Besættelsestidens Fakta

9

Kap 5

organisationer og partier  fortsat

Dansk Samlings- og Korporationsparti

Folkefællesskab — Erhvervssamarbejde

Programmet er nationalt, økonomisk, socialistisk

Partiets Navn betyder: At vi vil samle den danske Nation i et gennemført Folkefæl-lesskab, og at Erhvervene i deres økonomiske og faglige Arbejde i Land og By gaar ind for et til Bunden gaaende Samarbejde under faglige Korporationssrammer med Kapitalen gjort til Tjener i Befolkningens egen Haand uden usund Spekulation og uden Klassekamp - modsat Statskapitalisme og Socialisering. Metoderne til Undgaaelse af disse to Onder anvises saavel som i alle Detaljer, hvordan Kapitalen gøres til Tjener. Befolkningen frigøres for Højfinansens Tryk. Statskapitalisme er intet andet end Høj-finansens Overflytning til Statens Top og et endnu skrappere Herredømme end nu over saavel Administration som Befolkning. En saadan Ordning vil vi af al Kraft mod-arbejde.

Partiet er nationalt betyder: at vi vil arbejde og kæmpe for Opretholdelsen af vor Nation med dens særprægede, historiske, kulturelle og karaktermæssige Kendetegn, at vi vil forsvare vort Land, og at vi paa alle Maader vil sanere vort nationale Liv.

Partiet er økonomisk betyder: At vi vil betragte enhver Erhvervsfunktion og sam-fundsadministrativ Funktion ud fra en gennemført sund Driftsøkonomis Synsvinkel, og at vi kræver den samme gennemførte Driftsorganisation og det samme Ansvar hos de ledende Mænd, saavel i det almindelige Erhvervsliv, som i Stats- og Kommunefunk-tionerne. Under den Arbejdstryghed, som Fjernelse af usund Spekulation og Klasse-kamp former og Kapitalens Tjenerskab yder, tager Korporationerne samlet alle de fremragende tekniske og økonomiske Metoder, som Nutiden har til Anvendelse, i Brug under den fuldeste Nyttevirkning, givende Arbejde til alle arbejdsdygtige Personer. Arbejderne, Funktionærerne og Lederne indtræder som Medejere af de industrielle Virksomheder. Disse bringes ind under en særlig Forsikringsordning. Andelstanken føres til Bunds i sin fulde Frigørelses Form.

Partiet er socialistisk betyder: At vi betragter Næstekærligheden - Betingelsen for Fællesforstaaelsen - som samme bærende Kraft som den nationale. Begge Dele er nødvendige for det Folkefællesskab, vi agter at opbygge i vor Nation. Det socialistiske Begreb er her saaledes ikke et økonomisk Arbejdsforholdsbegreb, men et aandeligt. For Aandsliv og opbyggende Kundskab formes den frodigste Grobund ved Klassekam-pens Fjernelse.

D.S.K.s Program har saaledes to Grundtoner. Fatismen i Renkultur til Opbygning af Erhvervslivet uden Klassekamp, som er Samarbejde og Brodersind, samt Forsvaret af den danske fatistiske Kulturstat, den Bygning, vi saaledes vil skabe som vort Hjem, det fremtidige Danmark. Det vil altsaa sige, at naar D.S.K.s Repræsentanter er kommet ind paa Rigsdagen, saa har de som første Forpligtelse under den nuværende Rigs-dags-form, indtil Todelingen er gennemført, at skulle arbejde for Gennemførelsen af den fatistiske Idé i Erhvervslivet — ogsaa i Forsvaret. Hvad der vil staa enhver, der vil gaa ind i D.S.K.s Partiorganisation, klart, er, om han eller hun, som vi, vil være Tjenere i en konstruktiv Udviklings Haand efter vort Program. Reaktionens eller Stilstandens Tjenere har vi ingen Brug for.

At kunne være Folkefælle i en moderne korporativ fatistisk Stat, hvis Funktioner tilrettelægges igennem en konstruktiv Samfundspolitik, kræver naturligvis, at den paagældende Folkefælle dels maa forstaa, hvad det er, der bygges paa, og dels maa indordne sig under det, som et saadant korporativt Folkefællesskab kræver. Vi vil

Side 526

derfor kæmpe for Dannelse af et Folk i fuld Oplysning med personlig Frihed og Initiativ indenfor de Begrænsninger, som Udviklingen kræver i Relation til teknisk-industriel Udvikling, Korporationsrammer med deres Funktioner o.s.v. Her kræves grundig Oplysning om Seriefabrikationens Betydning og Nødvendighed for en god Betjening af Samfundet med gode og billige Hjælpemidler i Form af Næringsmidler, Redskaber, Maskiner, Apparater, Medicinalvarer o.s.v.

Vort her anførte Programs Gennemførelse vil automatisk fjerne en Række af de værste Sygdomme, der hærger vort nationale Liv. Efterhaanden som vi ser Sundheden vokse som Følge af vore Indgreb, tager vi som en Samarbejdets Nation stadig fat paa nye Forbedringer. (Cit. Korporationsstaten Danmark, Nr. 8).

Tryksag for D.S.K. angaaende den kommende Samfundspolitik, Folkefællesskab og Erhvervssamarbejde.

Vi vil gennemføre: Folkefællesskab med Samarbejde under faglige, upolitiske Korporationsrammer og med Solidaritetsfølelse mellem alle Folkefæller. Nationalt arbejde og kæmpe for Opretholdelse af vor Nation, forsvare vort Land og sanere vort nationale Liv. Arbejdstryghed ved at gennemføre Andelstanken til Bunds gennem Overføring ved Køb af 51 % af Aktiekapitalen til Virksomhedernes samlede Personale som udbyttegivende, urørlige Fonds, kombineret med almindelig Pensionering, og saaledes opnaa en retfærdig Fordeling af Arbejdets Udbytte mellem alle Folkefæller. Økonomisk Frigørelse fra den internationale Laanekapital, og derved gøre Kapitalen fra at være Herre til at være Tjener i Befolkningens egen Haand, Oprettelse af raad-givende og ansvarshavende Raad for hele Samfundets Erhvervsfunktioner, gennemført Driftsøkonomi, saavel i det almindelige Erhvervsliv som i Stats- og Kommunefunk-tionerne, og endelig kræve fuldt personligt Ansvar hos enhver Folkefælle, høj eller lav. Samarbejde mellem Land og By med opadgaaende Regulering af Købeevnen til begge Sider. og Stimulering af Landbrugets Kamp til Frigørelse fra den langfristede Obligationsrente. Fjernelse af usund Spekulation. D.S.K. Direktoriet. Erik Zimsen.

27.-5.-41. Sammenslutning mellem „Den danske Front" og „Dansk Samlings- og Kor-porationsparti".

Den danske Front og Dansk Samlings- og Korporationsparti er blevet sammensluttet under een Ledelse. Navnet er Den danske Front - Dansk Samlings- og Korporations-parti. Lederen er Ingeniør Erik Zimsen. (Cit. R.B.).

*** Efter Organisationsplanen skulde Ingeniør Rinck være Leder af det politiske Arbejde, medens det erhvervsøkonomiske skulde henhøre under Ingeniør Erik Zimsen. Sammenslutningen varede kun kort, idet D.D.F. allerede d. 22.-7.-1941 meddelte sine Medlemmer, at Forbindelsen var afbrudt med Ingeniør Zimsens Parti, fordi man ikke kunde gaa med til hans større og større Afvigelse fra den nationalsocialistiske Ideologi og fra det vedtagne Grundlag for Sammenslutningen.

Side 527

1942

17.-11.-42. Fælles Arbejdsgrundlag for „Dansk Samlings- og Korporationsparti", „Ar-bejdsfællesskabet", „Dansk Folkeparti" og „Arbejder og Bondepartiet".¹) 1) Se Side 563.

Dansk National-Socialistisk Parti

1930. *** D.N.S.P. er muligt stiftet den 9. November 1930 og virkede omkring Aars-skiftet 1930-31 med et ringe Medlemstal. Lederen var Carl Borg; det er dannet med det tyske national-socialistiske Parti som Forbillede og virkede for Indførelse af den national-socialistiske Folkestat. Det havde en Del Tilhængere i Odense. Københavner-Kontoret var Stationsvej Nr. 11. Det udgav Bladet „Hagekorset", der udkom 2 Gange om Maaneden. Borgs Parti var tilknyttet Wilfred Petersens Parti, og Borg blev senere Førerstedfortræder for Wilfred Petersen.

Cand. mag. Ejnar Vaaben var i September 1939 Medlem af Borgs Parti og blev meget benyttet som Taler og Agitator. Under et offentligt Møde i Odense brugte han Udtryk mod den danske Regering, „fejge Hunde", „Landsforræddere" og blev ved Odense Købstads Ret den 30.-6.-1939 idømt Hæfte i 30 Dage for Overtr. af Strfl. § 267 Stk. 1 og 2. For en Artikel i Ugebladet „Dansk Folkefællesskab" under Overskriften „Sy-stemdanmark - Protektoratdanmark - det tredie Danmark" blev han ved Odense Krimi-nalrets Dom af 12.-11.-1940 paany idømt 30 Dages Hæfte for Overtr. af Lov Nr. 338 af 22.-7.-1940 § 1.

 1941.

Enhedspartiet, Dansk Enhedsparti

 *** I Begyndelsen af 1941 dukkede „Enhedspartiet" op, men allerede i Starten op-stod Uenighed, hvorefter den betydende Del af Bevægelsen skiftede Navnet til „Dansk Enhedsparti" med tidligere nævnte Ejnar Vaaben som Leder. Denne Gruppe udgav sit Kampblad under Navnet „Danebrog" den 29.-1.-1941, men dette Ugeblad ændrede i Marts 1941 Navnet til „Danebroge", samtidig med at Bevægelsen skiftede Navn til „Dansk Enhedsparti". Den anden Gruppe, „Enhedspartiet", tilsluttede sig den 11.-5.-1941 D.N.S.A.P. jfr. den nedenfor citerede Meddelelse fra R.B. Dagbladet „Fæd-relandet" bragte Meddelelsen i stort Udstyr, og Numret fra den 15.-5.-1941 indeholdt i Anledning af Tilslutningen en Udtalelse af „Enhedspartiet"s Leder, stud. jur. Sekretær Lorenz Friedr. Lorenzen.

„Enhedspartiet"s Overgang til D.N.S.A.P. havde ingen reel Virkning gennem Med-lemstilførsel, da det kun drejede sig om Enkeltpersoner, og det var udelukkende et Reklamenummer, der bl.a. førte med sig, at Begivenheden blev offentliggjort i tyske Blade. Ejnar Vaaben bekendtgjorde straks, at det Parti, som han var Leder af, „Dansk Enhedsparti", ikke var identisk med „Enhedspartiet", og i „Danebroge" kommenteres Meddelelsen kun kort med den Paastand, at „Enhedspartiet" havde 4 Medlemmer, og Lorenzen betegnes som „Evighedsstudenten".

Side 528

26.-3.-41. Referat af „Dansk Enhedsparti"s Møde i Studenterforeningen den 20.-3.-1941.

Klare Linier. Paa Dansk Enhedspartis store Møde i Studenterforeningen optrak Ejnar Vaaben af Øjeblikkets brogede politiske Forvirring tre klare Linier: Systemfronten, Protektoratsrenten og Danskerfronten. Paa de henved 500 Mennesker i Salen gjorde Partilederens ubarmhjertige Analyse af de to førstnævnte et Indtryk uden Lige, og det stærke Bifald, der rejste sig efter Ejnar Vaabens ildfulde Skildring af det nye, der gror i Folket, vidnede om, at han ikke alene havde rørt ved noget, der ligger enhver ærlig Dansker paa Hjerte, men gjort det paa en saadan Maade, at Haabet genvaktes i bekymrede danske Sind.

- Vor Bevægelse, sagde Partiets Leder, staar i Brændpunktet for den danske Folke-rejsning, der som en Løbeild vil brede sig over Landet, tændt af Mænd, som har Viljen og Modet til at gaa Danskhedens og Nordens Vej uanset Prisen og den store Risiko.

For Flertallet af dem, der oplevede Studenterforeningsmødet, vil dette blive ufor-glemmeligt. Den prægtige nationale Stemning kulminerede, da Ejnar Vaaben dybt grebet citerede Valdemar Rørdams storladne Ord fra „Danmark i tusind Aar": -- "Brug Du os, hvor Du kan, tag Du os Mand for Mand, staa skal vort Fædreland, som fri Mænds Arv!" Vor indledende Københavns-Kampagne fik en glansfuld Afslutning. Nu kalder Provinsen, og i den nærmeste Fremtid vil man atter spørge Nyt om Dansk Enhedsparti. (Cit. Danebroge, Nr. 9, 1. Aarg.)

*** Den 1.-4.-1941 udkom det første Nummer af „Danskerfronten", der betegner sig som Instruktionsblad for „Dansk Enhedsparti"s Kampfæller.

11--5.-41. Meddelelse om Sammenslutning mellem „Enhedspartiet" og „Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti".

Hovedbestyrelsen i Enhedspartiet har i Erkendelse af det formaalstjenlige og ønske-lige i et nært Samvirke mellem de danske Organisationer, der arbejder paa at gøre Folket egnet til positiv Medvirken ved den forestaaende europæiske Nyordning, paa et Møde i København i Dag vedtaget at tilslutte Partiet til Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti. (Cit. R.B.)

1942

15.-5.-42. „Dansk Enhedspartis Program".

Danmark skal bestaa som et selvstændigt Kongerige under Dannebrog. Som nordisk Folk skal vi udbygge det skandinaviske Skæbnefællesskab. Danmarks Udenrigspolitik skal gaa aktivt ind for en retfærdig Nyordning af Europa. Det danske Kongedømmes forfatningsmæssige Beføjelser skal udvides. Statens Ombygning skal finde Sted paa stændermæssigt Grundlag. Forfatningsændringer og større Lovforslag skal stilles under Folke-afstemning. Dansk Indfødsret kan kun erhverves af den, hvis Æt er dansk eller som nedstammer fra et beslægtet Folk.

Side 529

Det danske Retsvæsen skal renses for fremmed Indflydelse. Pligten og Retten til Arbejde skal stadfæstes grundlovsmæssigt. Landets Pengevæsen skal tjene Arbejdet og løsrives fra enhver Form for Spekulation. Al indirekte Skat paa Livsfornødenheder skal ophæves. Dagspressen skal være uafhængig af Særinteresser. Kunsten skal bygge paa vore ætbaarne Kultur- og Karakterværdier. Den videnskabelige Forskning skal i størst mulig Udstrækning støttes. Trosfriheden skal fortsat sikres grundlovsmæssigt. Der maa ikke bestaa hemmelige Organisationer. Folket. Kun ved sunde og børnerige Familier af nordisk Byrd kan Danmarks Fremtid sikres. Socialreformen skal erstattes af en alt-omfattende Folkeforsikring. Saavel i Folkeskolen som i de højere Skoler skal der i Undervisningen lægges mere Vægt paa Karakterdannelsen end paa den golde Kund-skabstilegnelse. Styrkelsen af Forsvarsviljen skal danne Grundlaget for hele Folkets Opdragelse.

Vor Linje Er Klar. 1) Vi bekæmper Kommunismen. Danmark burde staa ved Finlands Side. Danske Mænd i danske Uniformer og under Dannebrog burde være med i Kampen mod den fælles Fjende, uanset om vi i dette Tilfælde kom til at gøre fælles Sag med Tyskland. 2) Vi bekæmper det jødiske Demokrati, Marxismen og hvad dertil hører. Derfor staar vi i skarpeste Modsætningsforhold til Regeringen Stauning, de bestaaende Klassepartier og den kapitalistiske Presse. 3) Vi er hverken engelsk- eller tyskfjendtlige, ejheller engelsk- eller tyskorienterede, men udelukkende renlivede Dan-skere, for hvem Danmarks fortsatte Eksistens som et frit Land er det afgørende. (Cit. Danebroge, Nr. 4, 2. Aarg.)

*** Partiet havde følgende Organisationsplan: I Spidsen for Organisationen i hvert af Landets 26 Amter stod en Amtsleder og for København en Byleder. Hvert Amt og Stor-københavn inddeltes i et Antal Kredse, svarende til Valgkredsinddelingen. Hver Kreds lededes af en Kredsleder, som inddelte Kredsen i Blokke og udnævnte Blokledere, udtaget blandt Bevægelsens aktive Medlemmer. Bloklederen inddelte Medlemmerne i Grupper paa indtil 10 og udnævnte en Gruppeleder for hver.

25.-7.-42. Sammenslutning med „Arbejdsfællesskabet", „Den Danske Front" og „Den Nationale Blok" under „Den Nationale Aktion".¹) 1) Se Side 542.

1940 

Den Nationale Fagstat

*** havde til Formaal at genrejse Danmark, afskaffe Kampen mellem Arbejdere og Arbejdsgivere. Afskaffelse af Levebrødspolitikere. Landet styret af Kongen, støttet af fremragende Mænd fra forskellige Fag. Leder var Kontorchef Niels Erik Wilhelmsen. Der udsendtes offentlige Breve, og Preben Wenck (von Wenckheim), kendt fra Pjecen „Den Fulde Sandhed", var Medarbejder ved Udarbejdelsen af disse. „Den Nationale Fagstat" tilsluttede sig den 15.-11.-1940 „Den Nationale Blok". Se D.N.B.

Side 530

Dansk Nordisk Front

*** blev stiftet i 1940 med Lederen: Konstruktør Hans Orla Emil Olsen, der havde været Sysselleder i D.N.S.A.P., men havde meldt sig ud, fordi han var imod, at Partiet var afhængigt af en bestemt udenlandsk Magt. Tilsluttede sig den 17.-10.-1940 sammen med andre Organisationer „Den nationale Blok". 

Dansk Folkefællesskab

*** havde som virksom Fører haft Redaktør Johs. Sørensen, Odense, hvor Bevægel-sen havde en Del Medlemmer. Københavner-Kontoret blev en kort Tid ledet af Gros-serer Aage Zeeberg, der imidlertid indtraadte i D.N.S.A.P. den 11.-10.-1940. Bevæ-gelsen udgav Ugeavisen „Dansk Folkefællesskab", hvor Undertitlen „Den danske Vej til Værn for Hjem, Jord og Arbejdsplads" udtrykte dens Virkefelt. Den oprindelige Fører for Bevægelsen Pastor Anders Malling fra Brøns, udmeldte sig den 28.-2.-1940 paa Grund af politiske Uoverensstemmelser. Den „Mallingske Bevægelse" skal senere om-tales¹), 1) »Dansk Folkerejsning« og Foreningen »Danebrog«, se Side 551. Det skal her kort nævnes, at Malling i September 1941 offentligt ved Søgning af nyt Præstekald erklærede, at han ikke vilde have med Politik at gøre i Fremtiden.

Der blev den 4.-2.-1942 nedlagt Forbud mod fremtidig Udgivelse af „Dansk Folke-fællesskab", der da udkom i 7. Aargang, fordi Bladet havde anslaaet en mod Tyskland og den tyske Værnemagts Interesser rettet Tone. Med Numret fra 21.-11.-1941 var det blevet meget større og angaves da at være uafhængigt af politiske Partier og Orga-nisationer. „Dansk Folkefællesskab" tilsluttede sig den 17.-10.-1940 sammen med forskellige andre Partier „Den Nationale Blok". 

Danmark For Folket

*** blev startet i Februar 1940 af Stadsfæstemand Kofoed-Jensen, der senere blev et virksomt Medlem af „Dansk Enhedsparti", og fhv. Teaterdirektør Elith Petersen. Der udsendtes en Del duplikerede Breve, og en Del Mennesker sluttede sig til.

Den Nationale Blok

*** D.N.B. blev stiftet i April 1940; den 1. Juni 1940 sluttede D.N.B. og „Danmark For Folket" sig sammen med Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen som Fører.

5--7.-40. Skrivelse fra D.N.B. til Medlemmerne angaaende den øjeblikkelige politiske Situation.

- Den 4. Juli 1940 vaagnede den danske Befolkning op til en ny, bedre og lykkeli-gere Tilværelse. I Morgenbladene kunde man paa Forsiden læse en Beslutning, ved-taget af „Formændene for de politiske Partier" og underskrevet af Formændene for de respektive Partiers Rigsdagsgruppe, som begyndte saaledes: De paa Rigsdagen repræsenterede Partier, der ønsker den bestaaende Forfatning bevaret som Grundlag for det politiske Liv, har besluttet at gennemføre et nationalt dansk Samarbejde. Der-med anerkender man aabenlyst, at man hidtil ikke har ført et nationalt Samarbejde. Om der paatænkes en Sammenslutning med det allerede bestaaende National-Socia-listiske under Frits Clausen og Knud Bachs Ledelse, ved man ikke paa nuværende Tidspunkt. Den Farce, som nu paabegyndes ifølge ovennævnte Beslutning, er den direkte Fortsættelse af den medio Januar udsendte „fælles Rigsdagsudtalelse": Om med alle-til Raadighed staaende Midler

Side 531

at ville værge vort Land, som igen var en Følge af Statsminister Th. Staunings sør-geligt berømte Nytaarstale. Det er ligeledes et Forsøg paa endnu en Gang at efterligne svenske Partiers Beslutning, ganske vist med den Forskel, at Svenskerne ændrede Sig-naler, før det var for sent, netop da Landet var i Nød, hvorimod vore Fortidspartier gør det for at afstive det vaklende Demokrati. Vi tror heller ikke, at den politiske Fornyelse i Danmark skal komme fra et Parti, som Frits Clausens National-Socialistiske Arbejder-parti. Søndag den 30. Juni viste det jo i Roskilde, at det ikke var et nationalt dansk Parti. Vi indrømmer aabent, at der er mange Ting af det, Tyskland har udført i det politiske og i det daglige Liv, vi beundrer. Men vi er Danske og vil vedblive at være Danske. Vi tror ikke paa politiske Kamæleoner, der er i Stand til at afpasse Farverne efter de øjeblikkelige Forhold, for at bibeholde det, de kalder Magten, er de rette. Heller ikke tror vi, at Folk som Frits Clausen og hans „Mænd", der søger Ly bag indbudte Gæster, naar Følgerne af deres eget Lovbrud skal bæres, eller løber Gaderne op og ned i misforstaaet Demonstrationstrang, er modne til at bære de Vanskelig-heder, de kommende Tider vil bringe vort Land. Førerraadet. Sign. O. Tretow-Loof.

Juli.-40. Skrivelse fra D.N.B. til Medlemmerne angaaende Bevægelsens Maal.

Bevægelsen er absolut interesseret i, at enhver Borger har saa god en Indtægt som muligt, at denne staar i rimeligt Forhold til vedkommendes Indsats, og vil under alle Forhold garantere, at hans Levefod ikke bliver forringet. Organisationslederne, saavel Arbejdernes som Arbejdsgivernes, samarbejder med Fagministrene, for hvem de er raadgivende, hver indenfor deres Felt. Fagministrene udpeges af Førerraadet efter Indstilling af Lederraadet. Fagministrene behøver ikke at være Medlemmer af D.N.B., men udvælges udelukkende efter Kvalifikationer. Lederraadet er Bevægelsens raad-givende Tillidsmænd). I Administrationen kan dog kun anvendes Folk af dansk-nordisk Afstamning.

Primo Aug.-40. Skrivelse fra D.N.B. til Medlemmerne med en Appel til Hitler.

Historien har vist, at det altid er de faa, der har Ret, aldrig de mange. De manges Vilje maa nødvendigvis blive Kompromis. Kompromis er enhver sund Tankes eller Handlings Lemlæstelse. Forholdene for vort Land er p. t. saa alvorlige, som kun faa tænker sig. Vi er paa Nippet til, at en uansvarlig Flok, som i Roskilde provokerede menige tyske Soldaters Indgriben overfor det danske Politi, kan overtage Magten ved først givne Lejlighed. Men vi maa præcisere, at vi ikke ønsker at faa Magten for Magtens Skyld — og under ingen Omstændigheder ved Hjælp af tyske Bajonetter.

Derfor slutter vi med en Appel til den tyske Fører, Adolf Hitler: Vi betvivler selv-følgelig ikke Rigtigheden i Deres Løfte af 9. April til det danske Folk: om ikke at gribe ind i de danske indenrigspolitiske Forhold, men indskærp Deres Embedsmænd at hol-de dette Løfte. Giv os Fred til at ordne vort Lands Affærer - eller lad os falde i ærlig Kamp for vort Fædreland - Danmark.

21.-8.-40. Artikel med Referat af D.N.B.-Møde i Studenterforeningen den 20. August 1940.

En ny Fraktion, Den nationale Blok, som søger at samle Folk fra alle Partier til et nationalt Arbejde, holdt i Aftes sit første Møde for Sammenslutningens Medlemmer med Paarørende i Studenterforeningens store Sal, der var overfyldt. Dirigenten, fh. Teaterdirektør Elith Petersen, bød Velkommen, og første Taler var Stadsfæstemand Koefoed-Jensen, der nærmere udviklede Blokkens Program. Den nationale Blok bekender sig til Førerprincippet for at lægge Ansvaret fast. Taleren beskæftigede sig navnlig med Arbejdsløsheden, som skulde og vilde blive afskaffet bl.a. gennem økonomisk Værnepligt. Premierløjtnant Thorkild Madsen fastslog, at den nationale Blok ikke bestod af Partigængere, men slet og ret Danske. Vi samler os først og fremmest om Kongehuset, om vort frie gamle Flag.

Side 532

Vort Land er en uløselig Del af Norden, Parlamentarismen og Marxismen skal én Gang for alle rykkes op med Rode. Det Styre, vi skal have i Fremtiden, skulde efter Talerens Mening være en Korporations-Rigsdag (Stænderforsamling), af hvilken Kon-gen valgte sin Regering, som skulde have den lovgivende Myndighed. Den nationale Blok ønskede et godt Forhold til Tyskland og et nordisk Samarbejde med Tyskland paa den nationale Friheds Grund. Aftenens sidste Taler, Boghandlermedhjælper A. Tesch, fik Ordet og talte mod Demokratiet og for dansk Nationalisme. Man sluttede med Afsyngelsen af „Kong Christian". (Cit. Berl. Tid.)

17.-10.-40. Meddelelse angaaende Sammenslutningen mellem „Den nationale Blok", „Dansk Folkefællesskab" og „Dansk-Nordisk Front" til Samlingsbevægelsen „Den nationale Blok".

Den Nationale Blok - Dansk Folkefællesskab - kalder til Samling. Det danske Folk har længe efterlyst en Samling af de unge, nationale Kræfter i vort Land - en Bevæ-gelse, der uden at skæve til Siderne, gaar den slagne Vej til Maalet: Et enigt, nationalt Danmark, der tør gaa ind for det frie Nordens Sag og for en ny Tids Tanker og Idealer. Den store Samling er ved at ske. Bevægelserne „Den nationale Blok" - „Dansk Folkefællesskab" - og „Dansk-Nordisk Front" har alle sluttet sig sammen i een stor Samlingsbevægelse: Den Nationale Blok. Bladet „Dansk Folkefællesskab" er fra i Dag Organ for „Den nationale Blok".

Vi kalder alle gode Kræfter i vort Folk til Arbejde og Indsats for Danmarks og Nordens Sag. Danmark trænger til Genrejsning! Men den skal være dansk, forstaa det danske Folks Tarv og Trang. Dette forhindrer ikke, at vi kan lære hos de Nationer, hvor der er noget godt, men vi er frie Mænd, der ikke vil gaa under noget Aag — heller ikke Aandens. Vi respekterer Hagekorset - som tysk Statssymbol! Selv har vi Dannebrog, og vi vil aldrig faa Brug for noget andet! Under vort gamle, frie Flag skal Opmarchen ske. Omkring vort Kongehus skal de danske Stammer samles. Vi vil et nyt Danmark, hvor Tillid, Kammeratskab og gensidig Agtelse skal være Grundlaget for alt Liv i vort Folk.

Nu blæser vi Signalet ud over Landet. Ikke til Kamp. Vi vil ikke bekæmpe dette eller hint Parti, men søge den store Generalnævner, hvori alle gode Kræfter, alle berettigede Interesser gaar op, saa Partivæsenet af sig selv smelter bort.

Til Samling alle Mand. Den nationale Blok v. T.I.P.O.Madsen. Dansk Folkefælles-skab v. Johs. Sørensen. Dansk-Nordisk Front v. Orla Olsen. (Cit. Dansk Folkefællesskab, Nr. 42, 5. Aarg.)

17.-10.-40. Artikel om Nyordningen og Sammenslutningens Ledelse.

