (Denne sidste Meddelelse var afgivet til Søværnskommandoen fra Udenrigsministeriet kort før Mødet).* Alsing Andersen herom, St. 688.

Chefen for Generalstaben oplyste, at der umiddelbart før Mødet var indløbet Efterretning om, at en 50- 60 km lang Motorkolonne var paa Vej fra Rensborg mod Flensborg. Meddelelsen maatte betegnes som sikker.

Denne faretruende Meddelelse foranledigede Chefen for Generalkommandoen og Chefen for Generalstaben til at foreslaa Indkaldelsen af den fulde Sikringsstyrke samt, at samtlige Hærens Afdelinger øjeblikkeligt blev sat i Alarmberedskab og at der foretoges en Flyveropklaring langs Landegrænsen.

Endvidere henstilledes til Søværnskommandoen, at der ogsaa indkaldtes en Sikringsstyrke til Kystdefensionen. Chefen for Søværnskommandoen og Chefen for Marinestaben var indforstaaet hermed og erklærede, at man ogsaa maatte have genindkaldt det hjemsendte Mandskab til Artilleriskibet ,,Niels Juel".

Ministeren lovede at forelægge de fremsatte Forslag i et Møde, der skulde afhol-des hos H. M. Kongen umiddelbart efter (Kl. 11.00).

Videre hedder det i Generalrapporten: Kl. 11.10 blev der givet Ordre til at for-berede Genindkaldelsen af ,,Niels luels" hjemsendte Mandskab og af Aargang 1938 til Kystdefensionen.

Side 78

Mellem Kl. 11.30 og 12.00 vendte Forsvarsministeren tilbage fra Mødet hos H. M. Kongen og meddelte, at det var besluttet ikke at indkalde en Sikringsstyrke og ikke foretage sig noget, der kunde udlægges som en Udæskning; kun Mandskabet til ,,Niels luel" maatte indkaldes, ligesom Alarmberedskab og Flyveropklaringen kunde iværksættes.

Kl. 12.25 blev de ekstraordinære Indkaldelsesordrer til ,,Niels Iuel"s hjemsendte Besætning beordret udsendt.

Om Udviklingen, efter at Forsvarsministeren havde været hos Kongen paa Amalienborg, skriver Alsing Andersen (A. 44): - Noget efter Kl. 11.30 kom jeg tilbage til Marineministeriet, hvor Generalkommando og Søværnskommando ventede. Jeg meddelte, at man ikke mente at burde foretage andre Indkaldelser end til ,,Niels Juel", men at der iøvrigt skulde etableres højeste Alarmberedskab for det inde-værende Mandskab.

Den daværende Forsvarsminister hævder altsaa her at have givet Ordre til højeste Alarmberedskab saavel for Hærens som for Flaadens Vedkommende.

Heroverfor paastaar imidlertid Viceadmiral Rechnitzer, at en saadan Ordre ikke kan være givet med Henblik paa Søværnet, men alene som omfattende Hæren, idet han skriver (A. 187):

Mandag Formiddag Kl. 10.30 var der paany Møde hos Forsvarsministeren med den øverste militære Ledelse, og der blev her truffet Beslutning om at lade Alarm-tjeneste indføre for Hæren.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om Alarmtjeneste, skal jeg bemærke følgende:

Saa vidt jeg erindrer, var det i Dagene umiddelbart før min Afgang den 9. Maj, at Forsvarsministeren ved en eller anden Lejlighed udtalte, at han havde troet, at ogsaa Marinen var i Alarmberedskab paa tilsvarende Maade som Hæren, altsaa fra Dagen før Overfaldet foregik. Jeg svarede hertil, efter hvad jeg husker, at der for Søværnet ikke fandtes Begrebet Alarmberedskab, men 3 forskellige Gradueringer af Sikringstjenesten.*/* Jfr. foran S. 68.

Forsvarsministeren bemærkede hertil, hvad jo var saare naturligt, at han ikke kendte nærmere til selve Udtryksformen, men i øvrigt blev Sagen ikke nærmere uddybet os imellem, og jeg havde ikke tænkt nærmere herover, før jeg i Dagbladet ,,Politiken", der Dagen efter Befrielsen indeholdt en Beretning om Begivenhederne omkring den 9. April, saa nævnt, at jeg ikke skulde have fulgt Forholdsordren om, at Værnene, altsaa ogsaa Søværnet, skulde træde i højeste Alarmberedskab.

Nogen saadan forelaa der ikke, formentlig fordi Forsvarsministeren under Mødet ikke har været opmærksom herpaa, men er gaaet ud fra, at Alarmberedskabet for Hæren ogsaa gjaldt Søværnet. - Hvis jeg imidlertid selv havde anset det for tilraadeligt, at ogsaa Søværnet forstærkede Beredskabet, havde det naturligvis været min Pligt at stille Forslag herom, og naar jeg ikke gjorde der, var det saa afgjort, fordi jeg var af den Opfattelse, at et saadant. Skridt i givet Fald vilde være uden reel Betydning og muligen hidføre, at det kunde mistydes fra tysk Side med deraf følgende Eventualiteter.

Jeg skal i øvrigt bemærke, at saafremt Souschefen i Marinestaben, daværende Kommandørkaptajn Vedel, der som nævnt deltog i Mødet, skulde have haft det Indtryk af Forhandlingerne, at ogsaa Søværnet skulde overgaa til en Skærpelse af Sikringstjenesten, anser jeg det for givet, at der i saa Fald omgaaende vilde være blevet rettet Henvendelse til mig fra Marinestaben, hvorigennem alle Forholdsordrer til Søværnets Enheder bl.a. vedrørende Sikringstjenesten, effektueredes, om hvornaar og i hvilket Omfang en saadan Skærpelse skulde foregaa. Nogen saadan Henvendelse forelaa der imidlertid ikke.

Side 79

Det bemærkes, at jeg i denne Sags Anledning ikke har konfereret hverken med Viceadmiral Vedel eller med nogen af de andre Deltagere i Mødet.

Hvad Spørgsmaalet om Søværnets Beredskab angaar, kan der være Anledning til at gøre opmærksom paa, at dets Sikringstjeneste Nr. 1, ogsaa ifølge den at Søværnskommandoen afgivne Beretning, i hvis Udarbejdelse jeg ikke har haft nogen Andel, kendetegner den omhandlede Grad af Sikkerhedstjenesten som et højt Beredskab, der tillod med kort Varsel Overgang til kampklar Tilstand. Det ligger da formentlig ogsaa i Sagens Natur, at det for Flaadens Skibe paa Søen, der til Stadighed maatte være klar til Aktion, var en bydende Nødvendighed, at de Døgnet igennem maatte være forberedt paa at kunne imødegaa mulig opstaaende Neutra-litetskrænkelser.

At Beredskabsforholdet for Hæren forstærkedes, skyldtes efter min Formening den Omstændighed, at Mandskaberne for en stor Del boede uden for Kasernerne, og at det som Følge heraf i givet Fald kunde tage relativ lang Tid at faa dem tilkaldt. Noget tilsvarende forelaa jo ikke for Søværnets Skibe paa Søen.

Efter min Opfattelse vilde en skærpet Sikringstjeneste for Søværnet ikke paa nogen Maade kunne have bidraget til effektivt at modvirke Overfaldet. For et Land som Danmark med dets Beliggenhed og hele geografiske Struktur maatte det paa Forhaand anses for ganske haabløst med nogen som helst Udsigt til heldigt Resultat at skulle kunne værge sig mod en voldelig Fremfærd fra tysk Side, selv om der var afset væsentlig større Midler til vort Lands Forsvar, end Tilfældet har været.

Alsing Andersen kommer i sine Slutningsbemærkninger nærmere ind paa Sagen, idet han udtaler (A. 51):

Dagen efter eller maaske to Dage efter den 9. April kom Medlemmer af min Rigsdagsgruppe til mig og fortalte, at man i den konservative Gruppe hævdede, at Søværnet ikke havde været sat i Alarmberedskab den 8. April, saaledes som det havde været Tilfældet med Hæren. Jeg svarede straks, at det var noget Snak, og at der maatte foreligge en eller anden Misforstaaelse, men jeg meddelte naturligvis Viceadmiralen denne Paastand, da jeg senere paa Dagen kom i Ministeriet.

Viceadmiralen erklærede da, at det var rigtigt nok, at han ikke havde beordret forhøjet Beredskab for Søværnets Vedkommende. Da jeg udtrykte min Forbavselse herover, eftersom jeg dog i Fællesmødet med Hærens og Søværnets øverste Myndigheder havde meddelt Beslutningen fra Amalienborg-Konferencen den 8. April, svarede Viceadmiralen, at han ikke havde anset det for nødvendigt paa det Tidspunkt, fordi Flaadens Skibe, naar der som i dette Tilfælde var etableret Sikringstjeneste, praktisk talt var i samme Beredskab, som Hærens Afdelinger nu vilde komme.

Da jeg hertil svarede, at det ikke et Øjeblik var faldet mig ind, at Søværnskom-mandoen ikke havde foretaget en Forhøjelse af Beredskabet samtidig med Hæren, udviklede Viceadmiralen sit Synspunkt nærmere med Henvisning til Omfanget at de 3 forskellige Grader af Beredskab, som Søværnskommando-Ordrerne indeholdt.

Jeg misbilligede over for Viceadmiralen, dels at der ikke var givet Ordre om forhøjet Beredskab, og dels at Viceadmiralen ikke havde talt med mig om Spørgs-maalet.*/* Under Afhøringerne hævder Viceadmiral Rechnitzer, at der ikke har foreligget nogen Misbilligelse fra Forsvarsministerens Side (St. 192), hvilket Alsing Andersen dog fastholder (St. 714).

