Side 464

og saa netop nu i Aaret 1944 gaar Drømmen i Opfyldelse, idet der i Sommer vil blive afholdt Landslejr ved Taarnborg ved Korsør, saaledes: Drenge: Mandag den 17. Juli - Fredag den 28. Juli. Piger: Fredag den 28. Juli -Tirsdag den 8. August.

Enhver N.S.U.er maa allerede nu mærke sig Dagen, thi her maa alle være med; vi tør roligt love, at de 10 Dages Lejrliv sammen med kække N.S.U. Kammerater vil blive en herlig og uforglemmelig Oplevelse, her vil man i Praksis faa Lejlighed til at opleve det storartede Kammeratskab, som altid trives, hvor N.S.U.ere er til Stede. Vi træffer her sammen med Drenge og Piger fra Uffes Banner, Nordjyder og Midtjyder, Fynboere og Sjællændere, og at der tillige kommer en talstærk Flok fra Lolland-Falster, betrag-ter vi som en Kendsgerning. Tænk engang, hvor der her kan afholdes Konkurrencer baade af den ene og den anden Art, og vi tror at turde spaa, at der i disse 10 Dage vil blive erhvervet mangt et Sportsmærke, og hvilke Terrænsportsøvelser, for ikke at tale om Natøvelser, kan der ikke arrangeres i de herlige Omgivelser ved det idyllisk belig-gende Korsør. Jo, alle Muligheder er til Stede for, at det bliver Aarets største Begi-venhed i N.S.U.

Alle har hver paa sin Post i Vinterens Løb været udsat for Sladder og Fortræ-deligheder baade af den ene og den anden Art fra vore Modstanderes Side; lad nu alt dette mørke være glemt, pak Rygsækken og tag med ud at opleve den danske Sommer og hent i gode Kammeraters Kreds Humør, Kraft og Styrke til fortsat Kamp. Herlige, sollyse Dage vil det blive, og alle Forberedelser vil blive truffet i god Tid, ligesom alle Arrangementer nøje er planlagt, saa I forstaar, at alle Muligheder er til Stede for, at det hele helt igennem vil blive Sukces.

Allerede paa nuværende Tidspunkt maa I tage Jeres Beslutning og indmelde Jer, alt andet maa vige. I bør alle være med her. Velkommen til Kammeratskabslejren ved Korsør Sommeren 1944. (Cit.Stormfanen, Nr. 5, 1944).

og ud fra dette opbygges Faggrupperne. Den Tilgang, som har været, og som stadig fortsætter, fortæller, at det danske Folk har forstaaet de nye Signaler og ser i Arbejds-fællesskabet den eneste Form, hvorpaa de Tilstande, som i Dag hersker i Danmark, kan ophøre: Arbejdet vil blive sat i Højsædet, og Glæden herover vil give sig Udtryk i et blomstrende Samfund, hvor Tryghed og Retfærdighed raader.

Da den Opgave, som blev tildelt De National-Socialistiske Faggrupper ved den sted-fundne politiske Udvikling, allerede for nogen Tid siden maatte anses for at være bort-faldet,

har jeg gennem Partileder Hoffman Madsen opløst De National-Socialistiske Fag-grupper, men har samtidig under D.N.S.A.P. oprettet en Arbejdsfront, som baade Arbejdsgiver og Arbejdstager kan indmelde sig i, og hvis Opgave det vil være at danne Grundlaget for en rationel Udbygning af det danske Erhvervsliv. Alle Medlemmer af De National-Socialistiske Faggrupper er overført til denne Arbejdsfront. (Cit. R. B.).

DEN NATIONAL-SOCIALISTISKE FAGOPPOSITION

ARBEJDSFRONTEN

og ogsaa paa dette Punkt vil Danmarks Redningsmænd, „Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti" vide at gøre sin Indsats.

Lang Tid er gaaet, siden „Danmarks National-Socialistiske Idrætsgrupper" saa Dagens Lys, og siden disse Idrætsgruppers Start har der været en stadig stigende Tilgang af nye Medlemmer, men det har været mærkbart, at navnlig den senere Tid har bragt flere Indmeldelser end tidligere. Et ubedrageligt Tegn paa, at Danmarks Idrætsfolk er ved at faa Øjnene op for, at de utallige Skuffelser og det Misregimente, der gennem Aarene er blevet dem til Del, af sig selv vil høre op den Dag, den nye Tid overtager Regeringen og dermed Ansvaret for vort gamle Fædreland.

Vi har i de senere Uger modtaget en kolossal Tilgang til Idrætsgrupperne, der omfatter alle Idrætsgrene: Atletik, Badminton, Boksning, Boldspil, Brydning, Bueskydning, Cyklesport, Fægtning, Golf, Gymnastik, Haandbold, Hockey, Kajaksport, Lejrsport, Ridning, Roning, Sejlsport, Skisport, Skydning, Skøjtesport, Svømning, Tennis, Vandresport, Vintersport og Vægtløftning, og blandt Medlemmerne tælles mange landskendte, for ikke at sige verdenskendte, danske Idrætsmænd og Kvinder. Alle er gode danske Mænd og Kvinder, der har indset det haabløse i at vente paa, at nuværende uforstandige og uformaaende Organisationer skal forsøge at gøre noget virkeligt effektivt for et af Landets vigtigste Organer, Betingelsen for det danske Sam-funds gode Helbred, Idrætten!

Men ikke alene indenfor de ovennævnte Idrætsgrene har vi stadig Tilgang af nye Medlemmer, ogsaa blandt Landets mange fortrinlige Skolegymnastikpædagoger, militære Idræts- og Gymnastikpædagoger, og blandt Landets mange dygtige Læger har vi forøget Tilgang. Talrige af den nuværende Ordnings fortræffelige Idrætsledere og Pædagoger, der gennem Aarene har kæmpet en Fortvivlelsens haabløse Kamp mod en uforstandig Regerings haardhudede Ligegyldighed overfor Danmarks Idræt, slutter op i vore Rækker til Gavn for den Sag, de selv saa længe har kæmpet for, og som kun den nationalsocialistiske Ideologi kan gennemføre til Fuldkommenhed.

Det er disse fortrinlige Lærer- og Lederkræfter, der skal være med til at sprænge al ødelæggende og nedbrydende Amatør-Pædagogik og Levebrøds-Eksperteri med Statsbeskyttelse, skal være med til at rense ud i vore mange Tusinde mere eller mindre heldige Idrætsorganisationer, skal være med til at skabe velordnede og vel-egnede, og sidst, men ikke mindst, forsvarlige Forhold for det danske Samfund til ad Frivillighedens Vej at udøve den for hele Folket gavnlige og for den Enkelte sundhedsgivende Idræt. Det er derfor, vi saa kraftigt som overhovedet muligt opfordrer enhver, der vil og kan være med i Genopbygningen af Danmarks Idræt, enhver, der har Forstaaelsen af Idrættens Betydning for Samfundet, det være sig aktive Idrætsfolk, Idrætsledere, Idræts- og Gymnastikpædadoger, Læger m. fl., til omgaaende og uanset, om de er Medlemmer af D.N.S.A.P. eller ej, at tilslutte sig vore Idrætsgrupper til Gavn for vort Land.

