*KOPI* fra Mogens Kaslers original: Fakta10

Besættelsestidens Fakta

Kap 5

organisationer og partier

fortsat

Politiske smaapartier og grupper

Side 588

Mens den danske Stat ikke er skredet længere end til at afbryde den diplomatiske Forbindelse med Sovjetunionen og slutte sig til Antikominternpagten paa Papiret, har flere Tusinde unge eller yngre Danskere, der føler sig som værdige Efterkommere af de gamle Vikinger, meldt sig til Kampen paa den yderste Front. Paa Linie med de øvrige europæiske Nationer vil vort Folk i Fremtiden se sig stillet overfor den store Opgave at sikre det nye Europa en varig Beherskelse af Ukraines vældige Kornomraa-der og Kaukasiens Oliekilder til Lykke og Gavn for de Millioner af Folk, som lever i disse Lande og som Boplads og Virkefelt for nye Millioner af Vesteuropas Befolkning, som ikke kan finde Mulighed for Opretholdelse af Livet i deres Hjemstavn. I fuld Forvisning om, at Europas Kulturnationer kun paa denne Maade og igennem denne fælles Indsats vil kunne overleve næste Aarhundredskifte, vil vort Parti stadig foreholde den danske Nation som Helhed Pligten til at sætte alle Folkets Kræfter ind paa Løsning af de livsvigtige Opgaver, som en haard Skæbne har paalagt vort Folk.

„Det nye Danmark" bygger paa det nordiske Førerprincip, hvorefter Myndighed er nøje forbundet med det personlige Ansvar. Førertinget er Partiets øverste Myndighed og vælger eller genvælger Partiets øverste Leder, Partiføreren, for et Aar ad Gangen. Sæde i Førertinget har alle Amts-, Distrikts- og Herredsledere. Indenfor Førertinget har alle Ledere lige Indflydelse paa de Spørgsmaal, som forelægges Tinget til Afgørelse. Alle løbende Forretninger ordner Partiføreren med direkte Ansvar overfor Amtstinget, og opstaar der Uoverensstemmelse mellem Tingets Medlemmer og Partiføreren, kan Halvdelen af Amtstingets Medlemmer kræve indkaldt til et Førerting, for at dette kan tage Stilling til det foreliggende Spørgsmaal. Saafremt Førertingets Afgørelse gaar Partiføreren imod med blot en Trediedel af Deltagernes Stemmer, fratræder denne automatisk og en ny Fører kaares.

Ved Valg af en ny Fører tilkommer det Amtstinget at stille det første Forslag, men kan den Mand, som Amtstingets Medlemmer ønsker indsat, ikke opnaa to Tredie-dele af Tingets Stemmer ved skriftlig og hemmelig Afstemning, er det Partiraadets Ket at foreslaa en anden. Kan denne Mand heller ikke opnaa to Trediedels Tilslutning, overgaar Spørgsmaalet helt til Førertingets Afgørelse.

Formaalet med at bygge paa det gamle, nordiske Førerprincip er for det første at give Bevægelsen den størst mulige Slagkraft og endelig at sikre Partiet mod, at Folk, der ikke er sande National-Socialister, ved Snigløb eller direkte Kup indenfor en eller anden Del af Organisationen kan forraade denne eller forkvakle Fællesskabets Idé. Indenfor hver Afdeling, hvert Herred eller Amt har Medlemmerne Krav paa at blive taget med paa Eaad, naar det gælder Indsætning af en Leder, idet vor Bevægelse for at sikre sig den størst mulige Styrke og Handlekraft maa drage Omsorg for, at en Leder eller Fører altid har sit Følge med sig.

Ved Siden af Amtsting og Førerting har Partiføreren et fagligt Raad, Partiraadet, hvortil han selv udpeger sine bedste Mænd. Partiraadet sammensættes af de Medkæmpere, som Partiets Fører finder bedst egnede til at udarbejde Planerne for de forskellige Ministeriers Overtagelse og fremtidige Forvaltning i national-socialistisk Aand. Medlemmer af Partiraadet har Ret til at overvære Førertingets Forhandlinger, men har ingen Medbestemmelsesret, idet de ikke repræsenterer nogen Del af Parti-organisationen. I saa stort et Omfang som de økonomiske Forhold gør det muligt, vil Partiet anvende lønnede Kræfter i Propagandaen og i Administrationen, idet det drejer sig om at faa de bedste Kræfter frem i Arbejdet uden Hensyn til deres Stilling i det liberalistiske Samfund.

Side 589

Som Medlemmer af Partiet, der skal organiseres som en virkelig Kampenhed, kan i det første Aar kun optages Mænd og kun Medlemmer, der er fyldt 16 Aar. Vort første Krav lyder: Danske Mænd ved Styret i Danmark! Og derfor kan ingen Mand, der har mere end 12,5 % jødisk Blod i sine Aarer blive optaget i Partiet. Ligeledes kan ingen Mand, der har giftet sig med en Kvinde, der har mere end 25 % jødisk Blod, blive optaget. Ethvert Medlem af vort Parti forpligter sig til at føre Kampen med rene Vaaben, og det bliver ikke taalt, at Medlemmer af „Det nye Danmark" retter tarvelige eller ærerørige Angreb mod vort gamle Parti eller nogen anden politisk Sam-menslutning. Vi har andet at gøre end at rende med Rygter og Sladder. Heller ikke skal vi jage efter Medlemmer fra andre national-socialistiske Grupper. Tusinder af vore Landsmænd staar endnu uforstaaende overfor de Tanker, som har drevet os ud i Kam-pen for det arbejdende Folks naturlige Ret og sociale Frihed. Disse Tusinder er det vor Opgave at vinde og vække til Daad. Dem maa vi bringe til Erkendelse af, at det ikke er nok, at vi staar sammen indenfor de nordiske Lande, men at vi nødvendigvis maa udrydde enhver Form for Strid indenfor alle Europas Folk. Vi maa gøre alle vore Landsmænd klart, at samtlige Nationer i det gamle Europa i Dag staar under samme tunge Skæbnes Lov: „Gennem Kamp til Fremgang og Sejr - eller Død og Udslettelse!"

Mens de asiatiske Folkeslag øger deres Indbyggerantal med nye Millioner hvert eneste Aar, stagnerer den ene Nation i det vestlige Europa efter den anden. Dette betyder, at Europa staar enten foran en stærk Fremgangsperiode med stor Vækst i Na-tionernes Folketal - en ny Opblomstring, et helt nyt og stolt Afsnit af Folkenes Historie - eller ogsaa vil de asiatiske Horder i Milliontal oversvømme og tilintetgøre Europas Folk. Hammer eller Ambolt, det er det Spørgsmaal, som Tiden retter til os. Vi har taget vort Standpunkt, og mens vore tapre, unge Kammerater fører den væbnede Kamp dybt inde paa Ruslands Stepper, hvor senere danske Plove vil vende den sorte Jord, skal vi herhjemme føre den aandelige Kamp.

Vi skal kalde vort Folk til Samling og Kamp for vort Lands Kultur og for selve Natio-nens Liv. Som Støtte for vort Arbejde har Partiet oprettet et Kampfond: „Holger Dan-skes Fond", Postgiro Nr. Dette Fond skal i første Række hjælpe os til Udgivelsen af et Maanedsblad: „Budstikke for det nye Danmark", som Partiet udsender, saa snart de økonomiske Forhold gør det muligt. Ved Ansøgning om Optagelse i D.N.D. skal Ansø-geren indsende et Gebyr af 2 Kr. til Partikassen. Saafremt Ansøgning indsendes gen-nem en Partiafdeling, Herred eller Amt, forbliver Halvdelen af dette Beløb i Afdelin-gens Kasse. Hvor hele Afdelinger af D.N.S.A.P. med deres Ledere søger om Opta-gelse, kræves der ikke Optagelsesgebyr. Mindste Medlemskontingent er 12 Kr. aarligt. Af Hensyn til Omkostninger og Tid skal Kontingentet betales kvartalsvis forud.

Ifølge Sagens Natur kan vi ikke anvende samme Emblem som D.N.S.A.P. Hage-korset i rødt og hvidt, men for at knytte Fortid og Nutid sammen i vort Symbol, har Partiet som Emblem og Samlingsmærke valgt et Skjold i de danske Farver paa Bag-grund af et Solhjul i Bronce, Sølv eller Guld. Partiets Medlemmer afkræves ikke noget Løfte til Førerens Person, men de skal paa Ære og Samvittighed forpligte sig til at virke for Opnaaelsen af vort store Maal og kæmpe for Nationens Liv efter bedste Evne og, om det kræves, til sidste Aandedræt.

Indtil Partikontor kan oprettes, sker enhver Henvendelse skriftlig og til Stifterens private Adresse: Kaptajn Max Arildskov, Hvidovrevej 45 B, Valby.

Side 590

Sep.-43. Duplikeret Skrift med Opfordring om at melde sig til Kursus paa Schalburg-Skolen med Organisering af et Korps til Beskyttelse af National-Socialisters Hjem og Virksomheder for Øje.