Jeg henviser iøvrigt til Søværnskommandoens officielle Beretning, hvor dette Spørgsmaal er forklaret i følgende Ord:

,,For Søværnet blev der ikke givet Ordre til yderligere at skærpe den allerede bestaaende Sikringstjeneste eller givet Ordre til Ændringer i normal Tjenestegang, da man - som allerede nævnt - ikke ansaa Situationen som værende akut for Danmarks Vedkommende og mindst af alt forestillede sig en Aktion ført ind under fuld Udnyttelse af de gældende danske Neutralitetsbestemmelser og Landets fuldt ud korrekte neutrale Holdning og paa en i Krigshistorien enestaaende og snigende Maade, saa meget mere som de danske Neutralitetsbestemmelser og disse Praktisering i den forløbne Tid ikke - saa vidt Søværns-kommandoen bekendt - havde givet Anledning til blot ringeste Kritik fra de krigsførendes Side".

Side 80

Til yderligere Belysning af dette Spørgsmaal, der er af særlig Vigtighed, idet Tyskernes næsten uhindrede Adgang til København maa ses paa Baggrund af den Grad af Beredskab, Sikringstjeneste 1, hvori Søværnet befandt sig, har der været foretaget længere Afhøringer af saavel Alsing Andersen som Viceadmiral Reoh-nitzer. Saavel Viceadmiralen som Alsing Andersen fastholder imidlertid deres indbyrdes afvigende Opfattelser.

Som ovenfor nævnt var ogsaa Viceadmiral Vedel, der den Gang var Souschef i Marinestaben, til Stede og modtog Forsvarsministerens Ordre. Han erklærer ligesom Rechnitzer, at der ikke efter hans Opfattelse er givet nogen Ordre om Alarm-beredskab for Søværnets Vedkommende, i hvert Fald er den ikke blevet opfattet som gældende Søværnet (St. 218).

Kommissionen har endvidere stillet Spørgsmaalet om, hvorvidt Forsvarsminis-terens Ordre skulde opfattes som gældende baade Hær og Søværn, til Generalerne Prior, Gørtz og Stemann, der alle var til Stede ved Ordrens Afgivelse.

Af Afhøringen af Generalløjtnant Prior fremgaar det, at Generalløjtnanten opfat-tede Ordren som gældende Hæren, men at han ikke kunde sige, om Ministeren havde ment, at den ogsaa skulde omfatte Flaaden (St. 419 og 421).

General Gørtz udtaler, at Forsvarsministeren i og for sig ikke giver nogen Ordre om Alarmberedskab, men godkender, at man fra Hærens Side befalede Alarm-beredskab. Generalen havde den Opfattelse, at det samme vilde ske for Flaaden, men ,,det støtter jeg ikke paa andet, end at hvis jeg havde været Viceadmiral, vilde jeg ubetinget havde gjort det". (St. 484). General Stemann erindrer ikke noget om, hvad der blev besluttet for Flaadens Vedkommende (St. 107).

Paa Spørgsmaalet om Grunden til, at man, naar man ikke havde opfattet, at der forelaa Ordre om Alarmberedskab for Søværnet, ikke selv bragte Spørgsmaalet om Flaaden paa Bane, erklærer Rechnitzer, at han ikke mente, at et højere Beredskab var tilraadeligt (St. 186 if.). Det vilde kun vække Uro inden for den tyske Ledelse uden at være af reel Værdi, idet Situationen ved et almindeligt tysk Angreb var haabløs for Danmark. Det var hans Opfattelse, at Alarmberedskabet for Hæren var foranlediget ved, at Mandskabet mange Steder boede uden for Kasernen. Dette Hensyn gjaldt ikke Flaaden. Viceadmiral Vedel mener derimod, at det ubetinget vilde have haft Betydning at udgive Varsel om Sikringstjeneste 3, og han har ogsaa over for Viceadmiralen tilraadet en Forøgelse af Beredskabet i den Form, at han har spurgt, om Sikringstjeneste 1 ikke var lidt lidt. Imidlertid har heller ikke han paa Foranledning af Forsvarsministerens Ordre rejst Spørgsmaalet over for Ministeren (St. 208 if.).

Til Supplering af de Udtalelser, der blev fremsat under Møderne, har Viceadmiral Rechnitzer fremsendt to Skrivelser, der er optrykt som Bilag til de stenografiske Referater, hvori han yderligere redegør for sin Opfattelse af Ordren om Alarm-beredskab (St. 379-384).

Om de videre Begivenheder beretter Generalrapporten (A. 139 og 140):

Ved 15-Tiden modtog Søværnskommandoen Henvendelse fra den herværende tyske Marineattaché’s Assistent med Anmodning om at standse danske Fyrskibes Radiomeldinger om tyske Styrkers Bevægelser. (Enkelte af Fyrskibene havde i Over-ensstemmelse med de foreliggende Ordrer fra Søværnskommandoen indberettet om større Flaadebevægelser, men ikke om enkelte Enheders Passage).

Da man ikke mente at burde modsætte sig det saaledes fremførte Ønske, blev Fyrskibene ved Telegram Kl. 16.00 instrueret i Overensstemmelse hermed.

Side 81

Slipshavn. For at undgaa eventuelle Episoder som Følge af den stærke tyske Luftvirksomhed i Storebælt udstedte Søværnskommandoen om Eftermiddagen Forbud til Marinestationen Slipshavn mod at lade det i Slipshavn baserede Luftfartøj foretage Flyvning.

Kl. 17.00. Ved 17-Tiden havde Forsvarsministeren et Møde med Generalerne Prior og Stemann samt Viceadmiral Rechnitzer, se herom under Afsnit IV. A.

Kl. 20.00 afholdtes Møde i Folketingets Ministerværelse, hvor foruden Stats-, Udenrigs- og Forsvarsministeren deltog Finansministeren og Partiformændene, se herom nedenfor Afsnit V.

Ved 21.30-Tiden samledes Ministeriet atter til Møde, hvorunder der blev givet Referat fra Partiformandsmødet. Under Mødet fik Forsvarsministeren af Viceadmiral Rechnitzer Melding om, at den tyske Eskadre (Gneisenau m. fl.) nu var uden for Skagen og gik vestpaa i stor Fart. De mange Smaaskibe, der om Morgenen havde været ved Læsø, var ogsaa gaaet videre. Der foregik stadig nordgaaende Trafik af mindre Skibe og Transportskibe gennem Storebælt og videre nordpaa. I Sundet og Lillebælt var alt normalt.

Efter Ministermødets Afslutning ved 22.30-Tiden gav Forsvarsministeren General Prior og Viceadmiral Rechnitzer Besked om, at det var besluttet ikke at foretage yderligere militære Foranstaltninger i dette øjeblik (Alsing Andersen A. 45).

Om Situationen paa Søen paa Grundlag af de indkomne Meldinger ved Mørkets Frembrud indeholder Søværnskommandoens Generalrapport (A. 141—142) detail-lerede Oplysninger.

Videre hedder det her:

Selvom Situationen var alarmerende navnlig paa Grund af den tyske Troppe-kolonnes Tilstedeværelse tæt Syd for Grænsen i Sønderjylland ansaa Søværns-kommandoen af de tidligere anførte Grunde dog ikke Situationen for at være akut for Danmarks Vedkommende, idet man vedrørende de tyske Troppebevægelser Syd for Grænsen havde dannet sig den Opfattelse, at Formaalet med disse var en Demonstration eller en Sikringsforanstaltning over for alle Eventualiteter (f. Eks. et eventuelt britisk Landgangsforsøg paa Vestkysten, evt. ved Esbjerg).

Der blev derfor ikke givet Ordre om forhøjet Beredskab til Søværnets Myndig-heder og udrustede Skibe eller Ordre til Ændringer i normal Tjenestegang (f. Eks. Inddragning af Landlov).

Paa Grund af den ekstraordinære Situation forblev Forsvarsministeren dog i Ministeriet om Natten.

Chefen for Søværnskommandoen, der under hele Sikringsperioden havde over-nattet i sit Kontor i Ministeriet, samt Chefen for Marinestaben og Souschefen i Marinestaben, som Sikringsperioden igennem tørnvis havde varetaget Stabsvagten i Søværnskommandoen, forblev ligeledes i Søværnskommandoen Natten over.

Sent om Aftenen blev der truffet Aftale med Generalkommandoen om, at Søvær-net ved Daggry skulde foretage Luftrekognoscering Syd om Lolland og Falster, medens Hæren vilde foretage Luftrekognoscering langs Grænsen i Sønderjylland.

Marinestationen Slipshavn blev i den Anledning kort før Midnat beordret til ved Daggry at lade det dèr baserede Luftfartøj foretage Rekognosceringen Syd om Lolland og Falster.

Samtidig blev Styrken i Frederikshavn beordret til at foretage Luftrekognoscering langs Vestkysten den 9. April med begge Luftfartøjerne.

Side 82

Om Søværnets Beredskab den 8. om Aftenen skriver Viceadmiral Rechnitzer om Aftenen. (A. 190—191, jfr, mere detailleret Søværnets Generalrapport A. 147—150):

Flaadens Skibe og Fartøjer. der var i Søen, havde som tidligere nævnt Sikrings-tjeneste Nr. 1, der tillod hurtig Overgang til fuldt Kampberedskab.

Af Kystdefensionens Forter og Værker var ingen krigsbemandet.

Paa Middelgrundsfortet, Flakfortet, Dragørfortet og Borgstedbatteriet forefandtes der en Belægning til Vagt- og Sikringstjeneste, hvormed en Del af Forternes lettere Skyts kunde besættes.

De 5 Værker, Kongelundsfortet, Mosedebatteriet, Masnedøfortet og Lynæsbatteriet var ubemandede og henlaa under Tilsyn af en Fortmester og et Par værnepligtige menige. Lynetten var bemandet som Kommandostation.