Fremtidsarbejdet. Det er her, Fremtidsarbejdet skal gøres, det er her, vi uanset Politik skal genrejse Danmarks idrætslige Sundhed, og det er derfor, vi allerede er saa mange, som vi er, og det er derfor, Tilstrømningen er saa stærk, som den er!

For at give vore mange Medlemmer Lejlighed til at stifte Bekendtskab med D.N.S.I.s Program, for at gøre disse mange Mennesker bekendt med vort Maal og vore Midler til at naa dette Maal, arrangerer vi i den nærmeste Tid Filmforestillinger med Foredrag af kendte Læger, Idrætspædagoger og Idrætsledere Landet over. Vi vil samle alle vore Medlemmer til instruktive Foredrag, og vi vil gennem Propaganda paa storstilet Maade stadig gøre Udbredelsen større og større blandt Danmarks Befolkning, og vi véd, at vi i vor Kamp har Danmarks Ungdom bag os. Længe nok har Uvidenheden, Egoismen og Dilettanteriet handlet ilde med det danske Samfunds Sundhed, men ogsaa de Dage er snart talte.

— Det tror jeg godt, man kan sige er Tilfældet i det store og hele — eftersom Politiet nu i længere Tid har været tilsluttet de samvirkende Fagforbund.

— Altsaa?

— Det har tidligere været orienteret i socialdemokratisk Retning.

— Men nu?

— Der synes i de sidste Maaneder at være kommet et Omslag i den politiske Atmos-fære indenfor Politiet — der blæser en ny Brise ind over Politigaarden. Nu gaar det i Retning af D.N.S.A.P., idet mange Politifolk i Dag kan indse, at det Program, Frits Clau-sen har, er Fremtidens Program — ogsaa for Politimanden. Det er, som om Flertallet er klar over, at man her hjemme ikke kan komme uden om Nationalsocialismen.

— Hvad byder da D.N.S.A.P. Politiet?

— Der er ingen Tvivl om, at National-Socialismen byder de bedste Kaar for Politiet i dets Arbejde for Opretholdelsen af Ro og Orden her i Landet, hvilket iøvrigt en meget højtstaaende Politimand personligt fornylig har udtalt overfor mig, idet det ogsaa var hans Overbevisning angaaende dette Spørgsmaal.

— Hvad vil den faglige Gruppe indenfor Politiet?

— Vi vil ved Hjælp af den national-socialistiske Idé skabe de mest ideelle Forhold for Politiet. Vi ønsker et virkeligt Enhedspoliti, hvor alle Afdelinger skal arbejde sammen som et fasttømret Hele. Vi kæmper for det samme Maal, og derfor er den enes Arbejde ligesaa værdifuldt som den andens, ligegyldigt om han er Politidirektør eller Politibetjent. Vi skal kunne tale med hinanden som Kammerater, uden dog at tilside-sætte den Disciplin, der er nødvendig i et Korps som vort. Den, der ikke forstaar, at Helhedens Vel gaar frem for den enkeltes, kan ikke bruges. Først naar vi er kommet saa vidt, har vi naaet det, der oprindelig burde være tilsigtet med Oprettelsen af et Enhedspoliti.

Det bedste for Politiet vilde være, at det snarest blev løsrevet fra Justitsministeriet og underlagt et særligt Politiministerium, saaledes som det allerede er Tilfældet flere Steder i Udlandet.

— Hvad er da Fordelen ved en saadan Ordning?

— Man vilde bl.a. opnaa en langt hurtigere Ekspedition af Sagerne. Endvidere by-der Ordningen den Fordel, at Ministeren har langt større Kendskab til Politiets hele Virksomhed.

Naar vi møder Modstand blandt vore Kolleger.

— Møder De og Deres Partifæller indenfor Gruppen Modstand paa Grund af Deres politiske Overbevisning ?

— Ja, det gør vi, men det viser sig næsten altid, at de Kolleger, der kritiserer os, ikke har det fjerneste Kendskab til den national-socialistiske Idé eller Partiets Program.

— Er de paagældende bagefter lydhøre?

— Naar man først har haft Lejlighed til at forklare dem det hele, kan de altid bag-efter se, at der er meget godt, og som oftest bliver Resultatet af en saadan Diskussion, at de kort efter selv indmelder sig.

Næsten Halvdelen af Politistyrken Medlemmer af D.N.S.A.P.¹) 1) Denne Overskrift samt Afsnittets første Linier var i samtlige Numre af Bladet praktisk talt ulæselig, da der var filet i Satsen.

— Er det rigtigt, at 47 pCt. af den samlede Politistyrke i København og paa Frede-riksberg er Medlem af D.N.S.A.P.?

— Det helt nøjagtige Tal kan jeg ikke huske her paa staaende Fod, men det skal nu ikke være meget galt.

— Hvilke Politifolk er det, som har meldt sig ind i den faglige Gruppe, og hvad har bevæget dem til dette Skridt?

— Der er Folk fra alle mulige politiske Partier i Gruppen. Folk, som efterhaanden har indset, at den national-socialistiske Idé er den eneste, der kan frelse vort Land. Det er det eneste politiske Program, der vil alt det, som Fremtiden kræver. For at komme igennem de svære Tider, kræves det, at vi sætter alle private Interesser til Side og kun arbejder for Helhedens Vel.

Vi kommer til at tale om Politimandens Opgaver af i Dag, og Grev Knuth bemærker:

— Siden den 9. April har det været uafbrudt Arbejde, og et Arbejde, der ofte er blevet udført under meget vanskelige Forhold. Man maa huske paa, at Befolkningen efter April-Begivenhederne var meget opskræmt og nervøs, og dette maatte man i Politiet absolut tage Hensyn til, naar man henvendte sig til Borgerne.

Politiet kører endnu i Dag paa tredie Gear. Grundet paa hele Situationen har den enkelte Politimand nu faaet et langt større Ansvar, end det var Tilfældet før den 9. April. Dertil kommer de utallige nye Opgaver som f. Eks. Bevogtningstjenesten, Mørklægningsbestemmelsernes Overholdelse, Luftværns-Foranstaltningerne etc., etc., og man maa sige, at den menige danske Politimand udfører sin Tjeneste paa en Maade, der kun kan tjene Korpset til Ære.

— Generer det Dem ikke, at De i Deres Arbejde indenfor Politiet aldrig lægger Skjul paa, at De er Medlem af D.N.S.A.P.