Kammerater! Fortroligt. Efter de Erfaringer, som vi har indhøstet under Tumulterne i sidste Halvdel af August Maaned, maa vi alle erkende Nødvendigheden af, at vi saa hurtigt som det er muligt, faar skabt en fast Organisation til Varetagelse af vore hjemlige Interesser og til direkte Værn for vort Land og for de enkelte Hjem imod Kommunismens Angreb. Som fredløse blev flere af vore Kammerater med Koner og Børn jaget fra Sted til Sted, og forgæves henvendte Hundreder af lovlydige Borgere sig til Politiet om Hjælp. I Odense og Omegn blev alene 250 Hjem og Virksomheder helt eller delvis ødelagte, udplyndrede eller afbrændte, uden at det stedlige Politi gjorde noget alvorligt Forsøg paa at opretholde Ro og Orden. I disse Dage lærte vore Kammerater „Borgerskabef's Indstilling at kende, og samtidig lærte de at bygge paa deres egen Styrke og ikke at stole paa nogen Beskyttelse fra Myndighedernes Side i det Tilfælde, at den tyske Hær en Dag maatte vige for den fjendtlige Overmagt. Nu maa enhver National-Socialist erkende Nødvendigheden af, at vi i Danmark faar opbygget en Organisation i Lighed med de berømmelige finske Beskyttelseskorps, og jeg opfordrer Jer derfor indtrængende til nu at melde Jer som Elever til et 6 Ugers Kursus paa Schalburg-Skolen i det Omfang, som I har Mulighed for, og til ellers at opmuntre alle de yngre Kræfter, som I kender og tør anbefale dertil, til at gaa ind paa det Kursus, som begynder nu den 10. September.

Deltagerne skal kunne fremskaffe Arierattest og Bevis for ikke at have været straffet for nogen i den offentlige Mening vanærende Handling. Mindste Højde 168 cm. 16-aa-rige kan dog antages med 166 cm. De økonomiske Betingelser er de samme, som gælder for Waffen-SS, dog saaledes, at der ikke ydes noget Beløb til Afdrag paa Gældsbetalinger af nogen Art. SS-Betingelserne vedlægges i „Budstikken".

Alle Kammerater, der har lidt under Massernes Udskejelser fornylig, gøres op-mærksom paa, at I kan opnaa Erstatning for de lidte Tab ved at tilstille de lokale tyske Myndigheder et Krav herom med en klar Redegørelse for Sagens Forhold. 1) Erstatning for øjeblikkelige Tab ved Tab af Arbejdsdage og ekstra Omkostninger ved Flugt fra Hjemmet. 2) Kontante Tab i Form af ødelagt Indbo, Forretningsinventar, Varelager, af-brændte Gaarde, fældede Frugttræer eller andre Værdier. 3) Erstatning for Driftstab, Tab af Livsstilling, Opsigelse af Lejemaal og andre Tab, som skyldes Massernes Over-fald eller Røveri.

Med „Budstikken" følger denne Gang et Nummer af „Dansk Berlinerkorrespondan-ce", som jeg anbefaler til grundig Gennemlæsning. Med national-socialistisk Hilsen: Kamp og Sejr! (Cit. Budstikken for det nye Danmark, Kapt. Max Arildskov, Nr. l, 1. Aarg.).

7.-9.-43. Afskrift af Brev til Assurandør i Odense fra Max Arildskov med Opfordring til at indtræde i en væbnet Organisation til Værn mod Terrorhandlinger overfor National-Socialister.

Kære Kampfælle! Jeg har i Gaar udsendt en Skrivelse til de enkelte Medlemmer af D.N.D. med nogle Bilag; det ene er en hemmelig Parole, som Stalin har udsendt, og de øvrige Papirer er fra Schalburg-Skolen. For nogle Dage siden har jeg formaaet SS-Untersturmführer Søren Kam til at oprette en Søndagsskole for den Del af vore Kam-merater her fra København og Roskilde, der ikke kan tage Del i et 6-Ugers Kursus, saaledes at alle, der har Vilje og Mod til at staa Skolen igennem, kan opnaa Skyde-øvelser m.m. for herigennem at kunne indtræde i en væbnet Organisation til Værn for vore Hjem, der er truet af den røde Fronts Terrorhandlinger. Vi er saaledes paa Vej i den rigtige Retning med Opbygning af en hvid Front imod den røde, og jeg haaber nu paa, at vi snart kan faa oprettet Kursus i andre Dele af Landet til

Side 591

Værn for den Del af vort Folk, som har Vilje til at kæmpe med for en bedre Ordning af Samfundet. Schalburg-Skolens Folk har ikke været stillet til Raadighed for den tyske Værnemagt under Urolighederne og vil ogsaa kun fremtidig blive anvendt til direkte Sikring af danske Borgeres Liv og Værdier. Overalt mellem Kammeraterne tager de Situationen fra oven af, og de er meget bedre med paa den Plan om væbnet Sikker-hed, end jeg i Starten havde regnet med. Med national-socialistisk Hilsen: Kamp og Sejr

*** Arildskovs Virke kom herefter til at ligge indenfor „Landstormen", der omtales i Kap. 10.

1943

Dansk Folke-Værn¹)

*** 1) At denne Organisation ikke er uden Forbindelse med »Folkeværnet«, der omhandles nedenfor i Kapitel 10, fremgaar bl.a. af den nedenfor Side 595 citerede duplikerede Meddelelse af Jan. 1944.

*** Medens det var Meningen, at „Schalburg-Korpset" skulde virke upolitisk, var „Dansk Folke-Værn" et politisk Parti, og det maa betragtes som Korpsets politiske Organisation og Propagandaapparat. Forberedelserne til Dannelse af „Dansk Folke-Værn" skete allerede i April 1943, og den første Ledelse bestod af Korpschef Martinsen, Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen og Dr. juris Popp-Madsen. Efter den 29. Au-gust 1943 var formentlig Formaalet at tilvejebringe en lovlig Regering. „Dansk Folke-Værn" var formelt uafhængigt af „Schalburg-Korpset", udover at det havde Kontor i Frimurerloge-bygningen. „Dansk Folke-Værn", D.F.V. opløstes i August 1944 og gik op i „Dansk National Samling".

9.-4.43. Duplikeret Meddelelse fra „Dansk Folke-Værn" med Oplysning om Formaal og Opgaver.

Formaal: Alle ærlige Danske ønsker en nationalt selvstændig og socialt retfærdig Tilværelse. De, der er villige til at arbejde og kæmpe for at opnaa dette, samles i en uafhængig Bevægelse under Navnet: „Dansk Folke-Værn". Den internationale marxis-tiske Kommunisme truer baade vor nationale Selvstændighed og en retfærdig social Udvikling, derfor vil Bevægelsen samtidig bekæmpe saavel Kommunisterne som deres direkte og indirekte Hjælpere her i Landet.

Opgaver: Bevægelsen stiller sig paa Grundlovens Grund; da den ikke er noget politisk Parti, deltager den ikke i det parlamentariske Liv, men ser som sine vigtigste Opgaver: at understøtte danske Myndigheders Arbejde til Forebyggelse af kommu-nistiske Terrorhandlinger e.l., at beskytte sine Medlemmer mod Overgreb og Forføl-gelse af enhver Art og i videst muligt Omfang at varetage deres Interesser og at udbre-de Kendskabet til Kommunismens sande Art og Væsen.

Propaganda: Bevægelsens Agitation skal helt igennem varetage danske Interesser. Da det er lykkedes den internationale marxistiske Propaganda at vildlede de fleste arbejdende Danske og forflygtige deres Æresbegreber, saaledes at de har vanskeligt ved at tænke nationalt klart og handle socialt sundt, maa Bevægelsen først henvende sig til de, der allerede har vist, at de erkender Kommunismen som vor største nationa-le og sociale Fare; i anden Række kommer at vinde Forstaaelse i større danske Kredse.

Side 592

Grundlag: Som Medlem kan optages enhver uberygtet dansk Mand eller Kvinde, forudsat at vedkommende skønnes egnet. Den, der karaktermæssigt eller fysisk viser sig for svag til at yde sin Indsats til fælles Bedste, slettes som Medlem. Medlemmerne organiseres i Studiekredse, hver foreløbig paa 5 mandlige eller kvindelige Medlem-mer, hvoraf en udpeges som „Ordførende" (ansvarlig Leder). 4 Studiekredse samles i en Arbejdsgruppe, hvor Medlemmerne trænes fysisk; for denne udpeges efter Ind-stilling af de 4 Ordførende en ansvarlig „første Mand"; til sin Raadighed har han de 4 Ordførende, der sammen med ham danner en særlig Studiekreds. Efterhaanden som Bevægelsen vokser, samles Arbejdsgrupperne 4 og 4 i By- og Kredsgrupper og disse atter i større Organisationsled, hvis Ledelser sammensættes efter samme Regler som angivet for Arbejdsgruppen, alt efter en fast Organisationsplan. Den ansvarlige „Første Mand" for det til enhver Tid største Organisationsled, der er formeret, er samtidig Be-vægelsens ansvarlige Leder. Bevægelsen forsyner Medlemmerne med Legitimations-kort.

Økonomi: Bevægelsen maa kun modtage Pengebidrag fra danske Kredse. Kon-tingentet andrager 6 Kr. pr. Aar, det opkræves kvartaarlig. Regnskabet revideres af statsautoriseret Revisor, der een Gang om Aaret afgiver Revisionserklæring, som brin-ges til alle Medlemmernes Kundskab.