Nyordningen. Hvem er Mændene? Sammenslutningens Ledelse er sammensat af de Mænd, der i de tre Bevægelser har staaet midt i det praktiske Arbejde hidtil. Blokkens hidtidige politiske Leder, Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen, fortsætter som politisk Leder. Bladets hidtidige Redaktør, Johs. Sørensen, fortsætter som Redaktør af Bladet „Dansk Folkefællesskab", som nu er Organ for Den nationale Blok. Alex Rasmussen bliver Økonomileder sammen med Koefoed Jensen. Orla Olsen bliver Organisations-leder med Lærer Asger Jensen som Medhjælper.

Side 533

Blokkens hidtidige Propagandaleder fortsætter med dette Hverv. Desuden er Sigurd Møller Leder af Forslags-Sektionen. Ude i Landet vil Mændene fra Folkefællesskabet og Blokken repræsentere Landsdelene. Saa snart Organisationen har gennemgaaet Materialet, vil der blive meddelt nærmere herom. Indtil da arbejdes der videre paa den nuværende Basis af fuld Kraft. Forlag. Folkefællesskabets Forlag fører Forretnin-gerne videre med Højskolelærer Ejerslev som litterær Leder. Der vil ogsaa paa dette Omraade blive sørget for et juridisk og økonomisk Grundlag. Maaske sker der ogsaa en Navneforandring. Bladet. Der vil snarest muligt blive oprettet et Andelsselskab, som vil gøre vort Blad til en selvstændig Institution. Hvem der vil tegne en Andelskapital, som skal indbetales med 25 pCt. kvartaarlig, bedes allerede nu meddele dette til Bladets Kontor i Odense, Allegade 90. (Cit. Dansk Folkefællesskab, Nr. 42, 5. Aarg.)

17.-10.-40. Annonce med Sammenslutningens Tilbud og Krav.

Hvad byder vi Erhvervslivet, Haandværket og Butikshandelen? Industri, Storhandel og Finans? En betalingsdygtig Kundekreds i By og paa Land! Skattemæssig Ligestilling af alle Forretninger baade private og cooperative. Regulering af Tilgangen til Fagene. Kun faglærte Folk kan faa Næringsbevis. En omfattende Produktions- og Afsætnings-plan som et stabilt Kalkulations-grundlag. En stabil Møntfod. Fornøden og disciplineret Arbejdskraft. Kapitalen stilles til Raadighed for samfundsnyttige Virksomheder, ikke for Spekulationsvirksomheder. Skatten skal sættes ned, Produktionen skal sættes op. Op-hobning af Pengereserver overflødiggøres gennem stabile Beskæftigelses- og Afsæt-ningsforhold.

Hvad kræver vi af Erhvervslivet? At Kapitalen skal tjene Arbejdet. Samfundssind og Solidaritet med alle Arbejdende. Lyse, sunde, hygiejniske Forhold paa enhver Arbejds-plads. Udbyttebetaling maa kun finde Sted for en Del af det indtjente Overskud. Et godt Overskud, paa Grund af en dygtig Statsledelse som stabilt Grundlag for enhver Bedrift, er ikke Aktionærernes alene, men skal heller ikke beslaglægges til Skat. Det skal for en Del, i en vis Aarrække, udlaanes rentefrit til Samfundet gennem Statens sociale Laanefonds. Arbejderen er ikke en Vare, men en Dansker! (Cit. Dansk Folkefællesskab, Nr. 42, 5. Aarg.).

3.-11.-40. Duplikeret Skrivelse til Medlemmer af „Den Nationale Blok" fra Stadsfæs-temand Koefod-Jensen,¹) med Redegørelse om Starten m. v. *** 1) Denne var Dagen før blevet ekskluderet.

- Da min Medarbejder Elith Petersen og jeg i Februar Maaned i Aar startede „Dan-mark for Folket", var det ud fra Følelsen af, at der nødvendigvis maatte gøres en Indsats for vort Land. Vi paabegyndte Udsendelsen af vore duplikerede Breve

Side 534

og havde Fornøjelsen, at en Del Mennesker fandt nogen sund Fornuft i disse og sluttede sig til os. Den l. Juni sluttedes „Den Nationale Blok" og „Danmark for Folket" sammen. I fuld Loyalitet gik vi ind i Samarbejdet, men begik den Fejl at udnævne T.I.P.O. Madsen til Fører, Siden har Forholdet mellem Madsen og mig af og til været lidt trekantet, idet Madsen til Stadighed holdt sine Førertilbøjeligheder i Live, medens jeg til Gengæld holdt dem i Tømme.

I de sidste 2 Maaneder har vi deltaget i en Masse Møder med de øvrige nationale Bevægelser for at naa hen til en Samling for det fælles Maal: Danmarks Frigørelse. Imidlertid strandede det hver Gang paa Personspørgsmaal. Endelig for 4 Uger siden syntes det, som alle Grupper følte Trang til, at der nu skulde ske noget. Man indsaa, at Forholdene for vort Lands fortsatte Eksistens paa et frit Grundlag var truet. Man var paa Nippet til at enes om en Fremgangsmaade, som tilfredsstillede alle Parter, nemlig: at opfordre 3—4 ansete Danskere, som er politisk ukompromitteret, til at gaa ind i et Præsidium, som udadtil skulde være „Den Nationale Blok" s Ansigt. Organisationens Ledelse skulde derefter bestaa af Repræsentanter fra de forskellige sammensluttede Bevægelser.

Trods alt var der Mulighed for Enighed, indtil Redaktør Johs. Sørensen, som var Leder af „Dansk Folkefællesskab", og dennes Københavnsleder Alex Rasmussen fik indfanget Tipo Madsen netop samme Dag, som det afgørende Møde skulde finde Sted om Aftenen. I den Forbindelse maa jeg nævne, at Johs. Sørensen i sine Egenskaber som Leder og lønnet Redaktør af „Dansk Folkefællesskab" og som lønnet Sekretær i en anden Bevægelse „Danmarkskredsen", var Medindbyder til dette Møde. T.I.P.O. Madsen bad Elith Petersen og mig om at mødes paa et Hotelværelse med Johs. Søren-sen, Alex Rasmussen m. fl. Johs. Sørensen erklærede, at hvis Sammenslutningen mellem „D.N.B. og D.F." blev en Kendsgerning, vilde han ikke overvære det Møde om Aftenen, hvortil han selv var Indbyder.

Alene det var nok til at fylde mig med Mistro, idet jeg forud laa inde med Oplys-ninger om Johs. Sørensen, som ikke kunde indgyde mig blind Tillid. Bl. a. vidste jeg, at „Dansk Folkefællesskab" i September 1939 havde haft ca. 3000 Medlemmer og paa samme Tidspunkt i Aar knapt 300. Københavns-kredsen, som Alex Rasmussen var Leder af, havde netop 2 Dage før vort Møde udmeldt sig en bloc, saaledes at Alex Rasmussen kun havde eet Medlem tilbage. Et saadant Resultat efter at have ledet en Bevægelse knapt et Aar burde dog ikke kvalificere Mænd til ledende Stillinger. At splitte, hvad andre har samlet er ikke noget Kunststykke. Tilmed holdt jeg paa, at en saadan Sammenslutning, hvor der paa den ene Part hvilede en ret stor Gæld, og hvor der netop ved Retten i Odense var rejst en Sag fra en Bogtrykker, som havde Kr. 5000 tilgode for Trykning af Bladet, maatte ordentlig gennemarbejdes af en Jurist, som er Medlem af „D.N.B.".

2 Dage efter sammenkaldte T.I.P.O Madsen, forøvrigt i Strid med trufne Vedtægter, „D.N.B."s Ledelse og forelagde en færdig Aftale, hvorefter de 3 Repræsentanter for „D.N.B.", „D.F." og „Dansk Nordisk Front", som repræsenterer 10-15 Medlemmer, var enige om en Sammenslutning med T.I.P.O. Madsen som politisk Leder.

Om Lørdagen rejste Madsen til Odense, om Tirsdagen meddelte han, at Sammen-slutningen var i Orden, d.v.s. 15.-10.-1940, han selv politisk Leder, Johs. Sørensen Redaktør med Maanedsgage Kr. 300 o.s.v. Sammenslutningen blev opreklameret i Bladet Torsdag d. 17. Oktober, underskrevet af Madsen, Johs. Sørensen og Orla Olsen. Sidstnævnte har senere overfor mig oplyst, at han ikke havde givet sit endelige Tilsagn og i hvert Fald ikke havde set, hvad han havde skrevet under paa.

Da jeg indtil i Torsdags ikke havde faaet Papirerne, gjorde jeg i et Møde med Madsen og Elith Petersen gældende, at jeg ikke kunde fortsætte i det uvisse og tilbød at trække mig tilbage fra Ledelsen og „D.N.B.", saa snart vi fik bragt vor Økonomi i Orden, hvilket vilde sige, at vi sørgede for at betale de Gældsposter, som „D.N.B." havde paadraget sig. Det drejer sig om ialt Kr. 1500, hvilket omtrent svarer til Kon-tingentrestancer. Torsdag Aften havde jeg 10-12 Mand i Arbejde i min Lejlighed med Udskrivning af Adresser paa Korsbaand til Udsendelse af dette Nummer af Bladet, hvori denne Skrivelse findes. Kl. 21,30, da vi lagde sidste Haand paa Værket, troppede pludselig en Overfaldskommando op, bestaaende af følgende 7 Medlemmer: Kaptajn-løjtnant Vesterdal, Premierløjtnant K. Feilberg, Premierløjtnant P. Mønsted,

Side 535

Kornet N. Feilberg, Kornet Th. Feilberg, Sigurd Møller og Alex Rasmussen, og be-mægtigede sig Medlemskartoteket og en Mappe med Indmeldelsesblanketter m.m. I det Øjeblik opholdt jeg mig i et tilstødende Værelse. Da jeg kom til Stede forsøgte disse „Helte af 31. Oktober" at hindre mig Adgang til mit eget Kontor. Da de imidlertid havde naaet deres Maal: at tilvende sig Kartoteket, fandt jeg ingen Grund til, at de Mennesker, som i Bevægelsens Interesse udførte gratis Arbejde, skulde have Indblik i, at 2 Medlemmer af den høje Ledelse i Forbindelse med dem nærstaaende, tapre, danske Officerer var paa Røvertogt. Tænk, hvilken Soldaterdaad! At fjerne Bevægel-sens Kartotek m.m. fra Bevægelsens eget Kontor. Det danske Folk maa være stolt af slige Soldater.

15.-11-40. Meddelelse om Tilslutning ogsaa fra „Den Nationale Fagstat", stadig under Fællesbetegnelsen „Den Nationale Blok".¹) 1) Se under 21.-11.-1940 Artikel ang. D.N.B.s Forøgelse gennem »Den nationale Fagstat«.

Paa et den 15. November i København afholdt Møde er Organisationerne „Den Nationale Blok" ved Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen, „Dansk Folkefællesskab" ved Red. Johs. Sørensen, Odense, „Dansk nordisk Front" ved Konstruktør Orla Olsen og „Den nationale Fagstat" ved Kontorchef N. E. Wilhelmsen blevet sammensluttet i een stor national Bevægelse under Navnet „Den nationale Blok" med et foreløbigt Leder-raad, de enkelte Gruppers Ledere. Bevægelsen har til Formaal at samle alle danske Mænd og Kvinder til et politisk Samarbejde paa nationalt og fagligt Grundlag.  (Cit. R. B.)

21.-11.-40. To Artikler angaaende Preben Wencks Pjece og D.N.S.A.P.s „Minde-Ap-pel".

- Et „Opgør". Da Rygtevrøvlet var ved at tage Overhaand i Børnenes København, tog Stauning og Scavenius Ordet og holdt Opgør med dem, der kræver en ny Regering. Der var ikke meget Kød paa det, Stauning sagde. Til Gengæld var der godt med Kød paa den Taknemlighed, Scavenius gav Udtryk for overfor Tysklands Evne til at aftage vore letfordærvelige Varer. Men alt ialt blev det til en Manifestation af det gamle Systems Føjelighed overfor de nye Tidens Tanker. Vi behøver virkelig ikke at gaa vor Vej, vi er jo saa villige til at indrette os efter de forandrede Forhold og til at tilpasse os Tidens Krav. Naar bare vi maa blive fri for at faa andre til at lave det, skal vi ordne det hele til fuld Tilfredshed for de interesserede Parter."

Preben Wencks Pjece, som gav Anledning til denne „Udladning", var ogsaa et Opgør, men fra den anden Side. Der er mange og voldsomme Kraftudtryk i den, og dens Indhold er sikkert i det væsentlige korrekt, men den Antagelse, at Stauning-Munch ligefrem skulde have siddet og ventet paa, at England kom først, den tror vi ikke paa. Dertil var de to Herrer altfor bange. Dertil var deres Standpunkt altfor inkar-neret: Lad Mig Være I Fred!

For os at se til, var dette Opgør i Rigsdagen og i Pjecen kun et yderligere Bevis paa, at det hverken er den ene eller den anden af disse to Fløje, der repræsenterer det, vort Folk i Dag vil. De to Fløjes Kævl er en Strid om Tyskland og England. Men det vil vi i Dag ikke mere vide af. Vi vil bekende os til Danmarks frie Fremtid med Den Nationale Blok!

En drøj Mundfuld. Clausenfolk den 17. November og den 9. April! „Minde- Appel" for de 13 Faldne den 17. November i København!? Clausens bugnende Kasser har oppla-kateret denne mærkelige Bevægelse, som kun lever af og paa Propaganda,

Side 536

og derfor lever den da ogsaa hovedsagelig i København, dette Rygternes Eldorado, hvor selv de mest fantastiske Historier kan faa Folk til at lytte. Det angaar ikke os!

Men det angaar os som Danske, naar dette Plakatforetagende bibringer os Opkast-ningsfornemmelser. Sagen er den, at vi har et Fotografi liggende, hvor man ser en Frits Clausen-Mand i fuld Uniform i Virksomhed den 9. April! I den samme Uniform, som man bar Laurbærkransene i den 17. November i København. Men den 9. April stod Hr. Lorenz Kjær i Aabenraa ikke for at hjælpe de samme danske Soldater, som man nu græder Krokodilletaarer over. Mon vi behøver at udtrykke os tydeligere? Pisken. (Cit. Dansk Folkefællesskab, Nr. 47, 5. Aarg.) 

21.-11.-40. Artikel angaaende D.N.B.s Forøgelse gennem „Den Nationale Fagstat".

Ny Forøgelse af Blokkens Styrke! Den nationale Fagstat, Niels Erik Wilhelmsen, tilslutter sig. Den paabegyndte Samling af de Kræfter, som vil det nye - men paa dansk - fortsætter. Som det blev meddelt i Slutningen af sidste Uge gennem Ritzau har nu ogsaa den af Kontorchef Niels Erik Wilhelmsen ledede Organisation til Dannelse af den nationale Fagstat tilsluttet sig den Samling af Bevægelser, som er gaaet op i eet under Navn af „Den Nationale Blok",

Ved denne sidste Tilslutning er der især tilgaaet vor Organisation fortrinlige saglige Kræfter paa forskellige Omraader, idet man i denne Bevægelse i længere Tid har beskæftiget sig med Udarbejdelsen af Reformplaner paa alle Omraader. (Cit. Dansk Folkefællesskab, Nr. 47, 5. Aarg.) 

Nov.-40. Tryksag med Retningslinier for „Den Nationale Blok".

Vore Retningslinier. Vort Maal er at forene alle Danske i nationalt og politisk Samarbejde. Samlingen skal ske under vore gamle, nationale Symboler: Vort Kongehus og vort frie Flag. Politisk arbejdes der for Skabelsen af en national Landsregering, baseret paa faglig Dygtighed, personlig Ledelse og Ansvar. Kirken og Hjemmene skal paa betryggende Maade sikres som de Grundpiller, Nationens Liv maa bygges paa. Opdragelse. Vi kræver Ungdommens aandelige og fysiske Opdragelse i dansk og nordisk Aand. Arbejdet i ledende eller tjenende Stilling skal respekteres som moralsk Værdi. Arbejdsret og Arbejdspligt er to Sider af samme Sag. Vort Lands Økonomi kan kun genrejses gennem Arbejde - Værdifrembringelser - i Stedet for Understøttelsespolitik. Derfor skal vort Pengevæsen omordnes, idet Pengene knyttes til Arbejdet og Produktionen. Erhvervslivet maa i videst mulig Udstrækning hvile paa det private Initiativ og Ejendomsretten sikres. Vort Forsvar skal genopbygges og bringes i en saadan Stand, at vor nationale Ære ikke kan krænkes,

Side 537

og saaledes at vi fuldt ud kan opfylde de Forpligtelser, vor militærgeografiske Beliggenhed paalægger os. Udenrigspolitisk er vort Maal et udvidet skandinavisk Sam-arbejde. løvrigt maa Landets Udenrigspolitik nødvendigt rette sig efter Udviklingen i Europa.

1941

26.-4.-41. Meddelelse om Oprettelse af et Tremandsraad indenfor „Den Nationale Blok".

Paa et Møde i Gaar besluttede „Den Nationale Blok"s Landsstab enstemmigt at udnævne Proprietær J. Axel Hansen, „Kogsbøllegaard", til Leder af Blokkens Lands-fraktion for Landbrug. Samtidig erklærede Proprietæren sig villig til at indtræde i Blok-kens Landsledelse, der herefter bestaar af: Proprietær J. Axel Hansen, Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen samt Red. Johs. Sørensen, Odense. (Cit. R.B.)

1942

2S.-7.-42. Sammenslutning med „Arbejdsfællesskabet", „Den Danske Front", og „Dansk Enhedsparti" under „Den Nationale Aktion".¹) 1) Se Side 542.

Arbejdsfællesskabet

*** Den i de sidste Efteraarsmaaneder af 1941 af D.N.S.A.P.s Ungdomsafdeling N.S.U. udmeldte Bankassistent Thorndal, Odense, var i denne By meget virksom for en ny Bevægelse „Arbejdsfællesskabet - National Ungdom", og det siges i et udsendt Pro-gram, der var sat op med en Række korte Spørgsmaal og Svar, at det vil passe for de Danskere, der vil gøre en Indsats for at hjælpe vort Fædreland gennem Brydningen, og som vil være aktivt nationale og sociale. Af Bevægelsens Emblem skal Korset symbo-lisere Troen til Sagen, det danske Flags Farver Tilliden til Land og Folk, og Skjoldet er Beviset for en Kamp for Sejren. 

April.-42. Tryksag fra „Arbejdsfællesskabet" med Programpunkter og Krav, samt Oplysning om Bevægelsens Ungdomsafdeling „National Ungdom".

Nationalt skal Danmark bestaa som frit, selvstændigt Kongerige, hvor fælles Tarv gaar forud for alle andre Hensyn, og stille sig som aktiv Medarbejder i det europæiske Fællesskab, paatage sig de dermed forbundne Pligter og hævde sine Rettigheder. Socialt skal vore arbejdsmæssige Samfundsforhold ordnes saaledes, at Pligten og Retten til Arbejde grundlovsmæssigt stadfæstes, hvorved enhver arbejdsdygtig sikres Beskæftigelse efter Evner, Anlæg og Karakter, og der skabes Tryghed for Børn, gamle og svage; vore økonomiske Samfundsforhold ordnes saaledes, at Statsmagten under Ansvar overfor Folket garanterer den enkelte en saadan Løn for vel udført Arbejde, at hans og hans Hjems Eksistens er sikret, samt at det private Initiativ og Ejendomsretten til Værdier respekteres i det Omfang, de indsættes til Fremme af samfundsnyttigt og produktivt Arbejde; vore moralske Samfundsforhold bringes i Overensstemmelse med gamle danske Æresbegreber om Ærlighed, Redelighed og personlig Ansvarsfølelse, som atter sættes i Højsædet i vort private og offentlige Liv og lægges til Grund for Ungdoms- og Folke-Opdragelsen.

Side 538

Den nye Stats Love forankres i Kristendommen, Samvittigheden og Arbejdets Fæl-lesskab. Det nationale og det sociale er uløseligt knyttet sammen, og til at gennemføre en Nyordning paa dette Omraade, samler vi paa nationalt Grundlag alle danske, der ha/r Vilje og Mod, i et Arbejdets Fællesskab. Arbejdsfællesskabet repræsenterer alle arbejdsvillige og ansvarsbevidste danske Mænd og Kvinder, organiserer dem i et disciplineret, offervilligt Kammeratskab, og kæmper for en national og social Nyordning. Af „Tilsluttede" kræves: at de er af nordisk Æt og fyldt 18 Aar, at de udfører en aktiv Gerning for Arbejdsfællesskabet, at de ikke har begaaet en i den offentlige Mening vanærende Handling, og at de ikke aktivt arbejder for eller er Medlemmer af hemmelige Organisationer og lignende.

I Overensstemmelse med den Idé, der knytter os sammen, det vil sige: Vor faste Tro paa det danske Folks frie Fremtid, og for at kunne løse vore Opgaver forlanger vi af os selv: 1) at Ærlighed og gammel nordisk Redelighed skal præge vor Tale og Optræden, 2) at vi skal vise Disciplin overfor vore Ledere, som faar tildelt Ansvar efter deres Evner og Karakteregenskaber, og som i denne Forbindelse ikke maa kunne fremme private Kapital- eller Erhvervs-Interesser. 3) at vi alle indbyrdes forpligter os til et ubrydeligt Kammeratskab, hvor Hensynet til det fælles altid sættes over Hensynet til den enkelte, og hvor positiv, sagligt underbygget Kritik er tilladt, medens negativ Kritik, Misundelse og Sladder bandlyses.

Den, der opfylder disse Krav, er vor Kammerat og gaar med i Arbejdet for at gen-give vort Folk Moral, Maal, Vilje, samt fysisk og racemæssig Sundhed, og for at skabe et sundt, ordnet Samfund, som vi med Stolthed og god Samvittighed kan give i Arv til kommende Slægter. Ungdommen. Bevægelsens Hovedopgave er at sikre den Ungdom, som Er Vort Lands Fremtid. Danske Drenge og Piger i Alderen mellem 10 og 19 Aar organiseres derfor i „National Ungdom", hvor de under en naturlig Disciplin og i et snævert Kammeratskab uddanner sig til moralsk, offervilligt, sundheds- og arbejds-mæssigt at kunne opfylde kommende Pligter i Arbejdsfællesskabets Rækker.

*** I København virkede „Arbejdsfællesskabet" under Ledelse af Direktør Eiler I. Baastrup. I September 1942 udkom første Nummer af Bevægelsens Maanedsblad „Tiden" med Axel Høyer som ansvarshavende Redaktør og Propagandaleder, og i dette angives, at Partilederen kunde træffes paa en Telefon, der viste sig at tilhøre Familien Ørnberg / Jørgen-Jensen.

Side 539

1942

25.-7.-42. Sammenslutning med „Den Danske Front", „Dansk Enhedsparti" og „Den Nationale Blok" under „Den Nationale Aktion".¹) 1) Se Side 542 

Sept.-42. Indmeldelsesblanket for „Arbejdsfællesskabet".

Efternavn - med Blokbogstaver / Fornavne / Stilling / Telefon Nr. / Fag / Befordring / Fødsels Dag - Maaned - Aar - Sted - / Postadresse: - Jeg tilslutter mig Arbejds-fællesskabet, og bekræfter, at jeg ikke er Medlem af nogen hemmelig Organisation, samt at jeg er bekendt med Arbejds-fællesskabets Krav. Dato / Underskrift -  

Sept.-42. Indledning i første Nummer af „Arbejdsfællesskabet'^ Medlemsblad.

Naturligvis maatte vi have vort Medlemsblad, og nu sidder De med det i Haanden for at høre nyt fra „Arbejdsfællesskabet" og det Arbejde, som trænger sig paa i saavel Hovedstad som Provins. Ja, navnlig for Medlemmer i Provinsen, som paa Grund af Forholdene ikke staar saa nært knyttet til Begivenhederne, kommer et Medlemsblad sikkert som en velkommen Budbringer. I København har Medlemmerne som bekendt ikke kunnet klage over Aktivitet og Nyheder!

Medlemsbladets Opgave er at knytte Kammeraterne og Vennerne tættere sammen samtidig med, at det bringer Underretning om vor Organisations Arbejde, Møder, Studiekredse etc. og endelig i koncentreret Form holder Medlemmerne ajour med vigtige politiske Begivenheder. Det er ganske vist kun et Medlemsblad, altsaa beregnet til internt Brug, og det kan maaske virke anmassende at give et saadant Blad en klingende Titel som „Tiden", men paa den anden Side staar „Arbejdsfællesskabet" i Kamp for en ny Tid og maa derfor ogsaa paa alle Omraader være i nøje Kontakt med Tiden og dens Rørelser.

„Tiden" udsendes fremtidig hver Maaned; det er gratis for Medlemmerne, men reg-ner med den Støtte, der kan ydes i Form af almindelige Annoncer og Støtteannoncer. Redaktionen haaber paa et godt Medarbejderskab med Medlemmerne. (Cit. Tiden, Nr. 1, 1. Aarg.) 

Sept.-42. Artikel om Bevægelsens Onsdagsmøder i Kampen for Oplysning om Kom-munismen med Axel Heyer som Taler. De aktuelle Onsdagsmøder paa Nørrevold er et vigtigt Led i Kampen for Oplysning om Kommunismen!

Det var Onsdag den 20. Maj Kl. 20 i Weinolds Selskabslokaler, Nørrevold 23, vi lag-de ud med en helt ny Idé, kaldet -„Vi holder aabent Hus", og det var en Idé, som slog an! Det var først Hensigten at fortsætte Møderne den 1. og 3. Onsdag i hver Maaned, og under stigende Tilslutning

Side 540

mødtes vi Onsdagene den 3. og 17. Juni samt 1. Juli, men allerede paa sidstnævnte Møde blev der givet Oplysning om, at vi efter Ferien, paa Opfordring fra mange Sider, vilde tage hver Onsdag i Brug, og det skete saa fra og med den 5. August. Af Hensyn til de Medlemmer, som endnu ikke har deltaget i disse Møder, og specielt af Hensyn til Medlemmerne i Provinsen, der maaske kan tage Ideen op, skal vi oplyse, at Møderne former sig paa den Maade, at Redaktør Axel Høyer i en højaktuel Tale gennemgaar Ugens Begivenheder, politiske og militære, og kommenterer dem ud fra vor Opfattelse, deraf Titlen: „Ugens Begivenheder i aktuel Belysning". Hovedemnet er dog hver Gang Kommunismen og dens Farer, kort og godt alt det Stof, som den danske Systempresse undlader at bringe ud til Læserne.

Møderne er offentlige og indvarsles ved Uddeling af Løbesedler i den indre By, og deres Betydning ses først og fremmest deraf, at mere end Halvdelen, ved enkelte Møder op til Trefjerdedele, af Tilhørerne er nye Ansigter fra Møde til Møde. Det er desuden konstateret, at der imellem Tilhørerne er Mennesker, som aldrig tidligere har deltaget i Politik og ej heller har overværet politiske Møder. Og hvad Tilslutningen angaar, kan vi med Glæde notere, at den har været fortsat stigende, ved de sidste to Møder har Tilslutningen været saa stor, at det har været nødvendigt at henlægge Møderne til en større Sal.

Blandt Tilhørerne, hvor der ses Repræsentanter for alle Samfundsklasser, har der, navnlig ved de sidste Møder, været mange unge Mennesker fra D.S.U. og K.U., og selv om de naturligvis ikke kan afholde sig fra at komme med Tilraab og forsøge Afbrydelser, har man en tydelig Fornemmelse af, at Talens vægtige Indhold og overbevisende Eksempler for hver Gang gør Indtryk paa dem eller i det mindste nager deres Samvittighed og dermed saar Tvivl i deres Sind. Navnlig er det Tilfældet for K.U.'erne, som har vanskeligt ved at fatte Christmas Møllers Ord fra den berygtede Flyveseddel om hans Samtale med den jødiske Ambassadør Maisky, og hver Gang det fra Talerstolen bliver slaaet fast, at K.U. ikke mere synger Sangen mod Marxismen, dukker de unge Mennesker sig skamfuldt ned i Stolene!

„Arbejdsfællesskabet"s aktuelle Onsdags-Møder fortsættes planmæssigt hver Ons-dag Aften Kl. 20 i Weinox, tidl. Weinold, og samtlige Medlemmer bør føle det som en Pligt at deltage samt at medtage Familie, Venner og Bekendte. Møderne er et vigtigt Led i Kampen mod Kommunismen og den Fare fra Øst, som det danske Folk for-underligt nok staar komplet uforstaaende overfor. Medlemmer i Provinsen, som mener Øjeblikket gunstigt til at paabegynde et lignende Arbejde paa deres Egn, bedes sætte sig i Forbindelse med Sekretariatet. (Cit. Tiden, Nr. 1, 1. Aarg.)