— Personligt aldrig, men mine Kolleger og jeg kan undertiden ikke undgaa at høre Udtalelser om Partiet og National-Socialismen i sin Helhed; men det tager vi os let, da vi ikke er i Tvivl om, at den Idé, vi kæmper for, ikke blot er den rigtige, men tillige, da vi har paa Fornemmelsen, at den inden længe vil blive den sejrende her i Landet.

— Mærker De noget til direkte Forfølgelse qua Politimand?

— Absolut ikke. Paa det Punkt or Politifolk altid yderst loyale.

— Hvad har bevirket, at De og Deres Kolleger blev National-Socialister?

— Den saakaldte Samling her i Landet er ikke meget værd. Den Dag, da Danmark atter er frit, vil det gamle Kævl begynde forfra, og vi vil ikke være naaet et Skridt videre, end vi var før den 9. April. Vi var ikke en Nation, men en Samling Partier, der saaede Had mellem Folkefæller. Vi vurderede ikke hinanden som Danske, men som Social-Demokrater, Konservative, Radikale, Venstremænd etc., etc. Alle de Følelser, som for os er hellige, har man traadt ned i Skarnet. Man grinede, naar en Mand var national, det var nærmest et Skældsord. Flaget skændede man. Nationalsangen blev udskiftet. Hæren og Flaaden blev gjort latterlige, tænk kun paa Referaterne fra Efter-aars-Manøvrene. Man vilde afskaffe Kongedømmet. Man blev nærmest betegnet som imbicil, hvis man var religiøst indstillet, etc. Alt dette tolererede det danske Folk.

En Erklæring. Ritzaus Bureau er Lørdag blevet anmodet om at meddele følgende: Som Følge af Forholdenes Udvikling har Repræsentanter for en Række Majoratsgodser og andre Slægtsgodser dannet en Faggruppe, der ønsker at søge Tilknytning til

D.N.S.A.P. og L.S. og alle andre Kræfter, der arbejder for en lykkelig Fremtid for Danmark. For Ledelsen. J. O. Raben-Levetzau. Otto Rosenørn-Lehn. F. M. Knuth.

Nej, det vi beder jer om er dette: Luk jert Sind op! Gør jer modtagelige for de nye Tanker, der nu presser sig paa! Prøv at forstaa, at det vilde være en komplet Umu-lighed at bevare vores lille Danmark som et demokratisk Museum i et nyt, stærkt, nationalsocialistisk Europa!

Den ny Tid holder sit Indtog paa Universitetet. Medlem af Lederraadet for „National Studenter Aktion", stud. jur. Chr. Teisen om Bevægelsens Formaal.

„National Studenter Aktion", som længe har ført en hensygnende Tilværelse inden-for Studenterverdenen, har i den sidste Tid, som omtalt i Gaar her i Bladet, gennem-gaaet en Reorganisation. Som Medlemmer af det nye Lederraad er blandt andre Byretsdommer Junior, stud. jur. Erik Spleth, stud. polit. Wassmann, og stud. jur. Chr. Teisen. Stud. jur. Teisen udtaler sig paa vor Anmodning om „National Studenter Aktion"s Opgaver.

Paa antidemokratisk Grundlag. - Vor Organisation staar paa et klart antidemokratisk og antimarxistisk Grundlag. Vi vil samle danske Akademikere, saavel ældre som yngre, der uden snævre Partihensyn ønsker at kæmpe for den ny Tids Ideer og vil udbrede disse inden for vor Stand. Vore Ideer har Krav paa at blive hørt, og det kan ikke nytte, at man vil prøve paa at tie dem ihjel under Henvisning til, at vi ingen Gen-rejsning har Behov. Det er baade taabeligt og farligt at ville sætte Nationens Fremtid paa Spil for at opretholde et System, der har bragt vort Land og vort Folk paa Afgrun-dens Rand, og som i Fremtiden kan bringe vor Selvstændighed i Fare.

— Staar Studenten af i Dag lydhør overfor den nye Tid?

Desværre, nej. Studenten er i nogen Grad livsfjern og har mistet Følingen med det praktiske Liv. Han har en fuldkommen Mangel paa Forstaaelse af den nye Tids økonomiske og sociale Politik, og han er slet ikke klar over, at de nye Ideer gaar fremad som aldrig før ude i den store Befolkning. Derfor vil jeg ogsaa betegne det som usømmeligt og barnagtigt, at nogle Studenter har tilkendegivet deres Mishag overfor Dr. Popp Madsen og den tidligere ledende Senior i Studenterforeningen, Eigtved, fordi de har udtalt deres Tilslutning til den nye Tids Tanker. Disse Mishagstilkendegivelser bliver ført under Paaberaabelse af, at vi ikke er danske. Dette finder vi temmeligt mær-keligt, især naar vi ser, at de, der paaberaaber sig det udanske i disse Tanker, hidtil har været at finde som ivrige Tilhængere af internationale og liberale marxistiske Anskuelser.

— Har der fundet nogen Tilslutning Sted til Organisationen i den sidste Tid?

Forholdene taget i Betragtning har vi faaet en overordentlig stor Tilslutning, især indenfor de ældre Akademikere og blandt disse særlig blandt Byens Sagførere og Ministeriernes Embedsmænd.

— Hvordan ser De paa Forsøgene paa at indlede en dansk-tysk Forstaaelse?

Okt.-40. N.S.A.s Program.

„National Studenter Aktion"

1. „National Studenter Aktion" arbejder for at vække den danske Akademikerstand til Forstaaelse af Tidens nationale, økonomiske og sociale Nyorientering.

2. Vor Organisation staar paa et klart antidemokratisk og antimarxistisk Grundlag og optager en maalbevidst Kamp mod alle Forsøg paa at identificere Demokratiets Styre og Livsanskuelse med virkelig Danskhed.

3. Som Medlem kan optages Studenter og studerende ved Universiteterne og de højere Læreanstalter, Kandidater fra disse og Elever i ældste Gymnasieklasse.

4. Organisationen virker i første Række gennem Afholdelse af Møder, Studiekredse o. l. og kræver af enhver af sine Medlemmer en effektiv Arbejdsindsats.

5. I Spidsen for Organisationen staar et Lederraad, som supplerer sig selv.

6. Kontingentet andrager Kr. 1,00 pr. Semester.

10.-10.-40. Artikel med Kaptajn Lærums Tale i „National Studenter Aktion"s Møde.

KUN DEN ER GAMMEL, SOM MODLØST BØJER NAKKEN UNDER SYSTEMETS AAG

Magtfuld Tale af Kaptajn E. Lærum i „National Studenier Aktion" i Aftes.

At der endnu er en vaagen og stærk Nationalfølelse indenfor den danske Akade-mikerstand fik „National Studenter Aktion" Bevis for ved sit andet store Medlemsmøde i Aftes. For en tæt fyldt Sal af saavel yngre som ældre Akademikere talte Flyverkaptajn E. Lærum til „National Studenter Aktion"s Medlemmer.