Fælles Samfunds-Opfattelse: Bevægelsens Medlemmer bekender sig til et ærligt Folkestyre, ledet af redelige, uafhængige, sagkyndige og personligt ansvarlige danske Mænd, der har 1) at hævde Landets nationale Selvstændighed, saaledes at Danmark forbeholdes Danske, 2) at gennemføre social Retfærdighed paa alle Omraader 3) at sikre alle arbejdsduelige fast nyttigt Arbejde og Eksistenstryghed, 4) at opretholde Ro og Orden med lige Ret gældende for alle Danske, 5) at skabe et folkeligt Fællesskab uden Klasseforskel og med lige Pligter gældende for alle, 6) at samarbejde med ligesindede europæiske Nationer til gensidig Gavn og medvirke til, at vor Verdensdel forbeholdes de europæiske Folk, 7) at oplyse og opdrage alle Danske i Overensstem-melse hermed. København, den 9.-4.-1943.

21.-5.-43. Udtalelse af Dr. jur. Popp-Madsen om „Dansk Folke-Værn" i Artikelserien „Hvad Tiden kræver af os".

... mindes den berømte lille Tildragelse i Aaret 1905, da Norge paa Tværs af alle skandinaviske Drømmerier var ved at sprænge Unionen med Sverige, og Bjørnstjerne Bjørnson i digterisk Begejstring telegraferede til Statsminister Michelsen: „Nu gælder det om at holde sammen", blot for at faa det fyndige, men noget uparlamentariske Svar: „Nu gælder det om at holde Kæft!".

Det er for at skaffe alle, der kan se Faren herved, et fast Samlingspunkt, at „Dansk Folke-Værn" er blevet til, og skønt jeg ogsaa for mit eget Vedkommende anerkender Betimeligheden af Statsminister Michelsens Ord, er jeg glad for at faa Lejlighed til at berigtige nogle af de Misforstaaelser, der er i Omløb om denne Organisation. D.F.V. er ingen Militærformation, intet Sabotage- eller Natvægterkorps, og naturligvis endnu mindre en Morderbande, som visse velunderrettede Bladforetagender, uden Angivelse af Trykkested, venligst har villet gøre det. D.F.V. kalder paa alle, der uden Hensyn til Partier og andre Organisationer kan enes om at tilraabe vore strejkende Myndigheder et tordnende: „Nu kan det være nok!" og som ved deres blotte Tilslutning vil være med til at underbygge Kravet om en Ændring i denne Tilstand. For fremmedes Skyld skal ingen gøre det; jeg er slet ikke sikker paa, at den nuværende Ordning ikke fra tysk Side, af Hensyn til en effektiv Krigsførelse, føles som den mest bekvemme; for vor egen Skyld er det, jeg gerne vil være med til nu at lade lyde et: Danmark vaagn op!

Side 593

Som et Net vil „Dansk Folke-Værn" paa Tværs af alle Partiskel spænde sin Organi-sa-tion ud over vort Land til gensidig Hjælp og Støtte for Medlemmerne og som Grund-lag for fremtidigt Virke, men i Dag iøvrigt uden alt for megen Blæst. Tiden er ikke til Rabaldermøder eller voldsom Polemik; vi vil bekæmpe Uorden og Anarki, ikke bidrage til at skabe den, og vi løser vor Opgave ved at være der i maalbevidst Sammenhold og ved at forberede det saglige Arbejde, der fremtidigt maatte blive lagt paa os. Een Fjende har vi i vort eget Land. Det er den udanske Kommunisme, der for mange kun er tysk Propaganda, men om hvis Eksistens og frygtelige Slagkraft enhver af vore leden-de Politimænd kan berette. For enhver vaagen Iagttager var Forfaldet klart; Hjemme-nes Opløsning, Værneviljens Udtørring, Hjælpeløsheden overfor Arbejdsløshedens u-værdige Svøbe, Slapheden i Retshaandhævelsen, det maatte ende galt, og nu selve det politiske Systems Selvmord. I Sandhed: Lad falde, hvad ikke kan staa! (Citat. Fædrelandet)

Tryksag fra „Dansk Folke-Værn" med Instruks for Medlemmerne bl.a. om Angivelse af visse Personer. Blanket hertil.

1) Husk, at De har paataget Dem at tjene vort Fædreland, og at denne Opgave kun kan løses ved værdig og rolig Optræden. 2) Husk, at Medlemmerne i D.F.V. har gen-sidig Pligt til at støtte hinanden i alle Forhold. 3) Undgaa enhver Provokation overfor Landsmænd. Husk, at Flertallet af vore Landsmænd er vildledt af folkefjendtlige Kli-kers usandfærdige Propaganda, af samvittighedsløse og underlødige Personer og først skal omdannes til nyttige og gode Folkefæller netop gennem D.F.V.s Oplysnings-arbejde. 4) Bliver De generet eller forfulgt paa Grund af Deres Medlemsskab i D.F.V. eller Deres politiske Indstilling iøvrigt, saa vis en værdig og rolig Optræden. Sørg for at faa Navn og Adresse paa de Personer, som vil hindre Dem i frit at tænke, tro og tale, og giv det til Deres Leder. 5) Bliver De opmærksom paa Personer, som a) sætter fremmede Magters Interesser over vort Lands Interesser, b) direkte eller indirekte medvirker til Forberedelse af forbryderiske Handlinger, c) spreder løgnagtige Rygter til Skade for vort Land eller omtaler D.F.V. og dets Virksomhed paa nedsættende Maade, saa søg at faa Navn og Adresse paa disse Personer, nedskriv disse og Oplysning om Handling og Ytringer og giv det til Deres Leder. Benyt D.F.V.s særlige Blanket. 6) Bortset fra Henvendelser til Deres Leder skal alle Henvendelser til D.F.V.s Afdelinger ske skriftligt. Personlig Henvendelse til andre end Deres Leder vil blot forsinke Sagen og skabe overflødigt Arbejde for Dem selv og D.F.V. 7) Ret Dem til enhver Tid efter de Meddelelser, De modtager fra Deres Leder. 8) Ønsker De at klage over et Medlems eller en Leders Forhold, saa indsend skriftlig Klage direkte til D.F.V.s Ordens- og Retsraad. Medlemsmøder om en Leders Forhold er altsaa unødvendige og uværdige. 9) Medlemsskab i D.F.V. berettiger ikke til Tiltaleformen „du". Det er enhver Leders Pligt at anvende en høflig og kammeratlig Tiltaleform overfor Medlemmerne. 10) Tro ikke paa nedsættende Rygter, der maa blive fortalt om D.F.V. og dets Virksomhed. Vi maa være forberedt paa, at de gemeneste Midler vil blive taget i Brug af de Kredse, der kun tænker paa at redde deres egen Magtstilling og ikke paa vort Lands Fremtid. 11) Bliver De angrebet eller kommer i Fare, saa husk, at Nødværgeretten (Straffelovens § 13 og 14) er gældende i Danmark. Det er ikke dansk Egenart at lade sig slaa ned af en Forbryder, men at værge sig med aaben Pande.

Side 594

12) Bliver De opmærksom paa Forhold, der er til Skade for Deres Erhverv, saa hen-vend Dem til Deres Leder. 13) Betragt Deres Gruppe som Kammeratskabskreds. Kom sammen med dens Medlemmer, om Vinteren i Hjemmene, om Sommeren ved smaa Udflugter. 14) Støt Dem til de Erhvervs-, Forenings- og Organisationsgrupper, som vil blive dannet af D.F.V. 15) Virk overalt for Tilgang til D.F.V. 16) D.F.V. stoler paa Dem som Landsmand og Medlem. De kan ogsaa trygt stole paa D.F.V. 17) Vil De have Dansk Folke-Værns Emblem, saa henvend Dem til Deres Leder. Dansk Folke-Vxrn. Hoved-ledelsen.

Saalænge De ikke er optaget i en Gruppe, sendes alle Meddelelser til D.F.V.s Ho-vedkontor. Kan De danne en 5 Mands Gruppe i det Kvarter, hvori De bor, saa indsend snarest 4 Indmeldelser samlet og meddel, at De ønsker at danne Gruppe med disse. Kan De ikke danne Gruppe, saa meddel dette, De vil da blive optaget i en Gruppe. Kender De 4 Medlemmer af D.F.V., som De gerne vil være i Gruppe med, saa opgiv Legitimationsnummer. Husk, at alle Skrivelser til D.F.V.s Hovedledelse skal forsynes med Deres Navn, Postadresse, Distrikts- og Legitimationsnummer. Endvidere skal, for-neden paa Skrivelsen, anføres hvilken Gruppe, Afdeling o.s.v., De tilhører, samt Deres Leders Legitimationsnummer. Husk omgaaende al melde Flytning til Hovedkontoret.

Skriv tydeligt og læseligt. Fornavn / Efternavn / Stilling / Postadresse / Telefon / Oplyses, hvis det er muligt. / Født den: / Fødested: / Ovennævnte virker samfunds-skadeligt (nationalt, socialt, moralsk eller erhvervsmæssigt) og Advarslen fremkommer af følgende Grunde: / Blanketten maa ikke sendes med Posten. Den skal personlig afle-veres til Deres Leder. Til Dansk Folke-Værn / Jeg advarer imod / Maa ikke udfyl-des. / Modtaget d. / Af: / Registernummer: / Bearbejdet af: / Bemærkning: / Kun Kends-gerninger har Betydning. / Sladder og Rygter er uden Betydning. / Sted / Dato / Legiti-mationsnummer / Underskrift / Vidner til det oplyste er: / Navn: / Adresse: / Legitima-tionsnummer: / Navn: / Adresse: / Legitimationsnumer: /

Side 595

1944

Jan.-44. Duplikeret Skrivelse fra „Dansk Folke-Værn" til „Folkeværnef's Medlemmer, hvoraf 1944. det fremgaar, at „Folkeværnet" ved Stiftelsen af „Dansk Folke-Værn" blev optaget i denne Organisation.