De udrustede danske Flaadestyrker var saaledes fordelte: Esbjerg: Inspektionsski-bet Beskytteren. Hirtshals: Opmaalingsskibet Hejmdal, Torpedobaaden Dragen paa Patrouille ved Skagens Rev. Frederikshavn Red: Artilleriskibet Peder Skram. Frede-rikshavn: Torpedobaadene Laxen og Hvalen. Aarhus: Værkstedsskibet Henrik Ger-ner, Moderskib for Undervandsbaadene Havmanden, Havfruen og Havkatten. Store Bælt ved Spærringen: Inspektionsskibet Ingolf, Torpedobaadene Glenten og Høgen, Mineskibet Lossen, Minestrygningsfartøjerne Søløven, Søridderen og Støren. 2 Pa-trouillefartøjer. Nyborg: Torpedobaaden Ørnen Slipshavn: Bevogtningsfartøjet Sæ-len. Svendborg: Minefartøjet Sixtus (Havari). Lille Bælt ved Spærringen: Inspek-tionsskibet Hvidbjørnen og Bevogtningsfartøjet Nordkaperen. Søby (Ærø): Minefar-tøjet Kvintus. Helsingør: Opmaalingsskibet Freja (Logiskib for Undervandsbaade). Holmen: Artilleriskibet Niels Juel (under Udrustning), Minestrygningsfartøjerne Hav-ørnen og Søhunden, Bevogtningsfartøjerne Makrelen og Havkatten samt Under-vandsbaadene Daphne, Dryaden, Rota og Flora. Nordre Toldbod: Inspektionsskibet Islands Falk, afventende Bedring i Isforholdene i Sundet for at afgaa med Post til Færøerne. Grønsund: 2 P-Kuttere ved Spærringen og 2 i Stubbekøbing.

Københavns Minespærringer: Alt Stations- og Bevogtningsmateriel inddraget paa Grund af Isforholdene.

Minespærringerne i Farvandene: Disse endnu desarmerede, da Spærringerne efter Issituationen ikke var i Orden.

Om Placeringen af Flaadens Skibe skriver Alsing Andersen i sin Beretning (A. 50)

- Man har hørt Udtalelser om, at det var mærkeligt, at Flaaden ikke holdtes samlet ved København for at beskytte Landets Hovedstad mod eventuelle Angreb fra Søsiden. Fra anden Side har man undret sig over, at Flaaden ikke var samlet i Storebælt for at imødegaa Angreb dèr. De, som har givet Udtryk for en saadan Tankegang, bygger den imidlertid paa en fejlagtig Opfattelse af de Opgaver, der paahvilede Danmark som neutralt Land. Vor Opgave var netop at bevogte vort Territorium i størst mulig Udstrækning. Vi maatte derfor placere Flaadens Skibe de Steder, hvor der var mest Grund til at frygte Neutralitetskrænkelser ved Passage af fremmede Krigsskibe eller ved Sammenstød mellem dem. Indtil den 9. April var der ingen her i Landet, der gjorde sig nogen Tanker om, at København skulde være særlig udsat for Neutralitetskrænkelser. Det vilde derfor ikke have været rimeligt at holde Flaaden samlet om København. I saa Fald vilde vi have forsømt de egentlige Neutralitetsopgaver, hvilket afgjort vilde have medført Protester fra de krigsførende Parter.

Side 83

Paa Spørgsmaalet om, i hvilken Grad ønsket om at berolige Tyskland har spillet ind i Dispositioner for Flaadens Placering i de danske Farvande, svarer Alsing Andersen (St. 709), at det saavel for ham personlig som for Ministeriet som Helhed var Ledetraaden, ,,at vi ved Hjælp af Flaadens Skibe burde søge at bevogte vort Søterritorium i størst mulig Udstrækning for at undgaa Klager fra de krigsførende og de Forviklinger, der kunde følge deraf", og at man her i høj Grad maatte anse Tyskland for den farligste Klager, var en given Sag.

I Anledning af General Priors Bemærkning (A.109) om, at Generalkommandoen maatte gaa ud fra, at Søværnet havde draget Omsorg for Københavns Sikring mod Overrumpling fra Søsiden, udtaler Viceadmiral Rechnitzer (St. 268) at de Foran-staltninger, der var truffet ved København, Udlægning af Minespærringer o.s.v. nærmest var af den Karakter, at de skulde hindre, at eventuelle Krænkelser fandt Sted inden for det københavnske Omraade, ,,men nogen egentlig krigsmæssig Karakter tillagde Regeringen dem ikke". Søværnskommandoen eller Generalkom-mandoen havde næppe tænkt sig Muligheden af et Overfald paa den Maade fra tysk Side, og hvis endelig Generalkommandoen havde ment, at der skulde træffes Særforanstaltninger, havde det - ifølge Rechnitzer - ikke været unaturligt, om man havde etableret Kystbevogtning bl.a. ved Langelinie og Nord og Syd for København, men ingen tænkte sig i Virkeligheden en saadan Overrumpling. (Se herom ogsaa Alsing Andersen St. 710-711, Prior St. 419, Gørtz St. 495).

Af Søværnskommandoens Generalrapport fremgaar det, at der paa Kystdefen-sionens Værker var givet Landlov som sædvanlig om Eftermiddagen (A.147—148). Paa Middelgrundsfortet var Bemandingsforholdene i beredskabsmæssig Henseende særlig daarlige som Følge af, at Fortet var under Klargøring til Modtagelse og Uddannelse af de 460 værnepligtige, der skulde møde 9. April, og til Uddannelse af Kadetlærlinge, og Overkonstabelelever, der var antaget 8. April. Chefen, Orlogs-kaptajn Topsøe-Jensen, der mobiliseringsmæssigt hørte til "Niels luel", var den 8. April blevet frakommanderet Fortet og den efter Chefen ældste Søofflcer indsat som Interimchef som Følge af de samme Dag beordrede Genindkaldelser til ,,Niels Juel" (A. 147, se endvidere Rechnitzer St. 276 og 379)

Situationen paa Søen omkring København var saaledes, at ingen af de til Raadig-hed værende Vagtskibe, Bevogtnings- og Patrouilefartøjer kunde være paa Post inden for Københavns Redomraade paa Grund af Isforholdene (svær sammenskruet Drivis) (A. 148). Rechnitzer siger herom (A. 192—193):

Det bemærkes, at Situationen paa Søen omkring København var denne, at der i Farvandet indenfor Redomraadet var betydelig Drift af sammenskruet Is. Vagtskibet Nord for de nordlige Minespærringer ,,S/S Godthaab" med civil Besætning havde under Isperioden været inddraget, og man havde flere Gange siden den 28. Marts forsøgt at holde Skibet ude, men det var paa Grund af Drivis drevet af, og ved en enkelt Lejlighed maatte det med Isbryderassistance bringes ind til Langeliniekajen. Endnu den 8. om Morgenen havde ,,Godthaab" forsøgt at indtage sin Station, men maatte vende om efter et Par Timers Forløb paa Grund af Isvanskeligheder.

De Patrouillebaade, der normalt var knyttet til det nordlige Patrouilledistrikt, 2 af Toldvæsenets Motorbaade med civil Besætning, kunde heller ikke holdes ude i det isfyldte Farvand, saa lidt som de Skibe og Fartøjer, der var belig-gende ved Holmen.

Side 84

Med Hensyn til de militære Bevogtningsfartøjer, 3 Minestrygningsfartøjer (ca. 100 Tons Torpedobaade) havde det, efter at den sammenhængende Isperiode var ophørt i Slutningen af Marts, kun været muligt at lade disse Fartøjer holde Øvelser i Nærheden af selve Havnen, dog kun om Dagen, men det var endnu udelukket, henset til deres tynde Skrog og saarbare Skruer, at holde dem ude om Natten. Der var saaledes paa Grund af Isforholdene ingen Bevogtnings- eller Patrouillefartøjer paa Post inden for Københavns Redomraade.

I Anledning af disse Bemærkninger har man spurgt Viceadmiralen (St. 21) om Grunden til, at Isbryderen ,,Isbjørn", som baade kunde klare Issituationen og var bevæbnet med en Kanon, og som var under Kommando af en Orlogskaptajn, blev beordret ind til Holmen for at stryge Kommando Mandag den 8., Kl. 16.00. ,,Isbjørn" havde været udkommanderet til Redbevogtning i hele Sikringsperioden, og hvis den ikke havde strøget Kommando, vilde den have kunnet hindre, at Besættelsen af København fandt Sted, som det skete. Rechnitzer erklærer ikke at kunne besvare Spørgsmaalet, men er i øvrigt enig i, at hvis den havde været ude, kunde det tyske Fartøj ikke være kommet ind.

Om Flaademateriellets Fordeling ved København indeholder Generalrapporten detaillerede Oplysninger (A. 148—150). Her bemærkes særlig, at der over alt var givet normal Landlov undtagen til ,,Niels Iuel"s Besætning, hvor der kun var givet Tilladelse til, at Befalingsmænd og Personel af Stammandskabet, der ikke havde haft Lejlighed til at forberede sig paa snarlig Afgang paa Togt, kunde faa fri i den Udstrækning, Tjenesten tillod det.*/* Om det formaalstjenlige og forsvarlige i at lade ,,Niels luel" stryge Kommando og benytte det som Kaserneskib for en Eksercerskole, se St. 708—709.

Paa Grund af den urolige Situation overnattede som ovenfor anført Forsvars-ministeren i sit Kontor i Marineministeriet. Foruden Viceadmiral Rechnitzer, der lige fra Begyndelsen af Krigen havde overnattet i Marineministeriet, forblev ogsaa Kontreadmiral Hammerich og daværende Kommandørkaptajn Vedel i Ministeriet den Nat. General Stemann, Krigsministeriet, var ligeledes i Ministeriet (A. 45).

Fra Mørkets Frembrud indtil 9. April Kl. 4.00 indløb der forskellige Meldinger af militær Interesse.

Fra ,,Glenten", der befandt sig i Storebælt ved Spærringen, kom der saaledes Kl. 22.32 saalydende Melding (A. 143): ,,Tysk Bugserdamper sunket. Besætning bjerget, 54° 48’ N. 10° 50’ E. Vraget ligger farligt for Sejladsen x 2225", og Kl. 23.00:

Kl. 23.00 fra ,,Glenten": ,,Bugserdamper Handelsflag. Besætning afleveret i tysk Trawler. Pilk udlagt i Nærheden. Skibet sunket efter Kollision i Renden x 2255".

Om Tildragelsen hedder det videre i Generalrapporten (A. 143-144):

I den af ,,Glenten" Kl. 22.32 indrapporterede sunkne Bugserdamper havde der befundet sig Marinetropper udstyret med Gevær og Staalhjælme, hvilket imidlertid først kom til Søværnskommandoens Kendskab Kl. 04.00 den 9. April, da man modtog følgende Melding fra Marinestationen Slipshavn.