Systemets Sirenesang.

— Til Danmarks Ungdom, sagde Kaptajn Lærum, hører enhver, hvis Sind er ungt og friskt. Kun den er gammel, der modløst har bøjet Nakken under Systemets knugende Aag. Vi skal udrydde Trangen til at falde i Søvn, som saa mange har gjort, naar de er kommet ind i en Stilling efter at have taget Eksamen. Ingen kan hvile paa Laurbær vundet ved en enkelt Lejlighed. Holdes Aand og Virke ikke ved lige, vil Laurbær-kransen visne og stikke os i Halsen. Alt for mange har sat sig med Hænderne i Skødet og slaaet sig til Taals med Systemets Parole: det gaar nok. Systemets Sirenesang har faaet Tag i mange ved at lefle for Dovenskab og Slendrian, og bare hele Folket sov, kunde Systemet skalte videre.

Vi agter som nationale at holde det Løfte, vi har givet gamle Danmark, altid at virke til Danmarks Gavn, da faar vi Folkets Tillid, og vi ønsker Folkets Tillid. Ingen kan i Dag tro paa, at Danmarks Ve og Vel har været i Højsædet hos de regerende, vi føler os alle svigtet.

Beredt for Danmark.

Vor Fremtid, vort Hjem, vort Land og Folk skal staa i Samlingens Tegn. Hele Folkets Vel skal ligge os alle paa Sinde som det eneste rigtige, derfor skal De være med til at skabe den altruistiske Aand, uden hvilken Danmark ikke kan bestaa, og uden hvilken en Verden vil forgaa. Beredt for Danmark — lad dette være Mottoet, nu

og i al Evighed. Thi et Folk, der ikke er beredt, er paa Tilbagetog, paa Vej ned ad Lastens Stige, Vejen til Selvudslettelsen. Lad os være med til at løfte Landet ud af det tunge Dynd, vi hænger i, ikke alene socialt, politisk, økonomisk, men fremfor alt men-neskeligt.

Aldrig høres et anerkendende Ord eller Begejstring over det bestaaende, alle er klar over, at der ikke alene hersker Uorden, men mange Steder Kaos, for ikke at sige gennemført Raaddenskab, inden for vort Samfund. De Mænd, der har Ansvaret for Danmarks ulykkelige Skæbne i Dag, maa være mere end haardhudede, for at kunne klæbe til de Taburetter, som de har tilsneget sig under falske Foregivender af at ville gavne Land og Folk.

Haabløsheden har sneget sig ind over vort Folk, den faar Folket til at anraabe Forsynet om at sende det en Hjælper, thi saa forgiftet er Folkesjælen, at den ikke har Evner til at se sin egen Redning. Men Redningen er der, en bevidst national og social Følelse kan bringe Helbredet i Dag. Paa dette Punkt i Kaptajnens Tale klappede de unge Akademikere længe og taktfast.

Saa talte Kaptajn Lærum om den forkerte Aand, der bliver indpodet de unge i Danmarks Skoler. Vi skal have mere Fasthed og Disciplin, de unge skal lære at faa Respekt for Danmarks Historie og alt, hvad der er ægte dansk. Tingene skal nævnes ved deres rette Navn. En Ladenvære med at respektere dette Krav til Opdragelsen og Uddannelsen kan ende med en Katastrofe for vort Land og blive Udslettelsen for os som selvstændigt Folk.

Nov.-40. Appel til Studenterne om at slutte op om „den nye Tid"s Krav.

APPEL TIL DANSKE STUDENTER

I en Brydningstid, som den vi oplever for Tiden, stilles der store Krav til os alle, og ikke mindst til den akademiske Ungdom. Alle er klar over, at „noget vil vise sig", som Micawber siger, men hvad det er, der vil vise sig, har de fleste ikke rigtigt gjort sig klart, eller maaske er det rigtigere at sige, at de ikke har villet gøre sig det klart. Det er imidlertid nødvendigt, hvis man ikke, som Strudsen fortsat vil stikke Hovedet i Busken, nu at gøre sig den Ulejlighed at sætte sig ind i, hvad det er, den nye Tid har Bud efter her i Danmark. For een Ting maa vi jo sande, Demokratiets Dage er talte. Saaledes er det gaaet i de fleste andre af Europas Lande, og saaledes vil det naturligvis ogsaa gaa her. Vil man ikke erkende dette, men fortsat tro paa Parlamentarismens Sejr, saa maa man ogsaa forstaa, at den fair Chance, vi har i Dag til at være med i det nye, er forspildt.

Nu er det desværre en Kendsgerning, at den akademiske Verden ofte har været længe om at modtage Impulserne fra de nye Bevægelser, der i Tidens Løb er kommet til Danmark fra de store europæiske Lande, ikke mindst fra Tyskland. Men skal det fortsat være saaledes? Akademikeren er jo dog den Borger i Samfundet, der skulde have de bedste Forudsætninger for at bedømme de nye Tanker paa en rolig og saglig Maade uden at blive revet med af Følelser og Massesuggestion. Derfor maa vi i Dag kunne forlange af Akademikeren, at han frem for nogen erkender Rækkevidden af den Krise, hvori vi nu befinder os og forstaar, at den eneste Redning for det demokratiske Fallitbo Danmark er, at vi i Tide, og det vil sige nu, gør os klart, hvor vor Plads er i det nye Europa.

Studenterne slutter op om „National Studenter Aktion".

„National Studenter Aktion"s store Møde i Studenterforeningen i Aftes viste klart, at Studenterne efterhaanden er ved at slutte op om „National Studenter Aktion". Paa de første Rækker sad Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen, Professor Berlin, Oberst Tretow-Loof, Redaktør H. Tandrup, Kaptajn Arne Stevns, Dommer Junior, fhv. Højkom-missær Helmer Rosting og Dr. jur. Popp Madsen.

Efter at stud. jur. Spleth havde budt Studenterne og de indbudte Gæster Velkom-men, førtes Dannebrog ind. Saa talte stud. jur. Teisen for Flaget. 

Grev Bent Holstein talte derefter om Ansvaret for den 9. April og dansk Udenrigs-politik i det 20. Aarhundrede. Talen vil iøvrigt blive bragt som Kronik i Fædrelandet i Morgen.

Uhørte Demonstrationer under Bent Holsteins Foredrag i Aftes. Det blev nødvendigt for S.A.-Vagten midt under Foredraget af føre 6 Studenter-Demonstranter ud.

Da vi ikke mener at kunne indtage en passiv Holdning overfor disse Forsøg paa at ødelægge den Tilnærmelse til Tyskland, uden hvilken det nordiske Samarbejde i Fremtiden ikke kan bestaa, har vi planlagt at arrangere et stort Studenterstævne i Kø-benhavn i det nordisk-germanske Samarbejdes Tegn og med virkelig store Person-ligheder som Talere.