Dansk Folke-Værn. Organisationsafdelingen. Blegdamsvej 23. København Ø. Telf. Tria 1301. Poststemplets Dato.

Uafhængige danske Mænd har den 1. Januar 1944 dannet Dansk Folke-Værn for: for det første - at arbejde for Sikringen af Danmarks nationale Fremtid, ganske uanset, hvorledes Stormagtskrigen ender, - for det andet, at bidrage til Genskabelsen af Ro og Orden, - for det tredje, at skabe et Danmark, der kan byde hver dansk en tryg og vær-dig Tilværelse. Af de foreliggende Medlemsfortegnelser ser vi, at De er Medlem af „Folkeværnet", som nu ved Dansk Folke-Værns Dannelse optages i den nye Organi-sation. Vi haaber, at De ogsaa vil gøres Deres Medlemsskab bindende i D.F.V., og beder Dem derfor i Tillid hertil venligst udfylde hoslagte Stamblad, hvilket er et nødvendigt Led ved Organiseringen af D.F.V., som bygges op fra Grunden. Vi maa desværre ulejlige Dem med at sende os 1 Fotografi udover det allerede modtagne, idet der skal bruges Fotografi baade til Deres Stamblad og til Deres Legitimationskort, der senere vil blive tilsendt Dem. Det bemærkes, at Kontingentet i D.F.V. kun er Kr. 4. aarligt.

Dansk Folke-Værn har som Opgaver: 1) at støtte en national dansk Regering, 2) at deltage i Kampen mod de samfundsnedbrydende Kræfter her i Landet, bl. a. ved at oplyse alle Danske om Samfundsfjendernes sande Art og Væsen, 3) at beskytte sine Medlemmer mod Overgreb og varetage deres Interesser. Dansk Folke-Værn bekender sig til: et ærligt Folkestyre, ledet af redelige og uafhængige danske Mænd, med Evne og Vilje til: 1) at hævde Danmarks nationale Selvstændighed, 2) at gennemføre virkelig social Retfærdighed paa alle Omraader, 3) at give alle arbejdsduelige fast, nyttigt Arbejde og Eksistenstryghed, 4) at skabe et folkeligt Fællesskab uden Klassemodsæt-ninger, hvor Ret og Pligt følges ad, 5) at sikre Danmark en værdig Plads i Samarbejdet med Europas øvrige Folk, 6) at oplyse og opdrage alle Danske i Overensstemmelse hermed. Er De enig i disse Synspunkter, er Deres Plads i Dansk Folke-Værn. Med Dansk Hilsen - Hovedledelsen.

1944

Dansk National Samling

*** „Dansk National Samling", D.N.S., blev ved Fællesmøde den 7. August 1944 stiftet af bl. a. Dommer Junior, Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen, Korpschef Martinsen, Folketingsmand Ejner Jørgensen, hvis Fløj indenfor D.N.S.A.P. - "D.N.S.A.P. Sjælland", derved kom under den nye Partidannelse, samt Dr. jur. Popp-Madsen. Ved-tægterne er af 24. September 1944. Den 16. Januar 1945 er sket Anmeldelse til For-eningsregistret for „Dansk National Samling"

Side 596

D.N.S. der angaves at have Adresse: Postbox 182, København V., medens Stiftel-sesaaret er nævnt 1944.

Paa Grund af kritiske Udsagn om den skete Udvikling i Danmark blev Korpschef Martinsen kaldt til Berlin tilsyneladende paa en uskyldig Tjenesterejse, men her blev han d. 10. Oktober 1944 arresteret sammen med sin Adjudant Thorgills. De blev begge af Himmler arbitrært og uden nærmere Motivering idømt „Ehrenhaft auf Kriegsdauer" og d. 23. December 1944 overført fra Varetægtsarresten i Gestapos Hovedkvarter til Fürstenberg i Mecklenburg, hvorfra det d. 1. Marts 1945 lykkedes dem at flygte her til Landet, hvor de gik „under Jorden".

Derved fungerede T.I.P.O Madsen som Chef for Schalburg-Korpset og var i Færd med at opløse det, da han blev dræbt den 22. Januar 1945. Under Martinsens Fra-værelse supplerede Lederraadet i D.N.S. sig med Madsen og Aage H. Andersen, idet Partiets Ledelse paa Møde den 26. November 1944 blev overdraget til Popp-Madsen. Partiets Organisation udformedes nærmere i December 1944, og officielt gik Ejner Jør-gensens Fløj da over, saaledes at det angives at have ca. 200 Lokalrepræsentanter ved Aarsskiftet.

Trykte Love for „Dansk National Samling".

§ 1. Dansk National Samling's Maal er at arbejde for Sikringen af Danmarks nationale Fremtid og skabe et Samfund, der byder hver Dansk en tryg og menne-skeværdig Tilværelse. § 2. Dansk National Samling kræver derfor et ærligt dansk Folkestyre ledet af redelige og uafhængige danske Mænd med Evne og Vilje til 1) at hævde Danmarks nationale Selvstændighed, derunder at skabe og opretholde en dansk Værnemagt. 2) at genskabe Retssikkerhed og Orden i Landet. 3) at gennemføre virkelig social Retfærdighed indenfor det danske Samfund, derunder Skabelsen af et ordnet Pengevæsen og Frigørelse for Renteslaveriet. 4) at give alle arbejdsduelige danske Borgere fast, nyttigt Arbejde og Eksistens-tryghed. 5) at skabe et folkeligt Fællesskab uden Klassemodsætninger, hvori Ret og Pligt følges ad. 6) at sikre Danmark en værdig Plads i Samarbejdet med Europas øvrige Folk. § 3. Som Medlem af Dansk National Samling kan optages enhver uberygtet dansk Mand og Kvinde af arisk Æt, der er fyldt 18 Aar, og som skønnes egnet til at øve en positiv Indsats for Løsningen af Bevægelsens Opgaver. Medlemmerne er forpligtet til af yderste Evne at støtte hinanden til gensidig Beskyttelse og til at virke for Fremme af Bevægelsens Opgaver og Maal. Enhver, der svigter denne Forpligtelse, slettes som Medlem. Om en Person opfylder Betingelserne for at optages som eller forblive Medlem af Dansk National Samling, afgøres endeligt af Lederraadet. - De nærmere Regler om Kontin-gent, Legitimationskort m. v. gives i Organisationsplanen. - Udmeldelse kan ske med en Maaneds skriftligt Varsel. Ved Udmeldelse eller Udelukkelse skal det Medlemmet udleverede Legitimationskort afleveres.

Side 597

§ 4. I Spidsen for Dansk National Samling staar et Lederraad, indtil videre bestaa-ende af 10—12 Medlemmer, der kaares af Rigstinget. Lederraadet udpeger af sin Midte et Præsidium, bestaaende af 3—5 Medlemmer. Lederraadet er Bevægelsens øverste Ledelse og er som saadant ansvarligt for Gennemførelsen af Bevægelsens Opgaver og har den højeste Myndighed i samtlige Anliggender. Det udnævner efter foreliggende Indstillinger egnede underordnede Ledere, giver Instrukser og Bestemmelser for deres Pligter og Beføjelser og for Bevægelsens administrative Forhold m.v., derunder Orga-nisationsplanen. Det opretter de fornødne Særafdelinger, derunder for Ordens- og Retsforhold, som hver for sig undergives Tilsyn af et eller flere af Lederraadets Med-lemmer, der har Ansvaret for den paagældende Afdelings Arbejde. Lederraadet supp-lerer i Tilfælde af Afgang sig selv, og kan udvide Antallet af sine Medlemmer, hvis det skønnes formaalstjenligt, men nyindtraadte Medlemmer skal godkendes af Rigstinget paa dettes førstkommende Møde.

§ 5. Rigstinget bestaar af: 1) de Kvinder og Mænd, der deltog i Fællesmødet den 7. August 1944 som stiftende Medlemmer. 2) Lederraadets Medlemmer. 3) Distrikts-, Ko-lonne-, Omraade- og Landslederne. Saalænge Distrikt ikke er dannet, er Lederen af det højeste Organisationsled indenfor Distriktet Medlem af Rigstinget. Rigstinget kan efter Indstilling fra Lederraadet supplere sig med indtil 50 tingvalgte Medlemmer. Sæde i Rigstinget er betinget af, at den paagældende er Medlem af Bevægelsen. Rigs-tinget vælger en Præsident og en eller to Vicepræsidenter til at lede dets Forhand-linger. Rigstinget sammentræder ordinært den første Søndag i Oktober og indkaldes iøvrigt saa ofte, Lederraadets Præsidium finder Anledning dertil. Alle særlig vigtige politiske eller organisatoriske Anliggender forelægges Rigstinget, uden hvis Samtykke nærværende Love ikke kan ændres. Paa det ordinære aarlige Rigstingsmøde aflægger Præsidiet for Lederraadet Beretning om Virksomheden og de i det forløbne Aar op-naaede Resultater og om Lederraadets Planer for det .kommende Aar, samt besvarer de paa Grundlag heraf af Rigstingets Medlemmer rejste Spørgsmaal.