17.-11.-42. Fælles Arbejdsgrundlag for „Arbejdsfællesskabet", „Dansk Folkeparti", „Arbejder- og Bondepartiet" og „Dansk Samlings- og Korporationsparti".¹) 1) Se Side 563.

Den Nationale Aktion

1942 4.-5.-42. Reklameseddel for offentligt Møde for „Den Nationale Aktion".

Danmarks Fortid forpligter! Danmarks Fremtid kræver ogsaa Deres Indsats! Vi kalder til Offentligt Møde i Odd-Fellow Palæets store Sal Mandag den 4. Maj Kl. 20 prc. Den Nationale Aktion. Fællesudvalget for „Arbejdsfællesskabet", „Dansk Enhedsparti", „Den Danske Front" og „Den Nationale Blok".

Side 541

22 Mands Orkester. Entré: 50 Øre. Billetter ved Indgangen fra Kl. 19.  Forsalg af Bil-letter fra den 27. April—2. Maj fra Kl. 10—16 paa „Arbejdsfællesskabet'^ Sekretariat, Vimmelskaftet 42 A. 3.

15.-5.-42. Uddrag af Mødereferatet i „Dansk Enhedsparti"s Organ.

For Danmark - Mod Kommunismen. Den Nationale Aktions Møde i Odd-Fellow Palæ-et Mandag den 4. Maj.

Den Nationale Aktion, der som Fællesnævner for den nationalrevolutionære Oppo-sition allerede i nogen Tid har været en Kendsgerning indadtil, traadte Mandag den 4. Maj 1942 for første Gang frem for Offentligheden ved det store antikommunistiske Møde, som paa D.N.A.s Foranstaltning fandt Sted i Odd-Fellow Palæets store Sal. Til-slutningen til Mødet var fortrinlig, idet der deltog ca. 1200 interesserede Tilhørere, hvoraf et meget betydeligt Antal var hidtil udenforstaaende, som her for første Gang fik Lejlighed til at stifte Bekendtskab med de nationalrevolutionære Bevægelser, der paa et rent dansk og nordisk Grundlag vil sanere vort Land gennem Skabelsen af et sundt og sandt Folkefællesskab.

Et Orkester under Ledelse af Musikdirigent Ytting angav straks ved Mødets Begyn-delse Aftenens nationale Tone ved at spille danske Sange og Marcher, hvorefter Tilhø-rerne blev budt Velkommen paa DNA's Vegne af Lederen af Den Nationale Blok, Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen, der havde paataget sig Hvervet som Mødeleder. Han gav Udtryk for Haabet om, at dette Møde maatte danne Indledningen til en national Indsats, der vilde give Genlyd i videre Kredse, og som for Danmark vilde komme til at afføde den Bevægelse i danske Sind, som vi alt for længe har ventet paa. I Den Nationale Aktion staar danske Kvinder og Mænd samlet paa een Linje i Erkendelse af, at Danmarks frie Fremtid kræver Aktion og Kamp - en hensynsløs Tilsidesættelse af alle personlige Særinteresser, af Egoisme, Forfængelighed og politiske Ambitioner.

Efter denne Indledning gav Mødelederen Ordet til Aftenens første Hovedtaler, Lederen af Dansk Enhedsparti, Ejnar Vaaben, der havde delt sin Tale i tre Afsnit: Fortid, Nutid og Fremtid. Han fortalte kort om, hvorledes Norden og Mellemeuropa gik ud af den store Historie og dvælede ved 1870 og 1933 som den tyske Krafts Milepæle, men han fastslog ogsaa, at Nordens Skæbne ikke samtidigt blev fuldbyrdet.

Udadtil viste den ansvarlige Regerings økonomiske Politik et straalende Billede, idet Bønderne fik højere Priser, Arbejdere og Tjenestemænd højere Løn. Men takket være Kronemanipulationerne, „den ærlige Krone!", er Reallønnen sunket gradvis siden 1932 - og hvem har haft Fordel af denne Politik? (Kraftige Tilraab fra Forsam-lingen: Jøderne!) Ja, svarede Taleren - og Jøderne har ogsaa været interesserede i at fremkalde denne Krig. Jødernes Had gælder jo ikke alene Hitlers Tyskland - der har reddet Europa fra de røde Horders første Bølge - men simpelthen hele den hvide Race. Folkeforbundet var kun et Led i Jødernes Indkredsningspolitik, og i denne Indkreds-ning har Danmark trods sin geopolitiske og militærgeografiske Stilling deltaget.

Med Hensyn til Forsvaret og Nordens Stilling udtalte Ejnar Vaaben, at et forsvarsløst og politisk splittet Norden forudsatte et svagt Tyskland, og at Rusland overhovedet ikke eksisterede.

Et stærkt og enigt Norden i Forbund med et stærkt Stortyskland var derfor en europæisk Nødvendighed. Taleren imødegik skarpt den, demokratiske Skandinavisme, hvis eneste Maal var at efterkomme en naturlig Trang hos de nordiske Folk ved blot at snakke dem efter Munden, og som i Virkeligheden kun tilstræbte at mobilisere Norden.

Men Sandheden er den, at Kommunismen, saaledes som den efterhaanden har udviklet sig, er analog, ja identisk med den russiske Bolschevisme, der beherskes og

Side 542

dirigeres af den internationale Jødedoms og nogle Halvasiater - Pøbelens og det laveste Proletariats gudløse Diktatur!

Den bolschevikiske Revolution vil kort og godt sige: den internationale Jødedoms Revolution for at opnaa jødisk Verdensherredømme. Denne Fare overser man, naar man — som det for Tiden er Tilfældet herhjemme — tilrettelægger sine Handlinger og indstiller alle sine Tanker paa det ene: at behage en bestemt udenlandsk Radiopropaganda. Saa mister Folket ikke blot sin sunde Dømmekraft, men udleverer sig ogsaa til fremmede Kræfters Spil. For at vise, hvor en saadan Udvikling vil føre hen, gav Redaktør Høyer en Række interessante udenrigske Oplysninger, og han paapegede specielt den Mission, som den kommunistiske britiske Storkapitalist, Sir Stafford Cripps, har haft og maaske fortsat vil have som Moskvakommunismens særlige Fortaler og Propagandist i den vesteuropæiske Verden - den Sir Stafford, som har bevæget England og Amerika til at udlevere hele det europæiske Kontinent til de røde Horder som Belønning for Hr. Stalins Hjælp i den plutokratiske Krig. Ikke alene Tyskland og Spanien, men ogsaa Frankrig har følt, hvad det vil sige at have Kommu-nisme indenfor sine egne Grænser - de har følt det og forstaaet at drage Lære deraf. Og Turen vil komme til England!

Men hvis Rusland forinden sejrer, vil vi faa Konvmunisme i Europas Lande med eller uden russisk Besættelse - og da er det for sent at angre. Med Hensyn til den Skæbne, der i saa Fald venter Danmark, henviste Redaktør Høyer til Købmand Aage Bloch, der har levet i Rusland og Baltikum, og som derfor kunde give en personlig Skildring af Forholdene under en bolschevikisk Besættelse.

Redaktør Høyer nævnede ikke blot en lang Liste over lovstridigt Propagandamateri-ale, men fremdrog ogsaa en Buket af Kulturbolscheviker ved fuldt Navns Nævnelse. (Cit. Danebroge, Nr. 4, 2. Aarg.) 

15.-5.-42. Artikel angaaende Resultatet af „Den Nationale Aktion"s Møde.

Den Nationale Aktion har vundet det første Slag!

Ved Mødet den 4. Maj blev Den Nationale Aktion slaaet fast som en Realitet i vort Lands politiske Liv. En Realitet som Venner og Fjender maa regne med. For fuld Sal gjorde Den Nationale Aktion op med Kommunismen og den internationale Jødedom med en stærk Betoning paa det danske og nordiske i vor Kamp.

I flere Aar, ja, i mange Aar har den nationale Opposition været splittet, men vore Ideer har nu vist sin Styrke, thi i Skæbneaaret 1942, hvor Verdens og Danmarks Skæbne afgøres, staar den nationale Opposition samlet i en urokkelig Enhed. Aaret 1941 har ved sine haarde Kaar for den nationalrevolutionære Rejsning betydet, at de Dele af den nationale Opposition, der var for svage til Kampen, med ubønhørlig Sikkerhed er blevet knust. Vi ved derfor, at Den Nationale Aktion's Mænd bestaar af en kampudvalgt Elite, som vil vise sig at kunne taale den Modkampagne, som vi af Erfaring ved vil blive sat ind fra Systemfrontens Side. Vi frygter ikke denne Løgne- og Hviskekampagne, som vi efterhaanden kender altfor godt, thi vi har vundet det første Slag, og vi ved, at vi vil vinde de næste, fordi Danmark kun derved kan vinde og bevare sin Frihed og Selvstændighed. (Cit. Danebroge, Nr. 4, 2. Aarg.).

25.-7.-42. Tryksag med Meddelelse om, at „Arbejdsfællesskabet", „Den Danske Front", „Dansk Enhedsparti" og „Den Nationale Blok" har henstillet til sine Medlemmer at slutte op om „Den Nationale Aktion".

For at skabe Grundlaget for at gengive det danske Folk den danske Linie og Staa-plads, som det efter vor Mening har savnet under de sidste Menneskealdres parti-politiske Styre, men som dets stolte Historie berettiger det til, har vi i Dag besluttet at opløse vore Organisationer.

Side 543

Vi henstiller samtidig til alle vore Medlemmer samt til alle Danske at slutte op om Den Nationale Aktion, der i Henhold til det ovenfor fremførte, med Danmarks Konge som Nationens Fører og med Grundloven som Udgangspunkt, har følgende Linie:

1) Generhvervelsen af dansk Værneret paa ærligt dansk strategisk Grundlag inden den nuværende Krigs Afslutning. 2) Aktiv militær, økonomisk og erhvervsmæssig Hjælp til Finlands Kamp paa Europas Nordfront mod Verdenskommunismen, Europas fælles Fjende. 3) Skabelsen af et sandt Folkefællesskab i Jydske Lovs Aand, saaledes at Dan-mark kan faa Værdighed og Styrke til at videreføre sin tusindaarige Frimandsarv i Pagt med det nye Tidehverv, vi gaar i Møde. Den Nationale Aktion ledes af Civilingeniør Kai Rinck og samtidig er der oprettet et Lederraad bestaaende af cand. mag. Ejnar Vaa-ben, Direktør Eiler I. Baastrup, Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen samt Overingeniør F.J. Hinné som Generalsekretær og deltagende i Lederraadets Afgørelser. København paa Isteddagen, den 25. Juli 1942.

Den Danske Front, (sign.) Kai Rinck. Den Nationale Blok, (sign.) T.I.P.O. Madsen. Ar-bejdsfællesskabet (sign.) Eiler I. Baastrup. Dansk Enhedsparti (sign.) Ejnar Vaaben.

29.-7.-42. Beslutning fra de fornævnte 4 Organisationer om Opløsning og Henstilling til Medlemmerne om at slutte op om „Den Nationale Aktion".

De fire Organisationer: Arbejdsfællesskabet, Dansk Enhedsparti, Den danske Front og Den Nationale Blok meddelte i Gaar gennem Ritzau's Bureau, at man har besluttet at opløse Organisationerne og henstiller til alle Medlemmerne samt alle Danske at slutte op om „Den nationale Aktion". Den nationale Aktion ledes af Civilingeniør Kai Rinck. Samtidig er der oprettet et Lederraad, bestaaende af: Cand. mag. Ejnar Vaa-ben, Direktør Eiler I. Baastrup, Premierløjtnant T.I.P.O. Madsen samt Overingeniør F.J. Hinné som Generalsekretær og deltagende i Lederraadets Afgørelser. (Cit. Berl. Tid.)

4.-9.-42. Opløsning af „Det Danske Arbejder- og Bondeparti". Opfordring til Medlem-merne om Tilslutning til „Den Nationale Aktion".¹) 1) Se Side 562.

1943

Marts.-43. Artikel med Opfordring om at melde sig til de germanske SS-Formatio-ners store Østkamp. Kampen Mod Bolschevismen.

Den aktive danske Ungdom, der i Kampen mod Bolschevismen ser en national Livs-opgave, melder sig under de germanske SS-Formationers Faner til den store Østkamp. Vi, der bliver hjemme for at kæmpe vor politiske Kamp, er æresforpligtede til at give Frontsoldaterne den moralske Støtte, som en varm og levende Kontakt mellem dem og Hjemlandet er. Gennem C. F. von Schalburgs Mindefond etableres denne Kontakt i Form af Fadderskaber for Frontsoldater, og her bør enhver nationalrevolutionær Dan-sker være med. Vi henviser til D.N.A.s specielle Cirkulære af 6. Januar 1943 om Fad-derskabstanken, og iøvrigt besvarer Hovedkontoret Forespørgsler vedrørende Korre-spondance og Pakkeforsendelser til danske Østkæmpere.

Side 544

Alle Forsendelser til opgivne Feldpostnumre sker gennem SS-Ergänzungsamt, Dä-nemark, Jernbanegade 7, København V. (Cit. D.N.A.s trykte Informationsbreve)

Den Nationale Liga

Duplikeret Program for „Den Nationale Liga".

Den Nationale Liga's Formaal er at skabe Samarbejde mellem Enkeltpersoner og Bevægelser, som vil arbejde for Danmarks Genrejsning paa det den 30. Juni 1938 i Charlottenlund vedtagne Grundlag.

Aandelig Rejsning: Forudsætningen for en alvorlig politisk Forandring i Danmark er en aandelig og folkelig Genfødelse af de enkleste religiøse, moralske og nationale Værdier. En saadan Genfødelse afhænger af den enkeltes Sejr over sig selv. Grundlaget for den nye Stat og dens Love maa være Erkendelsen af, at der er Forskel paa godt og ondt, og at vor Viden herom er forankret i Kristendommen, Folke-fællesskabet og Samvittigheden. Kulturlivets Fornyelse kan kun ske i Frihed; men det bliver Statens Pligt at give Kulturarbejdet offentlige Opgaver og at bekæmpe nedbry-dende Kræfter paa Kulturens Omraade.

National Selvhævdelse: Nationen er en organisk Eenhed, udgaaet af Blodfælles-skabet og rodfæstet i Fædrelandets Jord, sammenknyttet i Erindringen om den fælles Fortid og i Viljen til at bygge Folkets og Rigets Fremtid med Ære. Danskheden hjemme og ude skal understøttes. Udenrigspolitiken maa gaa ud paa at sikre Nationens Frihed og Selvstændighed. Nært Samarbejde med de øvrige nordiske Lande paa det kul-turelle, økonomiske og militære Omraade i den Udstrækning, det er forenelig med Danmarks Livsinteresser. Effektivt Forsvarsberedskab, der i Tilfælde af europæisk Krig kan give en Neutralitetserklæring Vægt, og som i en Eksistenskamp kan sættes ind med Mulighed for at forsvare Danmarks Selvstændighed og nationale Ære.

Forfatning: En arvelig Kongemagt. En handlekraftig Regering, udvalgt blandt Rigets bedste Mænd, der handler under Ansvar for Folket. Til Støtte for dem et Rigsraad, der angiver de almindelige Retningslinier for Rigets Styrelse, og hvori de forskellige Erhvervsgrupper, Landsdele m. v. er repræsenteret. Uafhængige Domstole.

Landbruget Det Nationale Hovederhverv: 1) Gældssanering. Sagkyndige bedømmer alle Landbrug, hvis Gæld overstiger Rentabilitetsgrænsen. Den Gæld, som ligger udover denne, gøres rente- og afdragsfri i en nærmere fastsat Periode. Den resterende Gæld - Kærnegælden - gøres konjunkturbestemt, saa den svarer til Realværdierne for saavel Debitorer som Kreditorer. 2) andbohjemmene fredlyses, indtil Landbrugets Rentabilitet er genskabt. 3) Slægtens Ret til Slægtens Bosted ordnes ved Lov. 4) Herigennem bevares det frie danske Bondesind.

Side 545

Økonomi: I: Erhvervslivets Ekspansion. Til Forøgelse af Beskæftigelsen og Landets Indtjeningsmuligheder og som nødvendig Basis for sociale Fremskridt for den store almindelige Befolkning kræves en rationel Indsats paa følgende Omraader: a) Ejendomsretten og det sunde Privatinitiativ i Erhvervslivet skal beskyttes, men maa føle sig som tjenende Led i Fællesskabet. Valutacentralens Opgaver overdrages Erhvervenes Selvforvaltning. b) Produktionsomlægning bl a. med større Udnyttelse af egne Raastoffer. c) Gennemførelse af et nyt Program for Danmarks Eksport under Løsenet: „Erhverv udefra" ved Udsendelse af de dygtigste Forretningsmænd saavel paa Erhvervslivets Vegne som i Udenrigstjenesten til Fremme af købmandsmæssig Effektivitet udadtil. d) Iværksættelse af dansk Udnyttelse af Erhvervsmulighederne paa Havet fra Østersøen til Grønland. e) Forøgelse af Skibsfartens Indtjeningsmuligheder for Landet ved Skattebyrdernes Lettelse mod Garantier for Opretholdelse af kon-kurrencedygtig Tonnage. f) Kyndig og rationel Undersøgelse og Udnyttelse af Grøn-lands Erhvervsmuligheder. g) Nationens egen Undersøgelse og Udnyttelse af Rigets Undergrundsværdier.

II: Skattebyrderne lettes. Den arbejds- og erhvervsødelæggende Skatteplyndring afløses af en konstruktiv Beskæftigelsespolitik - hvormed Erhvervslivets Skattebyrder lettes - og Garantier for Igangsættelse af arbejdsskabende Virksomheder afgives. Skat-tepolitik, som præmierer Opsparing paa Bekostning af Luksusforbrug, indføres.

III: Nedbringelse af Rentefoden. Det nuværende Renteniveau, som hæmmer Pro-duktionen i By og paa Land og fordyrer Forbruget, sænkes.

IV: Det værdifaste System, For at sikre mod, at tilfældige Svingninger i Møntens Værdi giver Arbejdsvederlag og langfristede Gældsmellemværender (Forsikring, op-sparede Midler, Gæld m m.) et ganske andet Indhold end tilsigtet og aftalt, omlægges disse paa værdifast Basis, saaledes at de altid er Udtryk for de samme Realværdier.

Beskæftigelse. Positiv Beskæftigelsespolitik i Forbindelse med sund Finanspolitik afskaffer Arbejdsløsheden. Arbejde er Moral, derfor har enhver Dansk Ret og Pligt til Arbejde. Den positive Beskæftigelsespolitik yder enhver Løn og Fortjeneste svarende til den udførte Arbejdsydelse efter Princippet lige Løn for lige Arbejde, lader den enkelte Virksomhed blive Erhvervslivets sociale og økonomiske Enhed. knytter Arbejdsgivere og Arbejdere, Principaler og Funktionærer sammen i det snævreste Samarbejde, - alle Stridigheder afgøres ved Voldgift, skaber sund Vekselvirkning mellem Landets og Byernes Arbejdskraft, muliggør Ægteskabs Indgaaelse og egen Bosættelse i en ikke for sen Alder, giver de bedste Adgang til Selvstændighed i By og paa Land. fremmer Ungdommens rigtige Placering i Erhvervslivet efter Evner, Anlæg og Karakter, alt paa Grundlag af en aandelig og legemlig Opdragelse gennem Arbejdstjeneste, en ny Samfundspolitik med Myndighed og Ansvar og ved, at Kapitalen tjener Arbejdet. 

4.-10.-43. Meddelelse om „Den Nationale Liga"s Tilslutning til „Schalburg-Korpset". Ritzau's Bureau meddeler:

Den antibolschevikiske Kamporganisation „Den Nationale Liga", som tidligere un-der Navnet „Arbejdsfællesskabet" kæmpede mod Bolschevismens Udbredelse i Dan-mark, har opfordret sine Medlemmer til at tilslutte sig den nyoprettede Gruppe af „Schalburg-Korpset" med den Begrundelse, at alle positivt indstillede Kræfter i Dan-mark i den nuværende Situation maa staa sammen. Den 3. Oktober 1943.  (Cit. Berl. Tid.).

Side 546

1938

Nationalt Arbejder Parti

*** blev stiftet den 1.-10.-1938. Formaal: Oprettelse af en Slags Korporations- eller Stænderstat, der tog Afstand fra samtlige eksisterende Partier. Lederen var Redaktør Jens Strøm, den tidligere Socialdemokrat, og fra 1940 udgav han og var Redaktør af „Aktivitet". Forud havde Strøm været Udgiver og Redaktør af Bladet „Realitet" med Mottoet: Udfra Nationalt Arbejder Parti's Grundsyn kæmper „Realitet" for Den Danske Fagstat.

1940

Den Danske Fagstat

*** Bevægelsen opstod i Foraaret 1940 og havde til Formaal at samle Smaapartier af nationalt og ideelt Tilsnit under en Fører. Lederen var Reklamechef J. Valery, og Strøms Ugeblad „Aktivitet" blev benyttet som Organ.

1938

Nationalt Samvirke

*** er ifølge Kraks Vejviser oprettet 1938 med fg. Formand Fuldm. K. Wendelin. Generalauditør Pürschel, der den 1.-12.-1938 udtraadte som Medlem af „Det konser-vative Folkeparti"s Rigsdagsgruppe, anmeldte den 11.-1.-1939 i Folketinget „Nationalt Samvirke" som politisk Parti med sig selv som Leder.

1940

Nationalt Samvirke - Fagstatsbevægelsen

*** Den 11.-11-1940 foretoges paa et fælles Medlemsmøde for „Nationalt Samvirke" og „Den danske Fagstatsbevægelse" en Sammenslutning under Navnet „Nationalt Samvirke - Fagstatbevægelsen" med Pürschel som politisk Leder. Blandt den øvrige Ledelse var Valery og Fuldmægtig K. Wendelin.

16.-11.-40. Artikel med Referat af det sammensluttende Møde for „Nationalt Samvir-ke - Fagstatbevægelsen" 11. November 1940. Pürschel har overtaget Ledelsen af „Na-tionalt Samvirke - Fagstatbevægelsen". Begejstret Møde i Grundtvigs Hus.

I Grundtvigs Hus samledes i Mandags Medlemmerne af „Nationalt Samvirke" og „Den danske Fagstatbevægelse" til et Fællesmøde, hvor Generalauditør Pürschel un-der begejstret Tilslutning overtog den politiske Ledelse af en Sammenslutning af de to. Sammenslutningen, hvis Love blev vedtaget med det samme, hedder: „Nationalt Sam-virke - Fagstatbevægelsen". Efter korte Beretninger af Wendelin og Strøm tog Gene-ralauditøren Ordet, hilst af demonstrativt Bifald.

I en klar og aandfuldt inspireret Tale paaviste Generalauditøren, hvordan Systemets Politikere paa alle Omraader havde spillet ynkeligt fallit. I ganske enkle Replikker

Side 547

afslørede Taleren Hulheden i Rigsdagspartiernes Samling, der alene gaar ud paa en Bevarelse af det Partivælde, der sikrer Partipaverne deres Position. Systemets Angst for et Opgør giver sig Udslag i en demagogisk Teknik, hvorefter man fremstiller det, som om det nu alene gælder om at bevare Forfatningen, der gøres identisk med vor nationale Frihed. Men, bemærkede Taleren, Friheden er vel en Forudsætning for at bevare Forfatningen, men Forfatningen er ingenlunde en Betingelse for Folkets Frihed. „Sekretærdemokratiet"- Partivældet med Partisekretærerne som enevældige Smaakonger, er i Virkeligheden det eneste, man vil bevare, selv om det saa skal koste Landets Velfærd.

- Det er nødvendigt, at Danmark faar en ny Regering; sagde Generalauditøren, thi et Folk kan ikke undgaa at tage Skade paa sin Sjæl, naar den Regering, der har bragt det i Ulykke, fortsat bliver siddende. Som Grundlag for den Selvstændighed, som det danske Folk skal genvinde, maa der skabes en dansk Vilje til sammen med det øvrige Norden at indgaa et loyalt Samarbejde paa Opbygningen af et nyt Fredens Europa. Det skal ske under vort eget Mærke, vort ældgamle Dannebrog. Med indtrængende Appel til Medlemmerne om at være aktive i det Arbejde, som nu begynder, sluttede Generalauditøren sin Tale, der iøvrigt var en Kæde af skarpe og positive Synspunkter, der Gang paa Gang kaldte Bifaldet frem. Ved et paafølgende Samvær meddelte Valery Konstitueringerne af en Række nye Afdelingsledere. Mange havde Ordet, og Aftenen blev en smuk og gribende Oplevelse for alle. (Cit. Aktivitet, Nr. 24, 1. Aarg.).

16.-11.-40. Artikel med Forslag til en ny Regering. Folket maa nu bevise sin Kvalitet ved at forlange en dansk Regering.

Danmark er i Nød, og det er Folkets Kvalitet, som nu skal vise sig, thi alene Folkets Kvalitet er bestemmende for Landets Skæbne. Hvordan manifesterer vi vor Kvalitet? Der er kun een Maade: Ved at give vort Fædreland en god dansk Regering! Kun ved, at Folkeviljen i Aand og Handling vaagner og bekræfter sin Danskhed, sin ukuelige nationale Aktivitet, er der Haab om, at de nulevende danske Generationer kan give et frit Fædreland i Arv til de kommende Slægter. Men vaagner dansk Folkevilje ikke, saa vil vort Slægtled i de kommende Tider blive husket som Usselhedens, Uduelighedens og Vanærens Slægtled.

Din og min Indsats. Vor Indsats maa bestaa deri, at vi nu besinder os paa, hvad Danmark trænger til. Og klart staar det for enhver, at Danmark først og fremmest trænger til en dansk Regering. „Aktivitet" har for Maaneder tilbage anvist den danske Offentlighed en Kreds af Mænd, værdige sagligt, moralsk og nationalt til den Gerning at styre vort Land. Her er Mændene:

Statsminister: Professor, Dr. juris Vinding Kruse, Kbhvn.

Finansminister: Professor, Dr. polit. Jørgen Pedersen, Aarhus.

Indenrigsminister: Landsdommer N. V. Boeg, Kbhvn.

Udenrigsminister: fhv. Højkommisssær Helmer Rosting, Kbhvn.

Justitsminister: Højesteretssagfører Leif Gamborg, Kbhvn.

Kirke- og Undervisningsminister: Pastor Kaj Munk, Vedersø.

Krigsminister: Kaptajn Valentiner-Branth, Kbhvn.

Handelsminister: Grosserer Henry L. V. Jensen, Kbhvn.

Minister for Industri: Direktør Thorkild Juncker, Aarhus.

Minister for Haandværk: Tømrermester Svend Storm, Kbhvn.

Søfartsminister: Skibsreder A. P. Møller, Kbhvn.

Side 548

Landbrugsminister: Gaardejer J. Axel Hansen, Nyborg.

Minister for Gartneri og Frugtavl: Gartner Svend Poulsen, Kbhvn.

Minister for Skovbrug: Forstkandidat Schaffalitzky de Muckadell, Jyderup.

Minister for Jagt og Fiskeri: Direktør A. M. Vendsyssel, Kbhvn.

Minister for offentl. Arbejder: Grosserer H. L. Poulsen, Odense.

Trafikminister: Ingeniør T. K. Thomsen, Kbhvn.

Socialminister: Husmand Alb. Wormsdorff, Haderslev.

Minister for Arbejdstjeneste og Idræt: Forstander Niels Bukh, Ollerup.

Forvaltningsminister: Ingeniør Saxild, Kbhvn.

Minister for Bygningsvæsnet: Ingeniør Knud Højgaard, Kbhvn.

Kultusminister: Forfatteren Svend Borberg, Kbhvn.

Siden den 9. April har vi oplevet, at de skiftende Ministre i en rentud forbløffende Grad har vist Mangel paa Samfundssind. De har sjokket rundt i de gængse udtraadte Stier, de har lavet Partipolitik og Klassekamp bag Forsoningens Mærke, og mens de vel har udbygget deres Partivælde ved at rotte Vælgerforeningens Medlemmer sam-men i een stor Social-Konservativ-Venstre-Retsforbunds-Radikalisme, saa har de der-ved skjult Splittelsen, men ingenlunde afløst den med Samling og Samvirke.

Og de praktiske Resultater er Nul. Valutacentralen er blevet til Vareforsyningsraadet - en Navneforandring, der intet ændrer ved den Kendsgerning, at Kontoriusser, der intet Begreb har om Handel, stadig skalter og valter med Handelens Forhold. Langt fra at vise Evne og Vilje til Nyorientering - hvilket dog ellers nok burde kunne forlanges af en Regering - i Dag - har vore Ministre og Partipolitikere tværtimod haget sig fast - ja, er naaet saa langt ud i Ryggesløshed, at de ligefrem berømmer deres egne Gerninger fra før d. 9. April.