Som Forholdene er i Danmark i Dag, er det indlysende, at ingen eksisterende Partiorganisation, ejheller i den nationale Opposition, vil være i Stand til alene at løse denne Opgave tilfredsstillende. Den Organisation, der skal danne Udgangspunktet, maa være partipolitisk uafhængig. Ejheller vil Foreninger, der er baserede paa For-holdet mellem Danmark og Tyskland, være et tilstrækkeligt Fundament, idet Stævnet naturligt maa omfatte alle de nordiske Lande.

I Dag er der saaledes meget faa Organisationer, der opfylder de nødvendige Betin-gelser for at kunne tage det nordisk-germanske Kulturarbejde op og arrangere det paatænkte Stævne. I Virkeligheden er „National Studenter-Aktion" efter vor Opfattelse den eneste Organisation, der er i Stand til at løse Opgaven, og vi har ogsaa gennem vort hidtidige Arbejde vist baade Evne og Vilje til at arbejde paa denne Linie.

Vi har derfor i den sidste Tid ført Forhandlinger med tyske og danske Myndigheder og Enkeltpersoner om Grundlaget for dette Studenterstævne. Paa Grundlag af disse Forhandlinger har vi udarbejdet en Plan for Gennemførelsen af Stævnet, som vi i det følgende skal gøre Rede for:

Det er vor Mening, at „National Studenter-Aktion" skal staa som den egentlige Arrangør, men at der — for at give Arrangementet et saa stort Omfang som muligt og for at kunne fremtræde saa værdigt som muligt udadtil — skal nedsættes en Komité og et Præsidium for Mødet bestaaende af fremtrædende Personligheder. Vi vedlægger vort Forslag til Sammensætningen af disse Udvalg. Ydermere er det Tanken, at søge Stævnet afholdt under Protektion af Hans kgl. Højhed Kronprins Frederik eller, saa-fremt dette ikke lader sig gennemføre, af Hans kgl. Højhed Prins Harald.

Maj.-41. Meddelelse om D.N.S.A.P.S Studenterfraktion.

3.-6.-42. Uddrag af Rapport Nr. 4 fra Landsgruppeleder H.N. Tretow-Loof til Parti-føreren om  D.N.S.A.P.S.s Virksomhed.

Propagandamæssigt her der været virket dels ved Annoncer i vore Blade dels ved personlige Samtaler med forskellige Medlemmer af „National Studenter-Aktion". Det maa iøvrigt fastslaas, at Hovedparten af nye Medlemmer naturligt kommer fra „National Studenter-Aktion", men det er jo ogsaa netop denne Fraktions Opgave at virke udadtil for at faa Studenterne i Tale, medens vi i Hovedsagen virker indadtil.

Fra Deutsches Wissenschaftliches Institut har jeg i Maanedens Løb modtaget Opfor-dring til Deltagelse i forskellige Kursus i Tyskland for de af vore Medlemmer, der havde Lyst. Denne Opfordring er i flere Tilfælde blevet efterkommet.

Med det tyske Gesandtskab (Dr. J. Benemann) har jeg indledet Forhandlinger om en Rundrejse til de tyske Universiteter fra Midten af September. Dr. Benemann, der for nogen Tid siden selv opfordrede mig til en saadan Rejse, er meget interesseret i vort Arbejde blandt Studenterne, og navnlig mener han, at det vil være af Værdi, ogsaa for et fremtidigt Samarbejde, om en saadan Rejse kom i Stand. Deltagere i en saadan Delegation skulde saa være Lederne af de faglige Studentergrupper og evt. enkelte andre.

3.-6.-41. Uddrag af Bilag til foranstaaende Rapport.

Med det Formaal at virke for Udbredelsen af den national-socialistiske Ideologi

paa Universiteterne og andre højere Læreanstalter, der sidestilles hermed, har jeg under D.N.S.A.P. oprettet Organisationen „D.N.S.A.P.s Studenterfraktion". I denne Or-ganisation indtræder alle Medlemmer af D.N.S.A.P., der har løst Aarskort eller er ind-skrevet som studerende ved Universiteterne m. v. Medlemmer af „Studenterfraktio-nen", der ønsker at indtræde i S.A. gennemgaar S.A. Skolen og forretter Tjeneste ved den Storm (Distriktskolonne), hvor de har Bopæl. Medlemmer af D.N.S.A.P.S., der sam-tidig gør Tjeneste i S.A. kan med „Studenterfraktionen"s Formaal for Øje, efter den stedlige Omraadeførers nærmere Bestemmelse, sammenstilles i særlige afkomman-derede Enheder til Udøvelse af aktiv Propaganda, Mødesikring, etc.

30.-6.-41. Rapport fra Landsgruppeleder H. Tretow-Loof til Partiføreren for D.N.S.A. P., der belyser Samarbejdet mellem D.N.S.A.P. og de tyske Myndigheder, angaaende Aktioner og Planlæggelse af saadanne indenfor Studenter- og Universitetsverdenen.

Til Partiføreren. I den forløbne Maaned har der været afholdt et 3 Dages Kursus for Studenter i Lighed med de af Landspropagandaen oprettede Lederkursus, men dog lagt an paa en nogen anden Maade under Hensyntagen til Studenternes akademiske Uddannelse. Kursuset begyndte den 13. Juni, hvor Stabsleder H. C. Bryld instruerede om Propaganda, fortsattes den 16., hvor Stabsgruppeleder K. V. Bruun talte om Økono-mistabens Arbejde, og afsluttedes den 18., hvor Partileder Hoffmann Madsen instru-erede om Partiets Organisation. Der var 14 Kursusdeltagere.

Fra „National Studenteraktion" har jeg modtaget Meddelelse om, „at Forhandlinger om det foreslaaede og planlagte nordisk-germanske Studentermøde for Tiden er indstillet, idet man fra kompetent tysk Side ikke ansaa det for opportunt at arrangere nogen saadan Foranstaltning, der kunde give Anledning til politisk Uro herhjemme, hvad man fra tysk Side mente, at dette Møde vilde, saafremt det blev udelukkende nationalsocialistisk præget. Et foreslaaet Samarbejde med Systemets Studenterorga-nisationer om Arrangement af Mødet er naturligvis ikke gennemført." (se Efterskrift).

Med Studienrat Hans Wäsche, Dagmarhus, har jeg paa Foranledning af Stabsleder H.C. Bryld indledet et Samarbejde, der efterhaanden maa betegnes som ret intimt, idet vi med vore parallelt løbende Opgaver paa tilfredsstillende Maade supplerer hinan-den. Herr Wäsche har nemlig til Opgave at rapportere til Berlin om Forholdene paa Københavns Universitet, hvilket jeg kan bistaa han med, medens jeg ser som min Opgave at søge forskellige Universitetslærere m.m. fjernet fra deres Stillinger. Hvad dette angaar, saa har jeg overfor Herr Wäsche (og forøvrigt ogsaa overfor Herr Pahl) pointeret det absolut nødvendige i, at vi fra tysk Side fik den Støtte, der ligger i, at visse af disse skadelige Personer for stedse blev fjernet. De Personer, jeg for Øje-blikket har anset det for nødvendigt, at der skrides ind overfor, er følgende: Professor Hartvig Frisch, Professor Stefan Hurwitz, Professor Edgar Rubin, Dr. phil. Vilh. la Cour, Sekretær hos Rigspolitichefen Bo Bramsen (født Abrahamsen, jødisk) m. fl.

