Alt om fejl og mangler den 9. april 1940  (1)

BETÆNKNING

TIL

FOLKETINGET

AFGIVET  AF 

DEN AF TINGET UNDER DEN 15. JUNI 1945 NEDSATTE

KOMMISSION I HENHOLD TIL GRUNDLOVENS § 45

UNDERSØGELSE AF SAMTLIGE POLITISKE OG MILITÆRE

FORHOLD SOM KAN TJENE TIL BEDØMMELSE AF, HVORVIDT

DER ER GRUNDLAG FOR AT GØRE ANSVAR GÆLDENDE OVER

FOR MINISTRE ELLER ANDRE SÆRLIG ANSVARLIGE

I FORBINDELSE MED DANMARKS BESÆTTELSE

AF TYSKE TROPPER DEN 9. APRIL 1940

1945

INDHOLDSFORTEGNELSE

Folketingets Beslutning om Kommissionens Nedsættelse.   Side 5

Forskrifter for Kommissionen.    5

Kommissionens Medlemmer.    7

Kommissionens Betænkning:

   I.   Indledende Bemærkninger.    8

 II.  Statsministeriet April 1940.    13

III.   Udenrigsminister P. Munch og Udenrigsministeriet April 1940.    13

IV.  Forsvarsminister Alsing Andersen, og Krigs- og Marineministeriet, April 1940.   33

A.  Hæren, herunder Uddrag af Generalkommandoens Beretning.    33

B.  Søværnet, herunder Uddrag af Generalrapport for Søværnet.    66

C.  Forsvarsminister Alsing Andersen og de militære Dispositioner, truffet før 1. April 1940, hans Stilling til Erklæringen af 19. Januar 1940 og Beslutningen af 9. April 1940.    88

V.  Partiformandsmødet med Stats-, Udenrigs-, Forsvars- og Finansministeren Mandag d. 8. April Kl. 20.00.    93

Anvendte Forkortelser:

(A. 15): Aktstykkerne Side 15.

(A. Nr. 15): Aktstykke Nr. 15.

(St. 15): Det stenografiske Referat Spalte 15.

...........................................................................................................................

Bemærk:

I 15  =  Betænkning 1 Side 15

I A 15  =  Betænkning 1 Aktstykker Side 15

I Nr. 15  =  Betænkning 1 Aktstykke Nr. 15

I St. 15  =  Betænkning 1 Stenografiske Referater Spalte 15

Spaltesider er opdelt i 2 spalter: 15-16 

..........................................................................................................................

Side 5

Beslutning af Folketinget om Nedsættelse at en Kommission

i Henhold til Grundlovens § 45.

Vedtaget af Folketinget ved 2den og sidste Behandling den 15. Juni 1945

Folketinget beslutter:

Der nedsættes en Kommission i Henhold til Grundlovens § 45 med det Hverv:

1. at undersøge samtlige politiske og militære Forhold, som kan tjene til Bedøm-melse af, hvorvidt der er Grundlag for at gøre Ansvar gældende over for Ministre eller andre særlig ansvarlige i Forbindelse med Danmarks Besættelse af tyske Tropper den 9. April 1940.

2. at undersøge samtlige Forhold, hvis Klarlæggelse af Kommissionen anses for nødvendig til Bedømmelse af, hvorvidt der er Grundlag for at drage Ministre til Ansvar i Anledning af deres Embedsvirksomhed under den tyske Besættelse.

3. at afgive Betænkning til Folketinget angaaende de foretagne Undersøgelser, ledsaget af Indstilling om, hvorvidt der efter Resultatet af Undersøgelserne af Tinget bør rejses Sag for Rigsretten i Henhold til Grundlovens § 67.

4. Medlemmernes Antal fastsættes til 23.

5. Over Møder, hvori mundtlige Oplysninger og Forklaringer afgives til Kommis-sionen, optages stenografisk Referat.

6. Tingets Formand bemyndiges til at iværksætte det fornødne til denne Beslut-nings Udførelse.

Hans Rasmussen  /  Johan Strøm

Side 6

Forskrifter for den Kommission, der af Folketinget i Henhold til Tingets

Beslutning af 15. Juni 1945 er nedsat i Henhold til Grundlovens § 45

fastsat i Henhold til nævnte Beslutning af Folketingets Formand den

16. Juni 1945

§ 1. Kommissionen vælger umiddelbart efter sin Sammentræden en Formand og en Næstformand.

§ 2. Kommissionen samles, udsættes og sluttes af sin Formand. Denne bestemmer ved hver enkelt Sammenkaldelse Samlingsstedet. For saa vidt dette er København, holdes Kommissionens Møder i Rigsdagens Lokaler.

Side 6

§ 3. Kommissionen er berettiget til at antage lønnet Medhjælp uden for sin Midte saavel som til at foretage de til dens Virksomhed fornødne Udgifter, herunder Rejseudgifter efter Regning til Medlemmerne, for saa vidt Kommissionen afholder Møder uden for København. */* Kommissionen bemærker herom: Rejseudgifter er ikke afholdt, og Kommissionens Medlemmer har ikke modtaget Dagpenge eller andet Vederlag.

§ 4. Den, der ophører at være Medlem af Folketinget, ophører tillige at være Medlem af Kommissionen.

Naar en enkelt ophører at være Medlem, afgør Kommissionen under Hensyn til sine Arbejders Standpunkt og Tarv, om den skal vedblive at virke med kan 22 Med-lemmer, eller om den skal gøre Indstilling til Folketinget om nyt Valg af et Medlem.

Skulde det ske, at flere ophører at være Medlemmer, skal Kommissionen gøre saadan Indstilling.

§ 5. Kommissionen vedtager og afgiver Betænkning til Folketinget angaaende de foretagne Undersøgelser, ledsaget af Indstilling om, hvorvidt der efter Resultatet at Undersøgelserne at Tinget bør rejses Sag for Rigsretten i Henhold til Grundlovens § 67.

Over Møder, hvori mundtlige Oplysninger og Forklaringer afgives til Kommis-sionen, optages stenografisk Referat.

Betænkningen og Indstillingen er vedtaget, naar ved den endelige Afstemning mindst 12 af Kommissionens Medlemmer har stemt for den.

Vedtages Betænkning og Indstilling ikke med Enstemmighed, er de, der har stemt imod, berettigede til at faa en Fremstilling af deres afvigende Meninger optaget i et Tillæg til Kommissionens Betænkning.

§ 6. De til Afholdelse af Udgifter efter § 3 fornødne Pengemidler hæves af Kommissionens Formand hos Rigsdagens Kasserer efter Anvisning af Folketingets Formand. For deres Anvendelse aflægger Kommissionen Regnskab til Folketingets Formand.

§ 7. De øvrige Regler for Kommissionens Virksomhed fastsættes af den selv.

Hans Rasmussen    /    Eigil Olsen.

..............................................................................................................................

Bemærk:

Efter hvert folketingsvalg - det første efter krigen fandt sted 21. oktober 1945 - udskiftedes kommissionens medlemmer i overensstemmelse med valgets resultat. Forskellen ses ved variationen af partiernes vægt og medlemmernes relation til partierne.

15. Juni 1945 - i henhold til rigsdagsvalget, marts 1943: Socialdemokratiet 10 - Radikale Venstre 2 - Konservative Folkeparti 4 - Liberale Venstre 4 - Danmarks Kommunistiske Parti 1 ( forbudt i 1943 ) - Dansk Samling 1  -   Retsforbundet 1.

..............................................................................................................................

Side 7

Tingets Valg af Medlemmer fandt Sted den 15. Juni, og der valgtes følgende:

Formand for Radioraadet Julius Bomholt / S 1

Forretningsfører Chr. Christiansen / S 2

Landsretssagfører Frederik Dalgaard / S 3

Forbundsformand 0.E. Ejner-Jensen / S 4

Professor, Dr. phil. Hartvig Frisch / S 5

Forbundsformand Victor Gram / S 6

Redaktør Rasmus Hansen / S 7

Redaktør Frede Nielsen / S 8

Fabriksarbejder J.N.A. Strøm / S 9

Landmand Oluf Steen / S 10

Fhv. Minister H.P. Hansen / RV 1

Civilingeniør E. Rager / RV 2

Fængselspræst Kristen Amby / KF 1

Kommandørkaptajn C.A.S. Westermann / KF 2

Landsretssagfører Poul Hjermind / KF 3

Ekspeditionssekretær Aksel Møller / KF 4

Søren P. Larsen / LV 1

Førstelærer Arnth Jensen / LV 2

Gaardejer J.Chr. Jensen-Broby / LV 3

Redaktør Harald Petersen / LV 4

Civilingeniør Ove Høegh-Guldberg Hoff / DS 1

Plantageejer Oluf Pedersen / RF 1

Redaktør Martin Nielsen / DKP 1

Sekretær Jens Johs. Hansen

Efter Sekretær Jens Johs. Hansens Udtræden af Folketinget gjorde Kommissionen i Henhold til Forskrifternes § 4 Indstilling til Tinget om nyt Valg af Medlem, og Tinget valgte herefter den 27. Juni Redaktør Martin Nielsen til Medlem.

Kommissionen konstituerede sig med H. P. Hansen som Formand og Kristen Amby som Næstformand.

Til Kommissionens Sekretær antoges Chefen for Rigsdagens Bureau, Eigil Olsen.

Kommissionen har afholdt 39 Møder, herunder 23 Møder med Afhøringer.

Side 8

Betænkning

Som det fremgaar af Folketingets Beslutning af 15. Juni, blev nærværende Kom-mission nedsat med det Hverv

1. at undersøge samtlige politiske og militære Forhold, som kan tjene til Bedøm-melse af, hvorvidt der er Grundlag for at gøre Ansvar gældende over for Ministre eller andre særlig ansvarlige i Forbindelse med Danmarks Besættelse af tyske Tropper den 9. April 1940.

2. at undersøge samtlige Forhold, hvis Klarlæggelse af Kommissionen anses for nødvendig til Bedømmelse af, hvorvidt der er Grundlag for at drage Ministre til Ansvar i Anledning af deres Embedsvirksomhed under den tyske Besættelse.

Og endvidere:

3. at afgive Betænkning til Folketinget angaaende de foretagne Undersøgelser, ledsaget af Indstilling om, hvorvidt der efter Resultatet af Undersøgelserne af Tinget bør rejses Sag for Rigsretten i Henhold til Grundlovens § 67.

Det Kommissorium, der ved Tingets Beslutning blev givet Kommissionen, falder saaledes i to Dele, dels Begivenhederne omkring den 9. April 1940, dels Ministres Embedsførelse under den tyske Besættelse.

I Kommissionens første Forhandlingsmøde, der fandt Sted den 20. Juni, var der Enighed om at fremskynde Arbejdet, idet man fra alle Sider erkendte Nødven-digheden af, at Offentligheden snarest fik fuld Kendskab til de Forhold, Kommis-sionen har faaet det ansvarsfulde Hverv at undersøge.

For straks at tilvejebringe det nødvendige Arbejdsgrundlag indhentede man med Hjemmel i Grundlovens § 45 til Belysning af Begivenhederne omkring den 9. April 1940 Aktstykker fra en Række Ministerier, ligesom man udbad sig skriftlige Redegørelser fra saadanne Personer, fhv. Ministre og daværende ledende Militære, mod hvem Undersøgelse i første Række formentes at burde rettes.

Med Henblik paa Kommissoriets anden Del, Undersøgelsen af Ministres Embeds-førelse under Besættelsen, vedtog man, for straks at kunne gaa i Gang ogsaa med denne Del af Opgaven, at anmode Kommissionens Medlemmer om inden en vis kortere Frist at udarbejde skriftlig Anmodning om, dels hvilke Personer der ønskedes afæsket Forklaring, skriftlig eller mundtlig, dels hvilke Spørgsmaal der agtedes stillet. I et senere Møde afsendtes herefter en lang Række Spørgsmaal til skriftlig Besvarelse til forskellige Ministerier, fhv. Ministre og andre, og Svar er indløbet paa en stor Del af disse Spørgsmaal, men mundtlige Afhøringer har man ved nærværende Betænknings Afgivelse endnu ikke naaet at foretage vedrørende dette Afsnit.

Side 9

Betænkning vedrørende Kommissoriets 1.ste Afsnit

Efterhaanden som Arbejdet skred frem, rnaatte det nemlig blive klart, at Afgivelse af Betænkning og Indstilling omfattende begge Kommissoriets Afsnit, saavel Begivenhederne omkring den 9. April som Ministres Embedsførelse under Besættelsen, ikke vilde kunne foretages i blot nogenlunde nær Fremtid, for saa vidt Kommissionen skulde foretage sine Undersøgelser med den Grundighed, Kommissionen maa anse for fornøden, naar den skulde gennemgaa det meget store Materiale, som var indløbet, herunder foretage de mange Afhøringer, som det foreliggende maatte give Anledning til.

Kommissionen har derfor i første Række ment at burde beskæftige sig med Kommissoriets 1ste Afsnit, Begivenhederne omkring den 9. April, og som Resultat af Kommissionens Undersøgelser foreligger nærværende Betænkning.

Som det af det følgende fremgaar, er Betænkningen inddelt i Afsnit omhandlende foruden nærværende Afsnit I henholdsvis Statsministeriet April 1940 (Afsnit II), Udenrigsminister P. Munch og Udenrigsministeriet April 1940 (Afsnit III), Forsvarsminister Alsing Andersen og de militære Ministerier April 1940 (Afsnit IV) samt Partiformandsmødet den 8. April 1940 Kl. 20 (Afsnit V). De paagældende Afsnit giver i store Træk en Oversigt over de politiske og militære Overvejelser, der fandt Sted, efterhaanden som Begivenhederne skred frem, bygget paa Oplysninger, skriftlige saavel som mundtlige, indhentede af Kommissionen i Henhold til Grundlovens § 45.

Ifølge det Kommissionen ved Folketingets Beslutning af 15. Juni givne Kommissorium er det paalagt denne at ledsage sin Betænkning af ,,Indstilling om, hvorvidt der efter Resultatet af Undersøgelserne af Tinget bør rejses Sag for Rigsretten i Henhold til Grundlovens § 67", jfr. foran 5.5. Kommissionen har imidlertid ikke ment nu at burde gaa hertil, men har indskrænket sig til at afgive nærværende Betænkning. Selv om det foreliggende Materiale for saa vidt efter Kommissionens Opfattelse kan danne Grundlag for en Indstilling, har man dog maattet nære Betænkelighed ved for nærværende at foretage den hertil fornødne Bedømmelse, idet den Mulighed ikke kan udelukkes, at der senere kan komme saadanne nye Momenter frem, at det Billede, man nu har kunnet danne sig, senere vilde blive forrykket. Hele Spørgsmaalet om et eventuelt Ansvar i Forbindelse med Begivenhederne den 9. April 1940 kan nemlig ikke ses som et Anliggende, der kan vurderes alene ud fra en dansk Dokumentation. Besættelsen var et Led i en Krigsforbrydelse, og den Retsforfølgning, der nu er i Gang mod Krigsforbrydere, Nürnberg-Processen, vil eventuelt kunne kaste nyt Lys ogsaa over Begivenhederne om den 9. April og den Stilling, danske ansvarlige da indtog.

Hertil kommer, at der ogsaa, hvad angaar Kommissoriets Punkt 2, Ministres Embedsførelse under Besættelsen, vil kunne komme Forhold frem, som kan have Betydning for den endelige Vurdering.

Ud fra disse Betragtninger er man enedes om ikke at foretage Indstilling. Da man paa den anden Side maa erkende, at Offentligheden har et berettiget Krav paa inden Foretagelsen af det Folketingsvalg, der nu agtes udskrevet, at faa Kendskab til de Oplysninger, som indtil nu foreligger, udsendes nærværende Betænkning, der er eenstemmig.

Indledningsvis ønsker Kommissionen her straks at fastslaa, at man efter Gennem-gangen af det omfangsrige Materiale, der er kommet til at foreligge vedrørende Forholdene omkring 9. April 1940, kan udtale følgende:

Side 10

Der er ikke, hvad angaar de ledende ansvarliges Stilling med Hensyn til Besættelsen af Danmark fremkommet noget som helst, der kan begrunde, at nogen - det være sig en Minister eller en ledende militær eller diplomatisk Personlighed - skulde have gjort sig skyldig i Forhold af landsforræderisk Karakter. Det bør efter Kommissionens Mening her slaas fast, at vel er der begaaet Fejl og Forsømmelser, men der har ikke af nogen af de paagældende været udvist utilbørligt Forhold til Besættelsesmagten, hverken før eller selve den 9. April.

Det Kommissionen ved Rigsdagsbeslutningen af 15. Juni 1945 paalagte Hverv, for saa vidt angaar Undersøgelse for senere eventuel Rigsretsanklage mod forhen-værende Ministre i Forbindelse med Begivenhederne omkring den 9. April, har man ment først og fremmest maatte omfatte en Undersøgelse mod fhv. Udenrigsminister Dr. P. Munch og fhv. Forsvarsminister Alsing Andersen, idet Kommissionen er af den Opfattelse, at eventuelt Ministeransvar for de nævnte Begivenheder navnlig maatte paahvile - foruden Statsministeren, der var afgaaet ved Døden den 3. Maj 1942 - Lederne af Danmarks Udenrigspolitik og Forsvarsvæsen paa dette Tidspunkt.