Skamløs Selvforherligelse. Det er dog et stift Stykke, at vi ikke blot skal taale de Politikere, der bragte vort Land i Ulykke, men ydermere tvangsfodres pr. Presse og Radio med deres skamløse Selvforherligelse. At høre en Christmas Møller mindes Tiden før d. 9. April - altsaa Tiden, hvor han havde frit Spil til at lave politisk Humbug og dilettantiske Kompromiser - som en Tid, vi bør længes tilbage til, er væmmeligt. Det minder iøvrigt om Drengen, der midt under Ildebranden hulkede: Uh, bare det var nu, jeg sad og legede med Tændstikkerne!

Folkets Krav. Nej, hele det danske Folk staar bag Kravet om en dansk Regering til vort Land. Og „Aktivitet" kan anvise Vejen, som hver enkelt skal gaa, hvis Maalet skal naas. Vejen hedder Oplysning - men ikke et studentikost Tørvetrillen med Foredrag og Snak i Alenvis - en Oplysning, der gives af hver den, som har forstaaet sit Lands Stilling, til hver den, der endnu intet forstaar. I Praksis betyder det, at den, som er enig med „Aktivitet" i, at en Kreds af danske Mænd, der hver for sig har ydet fremragende Indsatser paa deres Felt, bør overtage det Styre, som til Ulykke for os alle har været i Hænderne paa Fuskere — rejser sig af sin Magelighed og sørger for, at alle paa Arbejdspladsen, blandt Slægt, Bekendte og Venner, i Foreningen eller hvor man ellers færdes, stilles overfor den Kendsgerning, at en dansk Regering er anvist og kun mang-ler Kongens Indkaldelse.

Skab en Folkevilje. Paa Rigsdagen tales der med Angst og Bæven om denne „Aktivitet's Ministerliste". Folkets „valgte Repræsentanter", som svigtede Tilliden og opgav Ævred, da Vanskelighederne opstod — disse „Repræsentanter", der forlængst har tabt den moralske Ret til at lovgive, maa gaa.

Side 549

Et Lands Regering er dybest set altid Udtryk for Folkets Kvalitet. Det er derfor en Æressag for enhver Dansker at følge „Aktivitefs Anvisning: Spred Oplysning! Arbejd systematisk for den danske Regering, som De her har lært at kende. Vær med til at skabe den Folkevilje, som vil faa Stymperne paa Christiansborg til at vige for et uplet-tet dansk Forretningsministerium. (Cit. Aktivitet, Nr. 24, 1. Aarg.) 

16.-11.-40. Programpunkter for „Nationalt Samvirke - Fagstat-Bevægelsen". Paa Fri-hedens Grund - Frihed under Ansvar - skal det danske Folks Fremtid bygges.

„Nationalt Samvirke - Fagstat-Bevægelsen" bygger paa den Grundtanke, at den en-kelte Danskers uselviske Kærlighed til Danmark og det danske Folk er det eneste bærekraftige Fundament for vort Fædrelands fremtidige Liv. Det Fond af Dygtighed, Indsigt og Erfaring, som det danske Folk besidder, skal gennem en fagstatlig Ordning gøres frugtbringende ved Udformningen af Statens Love. Erhvervenes Organisationer befries for Politik, Klassekamp og Klasseskel og forenes i Samarbejde til Gavn for den nationale Helhed. Herpaa skal Folkets Deltagelse i Landets Styre bygges op.

Kongedømmet. Det danske Folks tusindaarige Selvstændighed har bestandig haft Kongedømmet som Grundlag. For Danmarks Fremtid som selvstændigt Rige er Tillid og Kærlighed imellem Konge og Folk en Bærepille. Et kristent Folk. Vi vil støtte en kristen Kirke, der fylder sin Menighed med Offerviljens, Uselviskhedens og Samfølelsens Aand. Vi vil skabe en dansk Skole, der opdrager Børn og Ungdom til Respekt for de nationale Minder, for dansk Kultur og Egenart. Ved Samarbejde mellem Skole og Erhvervsliv skal den unge finde Plads indenfor det Omraade, hvor Evner og Lyst kommer til højst mulig Udfoldelse.

Ungdommen. Den danske Højskole, saadan som hele Verden har lært at beundre den, skal udbygges og aabnes for al dansk Ungdom. Højskolens oprindelige Idé: Fri Opdragelse til Kristendom og Kærlighed til Land og Folk skal være Grundlaget. Forsvaret. Vort Lands Forsvar er en selvfølgelig Pligt for alle, fordi den danske Stats Frihed og Selvstændighed alene kan grundes paa Folkets fri Vilje til at ofre det yderste for Fædrelandet. Gennem en national Indsats til Udryddelse af den sociale Uretfærdighed og Nød vil vi befri vore daarligst stillede Landsmænd for deres modvillige Indstilling til Fædrelandets Forsvar. Ejendomsretten. Det fri personlige Initiativ er Betingelsen for dansk Erhvervslivs Trivsel, men Retten til at raade over produktionsmæssige Værdier har - som sit uomgængelige Modstykke - Ansvarsfølelse overfor Samfundet. Arbejdsløsheden. Arbejdsløsheden er et Symptom paa en Sygdom i det danske Folkelegeme. En fagstatlig Ordning af det danske Samfund, hvorved alle skabende Kræfter forenes i et nationalt Fællesvirke, kan helbrede vort Land for denne Sygdom.

Side 550

Landbruget. En varig Stabilisering af Landbruget kræver Bedriftsomlægning, Mar-kedsudvidelse og en rationel Løsning af Spørgsmaalene om Indlandets Priser. Gælds-nedskrivning og en Lovgivning, der sætter Grænser for Belaaning af Landejen-dommene. Social Forsorg. Det er en social Forsorgs første Maal hurtigt at hjælpe den nødstedte tilbage til Produktionslivet dels ved en effektiv Støtte og dels ved Arbejdsanvisning. En gennemført Folkeforsikring, der omfatter Sygdom, Arbejdsløshed og Alderdom, vil nedbringe Samfundets Udgifter til Mindstemaal og især højne den Vilje til Selvhjælp, som i de sidste Aartier er blevet nedbrudt i vort Folk. Handel. Handelens Mænd skal være Banebrydere for dansk Virke ude i Verden. De overflødige Skranker, det nuværende System har sat for Handelens Frihed, skal fjernes, saaledes at en uhæmmet Vareomsætning kan faa Lov til at gavne Befolkningen gennem Prisbillighed og Kvalitetsforbedring. Udenrigspolitik. I det Fremtidens Europa, der grundes paa Tidens Tanker, vil Danmark kulturelt og arbejdsmæssigt kunne hævde sin Plads i tæt Forening med sine nordiske Brødrefolk og i loyalt og fordomsfrit Samarbejde med Europas andre Stater kunne arbejde paa at opbygge et nyt og bedre, et enigt og fredeligt Europa. (Cit. Aktivitet, Nr. 24, 1. Aarg.). 

16.-11.-40. Optagelsesblanket til „Nationalt Samvirke - Fagstatbevægelsen".

Anmodning Om Medlemsoptagelse. Undertegnede anmoder herved om Optagelse i „Nationalt Samvirke - Fagstat-bevægelsen". Jeg erklærer mig indforstaaet med For-maalsparagraffen. d. / 19--. Navn / Adresse / Beskæftigelse /.

*** Sammenslutningen benyttede som Presse foruden Strøms „Aktivitet", Bladet „Tiden - De Danskes Vej" og Tidsskriftet „Ny Tid" med Redaktørerne Axel Høyer og Poul Sommer, 

17.-11.-40. Artikel angaaende Byretssagen om Hofjægermester J. Sehested's Doku-menter. Dokumenttyverisagen for Byretten: Hofjægermester J. Sehested: Ingen Tillid til Politi- og Anklagemyndighed, før de skyldige er straffet.

I Gaar Eftermiddags afholdt Dommer Arthur Andersen et længere Efterforsknings-forhør i den Sag, som Hofjægermester J. Sehested har rejst ved Anmeldelse af det tidligere omtalte Dokumenttyveri. Hofjægermesteren havde senere sigtet Anklagemyn-digheden for Embedsmisbrug under Sagens Behandling.

Den første, der afhørtes, var den sigtede Rudolf Christiansen, der oplyste, at han i September i Aar havde faaet at vide, at Jens Strøm laa inde med de Papirer, der viste sig stjaalne, hvilket han havde fortalt Sehested. Paa dette Tidspunkt var Pjecen: „Bene Folk med rene Hænder" udkommet.

Side 551

Jens Strøm gentog i det hele sin tidligere afgivne Forklaring. Han hævdede, at han aldrig havde villet sælge Dokumenterne. Herefter kom Hofjægermester J. Sehested i Skranken og gav en kort Besvarelse af nogle faa Spørgsmaal fra Dommerens Side. Saa mødte Kriminalbetjent Carl Dyrsted og Kriminalbetjent Einar Olsen. De forklarede om Afhøringen af Sehested den 23. Oktober paa Politigaarden og den 25. Oktober paa Hovedbanegaarden i Overværelse af Sehesteds Sagfører, Landsretssagfører Kirkeskov. Deres Vidnesbyrd gik ud paa, at Sehested havde været sparsom med sine Oplysninger og ikke nævnt Navnene paa de tre Sigtede.

Hofjægermester Sehested erklærede hertil, at han havde givet Oplysning om Bladet „Aktivitet", som enhver vidste blev redigeret af Jens Strøm. Heri var Brevet fra Christ-mas Møller blevet offentliggjort tillige med den Oplysning, at Jens Strøm laa inde med Majoratsforeningens Regnskaber. Sehested havde dernæst henledt Politiets Opmærk-somhed paa Redaktør Leif B. Hendil, der i 1936 havde offentliggjort en Del af de omtalte Regnskaber. Politiet kunde altsaa ved Henvendelse hos Hendil have faaet Sagen opklaret. Men Politiet havde i denne Sag, ligesom i flere tidligere Sager, und-ladet at afsløre ham. Forøvrigt udtalte Hofjægermesteren, at Grunden til, at han var forbeholden i sine Udtalelser var, at han ikke siden Terndrupsagen havde Tillid til Politiet og Anklagemyndigheden, og ikke fik det, før Personerne fra den Tid var blevet straffede.

Politiadvokat Agdal: - Kan jeg slaa fast, at De ikke har fortalt os ret meget, fordi De ikke havde Tillid til Politiet, og ikke, fordi De var under Pres fra anden Side og derfor bange?

Sehested: - Hvis jeg var bange, havde jeg ikke i sin Tid sigtet Justitsminister Steincke for Embedsmisbrug.

Endelig afhørtes Red. Leif B. Hendil, der paastod, at han havde faaet Materialet til de Artikler, han skrev imod Majoratsforeningen og L.S., dels fra Kammerherre Bern-storff-Gyldensten og fra Hofjægermester Sehested selv. Endvidere fra Samtaler med Landboere, der var Gæster i „Valencia". Dermed sluttede Retsmødet. (Cit. Fædrelan-det).

1941

1.-3.-41. Sammenslutning af „Nationalt Samvirke - Fagstatbevægelsen", „Det Natio-nale Genrejsningsparti" og „Dansk Socialistisk Parti" under Navnet „Dansk Folke-parti".¹) 1) Se Side 556.

1940

Dansk Folkerejsning og Foreningen „Danebrog"

*** Den tidligere nævnte²) Pastor Malling 2) se »Dansk Folkefællesskab«, Side 530, stiftede omkring Juli 1940 „Dansk Folkerejsning" med ham som Leder og med Kontor i Grenaa. Han agiterede gennem „Dansk Folkerejsnings Flyveblade" og det duplikerede Maanedsskrift „Under Solkorset". Samlingsmærket var et Dannebrogsflag, der skulde bæres i Frakkeopslaget. I Mallings Publikationer agiterede han paa det Tidspunkt ogsaa for en nystiftet Forening „Danebrog", der virkede paa Linie med „Dansk Folkerejsning", og hvis Medstifter var den ogsaa tidligere nævnte  Grosserer Zeeberg. Disse Bevægelser var opstaaet efter Brud med „Dansk Folke-fællesskab", som Malling havde stiftet i Maj 1936, og fra hvilket han i Nov. 1939 var traadt tilbage som Fører, medens Organisationen fortsatte med et Førerraad paa 4 Medlemmer, hvoraf Malling dog var det ene. „Dansk Folkerejsning" tilsluttede sig den 27.-7.-1940 „Det Nationale Genrejsningsparti",  Se Side 552.

Side 552

1940

Det Nationale Genrejsningsparti

27.-7.-40. Artikel om „Det Nationale Genrejsningsparti"s Program, hvori det nævnes, at Partiet den 12.-7.-1940 blev anmeldt paa Rigsdagen og der blev repræsenteret af Sv. E. Johansen, der tidligere tilhørte „Danmarks Retsforbund".

Til Det Danske Folk! En ny Tid forestaar i Danmark. Det gamle System med Ar-bejdsløshed og Forarmelse for de mange, Rigdom og Overflod for de faa, staar for Fald. De gamle Partier og den gamle Klassepolitik førte vort Land til Sammenbrudets Rand. Den voksende Uærlighed i Stats- og Kommunestyre, i Retspleje og Presse af-stumpede Folkets Moral. Landets Erhverv er mishandlede. Landbruget har paadraget sig en Gældsbyrde, der umuliggør enhver Tanke om Rentabilitet. Den frie Bonde er blevet Træl, afhængig af Kriseordninger og Tilskud, knuget af det Renteaag, Land-brugsgælden betyder for ham.

Handelen er spærret inde af et vilkaarligt Embedsvxlde, som gennem Attestudste-delser umyndiggør Handelens egne Folk, og som gennem den svigtende Evne til at skaffe Varer frem forarmer Detailhandelen og biringer den til Ruin. Funktionærerne proletariseres gennem stigende Skattebyrder og forøgede Leveomkostninger samtidig med at Arbejdsløsheden rammer denne Stand i stadig større Omfang. Arbejderne kender gennem Aartier til usikre Arbejdsforhold og ødelæggende Arbejdsløshed. Det stive og usmidige Fagforeningssystem er blevet arbejdshemmende, og Fagforenings-kontingenterne er blevet en permanent og voksende Særskat. Arbejdernes største Hindring for bedre Livsvilkaar er i Dag de saakaldte Arbejderpolitikere paa Rigsdagen og i Kommunalraadene og de mange Fagforeningsfunktionærer, der fører en flot, men uproduktiv Tilværelse paa „Kammeraternes" Bekostning.

Ungdommens Stilling er haabløs. Adgang til faglig Uddannelse er et Spil i Lotteriet. Overalt begrænses der eller lukkes der af for den. Den store Ungdomsarbejdsløshed er den haardeste Dom over det herskende System. Træet skal kendes paa dets Frugter. Overalt hersker der Utryghed. Størstedelen af den danske Befolkning frygter Dagen i Morgen. Den frygter Arbejdsløshed og Fattigdom. Forældre frygter for Børnenes Fremtid. Ungdommen nedbrydes moralsk af Lediggangen. Initiativ, Friskhed, frejdig Tro paa Fremtiden er en Fortidslevning. Utaalelige og uværdige Kaar bydes Nationens kosteligste Aktiv: Den danske Ungdom. Det maa, og det skal blive anderledes.

Paa den danske Rigsdag eksisterer i Dag kun to politiske Grupper - for og imod den nye Tid. Imod er den nydannede Folkefront af fem gamle parlamentariske Partier, for hvem Tidens Ur er gaaet i Staa. For er Repræsentanterne for Oppositionspartierne, som forsøger at hjælpe det danske Folk ind i den ny Tid, uden at det sker paa Bekostning af vor Selvstændighed og nationale Værdighed. Som fælles politisk Samarbejds-Grundlag har Oppositionspartiernes Repræsentanter tiltraadt det af For-manden for Landbrugernes Sammenslutning udsendte Opraab: Det forestaaende Arbejde maa gøres paa nationalt Grundlag med Respekt for det danske Folks Egenart. For Genrejsningsarbejdet gælder følgende Grundsynspunkter:

Side 553

1) Systemet Stauning afløses snarest gørligt af en Regering, der har Vilje og Eyne til at genrejse vort Folk politisk, økonomisk og moralsk, og som er i Stand til at bringe os i det rette Forhold til det nye Tyskland. 2) Den kristne Kirke sikres, og den kristne Tro forkyndes i Kirke og Skole. 3) Grundlaget for Landets Økonomi maa være et rentabelt Landbrug og et nøje afstemt Forhold mellem Løn og Priser. Spekulation i Folkets Arbejdsudbytte bringes til Ophør. 4) Arbejdsmulighederne for Landbrugets Produktion og Salg sikres paa Andelsforeningernes Grundlag. 5) Produktionen fremmes mest muligt gennem en tidssvarende Rente-, Valuta- og Skattepolitik. 6) Arbejdsløsheden bekæmpes efter moderne Principper om Arbejdsret og Arbejdspligt. Arbejdsviljen og Selvopholdelsesdriften styrkes. 7) Det offentlige Liv og Administrationen sikres mod Korruption og Bengnaveri. 8) Rigets Selvstændighed underbygges og bevares.

Den 12. Juli 1940 anmeldte Folketingsmand Sv. E. Johansen i Henhold til Valgloven "Det nationale Genrejsningsparti" som nyt politisk Parti og sig selv som dettes Repræ-sentant i Folketinget. Det nationale Genrejsningsparti har samtidig tiltraadt oven-nævnte Opraab og er gaaet ind i en fælles Kamp mod det bestaaende System og for et gennemgribende, altomfattende politisk Skifte i Danmark. Befolkningen knuges i Dag af stadig stigende Skatter, der udmarver den private Økonomi. Forbrugsafgifter, Omsætningsskatter og hvad dertil hører er ensbetydende med en Prisstigning paa Livsfornødenhederne, der i uhørt Grad rammer Hundredtusinder af danske Hushold-ninger. Den danske Husmoder maa spinke og spare og kan saa endda ikke faa Hus-holdningspengene til at slaa til, samtidig med at Staten og Kommunerne opretholder deres sædvanlige ødsle Administration. Embedsmsendenes Antal og Magt stiger. Vi lever i Dag under et Embedsbureaukrati, som vi skal langt tilbage for at finde Magen til, Overgreb mod Borgerne hører til Dagens Orden. Den lille Mand er retsløs.

Det nationale Genrejsningsparti vil være Borgernes Værn mod Overgreb og Uretfærdigheder. Det vil, ikke paa Papiret, men i Praksis, paa Rigsdag og i Presse være et sandt Borgernes Retsværn, der vendt mod Magthaverne og Korruptionen vil værne den enkelte mod Magtbrynde og Magtmisbrug. Det nationale Genrejsningsparti vil medvirke til en Sanering af Erhvervslivet, ikke mindst Landbruget, og det forlanger, at alle til Raadighed staaende Midler sættes ind for Afskaffelse af Arbejdsløsheden. Alle Evner og alle Kræfter maa tages i Brug, saa at Hvermands selvfølgelige Ret til Arbejde og Fortjeneste opfyldes.

Økonomiske Privilegier og Særfordele udryddes til Bunds. Det nuværende højkapi-talistiske Penge- og Rentesystem skal erstattes med et samfundstjenende Pengevæsen, hvilende paa Produktion og tjenende til at fremme Produktionen og den almene Velstand. Det nationale Genrejsningsparti opfordrer derfor alle Danske, der har indset Nødvendigheden af et dybtgaaende politisk Systemskifte i Danmark til at slutte op i vore Rækker. Øjeblikket kalder til Samling af alle gode Kræfter, som vil medvirke i et nationalt, socialt og økonomisk Genrejsningsarbejde til Gavn for komtnende Slægter.

Det Nationale Genrejsningsparti vil fjerne alle ledende Repræsentanter for det System, som har bragt Danmark paa Afgrundens Rand, og erstatte dem med ansvarsbevidste Sagkyndige med Forstavelse af og Kendskab til den nye Tids Pulsslag. Partistyret og Partipressen har udhulet Folkestyret i vort Land, saa at det kun er en tynd Skal, der dækker over en ormædt Kærne.

Side 554

Det Nationale Genrejsningspartl vil virke for en Rekonstruktion af vort politiske Liv, saaledes at et sagkyndigt og ansvarligt Styre afløser det klassepolitiske og klasse-egoistiske, der har gjort Danmark til et Fallitbo. Danske Mænd og Kvinder: Timen er kommen, da enhver af os maa kende sit Ansvar. Danmark er et rigt Land. Her er Plads og Arbejde nok til os alle, men Kapitalmagten, beskyttet af Politikerne og deres Lovgivning, tvinger i Dag Befolkningen til enten at leve i Arbejdsløshedens For-bandelse eller til at arbejde paa de Vilkaar, Kapitalmagten bestemmer. Det staar til os selv at ændre disse Forhold! Gaa med os i vor Kamp for et nyt, selvstændigt og lykkeligt Danmark, et Livsglædens Danmark, hvor Arbejdet kommer i Gang paa naturlige Betingelser, og hvor Ungdommen igen kan se Fremtiden i Møde med For-trøstning. Vore Krav er: Arbejde, Brød, Fred! Det Nationale Genrejsningsparti. (Cit. Nationen¹). 1) Dette Blads første Nummer udkom 27.-7.-1940 med Axel Høyer som Redaktør, udgivet af »Det Nationale Genrejsningsparti«. 

27.-7.-40. Meddelelse om Tilslutning til „Det Nationale Genrejsningsparti" fra „Dansk Folkerejsning"²). 2) »Dansk Folkerejsning«, se Side 551.

Gennem Ritzau's Bureau er udsendt følgende: „Dansk Folkerejsning"s Ledelse og Medlemmer, forsamlede til Møde i Vejle den 21. Juli, hilser med Glæde Anmeldelsen af „Det Nationale Genrejsningsparti" paa Rigsdagen og beslutter eenstemmigt at tilslutte sig dette nye Parti. Samtidig erklærer vi os enige i de af Knud Bach den 5. Juli formulerede 8 Punkter og haaber, at det paa dette Grundlag hurtigt maa lykkes at redde det danske Folk fra de Ulykker, som et daarligt Styresæt har ført over os. Vi fra vor Side vil af alle Kræfter yde vor Medvirkning til Genrejsningsarbejdet. Brøns, den 23. Juli 1940. Anders Malling. (Cit. Nationen).

1941

1.-3.-41. Sammenslutning af „Det Nationale Genrejsningsparti", „Dansk Socialistisk Parti" og „Nationalt Samvirke-Fagstatbevægelsen" under Navnet „Dansk Folkeparti".³) 3) Se Side 556.

*** Retsforbundets Køgekreds tog i Begyndelsen af September 1940 Afstand fra Folketingsmand SV. E. Johansen og opfordrede ham til at nedlægge sit Mandat paa Rigsdagen, men det gjorde han ikke. Pastor Mallings duplikerede Maanedsskrift „Un-der Solkorset" gik samtidig ind. Organet for „Det Nationale Genrejsningsparti", „Na-tionen", havde 3 Redaktørskifter i Løbet af et halvt Aar, men det blev forsikret Læserne i Nummeret af 11.-10.-1940, da der blev skiftet Redaktør og Trykkested til Trinitatis-trykkeriet, at „hertil ligger ingen Antydning af Systemskifte", og endvidere blev Læser-ne forsikret om, at „Det er lykkedes os at sikre Bladets Udgivelse for en længere Perio-de frem i Tiden, men vi søger samtidig efter Evne at nedbringe Bladets Omkostninger. Redaktørskiftet er udelukkende foranlediget af Ønsket om en bedre Arbejdsdeling".

Side 555

1932

National Socialistisk Parti

*** N.S.P. blev stiftet den 2.-11.-1932 og havde Adresser: Gothersgade 54 og Vester-gade 6, København. Medlemmerne fordeltes i Grupper efter Alder, Virkelyst og Bopæl. Gruppe III var S.A. Under Wilfred Petersens Førerskab har Partiet udgivet forskellige Blade, Maanedsbladet „Under Hagekorset", Ugebladet „Ugens Ekko med Hagekorset" og „Stormen". „N.S.P." udkom første Gang September 1934 som Ugeblad for „National Socialistisk Parti" og „Nordisk Ungdom".

Dansk Socialistisk Parti

*** D.S.P. med samme Wilfred Petersen som Leder havde den bekendte Adresse Gothersgade 12, København. Underafdelinger: „Nordisk Aktion - Nordiske Legioner" og „Nordisk Ungdom".

1940.

Okt.-40. Forord til Pjece af „Niels Olsen": "Rene Folk med Rene Hænder", Blade af Frits Clausens Blaa Bog.¹) 1) Pjecen udkom paa »Dansk Socialistisk Forlag«.

Udgiverne af denne Pjece har anset det som deres Pligt at give en større Del af den danske Offentlighed et paalideligt Billede af Frits Clausen, hans Parti og hans ledende Mænd. Det har været vor Hensigt at skabe en Modvægt til det demagogiske og løgn-agtige Propagandaarbejde, Partiet selv udfolder, og hvis Formaal er at fremstille Clau-sen og hans Folk som Fremtidens Mænd, Danmarks Redning i den nuværende Krise. I Modsætning til, hvad der gælder for de Clausenske Reklametryksager, er vi i den hel-dige Situation at kunne dokumentere hver Linie i denne Pjece.

*** Samarbejdet mellem „Dansk Socialistisk Parti" og Borg og hans Organisation, „Dansk Nationalsocialistisk Parti", der havde Partikontor: Store Glasvej 55, Odense, hvilket blev publiceret den 1. April 1939, er tidligere nævnt. 

6.-11.-40. Meddelelse om Forbud mod Udgivelse af Dagbladet „Stormen" (Wilfred Petersen).²) 2) Se Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse af 24.-10.-1940. Forbudet blev ophævet ved Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse af 14.-7.-1943. se Afsnit A.

Justitsministeriet meddeler Tirsdag:

Under 10. Oktober 1940 er der ved Justitsministeriets Foranstaltning af Københavns Politi nedlagt Forbud mod, at Dagbladet „Stormen", der hidtil er udkommet i Køben-havn, fremtidig udgives, hvad enten dette sker i Bladets hidtidige Skikkelse eller i camoufleret Form. Forbudet skyldes, at Bladet gentagne Gange har overtraadt Be-stemmelsen i Lov Nr. 388 af 22. Juli 1940 § l, der fastsætter Straf for den, der ved trykt Skrift eller paa anden Maade offentligt giver Meddelelser, der er egnede til at skade Landets Interesser i Forhold til Udlandet. (Cit. Fædrelandet).

*** Paa samme Tid udgav Partiet Maanedsbladet „Nordiske Stemmer".

*** Wilfred Petersen udgav paa „Dansk Socialistisk Forlag", Gothersgade 12, Køben-havn, en Række Pjecer: „Systemet", „Blod", „Nordens Kamp", „Principper", „Derfor vil vi", „Danmark kalder", „Maal og Midler", „Revolution". og Nytaarshæftet „Raketten". 

Dec.-40. Tryksag med Programpunkter for „Dansk Socialistisk Parti".

1) At styrke Nordens Selvstændighed ved den snævrest mulige Sammenslutning mellem Nordens Lande.  2) At udnytte Nordens økonomiske og kulturelle Muligheder til Bunds.

Side 556

3) At skabe størst mulig Selvstændighed hos flest muligt.  4) At bryde det kapitalis-tiske Systems Materie og Aand.  5) At opdrage Ungdommen i offervillig, ansvarsbe-vidst Frihed.  Vor Bevægelses Vej:   1) Ved de nødvendige Midler at erobre Magten.   2) Ved per-sonligt Mod og fanatisk Offervilje at give Folket en ny Værdimaaler, nye Ek-sempler og derved Føring og Vilje til at rejse sig af det aandelige, politiske og økono-miske Kaos.

1941

1.-3.-41. Sammenslutning af „Dansk Socialistisk Parti", „Det Nationale Genrejs-ningsparti" og „Nationalt Samvirke-Fagstatbevægelsen" under Navnet: „Dansk Folke-parti".

Dansk Folkeparti

1.-3.-1941. Sammenslutning af „Dansk Socialistisk Parti", „Det Nationale Genrejs-ningsparti" og „Nationalt Samvirke-Fagstatsbevægelsen", til et Parti under Navnet: „Dansk Folkeparti".

Paa et i Dag afholdt Møde af Lederne for „Dansk Socialistisk Parti", „Det Nationale Genrejsningsparti" og „Nationalt Samvirke-Fagstatsbevægelsen" er det besluttet at sammenslutte de nævnte Bevægelser i et Parti under Navnet „Dansk Folkeparti" med Folketingsmændene Th. M. Andersen, Sv. E. Johansen og Generaldirektør Victor Pürschel som politisk Ledelse, med Wilfred Petersen som Organisationsleder. (Cit. R.B.).