Fra ,,Glenten" den 9. April 03.00 indtelefoneret fra Spodsbjerg: En Serie Skibe kom op Syd fra i Aften. Førerskib ,,Schleswig-Holstein"-Klassen efterfulgt af 1 T-Baad antagelig af ,,Wolf"-Klassen og en M-Baad.

Side 85

I Serien var bl. a. 6 armerede Trawlere. Ved 21.20-Tiden hørtes fra ,,Glenten", der laa i sydlige Fortøjningsbøje, en Kollision, og et Skib saas at bevæge sig rask vestefter. ,,Glenten" kastede los og stod efter Skibet, der var en stor Bugserbaad og var sunket med Agterenden, da ,,Glenten" naaede den. I Stævnen befandt sig en Del Mennesker, af hvilke ,,Glenten" reddede 32, hvoraf Halvdelen civile, Halvdelen militære. Sidstnævnte var Marinetropper udstyret med Gevær og Staalhjælme; de af ,,Glenten" bjergede blev straks sat om Bord i en Trawler. Pladsen for Vraget nogen-lunde afmærket af Pilk ca. 100 m Vest for Pladsen, 22 m Vand.

Har Grund til at tro, at alle Skibe, der er passeret, ,,contains an expeditional force of naval troops".

Blandt Skibene i alt 30 Trawlere, der alle var haardt lastede, formentlig med de omtalte ,,troops"; de manøvreredes ikke med Rutine. 6 af dem var i Eftermiddags i Dagslys ved at løbe en af vore S-Baade, der var i Færd med Minestrygning, ned.

,,Glenten" lod sig afløse paa sydlige Patrouille, gik op til ,,Ingolf" for Konference med Chefen, derefter til Spodsbjerg for at telefonere; da Telefonen ikke ugenert, anvendes Engelsk. De af ,,Glenten" bjergede anede ikke, hvor i Verden de var, og blev meget forbavset over at høre, at de var i Store-Bælt. De duftede af Spiritus, saa alt andet end glade ud og havde været indespærret i 4 Dage forud for dette. Mellem Kl. 3.30 og 4.00 fik Forsvarsministeren ovenstaaende Melding fra ,,Glenten".

Kl. ca. 4.15 blev Forsvarsministeren ringet op af Udenrigsminister Munch, der gav Meddelelse om, at den tyske Gesandt vilde overrække en Note fra den tyske Regering. Udenrigsministeren bad Forsvarsministeren underrette Stats-ministeren, hvilket straks skete, og der blev udsendt Indkaldelse til samtlige Ministre til Møde i Marineministeriet.

Medens Forsvarsministeren havde foretaget disse Telefonsamtaler, indberettes der Kl. 4.17 fra Kystdefensionen (Lynetten) (A. 144):

,,Middelgrundsfort meddeler: Kl. 04.02 observeret et Fartøj paa Vej til Københavns Havn. Fartøjet havde slukkede Lanterner og belystes med Projektør. Det viste sig at være et tysk Orlogsfartøj. Kanonen til Varselsskud var i Uorden. Skibet belyste selv sit Orlogsflag og slukkede igen. Kl. 04.02 hejste Protest og belyste vort Flag."

Kystdefensionens Indberetning blev forebragt Forsvarsministeren, da denne kom ind til Viceadmiralen for at give Oplysning om den tyske Gesandts Henvendelse til Udenrigsministeren. Der indløb nu flere Meldinger om fremmede Skibes Anløb af danske Havne, herunder Kl. ca. 4.29 Melding fra Lynetten om, at et tysk Orlogsfartøj var i Københavns Havn, hvorefter der blev givet Ordre til at tilkalde det i Søværns-kommandoen tjenstgørende Personel, der ikke havde Vagt.

Generalrapporten beretter videre (A. 144—145):

Under Drøftelsen af de indløbne Meldinger blev det nævnt for Forsvarsministeren, at de af Søværnets Enheder, der maatte være til Stede ved eventuelle Landgangs-steder, vilde handle efter de forud givne Forholdsordrer (jfr. Søværnskommando Ordre Nr. 2, Bilag Nr. 3). Ministeren var ganske indforstaaet hermed, men tilføjede paa Forespørgsel, at der ikke skulde udstedes Ordrer om yderligere Foranstal-tninger, førend man havde Kendskab til de af den tyske Gesandt paa den tyske Regerings Vegne fremsatte Krav eller Forslag.

Side 86

Mellem Kl. 0430 og 0450 indløb Meldinger om tyske Troppers Overskridelse af Grænsen ved Krusaa og om Landsætning af tyske Tropper i Middelfart, Nyborg, Korsør og i København ved Langelinie.

Kl. 04.58 og Kl. ca. 05.00 kom følgende Telegrammer til Søværnskommandoen Kundskab henholdsvis fra ,,Ingolf" og fra ,,Høgen": ,,Anmoder om Forholdsordre x 0455". ,,Tysk Værnemagt opfordrer Anløb af Nakskov, da dansk Grænse forceres. Anmoder om Forholdsordre x 0435".

Da Chefen for Generalkommandoen og Direktøren for Krigsministeriet Kl. ca. 04.55 var kommet til Stede hos Forsvarsministeren (Gørtz, Chefen for Generalstaben, var blevet holdt tilbage af de tyske Tropper), orienterede man sig om Situationen paa Grundlag af de indkomne Meldinger. Søværnskommandoen blev herunder bekendt med, at tyske Tropper havde overskredet Grænsen i Sønderjylland i hele dens Udstrækning.

Kl. ca. 05.10 tog Forsvarsministeren - ledsaget af Cheferne for Generalkom-mandoen og Søværnskommandoen — til Møde hos H. M. Kongen paa Amalienborg, hvor ogsaa Statsministeren og Udenrigsministeren var til Stede.

Forinden forespurgte Chefen for Marinestaben, om der maatte gives Ordre til Mod-foranstaltninger, hvorefter Ministeren gentog, at der ikke maatte udstedes yderligere Ordrer, førend der forelaa en Regeringsbeslutning paa Grundlag af de af den tyske Gesandt bebudede Forslag. Chefen for Søværnskommandoen gav Ordre til Alarm-beredskab, men at der ikke maatte skydes før efter nærmere Ordre.

Ordren udsendtes derefter af Chefen for Marinestaben, Kontreadmiral Hamme-rich, til Styrkerne i Søen som Sikringstjeneste 3 med den nævnte Tilføjelse om ikke at skyde.

Om denne Ordre til Alarmberedskab for Søværnet med Tilføjelsen af, at der ikke maatte skydes før efter nærmere Ordre, har Alsing Andersen under Afhøringen for Kommissionen udtalt, at Udtrykket Alarmberedskab ikke gav Anledning for ham til at reflektere over, at der ikke allerede bestod Alarmberedskab (Sikringstjeneste 3), og om Rechnitzers Ordre til ikke at skyde udtaler han, at han akkviescerede ved den, idet han skønnede, at det maaske var bedst, at man ikke i denne Situation fik større Kamphandlinger udviklet ved Flaadens Leje og Holmen lige ved Amalienborg. Han tænkte ikke paa, at det kunde være en Konsekvens af Ordren, at Skibe, der blev udsat for uprovokeret Angreb, ikke maatte forsvare sig, før de havde faaet Tilladelse fra Søværnskommandoen (St. 706—707).

Om Viceadmiral Reehnitzers Opfattelse, hvorefter dette ikke kunde være en Følge af den af ham udstedte Ordre, se St. 281—283.

Torpedobaaden ,,Høgen" havde som ovenfor anført Kl. 5.00 telegraferet: ,,Tysk Værnemagt opfordrer Anløb af Nakskov, da dansk Grænse forceres. Anmoder om Forholdsordre x 04.35", og ,,Høgen" fik Kl. 5.30 Ordre om at indgaa til Nakskov (A.145 jfr. St. 290).

Da man har foreholdt Viceadmiralen, at denne Ordre er udsendt paa et Tidspunkt, hvor ifølge Forsvarsministerens Bestemmelse nye Ordrer ikke maatte udstedes, og ½ Time før Beslutningen paa Amalienborg om ikke at gøre Modstand, udtaler han (St. 288), at han ikke kan tænke sig andet, end at de Forholdsordrer, der blev udsendt, blev udsendt med Ministerens Sanktion.

Paa Spørgsmaalet, om Ordren var Alsing Andersen bekendt, eventuelt udstedt af ham, svarer denne imidlertid bestemt benægtende (St. 709—710).

Side 87

Om den videre Udvikling hedder det i Generalrapporten (A. 145—146):

I Tiden fra Kl. ca. 05.10 indløb en Del Meldinger, hvoraf det fremgik, at talrige tyske Luftfartøjer stod Nord paa i Sundet, Store-Bælt, Lille-Bælt og i Kattegat.

Fra Kl. 05.35 blev København overfløjet af et stort Antal tyske Luftfartøjer, hvorfra der nedkastedes Flyveblade.

Kl. 05.25 var der fra Masnedø Fort modtaget Melding om, at tyske Faldskærms-tropper var blevet landsat paa Banelinien.

Kl. 05.45 blev jourhavende Adjutant hos H. M. Kongen af Søværnskommandoen underrettet om, at en tysk Styrke var gaaet i Land ved Søværnets Kaserne, og Kl. 05.55 om, at den var gaaet om Bord i ,,Niels Juel".

Kl. ca. 06.15 vendte Chefen for Søværnskommandoen tilbage, medbringende Regeringens Afgørelse - at Danmark bøjede sig for Overmagten, og at der ikke maatte gøres Modstand - samt de hermed tiltraadte Betingelser, der i Oversættelse er angivet i Bilag Nr. 103: ,,Meddelelse fra den tyske Rigsregering". */* Ikke optrykt.