Ud fra denne Betragtning paabegyndte Kommissionen sine Undersøgelser mod de to fhv. Ministre, og Grundlaget herfor maatte i første Række blive de Aktstykker, som beroede i de paagældende Ministerier, og som kunde tjene til Belysning af Spørgs-maalet. De Ministerier, der rettedes Henvendelse til om Fremsendelse af saadant Materiale, var da Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Krigsministeriet og Marine-ministeriet. Samtidig anmodede man Finansministeriet om at fremsende fore-liggende Aktstykker vedrørende Grænsegendarmeriet, hvis Forhold til Hæren ønskedes nærmere oplyst.

Endvidere vedtog man at anmode de to nævnte daværende Ministre om til Kommissionen at fremsende skriftlig Beretning om deres Deltagelse i Forhandlinger eller Beslutninger i Forbindelse med Begivenhederne omkring den 9. April. For Statsministerens Vedkommende var man henvist til alene at holde sig til de i Statsministeriet beroende Akter.

De skriftlige Redegørelser fra de to forhenværende Ministre og de ministerielle Aktstykker, Kommissionen havde anmodet om, tilgik denne ret hurtigt, og man kunde paabegynde Arbejdet.

Kommissionen indhentede yderligere en Række skriftlige Oplysninger fra militære Ledere, fra Ministerier og fra private, ligesom der blev foretaget adskillige Afhøringer af Personer, hvis Udsagn man ansaa for nødvendige - altsammen til Opklaring af, hvorvidt der maatte være Grundlag for Rigsretstiltale efter Grundlovens § 67.

Undersøgelsen afsluttedes endelig med en Afhøring af de to forhenværende Ministre. Denne fandt Sted i Møder den 5. og 6. September.

Side 11

Kommissionen ønsker her straks at bemærke, at man ikke har kunnet udlede mod andre noget, der burde medføre, at Kommissionen fandt det paakrævet at rette Undersøgelse for eventuel Rigsretsanklage mod andre Personer, der paa det paagældende Tidspunkt indehavde Ministerportefeuiller. */* En i Kommissionens Møde den 20. Juli stedfunden Afhøring af daværende Finansminister, nuværende Statsminister V. Buhl, fandt udelukkende Sted for at søge oplyst Ministerens Opfattelse af Forhandlinger og Beslutninger i et Partiformandsmøde den 8. April 1940, i hvilket Møde han deltog som Finansminister i anden Anledning end Drøftelse af de foreliggende militære og udenrigspolitiske Forhold.

I Forbindelse med Undersøgelsen vedrørende en eventuel Rigsretsanklage Undersøgelse mod forhenværende Ministre paalægges det Kommissionen at foretage en Undersøgelse af, hvorvidt andre særlig ansvarlige kan kræves til Ansvar i Forbindelse med Besættelsen den 9. April 1940. Naar der i Folketingsbeslutningen benyttes Ordene særlig ansvarlige, maa den naturlige Opfattelse heraf efter Kommissionens Mening være den, at Undersøgelsen bør indskrænkes til at omfatte Personer i ledende Stillinger, hvorimod en Undersøgelse af Fejlgreb og Misligheder fra andre danske Borgere, selv om disse maatte have haft en særlig Myndighed at udøve, ligger uden for Hvervet og maa henhøre under Anklagemyndigheden og Domstolene, der her maa handle efter de Retningslinier, der er afstukket dels i den hidtidige Lovgivning - den civile eller den militære - dels i den Særlovgivning, der har fundet Sted efter den 5. Maj 1945.

Set ud fra dette Synspunkt har man i første Række rettet Undersøgelse imod ledende militære ansvarlige, de daværende Chefer for Generalkommandoen og for Søværnskommandoen samt Direktøren for Krigsministeriet, men man har tillige udstrakt Undersøgelsen til en Række militære Tjenestemænd af lavere Grader, hvis Udsagn dels maatte være værdifuldt til Belysning af de militære Lederes Hand-linger eller Undladelser - der forelaa fra flere af de paagældende Tjenestemænd offentlig Kritik af Hær- eller Flaadeledelsen - dels maatte anses for nødvendige til Klaring af de paagældendes egne Embedshandlinger, idet det undertiden laa saaledes, at de, selv om de ikke kunde siges at beklæde nogen ledende Stilling inden for det paagældende Værn, dog som Militære i det givne øjeblik havde Pligt til eventuelt at træffe vidtrækkende Beslutninger paa eget Ansvar.

Som det fremgaar af de stenografiske Referater, er der under Kommissionens Undersøgelser herefter inddraget en Række Tjenestemænd saavel sorterende under Krigsministeriet som under Marineministeriet.

Den af Kommissionen her fulgte Fremgangsmaade har i store Træk været følgende:

I Kommissionens Møde den 20. Juni, hvor man vedtog at afæske de to tidligere Ministre skriftlig Forklaring, anmodede man tillige om Fremsendelse af en saadan fra den daværende Chef for Generalkommandoen generalløjtnant W.W. Prior, fra den daværende Chef militære Tjenestemænd for Søværnskommandoen og Direktør for Marineministeriet, Viceadmiral H. Rechnitzer og fra fhv. Direktør for Krigsminis-teriet, Generalmajor Stemann.

Efter Modtagelsen af disse Udredninger fandt en indgaaende Afhøring Sted af de paagældende, og paa Grundlag heraf og af det fra Krigsministeriet modtagne Materiale, herunder i første Række Generalkommandoens Beretning af Maj 1940, har man for Hærens Vedkommende til Supplering af de givne Oplysninger yderligere afhørt følgende i den angivne Rækkefølge:

Chefen for Hærens Efterretningsvæsen, Oberstløjtnant B.M. Nordentoft, fhv. Chef for 5te Regiment Oberst V.O. Harrel, Generalmajor, fhv. Chef for Jyske Division Generalmajor B.C. Essemann, Stabschef ved Jyske Division Oberstløjtnant O.B. Busch, fhv. Chef for Generalstaben Generalløjtnant Ebbe Gørtz, Generalinspektør og Chef for Hærens Flyvertropper Oberst C. Førslev og fhv. Chef for 2det Regiment og Garnisonskommandant i Haderslev, tidligere Militærattaché ved det danske Gesandtskab i Berlin Oberst A. Hartz.

Side 12

Med Udgangspunkt i de fra Marineministeriet modtagne Aktstykker, herunder navnlig Generalrapport for Sikringsstyrken 1939 - 40, udarbejdet af Søværns-kommandoen, og i den af Viceadmiral H. Rechnitzer afgivne skriftlige Redegørelse foretog man i fire Kommissionsmøder indgaaende Afhøring af Viceadmiralen. Afhøringerne suppleredes med Afhøringer af følgende under Søværnet tjenst-gørende:

Fhv. Marineattaché ved det danske Gesandtskab i Berlin, Kommandørkaptajn F.A.H. Kjølsen, Chefen for Søværnskommandoen og Direktør for Marineministeriet Viceadmiral A.H. Vedel, Chefen for Marinens Efterretningsvæsen Orlogskaptajn P.A. Mørch og Chefen for Kystudkigsvæsenet, daværende Sekretær for Viceadmiralen Kommandørkaptajn F.C. Pontoppidan.

Af de fremsendte skriftlige Redegørelser fremgaar, at der den 8. April Kl. 20 i Rigsdagen afholdtes et Møde mellem Ministre og Partiformænd.

I dette Møde deltog Statsministeren, Udenrigsministeren, Forsvarsministeren og Finansministeren.

Partierne var repræsenteret ved følgende:

Folketingsmand Hartvig Frisch og Landstingsmand Chr. Petersen, Socialdemo-kratiet, Folketingsmand Henning Hasle og Landstingsmand Halfdan Hendriksen, Det konservative Folkeparti, Folketingsmand A.M. Hansen, Det radikale Venstre, og Fol-ketingsmand Dr. Krag, Liberale Venstre.

Denne Sammenkomst var, efter hvad der foreligger oplyst, det sidste Møde, der fandt Sted mellem Ministeriet og Repræsentanterne for Rigsdagen, før det tyske Overfald satte ind, og Deltagerne i dette Møde blev opfordret til at give Møde for Kommissionen for - hver for sig - at afgive mundtlig Beretning om, hvad der efter hver enkelts Formening blev forhandlet og besluttet i nævnte Møde. Herom henvises til nedenstaaende Afsnit V.

I Folketingsbeslutningen af 15. Juni Punkt 5 paalægges det Kommissionen at lade optage stenografisk Referat over Møder, hvori mundtlige Oplysninger og Forkla-ringer afgives til denne, og overensstemmende hermed er samtlige foran nævnte Afhøringer optaget som Bilag til nærværende Beretning og optaget in extenso.

Side 13

II.  Statsministeriet April 1940

Foruden Afskrifter af de Opraab, der den 9. April 1940 udstedtes af Kongen og Regeringen, og som forudsættes almindeligt bekendt, er fra Statsministeriet modtaget Afskrifter af Tilførsler til Protocollen over Ministermøder 8. Marts - 10. April 1940.

Ihvorvel Ministermøder som de omhandlede ikke kan anses for værende af egent-lig statsretlig Karakter - saadanne Møder omhandles ikke i Grundloven - er deres Afholdelse dog en gennem lang Praksis fastslaaet Kendsgerning, og Protokol-tilførsler herfra maa for saa vidt kunne betragtes som officielle Dokumenter, paa hvilke der kan bygges, ikke mindst naar det drejer sig om Oplysning af politisk Art. Statsministeren har da ogsaa ex officio stillet dem til Kommissionens Raadighed; de optrykkes alle in extenso - jfr. A. Nr. 1 - for nogles Vedkommende - Møderne den 4.- 8. April - vil de findes optaget i det følgende Afsnit III, der omhandler de udenrigs-ministerielle Forhold, idet en Sammenstilling her af de nævnte Protokoltilførsler med de fra Gesandtskabet i Berlin i de nævnte Dage modtagne Indberetninger, Kammerherre Zahles Indberetninger, turde bidrage til en nærmere Belysning af den Vurdering, der herhjemme blev de nævnte Indberetninger til Del.

Iøvrigt, oplyser Statsministeriet, ses der ikke i Ministeriets Journaler at være Statsminister Staunings indgaaet Akter vedrørende Begivenhederne omkring den 9. April 1940, og af Statsminister Staunings efterladte Papirer beroende i Stats-ministeriet har man kun til Kommissionens Brug kunnet fremsende Afskrifter af enkelte Aktstykker, denne ogsaa modtog fra anden Side.

Fra Udenrigsministeriet - herunder fra den fhv. Udenrigsminister - foreligger en Række skriftlige Oplysninger af Værdi for Offentlighedens Kendskab til de Tildragelser, der fandt Sted i Forbindelse med det tyske Overfald paa Danmark den 9. April 1940.

Som Hovedaktstykket foreliggende for Kommissionen maa anføres Dr. Munchs paa Kommissionens Foranledning fremsendte: "Beretning om min Deltagelse i Forhandlinger og Beslutninger i Forbindelse med Begivenhederne omkring den 9. April 1940", og Beretningen er - oplyser Dr. Munch i Slutningen - skrevet med Benyttelse af Papirer, han i Øjeblikket havde til Raadighed. Indberetninger o. lign. er i denne kun refereret i Hovedtræk, idet det forudsattes, at Kommissionen var i Besiddelse af de i Ministerierne beroende Aktstykker. De Aktstykker, der her sigtes til, er i første Række de i Udenrigsministeriet beroende, og med Skrivelse af 6. Juli fremsendte nævnte Ministerium i Fotokopi 32 Akter, hvorom nærmere henvises til Indholdsfortegnelsen paa Aktstykke 4.

Side 14

Som et Supplement til Dr. Munchs Beretning har man herunder fra Ministeriet modtaget et Aktstykke: "Udenrigsminister Munchs (udaterede) Optegnelser over Begivenhederne fra den 4. til den 9. April". Disse Optegnelser, antagelig skrevet i Slutningen af April eller lidt senere, giver i sammentrængt Form de Referater, som Dr. Munch senere har udvidet og kommenteret i sin til Kommissionen fremsendte udførligere Beretning.

De for Kommissionens Arbejde grundlæggende skriftlige Akter maatte endvidere blive: Gesandt, Kammerherre Zahles politiske Indberetninger i Dagene 4.-8. April.

I Dr. Munchs Beretning, der i Bilagene optrykkes in extenso, bemærkes indledningsvis, at det i 1940 var almindeligt at gaa ud fra, at der i Foraarets Løb vilde ske en stærk Opblussen af Krigen mellem Vestmagterne og Tyskland, efter at Krigen i Vintermaanederne havde haft en forholdsvis stillestaaende Karakter, hvorefter Dr. Munch i kronologisk Rækkefølge gør Rede for Begivenhederne til den 9. April, begyndende med den 1. April, hvor Dr. Munch fra den danske Gesandt i Berlin modtager et Privatbrev, hvorom nærmere nedenfor.

Udenrigsministerens Stilling til det militære Beredskab

Vedrørende Tiden, der var gaaet forud, stillede man i Kommissionens Møde den 5. September for at skabe Klarhed over den daværende Udenrigsministers Stilling til Landets militære Beredskab, Spørgsmaalet om, hvorvidt Udenrigsministeren var gjort bekendt med de af Generalkommandoen fra Foraaret 1939 til 9. April 1940 foreslaaede Beredskabsforanstaltninger, og om Udenrigsministeren i bekræftende Fald støttede disse Bestræbelser for større Beredskab, eller om han anbefalede at lade Forslagene ligge.

I sit Svar erklærede Dr. Munch bl.a., at han var bekendt med de Beredskabs-foranstaltninger, som Forsvarsministeren, der gennem det daværende 8 Mands Udvalg var i Forbindelse med de 4 store Partier, stillede i Ministeriet. Det Bered-skab, der fandtes, maatte efter Dr. Munchs Opfattelse til Løsning af Neutralitets-opgaver anses "tilfredsstillende", og "overfor et virkeligt Stormagtsangreb vilde en Forøgelse af Beredskabsstyrken ikke kunne bringe Resultater af Betydning" (St. 579)

Om hvorvidt der af fremmede Magter var rejst Kritik af Danmarks militære Beredskab og om Staunings Nytaarstale 1940 og dennes Virkninger, herunder Rigsdagsbeslutningen af 19. Januar 1940 samt om, hvorvidt der i Tidsrummet mellem denne Erklærings Afgivelse og den 9. April blev truffet særlige Foranstaltninger, henvises til de stenografiske Referater (St. 579 -586). Om Udtalelser af Baldwin, Eden og Churchill og engelsk Tilfredshed med, at der ikke fra den danske Regering er blevet fremsat ønske om Bistand, samt Udtalelser om, at saadan Hjælp ikke kunde paaregnes (St. 680 - 681).

I et Møde med Forsvarsministeren den 9. Januar havde Cheferne for de 2 Værn fremsat ønske om at se Indberetningerne fra Gesandterne, og Forsvarsministeren havde lovet at lade dette Ønske gaa videre.*/* Jfr. herom General Prior (St. 408) og Viceadmiral Rechnitzer (St. 135).

Det var ikke blevet opfyldt, og Dr. Munch erklærede paa Forespørgsel herom, at "der ikke ham bekendt, hverken overfor ham eller overfor Udenrigsministeriet var fremsat et saadant ønske", men var det kommet til en Forhandling herom, vilde man mulig have kunnet finde en Form, hvorunder det kunde ske, Hensyn maatte dog tages til den fornødne Diskretion (St. 587).

Side 15

Kommissionen forespurgte herefter ved Skrivelse af 18. September 1945 den daværende Forsvarsminister om, hvorvidt han som Forsvarsminister havde ladet de militære Chefers Ønske gaa videre til Udenrigsministeren. Herpaa svarede Alsing Andersen ved Skrivelse af 19. September, at det var muligt, at dette Spørgsmaal var blevet berørt under Samtalen den 9. Januar, men at han ingen Erindring havde om denne Sag (A. Nr. 24).

Vedrørende de i Vinteren 1939-40 foretagne Hjemsendelser af Tropper forespurgte man Dr. Munch, om der fra Efteraaret 1939 til April 1940 forelaa saa beroligende udenrigske Efterretninger, at det maatte anses unødvendigt at have ekstra Beredskabsmandskab liggende inde, og om det var af den Grund, de forskellige Hjemsendelser fandt Sted, i bekræftende Fald ønskede man oplyst, om disse Efterretninger blev forelagt eller refereret for Værnscheferne.

Der fremkom ikke - oplyser Dr. Munch - herom i det nævnte Tidsrum beroligende Efterretninger, som gav Anledning til Forandringer i Beredskabet; de stedfundne Hjemsendelser skyldtes ikke Efterretninger af udenrigspolitisk Karakter, men var planlagt i Forvejen. Om de militære Chefers Modstand mod Hjemsendelserne og Munchs Kendskab hertil (St. 589).