*** Anmeldelse paa Rigsdagen fandt Sted i Folketingets Møde den 5. Marts 1941, og Sv. E. Johansen blev Gruppens Formand. 

1.-4.-41. Partiførermeddelelse fra D.N.S.A.P. om Eksklusion af Folketingsmand Th. M. Andersen, der var indvalgt i Folketinget for D.N.S.A.P., Aalborg-Kredsen.

Under 1. Marts er SA 14499, Folketingsmand Th. M. Andersen, ekskluderet af D.N.S. A.P. (Cit. D.N.S.A.P. Leder Meddelelser, Nr. 1, 1. Aarg.).

*** "Dansk Folkeparti"s Hovedkontor, Vestergade 17, København. Partiorgan „Natio-nen", Hans Steffensen Redaktør. Victor Pürschel indvalgt i Folketinget 1920-1938 af „Det konservative Folkeparti": dannede „Nationalt Samvirke", som han anmeldte paa Rigsdagen og repræsenterede 1938-1939. 

April.-41. Tryksag med Programpunkter for „Dansk Folkeparti".

Formaalsparagraf: Dansk Folkeparti bygger paa den Grundtanke, at den enkelte Danskers uselviske Kærlighed til Danmark og det danske Folk er det eneste bære-kraftige Grundlag for vort Fædrelands fremtidige Liv. Det Fond af Dygtighed, Indsigt og Erfaring, som det danske Folk besidder, skal gennem en fagstatlig Ordning gøres frugtbringende ved Udformningen af Statens Love. Erhvervenes Organisationer skal befries for Politik, Klassekamp og Klasseskel og forenes i Samarbejde til Gavn for den nationale og folkelige Helhed. Herpaa skal Folkets Deltagelse i Landets Styre bygges op. Dansk Folkeparti's Maal er et frit, for Partistrid og Klassekamp frigjort, selvstyrende dansk Folk. Den indrepolitiske Kamp for Gennemførelsen af Partiets Program skal føres paa Lovens Grund af danske Mænd uden fremmed Støtte.

Side 557

Statsmagten: For Danmarks Fremtid som. selvstændigt Rige er Tillid og Kærlighed mellem Konge og Folk en Bærepille. Vi vil derfor, at Konge- og Statsmagt bevares og styrkes. Kirke og Skole: Vi vil, at den danske Ungdom opdrages i Ærbødighed og Kærlighed til vort Folk, dets Historie og Kultur, og vi vil støtte Opdragelsen af et kristent dansk Folk.

Forsvaret: Den almindelige Værnepligt gennemføres, og Forsvaret udvikles til nordisk Jævnmaal. Ejendomsretten: Det fri personlige Initiativ er Betingelsen for dansk Erhvervslivs Trivsel. Men Retten til at raade over produktionsmæssige Værdier har An-svarsfølelsen overfor Samfundet som sit uomgængelige Modkrav. Økonomiske Privi-legier ophæves. Hvor Eneretsbevillinger er nødvendige, fører Staten en effektiv Kontrol med, at Misbrug til Skade for Forbrugerne ikke finder Sted. Beskæftigelses-spørgsmaalet: Vi vil gennem en fagstatlig Ordning af Samfundet tilsikre alle Borgere Arbejde og bekæmpe Udbytningen af det arbejdende Folk. Arbejdsudbyttet skal være betinget af Arbejdsindsats og Ejendomsretten til Arbejdsudbyttet være ukrænkelig. Samfundsforsorg: Borgerne sikres mod Følgerne af Invaliditet, Sygdom og Alderdom gennem en omfattende Folkeforsikring. Vi vil. støtte børnerige Familier og give dem gode Vækstbetingelser og Levevilkaar. Fri Erhverv: De fri Erhverv skal værnes i Forstaaelse af deres samfundsmæssige Værdi. Alle Erhverv skal bringes til at tjene Helhedens Vel i enigt Samarbejde, idet Helhedens Vel altid gaar forud for den enkeltes Vel. Landbruget: En gennemgribende Sanering af det danske Landbrug er nødvendig. Handelen: Under Hensyntagen til vore Forpligtelser over for en europæisk Nyordning tilstræber vi en Fjernelse af overflødige Skranker for Vareomsætningen til Gavn for Forbrugerne gennem Prisbillighed og Kvalitetsforbedring. Offentlig Økonomi: Forbrugsafgifter paa Livsfornødenheder ophæves. Udenrigspolitik: I Fremtidens Europa skal Danmark kulturelt og arbejdsmæssigt hævde sin Plads i Forening med sine nordiske Brødrefolk og i Samarbejde med Europas andre Stater arbejde paa at op-bygge et nyt og bedre Europa.

1942

17.-11.-42. Fælles Arbejdsgrundlag for „Dansk Folkeparti", „Arbejdsfællesskabet", „Arbejder- og Bondepartiet" og „Dansk Samlings- og Korporationsparti".¹) 1) Se Side 563.

1943

Febr.-43. Annonce fra „Dansk Folkeparti", som viser, at Wilfred Petersen paa den Tid helt prægede Partiet.

Bliv Medlem af Dansk Folkeparti - den politiske Rejsning mod Systemet. Faggrup-perne - Fremtidens økonomiske og faglige Sammenslutning. Nordisk Aktion - Værnet om nordisk Kraft til Samling af Nordens Folk. Organ: Maanedsbladet „Nationen". Nordiske Legioner - Bevægelsens Kamporganisation. Organ: „Sorte Faner". Indmel-delser modtages paa Propagandacentralen, Nørrevold 112, København K., Tlf. C. 10990 eller hos Organisationernes Tillidsmænd. (Cit. Nationen, Redaktion og Ekspedition: Nørrevold 112, København. Udgiver: Wilfred Petersen).

Side 558

Nationalt Folkeparti

*** Af det den 1. Marts 1941 stiftede „Dansk Folkeparti" udtraadte Pürschel hurtigt, derpå fulgte Folketingsmand Sv. E. Johansen efter. Wilfred Petersen holdt Skansen; den fjerde mere betydende Person vilde ikke  være med. I Folketingets Møde den 8.-3.-1943 oplæste Formanden en Skrivelse, han havde modtaget fra Folketingsmand Th. M. Andersen, hvori denne anmeldte et nyt Parti „Nationalt Folkeparti", med sig selv som dets Repræsentant paa Rigsdagen.

1941.

Fagstat-Klubben

*** Tidligere nævnte Ugeblad „Aktivitet" var ogsaa Meddelelsesorgan for „Dansk Folkeparti" og stadig med Jens Strøm som Redaktør; til at begynde med anbefalede han kraftigt Partiet, og hans Blad vilde specielt tage sig af de fagstatlige Opgaver. Den 21. Maj 1941 opsagde „Aktivitet" sin Forbindelse med „Dansk Folkeparti", fordi „Partiet meget hurtigt viste sig uværdig til den velvillige Støtte, Bladet ydede det". 

21.-5.-41. Artikel angaaende Dannelse af „Fagstat-Klubben".

Den 24.-4.-1941 bevægede vi os fra Mulighedernes til Realiteternes Verden og „Fagstat-Klubben" fødtes, hilst af 66 Faddere. Med Starten af „Fagstat-Klubben" var det Meningen at skabe et Forum, hvor enhver skulde have Lejlighed til at stifte Be-kendtskab med vore konstruktive Tanker uden samtidig at føle sin politiske Tilknytning til et eller andet politisk Parti mistænkeliggjort eller nedrakket. (Ugebladet Aktivitet).

*** I Forretningsudvalget blev Jens Strøm Formand; tidligere nævnte Carl V. Jensen blev Propagandaleder; i Repræsentantskabet kom til at sidde tidligere nævnte J. Valery. „Fagstat-Klubben"s Adresse: Klosterstræde 23, København. Bomærket en Ham-mer, hvis Skaft er afbrudt af 3 Bølgelinier. „Aktivitet" var ikke upolitisk i lang Tid, det gik ind i Slutningen af 1941.

1942

Det Danske Arbejder- og Bondeparti

*** Den under „Danmark for Folket" og „Den Nationale Blok" nævnte Kofoed-Jensen og Økonomilederen for „Dansk Enhedsparti", Direktør Henrik Nielsen, var med blandt Stifterne af „Det danske Arbejder- og Bondeparti", der i sin første Propagandapjece kaldte sig: „Det danske Bonde- og Arbejderparti". 

Feb.-42. Uddrag af Bevægelsens trykte Pjece: „Til Eftertanke".

Det danske Bonde- og Arbejderparti vil i den kommende Tid med korte Mellemrum udgive smaa Propagandapjecer i Serien: Hvem bestemmer Danmarks Skæbne?

Side 559

Meningen med disse Pjecer, der ikke er et Udslag af hysterisk Had, er udelukkende et Ønske om at yde Oplysning til søgende Danskere, for hvem det er gaaet op, at der er noget raaddent i Danmark. Tonen vil derfor være jævn behersket, saaledes at vi stadig holder os i Overkanten af Grænsen for det lovlige. Vi kalder Partiet Det danske Bonde- og Arbejderparti. Meningen hermed er ikke at skabe et nyt Klasseparti eller at lefle for den Del af Folket, som Karl Marx benævnte Proletarer, men tværtimod at gøre klart for alle Landsmænd, som ved deres daglige Arbejde - det være sig Haandens eller Aandens - forsørger sig selv og Familie samt deltager i Afholdelsen af det danske Riges Administrationsudgifter, at de derved gør sig fortjent til Hæderstitlen: Stats-arbejder. At det danske Bonde- og Arbejderparti erkender, at der eksisterer et Jøde-spørgsmaal i Danmark og gaar aktivt ind for Bekæmpelsen af Jødeindflydelsen, er ikke ensbetydende med, at vi tillader Forfølgelser af nogen Art. Vort Maal er derfor sam-men med andre Stater at medvirke til, at Jøderne bliver anvist et Landomraade, som de kan dyrke op, og hvor de kan leve i Fred.  

Feb.-42. Uddrag af Bevægelsens trykte Pjece: „Det nye Danmark".

Det demokratiske Styre har haanet Danskernes nordiske Pligt, ladet Finland kæmpe sig til Døde for Nordens Grænse. Det svigtede Ikke-Angrebspagten med Tyskland. D'Herrer gjorde alt det, der kunde gøres, for at føre Folk og Rige ud i den uværdige Tilstand, som vi lider under paa andet, snart tredje Aar. Hellere aaben Kamp med Vaa-ben i Haand end denne fordulgte Smisken og Kælenhed, som forvirrer Folkets politiske Begreber! 

Marts.-42. Uddrag af Bevægelsens trykte Pjece: „Demokratisk Bedrageri".

Den enkelte Arbejder, som kun ønsker at leve som Menneske og fri Borger, beskæftiger man sig mindre med. Ham regner man med at have i sin hule Haand - altsaa et nyt Bedrageri. 6000 færre Lærlinge paa 4 Aar. Nej, det ligger i de politiske Fagforeningers Natur at hindre Tilgang til Fagene. Tvinges Danmarks Arbejderungdom fortsat ad denne Degenerationens og Selvudslettelsens Vej, saa Fagarbejderen, der altid var efterspurgt og anset ude i Verden, og som er danske Arbejderes stolte Kerne, forsimples og ødelægges, saa skal dette nok blive Aarsag til, at Danmark bliver en andenklasses Nation.

Tampen brænder - Inflationen truer! Den arbejdende Befolknings Indtægter uddeles til - den ikke arbejdende! Det er ganske utroligt, som dette Folk dog vedvarende finder sig i at blive snydt og bedraget - og blot fordi det trækker rundt med nogle Levebrødspolitikere, der intet Begreb har om at ordne dets Arbejds- og Levevilkaar. Et Par Ører til Udligning af Prisstigningerne! Et enestaaende demokratisk Bedrageri. Det er ikke for meget sagt, at Nationens højeste Autoritet, Statsstyret, efterhaan-den er lavet om til en ren Destruktionsanstalt for alskens Stræben, Løgn og Bedrag, og Demokraternes Maal - at omdanne Nationen i samme Aand - er ogsaa godt paa Vej til at lykkes; se blot paa det foreløbige Resultat: et raaddent Samfund, med en magtesløs Aftægtsregering, et vildført Folk, afrustet i Bund og Grund, forsumpet i Arbejdsløshed og politisk Uvirksomhed, paa Vej mod Armodens forfærdende Tilstande og Inflationens Ondskab.

Indmeld Dig i Det Nye Danmark. Det Danske Arbejder- og Bondeparti for national og social Opbygning, idet Det Nye Danmarks Sejr betyder Pligt, Arbejde og Ret. Alle Henvendelser sker til: Det Danske Arbejder- og Bondeparti for national og social Op-bygning.

Side 560

9.-4.-42. Referat angaaende Stiftelsen af „Det danske Arbejder- og Bondeparti" og om Afholdelse af 6 Møder.

6 Møder Siden Partiets Start. Stærk Medlemstilgang og lyse Fremtidsudsigter. Den 13. Januar 1942 samledes et halvthundrede Mænd og Kvinder efter Indbydelse fra en Kreds af danske Mænd i „Nørre Central Kafé" for at høre nærmere om Det Danske Arbejder- og Bondeparti's Arbejdsplan. Talere var Henrik Nielsen, K.E.S. Koefoed og J. V. Adelsbech, som behandlede forskellige af de Problemer, der trykker os alle. Navnlig fik Henrik Nielsen Tilslutning, da han erklærede, at det første Skridt til at faa et nyt og bedre Danmark maatte være at hjælpe de daarligst stillede i Samfundet, og at Partiet vilde gøre en praktisk Indsats.

Den 4. Februar afholdtes et indbudt Møde paa „Gimle" med K.E.S. Koefoed, Emne: „Dansk Nyordning - socialt, forsvarsmæssigt og racemæssigt", og Henrik Nielsen, Emne: „Demokratisk Bedrageri", som Talere. Tilhørerne modtog her med Tilfredshed Meddelelse om, at der som Regel ikke vilde blive pyntet med Flag og ejheller blive sunget ved de offentlige og indbudte Møder, da dette var blevet stærkt overdrevet i de sidste Par Aar.

Den 17. Februar var der et godt besøgt, indbudt Møde i „Grundtvigs Hus", hvor Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen som Gæst talte over Emnet: „Hvordan er Danmarks Stilling i Dag?", og høstede stærkt Bifald, og Henrik Nielsen om: „Kan Klassedemokratiets Organisationstyranni sprænges?". En livlig Diskussion fulgte efter Talerne.

Den 2. Marts fremviste Kaptajn K.E.S. Koefoed Lysbilleder for en indbudt Kreds paa „Gimle" og fortalte om sine Oplevelser som Kontrolofficer ved den spansk-franske Grænse under Borgerkrigen. Kaptajnens djærve Foredrag vandt udelt Anerkendelse.

Det første offentlige Møde fandt Sted den 17. Marts i „Kødbyens Kro", hvor Redaktør A. Aagaard talte om „De sociale Tilstande i Danmark" og Henrik Nielsen om „Folkets Fjender". Mødet var glimrende besøgt af Mænd og Kvinder fra Kvarteret; de paahørte Talerne med Opmærksomhed og lønnede dem med stærkt Bifald.

Den 27. Marts afholdtes et indbudt Møde i „Empire Salen", hvor Kaptajn E. Lærum som Gæst holdt et interessant Foredrag om „Nordisk Samarbejde eller nordisk Fællesskab". Tilhørerne fik her Danmarkshistorien fra Dronning Margrethes Tid til Nutiden opfrisket. Alle Møderne har været præget af stærk Interesse. Der har hersket en udmærket Stemning, og der har hver Gang været Indtegning af nye Medlemmer; navnlig har det offentlige Møde i Kødbyen resulteret i en stærk Tilgang. Fremtiden tegner sig saaledes lys for Det Danske Arbejder- og Bondeparti, og det er fortjent; for Partiet lader det ikke blive ved Ord alene, men paatager sig ogsaa Løsningen af prak-tiske Opgaver. A, Th. Johnsen. (Cit. A. B. Arbejder- og Bonde-Bladet, Nr. 1, 1. Aarg.).

9.-4.-42. Artikel angaaende Starten af Partiorganet.

Det Nye Arbejdende Danmark. Arbejder- og Bonde-Bladet bør blive hele det danske Folks Blad. Det arbejder ikke for afgrænsede Klassepartiers Særinteresser og tager derfor ikke Standpunkt for eller imod disses indbyrdes Stridigheder, men bekæmper tværtimod alle Særmeninger om f. Eks. Lønstridigheder og Reguleringsforanstaltninger - i det hele taget alt Splittelsesarbejdet, som kun er til Skade for det danske Folk. Arbejder- og Bondebladet er den offentlige Formidler for Det Danske Arbejder- og Bondepartis sociale og nationale Opbygningsarbejde. Dets Formaal er

Side 561

at arbejde for den danske Enhedstanke - for Skabelsen af det, som Klassepartierne aldrig har haft til Hensigt og heller aldrig vilde have magtet paa Grund af deres Programmer, nemlig at samle alle Landsmænd sammen til et stort, enigt, arbejdsomt Folk. Vi vil ikke byde Arbejderne og Arbejdsgiverne at slutte sig sammen i hver sit politiske Parti for at bekæmpe hinanden i alle Dagliglivets forskellige Forhold. Nej, vi vil ad Overbevisningens stærke Vej føre høj og lav, lærd og ulærd, frem til det naturlige, folkelige Samarbejde, som er det eneste virkelige Middel, en Nation ejer, til Værn om sin Selvstændighed.

Den demokratiske Fattigdomspolitik har holdt enhver Tanke om en stolt, enig og fri Nation nede. Gang paa Gang har Levebrødspolitikerne i Farens Stund vist deres Udu-elighed, og altid og under alle Forhold har de vurderet ethvert Problem, udfra deres Vælgeres Krav og Indflydelse. Det er vort Maal at rykke hele dette Onde af Parti-uvæsen op med Rode for derefter at rense og rejse vort ældgamle, nordiske Folk til daadrig Handling. Vi taler til alle Folkefæller, som ønsker de bestaaende øde-læggende Samfundstilstande ændret ad Lovlighedens Vej. Med dem vil vi rejse en Folkebevægelse, en Folkemagt, som ledet af Landets dygtigste og mest sagkyndige Mænd skal blive Grundlaget for en dansk Fornyelse i aandelig som, i arbejdsmæssig og i social som i national Henseende. Slut op om den for Nationen saa livsnødvendige Enighed! Det vil betyde Arbejde til alle, Slægtens Fornyelse og Ungdommens Forædling. Vær med til at bygge et enigt og stærkt, arbejdende Danmark op - til Kamp imod alle indre og ydre Farer, som, truer vor Eksistens! Støb os i denne Kamp paa Liv og Død for Folkets Selvstændighed, for Det Nye Arbejdende Danmark! H. N. (Cit. A. B. Arbejder- og Bonde-Bladet, Nr. 1, 1. Aarg.). 

9.-4.-42. Annonce med „Det Danske Arbejder- og Bondeparti"s Adresser og Afde-linger.

Det Danske Arbejder- og Bondeparti for national og social Opbygning. Hovedkontor: Dantes Plads 33, København V. Tlf. Palæ 2719. Postgirokonto 3133. Kontortid 12—14, samt Mandag 18—20. Frederiksberg Afdeling: Grundtvigsvej 6 B, St. tv. Tlf. Central 13,375. Nørre Afdeling, Det social-juridiske Udvalg, De Arbejdsløses Beskyttelsesudvalg, Social Oplysnings Sekretariat, Udlandsafdelingen for danske Arbejdere: Griffenfeldts-gade 52, l, København N. Redaktør A. Aagaard træffes hver Dag i Kontortiden. Tlf. Nora 4119. Kontortid Kl. 10—15. (Cit. A. B. Arbejder- og Bonde-Bladet, Nr. 1, 1. Aarg.). 

April.-42. Trykt Program for „Det Danske Arbejder- og Bondeparti".

Det Danske Arbejder- og Bondeparti for national og social Opbygning. Program: Det danske Riges Frihed, Selvstændighed og Ligeberettigelse med andre Nationer, og dets fulde Indsats i Kampen for en evropæisk Nyordning og Udryddelse af Bolsjevismen. Det danske Folks Samling i et nationalt og socialt Enhedsarbejde, ført af ansvarsbevidste, danske Mænd, Oprettelsen af en stærk Forsvarsmagt til Værn af Riget og Varetagelse af dets Interesser,

Side 562

at Pligter og Rettigheder skal være ens for alle Statsborgere. Ungdommens Opdra-gelse i en almindelig Arbejdstjeneste, at enhver Statsborger skal være af nordisk Op-rindelse, Folkets sundheds- og racemæssige Beskyttelse. Ungdommens Idrætsdyrkelse skal sikres ved Lov, at ethvert dansk Barn skal sikres den bedste Opdragelse og Karakterdannelse i nordisk Aand ved en gennemgribende Omordning af vor Skole-lovgivning. Særligt egnede Børns Uddannelse skal sikres af Staten, at Statsborgernes sunde Erhvervs- og Levevilkaar skal sikres af Staten. Børnerige Familjers økonomiske Vilkaar skal være et Statsanliggende, da Familjen er Grundlaget for Rigets Fremtid, at Arbejde skal være alle Statsborgeres Pligt og Ret, at Renten skal nedbringes til det mindst mulige. Omsætningsmidlernes Fundament skal være Arbejdet og de faste Værdier. Valutaspekulationer skal forbydes. Administrationen af Varefordeling, Import og Eksport skal forenkles. En gennemgribende Varerationering, som forhindrer uret-færdig Fordeling, skal gennemføres, at Monopoler, Truster og Kædeforretninger skal afskaffes eller overtages af Staten. Brugsforeninger, Kooperationer og private Erhverv skal arbejde under ensartede Vilkaar. Erhvervslivet skal i videst mulig Omfang udøves ved privat Initiativ, at enhver Statsborgers Ejendomsret skal sikres. Den, som ikke er Statsborger, skal ikke kunne besidde fast Ejendom i Riget, Gennemførelsen af en Jordfordelingslov udfra nationale og sociale Grundsætninger. Forbud mod Landbrugs- og Jordspekulationer. Sikring af Landbrugets Afsætningsmuligheder, at Socialkon-torer, Arbejdsløshedskasser og enhver Form for Understøttelses-, Velgørenheds- og Bømeværnsinstitutioner skal indordnes under den almindelige Folkeforsikring, som skal sørge for, at ingen Statsborger lider Nød i Tilfælde af Sygdom, Svaghed eller Alderdom. Det nuværende, udanske Retssystem skal erstattes af gammelnordisk Rets-ordning. Arvebestemmelser skal fastlægges. Den privatkapitalistiske Presses una-tionale, opløsende Indflydelse paa Folkets Sindelag skal udryddes; i Stedet skal oprettes en ren, dansk Folke-Presse. Blade og Skrifter, Kunst og Litteratur, som er til Skade for det fælles Vel, skal forbydes. Retten til religiøse Bekendelser skal sikres, naar de ikke støder an imod den nordiske Races Sædeligheds- og Moralfølelse eller er til Skade for Rigets Vel. Arbejdsgiver- og Fagforeningernes fortsatte Bestaaen som fag-lige, upolitiske Erhvervskorporationer, der skal varetage alle Fag- og Lønspørgsmaal, Oprettelse af et Erhvervsting, bestaaende af Erhvervskorporationernes Repræsentan-ter, som med Raad og Oplysning skal være den sagkyndige Vejledning for Statsstyret, at Rigets bedste sagkyndige og uangribelige Mænd overtager Statsstyret. Den, som varetager et Hverv i Rigets Tjeneste, er ansvarlig overfor sin Foresatte, at alle Rigets betydende Spørgsmaal skal afgøres ved almindelig Folkeafstemning.

*** De førnævnte Aagaard og Koefoed-Jensen m. fl. blev ekskluderet af Partiet den 29. Maj 1942. Hovedkontoret var da flyttet til Købmagergade 65, København. 

4.-9.-42. Beslutning om Opløsning af „Det Danske Arbejder- og Bondeparti" og Opfordring til Medlemmerne om at slutte op om „Den Nationale Aktion".

Det Danske Arbejder- og Bondeparti udsendte følgende Meddelelse: I Henhold til Partiraadets Beslutning af 4.-9.-1942 og efterfølgende Forhandlinger er Det Danske Arbejder- og Bondeparti opløst. Samtidig henstiller vi til alle vore Medlemmer og lige-sindede at slutte op om Den Nationale Aktion. (Cit. R.B.).

Side 563

17.-11.-42. Fælles Arbejdsgrundlag for „Arbejdsfællesskabet", „Dansk Folkeparti", „Arbejder- og Bondepartiet" og „Dansk Samlings- og Korporationsparti", vedtaget paa Møde, arrangeret af de nævnte Organisationer i Forening.

Vi vil bevare Kongeriget Danmark. Derfor vil vi samle det danske Folk bag en natio-nal dansk Enhedsregerings Bestræbelser for Danmarks Medvirken til et europæisk Samarbejde, der bygger paa Respekten for de nationale Enheder. Enhedsregeringens Opgaver:

1) Arbejde aktivt for en retfærdig Nyordning af Europa, 2) Indføre en konstruktiv Samfundspolitik og oprette Korporationsstaten Danmark til Afløsning af den klasse-politisk betonede Styreform, 3) Korporationsstaten betyder Arbejdstryghed, idet den skaber Pligt og Ret for enhver arbejdsdygtig Dansk og beskytter Arbejderen og Arbej-det fremfor alt; al usund Spekulation afskaffes; Arbejderen faar Medejer- og Udbytteret. Kapitalen gøres til Tjener, ikke i Form af Statskapitalisme, men i den arbejdende Befolknings egen Haand, 4) Hævde Samfundets Pligt til dansk Opdragelse og Under-visning af Ungdommen, 5) Bekæmpe alle samfundsopløsende Kræfter, 6) Udbygge Danmarks effektive Forsvar og 7) Kun tillade Personer af nordisk Æt at have Indflydelse i Samfundet.

*** Meddelelse herom udsendtes, underskrevet for de fire Grupper af Axel Høyer, Wilfred Petersen, Henrik Nielsen og Erik Zimsen.

1942

Stelsig-Bevægelsen
og
Teknisk Opbygningstjeneste

Juni.-42. Meddelelse om Udnævnelse af Frants Stelsig til Afdelingsleder for D.N.S. A.P. Lynge Afdeling. Udnævnelser: Middel Syssel. PM 47559 Frants Stelsig. Afdelings-leder i Lynge Afdeling. (Cit. D.N.S.A.P. Leder-Meddelelser, Nr. 3, 2. Aarg.).

1944

-44. Udateret Tryksag, udsendt af T.O.T., om Bevægelsens Program.¹) 1) Trykt paa Bevægelsens Brevpapir, med Bomærke: Rundt Vikingeskjold med Sølvrand, hvori gyldne runde Fremhævninger, i rødlig Inderkreds et Svastikategn i Guld, Under Bomærket Ordet: Føreren med 2 blaa Bølgelinier under.

Det er Uret mod os, at vi arbejdsmæssigt er afhængige af Pengeinteresser, at vi risikerer Arbejdsløshed, at vi deles i Klasser til Skade for social Retfærdighed, at frem-mede Folkeracer kan faa dansk Statsborgerret, at Kapitalen udbytter Erhvervslivet, at Kirken snylter paa Staten under sine Levebrødspræster, at Jorden er i Privateje i Stedet for i Fælleseje, at den bedst egnede ikke kan opnaa Statens højeste Stilling, at Kulturlivets Goder forbeholdes de faa og mest velhavende, at Grundloven tillader alle disse Fejl i vort Samfundsstyre. - Vær med til at fjerne denne Uret. Gaa ind som Med-kæmper for de nationalsocialistiske Programpunkter, som Stelsig har paataget sig Fø-rerskabet for.  

21.-10.-44. Tryksag med Referat fra Møde i Klampenborg angaaende Forberedelser til Dannelse af Stelsig-Bevægelsen, underskrevet af Christian (Stelsig).

Ved et orienterende Møde, der blev afholdt i Klampenborg den 21. Oktober 1944, og hvor Repræsentanter fra forskellige national-socialistiske Fraktioner var til Stede, blev man enige om, at Tiden var inde for en Samling af disse under een Fører! Bestem-melsen om at indkalde til et nyt Møde, hvor alle Lederne fra de forskellige national-socialistiske Fraktioner skulde indbydes, blev taget. Mødet afholdes den 18. November 1944 Kl. 8 i Andreas Ordenen's Lokaler, Frederiksberg Allé 11. Kun nærværende Skri-velse giver Adgang til Mødet og maa forevises ved Indgangen. Flere Adgangsbeviser kan faas ved Opringning til Eva 6892 mellem Kl. 18—20. Paa Mødedeltagernes Vegne: Christian.