Da det er umuligt fra tysk Side at faa sat en samlet Aktion i Gang mod de nævnte Personer, maa der gaas frem paa den Maade, at man koncentrerer sig om een ad Gangen. I Øjeblikket arbejdes der saaledes paa at forhindre, at Professor Hartvig Frisch kommer til at overtage sit Professorat i klassisk Filologi. I den Anledning skaf-fede jeg et Referat af Frisch's Tale ved et lukket Medlemsmøde den 22. Juni i social-demokratisk Forening i Brønshøj (se min Rapport Nr. 6). Antagelig vil dette Referat i Forbindelse med Bogen „Pest over Europa" (som Herr Wäsche mærkværdigvis ikke kendte) være tilstrækkelig til at vælte Professor Frisch.

For at være sikker paa det ønskede Resultat af denne Aktion har Herr Wäsche bedt mig tage med ham til Berlin (hvilket er meddelt Stabsleder Bryld, der har billiget dette) for der, ved personligt Fremmøde hos forskellige af Herr Wäsches Foresatte, bl. a. Herr von Loew, at lade disse Notabiliteter forstaa Nødvendigheden

af, at vi faar den Støtte fra dem, der overhovedet ligger indenfor Mulighedernes Grænser. Endvidere er det Meningen, at vi i Berlin skal drøfte, hvorledes man bedst kan føre et Angreb mod „den aandelige Fæstning, Universitetet". Endelig kan jeg til-føje, at jeg har formaaet Herr Wäsche til at forsøge at skaffe mig et Beløb paa omkring 1.000 Kr. pr. Maaned til Studenterfraktionens Arbejde. Han anfører, at den eneste Vanskelighed, der frembyder sig for ham, er Transfereringen, da han har rigeligt med Penge til Disposition i tysk Valuta.

Fra Herr Wäsche erfarer jeg i Dag, at Herr von Loew vil komme hertil i Løbet af denne Uge, og at vi først her skulde drøfte Sagerne, for derefter, eventuelt sammen med Herr von Loew, at rejse til Berlin.

Med Dr. Zschumpelt (D.W.I.) har jeg aftalt, at enhver nationalsocialistisk Student, der søger Stipendier i Tyskland, skal have min Godkendelse og Anbefaling. Endvidere har jeg foreholdt Dr. Zschumpelt, at jeg paa det indstændigste maatte forlange, at enhver Stipendieansøgning, altsaa uden Hensyn til om han er Partimedlem eller ej, skal have den nævnte Godkendelse herfra. Efter Instituttets Forespørgsel i Berlin desangaaende er det imidlertid i Dag meddelt mig, at man ikke kan gaa med hertil.

Jævnfør Rapport Nr. 4 (sidste Maanedsrapport), hvor jeg anførte, at Partileder Hoff-mann Madsen havde meddelt mig, at de fra Partiføreren til mig opgivne Retningslinier for Studenterfraktionen var annulleret, (hvorfor jeg anmodede Partiføreren om at til-stille mig nye Retningslinier samt en Godkendelse af den til ham indsendte Organisa-tionsplan) kan jeg meddele, at jeg endnu ikke fra Partilederen har modtaget de nævnte Retningslinier eller Godkendelsen af den indsendte Organisationsplan.

Fraktionens Medlemstal er steget til 44, idet der har været en Tilgang paa 10 og en Afgang (Studenter, der er blevet Kandidater) paa 3. I Betragtning af Eksamens- og Sommerferietiden kan dette Resultat ikke betragtes som daarligt.

Dansk Front! (sign.) Tretow-Loof.

Sept.-41. Artikel med Krav om Opløsning af Studentersamfundet.

Studentersamfundet skal forbydes.

For nogen Tid siden vedtoges en Lov om Forbud mod kommunistisk Virksomhed i Danmark, hvorved ikke alene det kommunistiske Parti, men alle Foreninger og Sam-menslutninger, der drev kommunistisk Virksomhed og Propaganda, skulde opløses. Forbudet udløste almindelig Tilfredshed blandt alle Danske, lige med Undtagelse af d'Herrer Moskva-Agenter selv og deres gode Kl. 18,15 Venner i London.

Nu staar kun tilbage at haabe paa Lovens redelige Opfyldelse fra Myndighedernes Side. I denne Forbindelse er der Grund til at henlede Opmærksomheden paa Studen-tersamfundet, Moskvas Ekko i Studenterverdenen. Denne salonkommunistiske Sam-menslutning eksisterer stadig og driver sit Spil mellem Studenterne. Den 17. Sep-tember fejrede den sin store østlige Forbundsfælles „Fremgang paa alle Fronter" ved en Rusfest. At der ikke forlængst er nedlagt Forbud mod den, har vakt ikke alene vor, men specielt dens egne Medlemmers Forundring. Det forlyder saaledes, at Forvent-ningen om Forbud og dermed følgende Politiundersøgelse var saa stor, at Med-lemskartoteket blev bortskaffet, endda saa grundigt, at Medlemmerne for Oplysning om Rusfesten maatte lade sig nøje med de faste Opslag.

1.-10.-41. Uddrag af Rapport fra Landsgruppeleder H. Tretow-Loof til Partiføreren om D.N.S.A.P.S.s Virksomhed især med Henblik paa Gerlevmødet.

„National Studenter-Aktion" har med en Artikel i September-Nummeret af „Aka-demisk Aktion", paa Foranledning af undertegnedes Referat af Gerlevmødet, skabt en vis Sensation om Talerne ved dette Møde, specielt Forstander Petersen-Dalum.

Jeg kan i denne Forbindelse nævne, at Herr Wäsche idag har forevist mig et Brev fra Petersen-Dalum til Generalsekretær i Landbrugsraadet Arne Høgsbro Holm, hvori han paa 3 maskinskrevne Sider søger at retfærdiggøre sig, idet han navnlig henviser til et vedlagt Manuskript til sin Tale paa Gerlevmødet. Ifølge Wäsche bliver Sagen anta-gelig sat paa Spidsen fra tysk Side, saa forhaabentligt — og formodentligt — kan der snart høres Nyt i denne Sag.