Endelig svarede Dr. Munch benægtende paa en Forespørgsel om, hvorvidt han som Udenrigsminister skulde have taget Initiativet til, at Regeringen den 16. September 1939 traf Bestemmelse om, at Troppeplaceringer kun maatte foretages efter direkte Ordre af Regeringen.

Dr. Munch og Marineattaché Kjølsens Indberetninger. Paa tilsvarende Maade, som man har forespurgt den daværende Forsvarsminister og de daværende Chefer for Hæren, rettede man den Forespørgsel til Dr. Munch, om han var gjort bekendt med Marineattaché Kjølsens Indberetninger af 8. Januar og 13. Februar 1940, vedrørende eventuelle tyske Angrebsplaner mod Danmark, nedenfor IV. B. Søværnet Side 68 - 70.

Dr. Munch erklærede intet Kendskab at have til disse Indberetninger. Da det var Indberetninger sendt til Marineministeriet og kun i Kopi til Udenrigsministeriet, var de formentlig gaaet til dettes Arkiv og var ikke forelagt Ministeren, men Dr. Munch kunde ikke sige noget om, hvorledes det nærmere var gaaet til, og havde ikke kunnet faa det oplyst. Om Forretningsgangen i saa Henseende i Ministeriet (Munch St. 590 - 596 og 657). Foranlediget af det her fremkomne anmodede man Udenrigs-ministeriet om Oplysning om, hvorvidt de nævnte Kopier er modtaget af Ministeriet, og i bekræftende Fald, hvorledes de er ekspederet. Om Ministeriets Svar henvises til Aktstykkerne (A. Nr. 27).

Den første Indberetning fra det danske Gesandtskab i Berlin, der nævntes i Dr. Munchs Beretning, er et Privatbrev af 1. April */* fra den danske Gesandt i Berlin, Kammerherre Zahle. Nævnte Privatbrev blev den 9. April ved en Fejltagelse tilin-tetgjort af Udenrigsministeriets Arkivar (jfr. herom A. 17).

Brevet blev bragt herop af den daværende Marineattaché i Gesandtskabet Kjølsen og af denne kommenteret mundtligt overfor Udenrigsministeren, senere ogsaa overfor Viceadmiralen. Indholdet var - oplyser Dr. Munch: - "der er Udsigt til Opblussen af Krigen i Foraaret, der er megen Interesse for de svenske Malmlejer, der omtales Skibs- og Troppesamlinger ved Stettin og Swinemünde, - **/** om hvorvidt der ogsaa er refereret Troppesamlinger Syd for Grænsen. (Kjølsen St. 36)

- men, fortsætter han, om saadanne Sammendragninger havde der gentagne Gange været Beretninger i Tiden fra Midten af December, altsaa kort efter den russisk-finske Krigs Udbrud; de var da nærmest opfattet som en Demonstration over for Sverige for at dæmpe dettes Hjælpeforanstaltninger for Finland.

Side 16

Om nævnte Brev oplyser Kommandørkaptajn Kjølsen, at Gesandten skrev det i Haanden i Nærværelse af Kjølsen, (St. 7), paa hvis Meddelelser der byggedes, Meddelelser, der var fremskaffet bl. a. fra to Bladkorrespondenter, som Gesandt-skabet havde været i intim Kontakt med, Redaktørerne Helge Knudsen og Kronika. Brevet indeholdt ifølge Kjølsen vel ikke de eksakte Oplysninger, man senere fik, og som gav sig Udtryk i Indberetningen af 4. April, men det var Udtryk for, hvad Tyskerne ønskede skulde sive ud til de nordiske Gesandtskaber om hele den Situation, der kunde udvikle sig henholdsvis omkring Malmlejerne og ,,Kalotten" i Nordskandinavien (St. 8).

Da der efter Dr. Munchs Opfattelse ved Brevet ikke var ført noget nyt urovækkende Moment ind blandt dem, der fandtes i Forvejen, følte han sig ikke foruroliget efter Samtalen med Kjølsen - Danmark var jo ikke nævnt heri, og overfor en Udtalelse af Kommandørkaptajnen, hvorefter Dr. Munch i Samtalens Løb skulde have sagt, at Kjølsen kunde sige i Berlin, at ligesom Norge og Sverige vilde forsvare sig, hvis de blev angrebet, saaledes vilde Danmark ogsaa forsvare sig, erklærede Dr. Munch, at der i denne Udtalelse for ham ikke laa noget nyt. Det svarede til, hvad "vi havde sagt mange Gange og maatte sige bestandig: at Neutralitetskrænkelser vilde vi modsætte os. Dette indeholder naturligvis ikke noget Løfte om at gennemføre en fuldkommen haabløs Kamp i en given Situation, men det fastslaar det principielle, som stadig har ligget bag alle danske Neutralitetserklæringer, at man vilde modsætte sig Neutralitets-krænkelser. Det havde vore militære Myndigheder jo Direktiver om, og det er disse Direktiver, som har været Grundlaget for min Udtalelse til Kommandørkaptajn Kjølsen." (St. 598).

Paa Forespørgsel, om Zahles Privatbrev, der maa betragtes som et officielt Dokument, (Munch, St. 604), havde været forevist Stats- og Forsvarsministeren, erklærede Munch ikke at kunne erindre, om Brevet var diskuteret med dem, da der jo efter hans Opfattelse ikke var noget deri, der gav Anledning til egentlig Forhandling, men antagelig var det nævnt for de to andre Ministre (St. 596).*/* Alsing Andersen herom, nedenfor Side 92.

Kammerherre Zahles første Indberetning efter Afsendelsen af Privatbrevet af 1. April til Dr. Munch var Indberetning af 4. April (Indberetning Nr. XXII), omtalt som Indberetningen vedrørende den forestaaende Aggression mod Danmark. Den overbragtes personlig af Legationssekretær Schøn, der ankom hertil fra Berlin med Flyvemaskine, og dens Overbringelse var i Forvejen bebudet ved et Telefon-telegram fra Gesandtskabet til Udenrigsministeriet (Telegrammet modtaget Kl. 13.15).

Indberetningen af 4. April var saalydende:

"Berlin, den 4. April 1940. No. XXII. Strængt fortroligt. Danmark - Tyskland. Med særlig Kurér. Hr. Udenrigsminister.

I. Herved har jeg den Ære at indberette, at den svenske Marineattaché Kl. 13 Dags Dato indfandt sig hos Gesandtskabets Marineattaché og meddelte i kort sammentrængt Form følgende, som han havde fra absolut paalidelig Kilde indenfor Ober-Kommando-Wehrmacht: 1) Der forestaar en "Aggression" mod Danmark, som skal finde Sted i næste Uge, 2) samtidig eller muligvis lidt senere forberedes et Indbrud i Holland, muligvis ogsaa Belgien, 3) det er sandsynligt, at Operationerne dernæst fortsættes mod Syd-Norge.

Side 17

4) Der er intet erfaret om eventuelle Hensigter mod Sverige. 5) Troppe- og Tonnagekoncentrationer, ialt ca. 115 000 Tons, om Swinemünde bekræfter sig og skal delvis være indladet, men ikke afgaaet. Der er Meddelelser om, at der i visse Troppeafdelinger drives forceret Uddannelse i Gasangreb, og at dette i flere Tilfælde skal have gjort Tropperne urolige. Man maa forvente en hensynsløs Indsættelse af Krigsmateriel.

Den svenske Marineattaché meddelte, at den svenske Gesandt var underrettet, og at denne havde anmodet ham om at meddele mig ovenstaaende.

II. Umiddelbart efter dette Besøg indfandt den hollandske Militærattaché sig hos Marineattacheen og gav ganske ligelydende Meddelelse.

Han meddelte, at Oplysningerne stammede fra samme meget paalidelige Kilder indenfor tyske Officerskredse, som tidligere havde advaret Holland, og som var utilfreds med det nuværende System.

Paa Forespørgsel tilføjede han, at selv om han ikke kunde udtale sig om, hvorvidt disse Planer virkelig vilde blive udført, var han overbevist om Oplysningernes Paalidelighed, hvad Planernes Udarbejdelse angaar. Han spurgte, om Danmark var mobiliseret, og anmodede om at blive holdt underrettet om, hvad Gesandtskabet maatte erfare.

Jeg telefontelegraferede derefter til Udenrigsministeriet under Nr. 25.

Jeg er i Tvivl om, hvorvidt jeg mundtlig til Udenrigsministeren eller Statssekre-tæren skal nævne disse Meddelelser, forsaavidt angaar deres faktiske Indhold - naturligvis uden Kildeangivelse. Maaske vil sidstnævnte paa Grund af personligt Forhold til mig have vanskeligere ved undvigende Svar. Eventuel Instruktion udbedes.

Nærværende Beretning ledsaget af 1 Gennemslag overbringes af Legations-sekretær Schøn som Kurer pr. Flyvemaskine Dags Eftermiddag. Han bedes sendt tilbage i Morgen Fredag Eftermiddag.

Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse. Hr. Udenrigs-ministerens ærbødigste Herluf Zahle.

P.S. Efter at ovenstaaende er skrevet, erfarer jeg, at norsk Gesandtskab har lignende Meddelelser; norsk Kilde angives at være neutral Civilperson; herudover har vi ikke meddelt hinanden noget om Kilder. De norske Meddelelser gaar ud paa snarligt Angreb paa Holland for at skaffe Basis for Angreb paa den franske Nordfront. Hvad Danmark angaar, skulde Maalet være at skaffe Støttepunkter for Undervandsbaade og Luftbaser paa Jyllands Vestkyst. Hr. Udenrigsminister, Dr. phil. P. Munch, Udenrigsministeriet"

Fornævnte Indberetning blev af Legationssekretæren efter hans Ankomst straks bragt til Udenrigsministeren i dennes Hjem.

Om Indberetningen skriver Dr. Munch i sin Beretning bl. a.:

"Meddelelserne syntes mig meget tvivlsomme. Det var ikke let at forstaa, at Officerer i Overkommandoen paa det Tidspunkt skulde have indladt sig paa et saadant oplagt Forræderi. Der havde tidligere været Rygter om det ene eller det andet Angreb, uden at der skete noget. Skibs- og Troppesamlinger ved Østersøen havde jo fra December af og til været nævnt, uden at de førte til noget. Men det var første Gang, Danmark omtaltes i saadanne Meddelelser, og det var min Opfattelse, at i denne Krig kunde intet paa Forhaand anses for at være udelukket."

Kjølsen har overfor Kommissionen forklaret, at det af Gesandtskabet i Berlin efter ovenstaaende Indberetnings Fremsendelse forventedes, at "der vilde finde Statsraad Sted og en derpaa følgende Mobilisering" (Kjølsen St. 44). Om at Ind-beretningen af 4. April stadig stod fast, og at dens Indhold ikke rokkedes af senere Indberetninger - "beroligende" - (Kjølsen St. 39- 41 og 44). Om Kjølsen eller en anden Udsending fra Gesandtskabet ikke burde være rejst herop med saa vigtig en Indberetning (St. 45 - 46).

Side 18

Efter Modtagelsen af Indberetningen telefonerede Dr. Munch straks til Direktør Mohr og, fortsætter Dr. Munch - til Statsminister Stauning. Stauning var hjemme, og jeg tog med det samme ud til ham. Jeg foreslog, at vi skulde søge en Samtale med Kongen samme Aften, og han var enig deri. Det lykkedes at faa Forbindelse med Amalienborg og at faa Aftale om, at Kongen vilde modtage os lidt senere. I Mellemtiden havde Statsministeren og jeg Lejlighed til at tale sammen om Situationen. Jeg nævnte under denne Samtale den Mulighed, at det kunde være rimeligt at indkalde de Aargange Soldater, der efterhaanden var hjemsendt med Uniform. Hos Kongen gav vi ham Indberetningen, og en Drøftelse af den fandt Sted; vi talte om, hvorvidt Kammerherre Zahle burde have Instruks om at spørge Udenrigsministeren eller Statssekretæren, men opsatte Beslutning derom til næste Dag.

Paa Spørgsmaalet om, hvorfor Munch, naar han havde disse Indkaldelser i Tankerne, ikke nævnte det for Kongen om Aftenen den 4. April, oplyser Munch, at han ikke fandt nogen naturlig Grund til for sit Vedkommende at fremføre det overfor Kongen den Aften (St. 604).

Hvad angaar Spørgsmaalet om allerede om Aftenen den 4. at sætte sig i Forbindelse med de militære Chefer og Forsvarsministeren, erklærede Dr. Munch, at det, han kunde gøre, var at sætte sig i Forbindelse med Kongen og Stats-ministeren, og Tanken om at sætte sig i Forbindelse med de militære Chefer kom ikke frem under den Samtale, der førtes; for øvrigt var man jo enig om at samles med Ministeriet næste Morgen (St. 599, 600 og 602).

I sin Beretning fortsætter Dr. Munch:

Dagen derefter, Fredag den 5. April, var der Ministermøde Kl. 11. Her forelagde jeg Indberetningen. */* Indberetningen blev som andre lignende læst op i fuld Ordlyd. (St. 609).

Jeg foreslog, at vi skulde sammenkalde Det udenrigspolitiske Nævn og Parti-formændene - **/** Om Munchs Ønske siden Efteraaret 1939 om en Samlings-regering. (St. 606),  - og forelægge den for dem, uanset at Rigsdagen først havde Møde den 10., desuden genoptog jeg den Tanke, der havde været fremme i Efteraaret, at der burde optages Repræsentanter for de to Oppositionspartier i Ministeriet. Den almindelige Opfattelse ved Ministermødet var imidlertid, at Meddelelserne ikke var tilstrækkelig underbyggede til at foranledige saadanne Skridt. Man ønskede dem nærmere belyst, før Beslutninger toges. Statsministeren sagde, at jeg Aftenen før havde nævnt Muligheden af Indkaldelse af de med Uniform hjemsendte Soldater; man ønskede imidlertid ogsaa nærmere Oplysning, før man foretog sig noget i saa Henseende; det maatte jo ogsaa erkendes, at Indkaldelser kunde fremkalde Mistro og derved betyde en øget Risiko. Efter Mødet gav Forsvarsministeren Besked i de militære Ministerier om Indberetningen.

Paa Mødet i øvrigt - erklærede Dr. Munch paa Forespørgsel om, hvem der modsatte sig, at Partiformændene og Det udenrigspolitiske Nævn blev indkaldt - trak Statsministeren som Leder Mødets Resultat op saaledes, at det var den frem-herskende Mening, at man ikke burde sammenkalde Nævnet og Partiformændene straks, først maatte Forholdene nærmere belyses (St. 598, 605).

Som foran bemærket vedtog man i Ministermødet at fremskaffe yderligere Oplysninger, før man gik til den af Munch Aftenen før paapegede Mulighed af at foretage visse Indkaldelser. Kommissionen forespurgte her Dr. Munch, hvad der bevirkede, at Udenrigsministeren den 5. April frafaldt sit Forslag om Indkaldelse af de Soldater, der var hjemsendt med Uniform? Havde Udenrigsministeren paa det Tidspunkt modtaget beroligende Efterretninger?

Side 19

Den her trufne Beslutning skyldtes, oplyser Munch heroverfor, at man mente, at Oplysningerne var for usikre, og dette kunde ogsaa vække tysk Mistro mod Danmark (Munch St. 599). Man havde ikke paa Ministermødet andet Grundlag end tidligere (Munch St. 601). Munchs Opfattelse af Betimeligheden af Indkaldelser, beroede paa - udtalte han - "at det forekom mig, at det efter det bestaaende System kunde være naturligt at have noget flere Folk inde, end vi havde, og at dette vilde kunne svare til Ønsker, som kunde findes hos andre Partier i Danmark, der havde en større Tro paa et Militærvæsens Mulighed for at afværge Vanskeligheder, end vi havde". (St. 603).

I Protokollen over førnævnte Ministermøde Kl. 11.00 gives følgende kortfattede Referat: Udenrigsministeren refererede Meddelelser fra Gesandten i Berlin angaaende Uroen om de nordiske Lande. Det vedtoges at søge nærmere Oplys-ninger fremskaffet bl.a. fra Sverrige og Norge, inden Partiformænd og Nævn indkaldes til Drøftelse.

Om dette sidste beretter Dr. Munch:

Den nærmere Belysning, Ministermødet ønskede, søgtes derved, at Udenrigs-ministeriet gennem den norske og den svenske Gesandt spurgte i Oslo og Stockholm, om man dér havde tilsvarende Meddelelser, og hvorledes man saa paa dem. Vi fik fra begge det Svar, at man havde lignende Indberetninger, men ikke fæstede Lid til dem og ikke havde til Hensigt at foretage noget i den Anledning. Den svenske Gesandt Richert havde dog i Berlin spurgt om Sammendragningen ved Swinemünde et Par Dage tidligere, men uden at faa noget Svar; i Stockholm havde man fra anden Side Besked, hvorefter Sammendragningerne skulde være stærkt overdrevne i Rygterne.

Fra Udenrigsministeriet telefoneredes til Zahle om Richerts Forespørgsel; det viste sig, at Richert nu havde fortalt ham derom, og Zahle var derefter bestemt imod selv at spørge. Der vilde komme ny Indberetning om Aftenen.