Side 564

Dec.-44. Bevægelsens Program.¹) 1) Fra stort opsat flersidet Tryksag med følgende For-sideIllustration: Fra Universets blaa Baggrund ses Jordkloden, belyst af Nordlyset, der skal symbolisere den gode Aand; i Midten Svastikategnet i Guld, der skulde symbolisere Solkraften (kendt fra Teosofisk Samfund). Ingen Angivelse af Bevægelsens Navn eller andet.

Punkt 1. Arbejdsret (Arbejdstjeneste). En Arbejders Pligt og Ret er at deltage aande-ligt og legemligt i Produktionen for Landets Vel. Denne hans Virksomhed maa ikke modarbejde Almenhedens Vel, men finde Sted indenfor det heles Ramme til Nytte for alle. Derfor vil vi en Ophævelse af Indtægter, der erhverves uden Arbejde. a) Ophævelse af Renteherredømmet. b) Ophævelse af alle til Dato dannede Truster. c) Andel i større Virksomheders Udbytte. d) Arbejdstjeneste for enhver ung Mand efter det fyldte 18. Aar. Da en Stat dannes paa Folkets Vilje, og Grundtanken i det danske Folk er et fredeligt Ideal, maa Statens Basis hvile paa dette Princip. Af denne Grund vil Arbejdstjeneste være at indføre i Lighed med Session. Indrulleringen, der efter denne Arbejdstjenestes Indførelse, vil blive et frivilligt Valg, om den paagældende Borger ønsker at indtræde i Militæret eller i civil Arbejdstjeneste. Arbejdstjenesten vil vare 9 Maaneder. Militærtjenesten vil vare 6 Maaneder. (Om ikke fortsat Uddannelse ønskes). Arbejdstjenesten vil fortrinsvis være til Udførelse af statsgavnlige Arbejder, der dog ikke maa gribe ind i det private Arbejdsomraade. Der vil blive lagt Vægt paa en praktisk Uddannelse af de arbejdspligtige samt en sportslig og kulturel Uddannelse. Militæret vil blive dannet paa dansk Basis med Tilknytning til ideologisk forbundne Stater.

Punkt 2. Arbejdsløshedens Afskaffelse. Dette sker ved følgende gennemgribende Foranstaltninger: a) Ophævelse af Kapitalisme og Tvangsarbejde. b) Ophævelse af Modsætningernes Klasseforskel, saaledes at Arbejdere og Arbejdsgivere producerer i Fællesskab og som frie Partnere deler Vare-frembringelsens Nettofortjeneste efter nærmere fastsatte Regler. Lønafhængigheden ophæves. c) i Den uproduktive Kapital afskaffes. Kapital kan kun erhverves i Forhold til det produktive Arbejde indenfor Fællesskabet. Løn udbetales som hidtil, men som å Conto Beløb. d) Nedsat Arbejdstid for Industri og Haandværk. Da Maskinerne og Teknikken har lettet Arbejdet, bør dette komme Arbejderne tilgode i Form af nedsat Arbejdstid. e) Accord og Overarbejde afskaffes. f) Nattjeneste afskaffes i videst muligt Omfang. g) Aldersgrænsen nedsættes til 55 Aar for alle (dog ikke selvstændige Erhvervsdrivende). Alderspensionen forhøjes. h) Kvindens Løn hæves til samme Sats for samme Arbejde. (Kvindens Ligeberettigelse). i) Dobbelt Erhverv inden for Stat og Kommune ophæves, j) Folkeferie indføres, 1 Dag pr. 20 Arbejdsdage.

Side 565

Punkt 3. Den Sociale Nyordning. (Tredeling af Samfundslivet) a) Retsstaten: (det politiske) Arbejdets Regulering. b) Erhvervsstaten: (det økonomiske) Vareproduktionen. c) Kulturstaten: (Kulturlivet) Arbejdets Fordeling. Den selvstændige økonomiske Orga-nisme i Forening med Retsorganismen udskiller Pengevæsenet fra Arbejdsforholdene, der baseres paa Retsforholdene. Retsforholdene vil ikke faa umiddelbar Indflydelse paa Pengeforholdene; dette fremgaar af den økonomiske Organismes Forvaltning.

Punkt 4. Jødeproblemets Løsning. a) Udelukkelse af Jøder indenfor Statens politiske Liv og Statsinstitutioner af enhver Art samt indenfor Doms- og Retsmyndigheder. b) I Forretning og Handel maa kun brancheudlærte være Indehavere. (I Lighed med Lov for Statsborgere i Danmark). c) I Vekselerer-, Bank- og lignende Forretninger maa Jøder ikke have ledende Stillinger eller være Indehavere eller Medindehavere af disse. d) I jødiske Foretagender maa kun Jøder beskæftiges. e) Ophævelse af enhver Institution, der modarbejder Statens Interesser. f) Særlige Forhold kan indankes for Justitsministeriet.

Punkt 5. Erhvervslivets Økonomiske Genrejsning. Erhvervsstaten arbejder som en selvstændig Faktor indenfor Statslivet. Der maa ikke kunne disponeres over Kapital til den enkeltes eller en Gruppes Fordel, men for hele Samfundets Vel. At producere til eget Vel er kun muligt ved Samfundets Hjælp, hvorfor Retten til at forvalte ikke adskilles fra Samfundets Interesse. Ved at Staten ikke selv forvalter Ejendom, men sørger for, at den kommer de individuelle Menneskeevner i Hænde, vil det private Initiativ udfolde sine Kræfter til Gavn for saavel den enkelte som for Samfundet i Mod-sætning til den marxistiske-radikale Overdragelse til Samfundet af al privat Ejendom, der vil afskære den sociale Organisme fra sine Livsmuligheder. Retsstaten kontrollerer Privatkapitalens Forvaltning. Den kan dog ikke selv tage denne i Besiddelse, men sør-ger for, at den i rette Øjeblik over-gaar til anden Person eller Gruppe. I Erhvervslivet bliver Varefrembringelsen Varecirkulation (Varekonsumption). De færdige Produktions-midler løses fra den øvrige økonomiske Proces. Privatejendomsretten til Produktions-midlet ophæves. Retsstaten overdrager den bedst egnede til i Forening med Arbej-derne, der skænker ham deres Tillid, Produktionsmidlerne. Kapitalismen (den ikke arbejdende - det femte Hjul) udelukkes ved, at Merværdien udbetales til Arbejdskraften i Tantieme i Stedet for til Aktionærer etc. ifølge Lovene for Erhvervslivets Nyordning og økonomiske Genrejsning.

Punkt 6. Kirkens Forhold Til Staten. Fri Religionsopfattelse. Kirken maa være fri og bygge paa Folkets egen Vilje og Ønske. Kommuner og Sogne opretholder de fornødne kirkelige Institutioner i Henhold til Borgernes Ønske. Afgørelserne foretages ved

Side 566

Valg i Kirkekredse, og Kirkeskatten inddrages af Kommunerne. Statstilskud kan ydes.

Punkt 7. Landbrugets Nyordning. Der oprettes Husmandsbrug og Gaarde (Slægts-gaarde), der højst maa beskæftige 9 Personer i selve Landbruget, ved at Staten opkø-ber de nuværende Gaarde med løbende Gældsforpligtelser. Gaarden tilbydes da Eje-ren som Slægtsgaard, hvilket vil sige, at Forvaltningen af Jorden forbliver Forpag-terens til hans Død. Derefter indstilles den til fortsat Forpagtning for Søn el. Slægtning, som udpeges af Forgængeren, hvis Kvalifikationer iøvrigt er til Stede hos Arvtagerne. Fordelen ved denne Ordning er et gældfrit Landbrug. Jorden vil ved Udgangen af den nuværende Generation være at betragte som de øvrige økonomiske Processer derved, at selve Udbyttet produceres paa og ved Jorden. Staten overdrager Landejendomme i Slægtsforpagtning (Slægtsgaarde) eller i almindelig Forpagtning. De nuværende Gaar-de vil kunne oprettes som Slægtsgaarde ved følgende: Den nuværende Generation administrerer Landbruget som hidtil i de nuværende Ejeres Hænder indtil disses Død, hvis ikke Ejendommen ønskes overført som Slægtsgaard (Slægtsforpagtning). D.v.s., Staten opkøber Jorden til Vurderingspris. Derefter indsættes Forpagteren af Jorden, der i alle Tilfælde vil blive den forrige Ejer, om denne ønsker det, og iøvrigt Kvali-fikationer er til Stede (se nærmere: Lov om Landbrugets Sanering). Vurderingsprisen udbetales i 10 Terminer løbende i 10 Aar fra 1. Januar sammen med en ved Lov fastsat mindre Udbetaling. Forpagtning vil være at oprette for Livstid (Slægtsgaarden) el. for 10-15 eller 20 Aar. Forpagtningsafgiften vil være 10 % af Vurderingsprisen ved Over-dragelsen. Resten af Afgiften erlægges ved nærmere fastlagt Termin. Hvis Ejeren ikke ønsker at fortsætte Driften af Landbruget, indsættes en Forpagter efter den forrige Ejers Indstilling. Kun mandlige samt gifte kvindelige kan komme i Betragtning (se Arve-loven). At faa en Gaard overført til Slægtsgaard vil sige, at Gaarden bliver gældfri. En Forpagtning kan opsiges fra Staten ved direkte Misbrug eller uvederhæftig Betaling, der dog i hvert enkelt Tilfælde kan indankes for Retsstaten. Om ingen velegnet Efterfølger findes, overlades Gaardens Forpagtning til et Udvalg bestaaende af tre ansete Mænd fra Egnen, der indstiller Sognets eventuelle Forpagtere til Overtagelse af Gaarden. Findes der i Sognet ingen dertil egnet, kan Ansøgningen indgives direkte til Landbrugsministeriet. Den forpagtede Jord vil blive drevet som privat Ejendom. Drifts-fortjenesten vil i Lighed med de øvrige Erhvervsliv blive udbetalt blandt alle paa Gaarden beskæftigede. Evt. kan 50 % ydes i Naturalier. Forpagteren maa ved Ophør af Gaardens Drift, efter Fradrag af indskudt Kapital samt Rente af indtjent Beløb til privat Eje, overlade det øvrige til Efterfølgeren, hvis ikke hele Beløbet ønskes overdraget (i Tilfælde af Død, hvor ikke Arveret gør sig gældende). Statsovertagelse og Udstykning kan foretages af store Gaarde, der ikke er forrentelige (undtagne er historiske og naturskønne Godser). Vurderingen foretages af et Saneringsraad paa tre Medlemmer: En Jurist, en fra Erhvervslivet og en Landmand. Tvivlsspørgsmaal kan indankes for Retsstaten.

Side 567

Det er kun tilladt Staten at drive Jord i Afviklingsøjemed, (nærmere i Lov om Pro-duktionsmidlernes Overdragelse). Lønudbetaling finder Sted i Overensstemmelse med de øvrige Erhvervs Lønordninger.

Punkt 8. Kongehusets Stilling. I den National-socialistiske Stat bygges der paa de in-dividuelle Evner og Dygtighed med lige Ret for enhver Samfundsborger, saaledes at den bedste Mand besætter den bedste Plads uden Hensyn til Tradition, Arv eller lignende. Af denne Ideologi følger, at Monarki er uforenelig med den socialistiske Tanke, da Monarki netop opretholdes paa Grundlag af Arv og Tradition. Kongehuset vil derfor være at ophæve som Statsmyndighed ved nuværende Konges Død. Konge-husets private Ejendomme og Godser forbliver i dettes Eje som Grevskaber. Stats-godserne inddrages.

Punkt 9. Kulturlivets Nyordning. Det, der skyldes det enkelte Menneskes individuelle Evner, omfatter alt fra den højeste aandelige Ydelse til mere eller mindre gode legem-lige Anlæg for samfundsnyttigt Arbejde. Fra denne Kilde kan der kun sandt øses ved Menneskets frie Modtagelighed for de Impulser, de individuelle Evner udvikler. Hvis disse Evner paavirkes kunstigt af Erhvervslivet eller Retsstaten, unddrager man dem Grundlaget for deres eget Liv. Den politiske Stats (Retsstaten) Forvaltning af den „frie" Videnskab og den „frie" Undervisning maa ophæves, da denne ellers gøres afhængig af Statens Behov. Kunst, Videnskaber, Verdensanskuelser etc. skal frit udfolde sig i det menneskelige Samfund. Kulturlivet saavel som det religiøse maa være en Privatsag. De politiske og økonomiske Stater vil faa den kulturelle Tilstrømning fra den selv-styrende Organisation, og Mennesker med tilsvarende Uddannelser vil kunne frugt-bargøre deres Erfaringer fra Erhvervslivet ved de Kræfter, de faar fra det befriede Kulturliv. Mennesker fra det økonomiske Liv vil finde Vej til Aandsorganisationeme og virke befrugtende, hvor det tiltrænges. Arbejderne vil faa Forstaaelsen af, at der maa findes Samhørighed mellem hans Arbejde og de organiserende Kræfter, der skyldes individuelle Menneskers Evner. Det Arbejde, den enkelte gør for egen aandelig Udvikling, maa i skarpeste Forstand være en Privatsag. Den, der ikke kan erhverve nok paa denne Maade, maa henlægge sit Arbejde til Erhvervslivet eller det politiske. De tekniske Ideer tilflyder Erhvervene fra Aandslivet; thi de udspringer fra dette, selvom de umiddelbart stammer fra Folk, der deltager i det politiske eller økonomiske Liv. Fra Kulturlivet hidhører de organiserende Ideer, der befrugter saavel Erhvervsliv som Retsliv. De Goder, der tilflyder disse to sociale Led, godtgøres dels ved fuld Forstaa-else af dem, det gavner, dels ved Rettigheder, hvis Regulering ligger inden for Stats-omraadet. I Kulturstaten frigøres Frihedsimpulsen.

Punkt 10. Grundlovens Ændring. Se Grundloven. (Bilag 1).

Side 568

Skitse til Statsopbygning:

Ministerier: 12 Ministre + Regeringschef / Rigsminister

Inddeling og Placering:

Side 569

23.-12.-44. Trykt Skrivelse fra T.O.T. til overordnede Embedsmænd med Forespørg-sel om disse ønsker at fortsætte i deres Stilling under en eventuel ny Statsform.

Hr. Ekspeditionssekretær, Dr. juris. C. Popp-Madsen.¹) 1) Maskinskrevet.

Vi er blevet overdraget Opgaven at stille samtlige overordnede Embedsmænd her i Landet overfor følgende personlige Samvittighedsspørgsmaal, af hvis Svar Danmarks Skæbne og Fremtid afhænger: „Vil De fortsætte i Deres nuværende Stilling under en kommende ny Statsform?". De er sikkert enig med os i, at de herskende anarkistiske Tilstande er uholdbare ud i Fremtiden, - at mange Ting maa føres ud i Livet efter helt nye Retningslinier for at skaffe Danmark den fornødne Position, som den arbejdende Befolknings høje Standard har Krav paa, og at der i Øjeblikket findes mange alvorlige og maalbevidste Mænd, der vil paatage sig at danne denne nye Statsform paa et rent socialistisk Grundlag. De forskellige nationalsocialistiske Fraktioner, der nu har taget Beslutningen om Dannelsen af Regering under den danske Arbejder F. Chr. Stelsig's Førerskab, er selvfølgelig interesseret i enhver dansk Mand og Kvindes Med-arbejderskab, og Spørgsmaalet er da, om De har Interesse i at arbejde videre under et saadant Førerskab paa virkelig national og social Basis. Sagens Alvor kræver Deres Svar, og intet Svar betragtes som en absolut negativ Indstilling. Med germansk Hilsen. Teknisk Opbygnings Tjeneste. Børge Martins.

1945

Jan.-45. Tryksag med Skitse til en Statsopbygning. *** Side 568.

Samfundets Sammensætning. I den totalitære sociale Stat maa alle være interes-serede i en retfærdig Udnyttelse af Kulturgoderne baade i Hjemmet, ved Arbejdet og i Fritiden. Dette gennemføres ved en Sammenslutning af alle arbejdende i Samfundet baade Arbejdere og Arbejdsgivere.

Føreren for denne Sammenslutning tager samtidig Ansvaret som øverste Rigs-minister. Rigsministeren raader foruden over 12 Ministerier tillige over Rigsministeriet til at gennemføre det nationalsocialistiske Opbygnings-, Organisations- og Oplysnings-Arbejde. Endvidere har Rigsministeren til sin Raadighed som nærmeste Medarbejdere 12 ældst-erfarne paa det nationalsocialistiske Opbygnings-Arbejdes Omraade. Disse Mænd repræsenterer Rigsministeren indenfor hvert sit Felt og har den højeste Myn-dighed dér. Naar den totalitære, nationalsocialistiske Folkestat er færdigt udbygget, vil deres Opgaver kunne falde sammen med Ministrenes.

Ungdommens Genrejsning er en Statsopgave, som ikke kan lægges i private Hæn-der. Efter helt nye Principper skal de Unge trænes sundhedsmæssigt - karaktermæssigt - og under ærlig Kappestrid dygtiggøres til samfundsmæssige Opgaver. Dertil vil der blive indrettet særlige Skoler, Kursus og Træningslejre, hvor der gives de Unge Lej-lighed til at dygtiggøre sig paa alle Omraader, blandt andet indenfor Jordbrug, Indu-stri, Haandværk, Luftfart, Søfart, Mekanik og saa videre. Saaledes vil de Unge, naar de som udvoksede træder ind i Samfundslivet, staa frit, kende deres egne Evner og kunne vælge hvilket Erhverv, de vil træde ind i, eller om de vil tilslutte sig det indenlandske Værn eller den europæiske Hær - Programpunkt 1. De dygtigste fra Ungdommens Ræk-ker danner derfor en af Folkestaten sikret,

Side 570

selvstændig Ungdomsbevægelse, der kan varetage dens Interesser, og fra hvilken man vil kunne rekrutere de bedst egnede til ledende Statsstillinger.

Grundlaget For Det Totale Sociale Styre. Ved Gennemførelsen af denne 3-delte Stats-styreform vil det være af afgørende Betydning at betragte den arbejdende Befolkning som den bærende Samfundspille og ikke som hidtil undervurdere og tilsidesætte dens Intelligens og Moral. Den autoritære Stat kan kun bygge paa den individuelle Dygtighed og er den eneste tænkelige Styreform, der kan frelse Samfundet. Den modsatte Opfattelse er en bevidst Fordummelse og Kommunisering af Begreberne, som vil føre Befolkningen ud i Kaos.

Ikke Kommunisering, men Socialisering. Ikke Revolution, men intelligent Oprør er det, som National-Socialisten kæmper for, og med de ledende Mænd, der gaar ind for denne Plan, ser vi roligt Fremtiden i Møde. Den Bliver Ført Ud I Livet. Indmeldelser: Teknisk Opbygnings Tjeneste, Svendsgade 2, Eva 6892. 

Jan.-45. Trykt Indmeldelsesseddel for „Stelsig-Bevægelsen".

Herved tilslutter jeg mig som Medkæmper for de national-socialistiske Program-punkter, som F. Chr. Stelsig har paataget sig Førerskabet for. Navn: / Postadr.: / Født i: / Indmeldt gennem / d. / 194 / Underskrift / 

Jan.-45. Udateret trykt Meddelelse paa Stelsigs Brevpapir angaaende Mobilisering af National-Socialister.

Danske Nationalsocialister! Herved paakalder jeg jer til en forstærket Kamp for den Ideologi, som vi véd gennem sin Sejr er den eneste, der kan føre Menneskeheden frem til en virkelig Ydelse og Nydelse af de Livsgoder, som en national-socialistisk Stat ved en retfærdig Fordeling og Fællesskabsaand vil sikre Nationen.

Vi har gennemgaaet en Kamp indadtil, som har bragt Forvirring hos mange gode Nationalsocialister, men har været absolut nødvendig, da den har renset alle daarlige Elementer bort. Svaghedspunkterne gav sig Udslag i en slet Ledelse, Korruption og Misbrug af betroede Midler, i at man strøg Emblemet, afskedigede Føreren og førte Kampen videre med saa demokratiske Midler som et Raad uden Fører.

Konflikten fuldbyrdedes, da man dølgede Aasyn og Navn samt var bange for Hjel-memærket. Derved paaførte man ud over Landet en Del gode Medkæmpere de frygte-ligste fysiske og psykiske Kvaler og Snigmord.

Ledelsen har begaaet den store Fejl at tro, at Nationalsocialismen var en Forening, man blot kunde likvidere, naar den ikke interesserede længere eller ikke gav Udbytte. Nationalsocialismen er en Ideologi, en sjælelig Proces, der intet har med store Fester og Klubstole at gøre; den kan kun gennemføres ved en Nymobilisering og Totalindsats i det praktiske Liv af Mænd, der hverken stikker Hovedet i Busken eller er sig selv nok.

De nye Retningslinier er bestemt af maalbevidste Mænd, der uden Skelen, Vaklen eller Bestikkelse af nogen Art kun har selve Sagen for Øje - nemlig hurtigst muligt at danne et nationalsocialistisk Statsstyre paa et rent dansk Initiativ. Linien for Strukturen og Økonomien er fastlagt, en Del vigtige, informerende

Side 571

Møder er afholdt, og flere vil følge. Programpunkterne og alle orienterende Oplys-ninger kan erhverves gennem Organisationen Teknisk Opbygnings Tjeneste. Stelsig. 

31.-1.-45. Tryksag med Mødeopfordring.

Danske Nationalsocialister! Husk Mødet Onsdag den 31. Januar 1945 Kl. 20 prc. i Koncertpalæet, Bredgade 28. Stelsig taler. Teknisk Opbygnings Tjeneste. 

8.-2.-45. Skrivelse til en Tilhænger om at arbejde for fuld Kraft.

Vi har nu fra højeste Myndighed faaet Besked paa at arbejde for fuld Kraft, og da vi har meget store og vanskelige Opgaver for os, hvor vi vil faa Brug for enhver Med-kæmper, beder jeg dig undersøge, hvem der i givet Tilfælde er klar til omgaaende Ind-sats. Ligeledes maa du undersøge, hvem der er i Stand til at understøtte Arbejdet øko-nomisk, da det gælder om at vise, at vi kan gøre en selvstændig Indsats. Med national-socialistisk Hilsen. f. Christian. sign. Ellen. 

17.-2.-45. Skrivelse til en Tilhænger med Opfordring til at yde Hjælp.

Føreren har overdraget os at underrette alle Tilsluttede om, at vi nu skal vise, hvad dansk Nationalsocialisme er, og oplyse vore Landsmænd om, hvad den vil. Den første Opgave løser vi ved at hjælpe og glæde vore saarede, der nu kommer her til Landet fra Østfronten sammen med mange andre, der er ramt af Krigen. Den anden Opgave bestaar i at afholde oplysende Møder. Til begge Opgaver kræves Penge. Vi har Brug for alt, hvad Du kan undvære: Dels til Indkøb af Gaver til de saarede, dels til Afholdelse af Møder. Vi har Brug for Indsamlere baade Mænd og Kvinder fra vore egne Rækker. De, som vil ofre deres Fritid, bedes melde sig til vor Organisation for at faa nærmere Vejledning. Det er en Ærestjeneste, og Indsamlerne faar lige saa lidt som vore natio-nal-socialistiske Ledere Løn for deres Arbejde. Med national-socialistisk Hilsen. Tek-nisk Opbygnings Tjeneste. sign. Børge Martins. 

23.-2.-45. Skrivelse til en Tilhænger om, at Stelsig har overdraget paagældende et Lederhverv.

I Henhold til personlig Samtale med Føreren er din Opgave nu at varetage det betroede Hverv som Amtsleder for Distrikt - 

Føreren har pr. Kurer forebragt i Berlin Informationer om vort Arbejde, og du skal faa nærmere Oplysninger, saa snart vi ses. Teknisk Opbygnings Tjeneste. Med ger-mansk Hilsen. 

April.-45. Trykt Meddelelse, udateret, med „Nordlys-Illustrationen" med Opfordring til at hjælpe krigsramte, der opholder sig i Danmark.

Det er vor Pligt overfor Gud, vort Folk og vort Land at hjælpe og glæde enhver, der er saaret eller paa anden Maade ramt af Krigen og opholder sig indenfor vore Grænser. De, der er haardest ramt, skal vi drage Omsorg for forud for de lettere ramte og uanset Nationalitet. For Danskes vedkommende er vor Hjælp heller ikke betinget eller forhindret af deres politiske Tilhørenhed. Den danske Nationalsocialismes Fører, Chr. Stelsig, har overdraget os at opfordre Dem til at yde Deres størst mulige Bidrag til dette menneskekærlige Hjælpearbejde, og De kan ved Henvendelse til vort Hoved-kontor, Svendsgade 2, eller gennem Postgiro 23687 indbetale Deres Bidrag. Teknisk Opbygnings Tjeneste.

Side 572

12.-4.-45. Annonce om Hjælpearbejde.

National-Socialist. Nu har vi Brug for din Indsats til at hjælpe alle Kvinder og Børn her i Landet, der paa Grund af Krigen er kommet i en vanskelig Situation. Nærmere om Arbejds- og Lønvilkaar ved Henvendelse til Teknisk Opbygnings Tjeneste, Svends-gade 2, København V. (Cit. Fædrelandet). 

April.-45. Trykt Legitimationsseddel for at faa Adgang til de tyske Flygtninges Ind-kvarteringssteder.

Teknisk Opbygnings Tjeneste. Nationalsocialistisk Organisation til Fremme af Arbej-derens, Industriens, Handelens, Landbrugets og Kunstens Interesse i Helhedens Vel. Hovedkontor: Svendsgade 2, København V. Telefon: Eva 6892. Postkonto Nr. 23687.

Herr/Fr / steht nach Verabredung zwischen Chr. Stelsig und der deutschen Flücht-lingebetreuung, Herr Thiemann, Tlf. Central 3103, Apparat 94, zur Verfügung des Lagerleiters beim Einkauf und anderer Hilfsarbeit für Flüchtlinge und Verwundete. Als äusserliche Legitimation dient die schwarze Organisationskarte der Teknisk Opbyg-nings Tjeneste.

*** Af en Medlemsliste for 1945 fremgaar, at der er 184 Medlemmer, en anden for samme Aar indeholder 138 Navne, men flere er udstregede som Døde m.v.

National Socialistisk Arbejder Parti

1935. *** N.S.A.P. blev stiftet den 31.-10.-1935. Formaal: Kamp for det danske Folks Frigørelse og Kamp mod Jødedemokratiet og Frimureriet. Leder: Translatør Aage H. Andersen, der i Maj 1941 udsendte det første racepolitiske Organ, den danske „Stur-mer", under Navnet „Kamptegnet", et illustreret Ugeblad med Olga Eggers som ansv. Redaktør. Det medførte, at Frits Clausen udnævnte Aage H. Andersen til Chef for „race-politisk Centralkontor", idet der den 26.-2.-1941 iflg. Meddelelse fra D.N.S.A.P.s Stabs-kontor var indledet positivt Samarbejde mellem D.N.S.A.P. og N.S.A.P.

1939

Sept.-39. Programpunkter for N.S.A.P.

Retningslinier For N.S.A.P. Aage H. Andersen, N.S.A.P. er en Kamporganisation for den national-socialistiske Idé og Verdensanskuelse, som paa Racegrundlaget vil vriste vort Land ud af den internationale Jødemagts Klør, den internationale Højfinans, som er identisk med den internationale Marxisme. Hvad er National-Socialisme? Det er den nationale Samhørighedsfølelse i fælles Kærlighed til Folk og til Land. En Fælles-følelse, der sætter Pligt og Arbejde for Fædrelandet i Højsædet som Krav til hver enkelt Dansker for en virkelig national, social Folkestat. Ingen kan fordre af Livet mere end han selv vil ofre, og i et saa rigt Samfund som det danske, vil herigennem

Side 573

Retten til at nyde de Frugter, man selv har frembragt i Samfundets Tjeneste, natur-ligt vokse frem af sig selv. Dernæst er Nationalsocialismen som Verdensanskuelse en Lære, der bygger paa Racen, det vil for os Danske sige vor nordiske Slægts Blod. Det er den Arv, vi har modtaget fra vore Forfædre, det er den Arv, vi er forpligtet til at give videre i ren Tilstand til vore Efterkommere, og det er den Arv, der betinger ikke alene vor Skikkelse - men ogsaa vor Aand. Vor arbejdsmæssige og aandelige Indsats har formet vort Land, ligesom Landet i Vekselvirkning har givet vor Stamme dens særlige Præg. Skikkelse, Aand og Jord danner saaledes en Treenighed. Begrebet Jord er ikke alene vort Lands rent materielle faste Grund, men ogsaa enhver Indsats, vi har ydet eller yder til Gavn for vort Land, selv i Livets daglige Gerning som Arbejder, Bonde, Erhvervsdrivende, Videnskabsmand, Kunstner - eller anden Haandens eller Aandens Gerning. Hvis vor daglige Gerning øves alene med Tanke paa vort Lands og vort Folks bedste, saa vil den rene Nationalsocialisme vokse frem, altsaa naar Fællefølelsen gaar frem for den enkeltes Vel.