§ 6. Ethvert Lederhverv indenfor Bevægelsens Medlemsorganisation, derunder Hver-vet som Medlem af Lederraadet eller dettes Præsidium, er et Æreshverv og derfor ulønnet. Der kan efter Omstændighederne ydes Rejsegodtgørelse og Diæter ved Møde udenfor den paagældendes Hjemsted. Der kan tillægges Lederne af de af Lederraadet under dettes Tilsyn oprettede særlige Afdelinger og det underordnede Personale fast Løn. § 7- Mener et Medlem, at et andet Medlems Forhold er af en saadan Karakter, at det er til Skade for Bevægelsen, kan de paagældende indsende Klage over vedkom-mende til Afdelingen for Ordens- og Retsforhold. Klagen skal være skriftlig og begrun-det og behandles af Klageretten, der bestaar af 3 Medlemmer, nemlig eet, der skal være Jurist og fungere som Klagerettens Formand, udpeget af Lederraadet een Gang for alle, eet valgt af Klageren og eet valgt af Indklagede. Efter at Retten har behandlet Klagen, gør den Indstilling til Lederraadets Præsidium om hvilke Foranstaltninger, der bør træffes, hvorefter dette træffer endelig Afgørelse i Sagen.

Side 598

Viser det sig under en Sags Behandling, at Klage er rejst uden Føje, kan Retten indstille, at der overfor Klageren træffes passende Forholdsregler, evt. - hvis Klagen er rejst mod bedre Vidende - de samme, som vilde have ramt Indklagede, hvis Klagen havde været beføjet. Klager over Lederraadet og dets Præsidium maa rejses paa Rigs-tinget. Naar en Leder, derunder Medlemmerne af Lederraadet og dets Præsidium, overtager sin Post, skal han aflægge et højtideligt Løfte om Troskab mod Fædrelandet, Idéen og Kammeratskabet. Det samme gælder Rigstingets Medlemmer.

§ 8. Et Medlem, der overbevises om Forræderi eller Spionage mod Bevægelsen, vil øjeblikkelig blive udstødt og vil fremtidig af Bevægelsen og dens Medlemmer blive betragtet som Landsforræder.

§ 9. Medlemskontingenterne og Bidrag - der kun maa modtages fra dansk Side - danner det økonomiske Grundlag for Bevægelsen. Dennes Regnskab revideres af 3 af Rigstinget udpegede Revisorer, hvoraf den ene skal være statsautoriseret, og fore-lægges det ordinære, aarlige Rigsting, forsynet med Revisorernes Paategning. Den statsautoriserede Revisor behøver ikke at være Medlem af Bevægelsen, medens de to andre skal være det. For Bevægelsens Forpligtelser hæfter hverken Lederraadet eller dets Præsidium og ej heller Bevægelsens Medlemmer, men kun dens Formue.

§ 10. Bevægelsens Symbol bestaar af Dannebrog med et aabent Solhjul i hvid Farve i øverste Felt nærmest Stangen. I Feltet nedenunder anføres de enkelte Organisations-Gruppers Særmærke. Bevægelsens Emblem er sammensat af 3 lige store sideordnede Kvadrater, de to yderste af rød Farve, det midterste hvidt. I Felterne staar Bogstaverne D.N.S. (D. og S. med hvid, N. med rød Farve). Saaledes vedtaget ved efterfølgende skriftlig Tilslutning fra de stiftende Medlemmer.

27-8.-44. Duplikeret Organisationsplan for „Dansk National Samling".

§ 1. Bevægelsens højeste Myndighed er Rigstinget, hvis Sammensætning er fastsat i Lovene. § 2. Rigstinget kaarer jfr. Lovene et Lederraad, der af sin Midte udpeger et Præsidium paa 3—5 Medlemmer. Præsidiet og Lederraadet er Bevægelsens øverste Ledelse under Ansvar overfor Rigstinget. § 3. Bevægelsens Medlemmer organiseres fra lavere til højere Organisationsled. Organisationernes Led er følgende: Gruppen, Fæl-lesskabet, Afdelingen, Distriktet, Kolonnen, Omraadet og Landsdelen. Grupperne er Organisationens Fundament, hvorfra hele Organisationen bygges op. Hver Gruppe bestaar af 5—9 Medlemmer. Hvert Fællesskab af 10 Grupper. Hver Afdeling af 10 Fæl-lesskaber. Afdelingernes Antal retter sig efter det paagældende Distrikts Størrelse.

Organisationen bygger paa 96 Distrikter (det egentlige Danmark) og 4 Distrikter udenfor Riget (Tyskland og øvrige Udland, Grønland, Island og Færøerne). Orga-nisationen omfatter 24 Kolonner hver bestaaende af 4 Distrikter (24X4 = 96). Orga-nisationen har 6 Omraader hvert bestaaende af 4 Kolonner (6X4 = 24). Organisationen slutter med 3 Landsdele hver bestaaende af 2 Omraader (3X2 = 6). De 3 Landsdele staar under Bevægelsens Hovedorganisationsafdeling. De 96 Distrikter er fastlagt paa Grundlag af Post-Distriktinddeling. Storkøbenhavn omfatter Distrikterne 1 til 32.

Side 599

Øerne omfatter Distrikterne 33 til 56 og Jylland Distrikterne 57 til 96. Lederen af det højeste Organisationsled indenfor et Distrikt fungerer som Leder for Distriktet, indtil dette er dannet, d.v.s. findes der flere lige høje Organisationsled, vælger Lederne af disse af deres Midte den fungerende Leder. § 4. Intet Medlem kan optages i Dansk National Samling uden at have udfyldt og underskrevet et Stamblad og herigennem forpligtet sig til at overholde Bevægelsens Love og de i Medfør heraf udstedte nær-mere Regler. Hvert Medlem forsynes med et Legitimationskort med Legitimations-nummer, Gruppe- og Distriktsnummer. Endvidere skal hvert Medlem have udleveret et Eksemplar af Lovene samt „Pligter og Regler for Medlemmer". § 5. Bevægelsens Orga-nisationsafdeling er Hovedcentral og leder hele Organisationsarbejdet indtil dette deles i Landsdele. De nærmere Regler for Organisationsarbejdets Deling i Landsdele fastsættes af Lederraadets Tilforordnede i Organisationsafdelingen. § 6. Lederraadets Tilforordnede i Bevægelsens Organisationsafdeling udarbejder Instrukser for Gruppe-, Fællesskab-, Afdelings- og Distriktsledere, samt giver organisationsmæssige Beføjelser til Kolonne-, Omraade- og Landsledere. De Tilforordnede fastsætter iøvrigt de nær-mere Bestemmelser for Kontingentopkrævning, samt alle tekniske Detailler for Organi-sationsarbejdets Gennemførelse. § 7. Dansk National Samling's Organisationsplan kan kun ændres af Rigstinget efter Indstilling fra Lederraadet. Den 27.-8.-1944. Poul C. Ras-mussen.

28.-8.-44. Udskrift af Forretningsudvalgets Forhandlingsprotokol ved Møde Mandag d. 28.-8.-1944.

Forretningsudvalget. - Til Stede var Folketingsmand Ejnar Jørgensen, Lands-dommer Junior, Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen og Kaptajn Holm. Proto-kollen førtes af Sekretær, cand. polit. Aage Petersen; Korpschef K. B. Martinsen og Dr. Popp-Madsen var kaldt til Møde udenfor Huset. Kreditforeningsdirektør Poul C. Ras-mussen redegjorde for Lovudvalgets Arbejde, og Dommer Junior forelagde Lovfor-slaget. Det vedtoges at lade Lovudkastet duplikere og sende det til samtlige Med-lemmer af Samarbejdsudvalget med en Følgeskrivelse, der inden en bestemt Dato kræver Svar. Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen forelagde derefter Organisa-tionsplanen, som drøftedes. Det vedtoges at lade Organisationsplanen duplikere og tilstille Medlemmerne af Samarbejdsudvalget et Eksemplar. Det vedtoges at holde næste Møde i Udvalget Fredag d. 1.-9.-1944 Kl. 17, ved hvilket Møde der skal fore-lægges Forslag til Indbydelse til Rigstinget m. m.

25.-9.-44. Duplikeret Skrivelse fra „Dansk National Samling" til Rigstingets Med-lemmer.

Udvalget beklager, at det som Følge af de Forhold, der opstod med Aktionen mod det danske Politi, blev nødvendigt indtil videre at aflyse Afholdelsen af 1. Rigsting.¹) 1) Det skulde have været afholdt d. 24.-9.-1944 Kl. 14 i Odd-Fellow Palæet, København.