Om de fra Sverige og Norge modtagne Oplysninger henvises i øvrigt til de som Bilag aftrykte Optegnelser af daværende Direktør i Udenrigsministeriet Mohr, omfattende Begivenhederne den 4. og 5. April. (A. 22).

Med Kongen havde - oplyser Dr. Munch videre i sin Beretning - Statsministeren og jeg om Formiddagen en ny Samtale, om denne foregik før eller efter Ministermødet, kunde han dog ikke erindre, og hos Kongen blev Spørgsmaalet om Indkaldelser ikke taget op (I St. 607).

Om et samme Dag Kl. 14.30 afholdt Ministermøde oplyser Protokollen: Udenrigs-ministeren gav yderligere Oplysninger om den udenrigspolitiske Situation. Disse gik i beroligende Retning. Man vedtog da at afvente et nyt Brev, som var undervejs fra Zahle i Berlin.

Munch skriver nærmere herom: at han i Mødet meddelte Svarene fra norsk og svensk Side. De bestyrkede den Opfattelse, at der ikke i øjeblikket burde foretages noget særligt. Det vedtoges at afvente den fra Kammerherre Zahle bebudede nye Indberetning. Dog enedes man nu - eller allerede ved Slutningen af første Møde - om, at Partiformændene burde indkaldes til Møde, før Rigsdagen samledes.

Side 20

I dette Ministermøde blev der ikke givet Underretning om nogle før dette Tidspunkt fra det hollandske Gesandtskab og nogle fra den svenske Forsvarsstab og fra den britiske Legation til Søværnet indløbne Advarsler om Angreb paa Danmark (jfr. nedenfor Søværnet S. 72—73), og P. Munch erklærer ikke som Udenrigsminister at have modtaget disse Meddelelser (I St. 610—612).

Om de fra Norge og Sverige gennem Udenrigsministeriet indhentede Oplysninger og de foran nævnte Advarsler samt om, hvorvidt der var Grund til at tvivle paa Gesandt Zahles Habilitet eller Troværdighed, hvilket P. Munch svarede nej til, samt den nærmere Vurdering af de fremkomne Meddelelsers beroligende eller ikke beroligende Virkninger henvises til den udførlige Diskussion i de stenografiske Referater (St. 649—656).

Videre skriver Dr. Munch:

"Dernæst opfordrede jeg den tidligere Udenrigsminister Erik Scavenius til at tage til Berlin for at søge at faa mere Klarhed over Meddelelserne. Han svarede imidlertid, at han ikke kunde paatage sig det", og Begrundelsen var nærmere den, "at han ansaa Meddelelserne for urimelige" og at han ikke vilde egne sig for en saadan Opgave (St. 582)

Kjølsens Indberetning af 5. April

Samme Dag - den 5. April - sendtes desuden fra Marineattacheen ved Gesandt-skabet i Berlin, Kjølsen, en Indberetning til saavel Marine- som Udenrigsministeriet (Indberetningens Indhold se nedenfor S. 74). I Kommissionens Møde den 17. Juli, hvor Kjølsen var til Stede, blev man, som det fremgaar af Referatet, første Gang gjort nærmere bekendt med denne Indberetning, idet denne ikke var fremsendt af Udenrigsministeriet sammen med de øvrige Akter, man havde ønsket tilsendt. Paa Forespørgsel om Grunden hertil oplyser Ministeriet i Skrivelse af 20. August, at Kopi af nævnte Indberetning i Følge Protokollen vel er modtaget, men saavel den som Følgeskrivelsen findes ikke og er muligvis destrueret, i øvrigt havde man ikke "ment at burde medtage Aktstykker, hvorover Dispositionsretten tilkommer et andet Ministerium, og som her kun har foreligget i Kopi", (A. Nr. 6) */* Om Kopier af Kjølsens Indberetninger, jfr. iøvrigt Udenrigsministeriets Redegørelse. (A. Nr. 27)

Hvad angaar Udenrigsminister Munch, kendte han - oplyser han - lige saa lidt til denne Indberetning fra Kjølsen, som til de tidligere af 8. Januar og 13. Februar, men Munch opfattede i øvrigt Indholdet af den i alt væsentlig som det samme som Kammerherre Zahles af 4. April (St. 656—657).

Vedrørende Indberetningen oplyses i øvrigt af Kjølsen paa Forespørgsel, at denne er blevet set af Gesandten, idet Kjølsen som Marineattaché havde Pligt til at forelægge Korrespondance af Betydning for denne. Om hvorvidt Gesandten foretog Rettelser i Indberetningen, og "at Gesandten var enig i denne meget alarmerende Indberetning, der blev afsendt". (Kjølsen, St. 44 og 33).

I øvrigt erklærede Kjølsen, at Indberetningen af 4. April indeholdt de eneste eksakte Oplysninger, vi havde, og som der blev gjort Rede for i de 5 Punkter; disse var primære, overskyggende andre Indberetninger, som skulde være supplerende, og i intet Tilfælde forelaa Afspænding af Situationen, der steg gradvis til Kulminationen den 7. April (St. 20 og 47). Om Kjølsens Kendskab til, at den norske og svenske Regering stillede sig afvisende overfor Indholdet af Meddelelserne den 4. og 5. April fra det danske Gesandtskab i Berlin. (St. 23-25).

Side 21

Kammerherre Zahles næste Indberetning (Nr. XXIII af 5. April) omtales som Indberetningen vedrørende den svenske Gesandts Forespørgsel til den tyske Statssekretær. Den modtoges af Udenrigsministeren om Aftenen den 5. April og var saalydende:

"Berlin, den 5. April 1940. No. XXIII. Danmark - Tyskland. Strængt fortrolig. Med Kurér.

Hr. Udenrigsminister. I Forbindelse med min ærbødige Indberetning Nr. XXII af Gaars Dato har jeg den Ære at meddele følgende:

Min svenske Kollega fik i Tirsdags Morges - efter at han havde meddelt sin Regering de Oplysninger, som jeg i Privatbrev, overbragt Dem af Marineatta-cheen, havde givet Hr. Ministeren - Ordre til at rette Forespørgsel til Statssekre-tæren om 1) Sandheden af Foranstaltningerne i Stettin og Swinemünde og 2) det eventuelle Formaal med disse. Kun det første Spørgsmaal blev rettet til den paagældende, idet han gjorde et meget alvorligt og "préoccuperet" Indtryk og svarede, at han ikke kendte noget til saadanne Foranstaltninger, men, selv om han skulde faa Rygterne bekræftede, ikke vilde være i Stand til at give Oplysninger om Troppebevægelser i et krigsførende Land. Efter dette Svar opgav Minister Richert at udføre Ordrens 2. Del. Det var om Morgenen blevet sagt ham, at Statssekretæren ikke kunde modtage ham om Eftermiddagen, men kun ganske kort Tid ved Middagstid. Grunden hertil var antagelig et stort Møde ogsaa af de ledende Militære hos Rigskansleren Tirsdag Eftermiddag.

Det er paa ingen Maade min Tanke at svække de foruroligende foreliggende Indicier, naar jeg peger paa Muligheden af, at den tyske Regering har ventet en allieret væsentlig aktiveret Krigsførelse uden Hensyn til neutrale danske og norske Rettigheder, og at Foranstaltninger for alle Tilfældes Skyld er blevet forberedte, men mulig stillede i Bero efter den britiske Premierministers Tale, der var betydelig mindre skarp end fra flere Sider ventet. Vi har, som Hr. Ministeren vil vide, i de forløbne Krigsmaaneder set en Række tyske Planer mod Vest lagt og foreløbig ikke udførte.

Jeg tør ogsaa henlede Opmærksomheden paa, at Meddelelserne fra "utilfredse Officerer" maaske maa tages med et vist Forbehold. De kunde vel være beordret til visse "Indiskretioner" for at fremkalde visse Reaktioner, der formentes at kunne være af Interesse.

Det er muligt, at den tyske Regering tror paa Muligheden af en engelsk Landgang i Narvik og derfra videre Indmarche i Sverig mod Kiruna, en Plan, der forekommer mig at høre hjemme i Fantasiens Verden. Hvis dette imidlertid er Tilfældet, kunde Foranstaltningerne være Forberedelser til Modstand herimod. At Sverig vilde og kunde modsætte sig en saadan Indmarche, kan vel betragtes som givet. Og derom er den tyske Regering næppe i Tvivl.

Som det af ovenstaaende vil fremgaa, er jeg kun i Stand til at meddele Fakta - saaledes som de synes at være - men ikke i Stand til herfra at drage konkrete Konklusioner af mere eller mindre alvorlig Art. Jeg anser det dog for min Pligt at udtale, at den kongelige Regering paa ingen Maade bør skyde den Tanke fra sig, at Situationen kan være yderst alvorlig eller i Løbet af Dage eller Timer blive det. Øjeblikket turde derfor, efter min ærbødige Formening, være inde til snarest at tage under den grundigste Overvejelse, hvad der - under de forskellige mulige Gradationer i Situationens Udvikling - vil være at foretage.

Jeg tilføjer, at det er mig bekendt, at herværende danske Presserepræsentanter er foruroligede ved den usædvanlige Tillukkethed, der vises dem af deres sædvanlige officielle Forbindelser, der i Modsætning til, hvad der ellers er Tilfældet, ikke engang har reageret overfor visse Meddelelser i den danske Presse, saaledes heller ikke den i ,,Nationaltidende"s Gaarsnummer fra engelsk Kilde omtalte Meddelelse om militære Forberedelser ved den tyske Østersøkyst.

Nærværende Beretning ledsaget af 1 Gennemslag indsendes med Kurér pr. Flyve-maskine Dags Eftermiddag. Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse, Hr. Udenrigsministerens ærbødigste, Herluf Zahle. Hr. Udenrigsminister, Dr. phil. P. Munch, Udenrigsministeriet.

Indberetningen blev, oplyser Dr. Munch - bragt direkte ud til ham, "og jeg lod den straks gaa videre til Kongen".

Side 22

Den næste Dag - den 6. April - var der Ministermøde Kl. 10.00, hvorom Protokollen oplyser: Udenrigsministeren gav Oplysninger om den udenrigske Situation. England havde tilstillet Norge og Sverrig Noter. Efter en foreløbig Meddelelse om den svenske Notes Indhold betød den nærmest en Afspænding i Situationen, da der aabenbart ikke rejstes øjeblikkelige Krav, men kun rejstes en almindelig Drøftelse. Dersom Noten til Norge var af anden, alvorligere Karakter, vilde Ministermøde blive indkaldt senere paa Dagen.

Som det fremgaar af Protokollatet, opfattede man i Ministeriet Situationen som afsvækket, og hertil bidrog Zahles fornævnte Indberetning af 5. April, der efter Dr. Munchs Udsagn, "da den næste Morgen blev forelagt for Ministeriet, i høj Grad virkede i modsat Retning af den Uro, der var opstaaet ved den første" (St. 608)*/* Om den daværende Forsvarsminister Alsing Andersens tilsvarende Opfattelse ("det mente vi i Almindelighed") af Zahles Indberetning af 5. April. (St. 636—638).

"Man blev da, udtaler Dr. Munch - staaende ved først at samle Partiformændene nærmere op mod Rigsdagens ordinære Sammentræden, idet man ventede, at yderligere Belysning af Forholdene da kunde foreligge" (St. 599).

Om Dagens Forløb oplyser Dr. Munch i øvrigt, at han og Statsminister Stauning paany havde Samtale med Kongen, "om de Oplysninger, der forelaa", medens Forsvarsministeren havde en Samtale med Søværnskommandoen og General-kommandoen.

Samtalen med Kongen fandt - oplyser Dr. Munch, formentlig Sted Kl. 11.15 - 11.30, paa hvilket Tidspunkt Kongen sædvanlig plejede at føre saadanne Samtaler, og paa en Forespørgsel om, hvorvidt Udenrigsministeren den 6. April fik Meddelelse om, at Chefen for Generalkommandoen ogsaa havde fremsat Forslag om Indkaldelse, erklærede han, at han, saa vidt han erindrede, ikke havde haft nogen Samtale med Forsvarsministeren, efter at denne efter Ministermødet havde talt med Chefen for Generalkommandoen; og med Kongen havde man - siger Dr. Munch - ganske sikkert ikke kunnet tale om det den Dag (St. 658—659).

Da Erik Scavenius stadig afviste Tanken om at tage til Berlin for at søge nærmere Oplysning, aftalte Udenrigsministeren med Direktør Mohr, at han skulde rejse derned. Prins Axel skulde ligeledes rejse derned af Hensyn til nogle Skibs-forhandlinger, og han skulde søge Samtale med Göring, som han tidligere havde truffet.

Om Aftenen den 6. April indløb - med Rutefiyveren - Zahles tredie Indberetning (Nr. XXIV), der omtales som Indberetning vedrørende den indtrufne Situation.

"Berlin, den 6. April 1940. No. XXIV. Danmark - Tyskland. Strængt fortroligt. Med Kurér.

Hr. Udenrigsminister. I Forbindelse med mine ærbødige Indberetninger Nr. XXII og XXIII tillader jeg mig at fremkomme med følgende Betragtninger med Hensyn til den øjeblikkelige Situation. Hr. Ministeren vil af sidstnævnte Indberetning have forstaaet, -

Side 23

- at jeg i Øjeblikket ikke anser en efter Ordre foretagen Henvendelse af mig til den tyske Regering med Hensyn til de paa Østersøkysten foretagne Foranstaltninger som opportun. Af følgende Grunde:

1) Sandsynligheden for et klart Svar er ringe. 2) Fremsættelsen af en Fore-spørgsel gør et - eventuelt ubehageligt - Svar lettere, og endelig 3) kan jeg som Underskriver af Ikke-Angrebspagten - med Fare for at blive haanet af et almindeligt Publikum - ikke bringes til ganske at se bort fra denne og dens Protokol, der dog indtil videre paa et bestemt Omraade har vist nogen Effektivitet. At vise en mang-lende Tillid til internationale Aftaler svækker disses Kraft.

Det er ikke min Sag - uspurgt - at give Regeringen Raad med Hensyn til, hvad der fra dennes Side bør foretages under de Muligheder, som Situationen frembyder. Det er heller ikke min Mening at give Udtryk for nogen Optimisme, naar jeg tillader mig at fremkomme med følgende Betragtninger.

Jeg ser ikke, at dansk Sø- og Landterritorium - under den i øjeblikket værende militærpolitiske Situation - kan have anden Betydning end som Støttepunkter for Flyvere og Undervandsbaade, aktivt som nærmere Udfaldsbasis, passivt som Havne og Ankerpladser for maritime Stridskræfter, der er bestemt til at sikre Søfærdsels Linierne fra Lindesnes til Helgolandsbugten eller til Spærring af Skagerak. Dansk Territoriums Anvendelse hertil er ikke synderligt lovende under Hensyn til manglende egnede Havne og - i alt Fald i Øjeblikket - Flyvepladser.

Hr. Ministeren vil i mit ærbødige Nr. XXII have lagt Mærke til Meddelelsen om Sammendragning i tyske Østersøhavne af en betydelig Tonnage egnet til Indskibning af Militær o.s.v. Det forekommer mig, at Anvendelse af Tonnage ikke er nødvendig af Hensyn til en eventuel "Aggression" mod Danmark, hvor Landfor-bindelsen frembyder en nem og ikke hindret Adgang i alt Fald til den Del af Landet, som under den nu foreliggende Situation synes naturligst at kunne komme i Betragtning.

Hvis det er rigtigt hvad jeg her hører - at den tyske Regering mener at have undervurderet den Effektivitet, med hvilken de Allierede havde kunnet indgribe i den russisk-finske Konflikt, eventuelt med Benyttelse af skandinavisk Territorium, er der Grund til at formode, at de nu trufne Foranstaltninger paa den tyske Østersøkyst snarere er en Forberedelse til et kraftigt Fremstød mod norsk Territorium, hvis allierede Stridskræfter skulde sætte sig fast paa dette Lands Sø- eller Landterri-torium. Jeg forstaar, at den tyske Regering i den sidste Tid 2 Gange i Oslo har henledt Opmærksomheden paa, at en saadan Aktion fra de Allieredes Side vilde have en øjeblikkelig Kontraaktion fra tysk Side til Følge.

Igaar fandt der en Førsteopførelse Sted af en Film om det tyske Flyvevæsens Indsats i Krigen med Polen. Den viste, hvorledes dette store Land med en Fredsstyrke paa 30 Divisioner i Løbet af 18 Dage forvandledes til Kvadratmile af rygende Ruiner.

Hr. Göring, der havde indbudt til denne Forestilling - ogsaa Missionschefer og Militærattacheer med Fruer - vistes til sidst paa den hvide Dug med Udtalelser om Englands sikre Ødelæggelse. Det sidste Billede var et Englandskort, der blev større og større og til sidst knustes af en Bombeeksplosion.

Nærværende Beretning ledsaget af et Gennemslag indsendes med Kurér pr. Flyvemaskine Dags Eftermiddag. Jeg har den Ære at forblive med den mest udmærkede Højagtelse. Hr. Udenrigsministerens ærbødigste Herluf Zahle.