I Overensstemmelse hermed blev der fra Kl. 06.20 udstedt Ordre til de af Søværnets Myndigheder og Enheder, med hvilke der kunde opnaas Telefon-forbindelse, til at etablere Sikringstjeneste 1, samt at der efter Kongens og Rege-ringens Ordre ikke skulde ydes Modstand, og at intet Materiel maatte ødelægges.

Om de to tyske Skibes Indpassage til København giver Søværnets Generalrapport (A. 150-159) og Rechnitzer (A. 192) detaillerede Oplysninger, hvoraf følgende Hovedpunkter:

Kl. ca. 4.00 observeredes fra Middelgrundsfortet og fra Lodsdamperen, der paa det Tidspunkt befandt sig 1/2 Sømil Nord for Middelgrundsfortet, to Skibe, der nordfra styrede mod de nordlige Minespærringer. Skibene stoppede ikke for at tage Lods op og standsede heller ikke, da Stopsignal hejstes fra Middelgrundsfortet.

Det beordrede Varselsskud herfra faldt ikke paa Grund af Fejl ved Kanonen samt ifølge Middelgrundsfortets Rapport (A, 151) Kanonkommanderens manglende Kendskab til Vaabnet og hans manglende Kendskab til Fortets Tjenestegang, hvilket maa tilskrives hans korte Tjenstgøring (4 Dage) ved Fortet.

Kl. 4.15 observeredes de tyske Skibe fra Kommandostationen Lynetten staaende ind gennem Kroneløbet. Det forreste stoppede op ved Bølgebryderen, medens det andet fortsatte og Kl. 4.20 gik til Kaj ved Langeliniemolen, hvor der tilfældigvis netop var fri Kajplads mellem en dansk Isbryder og nogle oplagte Fragtdampere paa et saadant Sted, at det tyske Skib set fra Middelgrundsfortet maskeredes af Trekroner.

Om hvorvidt det virkelig var en Tilfældighed, at den paagældende Kajplads var ledig, se Søværnskommandoens Generalrapport (A. 159), Rechnitzer (A. 195 og St. 349).

Paa Kommandostationen Lynetten, hvor Chefen for Kystdefensionen befandt sig, havde man paa dette Tidspunkt dannet sig den Opfattelse, at Skibet medbragte saarede fra krigsforlirte Skibe (maaske i Forbindelse med Begivenhederne nordpaa), der ønskedes udskibet i København, og man forestillede sig ikke, at der var ved at foregaa en Besættelse af Hovedstaden, ikke mindst i Betragtning af Skibets Udseende og tilsyneladende svage Armering.

Kl. 04.45 var det imidlertid blevet saa lyst, at man fra Lynetten med Sikkerhed kunde fastslaa, at der fandt Udskibning af Tropper Sted, bestaaende af Fodfolk med krigsmæssigt Udstyr og forsynet med Cykler og Motorcykler. Melding herom blev straks afgivet til Søværnskommandoen.

Side 88

Lynettens Besætning blev purret ud; Stabschefen og Chefen for Lynetten blev telefonisk kaldt om Bord. Paa Grund af Begivenhedernes hurtige Udvikling blev der ikke sendt en Officer fra Lynetten til Langelinie for nærmere at undersøge Transportskibet straks ved dettes Ankomst (A. 151 og St. 279). Kl. 5.21 blev der fra Søværnskommandoen givet Kystdefensionen Ordre til: Alarmberedskab - Armering af Minespærringerne - ikke skyde før efter nærmere Ordre.

Saavel nordre som søndre Minespærring var armeret Kl. 5.40

Kl. 6.50 modtoges fra Søværnskommandoen følgende Ordre til Kystdefensionen: Sikringstjeneste 1. Ikke skyde. Ikke ødelægge Materiel. Regeringens Ordre. Om Forhold og Tildragelser inden for Søværnets andre Ömraader ved Besættelsen se i øvrigt den detaillerede Beretning i Søværnskommandoens Generalrapport (A.147—159).

Til Belysning af daværende Forsvarsminister Alsing Andersens Indflydelse paa de militære Dispositioner, der blev truffet i Tiden, som forløb fra Efteraaret 1938, da den udenrigspolitiske Situation for Alvor strammedes, frem til 1. April 1940, hans Stilling til Folketingsbeslutningen af 19. Januar 1940 og Regeringsbeslutningen af 9. April 1940 har for Kommissionen foreligget den af Alsing Andersen fremsendte Beretning om Begivenhederne omkring den 9. April 1940 (A. Nr. 10), hvor navnlig Afsnittet Overfaldet nærmere belyst har Interesse i denne Forbindelse.

Denne Beretning, sammenholdt med Oplysninger, der er fremkommet under Afhøringen for Kommissionen af fhv. Forsvarsminister Alsing Andersen, de militære Chefer og fhv. Udenrigsminister Dr. Munch, og suppleret med hvad Generalkom-mandoens Beretning indeholder til Belysning af Emnet, danner Grundlaget for nedenstaaende Fremstilling:

Den daværende kommanderende General With fremsendte den 31. Oktober 1938 et Forslag til en Nyordning af Forsvaret.*/* Om den gældende Forsvarsordning (af 1937) se Aarbog for Rigsdagssamlingen 1936-37, S. 667 if., herunder Forsvars-ministerens Udtalelser ved Forelæggelsen om de to Værns Opgaver.

Kommissionen har rettet den Forespørgsel til Alsing Andersen, om dette Forslag blev fremsendt til det af Rigsdagen vedrørende Forsvarsspørgsmaal nedsatte 21 Mands Udvalg som ønsket, og om det blev behandlet dèr. (St. 613—14).

Alsing Andersen oplyste, at det omhandlede Forslag, der af General With dog betegnedes som et skitsemæssigt Udkast, ,,ikke alene var et nyt Hærlovsforslag, men et Forslag til en hel Nyordning af Forsvaret - jeg citerer ordret, hvad der stod i Indledningen: en Nyordning af Forsvaret udarbejdet under Forudsætning af ,,Oprettelsen af et Enhedsværn". Det var altsaa en meget vidtgaaende Omlægning af hele det danske Forsvar, der var Tale om."

Side 89

,,Den 9. November", fortsætter Alsing Andersen, ,,udnævnte Statsministeren det tidligere bebudede 21 Mands Udvalg til Drøftelse af udenrigspolitiske og forsvarspolitiske Problemer. Efter at man først i en lang Række Møder havde drøftet de udenrigspolitiske Spørgsmaal, begyndte man omkring den 1. Februar 1939 Forhandlingen om Forsvarsproblemerne. Den 7. Februar omtalte jeg General Withs Forslag af 31. Oktober, ligesom jeg refererede en Række aktuelle ønsker, som var fremsendt den 22. December 1938. Derefter fik Udvalgets Medlemmer Forslaget med Bilagene tilstillet sammen med nogle Bemærkninger, som var udarbejdet i Tilknytning dertil af Søværnskommandoen, idet det jo var klart, at et Forslag af den Karakter havde en særlig Interesse ogsaa for Søværnskommandoen". Udvalget underkastede ikke Forslaget nogen Behandling i dets Enkeltheder, men dets Principper berørtes under senere Drøftelser. Det blev ikke behandlet i den samlede Regering. (St. 613—14).

Fra Generalkommandoen blev der nu i Tiden fra Foraaret 1939 til Foraaret 1940 fremsendt flere Forslag til forstærket Beredskab for Hæren.

Det hedder herom i Generalkommandoens Beretning (A. 61):

Der var ikke som af Chefen for Generalkommandoen gentagne Gange foreslaaet - (saaledes mundtligt den 1. November 1939 og skriftligt den 4. November 1939 af Generalmajor Prior, skriftligt den 23. December 1939 og 16. Januar 1940 af Generalkommandoen, mundtligt den 2. Februar 1940 i 8 Mands Udvalget *) og den 6. April og 8. April over for Ministeren af Chefen for Generalkommandoen) foretaget nogen Forøgelse af den tjenstgørende Styrke med genindkaldt Mandskab.

*) 8 Mands Udvalget oprettedes i Midten af December 1939 som et Underudvalg inden for 21 Mands Udvalget

Der var ikke, som af Generalkommandoen senest skriftligt den 21. December 1939 samt af Chefen for Generalkommandoen den 2. Februar 1940 mundtligt over for 8 Mands Udvalget foreslaaet, foretaget Forstærkningsarbejder til Støtte for Forsvaret, der saaledes overalt blev ført paa aaben Mark uden Dækning for Tropperne.

Der var ikke som foreslaaet ved samme Lejlighed truffet Forberedelse til Spærring af Veje eller Sprængning af Broer.

Alsing Andersen har paa Forespørgsel om, hvorvidt disse Forslag af ham blev forelagt den samlede Regering, og om der blev taget Beslutning om dem, givet en detailleret Redegørelse for hvert enkelt Forslag (St. 614— 16, hvortil henvises) og navnlig fremhævet som et Resultat af Forhandlingerne i 8 Mands Udvalget, at han fik gennemført en Bevilling paa 65 Mill. Kr. til Materielanskaffelser. (Januar 1940).

Et Spørgsmaal om, hvorvidt den Omstændighed, at visse Forslag fra General-kommandoen til Forsvarsministeren bærer Paaskriften: "Ingen Ekspedition i Sagen", kan betyde, at disse Forslag kun er kommet til Ministeren, besvarer Alsing Andersen benægtende og oplyser, at Paategningen kun angiver, at der ikke skriftligt er sendt noget direkte Svar paa de enkelte Ting (St. 616-17). Forslagene er enten gaaet til samlet Ministermøde, eller ogsaa har Forsvarsministeren talt med Statsministeren om dem (St. 618).

General Prior oplyser (St. 413), at han, bortset fra et enkelt Tilfælde, ikke fra Ministeren fik noget Svar paa Indstillinger af den omhandlede Art. Kommissionen har spurgt Alsing Andersen, hvorfor General Priors mange skriftlige Forslag, der tilstilledes Krigsministeriet, ikke blev besvaret. For saa vidt angaar Forslagene om forøgede Indkaldelser, henviser Alsing Andersen til sin Redegørelse for denne Sag (jfr. nedenfor), medens han med Hensyn til Forslag om Forstærkningsarbejder, Spærreanlæg og Anbringelse af Sprængladninger forklarer, at udenrigspolitiske Hensyn gjorde, at han ikke ansaa disse Foranstaltninger for tilraadelige, hvilket Synspunkt han gennem Krigsministeriets Direktør har gjort gældende. At General Prior ikke har faaet skriftligt Svar paa sine skriftlige Forslag, laa i, at Sagerne ikke var endeligt afgjort, men blev liggende hos Forsvarsministeren til yderligere Overvejelse, og ,,efterhaanden kom dog nogle af dem igennem" (St. 625—27).