Vi ser saaledes i Nationalsocialismen paa Racegrundlaget en heroisk Verdens-anskuelse, som vil blive af afgørende Betydning for Bevarelsen og den fortsatte Udvik-ling af den nordisk-ariske Kultur.

Forstaaelsen af Racespørgsmaalet, Kampen for vor tusindaarige Kultur, Kampen for vort Folks Renhed, Genoprettelsen af vor nationale Stolthed, Kampen for vor Slægts Bestaaen, Udvidelse og Udvikling frem gennem Tiderne, giver Forstaaelsen af Jøde-spørgsmaalets altovervejende Betydning i den danske national-socialistiske Bevæ-ge-lse. Det er - i hvert Fald i vor Tid - hverken Negre, Indianere eller Gule, der truer vor Kultur, vor Aand og vort Blods Renhed, men udelukkende den jødiske Universalisme, og det er mod den Fare, vi i første Linie sætter ind med en Samling af de Landsmænd, der ser dette Spørgsmaal i hele dets Betydning.

N.S.A.P. kæmper for: Højnelse af den danske Nation. Den fulde Forløsning af det danske Folk gennem en positiv Løsning af Jødespørgsmaalet ad Lovgivningens Vej. Den fulde Racebeskyttelse af det nordiske danske Folk gennem fuld Udskillelse fra Folkelegemet af det ikke-ariske Blod. Som Foranstaltninger til Værn for vort Folk, og klippesatte Byggefundamenter for Folkets fremtidige Liv baade paa materielt og ideelt Grundlag, vokser heraf følgende Retningslinier frem:

1) Vi vil opdrage Ungdommen til bevidste, nationalstolte, fædrelandselskende Danskere. 2) Vi vil igen gøre Begrebet Hjem og Familie til første ukrænkelige Faktor i det danske Samfund, og derigennem skabe Muligheder for en sund Formering af Slægten. 3) Vi vil gøre vort Folk fri for enhver fremmed uarisk Aandspaavirkning gennem Presse, Litteratur, Kunst og Musik.  4) Vi vil værne vort Folk ved at oplyse det om Faren ved Demoralisering og Race-blanding, og opdrage det til et sundt Folk paa Legeme og Sjæl.  5) Vi vil kræve, at Videnskab og Kunst - herunder Lærer- og Læge-gerning - der skal føre det danske Folk kulturelt og sundhedsmæssigt frem, ude-lukkende udøves af Danske af Blodet.

Side 574

6) Vi vil værne om vort Folks religiøse Følelser og støtte den ægte kristne Kirke i dens Kamp for det Godes Sejr i et rent dansk Folk paa nordisk Kulturgrundlag.  7) Vi vil kræve Respekt for Landets gamle nordiske Kultur og for Slægtens Traditioner.  8) Vi vil værne Landets Livsnerve: Landbruget og dets Udøvere - Urkilden til Folkets Tarv og Fornyelse.  9) Vi vil frigøre Landets Jord og beskytte Ejendomsretten ved Knægtelse af Højfinansens Renteaag og ved et Møntsystem, der ikke kan gøres til Kastebold for den internationale eller indenlandske Spekulations- og Laanekapital.  10) Vi kræver for alle i Samfundet den fulde Løn for den arbejdsmæssige Indsats, sikret blandt andet ved en hensigtsmæssig Udbyttedeling, som træder i Stedet for det umoralske Rentesystem, som paa det skabende Arbejdes Bekostning fører til en ende-løs Rigdomsforøgelse alene gennem Pengebesiddelse.  11) Vi vil stoppe den uansvarlige offentlige Gælds-stiftelse, hvorved man har pantsat vort Land og vore Efterkommeres Arbejdskraft i umindelige Tider til den internationale Højfinans - og dermed knuget det danske Folk under en fantastisk stigende Rente-byrde.  12) Vi vil føre Landets Økonomi tilbage til sunde Baner efter naturlige Indtægts-kilder.  13) Vi vil kræve Pligten til Arbejde for Fædrelandets Trivsel og Vel af alle i det dan-ske Samfund.  14) Vi vil give enhver Arbejder - i den snævreste og videste Forstand - hans helligste Ret tilbage: Retten til Arbejde og menneskeværdig Eksistens efter nordisk Opfattelse, da Arbejdsglæde og en betrygget Eksistens er Hovedhjørnestenen for det nordiske Samfunds Bestaaen.  15) Vi vil aflive Klassekampens og Klassehadets forbryderiske marxistiske og liberalistiske Lære, og ved Arbejdsfællesskabet genindføre Tillidsforholdet mellem Arbejdere og Arbejdsgivere - mellem By og Land.  16) Vi vil kræve Monopoler og Truster afviklede og en særlig Beskyttelse af Sam-fundets smaa, selvstændige Erhverv.  17) Vi vil hidføre en hensigtsmæssig Fordeling af smaa og store selvstændige Virk-somheder indenfor alle Grene af Erhvervslivet, hvor Ledelsen til enhver Tid under-kastes det absolutte økonomiske og moralske personlige Ansvar.  18) Vi vil beskytte det personlige og private Initiativ, men vi trækker Ansvarets Grænse efter vor Motto: Fællesnytte Gaar Frem For Egennytte.  19) Vi vil sikre Samfundets Gamle, Syge og Uarbejdsdygtige ved en effektiv Pensionering i skarpeste Modsætning til det nuværende karrige Almissesystem.

Side 575

20) Vi vil kun se Danske af Blodet som Ledere og Repræsentanter for Folket paa hvilken Post, det end maatte være.  21) Landets Retspleje maa være i Overensstem-melse med Folkets Retsopfattelse, og maa derfor ændres i samme Grad, som den national-socialistiske Verdensanskuelse gennemtrænger alle Samfundsforhold.  22) Vi vil lægge Statens Styring i Hænderne paa en handlekraftig uparlamentarisk Regering - bestaaende af hæderlige, dygtige og pletfri Folk, der - støttet til Sagkundskaben paa de forskellige Omraader - kun er forpligtet overfor en eneste Magt her paa Jorden: Kærligheden til Folk og til Land.  23) Vi vil drive en Udenrigspolitik, som orienteres henimod en intim Forstaaelse med vore nordiske, germanske og angelsaksiske Race-brødre.  24) Vi vil skabe et stærkt Forsvar baseret paa en enig Folkevilje og paa alm. Værnepligt for alle vaabenføre Mænd. Hæren skal være et Led i Opdragelsen af Lan-dets Ungdom i national og social Retning - i Fredens og Forsvarets Aand. Vort Maal er et enigt, stærkt og ukueligt dansk Folk! (Cit. Kamptegnet, Nationalsocialistisk Maa-nedsblad, Organ for N.S.A.P.).

1941

Dansk Antijødisk Liga
Dansk Liga Til Fremme Af Racebevidstheden

*** Den 31.-10.-1941 indstiftede Aage H. Andersen „Dansk Antijødisk Liga" - D.A.L., der skulde staa under hans personlige Ledelse og fortsætte det antisemitiske Arbejde. Ved Stiftelsen af D.A.L. blev Tilgangen til N.S.A.P. standset. Ligaen skulde ikke virke politisk, og „Kamptegnet" var Organisationens Talerør, og den angaves at være en Underafdeling af „Antijødisk Verdens Liga". For at have en Institution svarende til S.A. blev hurtigt oprettet S.G. „Stormgarden". D.A.L. søgte i Maj 1942 Optagelse i For-eningsregistret, men paa Grund af den Journalistik, som førtes i „Kamptegnet", blev den ikke anbefalet.

1942

April.-42. Trykt Løbeseddel fra Dansk Antijødisk Liga vedrørende jødisk Lære.

Dansk Antijødisk Liga. Leder: Aage H. Andersen Raadhusstræde 17¹ - København K. Telefon Palæ 6832.

Jødisk Lære! De tror, det er umuligt! Men vi kan bevise Rigtigheden. Jøderne maa i H. t. deres Lære begaa: Tyveri, Røveri, Bedrageri, Mord og Voldtægt mod alle os Ikke-Jøder. Kalder De det for Religion? Vi gør det ikke, bl. a. derfor er vi Antisemiter! Ken-der De Jødernes religiøse Leveregler? De bør vide, at Talmud er Jødernes religiøse og moralske Lovlære.

Side 576

Ordet Talmud betyder Lære, og denne Lære sker fortrinsvis paa Basis af Jødernes Grundlov Toraen: De 5 Mosebøger. Talmud findes paa Det kgl. Bibliotek i tysk Over-sættelse af Jøden Lazarus Goldschmidt. Den tyske Oversættelses Rigtighed er bekræf-tet af vor „danske" Overrabbiner Friediger ved Synagogen i Krystalgade. I Talmud staar skrevet: Synhedrin Fol. 57 a. Se sidste Side og Beviserne paa Side 2. og 3.  (med fotografiske Gengivelser).

Jødisk Lære! Efter den Lære, som benyttes den Dag i Dag ved Synagogen i Krystal-gade, er det Jøderne tilladt at begaa Mord, Røveri, Tyveri og Voldtægt mod Ikke-Jøderne. Det er Jøderne tilladt at bedrage Ikke-Jøderne ved at undlade at betale dem deres retmæssige Fortjeneste. Jøderne maa ikke redde Ikke-Jøder, naar De svæver i Livsfare. Alt dette er uigendriveligt efter de 2 foregaaende Fotokopier. Vi ser desuden af Fodnoten paa Fotokopien paa Side 3, at dette har Gyldighed endnu i vore Dage, - og vi ser det paa eengang pudsige og uhyggelige, at et jødisk Forsvarsskrift mod Ikke-Jøder - uden moralske Skrupler for Jøderne - kan være Løgn fra Ende til anden.

Hvorfor fortalte den oplyste danske Presse Dem aldrig saadan noget. De bør vide, at Jøderne er vor Ulykke! De bør sætte Dem ind i Tidens alvorligste Spørgsmaal. Paa vort Kontor kan De skaffe Dem oplysende Pjecer om Jødespørgsmaalet, — om vor Kamp og om vort Maal. Bliv Medlem af DANSK ANTIJØDISK LIGA! 

Aug.-42. Trykte Retningslinier for Dansk Antijødisk Liga, Leder: Aage H. Andersen.

Dansk Antijødisk Liga er en Kamp-Organisation, som paa Racegrundlaget vil vriste vort Land ud af den internationale Jødemagts Klør, den internationale Højfinans, som er identisk med den internationale Marxisme. Dansk Antijødisk Liga optager som Medlem enhver uberygtet Mand eller Kvinde, der er af ren arisk Æt og hvis eventuelle Ægtefælle ogsaa er af ren arisk Æt (skal paa Forlangende kunne dokumenteres), og som ikke er eller har været Frimurer, eller som ikke er tilsluttet nogensomhelst Form for hemmelige Organisationer eller lignende.

Aug.-42. Trykt Optagelses-Begæring til Dansk Antijødisk Liga.

Dansk Antijødisk Liga. Leder: Aage H. Andersen, Raadhusstræde 17, København K. Telefon Palæ 6832 Optagelses-Begæring. Undertegnede Fulde Navn: (Kaldefornavnet understreges) / Fødselsdag og Aar: / Fødested: Ved København anføres Sogn / Stilling: / Adresse: / Telefon: / (Er De gift: / ønsker at blive optaget som Medlem af:

Side 577

Dansk Antijødisk Liga. Leder: Aage H. Andersen. Ved min Underskrift erklærer jeg: At jeg og min Ægtefælle mig bevidst er af ren arisk Æt. Paa Anfordring at paavise dette. At medvirke til at udbrede Oplysninger om Jøde- og Racespørgsmaalet i Danmark. At jeg ikke staar eller har staaet tilsluttet hemmelige Organisationer af en eller anden Art. At betale mit Kontingent prompte ved Paakrav, Kr. 3,00 pr. Kvartal. I videst muligt Omfang at deltage i de Møder og Foranstaltninger, Ligaen afholder. / Underskrift.

1943

14.-11.-43. Artikel med Referat af Stiftelsesfest i „Schalburg-Korpset" og „Folke-værnet's Sal, Blegdamsvej 23, *** København,  hvorunder Aage H. Andersen redegjor-de  for „Dansk Antijødisk Liga", der har taget Navneforandring til „Dansk Liga til Fremme for Racebevidstheden". *** den beslaglagte Frimurerloge ***

Dansk Antijødisk Ligas 8 Aars Stiftelsesfest. Søndag Eftermiddag den 14. November fejrede Dansk Antijødisk Liga, Dansk Liga til Fremme af Racebevidstheden, sin 8 Aars Stiftelsesfest i Schalburg-Korpsets og Folkeværnets største Festsal, Blegdamsvej 23.

Den mægtige Sal var fyldt, da Mødelederen, Gross. F. Banner-Jansen, efter at Liga-ens Traditionsfaner og Dannebrog under Honnør var ført ind, aabnede Mødet og bød Velkommen til Ligaens Medlemmer og gamle national-socialistiske Forkæmpere.

Den store Forsamling var et Vidnesbyrd om, hvorledes det raceoplysende Arbejde trods al Modstand har grebet om sig i Danmark.

Hilst med Begejstring af sine trofaste Medkæmpere stod da Ligaens Leder, den mangeaarige Forkæmper for et racerent, jødefrit og frimurerløst Danmark, Aage H. Andersen, paa Talerstolen.

I en kort kraftig Tale gav Aage H. et klart Omrids af Ligaens Historie fra Starten for 8 Aar siden og til Dato. Ligaen startede som et national-socialistisk Parti, der kompro-misløst helligede sig Kampen mod Jødedom og Frimureri. Paa Grund af den skarpe antijødiske Holdning, der paa Forhaand udelukkede enhver med paaviseligt Islæt af uarisk Blod og endog tidligere Medlemmer af hemmelige, frimureriske Organisationer havde den nuværende Liga haft Vanskeligheder ved at slaa igennem som Parti, men gennem den kompromisløse Kamp havde Aage H.s Bevægelse dog skabt Respekt og Sympati paa en saadan Maade, at andre bestaaende national-socialistiske Bevægelser blev mere og mere lydhøre overfor de Krav om Racerenhed, Aage H. utrætteligt kæmpede for. Da han for 2 Aar siden indsaa, at den national-socialistiske Bevægelse i Danmark var inde paa det rette Spor og ikke mere lod sig standse i sin Udvikling, opløste han sit Parti og omdannede det til „Dansk Antijødisk Liga".

I „Dansk Antijødisk Liga" spurgtes iøvrigt ikke om Partitilhørighed. Ligaen havde kun til Opgave at oplyse det danske Folk om Racespørgsmaalet og ikke at deltage i eventuelle Partistridigheder eller Angreb paa Folk, der arbejdede paa samme Linje for et nyt nationalt og socialistisk Danmark paa nordisk Kultur- og Racegrundlag.

Ligaen havde særlig faaet stor Tilslutning fra alle Lejre gennem de sidste 2 Aar, ikke mindst paa Grund af Ugebladet „Kamptegnet"s uforsagte Angreb paa Raceraad-denskaben i vort Land, der nu har ført til Tragedier, der kunde have været undgaaet, saafremt man havde lyttet til de antijødiske advarende Røster gennem Aarenes Løb.

Side 578

Trods alle Sorger og Ulykker, som i den senere Tid har ramt vort Land, havde Ligaen dog nu ved sin 8 Aars Stiftelsesfest den Glæde, at Jøderne var fjernet fra vort Land. Man kunde gaa paa Københavns Gader uden stadig at skulle vige til Side for en kvalmende Hob af Østjøder, hæderlige danske Mennesker skulde ikke mere slæbes for Rettens Skranke ved en jødelydig Øvrigheds Indgriben paa Forlangende af Mosaisk Trossamfund; det afskyelige Dyrplageri, den jødiske Schächtning, var ophørt, og selv om vi i Dag staar i den skæbnesvangre Situation at være uden Regering, saa er det dog et stort Spørgsmaal, hvad der er værst: enten en folkefjendsk Regering af jødelydige Ministre, der kun danser efter det jødiske tredje Tings Pibe — eller slet ingen Regering at have.

Ligaen gik nu ind paa den mere positive Linje af sin Opgave — nemlig den at oplyse vore danske Landsmænd paa et sagligt Grundlag, hvorfor det, der var sket med Jøderne i Danmark og rundt om i Europa, nødvendigvis maatte ske, saafremt de europæiske Folk skulde kunne arbejde i Fred paa en straalende Fremtid, naar denne Krigs Uhyrligheder var til Ende, - og sætte alt ind paa en kraftig Oplysning om Racespørgsmaalet i det hele taget for at gøre vort danske Folk stolt af sit nordiske Blod og germanske Arv. Derfor tog Ligaen da nu Navneforandring til Dansk Liga til Fremme af Racebevidstheden.

Taleren meddelte dernæst, at han havde paataget sig et Lederhverv i Schalburg-Korpsets Gruppe II: Folkeværnet, og gav en nærmere Udredning af de øjeblikkelige Opgaver i Kampen mod Sabotagen og den angloamerikanske-kommunistiske Paavirkning af vort Folk.

Aage H. sluttede: Kammerater! Sammen fortsætter vi Kampen til Danmarks Red-ning. Det skal renses for den sidste Rest af jødisk-bolchevikisk Pøbel og kommunistisk Paavirkning. Dansk skal det være.

Under den paafølgende Del af Festen underholdt Schalburg-Korpsets Musikkorps og en glimrende, kendt Violinvirtuos Forsamlingen, og da en paatænkt Filmsfremvisning svigtede, erklærede Kaptajn Poul Sommer sig villig til at fortælle om sine Oplevelser som aktiv Kampflyver i Afrikafelttoget. I en Time holdt Kaptajnen den store Forsamling i aandeløs Spænding ved sine fængslende Skildringer af denne Periode af det store Ragnarok, vi gennemlever. Samtidig fik Forsamlingen en endnu mere levende Forstaaelse af, at denne Verdenskamp, denne Racernes Kamp kun kan ende med det germanske Europas Sejr, takket være det tredie Riges Kampdygtighed, Vilje og overlegne Strategi. Et bragende Bifald hilste Kaptajn Poul Sommers Tale. (Cit. Racetjenesten, December 1943, Udgiver: Dansk Liga til Fremme af Racebevidstheden (Dansk Antijødisk Liga)).

1944

Jan.-44. Artikel om hemmelige, amerikanske Organisationer til Udryddelse af Anti-semitter.

For kort Tid siden fejrede Verdensjødedommen 100 Aarsdagen for den mægtigste jødiske Organisation, Bnai Brith Logens Grundlæggelse. Denne rent jødiske Frimurerorden, der kontrollerer alle jødiske Foranstaltninger paa hele Jordkloden, og som samtidigt virker som Tag-Organisation over alle ikke-jødiske Frimurerloger og andre hemmelige Loger og Ordner, har skabt en særlig Mordkommando, et „Likvidations-apparat", der har antaget Navnet „American Viffilant Association" (Vagt-selskab). Denne Mordkommandos Medlemmer har ved Ed forpligtet sig til at skaffe de vigtigste antijødiske Førere ud af Verden efter højere Ordre. Organisationen staar under Ledelse af Præsidenten for „Non-Sectarian-Anti-Nazi-League" i New York, Sag-føreren Samuel Untermeyer. Rundt blandt Medlemmerne løber en „Dødsliste" med Navnene paa alle de amerikanske Politikere, der vover at sætte sig op mod Jøde-herredømmet. Aar for Aar er modige Mænd faldet som Ofre for Jøderne, saaledes Senator Bronson Cutting, New Mexiko, Senator Hucy P. Long, Louisiana, Guvernør Allen, Louisiana, Senator Thomas Shall, Minnesota,

Side 579

Kongresmedlem, Louis T. Mc. Fadden, Pensylvania, 1944. Senator, Guvernør Rit-chie, Maryland, General Charles H. Sherril, New York, Senator Lundeen, Ohio og Se-nator Borah, Idaho. Alle disse Mænd var aabne Modstandere af Jøderne og Roosevelts Politik. Og fordi deres politiske Virksomhed var Jøderne i Vejen, blev de enten myrdede - eller døde pludselig paa mystisk Maade.

Ved Siden af denne „American Vigilant Association" eksisterer der i New York en anden underjordisk Mordorganisation under Navnet „Information and Service Associ-ation". Den beskæftiger ca. 5000 betalte og 50.000 ulønnede Agenter. New Yorker Lederen af denne Organisation er Jøden Sydney Walkach, der er Medlem af „Ameri-can Jewish Congress", og den øverste Chef for denne internationale Spionage-Organi-sation er Journalisten Frank I. Prince, der regelmæssigt underretter Jøden Højeste-retsdommer Brandeis om sit Arbejde og faar sine Direktiver fra ham.

Hvilket uhyre Instrument, der herved er givet Jøderne i Hænde, kan man let danne sig en Forestilling om. Ve den Amerikaner, der vover at tale mod Jødernes Krav om Herredømmet! Til den jødiske Mordkommando staar desuden i Amerika over 3 Mil-lioner Frimurere til Disposition som Hjælpers Hjælpere. Dr. H.E. (Cit. ,,Racetjenesten", Redaktør: Aage H. Andersen).

Marts.-44. Artikel om de racemæssige Betingelser for Optagelse i Schalburg-Korp-set.

Først af alle danske Organisationer, der bekender sig til den ny Tids Racekrav, er Schalburg-Korpset - takket være den maalbevidste, energiske Korpschef, Obersturm-bannführer K.B. Martinsen - gaaet ind for en konsekvent dansk Racepolitik ved at kræve Slægtsbevis af sine Medlemmer og ved Udsendelse af de første Racelove for en dansk Organisation. Hermed er Grundstenen lagt til Danmarks kommende Racelove, eller som Korpschefen siger det i en Korpsbefaling: - „Schalburg-Korpset har hermed lagt en betydningsfuld Grundsten til Opbygningen af Danmarks Fremtid, der tilhører den racesunde danske Slægt".

I Schalburg-Korpsets første danske Racelove („Racemæssige Betingelser for Med-lemsskab af Schalburg-Korpset og dets tilknyttede Organisationer") hedder det:

„Schalburg-Korpset med dets tilknyttede Organisationer stiller som Bevarer af den racemæssige, nordiske Tankegang de strengeste Fordringer am Blodets Renhed over-for alle Medlemmer og tjenstgørende Personale, og i ganske særlig Grad overfor alle Officerer, Underofficerer, Førere, Chefer og Ledere.

Som Hovedregel gælder, at kun den kan blive Officer, Underofficer og Schalburg-Mand eller civil ansat i Korpset og dets tilknyttede Organisationer, der er af ren dansk eller artsbeslægtet Afstamning, og hvis Ægtefælle ogsaa er af ren dansk etter arts-beslægtet Afstamning. Som Personer af ren dansk eller artsbeslægtet Afstamning gæl-der kun de, blandt hvis Forfædre der ikke kan paavises farvet eller jødisk Blod. Som ren dansk eller artsbeslægtet regnes fortrinsvis Afstamning af nordisk og fælisk Race med Islæt af vestisk, dinarisk, østbaltisk og ostisk Race.*)

I Praksis bliver der krævet, at alle Officerer, Underofficerer og Ledere o.s.v. i Korp-set og i de Korpset tilknyttede Organisationer skal føre aktmæssigt Afstamningsbevis - om muligt tilbage til Aar 1800 for Personer med de højeste Poster, og at enhver af de i det foregaaende nævnte straks skal give Meddelelse om artsfremmed Blodislæt i sin Anerække, saafremt noget saadant bliver vedkommende bekendt i en Tid, der ligger forud for det aktmæssigt forlangte. Menige Schalburg-Mænd og underordnede Ledere samt civilansat Personale indenfor Korpset og de Korpset tilknyttede Organisationer skal føre Beviset for dansk eller artsbeslægtet Afstamning tilbage til de 4 Bedste-forældre. Uden Hensyn til Tjenestegrad skal desuden enhver af de i det

Side 580

foregaaende nævnte Kategorier ogsaa bringe Afstamningsbevis for sin Tilkom-mende ved paatænkt Ægteskab.

En arvebiologisk Undersøgelse gennem Schalburg-Korpsets „Centralkontor for Racespørgsmaal" vil blive forlangt, naar Afstamningsbeviset ikke er fuldstændigt, og der kan være Tvivl om Blodets racemæssige Renhed, eller naar Afstamningsbeviset ganske vist er i behørig Orden, men naar Fremtoningspræget vækker stærk Mistanke om Islæt af fremmed Race. Som Hovedregel for menige Medlemmer af de Korpset tilknyttede Organisationer gælder de almindelige Bestemmelser for Rigsborgere, som de er kommet til Orde i de saakaldte „Nürnberger-Love", indtil generelle danske Racelove er fremkommet.

Principielt kan derfor ingen være menig Medlem af de Schalburg-Korpset tilknyt-tede Organisationer, som er af artsfremmed Race, eller som har artsfremmed Islæt af 1. Grad (f. Eks. Halvjøde eller Mulat), eller 2. Grad (f. Eks. Kvartjøde eller Kvadron).

Ved Bedømmelsen af, om en Person er Jøde (farvet) eller ikke, indskrænker man sig i disse alm. Bestemmelser til en Undersøgelse af Bedsteforældrene, og Bedste-forældrenes Forfædre kommer saaledes ikke i Betragtning. Saafremt 4 eller 3 af Ved-kommendes Bedsteforældre er Racejøder, regnes han (eller hun) som Racejøde (artsfremmed Race). Saafremt en Person har 2 Racejøder blandt sine Bedsteforældre, regnes Vedkommende som Halvjøde (artsfremmed Islæt af 1. Grad). Saafremt imid-lertid bemeldte Person (Halvjøde) har giftet sig med en Racejøde eller har tilsluttet sig et jødisk Religionssamfund, regnes han (eller hun) som Racejøde. Saafremt en Person har en Racejøde blandt sine 4 Bedsteforældre, regnes Vedkommende som Kvartjøde (fremmed Islæt af 2. Grad). Derudover regnes fremmed Islæt ikke i disse alm. Be-stemmelser. Overfor Spørgsmaalet om en Person blandt Forfædrene er Jøde eller ikke, er Racen selvfølgelig det afgørende. Men for at udelukke endeløse Undersøgelser og Diskussioner bestemmes det udtrykkeligt, at en af Forfædrene paa fædrene eller mødrene Side, der har tilhørt det jødiske Religionssamfund, uden videre regnes som Racejøde. Et Modbevis kan i et saadant Tilfælde ikke føres.

Til Slut hedder det i Schalburg Korpsets racemæssige Betingelser:

- „Naar der er Tale om Fødsel udenfor Ægteskab, skal Undersøgelserne af Af-stamningsforholdet indskrænke sig til en Undersøgelse af Moderens Slægt, saafremt Faderen ikke kan efterspores. Slægtsbevis for dansk eller artsbeslægtet Afstamning bliver udstedt af „Centralkontoret for Racespørgsmaal" efter en arvebiologisk Under-søgelse, saafremt Fremtoningspræget ikke taler derimod. Slægtsbevis for dansk eller artsbeslægtet Afstamning kan udstedes gennem „Centralkontoret for Racespørgsmaal" efter en arvebiologisk Undersøgelse, og naar Fremtoningspræget ikke taler derimod, naar det viser sig ganske umuligt at fremskaffe et eller flere af de krævede Afstam-ningsbeviser".

Det er med oprigtig Glæde og Tilfredshed vi i „Dansk Liga til Fremme af Race-bevidstheden" hilser Schalburg Korpsets racemæssige Betingelser. Efter det fore-gaaende foreligger der nu den vægtigste Grund af alle for enhver racebevidst Dansker til at tilslutte sig Schalburg Korpset eller dets tilknyttede Organisationer som f. Eks. Dansk Folkeværn, der optager saavel Mænd som Kvinder. De klare, rene Retningslinier paa det racemæssige Omraade, som Schalburg Korpset har fastlagt, fortjener den kraftigste Støtte fra enhver ærekær, racebevidst dansk Mand eller Kvinde. Aage H.

*) Vi henleder Opmærksomheden paa den af „Den ny Tids Informationsbureau og Forlag" udgivne lille Racelære „Folk og Race", 60 Sider, rigt illustreret, der paa fortræffelig Maade giver Oplysning om de nævnte Racer. Vi har fra Ligaens Side besluttet os til at udsende denne Bog gratis, saalænge Oplaget rækker, til alle Læsere af „Racetjenesten", der rekvirerer den og indsender 25 Øre til Dækning af Porto og Forsendelsesomkostninger til Ligaens Kontor, Jensløvs Tværvej 2, Chariottenlund. (Cit. Racetjenesten).