P.S. Paa Grund af de ofte fantastiske Tal, der nævnes, kan det have sin Interesse at erfare, at kyndige fremmede Militære anslaar det tyske militære Flyvevæsens første Linje til Ca. 9.000 Maskiner, deraf Halvdelen svære Bombemaskiner, Ca. 2.500 Jagere og Resten Specialmaskiner, f. Eks. Spejdermaskiner. Dertil kommer en Reserve paa ca. 6.000, hvortil uddannet Personale ikke findes.

Det tyske Flyvevæsen har stor Respekt for den franske Flyveruddannelse, mindre for Materiellet. Omvendt er Tilfældet for det engelske Flyvevæsens Vedkommende. Det skal være de tyske Maskiner forbudt at indlade sig i Kamp med Maskiner af Spitfire- og Curtis-Typen paa Grund af disses langt mindre Vingebelastning."

Side 24

"Som ret usikkert Rygte har jeg hørt, der i Holsten skulde befinde sig 4 Divisioner af Linjen. Jeg har ogsaa hørt sige, at den tyske Generalstab ikke særlig gerne ser en Udvidelse af Fronterne under Hensyn til den ønskelige Koncentration paa Vestfronten. Hr. Udenrigsminister, Dr. phil. P. Munch, Udenrigsministeriet."

Udenrigsministeren fik Indberetningen hjem, ligesom et Eksemplar straks sendtes til Kongen, og, skriver Munch: "ud paa Aftenen telefonerede Kammerherre Zahle til mig i mit Hjem for at udtrykke Ængstelse for, at Prins Axels Rejse skulde synes opsigtsvækkende".

Vedrørende Zahles Indberetning oplyser Kjølsen, at denne Lørdagsindberetning først blev skrevet i Koncept af Gesandten, derpaa bad han bl.a. Kjølsen om at læse den igennem, hvorefter visse Ændringer indføjedes (St. 33). Hvorvidt Indberetningen markerer et Skridt henimod Kulminationen, herunder dens Relation til tidligere Indberetninger samt om Filmen om Polen og om Kammerherre Zahles opfattelse af, at Ikke-Angrebspagten stadig stod ved Magt, hvilket maatte virke modsat den Mening, Kjølsen og de to med Gesandtskabet samarbejdende Bladkorrespondenter søgte at fremkalde herhjemme, henvises til de udførlige Afhøringer af Komman-dørkaptajnen (navnlig St. 31—33, 37, 38, 50 og 51).

"Søndag den 7. var Direktør Mohr hos mig" - fortsætter Dr. Munch sin Beretning - "for at tale Situationen igennem fra alle Synspunkter før hans Rejse til Berlin, der var planlagt til Mandag. Om Aftenen kom daværende Afdelingschef Svenningsen ud til mig for at meddele, at der fra Berlin fra Legationsraad Steensen-Leth var kom-met en Chiffertelefon-meddelelse."

Dette var saalydende: Udenrigsministeriet. Chiffertelegram fra Gesandtskabet i Berlin, indtelefoneret til den vagthavende Sekretær af Legationsraad Steensen-Leth den 7. April 1940. Erfaret Transportflaade forladt Stettin 4. April, Kurs Vest. Bestem-melse ubekendt, men forventes naaet 11. April. Dänische Gesandtschaft 26: Læst 7. April 1940 Kl. 18.35. A.H.

Om Meddelelsesgrundlaget for Chiffertelegrammet oplyser Kjølsen, at han havde det fra Commander ,,Schrader, Marineattaché i U.S.A. og venligsindet" sammen-holdt med Meddelelser, Kjølsen fik fra den hollandske Attaché. Det var de tyske Officerer inden for den tyske Overkommando, som var den primære Kilde: ,,Befehl" var udgaaet - Aktionen sat i Gang (St. 21). Om hvorvidt de tyske Kilder skyldes Forræderi eller der tilsigtes bevidst Vildledning (St. 21—22).

"Det syntes mig" - skriver Dr. Munch herom - "mærkeligt, at den kunde være sejlet gennem Farvande i vor Nærhed, uden at dette paa en eller anden Maade var kom-met til vort Efterretningsvæsens Kundskab. Var det rigtigt, at Sejladsen skulde vare fra den 4. til 11. maatte man nærmest tænke paa Nord-Norge som Maal. Jeg bad Svenningsen fra Udenrigsministeriet telefonere til Kammerherre Zahle eller Lega-tionsraad Steensen-Leth, om nærmere kunde oplyses."

Side 25

"Han gjorde det, men traf ikke nogen af dem". Herefter fortsætter Dr. Munch: Des-uden telefonerede jeg til Forsvarsministeren og bad ham spørge Hær- og Flaade-myndighederne,*/* om en Bemærkning i Kjølsens Pjece, at Telefonmeddelelsen ikke af Munch befordredes til Marineministeriet (Munch St. 686), om der for dem forelaa noget som helst, der kunde bekræfte Meddelelsen. Han telefonerede til Søværnskommando og Generalstab og sagde mig derefter, at de militære Myndig-heder havde svaret, at intet usædvanligt var bemærket, hverken paa Søen, ved Grænsen eller i Nordtyskland; alt syntes fuldstændig roligt.**/** Alsing Andersen herom nedenfor Side 38. Rechnitzer Side 76.

Den næste Dag indeholdt Pressen Artikler, slaaet stort op om den alvorlige Situation for Skandinavien, og om Begivenhederne denne Dag skriver Dr. Munch: Mandag den 8. Kl. 10 om Morgenen havde vi Ministermøde. Jeg kunde her oplyse, at den franske og den engelske Gesandt i Oslo ved Femtiden om Morgenen havde meddelt den norske Udenrigsminister, at der af de to Landes Flaader var udlagt Miner paa norsk Søterritorium. Der var intet oplyst om, hvad Norge i den Anledning vilde foretage sig.

Forsvarsministeren havde nu Meldinger om, at der var iagttaget et Antal tyske armerede Trawlere og Minestrygere ved Læsø, og at nogle større Skibe gik mod Nord forbi Langeland. Det var paa Forhaand aftalt, at Statsministeren og Udenrigsministeren skulde være hos Kongen Kl. 11.15. Det bestemtes nu, at Forsvarsministeren skulde tage med til Kongen. Mellem Ministermødet og Mødet hos Kongen havde Forsvarsministeren en Samtale med Søværnskommando og Generalkommando.

I Ministermødeprotokollen skrives om Mødet, at man var enig om, at Fremstødet sikkert stod i Forbindelse med den engelsk-franske Mineudlægning ved Norge, og - tilføjes det - for Danmarks Vedkommende forelaa ingen Henvendelser eller Forespørgsler af nogen Art fra nogen af Parterne, og Mødet udsattes herefter til efter Konferencen med Kongen.

Kl. 11.15 afholdtes det nævnte Møde hos Kongen, og umiddelbart før Mødet Kl. 11.15 meddelte Generalstabens Efterretningsvæsen Forsvarsministeren, at det nu var meldt, at tyske Tropper syntes at være paa Vej fra Rendsborg mod Nord. Om Mødets Forløb skriver Dr. Munch:

Hos Kongen gav Forsvarsministeren Besked herom og om, at han havde haft Møde med de militære Myndigheder og drøftet Stillingen. Han foreslog, at de tjenstgørende Styrker skulde sættes i højeste Alarmberedskab, og at der skulde genindkaldes uddannet Mandskab til »Niels Juel». Dette tiltraadtes, og umiddelbart efter Mødet hos Kongen gav Forsvarsministeren de militære Myndigheder Besked. Jeg gik da ud fra, at der nu bestod højeste Alarmberedskab for alle Dele af Hær og Flaade.

Efter Mødet hos Kongen afholdtes paany Ministermøde, Kl. 14.00, hvorom Ministermødeprotokollen oplyser, at Statsministeren gav Meddelelse om Konfe-rencen med Kongen, og paa Baggrund af Forsvarsministerens Meddelelser om Troppekolonnen havde man drøftet Betimeligheden af særlige Foranstaltninger, bl.a. Genindkaldelsen af de Aargange, der var hjemsendt med Uniform. Man var dog i Øjeblikket blevet staaende ved følgende:

1) De tjenstgørende Styrker sættes i fuldt Alarmberedskab. 2) Der genindkaldes uddannet Mandskab til "Niels Juel".

Om de indgaaede Meldinger om Flaade- og Troppebevægelser anfører Dr. Munch vedrørende Drøftelserne i Mødet, at "medens Flaadebevægelserne efter alle Meddelelser pegede længere mod Nord, saa man tænkte sig, at de var beregnede paa de norske Farvande, hvor Mineudlægningen var foregaaet, havde Troppe-kolonnen, der ansloges til en Division, jo Retning mod den danske Grænse. Det kunde tænkes, at det var en Foranstaltning til Sikring af Flyvepladser og andre Anlæg Syd for Grænsen, men det var ikke udelukket, at den kunde gaa til Angreb mod Grænsen."

Side 26

Om Dagens øvrige Begivenheder beretter Dr. Munch dernæst:

Om Mandagen var der den sædvanlige Gesandtmodtagelse. Jeg havde tidligere ordnet det saaledes, at de nordiske Gesandter regelmæssig kom sammen til et Møde hos mig før Modtagelsen af de andre Gesandter. Det var Tilfældet ogsaa den Dag. Jeg spurgte, om nogen af dem havde nye Oplysninger hjemmefra. Det var ikke Tilfældet; den norske og den svenske Gesandt havde ikke Besked om nogen Ændring i den Opfattelse i Oslo og Stockholm, hvorom de havde underrettet os Fredag d. 5.; men de var selv bekymrede paa Grund af Mineudlægningen.

Om hvorvidt man ogsaa i denne Samtale havde drøftet den foruroligende Meddelelse i Chiffer-telegrammet af 7. April (St. 681—682).

Om sin Samtale med den tyske Gesandt, Renthe-Fink, og hvad deraf fulgte i Løbet af Dagen beretter Dr. Munch:

Kl. 15.30 kom den tyske Gesandt von Renthe-Fink. Han sagde, at han frygtede Følgerne af Mineudlægningen for Norge, og det kunde jo tænkes, at disse Følger paa en eller anden Maade kunde berøre Danmark; han haabede, at vi i saa Fald vilde vise Forstaaelse. Han understregede stærkt, at hans Bekymringer var rent personlige; han havde hverken Instruks eller anden Meddelelse. Jeg svarede, at jeg umulig kunde sige noget om vor Holdning overfor mulige Begivenheder, hvis Karakter jeg ikke kendte, og om hvilke han heller ikke kunde forklare noget. Jeg kunde ikke tænke mig, at der kunde være Grund til nogen Art af Neutra-litetskrænkelse; skulde en saadan paa en eller anden Maade ske, da vidste han jo som alle, at de militære Styrker havde Ordre til at modsætte sig Neutralitets-krænkelser; der havde i nogen Tid været Tale om nogle Øvelsesindkaldelser, Spørgsmaal om at iværksætte dem vilde maaske nu melde sig. Han sagde dertil, at Indkaldelser i denne Situation vilde være det ulykkeligste, der kunde ske; ud fra sin personlige Opfattelse maatte han fraraade det; et saadant Skridt kunde i Berlin blive opfattet forkert med Hensyn til Danmarks Stilling til Konflikten om Norge. Jeg lovede at meddele Statsministeren hans Udtalelser og sagde, at hvis han ønskede det, kunde han sikkert den følgende Dag faa Lejlighed til selv at fremføre sin Opfattelse for denne. Det sagde han, at han gerne vilde. Efter Samtalen med mig talte von Renthe-Fink med Direktør Mohr, overfor hvem han fremsatte lignende Betragtninger. Mohrs Rejse til Berlin var paa Grund af Mineudlægningerne udsat.

Jeg gik da ud fra, at der næste Dag vilde blive en Samtale mellem Gesandten og Statsministeren, men jeg ansaa det for rigtigt straks at underrette Statsministeren om de fremkomne Udtalelser. Jeg gik umiddelbart efter Samtalen over til ham i Statsministeriet og gengav Udtalelserne for ham. Han sagde, at han vilde meddele dem ved et Ministermøde, der skulde være Kl. 16.30; dèr kunde jeg ikke deltage paa Grund af Gesandtmodtagelsen. Statsministeren gengav da dèr, hvad Gesandten havde sagt.

Jeg var imidlertid gaaet tilbage til Udenrigsministeriet, hvor et stort Antal Gesandter havde indfundet sig. Den første af disse, jeg talte med, var den franske Gesandt; han havde Ordre til at meddele Mineudlægningerne ved Norge. Jeg svarede, at vi her ansaa disse for en alvorlig Krænkelse af Norges Neutralitet, at denne medførte stor Fare for Norge og Sverige, og at den derfor maatte medføre megen Bekymring ogsaa i Danmark, selv om Faren her ikke syntes saa umiddelbar. Jeg bad ham telegrafisk meddele sin Regering vor Opfattelse. Han sagde med Iver, at han ikke kunde tænke sig, at Begivenhederne kunde medføre nogen Risiko for Danmark.

Derefter fulgte den engelske Gesandt. Han havde ikke Ordre til at afgive nogen Meddelelse. Jeg udtalte mig paa lignende Maade overfor ham som overfor den franske Gesandt, og jeg bad ogsaa ham telegrafisk meddele sin Regering, hvor-ledes vi saa paa det.

Side 27

Fra Ministeriet telegraferede vi til Bernhoft i Paris og Reventlow i London og bad dem dèr fremsætte lignende Betragtninger, som jeg havde anstillet overfor de to Gesandter.

De andre Gesandter, med hvem jeg derpaa efterhaanden talte under den fortsatte Modtagelse, var alle af den Mening, at Begivenhederne ved Norge ikke kunde ventes at berøre Danmark.

Jeg kom hjem fra Ministeriet henad Kl. 19 og skulde til det tidligere aftalte Møde med Partiformændene, der skulde finde Sted i Rigsdagen Kl. 20. Medens jeg var hjemme, telefonerede Direktør Mohr, at Renthe-Fink havde ringet til ham for at bede ham bidrage til, at han fik Svar fra Udenrigsministeren paa de Spørgsmaal, han havde stillet om Eftermiddagen. Mohr svarede forbavset, at Renthe-Fink jo efter Samtalen ved Modtagelsen havde gentaget sin Udtalelse for ham, og at han ikke havde opfattet, at der deri var noget Spørgsmaal, men han skulde gerne give Henvendelsen videre til Ministeren. Han telefonerede da til mig; jeg kunde kun svare, at der ingen Spørgsmaal var fremsat, og at det, der var stillet Gesandten i Udsigt, var en Samtale med Statsministeren næste Dag. Mohr telefonerede dette til Gesandten, der sagde, at han havde udtalt Haab om, at Danmark vilde vise Forstaaelse, hvis Forholdsregler i Anledning af Mineudlægningen ved Norge paa en eller anden Maade skulde berøre Danmark, og desuden havde der været Spørgs-maal om mulige Indkaldelser. Det var vigtigt, om han samme Aften kunde faa en Udtalelse, der kunde virke beroligende i Berlin.

Kl. 16.30 afholdtes nyt Ministermøde, hvori Udenrigsministeren ikke deltog, da han havde ovennævnte Gesandtmodtagelse. Protokollen oplyser om Mødet:

Statsministeren gav Meddelelse om den Samtale, som Udenrigsministeren i Eftermiddag havde haft med den tyske Gesandt under den sædvanlige Gesandt-modtagelse. Gesandten havde ingen Meddelelser faaet fra sin Regering, men som Forholdene havde udviklet sig ved Norge, maatte man anse Situationen for meget alvorlig. Da Udenrigsministeren havde bemærket, at den danske Regering i denne Situation maatte overveje Indkaldelser til Styrkelse af Beredskabet, havde Gesandten sagt, at det var hans personlige Opfattelse, at dette vilde være højst ulykkeligt. Ud fra sin Opfattelse maatte han fraraade Skridt, der kunde blive forkert opfattet af den tyske Regering med Hensyn til Danmarks Stilling under Konflikten med Norge. Til Efterretning.

Om Forløbet af Partiformandsmødet samme Dag Kl. 20, hvori foruden Repræ-sentanterne for de fire store Partier, Socialdemokratiet, Venstre, Det konservative Folkeparti og Det radikale Venstre, deltog Stats-, Udenrigs-, Forsvars- og Finans-ministeren, henvises til nedenstaaende Afsnit V, hvor den af den daværende Uden-rigsminister afgivne Redegørelse nærmere omtales.

Kun skal her nævnes, at Dr. Munch i Almindelighed om Stemningen paa Mødet i sin Beretning anfører, at der ved dette, baade hos Ministrene og hos de deltagende Partiformænd var megen Bekymring for de Krænkelser, vi kunde tænkes at blive udsat for under Konflikten om Norge, men - tilføjer han - der fremkom ikke Krav om særlige Foranstaltninger.

Umiddelbart efter Mødet havde Statsministeren, Forsvarsministeren, Finans-ministeren og Dr. Munch i Rigsdagen en Samtale med Udenrigsministeriets Direktør, Mohr, der var kommet over i Anledning af Renthe-Finks Henvendelse til ham. Mohr fik Bemyndigelse til at sige Gesandten, at vi i Kraft af det bestaaende gode Forhold gjorde Regning paa, at Danmarks Neutralitet ikke paa nogen Maade vilde blive krænket, og at man haabede, at mulig opstaaende Vanskeligheder kunde løses ad Forhandlingens Vej.