Da Forholdene imidlertid kan udvikle sig saaledes, at det vil være af den største Betydning, at „Dansk National Samling" staar som en fuldbyrdet Bevægelse med god-kendte Love og Organisationsplan, samt Præsidium for Rigstinget og Lederraad for Bevægelsen, beder man Dem om Deres Godkendelse af Lovene, Organisationsplanen, samt paa de vedlagte Forslag angivne Personer til Præsidium og Lederraad, ved at underskrive vedlagte Erklæring og omgaaende sende denne til den angivne Adresse. Man skal oplyse, at der kun fra 3 Rigstingsmedlemmer foreligger Ønsker om

Side 600

enkelte Ændringer til Lovene og Organisationsplanen. Udvalget har dog af Hensyn til de foreliggende Forhold ikke ment at kunne imødekomme disse Ønsker. Eventuelle Ændringer maa tages op til nærmere Overvejelse paa et senere Tidspunkt. - 1. Rigsting vil blive afholdt saa hurtigt, Forholdene tillader det. Opmærksomheden henledes paa, at Forholdene kan udvikle sig saaledes, at Rigstinget vil blive indkaldt med meget kort Varsel, hvorfor De bedes om at tilrettelægge Deres Forhold herefter. Med dansk Hilsen, Jacob Holm, Sekretær. Bilag til foranstaaende: Forslag til Præsidium for Rigstinget og Lederraad for „Dansk National Samling".

Præsidium for Rigstinget: Præsident: C. Popp-Madsen. 1. Vicepræsident: Poul C. Rasmussen. 2. Vicepræcident: Børge Jacobsen. Lederraad: K. B. Martinsen. Arildskov. Bangsted. Carl Borg. Flemming Dahl. Hindborg. C. Junior. Ejn. Jørgensen. C. Popp-Madsen. Poul C. Rasmussen. Steenild Møller. Lederraadets Præsidium,: K. B. Martin-sen. C. Junior. Ejn. Jørgensen. C. Popp-Madsen. Poul C. Rasmussen.

1.-12.-44. Afskrift af Skrivelse fra „Dansk National Samling", Lederraadet, sign. C. Popp-Madsen, Leder, til Rigstingets Medlemmer, angaaende Ændringer indenfor Ledelsen.

I Anledning af, at Korpschef K. B. Martinsen er kaldt til særlig Tjeneste i Tyskland, hvis Varighed formentlig vil strække sig over længere Tid, blev der d. 26. November afholdt Lederraadsmøde. Lederraadet besluttede følgende: 1) Dansk National Sam-ling's Ledelse overdrages Dr. jur. C. Popp-Madsen under Ansvar overfor det samlede Lederraad. 2) Lederraadet supplerede sig med Translatør Aage H. Andersen. 3) I Anledning af Korpschef K. B. Martinsens Fraværelse supplerede Lederraadet sig med Kaptajn T.I.P.O. Madsen. 4) Lederraadet sammenkaldes til regelmæssige Møder saa vidt muligt een Gang maanedlig. 5) Lederraadet besluttede at udsende et 4-sidigt 14 Dages Blad, og Arbejdet hermed søges fremmet, saaledes at første Nummer kan foreligge d. 15. Januar 1945. 6) Lederraadet vedtog endelig snarest muligt at foretage Anmeldelse om Stiftelsen af DANSK NATIONAL SAMLING til Foreningsregistret. Til nærmere Underretning kan det oplyses, at Korpschef K. B. Martinsen inden sin Afrejse har udnævnt Kaptajn T.I.P.O. Madsen til

Side 601

stedfortrædende Chef for Schalburg-Korpset. Korrespondance fra Rigstingets Med-lemmer sendes som hidtil til: Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen, Chr. Win-thersvej 2, København V.

1945

Jan.-45. Duplikeret Skrivelse fra „D.N.S.A.P. tilsluttet Einer Jørgensen" dateret: København, Januar 1945, angaaende Samling af forskellige national-socialistiske Grupper i „Dansk National Samling".

Partikammerat! Som det sikkert er Dig bekendt, har der i længere Tid været arbej-det paa en Samling af de forskellige national-socialistiske Grupper i Danmark. Disse Bestræbelser har nu ført til Dannelsen af en Organisation, hvis Navn er Dansk National Samling, D.N.S. Lederraadet bestaar af: Proprietær Steenild Møller, Husmand Carl Borg, Købmand Einer Jørgensen, M.F. Overlæge C. E. Hindborg, Major M. J. Arildskov, Stadsarkivar Flemming Dahl, Kaptajn T.I.P.O. Madsen, Dr. juris. C. Popp-Madsen, kgl. Translatør Aage H. Andersen, Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen,

Dr. Popp-Madsen er Dansk National Samling's Leder! Vort Partis Ledelse, der gaar ind i D.N.S., betragter det skete som et meget væsentligt Skridt fremad og haaber, at ogsaa Du kan tiltræde Samlingen og lade dig overføre som Medlem af D.N.S. Kontingentet til „D.N.S.A.P. tilsluttet Einer Jørgensen" bortfalder selvfølgelig fra 1. Januar 1945 og erstattes med Kontingent til D.N.S., som er 4 Kroner halvaarligt. Ej heller med Hensyn til Gruppedannelserne sker der nogen Ændring, idet D.N.S.s Organisationsplan er den samme som vor. Dansk National Samling træder frem paa et Tidspunkt, hvor den politiske Situation stiller de strengeste Krav til os alle.

*** Det fremgaar af D.N.S.s Kassebog, at Medlemsindbetalingerne omfatter for Februar 1945 ialt 289 Kontingenter å 4 Kr., for Marts 1945 ialt 191 Kontingenter og for April 1945 ialt 11 Kontingenter. Sidste Indførsel i Kassebogen er pr. 20. Ved Fællesmøde den 15. Marts 1945 i Koncertpalæet i København for national-socialistiske Organisationer, derunder „Dansk National Samling", skete en Samling om „Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti", D.N.S.A.P., hvilket omtales under dette Parti. Se Kap. 2.

Side 602 blank

Side 603

Kapitel 6

N.S.D.A.P.N. herunder bl.a. Schleswigsche Kameradschaft og Deutsche Berufsgrup-pen Nordschleswig, Selbstschutzog Zeitfreiwilligendienst, Heimwehr.

*** Paa nuværende Tidspunkt er det ikke muligt at give en nøjagtig og fuldstændig Redegørelse vedrørende Mindretallets Arbejde og Virke, hvorfor der foreløbig kun gives en kort Oversigt over Partiets ydre Organisation samt de militære Korps.

a. N.S.D.A.P.N.

I. Indledende Redegørelse

A. Politiske Organisationer

*** I Perioden fra 1933—35 stiftedes der i Sønderjylland forskellige tyske national-socialistiske Partier, der bekæmpede hinanden. Vistnok paa Foranledning af Redaktør Ernst Schrøder, Flensborg, og Pastor Johs. Schmidt, Vodder, indkaldtes Repræsen-tanter for de forskellige Partier til et Møde i Kiel, hvor der den 1.-7.-1935 blev bestemt, at de gamle Partier skulde opløses og indgaa i et nyt Parti, der fik Betegnelsen National-sozialistische deutsche Arbeiterpartei - Nordschleswig, N.S.D.A.P.N. Partifører blev Dyrlæge Jens Møller, Graasten, der ogsaa opbyggede Partiets Organisation, tildels paa Grundlag af de ophævede Partier, i 5 Kredse, nemlig Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Tinglev. Kredsene inddeltes i „Ortsgruppen", hvoraf de store inddeltes i „Zellen"; den laveste Inddeling var „Block".¹) 1) Angaaende Folkegruppens Inddeling i det hele, se Skema II nedenfor. Lederne af disse Underafdelinger var henholdsvis „Kreisleiter", „Ortsgruppenleiter", „Zellenwart" og „Blockwart". Partiføre-ren havde som Raadgiver det „lille politiske Raad", der samledes efter Behov, mindst een Gang maanedlig, og bestod af 12-14 Medlemmer, tilsidst af følgende:

1. Dyrlæge Møller. 2. fhv. Overløjtnant Peter Larsen, Organisationsleder. 3. Rudolf Stehr, „Deutsches Kontor" under Statsministeriet. 4. Peter Petersen, Leder af Schatz-amt. 5. Peter Callesen, Leder af Kulturamt. 6. P. Hansen-Damm, Leder af „Deutsche Berufsgruppen". 7. O. Kortsch, S.K. Stabschef. 8. Dr. Clausen, Kredsleder i Haderslev. 9. Jep Schmidt, Kredsleder i Aabenraa. 10. Jes Petersen, Kredsleder i Tønder. 11. Roth, Kredsleder i Sønderborg. 12. Ehnstedt, Kredsleder i Tinglev. 13. Thorius, Ung-domsfører.

Ansvarlig for Folkegruppens Arbejde er i hvert Fald alle Medlemmer af det „lille politiske Raad".

Side 604

Det store Partiraad, som bestod af Ledere for alle politiske, sociale, økonomiske o.s.v. Organisationer for Mindretallet, traadte som Regel kun sammen een Gang om Aaret for at afgive og modtage Arbejdsberetninger for det forløbne Aar.

„Frauenschaft" (N.S.F.N.), „Deutsche Jungenschaft" (D.J.N.), „Deutsche Mädchen-schaft" (D.M.N.), „Schleswigsche Kammeradschaft" (S.K.) og „Selbstschutz"¹) 1) Se nedenfor under B. hørte direkte under Partiet. N.S.F.N. har indprentet Medlemmerne den nationalsocialisti-ske Livsanskuelse samt foranlediget sendt Pakker med Levneds-midler og Tøj til tyske Soldater - i mange Tilfælde uden forinden at indhente danske Myndigheders Tilladelse. D.J.N. og D.M.N. var Hjemmetyskernes Ungdomsorganisa-tioner („Hitler-jugend"), hvor Ungdommen blev opdraget i den stortyske Ideologi.