Den bebudede Fraktion i Studenterforeningen bliver anmeldt i Begyndelsen af Ok-tober Maaned (der skal samles 25 Underskrifter af Medlemmer i Studenterforeningen, der mangler endnu S). Desuden samles der Underskrifter paa en Protestskrivelse til Universitetets Rektor mod, at Hartvig Frisch skal forelæse ved et dansk Universitet.

Medlemstallet er langsomt stigende. Før Sommerferien var der 43 Medlemmer: Af disse er 5 udgaaet som Følge af, at de er blevet Kandidater. Af nye er tilgaaet 11, saaledes at Medlemstallet idag er 49.

Dec.-41. Artikel om Danmarks Tiltrædelse af Antikominternpagten og om en Prokla-mation af 16.-11.-1930 ved D.N.S.A.P.s Stiftelse.

Danmark og Antikominternpagten

For os, der i aarevis har kæmpet og arbejdet for en national Genrejsning og Nyori-entering, var Danmarks Tiltrædelse af Anti-Komintern-Pagten en glædelig Begivenhed, som har givet os et lyst Haab om en bedre Fremtid for det Folk, der siden 9. April 1940 har været tynget af den Fornedrelse, som da overgik det.

Vi føler os stolte over at være blevet indbudt til Deltagelse som fri og suveræn Stat i Opbygningen af det nye Europa.

Kongen har som saa ofte før i sin Regeringstid vist sig større end Øjeblikket — det vil til de seneste Tider i vor Historie blive anført, at det var Danmarks nuværende Konge, der billigede en ny Epokes Indtræden, da han mente, at Tiden dertil var inde.

Vi finder tillige Anledning til at udtale vor Paaskønnelse af den Gerning, som Udenrigsminister Erik Scavenius har udført siden Regeringsomdannelsen i Sommeren 1940. Udenrigsministeren har uden Hensyn til smaalig Rigsdagspolitik bygget et Værk op, som lover godt for en kommende Forstaaelse mellem vort Land og det stortyske Rige. Det har ikke været nogen let Opgave at beklæde Posten som dansk Uden-rigsminister i det forløbne Tidsrum, men Hr. Erik Scavenius har vist sig Opgaven fuldt ud voksen, — han har vist sig som Statsmand af et Format, der ikke lader sig maale med sædvanlig dansk politisk Alen. Det er muligt, at Hr. Scavenius ikke paa Rigsdagen kan rose sig af nogen overvældende personlig Popularitet, men dette vil ikke paa nævneværdig Vis influere paa den Politik, som blev indledet med Regeringserklæ-ringen af 8. Juli 1940, og som naaede sin foreløbige Kulmination med Danmarks Un-derskrift paa Anti-Komintern-Pagten.

For at de ovennævnte Regeringserklæringer og Tiltrædelsen af Antikominternpag-ten ikke skal opfattes som usikre Veksler paa Fremtiden, hvilket er ganske i Strid med Pagtens Ord og de øvrige kontraherende Parters Hensigt, men som Udtryk for en ærlig Vilje til at yde vor Medvirken ved Skabelsen af et nyt Europa, maa fuld Klarhed tilvejebringes ved, at man fra dansk Side angiver vort Lands principielle Rettigheder og Forpligtelser i det dansk-tyske Forhold. Som vort Bidrag hertil ønsker „National Studenter-Aktion" at fremhæve følgende Grundsynspunkter:

1. Stats- og Samfundspolitik.

Danmark har Krav paa Bevarelse af sit historisk nedarvede Kongedømme og hævder sin Ret til i nøje Samklang med Grundprincipperne for det nye Europas

Opbygning selv at bestemme sin fremtidige Stats- og Samfundsforfatning. Vi aner-kender Danmarks Pligt til Side om Side med det stortyske Rige at bekæmpe den marxistiske Klassepolitik og det parlamentariske Partivælde. Vi tager paa det skar-peste Afstand fra alle Forsøg paa at identificere den marxistiske Livsanskuelse og det bestaaende demokratisk-parlamentariske Styre med virkelig Danskhed.

2. Militærpolitik.

Det danske Folk har i Overensstemmelse med den dansk-tyske Ikke-Angrebspagts Aand og Forudsætninger Krav paa og Pligt til effektivt at værne dansk Omraade til Lands, paa Havet og i Luften og anerkender fuldt ud de militære Forpligtelser, som dets Stilling i det nye Europa og dets Naboskab til Tyskland maatte paalægge det.

3. Handelspolitik.

Det danske Folk har Krav paa tysk Anerkendelse af, at det er en livsvigtig han-delspolitisk Interesse for Danmark, at vort Landbrugs højt udviklede Produktion af forædlede Fødevarer bliver opretholdt, og at Grundlaget for disse Varers Eksport i fælleseuropæisk Interesse sikres ved fornøden Import, men af ligesaa vital Interesse for Danmark er det, at de af dansk Industris Produkter, der kvalitetsmæssigt er Ver-densartikler, sikres Afsætning i det nye Europa, og at dansk Skibsbyggeri og dansk Skibsfart faar den Plads, som vort Lands Beliggenhed og sømandsmæssige Traditioner berettiger. I Anerkendelse af disse Opgavers afgørende Betydning for hele det danske Folks økonomiske og sociale Livsvilkaar, er man fra dansk Side indforstaaet med, at et aktivt Samarbejde med Tyskland optages nu og ikke udsættes til efter Krigen.

4. Europæisk Nyopbygningspolitik.

Det danske Folk har med sin ærefulde Fortid, sin lødige Folkerace og sin ældgamle Kultur Krav paa en Plads i det nye Europa, som dets historiske Indsats og tusindaarige statslige Selvstændighed berettiger det til. Det danske Folk erklærer sig paa sin Side utvetydigt rede til, uden at afvente Krigens Slutning, at optage et aktivt Samarbejde med Stortyskland til Fremme af en europæisk Nyopbygning under det tyske Riges Førerskab.

Det er vor Overbevisning, at kun saafremt det danske Folk utvetydigt tilkendegiver, at det ikke alene er beredt til efter Krigen at høste Fordelene ved en europæisk Nyordning under Tysklands Førerskab, men ogsaa, medens det store Opgør staar paa, er villigt til at paatage sig Forpligtelser og Afsavn for at se dette verdenshistoriske Opgør bragt til en tilfredsstillende Afslutning, kan Danmark vente den Plads i det nye Europa, der er dets historiske Fortid værdig. København, den 3. December 1941. Natio-nal Studenter-Aktion.

anser det for uheldigt, hvis der opstaar Uro i Foreningen forinden Dommen, idet jeg ikke ønsker, at Foreningen skal faa nogen Støtte for sin under Sagen nedlagte Paa-stand: at en Anerkendelse af vore Fraktionsrettigheder vil foraarsage Uroligheder og Uorden blandt Foreningens Medlemmer.