Efter Mødet afgaves af Mohr - "efter Bemyndigelse i Møde i Rigsdagen, hvor Stats-ministeren, Udenrigsministeren, Finansministeren og Forsvarsministeren foruden jeg var til Stede", telefonisk Meddelelse (Kl. 21.45) til Minister v. Renthe-Fink af følgende Indhold: (A. 29).

Side 28

"Wir rechnen damit, dass Sie unsere Politik kennen und Verständnis dafür haben und dass wir weiterhin von den Kriegsereignissen unberührt bleiben können.

Sollte irgend welche Schwierigkeiten entstehen, werden wir uns bestreben, diese zu beseitigen in demselben freundlichen Geiste, in welchem sohwierige Fragen zwischen Deutschland und Dänemark bisher gelöst worden sind."

Protokollen anfører:

Der gaves Referat fra Partiformandsmødet Kl. 20. Her havde Udenrigsministeren og Forsvarsministeren gjort udførlig Rede for de i Dagens Løb modtagne Oplys-ninger og trufne Beslutninger. Under Drøftelserne var ogsaa Spørgsmaalet om yder-ligere Indkaldelser blevet berørt. Der var dog ikke rejst noget Krav i saa Henseende, og Dr. Krag bemærkede, at det efter Udenrigsministerens Oplysninger om Samtalen med den tyske Gesandt næppe vilde være heldigt at foretage et saadant Skridt i Øjeblikket.

De sidste Efterretninger gik i øvrigt ud paa, at de tyske Skibe, der tidligere var omtalt, samt nogle yderligere rapporterede stadig gik Nord paa. Den Flaade-afdeling, der om Morgenen var rapporteret ved Langeland (med Slagskibet Gnei-senau i Spidsen), havde i Aften passeret Skagen og stod Vest over. Fra Slesvig gik Efterretningerne ud paa, at man skønnede, der var Tale om en Division tyske Tropper. De var nu standset. Der skulde være forlangt Indkvartering i Flensborg og Omegn for 9.000 Mand. Resten af Styrken var standset længere Syd paa omkring Byen Slesvig.

Forsvarsministeren meddelte i øvrigt, at Tropperne i Sønderjylland var i højeste Alarmberedskab, medens Styrkerne i det øvrige Land vilde være paa næsthøjeste Alarmberedskab.

Da Udenrigsministeren efter Mødet tog hjem, fik han i Udenrigsministeriet Zahles Mandagsindberetning (Nr. XXV) af 8. April. Den omtales som Indberetning bl.a. vedrørende Hans kgl. Højhed Prins Axels Ankomst og er saalydende:

"Berlin, den 8. April 1940. No. XXV. Strængt fortroligt. Danmark - Tyskland. Med Kurér. 1 Gennemslag. Hr. Udenrigsminister.

I Løbet af Gaarsdagens Eftermiddag erfarer jeg - gennem Kommandørkaptajn Kjølsen, der formidler Gesandtskabets Forbindelse med de andre Specialattacheer - fra U.S.A.s Marineattaché, at Transportflaaden har forladt Stettin den 4. ds. med vestlig Kurs over Østersøen. Denne mener at vide, at Destinationshavnen skal naas den 11. ds. Dette sidste kunde tyde paa, at Bestemmelsen var Narvik. Denne Med-delelse har jeg givet videre til det norske Gesandtskab, der ikke har nogen Militær- eller Marineattaché.

Denne Slutning er dog usikker, da man ikke kan vide, hvor længe denne Flaade f. Eks. forbliver i tyske Farvande. Det er forstaaeligt, at Flaaden forlader Stettin, hvor den observeres, og at Overraskelsesmomentet saa vidt muligt ønskes bevaret. Denne Kilde tror ikke paa Offensiv mod Vestfronten i dette Øjeblik. Den hollandske Militærattaché vil vide, at ,,Befehl" er udgaaet til Transportflaaden: at endelig Bestemmelse er taget med Hensyn til Aktion af denne. Det forlyder, at der ligger eller har ligget Bjergtropper i Nauen, ca. 50 km fra Berlin mod VNV, til hvilke der skal være uddelt Søsygemidler. Danske Udkigsstationer vil muligt have afgivet Meldinger om Transportflaaden, der ogsaa kan tænkes at tage Vejen gennem Kielerkanalen.

De herværende Militærattacheer samt Marine- og Luftattacheer har i længere Tid anmodet om at faa Lejlighed til at aflægge Besøg paa Vestfronten. Denne Rejse var endelig fastsat til igaar Søndag Aften med Kreuznach, SV for Mainz, som foreløbigt Maal. De paagældende skulde være tilbage allerede i Morgen Tirsdag den 9. de. Den hollandske Militærattaché meldte sig dog i sidste Øjeblik syg, den amerikanske og italienske sendte Afbud, men delegerede deres adjoints. Da det kun drejede sig om en Dag, fandt vi det rigtigst, at Marineattacheen ikke sendte Afbud. Den samme Stilling tog den svenske Marineattaché. Jeg har i Løbet af Dagen i Dag Forbindelse med den hollandske Militærattaché.

Side 29

Hvad jeg iøvrigt i Løbet af Gaarsdagen har hørt, staar ikke i Modstrid med ovenstaaende Oplysninger. Landfronten ligger stadig i sidste Beredskab. Til nogen Optimisme ser jeg ingen Grund. Er de foranstaaende Meddelelser rigtige, maa man vel nærmest tænke sig, at de tyske Styrker følger en Plan, der ikke er en Følge af, men et Præventiv mod et allieret Fremstød mod de nordlige Vestkyster. Man beskæftiger sig her stærkt med Formodninger med Hensyn til Indholdet af de af den britiske Udenrigsminister, den svenske og den norske Gesandt i London over-leverede Noter. At man kan have vanskeligt ved fra vort Synspunkt at se den Fordel, Tyskland kan have af en saadan Aktion, er vel ret irrelevant. Det kommer an paa, hvad Tyskland selv mener fordelagtigst under Hensyn til de almindelige os ubekendte Planer og Krigsmaal. Selv for en Lægmandsbetragtning kan det forstaas, at de nordlige Vestkyster kan frembyde direktere Udfaldspunkter mod den britiske Østkyst. Den norske Vestkyst synes dog hertil at egne sig i højere Grad end Jyllands-kysten med dens Mangel paa Havne og Læ.

Fra flere Steder siges det mig, at Forholdet mellem Tyskland og Rusland i de allersidste Uger er noget kølnet. Den tyske Presse har faaet Ordre til at behandle Rusland med Høflighed, men Kulde. Denne tyske Holdning synes paavirket af Italien.

I det øjeblik, hvor disse Linier skrives, er jeg ubekendt med det nærmere Indhold af de af de Allierede til Sverrig og Norge overgivne Noter, angaaende hvis konkrete Indhold den tyske Dagspresse intet konkret indeholder. Jeg hører til min For-bavselse Rygter om, at Formuleringen ikke er parallel, men fra fransk Side holdt i en skarpere Tone.

Hans Kongelige Højhed Prins Axel ankom hertil igaar Aftes, og jeg venter Direktør Mohr Dags Aften. Jeg forstaar til fulde den naturlige Begrundelse, der har foranlediget disse Sendelser. Hvis jeg imidlertid forud var blevet afæsket en Udtalelse om disse, vilde jeg have tilladt mig at paapege, at de, hvis Situationen hurtigt udvikler sig efter de nu tilsyneladende Linier, har ringe Chance for at føre til Arrangementer med eller Tilsagn fra den tyske Regerings Side med Hensyn til den danske Skibsfart over Nordsøen. Intet skulde glæde mig mere, end hvis jeg i denne Henseende er for pessimistisk. Jeg er selvfølgelig til Disposition i saa høj Grad, som manglende Instruktioner tillader. Jeg ser her bort fra de Vanskeligheder, som uofficielle Sendelser altid frembyder i dette særdeles formelle Land. En Mistanke om, at Kompetence- endsige Forfængelighedshensyn skulde paavirke denne min Indstilling, tør jeg vel formene mig hævet over.

Da jeg af Prins Axel erfarede, at Hans Kongelige Højhed vilde søge at komme i Forbindelse med Marskal Göring og Storadmiral Raeder, fandt jeg det nødvendigt i Fortrolighed for Prinsen at klarlægge den førstnævntes noget spændte Stilling til Hr. von Ribbentrop. Det er overhovedet en "ressentiment" i Wilhelmstrasse, som jeg til en vis Grad frygter. Jeg henstillede til Prins Axel foreløbig eller i alt Fald først at søge at henvende sig til Admiral Raeder og maaske lade Modtagelsen dèr være bestemmende for eventuelle videre Skridt. Hvis Prinsen bliver modtaget af Raeder inden denne Beretnings nødvendige Afsendelse, skal jeg meddele om Mødets Forløb. Prins Axels Stilling, Erfaring og Charme - dermed regner jeg selvfølgelig. Men under nuværende Forhold frygter jeg for, at disse udmærkede Betingelser ikke her har tilstrækkelig Slagkraft - i alt Fald ikke under den øjeblikkelige Situation, saa vidt jeg - mangelfuldt - er i Stand til at overskue den.

Hr. Ministeren vil ikke misforstaa mig, naar jeg i Ærbødighed tillader mig at advare imod for stærkt at parallelisere mellem den nuværende Krig og "Verdenskrigen". Forholdene kan let og hastigt udvikle sig paa en ganske anden og farligere Maade. Vi kan ikke slaa os til Taals med Præcedenser. Vi kan i den nær-meste Fremtid fra begge krigsførende Parters Side blive stillet overfor Problemer, til hvilke ingen "Forakter" findes uden at gaa ret langt tilbage i Historien.

Efter at ovenstaaende er skrevet, erfarer jeg, at Reuters Bureau skal have med-delt, at den britiske Flaade vil udlægge Miner i norsk Territorialfarvand, og at man fra tysk Side er forberedt paa dette Skridt og vil træffe sine Modforanstaltninger.

Nærværende Beretning, der bedes betragtet som strengt fortrolig, indsendes Dags Eftermiddag med Kurér pr. Flyvemaskine. En Genpart medfølger. Jeg forbliver med den mest udmærkede Højagtelse Hr. Udenrigsministerens ærbødigste Herluf Zahle.

P.S. 1. Efter at ovenstaaende er skrevet, erfarer jeg, at Direktør Mohrs Rejse er udsat.

Side 30

P.S. 2. Efter Aftale med Prins Axel lod jeg Kl. 10 Legationsraaden telefonere til Admiralens Adjudant for i Prinsens Navn at anmode om Modtagelse. Kort efter telefonerede Auswärtiges Amt’s Protokolafdeling og bad om Samtale med mig, under hvilket Hr. v. Dörnberg meddelte mig, at Prinsens Ankomst var indberettet af den tyske Gesandt i København. En Attaché vilde blive sendt til Gesandtskabet. Denne, en Hr, v. Bredow, kom med Vogn og ventede her paa Besked fra Admiralen, en Besked som til dette Øjeblik - Kl. 1.30 - ikke er kommet.

P.S. 3. Den svenske Gesandt har personlig givet Møde hos mig og meddelt, at han fra en god Kilde - som han dog ikke kunde nævne - havde erfaret, at de tyske Planer skulde gaa ud paa en hel eller delvis Besættelse af Danmark og Norge.

P.S. 4. Det er meddelt mig fra ret god Kilde, at de tyske Gesandter i Oslo og Stockholm igaar kom hertil i Flyvemaskine for om Eftermiddagen i Auswärtiges Amt at faa Instruktioner af den tyske Rigsudenrigsminister. Indtil dette øjeblik - 2.15 - ingen Besked fra Auswärtiges Amt eller Admiral med Hensyn til Prins Axel.

P.S. 5. I dette øjeblik, Kl. 3, kom der Meddelelse om, at Ambassadør Ritter Kl. 5.30 vilde modtage Prins Axel i Auswärtiges Amt. Hans Kongelige Højhed tager derhen. Fra anden Side er intet hørt. Hvis Prinsen kan faa Plads i Flyvemaskinen i Morgen tidlig, tager han denne. Om muligt giver jeg telefonisk Meddelelse om Afrejsen. Jeg forlader ikke Gesandtskabet idag. Hr. Udenrigsminister, Dr. phil. P. Munch, Uden-rigsministeriet.

Vedrørende denne Indberetning søgte man ved den i Kommissionens Møde den 17. Juli stedfundne Afhøring af daværende Marineattache Kjølsen en Række yderligere Oplysninger bl.a. om Kjølsens Rejse til Vestfronten i sin Egenskab af Marineattaché, og hvorfor han ikke kunde rejse til København i Dagene 7.- 8. April, samt om hvorvidt det havde været naturligt, naar man fra Gesandtskabet i Berlin ansaa Reaktionen i København som værende for ringe overfor Gesandtskabets foruroligende Indberetninger, at sende en anden (Kjølsen St. 41—46). Om de københavnske Blades foruroligende Meddelelser den 8. April og Gesandtskabets Benyttelse af Bladkorrespondenterne Kronika og Helge Knudsen, samt om man fra Gesandtskabet havde opfordret dem til at ringe til København - en Opringning til Udenrigsministeriet fra danske Journalister i Berlin om "Aktion i Løbet af 2 Timer" den 8. April, jfr. herom nedenfor S. 40 og 77. (St. 19, 26—29, 49, 50). Om hvorvidt Kammerherre Zahle billigede Kjølsens og Steensen-Leths intime Samarbejde med Journalisterne og at Reaktion søgtes udvirket gennem dem. (St. 26—29, 36). Om det usædvanlige i den saaledes benyttede Fremgangsmaade (St. 33—36). Om Kjølsen delte den Opfattelse, som Zahle i sin Indberetning af 8. April syntes at have, at det er norske Havne, det gælder (St. 16).

Om Dr. Munchs Modtagelse af Zahles fornævnte Indberetning skriver han følgende: "Denne Indberetning blev mig altsaa først bekendt, efter at hele Dagens Forhandlinger var endt."

Man rettede i Tilknytning til denne Udtalelse følgende Spørgsmaal til Dr. Munch:

Hvorledes kan det forklares, at Udenrigsministeren den 8. April, hvor han saa godt som hele Dagen og Aftenen deltager i Møder om Situationen, først modtager Gesandtens Indberetning, efter at alle Møder er sluttet, skønt Indberetningen allerede er i Udenrigsministeriet om Aftenen? Hvorfor blev Indberetningen ikke fra Udenrigsministeriet bragt over til Ministermødet?

Side 31

Herom oplyste Munch, at Zahles Beretning var naaet Udenrigsministeriet, efter at han var taget til Partiformandsmødet Kl. 20. Efter Ministermødet, ved 23-Tiden, saa Munch den, da han kom over i Ministeriet, og Mohr havde først set den saa sent, at han ikke havde haft Lejlighed til at sende den over til Ministermødet. Den var blevet modtaget af en Vagt eller et Bud, og vedkommende havde lagt den ind paa Ministerens Bord, da man regnede med, at denne vilde komme i Ministeriet samme Aften. Der var givet almindelig Besked om at lade de indkomne Indberetninger gaa videre saa hurtigt som muligt, og vedkommende havde altsaa anset dette for den hurtigste Fremgangsmaade, og Mohr var saa optaget, bl.a. af at ringe til Renthe-Fink, at han først sent fik Viden om, at den laa paa Ministerens Bord. (St. 659 - 660).

Paa Forespørgsel om Grunden til, at Indberetningen ikke gik videre til Stats-ministeren og Forsvarsministeren, erklærede Dr. Munch, at der ikke efter hans Skøn i Indberetningen laa saadanne nye Efterretninger, at disse kunde forandre de Resultater, man var kommet til i Partiformandsmødet og Mødet i Ministeriet, og hvad særlig angaar følgende Passus i Efterskriften til Zahles Indberetning:

"Den svenske Gesandt har personlig givet Møde hos mig og meddelt, at han fra en god Kilde - som han dog ikke kunde nævne - havde erfaret, at de tyske Planer skulde gaa ud paa en hel eller delvis Besættelse af Danmark og Norge", forekom den ikke Munch ny, den svarede til, hvad der stod i Indberetningen af 4. April. (St. 662).

Paa Forespørgsel, om man ikke kunde have givet de militære Myndigheder et Varsel udover det, de i Forvejen havde faaet, udtalte Munch bl.a., at han bestandig var gaaet ud fra, at det under Forhandlingen hos Kongen fastsatte højeste Alarmberedskab for de militære Styrker var gennemført i fuldt Omfang. (St. 670).