B. Faglig-økonomiske Organisationer.

En vigtig og omfangsrig Organisation paa dette Omraade var Deutsche Berufs-gruppen Nordschleswig - Arbeitsfront der Volksdeutschen (D.B.N. - A.D.V.) med 4767 Medlemmer. Denne Organisation blev i 1936 opbygget paa Grundlag af en tidligere Forening, „Deutsche Handlungsgehilfen-Verein", der var en Forening af unge Handels-medhjælpere inden for Mindretallet. Organisationen var inddelt dels territorialt, dels fagligt; territorialt i 4 Kredse, hver ledet af en Kreisobmann, der atter var inddelt i Ortsabteilungen, hver ledet af en Ortsobmann, fagligt i en „Gruppe Handel" og en „Gruppe Handwerk", hver ledet af en Beauftragter. Hver af de to Grupper var atter inddelt i Undergrupper. I September 1940 oprettedes endvidere en „Gruppe Arbeiter", der fra Januar 1943 betegnedes som „Arbeitsfront der Volksdeutschen". Organisa-tionens Leder, Peter Hansen-Damm, Sønderborg, stod under Tilsyn af Partiføreren. Organisationen havde Hovedsæde i Sønderborg.

Om Organisationens Maal, se nedenfor under II Vedtægter af 4.-7.-1944 § 2.

D.B.N. har paa forskellig Maade søgt at dygtiggøre Medlemmerne indenfor deres Fag og har saaledes bl. a. formaaet Haandværkerne til at tage tyske Mesterprøver i Flensborg, indtil Oktober 1944: 115. Økonomisk har man støttet Medlemmerne ved Kaution og Laan gennem de under Organisationen hørende Institutioner: „Werkhilfe" og „Gewerbehilfe".

Kun Medlemmer af det tyske Mindretal kunde optages som Medlemmer, og før Op-tagelsen fandt der en indgaaende Undersøgelse Sted angaaende den paagældendes nationale Indstilling paa Grundlag af et „Aufnahmeantrag". Formularen hertil citeres nedenfor under II. Der foretoges endvidere en nøje Kontrol med, at Medlemmerne fortsat paa synlig Maade gav Udtryk for deres tyske Indstilling, jfr. eksempelvis neden-for Skrivelse af 28.-3.-1942 fra Kreishandwerkmeisteren.

Organisationen havde oprindelig til Hensigt at danne en Art kooperativ „Arbeits- und Liefergemeinschaft". Efter Besættelsen blev det imidlertid Organisationens vigtig-ste Opgave at skaffe Medlemmerne Leverancer til den tyske Værnemagt. Da denne Del af Organisationens Virksomhed tiltog stærkt i Omfang, oprettedes i November 1941 et Aktieselskab, „Liefergemeinschaft der D.B.N.", der herefter videreførte denne Virksom-hed. Aktiekapitalen androg i Begyndelsen 100.000 Kr., senere 200.000 Kr., hvoraf Majoriteten tilhørte D.B.N. Partiføreren, Dyrlæge Jens Møller, M.F. var Bestyrelsens Formand. Selskabets Formaal var ifølge Vedtægternes § 2 „at overtage og udføre samt formidle indgaaende Ordrer inden for Handel og Haandværk og at gennemføre alle til dette Formaal direkte eller indirekte tjenende Forretninger". Ifølge Selskabets Regnskaber har Selskabet i Tiden efter 1.-1.-1942 fordelt Leverancer til et Beløb af ca. 41 Millioner Kroner, medens Leverancer til et Beløb af ca. 9 Millioner Kroner er blevet formidlet gennem D.B.N. før Oprettelsen af nævnte Aktieselskab. Betingelsen for at komme i Betragtning ved Selskabets Fordeling af Ordrer, var at den paagældende var Medlem af D.B.N.

Selskabet repræsenterede de enkelte Leverandører udadtil og foretog de fornødne Anmeldelser og Kalkulationer til de danske Myndigheder. Efter Henstilling fra tysk

Side 605

Side blev det godkendt, at Selskabet maatte lægge 2 % til Underleverandørernes Priser til Dækning af Administrationsomkostninger. Endvidere afgav Leverandørerne 1/4 % som Gave til Institutionen „Deutsche Selbsthilfe Nordschleswig".

I Begyndelsen effektuerede Selskabet fortrinsvis Ordrer fra den tyske Værnemagts Afdelinger her i Landet. Da de paagældende Haandværkere imidlertid efterhaanden selv overtog disse Ordrer uden om Selskabet, gik man derefter over til fortrinsvis at beskæftige sig med Udførelsen af de saakaldte „Ekstraordinære Industrileverancer", hvor der udelukkende var Tale om Værkstedsarbejde med Materialer leveret fra Tysk-land. Disse Ordrer fik man gennem „Rüstungsstab Dänemark" fra den tyske Marine og Luftvaaben samt fra større Firmaer i Tyskland indenfor Rustningsindustrien navnlig fra Krupp, Kiel.

Til Belysning af D.B.N.s Stilling til Sabotagen og Strejkerne under Besættelsen samt Organisationens nøje Tilknytning til Selbstschutzorganisationen citeres nedenfor under II nogle Eksempler paa de fra D.B.N. udsendte „Cirkulærer", se 30.-9.-1940, Nov. 1944 og 8.-1.-1945.

Af andre faglig-økonomiske Organisationer skal nævnes „Landesbauernschaft", der paa forskellig Vis har varetaget de hjemmetyske Bønders faglige og politiske Inte-resser, samt Selskaberne „Hofeverwaltungsgesellschaft" og „Kreditanstalt Vogel-gesang". Begge disse Selskaber var domicileret i Haderslev og under Ledelse af Vogelgesang, en indvandret Tysker. (Advokat). Vogelgesang har paa alle mulige Maa-der grebet ind i Jordkampen og har været i Stand hertil, idet han i hvert Fald indirekte modtog Penge fra den tyske Stat. Man er ikke veget tilbage fra at betinge Laan af, at Laantagernes Børn sendtes i tysk Skole eller at forpligte Laantageren til at stemme Tysk ved Valg. I et vist Omfang har man ogsaa faaet tinglyst Forkøbsret paa Ejen-dommene.

„Deutsche Selbsthilfe" ydede Laan rentefrit til nødstedte Medlemmer. Midlerne indsamledes paa forskellig Vis. I hver af de nordslesvigske Købstæder findes en tysk Bank og nogle Steder desuden tyske Sparekasser.

C. Kulturelle Organisationer.

Over hele Nordslesvig findes ialt 59 tyske Privatskoler, samlet Elevantal pr. 1.-5.-1944: 1.845, hvortil kommer de 30 kommunale tyske Skoler med 2.130 Elever. I mange Tilfælde har man nu konstateret, at de tyske Skolelærere - der ofte var tyske Stats-borgere paa Opholdstilladelse - i vidt Omfang har overtraadt Opholdstilladelsens Vil-kaar, f. Eks. ved at hverve Eleverne til tysk Krigstjeneste, Skansegravning eller ved kraftig politisk Agitation. Mange af de paagældende Lærere har været fremtrædende Medlemmer af militære og politiske Organisationer.

Af Børnehaver findes 19 private og 3 kommunale, med henholdsvis 449 og 136 Børn. I Tinglev findes en tysk Folkehøjskole og i flere større Byer tyske Biblioteker. I de 4 nordslesvigske Købstæder har Hjemmetyskerne en tysk, af den danske Stat ansat Præst, hvorhos der findes nogle tyske Frimenighedspræster.

„Bund deutscher Kultur" arrangerede Teaterforestillinger, Militærkoncerter, Fore-drag etc. „Wohlfahrtsdienst" i Tinglev har i stor Udstrækning taget sig af „rigstyske" Børns Anbringelse i Danmark, samt Flygtningeindkvartering i Nordslesvig. Studen-terforeningen „Verbindung Schleswiger Studenten" i København var i de senere Aar en Del lammet i sit Arbejde, idet mange af dens Medlemmer havde meldt sig til tysk Krigstjeneste.

D. Militære Organisationer. S.A. og S.K.

Som et Led i Nazificeringen af det tyske Mindretal oprettedes i Foraaret 1933 S.A. Afdelinger, der hurtigt fik over 800 Medlemmer. Man øvede sig i Terrainsport, Haand-granatkastning og oprettede en „Motorstorm" og „Marinestorm". S.A. Afdelingernes Optræden fremkaldte kraftige Indsigelser fra dansk Side, idet man mente, at de natlige Militærøvelser var rettede mod Nordslesvigs danske Befolkning.

Side 606

Fra rigstysk Side henstillede man i Marts 1934, da man nærede Frygt for, at S.A. Afdelingerne var en Fare for den politiske Udvikling, at S.A. Afdelingerne opløstes. Dette skete, men der oprettedes straks et nyt Korps S.K., Schleswigsche Kamerad-schaft. I en ledende Artikel skrev „Nordschleswigsche Zeitung", at det var et smerteligt Offer, som man havde bragt Adolf Hitlers Tyskland. S.K. fremstilledes som en Parallel til „Det unge Grænseværn", men det viste sig hurtigt, at det faktisk var det samme som S.A., blot under et andet Navn. Der oprettedes Motorafdelinger og Marineafdelinger, senere Rytterafdelinger. Der udfærdigedes Lister over Motorkøretøjer, der i givet Fald kunde disponeres over, og Hjemmetyskerne sendtes paa Førerskoler i Tyskland.