Side 90

Ved Krigens Udbrud den 1. September 1939 blev Aargangene 1936 og 1937 (samt Mandskab til Flaaden) indkaldt. Endvidere skulde Aargangene 1934, 1935 og 1938 møde til et Par Ugers Mønstring. Paa Forespørgsel om, hvorvidt det er rigtigt, at der er truffet Bestemmelse om kun at indkalde 2 Aargange i et Ministermøde, uden at der først er indhentet Erklæring fra General-kommandoen, udtaler Alsing Andersen, at ,,det kan afgjort ikke være rigtigt"; han maa have haft Forhandling med Generalkommandoen om Tingene, da han ikke ,,som Civilist" vilde have fundet paa Arrangementet med Hjemsendelse af indkaldt Mandskab med Uniform (St. 618—20).

Den 3. September 1939 blev der hos Statsministeren afholdt et Møde, hvori Forsvarsministeren, Udenrigsministeren og Viceadmiral Rechnitzer deltog. Til dette Møde var General Prior ikke indkaldt, fordi, siger Alsing Andersen, Drøftelserne kun angik Neutralitetsforanstaltninger til Søs. Der laa heri ikke nogen Tilsidesættelse af den kommanderende General (St. 624).

Med Hensyn til Troppernes Placering er det udtalt af General Prior (A. 109, St. 426—27) at Regeringen allerede i September 1939 i store Træk havde forbeholdt sig Afgørelsen. Heroverfor hævder Alsing Andersen, at det, Ministeriet ønskede, var ,,at være underrettet om Troppeplaceringerne, dels af udenrigspolitiske Hensyn og dels ogsaa af indre Hensyn" (St. 621). Det var hændt, at Generalkommandoen var kommet med Forslag til paatænkte Indkvarteringer, og at der paa Ministeriets Foranledning var foretaget Ændringer heri, men ,,jeg mindes ikke nogen som helst Konflikt i den Anledning", selv om ,,vi har diskuteret visse Placeringer".

At sige, at Regeringen havde overtaget Ansvaret for Troppeplaceringerne, er, efter Alsing Andersens Opfattelse, en helt forkert Maade at stille Problemet op paa (St. 620-22). */* Vedrørende Forhandlingerne om Priors Forslag til Troppeplaceringer den 8. April, se foran S. 42.

Visse tyske Troppesamlinger, der fandt Sted i Slesvig-Holsten den 8. Januar 1940, foranledigede General Prior til at alarmere alle de danske Afdelinger, der laa i Sønderjylland, en Alarmering, der fandt Sted uden forudgaaende Henvendelse til Forsvarsministeren (St. 494). Alarmeringen blev meget ilde optaget af Befolkningen i Sønderjylland (St. 394—95, 550—51), og Alsing Andersen oplyser (St. 631), at han fik mange Bebrejdelser for denne Alarmtilstand.

I Løbet af Efteraaret 1939 og Vinteren 1939—40 hjemsendtes der stadig Styrker mod Generalkommandoens Protest. Kommissionen har spurgt Alsing Andersen, hvad der var Motiveringen herfor, og hvorledes det kan forklares paa Baggrund af Folketingets Beslutning af 19. Januar 1940.

Alsing Andersen forklarer, at Hjemsendelserne, der i øvrigt foregik paa den Maade, at det uddannede Mandskab hjemsendtes med Uniform, var begrun-dede i, ,,at der baade i Befolkningen og i Rigsdagen var et udbredt ønske om ikke at holde for store Styrker af ældre Mandskab inde". Generalkommandoen ønskede ganske vist stadig at have større Styrker inde, end Ministeriet fandt rimeligt, og har, siger Alsing Andersen, sikkert ogsaa gjort Indsigelse i dette Tilfælde. ,,Det er Regeringens Ansvar". (St. 627).

Side 91

19. Januar. Erklæringen, der lyder saaledes:

,,Folketinget beslutter at udtale, at man fra alle Sider i det danske Folk er enig om, at Landets Neutralitet skal opretholdes, og at de Midler, der raades over, om fornødent skal anvendes for at hævde og værne Rigets Fred og Uafhængighed, og tilsiger Ministeriet sin Støtte i Arbejdet herfor", betegnede ifølge Alsing Andersen ikke en Ændring i forsvarspolitisk Henseende. Beslutningen fremkom paa Baggrund af en Nytaarstale i Radioen af Statsminister Stauning, der havde fremkaldt betydelig Uro i Befolkningen ved sine pessimistiske Udtalelser om Danmarks forsvarsmæssige Muligheder, men selve Vedtagelsen i Folketinget ,,var i Virkeligheden kun en Bekræftelse paa den Linie, vi havde været enige om hele Tiden" (St. 628).

Med Hensyn til Erklæringens Tilblivelse oplyser saavel General Prior (St. 406) som General Gørtz (St. 478), at der ikke er blevet konfereret med dem herom hverken før eller efter dens Vedtagelse. General Gørtz mener dog, at Alsing Andersen har nævnt for ham, at man agtede at finde en Vej til at bøde paa Statsministerens Tale, og at 19. Januar Erklæringen var den Vej, man fandt.

Over for de Bebrejdelser, der allerede i Besættelsesaarene var blevet fremført mod den daværende Regering, og som gik ud paa, at den (eller i hvert Fald de tre paagældende Ministre) havde handlet mod Folketingsbeslutningen, fremfører Alsing Andersen i sin Beretning (A. 48) følgende Betragtninger:

De, der har rejst denne Kritik, maa altsaa mene, at denne Beslutning skulde have forpligtet Ministrene til at handle ganske mekanisk uden at foretage nogen personlig Bedømmelse af den Situation, som forelaa. En saadan Fortolkning af Beslutningen er imidlertid ganske urimelig. Man kan dog ikke for Alvor mene, at Ministrene havde Lov til at føle deres Samvittighed beroliget ved blot at henvise til denne Beslutning, saaledes at de saa at sige handlede paa Folketingets Ansvar og sagde sig fri fra et personligt Ansvar i dette Øjeblik. Jeg tilstaar, at jeg den Morgen, da jeg var med til at træffe den tungeste Beslutning, som et Menneske nogen Sinde kan blive stillet overfor, ikke et øjeblik opfattede min Stilling saa bekvemt, at Folketingets Beslutning skulde have fritaget mig for en Ministers Pligt til at handle ud fra en selvstændig Bedømmelse af Forholdene. Hvis Folketinget havde truffet den nævnte Beslutning i den konkrete Situation, som forelaa for os om Morgenen den 9. April, havde Sagen været klar. Men Beslutningen blev vedtaget over 2 ½ Maaned før denne Situation, og jeg tror at turde sige, at ikke ret mange, om overhovedet et eneste af Folketingets Medlemmer den 19. Januar, da de stemte for denne Beslutning, tænkte sig, at den ogsaa skulde være bindende for, hvad der skulde foretages, naar der var Tale om den nyere Histories lumskeste Overfald, foretaget af Verdens stærkeste og mest hensynsløse Krigsmaskine.

Regeringsbeslutningen af 9. April, konkluderer Alsing Andersen (A. 49), var ikke Udtryk for den principielle Opfattelse, at Danmark under alle Forhold kun havde dette at gøre. Hvis dette havde været Tilfældet, ,,kunde vi ikke have stemt for Beslutningen i Folketinget den 19. Januar, hvilket vi gjorde som Medlemmer af Tinget", jfr. S. 92.

Om Marineattache Kjølsens Indberetninger af 8. Januar og 13. Februar 1940 oplyser Alsing Andersen paa Forespørgsel (St. 629 if.), at han ikke husker, om han har set Indberetningerne personlig, men at han ,,godt kan huske noget om dem". Han mener, at Viceadmiral Rechnitzer har omtalt dem. Denne paa sin Side har oplyst over for Kommissionen; at Indberetningen af 8. Januar er forevist for Forsvarsministeren. Alsing Andersen har udtrykt Formodning om, at han har drøftet Indberetningernes Indhold med Udenrigsministeren (St. 631), men Dr. Munch erklærer overhovedet intet Kendskab at have til dem (se ovenfor under Udenrigs-ministeriet Side 15).

Side 92

Det ovenfor (under Udenrigsministeriet Side 15) nærmere omtalte Privatbrev fra Kammerherre Zahle til Udenrigsminister Dr. Munch erklærer Alsing Andersen, at han ikke har set, ,,men Viceadmiralen har i alt Fald omtalt sin Samtale med Kjølsen, som fandt Sted derefter og sandsynligvis har ogsaa Udenrigsministeren omtalt Hr. Kjølsens Besøg" (St. 629).

Om sin og Ministeriets (Regeringens) Stilling til Regeringsbeslutningen af 9. April 1940, hvorved Modstanden mod de tyske Tropper standsedes, giver Alsing Andersen i sin Beretning følgende Fremstilling (A. 48—49):

Det, vi den Morgen skulde tage Stilling til, var, om Danmark vilde opgive den militære Modstand mod til Gengæld at faa den tyske Regerings skriftlige Garanti for, at Tyskland ,,hverken nu eller i Fremtiden vilde antaste Danmarks territoriale Integritet og politiske Uafhængighed", samtidig med at det i den tyske Regerings Erklæring blev forsikret, at dansk Territorium ,,ikke vilde blive benyttet som Operationsbasis mod England, saa længe Tyskland ikke blev tvunget dertil ved Englands og Frankrigs Foranstaltninger". Efter at Ikke-Angrebspagten var fejet til Side, kunde man ganske vist ikke have nogen særlig Tillid til nye Forsikringer fra den tyske Regering, men vi maatte paa den anden Side skønne, at der maaske her gaves Danmark en Mulighed for at kunne komme gennem Krigen uden katastrofale Ødelæggelser. Det var i alt Fald sikkert, at, et Afslag vilde have ført til, at den tyske Værnemagt vilde have brudt Modstanden ,,med alle Midler", som det hed i det tyske Memorandum.