Overfor den Kritik, der i Kommissionens Møde den 6. September fra flere Sider blev rejst over for den daværende Udenrigsminister for hans Holdning navnlig den 8. April, udtalte Munch bl.a. følgende:

"Det var Regeringens Opfattelse, at et Angreb, over for hvilket Modstand maatte siges at være fuldstændig haabløs, maatte den i øjeblikket siddende Regering, naar Situationen forelaa, tage Stilling til. Og at den da maatte antages at tage den Stilling, at man ikke skulde føre en fuldstændig haabløs Kamp, det regner jeg med, og dette kunde ingen være i Tvivl om, da det fremgaar af den Begrundelse, Forsvarsministeren gav i 1937, da han forelagde den sidste gennemførte Militærlov.

Man kunde selvfølgelig anlægge et Æressynspunkt og sige: vi skal kæmpe, vi skal ofre saa og saa meget, før vi giver op; men dette Synspunkt tror jeg gennem lange, lange Tider ikke har haft Tilslutning i en større Del af den danske Befolkning. Jeg forstaar rent psykologisk - om De vil, historisk - i høj Grad dette Synspunkt, forstaar, at det kan gøres gældende, og forstaar, at nu, efter at man i de sidste Aar har fundet en Form for Kamp, som var af en anden Karakter, og hvorved man mente at opnaa Resultater og opnaaede Resultater, kan dette Synspunkt gøre sig gældende for mange Menneskers Bevidsthed paa en anden Maade, end det kunde tidligere, da disse Ting ikke forelaa for Bevidstheden." (St. 679).

Side 32

Om Dr. Munchs Deltagelse i Nattens og Morgenens Begivenheder, fra han Kl. 4 ringes op at Direktør Mohr, der bebuder den tyske Gesandts Ankomst, og hans Deltagelse i Forhandlingerne paa Amalienborg, samt om Dagens senere Beslutninger, henvises til det i Munchs Beretning udførligt anførte (A. 15 - 16). Om det i Marineministeriet Kl. 6.30 afholdte Ministermøde henvises endvidere til det i Ministerprotokollen anførte (A. 8).

Den 9. April indsendte Kammerherre Zahle endvidere Indberetning Nr.: XXVI, der omtales som Meddelelse om de tyske Troppers Indmarch og Hans kgl. Højhed Prins Axels Samtale med Rigsmarskal Göring, og fra Udenrigsministeriet foreligger Referat (udateret) at den nævnte Samtale samt Zahles politiske indberetning af 11. April 1940 (Nr. XXVII) vedrørende Kammerherrens Samtale med Rigsudenrigs-minister v. Ribbentrop. Disse Akter er alle optrykt i Bilagene (A. 29 - 33).

Fra Hans Majestæt Kongen er gennem Statsministeriets Departementschef tilstillet Kommissionen Fortegnelse over Indberetninger fra Gesandt Zahle i Tiden 1. April - 19. April 1940, hvilken Fortegnelse Kongen havde fundet det rigtigt, at Kommis-sionen blev bekendt med (A. Nr. 5).

I Kommissionens Skrivelse af 20. Juni anmodede man Udenrigsministeriet om at fremskaffe og til Kommissionen oversende Dokumenter o. lign., som eventuelt maatte være forefundet i det herværende tyske Gesandtskab, og som havde Forbin-delse med Begivenhederne omkring den 9. April 1940. Udenrigsministeriet har imidlertid i sin Skrivelse af 6. Juli meddelt, at Ministeriet ikke har modtaget noget Materiale at denne Art, men at man paa den givne Foranledning har anmodet de herværende allierede Militærmyndigheder om Oplysning om, hvorvidt saadanne Aktstykker maatte være kommet i sammes Besiddelse. Naar Svar foreligger, skal man, udtalte Udenrigsministeriet, herfra underrette Kommissionen. Svar er imidlertid ikke trods Kommissionens fornyede Forespørgsel (af 26. Septem-ber) til Udenrigsministeriet indløbet ved nærværende Betænknings Afgivelse.

I Anledning af fremkomne Oplysninger i Slutningen af September vedrørende det til Nurnberg-Processen samlede Materiale, i hvilket der angives at forefindes betydningsfulde Dokumenter omhandlende Tysklands Forhold til Danmark under Krigen, anmodede Kommissionen i Skrivelse af 26. September Udenrigsministeriet om, at der rettedes Henvendelse til Krigsforbrydelses-Kommissionen i London om Udlaan af saadant Materiale, hvilket Materiale Kommissionen herefter bad sig tilsendt. Heller ikke herpaa er der indløbet Svar.

Endelig anføres, at Kommissionen i sit Møde den 4. Juli rettede følgende Spørgsmaal til Udenrigsministeriet: Er det rigtigt, at der i Efteraaret 1939 var en tysk Militærdelegation paa Besøg i København? Herpaa modtog man ved Skrivelse af 12. Juli det Svar, at der ikke for Udenrigsministeriet foreligger noget om et saadant Besøg (A. Nr. 9). Paa samme Forespørgsel til henholdsvis Krigs- og Marineminis-teriet er modtaget lignende Svar (A. Nr. 15 og 22).

Side 33

IV. Krigs- og Marineministeriet April 1940 og Forsvarsminister Alsing Andersen

Vedrørende de to militære Ministerier, Krigs- og Marineministeriet, har Kommis-sionen som Hovedgrundlaget for sine Undersøgelser for Krigsmisteriets Vedkom-mende kunnet holde sig til den af Generalkommandoen i Maj 1940 udarbejdede: "Beretning om Begivenhederne ved Hæren den 6. - 9. April 1940. (Bilagt bl.a. Poli-tiets Rapporter). Denne Beretning modtog Kommissionen fra Krigsministeriet med Skrivelse af 30. Juni. For Marineministeriets Vedkommende blev det Hoved-aktstykke, hvorpaa Kommissionen maatte bygge: Generalrapport for Sikringsstyrken 1939—40, afgivet af Søværnskommandoen Juni 1943 (modtaget af Kommissionen den 26. Juni). For begge Værns Vedkommende kommer hertil den daværende Forsvarsminister Alsing Andersens afæskede Beretning vedrørende: Begiven-hederne omkring den 9. April 1940, hvilken Beretning tilgik Kommissionen den 25. Juni.

Udover den nævnte Beretning fra Generalkommandoen og fra den forhen-værende Forsvarsminister er der for Kommissionen yderligere kommet til at foreligge et udførligt skriftligt Materiale, der sammen med de mundtlige Afhøringer, der har fundet Sted af en Række militære og Politikere, giver et Billede af den Stilling, Hæren ved de Dispositioner, der blev truffet, kom til at indtage Morgenen den 9. April.

Kommissionen har saaledes afæsket skriftlige Forklaringer af Chefen for General-kommandoen, Generalløjtnant W.W. Prior, fra hvem man den 26. Juni modtog en kortere Redegørelse, og fra den daværende Direktør i Krigsministeriet, Generalmajor Stemann, fremsendtes den 29. Juni en kortfattet Oversigt, bygget paa Notater. Begge Generaler henholdt sig iøvrigt til Generalkommandoens fornævnte Beretning af Maj 1940.

Generalkommandoens Beretning er underskrevet af Chefen for Generalkomman-doen, Generalløjtnant W.W. Prior, der som kommanderende General havde Ansva-ret. Generalkommandoens Beretning begynder med Begivenhederne den 6. April 1940.

Før der foretages en nærmere Udredning af Hærens hele Stilling den 9. April, vil det være paa sin Plads ganske kort at søge afklaret det nærmere vedrørende visse Tjenesteforhold Generalkommandoen og Generalstaben imellem, navnlig har det, som det fremgaar af de stenografiske Referater, været Kommissionen magtpaa-liggende at skaffe oplyst, hvorledes Hærens Efterretningsvæsen har virket, og navnlig har man for at kunne bedømme de ledendes Ansvar søgt oplyst, i hvilken Udstrækning disse har modtaget og kunnet modtage de foruroligende Meldinger, efterhaanden som disse indløb, og hvorledes der herefter er handlet.

Om Hærens Efterretningstjeneste fik man ved at afhøre Chefen for samme, Oberstløjtnant Nordentoft (St. 55-74), bl.a. oplyst, at denne i stor Udstrækning havde samarbejdet med Marinens Orlogskaptajn Mørch.*/* Orlogskaptajn Mørch herom (St 330) jfr ogsaa Viceadmiral Vedel (St 206), og f. Eks. Marineattaohé Kjølsens Indbe-retninger blev indirekte bekræftet ved Hærens egne Oplysninger, da Hærens Efter-retningstjeneste havde de samme Meldinger.

Side 34

Hvad angaar de af Hærens Efterretningssektion modtagne Efterretninger i Dagene i Begyndelsen af April, var disse den 9. om Morgenen blevet brændt i General-staben, men de var af Oberstløjtnanten, Nordentoft, i Forbindelse med Efterret-ningsofficererne Lunding og Gyth senere blevet rekonstrueret efter Hukommelsen.

Efterretningssektionens Meldinger gik til Generalstabschefen, Gørtz, der vurdere-de deres Vigtighed og traf Beslutning om det Omfang, hvori de skulde forelægges Chefen for Generalkommandoen, Prior. (Gørtz St. 474).

Af den stedfundne Afhøring af Oberstløjtnant Nordentoft fremgaar videre, at der fra Efterretningsvæsenet ved Grænsen er tilgaaet Generalstaben en Række vigtige Meldinger i Slutningen af Marts og Begyndelsen af April, men det fremgaar tillige af de stenografiske Referater, at Chefen for Generalkommandoen ikke, som det synes, i fornødent Omfang fik Meldingerne, saaledes bl.a. ikke en den 4. April om Skibe i Stettin og Swinemünde.

Efterretningsvæsenet og Generalstabschefen, Gørtz, havde dog ikke her - udtaler Prior - svigtet sin Opgave; der kunde gaa visse Perioder imellem, at Meldingerne blev forelagt ham, undertiden senere end han personlig kunde ønske; men Generalstabschefen vilde formentlig først danne sig et Helheds-billede, før han lod Meldingerne gaa videre (Prior St. 453 samt St. 408—409).

I Kommissionens Møde den 18. Juli oplyste paa Forespørgsel Krigsministeriets daværende Direktør, Stemann, at det ikke var Praksis, at Krigsministeriet af Uden-rigsministeriet blev informeret om de almindelige Indberetninger, dette dog ikke at forstaa saaledes, at ,,der var nogen Coutume med Hensyn til, hvad der skulde ske, naar Fædrelandet var i Fare". Det afgørende var dog ikke ifølge Stemann, om Krigsministeriet, men om Chefen for Generalkommandoen fik Meldingerne.*/* Om det af Cheferne for de to Værn fremsatte ønske om at se Indberetningerne fra Gesandterne, se foran S. 14. Samtidig oplyste Generalen, at Udenrigsministeren flere Gange havde forhandlet i Krigsministeriet med Forsvarsministeren og Generalerne (St. 99).

Hvad angaar det nærmere Kendskab, Chefen for Generalkommandoen, Chefen for Generalstaben og den daværende Direktør i Krigsministeriet havde til de alarmerende Meldinger fra Berlin (om disse foran Afsnit III), er der ved de stedfundne Afhøringer af de tre Generaler fremkommet følgende:

Marineattache Kjølsens til Marineministeriet (Kopi til Udenrigsministeriet) fremsendte Indberetninger af 8. Januar og 13. Februar 1940, vedrørende eventuelle tyske Angrebsplaner mod Danmark**/** Om disse nærmere nedenfor under Afsnit B. Søværnet, S. 68 og 70.

Hverken General Prior (St. 406) eller General Stemann (St. 78) erindrer at have faaet dem forelagt eller refereret. Gørtz, der fandt det rimeligt, at saadanne Efterretninger fra Marineministeriet automatisk burde gaa videre til Hæren, kendte dem heller ikke (St. 478). For øvrigt var de heller ikke kendt af Udenrigsministeren.

Forsvarsministeren mener, at Rechnitzer har omtalt dem for ham (St. 629).***/*** jvf. foran S. 15 og nedenfor S. 68, 70 og 91. Ifølge Chefen for Marinens Efterret-ningstjeneste, Mørch, er de givet Hærens Efterretningstjeneste i Referatsform (St. 339). Rechnitzer hævder, at Ministeren utvivlsomt har set dem (St. 127).

Kammerherre Zahles private Brev af 1. April til Udenrigsminister Munch (foran Afsnit III, 5. 15). Prior kendte det ikke (St. 406 og 410), Gørtz heller ikke, muligt var det dog sammen med andre Indberetninger sydfra blevet refereret for ham i Hovedindhold, men ,,om dette specielle Forhold" kunde Generalen ikke sige noget bestemt (St. 479), Stemann mener heller ikke at have kendt det (St. 79).

Side 35

Det Kendskab, Generalerne fik til Indberetningerne fra Berlin i de følgende Dage i April 1940, fremgaar af det følgende.

Den fhv. Forsvarsministers Beretning indledes med en Oversigt over Dagene 5.- 8. April 1940, og der gøres hver Dag for sig i kronologisk Rækkefølge Rede for Dagens Begivenheder og Ministerens Deltagelse heri. Beretningen sluttes med en Række Bemærkninger og Betragtninger: Overfaldet nærmere belyst, hvor der i Forbindelse med Ministerens Stilling til de af Hærledelsen før April fremsendte Forslag gøres Rede for hans Stilling til Rigsdagens Forsvarserklæring af 19. Januar 1940 og til Ministeriets Beslutning den 9. April om Morgenen, hvorefter der ikke skulde gøres Modstand. Herom i Afsnit C.

Hvad nu angaar den 5. April, omtales først det Kl. 11.00 afholdte Ministermøde, hvor Zahles Brev af 4. April oplæses af Udenrigsministeren. Først paa dette Tidspunkt var Forsvarsministeren blevet gjort bekendt dermed (St. 636). Om den daværende Forsvarsministers nærmere Opfattelse af Indberetningen henvises til hans Beretning, kun skal det her anføres, at Forsvarsministeren særlig frem-hævede, at Danmarks Navn ikke havde været fremme i Diskussionen om Norges Vanskeligheder, ,,og der var ikke fra nogen af Parterne rettet Henvendelse til os". (A. 42).

Paa Spørgsmaalet, om den daværende Forsvarsminister erindrede, at Uden-rigsminister Munch i nævnte Ministermøde foreslog at sammenkalde det uden-rigspolitiske Nævn og Partiformændene, svarede han bekræftende, man havde drøftet begge Dele, men afventede først nærmere Oplysninger (St. 635).

Efter Ministermødets Slutning gav han - meddeler Alsing Andersen - ved 12-Tiden ,,Viceadmiral Rechnitzer som Direktør for Marineministeriet og General Stemann som Direktør for Krigsministeriet Meddelelse om Zahles Brev". ,,Det var" - oplyses videre - ,,Hensigten at vende tilbage til Sagen ved en samlet Forhandling med Søværnskommando og Generalkommando, dersom yderligere Oplysninger syntes at bekræfte Rygterne."

Som det fremgaar af foranstaaende, fik Chefen for Generalkommandoen ikke sammen med de to Direktører for de militære Ministerier af Ministeren Meddelelse om Zahles Brev, men Prior havde - efter hvad han oplyser over for Kommissionen (St. 407) - første Gang læst det i en illegal Bog i 1943, idet han heller ikke blev gjort bekendt dermed paa Mødet den 6. mellem Forsvarsministeren og Værnenes Chefer (jvf. herom nedenfor 5. 37).

Om Grunden til, at Chefen for Generalkommandoen ikke allerede den 5. fik de samme Oplysninger som Direktørerne for de to Ministerier, henviser Alsing Andersen til det af ham foran anførte, at man ventede yderligere Oplysninger fra Norge og Sverige, før man forhandlede nærmere med de militære Autoriteter. Alsing Andersen paalagde ikke Direktør Stemann at lade Meddelelsen gaa videre til Generalløjtnanten (St. 641, 645).

I Udenrigsministeriet blev samme Dag Kl. 13.30 ifølge foreliggende Meddelelse for Kommissionen - */* jvf. Generalrapporten for Søværnet A. 137, - afholdt et Møde, hvor Zahles Indberetning af 4. April angives at være oplæst for Viceadmiralen in extenso. Dette Møde mener Forsvarsministeren ikke at have overværet (St. 643), og General Stemann har ingen Erindring om Mødet (St. 547), lige saa lidt som Prior mener at have modtaget noget herom fra Stemann (St. 420) Pontoppidan herom (St. 505) og Rechnitzer (St. 181 og 362 - 363).

Side 36

Vedrørende Indholdet af et samme Dag Kl. 14.30 afholdt Ministermøde erklærede Alsing Andersen, at de fra Udenrigsministeren i Mellemtiden modtagne Oplysninger fra Norge og Sverige i Anledning af Rygterne ,,gik i beroligende Retning". Foranlediget af denne Bemærkning forespurgtes, om Alsing Andersen ikke inden Mødet havde faaet Underretning om de indløbne Meddelelser fra den svenske Forsvarsstab.*/* Herom nærmere under Søværnet, nedenfor S. 72, om en mod Danmark rettet Aktion, der var under Forberedelse, og fra det hollandske Gesandtskab.**/** Om en forestaaende Besættelse af Dele af Skandinavien (Nordentoft St. 57), samt fra Militærattacheen ved den britiske Legation, Colonel Craig. Hertil svaredes: "Nej" (St. 636, 642 og 647). Samtidig drøftedes med den fhv. Forsvarsminister, hvorvidt man dengang, som Stillingen laa, ikke havde mest Grund at frygte et Initiativ fra Vestmagterne, ligesom man drøftede den beroligende Indflydelse, den af Norge og Sverige indtagne Stilling maatte kunne have øvet i Betragtning af, at disse Lande, efter hvad der meddeltes, intet foretog sig trods lignende Indberetninger (Alsing Andersen, St. 642, 644 og 647), samt om, hvorvidt man alligevel burde have lagt mest Vægt paa de danske Indberetninger fra Berlin (St. 645—646).