Under Besættelsen har S.K. vist sig meget virksom. Allerede 9.-4.-1940 deltog S.K.-Mænd i Afvæbningen af danske Soldater ved Kværs og viste de tyske Soldater Vej. Da det tyske Infanteri nogle Dage efter den 9.-4.-1940 marcherede ind i Aabenraa, blev det modtaget af en Formation S.K.-Mænd i Uniform og med Faner. S.K. tilsidesatte fuld-stændigt de danske Love og Myndighedernes Afgørelser. I 1941 blev fhv. Overløjtnant P. Larsen Fører for S.K. efter Landsretssagfører, Dr. jur. Clausen, Haderslev.

Som det fremgaar af Dokumentationen nedenfor under II, fremkom i Foraaret og Sommeren 1941 flere agressive Udtalelser fra Lederne indenfor det tyske Mindretal, og efterhaanden opfattedes Korpset som en direkte Udfordring - en væbnet Borgerkrigs-hær til Anvendelse i en given Situation mod Landsdelens danske Befolkning. Korpset overtraadte hensynsløst de gældende Bestemmelser om Optog, Demonstrationer, Uniform, Skydevaaben m.m.

I 1943 bestod Korpset af 1761 Medlemmer. „Deutscher Volkskalender" betegner S.K. som Mindretallets mest aktive Organisation. Den var inddelt i 7 Kredse med 40 Lokalafdelinger.

Efter Oprettelsen af Zeitfreiwilligkorpset (nedenfor c) i Foraaret 1943 hæmmedes S.K. Arbejdet betydeligt. Da man i Foraaret 1944 oprettede Selbstsehutz (nedenfor b), rekrutteredes dette Korps fra S.K.

Side 608

Formular til Ansøgning om Optagelse i „Deutsche Berufsgruppen".

Deutsche Berufsgruppen In Nordschleswig. Arbeitsfront der Volksdeutschen.

Aufnahmeantrag (Bitte klar und deutlich schreiben.) Ich beantrage die Aufnahme als Mitglied in die „Deutsehen Berufsgruppen in Nordschleswig-AdV." Gleichzeitig er-kläre ich, dass ich arischer Abstammung bin, keiner Geheimorganisation, keiner Frei-maurerloge und keiner nichtdeutschen Organisation angehöre.

Zuname: / Vorname: / Wohnort: / Bestellpostamt: / Strasse und Nr. (Stockwerk): / Geburtstag und -jahr: / Geburtsort: / Staatsangehorigkeit: / Beruf: / Fach: / Selbståndig?: / oder angestellt als / bei / Beginn der Mitgliedschaft am 1. - 194- / in Gruppe Handel - Handwerk - Arbeitsfront der Volksdeutschen. 1. Bin Mitglied de / seit / 19- / Bin Mitglied de / seit / 19- / Bin Mitglied de / seit / 19- / 2. Anzahl der Kinder: / Alter der Kinder: / Welche Schule besuchen die Kinder: / Ohne genaue Ausfüllung sämtlicher Punkte ist die Einsendung zwecklos! Neuaufnahmen werden nur entgegengenommen, wenn der Antragsteller die Aufnahmegebuhr und den Monatsbeitrag fur drei Monate im voraus bezahlt. / am / 19-. Eigenhandige Unterschrift. / Hiermit beståtige ich den Aufnahme-antrag. / Der Mitgliedsbeitrag für die Monate / ist eingezahlt. / am / 19- . / Unterschrift. Aufnahmegebührmarke hier einkleben.

1940

30.-9.-40. Cirkulæreskrivelse fra Lederen af „Deutsche Berufsgruppen" angaaende Medlemmernes Deltagelse i Strejker.

Vertraulich. An die Amtsträger und Mitarbeiter der D.B.N. - A.d.V. Betrifft: Durch-führung der Streikbewegung in Nordschleswig. Akt. Zch.: PHD/gha.

Kein Deutscher darf sich an den Streiks beteiligen oder sie durch sein Verhalten fordern. Leider haben sich einzelne Mitglieder zur Beteiligung an der Streiks veran-lasst gesehen, und dadurch die Ehre der schaffenden Heimat beschmutzt.

Side 609

Es ist selbstverständlich, dass diese Mitglieder zur gegebenen Zeit zur Ver-antwortung gezogen werden. Es ist die Aufgabe der Amtstrager und Mitarbeiter der Organisation der DBN — AdV durch Aufklärungen, durch Anweisungen und vor allem durch das eigene Vorbild zu verhindern, dass sich eine solche unwiirdige Handlung wiederholt. Es muss in Zukunft jede Streikbewegung im Keime erstickt werden. Sollten einmal zur Bekämpfung einer Streikbewegung andere Mittel als die Fortfuhrung der Arbeit erforderlich sein, so werden hierfur entsprechende Anweisungen von der Volks-gruppenfiihrung erteilt. Die Amtstrager werden gebeten, umgehend über den Kreis-obmann der DBN - AdV zu melden, welehe deutschen Betriebsführer, Ladeninhaber und deutsche Gefolgschaftsmitglieder sich am Streik beteiligt haben. Heil Hitler! Deutsche Berufsgruppen in Nordschleswig Arbeitsfront der Volksdeutschen im Entwurf gez. P. Hansen-Damm.

1941

7.-3.-41. Rapport fra Sikkerhedspolitiet til Justitsministeriet om Hvervning til frivillig tysk Krigstjeneste indenfor Mindretallet, indeholdende Mødetilsigelse af 13.-2.-1941 fra Føreren for N.S.D.A.P.N., Dr. Jens Møller.

Sikkerhedspolitiets Afdeling i Haderslev indberetter, at det fremgaar af en til Med-lemmerne af det tyske Mindretal udsendt Tilsigelse, at der nu er aabnet Adgang til at melde sig som frivillige til Krigstjeneste, og det oplyses nærmere, at i Politikredsen boende Personer, der har dansk Indfødtsret, men som af det tyske Mindretal regnes som hørende til dette, fra Partiledelsen i N.S.D.A.P.N. (Nationalsozialistische Deutsche Arbeiter-Partei, Nordschleswig), Aabenraa, har modtaget følgende Tilsigelse, dateret den 13.-2.-1941 og underskrevet af Partiføreren, Dr. Møller.

„Der deutschen Volksgruppe in Nordschleswig ist nunmehr auch die Möglichkeit gegeben als Kriegsfreiwillige für die Dauer des Krieges am Kampf des deutschen Volkes teilzunehmen. Als Freiwillige kommen die Jahrgänge 1909—1923 in Frage, Für Verheiratete gelten dieselben Unterstützungssätze wie im Reich. Ich erwarte, dass die wehrfähige Mannschaft unserer Volksgruppe sich der grossen Zeit wtirdig erweist. Sie werden hiermit zu einer Besprechung einberufen, die am 24.-2.-1941 in Hadersleben, Bürgerverein, Uhr 20 stattfindet. Ihr Erscheinen ist unbedingt erforderlich. Heil Hitler!"

Det oplyses, at flere Personer, der har modtaget Tilsigelsen, har hævdet ikke at til-høre nogen Mindretals-Organisation, men de paagældende er dog af tysk Afstamning, og en eller anden af Familien er tilsluttet Mindretallet. Paa anførte Dag og Sted mødte ca. 100 Mand, og det er langtfra alle, der havde modtaget Tilsigelse, og saaledes udeblev flere Medlemmer af S.K. (Schleswigsche Kameradschaft). Som Leder af Mødet fungerede Landsretssagfører Clausen, Haderslev, og han meddelte, at det nu var tilladt Medlemmerne af Mindretallet at melde sig frivillig til tysk Krigstjeneste. Han gjorde nærmere Rede for Betingelserne og oplyste derunder, at Tjenesten var i Værnemagten og ikke i S.S.

Da Clausen var færdig med sin Redegørelse, forlod ca. 40 af de fremmødte Møde-salen, og de tilbageblevne ca. 60 blev straks sessionsbehandlet af en tysk Stabslæge i Uniform. Det menes, at ca. 50 blev erklæret for tjenestedygtige, men en Del af disse var „unabkömlich", og Slutresultatet blev, at 18 Mand blev endelig udtaget, og de fik Tilsigelse til at give Møde den 10. Marts 1941 paa Banegaarden i Tinglev. Blandt de udtagne var saavel gifte som ugifte.

9.-6.-41. Uddrag af Artikel „Hier spricht die S.K." om Kampen for Hjemstavnen.

- Die restlose Erfassung der mehrfähigen Mannschaft durch die S.K. ist heute notwendiger als je. Die Gründe sind klar: Die nationalsozialistische deutsche Volks-gruppe hat ihre Verpflichtung der Heimat, der Bevölkerung und der Geschichte ge-genüber erkannt. Aus unserem Verantwortungsgefühl heraus müssen wir uns alle

Side 610 fortsættes Fakta 12

Side 607 klik til Fakta 11: II Dokumentation