Side 581

17.-4.-44. Org. Meddelelse Nr. 8-44 fra D.N.S.A.P. angaaende Aage H. Andersen.

Det meddeles herved, at følgende Ledere i Dag er fritaget for deres Lederhverv: PM 46209 Aage H. Andersen som Stabsleder. Bovrup, d. 17. April 1944. Dansk Front! Theofilus Larsen, Orgl. (Cit. D.N.S.A.P. Leder-Meddelelser, Nr. l, 4. Aarg.)

7.-5.-44. Artikel med Referat af Møde i „Schalburg-Korpset"s Sal afholdt af „Dansk Liga til Fremme af Racebevidstheden", med Taler om Kampen mod Jøderne og Kom-munismen.

Dansk Liga til Fremme af Racebevidstheden holdt Søndag den 7. Maj Møde for stuvende fuldt Hus i Schalburg Korpsets Mødesal paa *** Blegdamsvejen. Mange, der ikke i Tide havde sørget for at faa Adgangskort, maatte gaa forgæves. Før, under og efter Mødet musicerede Schalburg Korpsets dygtige Orkester under Ledelse af Musikdirektør Daniel Rasmussen. *** Frimurerlogen

Ligaens mangeaarige Organisationsleder Frits Banner-Jansen bød den store For-samling velkommen, og medens alle rejste sig, rettede han en Mindehyldest til de Hundreder af danske National-Socialister fra Ligaen og andre national-socialistiske Organisationer, der var faldet paa Østfronten eller Hjemmefronten som Ofre for deres Overbevisning.

Derefter stod Ligaens Leder, Aage H. Andersen, paa Talerstolen hilst med Begej-string af sine mange racebevidste Medkæmpere. I et kort og fyndigt Foredrag redegjorde han for Europas Opmarch mod Frimureri og Jødedom. Den klare, saglige og dokumentariske Bevisførelse satte Stemningen i Vejret og klargjorde for mange de store Problemer, som vi i Dag er stillet overfor. Selv om vi synes, at det hele ser sort ud, og at Krigen allerede nu har varet alt for længe, og selv om vi er udsat for store Genvordigheder paa Hjemmefronten, saa maa vi ikke glemme, at hvor der paa Racespørgsmaalets Omraade før Krigen kun var Love, der gjaldt for 60 Millioner Tyskere, der er det i Dag Lov og Selvfølgelighed for 160 Millioner Europæere. Fra dette mægtige, europæiske Omraade staar der nu Millionhære under Uddannelse som Hjælp for den germanske Magt, der i sin Tid begyndte Kampen mod Frimureriet og Jødedom som en Flok paa 7 Personer, og Europa ligger i Dag som en stadig stærkere udbygget Klippefæstning til Værn mod Jødedommens Fremstormen. Som en manende Appel til Europæere, til alle Germanere og til alle danske National-Socialister om ubrydeligt Sammenhold og Kampvilje vilde den paafølgende Film om de bolchevikisk-jødiske Massemord i Dødsskoven ved Katyn tale til os.

Derefter talte Korpschef Martinsens Adjudant om Forholdene i Rusland og kom ogsaa ind paa at omtale den russiske Befolkning, som vi aldeles ikke maatte anse for at være en eneste stor Masse af Forbrydere. Tværtimod, den russiske Bonde var en fortræffelig Mennesketype, flittig og nøjsom, i det skjulte stadig meget religiøs, men stadig paa Vagt overfor Sovjetregeringens Kommissærer, der uden Undtagelse var den mest udprægede Forbrydertype, og det enten det var jødiske eller ikke-jødiske Kommissærer. Med Hjælp af disse fødte Forbrydere holdt de kommunistiske Magt-havere den arbejdende Befolkning nede paa et Niveau, hvor det var umuligt for den enkelte at gøre sig gældende. Taleren kom ogsaa ind paa de russiske Soldaters ene-staaende Haardførhed, og saa heri en af Grundene til, at det overhovedet var muligt for den sovjetiske Hærledelse at drive Menneskemasserne i Kamp.

Til Slut omtaltes det enestaaende Kammeratskab, der overalt paa Fronterne fandtes blandt de germanske Kæmpere, der til Forsvar for Europas Kultur og Civilisation i et mægtigt Kampfællesskab stod med Vaaben i Haand mod den af Jødedommen rege-rede asiatiske Pest. Skade kun, at det Kammeratskab, man saa paa Fronterne, ikke var støttet af det samme Kammeratskab paa Hjemmefronten. Det var ikke Tiden nu at staa i splittede Grupper. Ogsaa vi danske National-Socialister maa staa sammen om vor Idé, ogsaa vi paa Hjemmefronten maa staa fælles Vagt mod den kommunistiske og kapitalistiske Underverden, der truer med at styrte vort danske Samfund i Grus. Men lige saa sikkert det var, at Tyskland og de med det allierede Stater vil gaa

Side 582

ud af denne Kamp som Sejrherrer, lige saa sikkert er det, at vi uden indre Sam-menhold aldrig vil faa Lejlighed til at hævde os i det ny Europa, der vil staa op af denne Krigs Ruiner. Nu maa enhver dansk National-Socialist forstaa, at det fremfor alt gælder om at staa sammen.

Derefter vistes Filmen „Dødsskoven ved Katyn", og mere dokumentarisk kunde man ikke ønske at faa den Forbryderaand, der hersker i Sovjetledelsen, bevist. 10-12.000 polske Officerer, der frivilligt var gaaet over til Sovjet, da den russiske Hær i 1939 gik frem til Demarkationslinjen i Polen, var alle paa den mest bestialske Maade likvideret med et Skud i Nakken. Det var gruopvækkende at se disse Dynger af Lig, og det var manende Stof til Eftertanke om det, vi kan vente os, om det nogensinde skulde lykkes de russiske Horder at tromle den tyske Hær til Jorden.

Normalt skulde Mødet herefter være forbi, men Mødelederen Poul Richardt meddelte under Forsamlingens Jubel, at den populære national-socialistiske Folke-tingsmand fra D.N.S.A.P., Einer Jørgensen, vilde sige et Par Ord til os.

I en manende Appel opfordrede Einer Jørgensen derefter til en endelig Samling af alle danske National-Socialister paa tværs af alle Organisationer og uden Hensyn til alle tidligere Skillelinjer. Alle maa nu marchere samlet mod Bolchevismen og mod de underjordiske Morderorganisationer og kæmpe for et frit Danmark, saaledes som det bl.a. var Tilfældet med Schalburg Korpset, der under SS-Obersturmbannführer K.B. Martinsens uselviske Ledelse var et Bevis paa, at National-Socialister fra alle Lejre kunde staa sammen i en Organisation til Forsvar for vort gamle Land.

Forsamlingens stormende Bifald for Einer Jørgensen vilde ingen Ende tage, og der er ingen Tvivl om, at hvor Einer Jørgensen viser sig, der ser alle danske National-Socialister den ærlige, uforsagte Forkæmper og Samlingsaand. (Cit. Racetjenesten, Juni 1944).

20.-5.-44. Partibefaling Nr. 8-44 til alle Ledere.

Nedenstaaende Medlemmer i D.N.S.A.P. er fra Dato udstødt som Medlemmer af Partiet: PM 46209 Translatør Aage H. Andersen, Kbhvn, D.N.S.A.P. Førerraad, C.O. Jørgensen. / Theofilus Larsen. (Cit. D.N.S.A.P. Leder-Meddelelser, Nr. l, 4. Aarg.).

*** Translatør Aage H. Andersen har udgivet forskellige Pjecer paa „Den ny Tid's Informationsbureau og Bogforlag," Charlottenlund, bl. a. om:

Nürnberger-Lovene til Beskyttelse af germansk Blod og Ære.

- „Vi kan og vil ikke mere taale, at der i germanske Byer eller Landsbyer løber Jøde- eller Negerbastard-Børn omkring i Stedet for germanske Børn".

Rigsleder Rosenberg i Anledning af Aabningen den 28. Marts 1941 af den tyske Høj-skoles første Filial „Institutet til Forskning af Jødespørgsmaalet" i Frankfurt am Main:

- Ikke af propagandamæssige Hensyn for paa Basis af en mulig billig Ophidsel-seskampagne at faa det brede Folk til at marchere med sig, saaledes som man jo til Tider kan høre Formodninger fremsat, men paa Grund af den tvingende Nødvendighed for det tyske, nordisk betonede germanske Folks Bestaaen, og paa Grund af en allerede temmelig fremskreden jødisk fremkaldt Blodforgiftning af Dele af det tyske Folk var Nationalsocialismen gaaet ind for Jødespørgsmaalets Løsning som et centralt Punkt. I Rigsdagens By Nürnberg blev da i September 1935, 2½ Aar efter Nationalsocia-lismens Magtovertagelse, de Love til, der som de første i Historien bevidst beskytter den ariske Menneskehed mod fremmed Blods Indtrængen i Folkelegemerne, og ganske særligt mod det jødiske Blod, der har sat sig som første Opgave at ødelægge

Side 583

og udslette alle Raceejendommeligheder blandt Ariere for at gøre Folkene til Kaste-bold i Jødedommens forbryderiske Planer mod den ikke-jødiske Menneskehed.

At det skete netop i Gau Frankens Hovedstad, hvorfra den utrættelige Frankenfører Julius Streicher har ført sin energiske Kamp mod den jødiske Imperialisme og mod jødisk Raceskænding - en Kamp, der havde givet Genlyd Verden over og fremkaldt Beundring og Had, - kom som et evigt Udmærkelsestegn for denne Mands enestaaende og særprægede Arbejde paa dette specielle Omraade.

Da Nürnbergerlovene til Beskyttelse af det germanske Blod og den germanske Ære vil blive staaende i Verdenshistorien som et Monument for Menneskehedens første Rejsning til Selverkendelse, saa vil de, selv om de i deres nuværende Form er Over-gangslove, komme til at danne Skole for hele Europa - og derudover for hele Verden, hvor ariske Mennesker kæmper, skaber og bygger deres Kultur."

I Nürnbergerlovene bliver et Kærnepunkt i Adolf Hitler's national-socialistiske Pro-gram: „Statsborger (Rigsborger) kan kun den være, der er Folkefælle. Folkefælle kan kun den være, der er af tysk Blod uden Hensyn til Konfession. Ingen Jøde kan derfor være Folkefælle." ophøjet til Lov med følgende Paragraf 2 i Rigsborgerloven af 15. September 1935, hvor man skelner mellem „Statstilhørige" og „Rigsborgere":

„Rigsborger er kun den Statstilhørige af tysk eller artsbeslægtet Blod, der ved sit Forhold beviser, at han er villig og egnet til i Troskab at tjene det tyske Folk og Rige. ... Kun Rigsborgeren er Indehaver af de fulde politiske Rettigheder m. H. t. Lovens Bestemmelser."

Allerede af dette fremgaar det med al ønskelig Tydelighed, at ingen Jøde kan blive tysk Rigsborger, - og det samme gælder selvfølgelig ogsaa for Folk, der tilhører Racer med andet ikke-artsbeslægtet Blod, f. Eks. Zigøjnere og Negere etc.

Den første Forordning af 14. November 1935 til Rigsborgerloven siger i Paragraf 1, at indtil videre Forskrifter om Rigsborgerbrevet er givet, gælder foreløbig som Rigsborger enhver Statstilhørig af tysk eller artsbeslægtet Blod, som ved Rigsborgerlovens Ikraft-træden besad Rigsdagsvalgret, eller som ellers har erhvervet sig midlertidig Rigs-borgerret, samt i Paragraf 2, at disse Regler ogsaa gælder for Statstilhørige jødiske „Mischlinge" (Bastarder). Som jødisk Bastard gælder en Person, der nedstammer fra en Heljøde blandt de 4 Bedsteforældre (Bastard af 2. Grad, Kvartjøde), eller fra 2 Heljøder blandt Bedsteforældrene (Bastard af 1. Grad, Halvjøde), medmindre vedkom-mende Person 1) ved Lovens Ikrafttræden har tilhørt et jødisk Religionssamfund eller derefter tilsluttet sig et saadant, 2) var gift med en Jøde ved Lovens Ikrafttræden eller derefter gifter sig med en saadan, 3) stammer fra et Ægteskab eller en uægteskabelig Forbin-delse, der er sluttet efter Lovens Ikrafttræden. I disse sidste Tilfælde regnes Vedkom-mende som Heljøde og kan ikke faa Rigsborgerret. Det maa desuden be-mærkes med Hensyn til Aner, at som Heljøde betragtes uden videre en Person, der har været tilsluttet et jødisk Religionssamfund, uden nærmere Undersøgelse af Racen.

I Paragraf 6 af Forordningen af 14. November 1935 nævnes det nu udtrykkeligt, at saafremt der i Rigslovene eller i N.S.D.A.P.s Anordninger stilles Fordringer om Blodets Renholdelse, der rækker ud over det forudgaaende, saa bliver disse Love og Anord-ninger uberørte af Bestemmelserne om Bastarder. Som Heljøde i Rigsborgerlovens Aand gælder:

Side 584

a) Heljøder, uanset Religionstilhørighed, b) Personer med 3 jødiske Bedsteforældre, c) Bastarder, der falder ind under 1), 2) og 3) i det ovenstaaende.

I Tilslutning til Rigsborgerloven finder vi Loven til Beskyttelse af det tyske Blod og den tyske Ære. Den forbyder: Ægteskab mellem Jøder og Statstilhørige af tysk eller artsbeslægtet Blod, Ægteskab mellem Jøder og Kvartjøder, Ægteskab mellem Kvart-jøder og Kvartjøder. Den tillader kun i ganske særlige Tilfælde og efter speciel Ansøg-ning: Ægteskab mellem en Halvjøde og en Statstilhørig af tysk eller artsbeslægtet Blod, og mellem en Halvjøde og en Kvartjøde. Ægteskabelige Forbindelser mellem Halvjøder og Heljøder er tilladt; Afkommet bliver da betragtet som Heljøder.

Loven forbyder desuden naturligvis kønslig Omgang mellem Jøder og Statstilhørige af tysk eller artsbeslægtet Blod samt i de Forbindelser, der iøvrigt ægteskabeligt er for-budt. Endelig forbyder den Jøder at have kvindelige Statstilhørige af tysk eller arts-beslægtet Blod under 45 Aar ansat i Husholdningen.

Om de omtalte Bastarder i H. t. Nurnbergerlovene skriver Rigsminister, Dr. Wilhelm Frick følgende (Schulungsbrief, 6. Folge 1939): „Bastarder bliver principielt underkastet en særlig Behandling. Da de ikke er Jøder, kan de ikke ligestilles med Jøder, og da de ikke er tyske, kan de ikke ligestilles med Tyskere. De har ganske vist principielt Mulig-hed for at erhverve Rigsborgerret, saaledes som vi ser det ved Udstrækningen af de foreløbige Rigsborgerrettigheder ogsaa til Bastarder. Men heroverfor bliver de under-kastet de Indskrænkninger, der bestaar i den tidligere Lovgivning og i N.S.D.A.P.s Anordninger. For dem er der derfor heller ikke i Fremtiden hverken Adgang til Embedsstanden og forskellige andre Stillinger eller til N.S.D.A.P. og Partiets Grene.

I erhvervsmæssig Henseende er de derimod fuldstændig ligestillet med Personer af tysk Blod.

løvrigt maa der drages Omsorg for, at disse Bastarder hurtigst muligt forsvinder. Det er paa den ene Side opnaaet derved, at man ganske roligt regner de Bastarder for Heljøder, der overvejende tenderer mod Jødedommen. Det er paa den anden Side opnaaet ved, at man kun under særlige Omstændigheder tillader Ægteskab mellem Personer med to heljødiske Bedsteforældre og Personer af tysk Blod. Ganske vist tilla-der man saa Halvjøder at gifte sig indbyrdes, men efter den medicinske Videnskabs Erfaringer kan man regne med et talmæssigt yderst ringe Afkom, naar begge Parter kun har Halvdelen af den samme Blodsammensætning. For Kvartjøden er der derimod sørget for en hurtig Opgaaen i det tyske Folkelegeme ved Ægteskabstilladelsen med en Person af tysk Blod, og for ikke at forhale denne Opsugningsproces er Forbudet mod Ægteskabsindgaaelse mellem Kvartjøder kommet." -

Tiden løber imidlertid hurtigt i vore Dage. Med Jødedommens eksempelløse Provo-kering til denne sidste Opgørelseskamp, som vi nu staar midt i, har den tvunget den tyske Nationalsocialisme til en hurtig og radikal Løsning af Jødespørgsmaalet foreløbig for hele Europas Vedkommende, hvor alle Europas Stater med det Gode eller med det Onde maa følge med. Ved Aabningen af den tyske Højskoles Filial, „Institutet til Forskning af Jødespørgsmaalet", 26.-3.-1941, betonede en af den tyske Videnskabs officielle Repræsentanter, Dr. Walter Gross, at der for hele Europa maatte gælde de samme Regler. Halvjøder maatte principielt behandles som Heljøder. Formerings-mulighederne for de i europæisk Folk forblivende Kvartjøder maatte i højeste Grad begrænses. Eftersom det tyske national-socialistiske Parti heller ikke optog endog Efterkommere af Kvartjøder, bragte det derved Udtryk for, at det uanset den statslige Lovgivning ansaa selv det ringeste Indslag af jødisk Blod som uønsket og skadeligt for

Side 585

Folkefællesskabet. Man kunde herefter regne med, at denne Holdning fra Partiets Side yderligere vilde forringe Mulighederne for Kvartjøders Ægteskab, og at der vilde blive sat ind paa at begrænse Fødselsmulighederne i de allerede sluttede Ægteskaber af denne Kategori.¹) 1) Herefter følger forskellige Tavler, »Nürnberger-Tavlerne«, visende Blandinger af arisk og jødisk Race.

*** En Artikelserie om Nürnberger-Lovene findes ligeledes i „Racetjenesten", Sep-tember, Oktober og November-December 1944.

1941

Dansk Anti-Kommunisme

*** Paa Initiativ af fhv. Folketingsmand A. Hartel blev paa Christiansborg Onsdag den 20. August 1941 afholdt et Møde, og der blev stiftet Foreningen „Dansk Anti-Kommunisme", D.A.K. Hartel redegjorde for Formaalet. Hovedopgaven blev meddelt offentligt, og der skulde efter hans Tale virkes 1) for at yde Finland den videst mulige Støtte, saavel under dets Kamp som ved dets økonomiske Genrejsning, 2) for paa et konkret Omraade at skabe en praktisk Skandinavisme, der i lige Grad har Bud til alle Nordens Folk. D.A.K. vil arbejde paa Linie og i god Forstaaelse med det tyske Rige, hvis Førerstilling i Kampen mod Kommunismen vi fuldtud anerkender; men Ledemotivet er, at Arbejdet skal gøres paa Dansk og for Danmarks Skyld. Stadsarkivar Flemming Dahl og Dr. juris Popp-Madsen var Medstiftere af Foreningen, der imidlertid ikke kom til at udfolde nogen særlig Virksomhed.

28.-8.-41. Offentlig Meddelelse om Stiftelsen af Foreningen „Dansk Anti-Kommu-nisme".

Ritzau's Bureau er anmodet om at udsende følgende: Da det danske Folk øjensynlig betragter Faren for Kommunismens Indflydelse som overstaaet ved det kommunistiske Parti's Ophævelse, har en Kreds af Mænd, repræsenterende forskellige Partier og Erhverv og paa Initiativ af Folketingsmand A. Hartel, afholdt Møder paa Christiansborg den 20. og 28. August 1941 og vedtaget at stifte Foreningen „Dansk Anti-Kommunisme".

„Dansk Anti-Kommunisme"s Hovedopgave er at bekæmpe Kommunismen, dens Partier, Organisationer og hemmelige Virksomheder samt for Omverdenen at godtgøre danske Mænds og Kvinders Vilje til aktiv Stillingtagen overfor fælles-europæiske Problemer. Ansigt til Ansigt med Kommunismens Trusel ikke mindst mod de nordiske Lande, deres Kultur og statslige Sikkerhed, vil D.A.K. saavel for Danmarks som for hele Nordens Skyld søge at yde Finland den videst mulige Støtte, saavel under nuværende Kamp, som under dets kommende Genopbygning og arbejde for, at ogsaa den danske Regering gaar ind for Hjælpen til Finland.

D.A.K. vil udføre sit Arbejde paa Linie og i god Forstaaelse med tilsvarende Organisationer i andre Lande. I Forbindelse med sit Propaganda- og Oplysnings-arbejde agter D.A.K. at bane Vej for en Genoptagelse af de danske Erhvervsinteresser paa Rusland, som blev likvideret ved et kommunistisk Magtsprog. Uafhængig af al Partipolitik retter vi en indtrængende Opfordring til enhver dansk Mand og Kvinde om i Forstaaelse af den folkelige Værdi, der rummes i Kampen

Side 586

mod Kommunismens nedbrydende Kræfter og dens Ideologi, at yde os deres Støtte og række os Haanden til Samarbejde.

(Fædrelandet d. 29.-8.-1941 optager Meddelelsen Side 3 paa en Yderspalte under Annoncer uden Kommentarer).

Sept.-41. Artikel af Byretsdommer Junior, der var i Ledelsen for „National Studenter-Aktion", om Foreningen „Dansk Anti-Kommunisme", til hvis Opgavers Løsning han paaregner Støtte ikke mindst fra akademiske Kredse.

Front mod Kommunismen.

Der er ved et Møde afholdt den 20. August paa Initiativ af Folketingsmand Hartel blevet stiftet en Forening „Dansk Anti-Kommunisme".

Selv om der i Samlingsregeringen er repræsenteret Partier, der i hvert Fald, da Spanien for faa Aar siden kæmpede sin heltemodige Kamp mod Kommunismen, ikke lagde Skjul paa deres Sympatier, maa man jo haabe paa, at der foreligger en redelig Vilje til at haandhæve den nylig givne Lov rettet mod Kommunismen, men de Opga-ver, som en saadan Lov af rent strafferetlig Karakter kan løse, er naturligvis begræn-sede. Det er ikke de aabenlyse Lovovertrædelser, Terrorhandlinger og Sabotage, der er farligst. De er lette at konstatere og opfylder kun alle rettænkende Mennesker med Afsky og Foragt. Det er Kommunismens lyssky Undermineringsarbejde i Samfundet, der er den største Fare.

Denne Fare kan ikke bekæmpes alene med Straffelov og Politi, her kræves en yder-ligere Indsats. Det er en Opgave, som det er af den største Vigtighed at faa taget op. Nu da den aabenlyse kommunistiske Virksomhed er umuliggjort, maa det befrygtes, at den hjemlige Kommunisme vil forstærke sit underjordiske Arbejde, og det er da dob-belt nødvendigt, at der optages en effektiv Kamp til Imødegaaelse heraf.

Man maa ogsaa have Opmærksomheden henvendt paa den Del af det marxistiske Socialdemokrati, der gennem Aarene har fraterniseret med Kommunismen og endog i den seneste Tid har søgt bag Kulisserne at faa de arresterede Kommunister løsladt, medens man officielt tog det modsatte Standpunkt.

For at redde deres egne Pamperstillinger bringer de saaledes de danske Arbejderes store Muligheder i det nye Europa i Fare. Men man maa haabe, at der findes ærlige og fremsynede Mænd indenfor Arbejderbevægelsen, der er parat til i Forstaaelse af Ti-dens Krav at kæmpe for at sikre de danske Arbejdere deres retmæssige Plads i det danske Samfund som et organisk Led i dette, under bestemt Afstandtagen fra den Klassekamp, der for Marxismen altid har været et af de vigtigste Midler til at ødelægge Nationen.

En yderst vigtig Opgave, der kalder paa alle, er, at der ydes Finland den videst mulige Støtte, saavel under den blodige Kamp, der finder Sted i Øjeblikket, som senere til Genopbygningsarbejdet. Der vil herved være taget en Opgave op, som alle Danske kunde være med til at løse, medmindre fejg Frygt for Bolchevikerne og deres plutokratiske Bagmænd eller blindt Had til Finlands store Forbundsfælle driver dem til at svigte deres naturlige Forpligtelser over for vort nordiske Broderfolk.

Men for at Foreningen skal kunne løse de Opgaver, den har sat sig, maa dens Virksomhed blive en Folkesag, hævet over de snævre Partihensyns Rammer. D.A.K. paakalder derfor Støtte fra enhver dansk Mand og Kvinde; og en saadan Støtte burde den kunne paaregne ikke mindst fra akademiske Kredse, hvor Kulturbolchevismen paa mange Omraader har sat sine skræmmende Spor. Chr. Junior. (Cit. A. A., Nr. 11, Sep-tember 1941).

1943

6.-10.-43. „Dansk Anti-Kommunisme" tilslutter sig den nye Organisation under Schalburg-Korpset.

Tilslutning til Schalburgkorpset. Ritzau's Bureau meddeler:

Foreningen „Dansk AntiKommunisme", hvis Leder er forhenværende Folketings-mand A. Hartel, har tilsluttet sig Schalburgkorpsets nye Organisation og opfordret samtlige sine Medlemmer til indenfor Schalburgkorpsets Rammer energisk at fortsætte Kampen mod Kommunismen. (cit. Pol.)

Side 587

23.-10.-43. Fhv. Folketingsmand Hartel afløses som Leder af Redaktør A. Høyer.

Foreningen „Dansk Anti-Kommunisme" meddeler den 23.-10.-1943:

Den hidtidige Leder af Dansk Anti-Kommunisme, fhv. Folketingsmand A. Hartel, er traadt tilbage og som Leder afløst af Redaktør Axel Høyer. (Cit. R.B.).

1943

Det Nye Danmark

*** Efter det for „Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti", D.N.S.A.P. ret ned-slaaende Resultat ved Folketingsvalget den 23. Marts 1943 opstod Spaltninger af Partiet.

Max Arildskov, der havde været Sysselleder for D.N.S.A.P. Fyns Syssel og var Major i SS, oprettede den 5. Juni 1943 Partigruppen „Det nye Danmark", D.N.D., der gik ind for det gamle Partis 8 Punkter.

4.-6.-43. Org. Meddelelse Nr. 5-43 fra D.N.S.A.P. om Slettelse af Arildskov som Parti-medlem.

Til Syssellederne.

Det meddeles herved, at S.A. 338 Max Arildskov Dags Dato er slettet som Medlem af Partiet. Syssellederne maa drage Omsorg for, at ingen Afdelingsleder benytter ham som Taler ved vore Møder. Bovrup, den 4. Juni 1943. (Cit. D.N.S.A.P. Leder-Medde-lelser, Nr. 3-4, 3. Aarg.)

5.-6.-43. Firesidet trykt Skrift angaaende Stiftelsen af „Det nye Danmark" med Ret-ningslinier og nærmere Udformning af Partiets Virke.

"Det nye Danmark".

Oprettet 5. Juni 1943. Partiet er opstaaet ved en Spaltning af Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti (Frits Clausen), efter at dette Parti har svigtet sin oprin-delige storpolitiske Linie efter Valget den 23. Marts 1943. „Det nye Danmark" vil paa alle Omraader værne og fremme Danmarks nationale Interesser og gennem Møder og Skrifter virke for politisk Oplysning og Sammenhold. Vi vil vække den nordiske Aand og Vilje i vort Folk, bringe det til Erkendelse af, at Ret kun er Ret for den, der er rede til at værne sin Ret, kæmpe for sin Frihed og Selvstændighed.

Vort endelige Maal er at bryde Kapitalmagtens hensynsløse Udbytning af det arbejdende Folk, og, naar alt andet glipper, sikre Fædrelandet mod Anarki og enhver Art af bolschevistisk Omvæltning. Partiets Formaal er ikke fastlagt nu, men stod allerede for 20 Aar siden som Ret-ningslinier for „Det Vaagnende Danmark"s Kamp imod den jødiske Kapitalisme og Kommunisme, og vort Parti fører i Dag den Kamp videre, som de første Pionerer for den nationale Socialisme i Danmark, Billedhugger Bøgebjerg og Lærer Brunø gav Signalet til i 1917 gennem Oprettelsen af deres Sam-menslutning „Danskerligaen". „Det nye Danmark" vil med den største Beslutsomhed føre de Traditioner videre, som Dansker-Ligaens Mænd hævdede saa beundrings-værdigt i Kampens allerførste og tungeste Aar. Som almindelige Retningslinier gaar vi ind for D.N.S.A.P.s 8 Punkter. Siden Affattelsen af de deri nævnte politiske Krav er det danske Folks Fremtidsskæbne blevet saa haardt truet af det jødisk-asiatiske Anslag mod alle Europas Kulturstater, at ogsaa vi maa sætte alle vore Kræfter ind paa at slaa dette Angreb tilbage.

Side 588

klik til fortsættelsen Side 588  Fakta 10

 klik til index