Om det den 6. April Kl. 10.00 afholdte Ministermøde oplyser Alsing Andersen i sin Beretning, at det ,,nye Brev fra Zahle (Brevet af 5. April, jfr. foran Afsnit III) var af mere beroligende Karakter" (A. 43). Paa en Forespørgsel herom begrundede Forsvarsministeren, som det fremgaar af de stenografiske Referater, nærmere sin Opfattelse og erklærede i øvrigt i denne Forbindelse ogsaa at have været bekendt med Kjølsens Indberetning af 5. April (St. 636—640).

Forsvarsministeren havde samme Dag Forhandling med de militære Ledere, og herom oplyser han følgende: - Efter Ministermødet Lørdag Formiddag den 6. April holdt jeg ca. Kl. 11.30 Møde med Generalerne Prior, Gørtz og Stemann samt Viceadmiral Rechnjtzer og Kontreadmiral Hammerich. Jeg gav Meddelelse om de Oplysninger, som forelaa fra Kammerherre Zahle og Marineattaché Kjølsen, samt om de indtil da foreliggende Oplysninger om Englands Note til Sverige. Man drøftede derefter i Almindelighed, hvilken Sandsynlighed der kunde være for Rygternes Rigtighed. I Anledning af nogle Udtalelser fra General Prior om at søge at forudse forskellige tænkelige Situationer, gjorde jeg en Bemærkning om, at jeg ansaa det for umuligt at tage noget Standpunkt, før man kendte Situationen. General Prior ønskede i øvrigt, at man - dersom den spændte Situation vedvarede - skulde indkalde nogle ældre Aargange (1930—35) to og to efter hinanden til et Repetitionskursus paa f. Eks. 14 Dage. Mødets Deltagere aftalte at holde hverandre underrettet, dersom man kom i Besiddelse af nye Oplysninger.

Af de af Generalløjtnant Prior og Alsing Andersen overfor Kommissionen fremsatte mundtlige Udtalelser fremgaar, at der vedrørende Priors Krav om Indkaldelse af de fornævnte ældre Aargange er en Divergens i Opfattelserne, idet Alsing Andersen hævder, at Forudsætningen var den - som han skriver, at den spændte Situation vedvarede (St. 647—648), medens General Prior hævder at have foreslaaet Indkaldelse med det samme (St. 411). Gørtz delte Priors Opfattelse heraf (St. 486). Om Stemanns Opfattelse (St. 97)

Side 37

Om dette Møde, hvor General Prior efter sit Opgivende første Gang faar forelagt Meddelelsen om Angreb paa Danmark (St. 454), berettes følgende i General-kommandoens Beretning:

- Den 6. April Kl. 11.30 afholdtes et Møde hos Forsvarsministeren, hvori deltog Cheferne for Generalkommandoen, Søværnskommandoen, Generalstaben og Marinestaben, samt Direktøren i Krigsministeriet.*/* Om Souschefen for Marine-staben (Vedel) ogsaa var til Stede (St. 411).

Der var fra det danske Gesandtskab i Berlin indløbet en Melding om, at der i tyske Østersøhavne var samlet Troppetransportskibe til ca. 150.000 Tons. Chefen for Generalkommandoen oplyste, at dette svarede omtrent til den under Ekspeditionen mod Øsel i 1917 anvendte Tonnage. Styrken var dengang ca. 24.000 Mand (det vil sige en forstærket Division).

Chefen for Generalstaben oplyste endvidere, at man - som ved flere tidligere Lejligheder meddelt - i hvert Fald siden kort efter den finske Krigs Begyndelse (fra Midten af December 1939) havde Melding om 10 - 12 tyske Divisioner i tyske Øster-søhavne fra Lübeck incl, mod Øst og et betydeligt Transportmateriel særlig ved Stettin. Som ogsaa tidligere meddelt havde man i øvrigt allerede fra Krisen i Efteraaret 1938 Kendskab til, at et betydeligt Antal store Skibe anvendtes til Transport af Tropper og Materiel mellem Stettin og Østpreussen. Fra de seneste Uger havde der foreligget Meddelelse om, at der i Stettin var indladet Materiel og vistnok ogsaa Tropper om Bord i Transportskibe. Yderligere var der i de sidste Uger nogle Gange meldt om op til 40 Fragtdampere i Kiel. Tropper var i intet Tilfælde omtalt her. I Egnen om Lockstedter Lager i Holsten laa efter alt at dømme 1 Division under Uddannelse.

Helhedsbilledet var efter de for Generalstaben foreliggende Efterretninger ikke anderledes, end det havde været Siden Midten af December 1939 - altsaa ikke mere akut, men heller ikke mindre farligt.

Ministeren oplyste,**) at man ved det danske Gesandtskab i Berlin - vistnok paa Grundlag af Meddelelser fra svensk Side - i de sidste Dage var blevet synlig nervøs for, at Troppe- og Skibssamlinger kunde være rettet mod Danmark. Den tyske Statssekretær Weizsäcker havde over for den svenske Marineattaché udtalt, at Tyskland var forberedt paa alle Eventualiteter.

**) General Prior fik ikke paa dette Tidspunkt Zahles Indberetninger af 4. og 5. April at se, heller ikke Kjølsens af 5. April (St. 414). Han har senere (St. 407) oplyst, at han ikke i Mødet Kl. 11.30 fik refereret Zahles Brev af 4. April, men han fik kun ,,Regeringens subjektive Fortolkning af Meddelelsen, der var kommet fra Berlin". Gørtz kendte ikke Brevet af 4. April og Brevet af 5. April i deres fulde Ordlyd, kun i Referat (St. 481) og kendte ikke Kjølsens af 5. April, (St. 479). Om Stemann, St. 81.

At Alsing Andersen efter Gørtz’ Opfattelse har refereret, hvad han mente var værd at referere (St. 479), og at Forsvarsministeren gav en Essens af Beretningerne (St. 483)

Ministeren oplyste, at Regeringen vilde sende fhv. Udenrigsminister Scavenius til Tyskland for at søge Underretning om Situationen. I øvrigt vilde man afvente nærmere Oplysninger om de engelske Noter til Norge og Sverige, særlig Underretning om, hvorvidt de kom ind paa Spørgsrnaalet om Malmtransporterne.

Viceadmiralen mente i Overensstemmelse med sine paa tidligere Møder fremsatte Anskuelser, at et Angreb paa Danmark var formaalsløst og usandsynligt. Tyskerne vilde ikke vinde ret meget i Flyvetid ved at raade over Flyvebaser i Danmark. Muligvis havde de Planer om Besættelse af Læsø. Ved en Blokade paa et Par Dage kunde Tyskland tvinge Danmark til at give efter, saaledes at et Angreb med Tropper vilde være ganske hensigtsløst.

Dette sidste blev ligesom ved tidligere Lejligheder imødegaaet af Chefen for Generalkommandoen, Prior, der udtalte, at i Tilfælde af Blokade maatte man spænde Livremmen ind, indstille Bilkørsel, bruge Brænde i Stedet for Koks o.s.v. Man kunde ikke overgive sig af den Grund. I øvrigt vilde en tysk Blokade mod Danmark svare lidet til tysk Mentalitet.

Generalløjtnanten, Prior, foreslog, at Regeringen søgte at forudse forskellige Eventualiteter, særlig ultimative Krav, - ***/*** om hvorvidt man først afventede et Ultimatum, Prior (St. 414), Gørtz (St. 490) - og gøre sig klart, hvorledes man vilde stille sig over for dem, saa man kunde være mere forberedt. Ministeren mente, og heri støttedes han af Viceadmiralen, at det var bedre at vente, til Kravene forelaa.

Side 38

Chefen for Generalkommandoen foreslog endelig, at man indkaldte Aargangene 1930 - 1935 med 2 ad Gangen til en kort øvelse, f. Eks. paa 14 Dage. Derefter kunde man efter Situationens Udvikling enten hjemsende dem i Uniform, eller give dem en længere Orlov uden Lønning, eller lade dem blive længere inde.*/*Af disse Aargange var 1934 - 35 hjemsendt med Uniform efter 15 Dages Tjeneste i September 1939. At General Stemann tilsluttede sig Priors Krav (St. 92), og at han altid havde staaet bag de Krav, der fremsattes af Chefen for Generalkommandoen, omend i Kraft af sin Stilling kun ,,stiltiende" (St. 93 og 116)

Man opnaaede i alt Fald at indarbejde dem i Afdelingerne og faa dem iklædt. Der var en Del nyt at lære, navnlig ved Fodfolkets Specialvaaben.

Generalstabschefen, Gørtz, oplyste, at det efter Oplysninger fra Regimentschefer maatte paaregnes at tage 6 Dage at gennemføre en fuldstændig Mobilisering, medens der ikke turde regnes med mindre end et Par Dage til at formere fuld Sikringsstyrke, det vil sige bringe Linieafdelingerne paa Krigsstyrke.

Ministeren mente ligesom Viceadmiralen, at en Indkaldelse kunde vække Uro, men lovede at overveje Sagen.

Under den mundtlige Afhøring af Generalløjtnant Prior begrundede denne nærmere paa Forespørgsel, hvorfor han ikke i dette Møde foreslog Indkaldelse af Sikringsstyrken, hvad han dog senere stillede Forslag om den 8. April, med, at dette var, fordi Regeringen gav Indtryk af, at Situationen ikke var saa truende (St. 412). Om Priors ønske om ,,et tillidsfuldt Samarbejde med Regeringen" (St. 412—413).

Vedrørende de øvrige Begivenheder i Løbet af den 6. og 7. April refereres i Generalkommandoens Beretning kun, at det meddeltes i Løbet af den 6. eller 7. April gennem Direktøren i Krigsministeriet, at den tyske Note til Sverige ikke havde nogen truende Karakter og ikke indeholdt Krav af nogen Art, og Indholdet af den tyske Note til Norge kendtes endnu ikke.**/** Hvorvidt og i hvilket Omfang Generalerne blev bekendt med Zahles Indberetning af 6. April, modtaget af Udenrigsministeren samme Aften. Prior (St. 414) og Gørtz (St. 483).

Som i det foregaaende Afsnit III vedrørende Udenrigsministeriet bemærket, modtog Udenrigsministeren fra Berlin den 7. April et Chiffertelegram, og herom bemærker Alsing Andersen:

- Søndag Aften den 7 April meddelte Udenrigsministeren mig pr. Telefon et Rygte fra Berlin om, at en Transportflaade var afgaaet fra tysk Østersøhavn den 4 April Vest paa for at naa sit Bestemmelsessted den 11 April. Jeg lod forespørge i Marineministeriet, hvor Viceadmiralen meddelte, at man ingen Observationer havde gjort der kunde underbygge dette Rygte. Forespørgsel i Generalstaben gav til Resultat, at man ikke der havde nogen Underretning om Troppekoncentrationer Syd for Grænsen eller nogen særlig Virksomhed i Havnene dèr, f. Eks. Kiel. Dette meddelte jeg til Udenrigsministeren***/*** Efterretningstjenesten havde ikke den 6. eller den 7. April konstateret Troppekoncentrationer eller Forberedelser til Bevægelser Syd for Grænsen (Nordentoft St. 70). Om Divergensen mellem nævnte Telegrams Ordlyd hvorefter der er ,,erfaret’, medens Alsing Andersen angiver det som ,,et Rygte". (Alsing Andersen, St. 648)

Om Morgenen den 8 April indløb der - fortsætter Alsing Andersen sin Beretning - uventet Meddelelse om Mineudlægningen ved den norske Kyst, hvorom møde. Udenrigsministeren gav Meddelelsen i Ministermødet Kl. 10.00. Som Forsvars-minister gav Alsing Andersen Underretning om Flaadebevægelser (A. 43).

Side 39

Efter Ministermødet afholdt Forsvarsministeren en Konference med Generalerne Prior, Gørtz og Stemann samt Viceadmiral Rechnitzer og Kontreadmiral Hamme-rich.

Om dette Møde anføres i hans Beretning, Chefer: - Kl. 10.30 havde jeg en Konference med Generalerne Prior, Gørtz og Stemann samt Viceadmiral Rech-nitzer og Kontreadmiral Hammerich. General Prior meddelte her, at General-stabens Efterretningssektion umiddelbart før Mødet havde modtaget Meddelelse om, at en stor tysk Troppestyrke var paa Vej fra Rendsborg Nord paa mod Flensborg. Efter Oplysningerne om Kolonnens Længde og Antal af Motorvogne antog man, at der var Tale om en Division. Paa denne Baggrund drøftede vi, hvilke Foran-staltninger der i givet Fald kunde træffes.

General Prior foreslog paa General Gørtz og egne Vegne, at man indkaldte fuld Sikringsstyrke (10 Aargange). Man drøftede dog ogsaa at indkalde de med Uniform hjemsendte Aargange - f. Eks. gennem en Meddelelse i Radioen. Samtidig burde de tjenstgørende Styrker sættes i Alarmberedskab. Søværnskommandoen mente, at der da burde indkaldes f. Eks. 4 Aargange til Kystdefensionen, og at man straks burde erstatte ,,Niels Iuel"s Rekruthold med uddannet Mandskab.

Om det samme Møde berettes i Generalkommandoens Beretning: Den 8. April Kl. 10.30 afholdtes et nyt Møde i Ministeriet med de samme Deltagere.

Ministeren og Viceadmiralen meddelte, at der forelaa Melding om, at en tysk Eskadre, bestaaende af ,,Gneisenau", ,,Deutschland" og ,,Emden" med ca. 70 Traw-lere o. lign, langt forud, gik nordpaa gennem Storebælt og Kl. 9.00 passerede Refsnæs. Ved Minespærringen ud for Falsterbo laa et Par større Skibe.

Desuden meldtes om en Flaadestyrke af samme Størrelse som den i Storebælt sete paa Vej op gennem Sundet og fra Stevns drejende mod Nordvest. Denne sidste Melding viste sig senere at bero paa en Forveksling med den i Storebælt meldte Eskadre: ,,Hjelm Fyr" hørt som ,,Stevns Fyr".

Generalstabschefen meddelte, at der umiddelbart forud for Mødet var indløbet Efterretning om, at en 50-60 km lang Motorkolonne var paa Vej fra Rendsborg mod Flensborg*/* Meldingen var som alle lignende straks tilgaaet Jydske Division direkte. Om det uheldige i, at Hærens Øverste først faar denne Melding Kl. 10.15, naar den indløb Kl. 7.45 (St. 422). Meddelelsen maatte betegnes som sikker.

Denne truende Meddelelse foranledigede Chefen for Generalkommandoen og Generalstabschefen til at foreslaa Indkaldelse af den fulde Sikringsstyrke, hvorved samtlige Linieafdelinger vilde blive bragt op paa fuld Krigsstyrke, dog med reduce-ret Train. I alt vilde Afdelingerne paa denne Maade faa gennemsnitligt 8 à 9 Aar-gange under Vaaben**/** Styrken under Fanerne vilde herved vokse til ca. 57.000 Mand, deraf i Jylland - Fyn ca. 26.000 og paa Sjælland ca. 31.000. Af Styrketallene var 6 - 7 pCt. faste Befalingsmænd. Ved nogle Afdelinger lidt flere, ved andre lidt mindre.

Desuden foreslog de to Chefer, at samtlige Hærens Afdelinger øjeblikkeligt blev sat i Alarmberedskab samt at der foretoges en Flyveropklaring langs Landgrænsen for at konstatere, hvad der blev af Motorkolonnen, samt henstillede til Søværns-kommandoen, at der ogsaa indkaldtes en Sikringsstyrke til Kystdefensionen.

Viceadmiralen og Chefen for Marinestaben sluttede sig til dette sidste og erklæ-rede, at man ogsaa maatte have indkaldt Folk til Flaadens Skibe, særlig de 400 nye hjemsendte fra ,,Niels Juel".

Ministeren lovede at forelægge de fremsatte Forslag i et Møde, der skulde afhol-des hos Kongen umiddelbart efter (Kl. 11.00).

Generalkommandoen udgav, for at være rede til at kunne handle hurtigst muligt, i Tiden Kl. 11.30-11.56 telefonisk Ordre til Sjællandske Division, Generalinspektøren for Fodfolket, Rytteriet, Artilleriet, Ingeniørtropperne, Kommandanten i København, Luftværnsregimentet, Ingeniørregimentet, Trainafdelingen, Generalkommandoin-tendanten, Generalkommandolægen og Generalkommandodyrlægen om, at Chefer-ne med Stabe skulde være paa de respektive Kontorer snarest og blive der indtil nærmere Ordre.

Side 40

klik til  Betænkning I  fortsat