Det vil sige, at Danmark da var blevet et erobret Land. Besættelsen vilde straks have antaget de voldsomme Former, som den tog i andre Lande, ligesom man maatte regne med den meget væsentlige Omstændighed, at det tyske Mindretals brændende ønske om at blive genforenet med Tyskland ved Grænsens Tilbage-flytning til Kongeaaen øjeblikkelig vilde være blevet opfyldt — bl. a. med det Resultat, at de danske Sønderjyder paany var blevet kastet ud paa Europas Slagmarker som tyske Soldater.

Vi traf da vor Beslutning som Statsminister Stauning udtalte over for Tingenes Medlemmer i Rigsdagens Fællessal den 9. April om Aftenen — ,,ud fra en ærlig Overbevisning om, at vi ved Afgørelsen fritog Land og Folk for en tungere Skæbne".

Jeg ønsker at understrege, at vor Beslutning ikke var Udtryk for den prin-cipielle Opfattelse, at Danmark under alle Forhold kun havde dette at gøre. I saa Fald kunde vi ikke have stemt for Beslutningen i Folketinget den 19. Januar, hvilket vi gjorde som Medlemmer af Tinget. Vor Beslutning var alene Udtryk for, at vi, som Situationen forelaa om Morgenen den 9. April, ansaa det for uforsvarligt at handle anderledes. Jeg er ikke og var heller ikke den Morgen i Tvivl om, at adskillige af mine Landsmænd vilde være af den Opfattelse, at man uanset Situationen skulde have nægtet at bøje af for Overmagten. Striden mellem disse to Synspunkter kan kun afgøres af det danske Folk. Jeg for mit Vedkommende handlede imidlertid, som jeg ansaa det for rigtigt ud fra Opfattelsen af mit Ansvar for Land og Folk, og jeg vil for øvrigt mene, at Rigsdagens store Flertal vilde have truffet den samme Beslutning, som vi traf, dersom Rigsdagen den Morgen havde haft Mulighed for at træffe Afgørelsen.

Hertil føjer Alsing Andersen videre i Beretningen (A. 49—50) nogle Betragtninger om Situationen, som den vilde være kommet til at ligge, ,,hvis vi havde mobiliseret i Tide". Hans Konklusion gaar ud paa, at en isoleret Mobilisering i Danmark ikke vilde have kunnet medføre noget andet Resultat, men at Situationen maaske kunde være blevet en anden, hvis Danmark og Norge begge havde været mobiliserede og i højt Beredskab siden Krigens Udbrud — under Forudsætning af, at Tyskland derved var beroliget med Hensyn til Umuligheden for de Allierede af at benytte danske eller norske Farvande og Territorier.

Side 93

Mandag den 8. April 1940 Kl. 20.00 afholdtes i Folketingets Ministerværelse et Møde med Partiformændene. Til Stede var Statsminister Stauning, Udenrigsminis-ter P. Munch, Forsvarsminister Alsing Andersen og Finansminister V. Buhl. (Den sidste, fordi han skulde have en Forhandling med Partiformændene om en Bevil-ling). Fra de politiske Partier mødte: Hartvig Frisch og Ch. Petersen (Socialdemo-kratiet), A.M. Hansen (Radikale Venstre), Dr. Krag (Venstre) og Halfdan Hendriksen og Henning Hasle (Konservative).

Om Mødet har Kommissionen modtaget Notater af afdøde Dr. Krag (St. 257), Pro Memoria af Hartvig Frisch (St. 517) og Dagbogsoptegnelser af Henning Hasle (St. 525).

Med Undtagelse af Hartvig Frisch, der er Medlem af Kommissionen, har samtlige Mødets nulevende Deltagere for Kommissionen afgivet mundtlig Forklaring, under hvilken det fremgik, at ogsaa A.M. Hansen og Halfdan Hendriksen havde foretaget skriftlige Notater om det paagældende Mødes Forløb. Hartvig Frisch’s ,,Pro Memoria" er dateret den 13. April 1940. Om de øvrige Notater oplyses det, at de er nedskrevet under selve Mødet, idet dog Halfdan Hendriksens er renskrevet 2 Dage senere end Mødet.

Indledningsvis kan det til nærmere Forstaaelse af dette vigtige Møde, det sidste Møde, der afholdtes mellem Repræsentanter for de politiske Partier og for Regeringen, før Besættelsen satte ind, bemærkes:

Ved Krigens Udbrud blev der fra Statsminister Stauning rettet Henvendelse til Venstre og Konservative om at indtræde i Regeringen, hvilken Henvendelse imidler-tid forblev uden Resultat. I Stedet oprettedes en Slags Institution, ,,Partiformands-møder", der jævnlig — antagelig en Gang om Ugen — blev indkaldt af Stats-ministeren, ,,Møder, som var Udtryk under Krigen for et vist Samarbejde mellem Regeringen og Oppositionen". (Hasle St. 530).

Som det fremgaar af det foran under Afsnit III (Udenrigsministeriet) anførte, havde Udenrigsminister Munch paa et Ministermøde deri 5. April Kl. 11.00 efter at have modtaget Kammerherre Zahles alarmerende Indberetning af 4. April foreslaaet, at ikke alene det udenrigspolitiske Nævn, men ogsaa Parti-formændene blev indkaldt, uanset at Rigsdagen først holdt Møde den 10. April, ligesom Munch genoptog den ,,Tanke, der havde været fremme i Efteraaret, at der burde optages Repræsentanter for de to Oppositionspartier i Ministeriet". (A. 10). Indkaldelse af Partiformandsmøde skete dog ikke den 5. April, idet Ministeriet paa Ministermødet besluttede at afvente nærmere Oplysninger. Da de senere modtagne Efterretninger og Indberetninger efter Ministeriets Mening virkede i beroligende Retning, blev man staaende ved først at samle Parti-formændene ,,nærmere op imod Rigsdagens Sammentræden, idet man ventede, at yderligere Belysning af Forholdene da kunde foreligge". (St. 599).

Først Mandagen den 8. April, da der kunde imødeses tysk Modaktion over for de engelske Mineudlægninger ved Norge, blev Situationen efter Regeringens Opfat-telse saa akut, at man indkaldte til Partiformandsmode.

Side 94

I nedenstaaende gøres kort Rede for Mødets Forløb, idet iøvrigt henvises til de udførlige stenografiske Referater, der er optaget.

Mødet aabnedes af Statsministeren, der ifølge de foreliggende Beretninger omtalte de verserende Rygter om krigsmæssige Bevægelser, ligesom Statsminis-teren oplyste, at Mødet grundet paa de foreliggende Meddelelser var blevet skudt frem (det var oprindeligt fastsat til Tirsdag Kl. 14.00).

Derefter gav Forsvarsministeren Meddelelse om, hvad der var erfaret om tyske Skibs- og Troppebevægelser og om, hvad der i Dagens Løb fra dansk Side var besluttet og iværksat. ,,Jeg nævnte", oplyser han i sin Beretning (A. 44),,General Priors Forslag om Troppeforskydninger i Sønderjylland og bemærke-de herom, at saadanne Skridt netop i Sønderjylland maaske kunde være ligesaa betænkelige som almindelige Indkaldelser". At Forsvarsministeren har meddelt, hvilke Styrker der laa inde (St. 234), og at der bestod Alarmberedskab, fremgaar af Afhøringerne.

Af Partiformændene har Ch. Petersen særlig hæftet sig ved dette Spørgsmaal: ,,Vi fik af Forsvarsminister Alsing Andersen Underretning om, at baade Flaaden — eller Marinen og Hæren var sat i højeste Alarmberedskab. Vi fik ogsaa en Del Forklaringer om, hvad højeste Alarmberedskab betød, og jeg tror, vi alle sammen følte os noget beroligede ved denne Meddelelse", (St. 252) og forespurgt uddybede Ch. Petersen nærmere, hvad der var forklaret. (Jfr. St. 253) Om "Alarmberedskabet og Søværnet" foran IV. B. Søværnet.

Om de af Udenrigsministeren paa Mødet givne Meddelelser oplyser Dr. Munch i sin Beretning (A. 13) - at han efter Forsvarsministeren gav Besked om de Indberetninger, vi havde modtaget fra den 4. April og siden. Jeg under-stregede, at Danmark her for første Gang var nævnt som Maal for Angreb, og den Uro, dette maatte vække; jeg nævnede, at vi havde spurgt i Oslo og i Stockholm, og den Besked, vi dèr havde faaet om, at man i de to Lande ikke ansaa Efterretningerne for underbyggede og intet vilde foretage sig. Jeg omtalte ogsaa de Allieredes Henvendelse til Norge og Sverige om Malmspørgsmaalet. Jeg sagde videre, at Renthe-Fink om Eftermiddagen havde advaret mod Skridt, der kunde vække Mistanke mod Danmark. Der spurgtes, hvilke Skridt Renthe-Fink havde tænkt paa, og jeg svarede, at han havde nævnt Indkaldelse af mere Mandskab. Der udtaltes Bekymring for, at vi under Konflikten om Norge kunde blive stillet over for Neutralitetskrænkelser, som vi ikke kunde finde os i, da vi derved kunde blive listet ind i Krigstilstand med England. Jeg svarede, at der kunde komme yderst betænkelige Situationer, men at vi ikke kunde lade os drage ind i Krig mod de Allierede.

Der førtes nogen Diskussion om de militære Forhold. Herunder rejstes det Spørgsmaal, om Tropperne ved Grænsen havde Ordre til Modstand. Forsvars-ministeren svarede, at Direktiverne gik jo ud paa, at man skulde sætte sig til Modværge mod Neutralitetskrænkelser. Jeg sagde, at jeg havde udtalt dette over for den tyske Gesandt som noget, der var almindelig bekendt.

Der var ved Mødet baade hos Ministrene og hos de deltagende Partiformænd megen Bekymring for de Krænkelser, vi kunde tænkes at blive udsat for under Konifikten om Norge. Der fremkom ikke Krav om særlige Foranstaltninger slutter Dr. Munch.

Hvad yderligere angaar de paa Partiformandsmødet af Ministrene meddelte Oplysninger, forespurgte man Deltagerne heri, om Partiformændene blev gjort bekendt med Kammerherre Zahles Indberetning af 4. April og med Komman-dørkaptajn Kjølsens Indberetninger. Af Svarene fremgaar det, at de paagældende Indberetninger ikke blev læst op in extenso, men at Hovedindholdet blev meddelt. (St.. 239, 256, 531, 249).

Side 95

Hvad angaar Partiformændenes Kendskab til de direkte indgaaede Advarsler fra svensk, hollandsk og britisk Side, oplyses, at saadanne Advarsler ikke er blevet refereret paa Mødet. (Om Ministrenes Kendskab til Advarslerne: Munch, St. 610—612, Alsing Andersen, St. 636).

Hvad angaar de Meddelelser, der blev givet vedrørende de militære sagkyndiges Stilling, er der for Kommissionen fremsat stærkt divergerende Opfattelser.

Af de foreliggende Udtalelser (Hendriksen St. 237, A.M. Hansen St. 245, Dr. Krag St. 257 og Hasle St. 527 og 540) fremgaar, at Forsvarsministeren gav Udtryk for den Meningsforskel, der bestod med Hensyn til visse Troppeforskydninger, idet han meddelte, at Generalkommandoen havde ønsket saadanne, men at Regeringen ikke kunde gaa med hertil.

Man drøftede i Kommissionens Møder den 15. August og 6. September endvidere, hvorvidt Forsvarsministeren paa Mødet skulde have udtalt, at der var Enighed mellem Ministeriet og de militære sagkyndige om, at der ikke skulde foretages videre (et Udtryk af Forsvarsministeren, refereret af Halfdan Hendriksen, opfattedes saaledes. (St. 537 og St. 696). Halfdan Hendriksen erklærer herom, at paa hans Forespørgsel, om den kommanderende General og Viceadmiralen havde sanktioneret, at der intet skete ud over Alarmberedskabet, svarede saavel Stats- som Udenrigsministeren: ,,Ja" (St. 237). Hasle slutter sig hertil i sin Dagbog (St. 527) og uddyber under den mundtlige Afhøring dette saaledes (St. 537), at det muligvis blev meddelt, at der tidligere havde været Uoverensstemmelse, men at der i dette Øjeblik (Partiformandsmødet) ikke bestod Uoverensstemmelse. Hartvig Frisch udtaler i sin ,,Pro Memoria": ,,Alsing Andersen knyttede hertil et Referat af Forhandlingen mellem de tre Ministre og de militære Chefer, og det fremgik heraf, at General Prior havde ønsket Mobilisering, men efter de givne Oplysninger havde afstaaet derfra." (St. 519, 535). Ifølge A.M. Hansen er der paa Mødet blevet givet Udtryk for, at der bestod Uoverensstemmelse mellem Regeringen og de militære sagkyndige (St. 245, St. 248), jfr. i samme Retning Buhl (St. 250) og Ch. Petersen (St. 252, 253). I Dr. Krags efterladte Notater skrives (St. 257): ,,Han (Forsvarsministeren) havde over for General Prior ytret Betænkelighed ved at indkalde Sikringsstyrken og at foretage Troppeforskydninger mod Grænsen under Henvisning til Dr. Munchs Samtale med Renthe-Fink; men han havde lovet General Prior, at han skulde faa endeligt Svar paa sine Ønsker, naar efter Formandsmødets Afslutning nyt Ministermøde var afholdt." Endelig hævder Alsing Andersen paa Forespørgsel bestemt paa Mødet at have redegjort for de af General Prior fremsatte Krav om Indkaldelse af Sikringsstyrke (St. 695 og 697)

Om Partiformændenes Stilling til eventuelle Indkaldelser foreligger der ligeledes forskellige Opfattelser. Halfdan Hendriksen siger i sine Notater: ,,Hendriksen spurgte, om det ikke vilde være nødvendigt, at man nu indkaldte de 5 Aargange, der var hjemsendt med Uniform. Tidspunktet hertil maatte være inde." Om hvorvidt Halfdan Hendriksens Udtalelser skulde opfattes som et Forslag (Krav), henvises til den udførlige Diskussion herom (A.M. Hansen St. 248, Buhl St. 250, Ch. Petersen St. 254, Dr. Krags Notater St. 257, Hartvig Frisch’s Pro Memoria St. 521, Hasle St. 532, Munch St. 674, 676-78 og Alsing Andersen St. 695 if.)

Der blev imidlertid ikke Aftenen den 8. April foretaget Indkaldelser, og om den Stilling, Partierne og Ministrene indtog, bemærkes følgende:

Efter Forsvarsministerens Opfattelse var hele Spørgsmaalet om Indkaldelser traadt i Baggrunden set fra Ministeriets Synspunkt, naar man tog den Advarsel herimod i Betragtning, der var givet af Renthe-Fink, og han gør Mødets Resultat op som følger (A. 44)

Side 96

,,Under den paafølgende Drøftelse blev der ikke fra nogen Side fremsat Krav om at foretage yderligere Indkaldelser. Dr. Krag bemærkede tværtimod, at det vilde være meget betænkeligt efter Renthe-Finks Udtalelser. Ingen udtalte sig for de nævnte Troppeforskydninger."

Dr. Krag skriver om dette Spørgsmaal (St. 257): ,,I Tilslutning til Redegørelserne for Noterne fra Z. og for Samtalen med den tyske Gesandt fulgte nu en kortvarig Forhandling. Under denne foreslog den konservative Landstingsmand Halfdan Hendriksen, at Sikringsstyrken blev indkaldt eller i det mindste de med Mundering hjemsendte værnepligtige. Paa direkte Spørgsmaal fra Udenrigsministeren om mit Raad i denne Sag svarede jeg, at jeg maatte finde Noterne af 4. og 5. April tilstrækkelig urovækkende til, at Foranstaltninger til Neutralitetens Varetagelse burde være truffet; men at skride til Indkaldelse af værnepligtige i Løbet af Natten eller Morgendagen maatte jeg fraraade. Thi hvis Tyskerne med Fremrykning af Tropper mod den danske Grænse havde aggressiv Hensigt, vilde Grænsen sandsynligvis blive overskredet i de første kommende Morgentimer, og Indkaldelsen vilde komme for sent og føre til en Fiasko. Havde Tyskerne ikke saadan Hensigt, kunde man (jfr. Gesandtens Advarsel) kalde Lynet ned over sig ved Indkaldelser eller Troppeforskydninger. Yderligere Udtalelser om Spørgsmaalet blev derefter ikke fremsat."

Om hvorvidt de konservative Partiformænd vilde have fastholdt, hvad de hævder at have foreslaaet, hvis de havde vidst, at de militære Chefer ikke var enige med Forsvarsministeren (Regeringen), Hasle (St. 532, 539) samt Udtalelser (herunder Formandens St. 702) under Afhøringen af Alsing Andersen (St. 700 if).

Paa Forespørgsel, om der vilde blive gjort Modstand, hvis Grænsen blev over-skredet, svarede Forsvarsministeren, at Tropperne havde deres Forholdsordre og skulde sætte sig til Modværge ved Neutralitetskrænkelser.

Da Hartvig Frisch udtrykte Frygt for, at vi i Verdens øjne let kom til at staa som faktiske Deltagere pas tysk Side, sagde Halfdan Hendriksen, at det maatte være ganske udelukket at komme i Krig paa tysk Side (St. 238), jfr. yderligere herom Pro Memoria af Hartvig Frisch (St. 521) og Hasle om Hartvig Frisch’s Bemærkning (St. 527 og 541).

Efter at Finansministeren havde forelagt et finansielt Lovforslag, drøftedes Affattelsen af en Erklæring angaaende Mødets Forløb. Herom udtaler Hartvig Frisch i Pro Memoria (St. 521):

- Stauning havde først lavet et Udkast om Mødets Forløb, hvori forekom en Udtalelse om, at der var forordnet Alarmtilstand, men herimod indvendte Dr. Munch, at Ordet vilde kunne have uheldige Følger. Over for en Formulering om, at Situationen ikke var foruroligende, gjorde Hasle den fornuftige Bemærkning, at hvis der skete noget i Nattens Løb, vilde en saadan Udtalelse gøre det hele latterligt. Til Slut enedes man om ganske kort at sige:

,,Formændene for de fire store politiske Partier var samlet til Møde Mandag Aften med Statsministeren, Udenrigsministeren, Forsvarsministeren og Finansministeren. I Mødet gav Regeringens Medlemmer Oplysninger om de foreliggende Forhold, og Mødet vil blive fortsat Tirsdag Eftermiddag." Dette gik derefter straks til Ritzau.
 

Bemærk: Det må henstå, om partiformandsmødet havde givet et andet resultat, hvis gesandt Zahles sidste indberetning, som ved en forsømmelse var lagt ind på dr. Munchs kontor, og ikke bragt direkte til ham, ville have ført til en anden beslutning i henhold til Rigsdagens hensigtserklæring af 19. januar 1940: - "at ville forsvare Danmark . . . "

Side 97

I Henhold til de Kommissionen givne Forskrifter afgives foranstaaende Betænk-ning til det høje Folketing.

Christiansborg, den 4. Oktober 1945
 

Kristen Amby, Næstformand     Bomholt     Chr. Christiansen     Fr. Dalgaard  

Ejner-Jensen     Hartvig Frisch     Victor Gram     H.P. Hansen, Formand   

Rasmus Hansen    Hjermind     Hoff     Arnth Jensen     Jensen-Broby     Søren P. Larsen    Aksel Møller    Frede Nielsen     Martin Nielsen     Oluf Pedersen     Harald Petersen     Rager     Steen      Strøm      Westermann    /    Eigil Olsen

klik til  Betænkning I Aktstykker       

klik til  index