Med Hensyn til en Forøgelse af Medlemstilgangen har jeg fra Lederen af „National Studenter-Aktion", cand. jur. Erik Spleth, faaet Tilsagn om hans Medvirken til at opfordre N.S.A.s Medlemmer til at træde ind i Partiet. I det hele taget kan jeg med Glæde konstatere, at der mellem N.S.A. og Fraktionen hersker den bedste Forstaaelse og Samarbejde, et Samarbejde, der i Fremtiden sikkert vil medføre gode Resultater.

I den forløbne Maaned har Medlemmer af Fraktionen regelmæssigt været indbudt til og overværet Foredragsaftenerne i det tyske videnskabelige Institut.

Sept.-42. Artikel om N.S.A.s Mødevirksomhed.

Siden National Studenter-Aktion i September 1940 blev reorganiseret har For-eningen afholdt ialt 22 Møder, offentlige saavel som Medlemsmøder. Der er lagt Vægt paa, at Foredragsholderne repræsenterede en saa vid Kreds som muligt, samt at Foredragene indholdsmæssigt beskæftigede sig med Problemer af den forskelligste Art, idet dog Diskussionerne om Besættelsen og det dansk-tyske Forhold iøvrigt ganske naturligt har indtaget en fremtrædende Stilling. En Opremsning af samtlige Fore-dragsholdere og Foredrag skal ikke foretages her, men et Udvalg vil give et Indblik i vor Virksomhed.

Sept.-42. Meddelelse om Antallet af N.S.A. Medlemmer i Waffen SS.

med den Forpligtelse, der ligger i vor Organisations Navn, at deltage i det positive Oplysningsarbejde, som Aktionen har planlagt for det kommende Aar.

Dette Arbejde er overdraget AKADEMISK ARBEJDSFÆLLESSKAB, der skal samle de af vore Medlemmer, der har Tid og Evner til at deltage i et saadant Arbejde, til ugentlige Arbejdsaftener, hvor Medlemmerne i den nye Tids Aand, hver paa sit Felt, ved Foredrag og anden Vejledning skal uddybe det Speciale paa Videnskabens, Kulturens eller Politikkens Omraade, som de, i Reglen i Forbindelse med deres Universitets- eller Læreanstaltsstudium, har faaet tildelt. I dette Arbejde skal de efter bedste Evne understøtte hinanden, saaledes at det under Arbejdet fremdragne Materiale staar til alle Medlemmers Disposition, og saaledes at alle hjælper alle til det bedst mulige Resultat.

Der er her Tale om et Studiekredsarbejde paa nationalsocialistisk Grundlag, der skal gøres langt mere effektivt end det Arbejde, der paa dette Omraade især er udført af vore marxistiske Modstandere, idet Fællesskabsfølelse, Kammeratskab og frem for alt nationalsocialistisk Disciplin skal præge Arbejdet.

Maalet for „National Studenter-Aktion" er ligesom for de nationalsocialistiske Organisationer herhjemme at vinde det danske Folk for Nationalsocialismens Idé. Inden for denne Ramme er det Meningen med vore Studiekredse at uddanne vore Medlemmer til aktiv Indsats for det fælles almindelige Maal, og det specielle Maal for os er, at denne vor politiske Uddannelse skal blive saa god, at den kommer paa Højde med vore Medlemmers faglige Uddannelse, saaledes at de, naar de skal til at fungere i de Stillinger, som deres faglige Uddannelse skaffer dem Adgang til i Landets Ad-ministration og Erhvervsliv, kan fungere paa en saadan Maade, at den Idé, de repræ-senterer, kommer til at staa som en uadskillelig Del af det danske Folks Idéverden.

Hertil kan vi ikke, og skal vi ikke, naa alene ved Hjælp af den sekundære Virkning af vore Medlemmers erhvervsmæssige Arbejde, men ogsaa, og først og fremmest, ved et aktivt Oplysningsarbejde; og det er især hertil, at Arbejdet i Arbejdsfællesskabet skal være Forberedelsen. Dette Arbejde tages naturligvis op uden Hensyn til bestaaet Eksamen og saa hurtigt, som det overhovedet er muligt; det vil sige, saa snart Lederen af Arbejdsfællesskabet skønner, at han raader over tilstrækkeligt gode og tilstrækkeligt mange Arbejdskræfter, der paa denne Maade er i Stand til at opfylde den Pligt, som deres Medlemsskab af det danske Folkefællesskab og deres gode Uddannelse paa-lægger dem overfor dette.

Den egenartede Situation har imidlertid vist sig at kunne vare længere end først antaget, og vi har derfor nu bestemt os til at genoptage vor Virksomhed, da vi føler, at der ikke længere kan undværes et Samlingssted for de danske Akademikere, som aldrig har tabt det Maal af Syne: at finde en Løsning, hvorved vort Lands Selv-stændighed og Fremtid kan sikres indenfor det ny Europas Rammer. Det danske Folk kan ikke i Passivitet eller endog under nye haabløse Forsøg paa Modstand opleve det ny Europas Tilblivelse uden overhængende Fare for, at Selvstændigheden definitivt gaar tabt. Selv om vi ved, at det er haabløst i Øjeblikket, saaledes som Krigssitua-tionen har udviklet sig, at appellere til de frygtsomme og tilbageholdende, har vi ikke opgivet Haabet om, at der blandt danske Akademikere findes tilstrækkeligt mange paa en Gang modige, fremsynede og af sand Patriotisme besjælede Mænd og Kvinder til, at vi endnu i den ellevte Time kan medvirke til at sikre vort Fædrelands Fremtid.

Det er tværtimod besat af en lammende Følelse af at maatte bøje sig for noget uafvendeligt. Og det er det værste. Regeringen maa lægge Kortene paa Bordet og sige, hvad den har til Hensigt at ville gøre. Der maa skabes Basis for den dansk-tyske Forstaaelse.

Det er ikke ligegyldigt, om det danske Folk skal bøje sig for den tvingende Nødvendighed, eller om det frivilligt skal indrette sig paa den nye Tid. Men da en Omstilling fra Folket selv ikke kan komme under det Regeringssystem, vi har, maa Om-stillingsprocessen komme ovenfra. Det maa være Radio og Presse, som gaar ind for, at den danske Offentlighed kan blive oplyst om faktiske Forhold, og det kan ikke nytte, at man siger, at det har man aldrig gjort før; nye Tider kræver nye Midler.

Langvarig eller hurtig Omstilling.

Det politiske Systemskifte er allerede fremadskridende. Det nuværende Systems Mænd egner sig heller ikke til at være med i Arbejdet for Omstillingen. De kan simpelt-hen ikke, selv om de gerne vilde. Regeringen maa bestaa af Mænd, som uden Omsvøb gør Rede for Arbejdet for den dansk-tyske Forstaaelse, og alle Meddelelsesmidler maa tages i Brug. Det nytter ikke, at man spørger Tyskerne, hvad de vil. Det er Spørgsmaal, man fra tysk Side hverken kan eller vil svare paa. Tyskerne vil ikke paatrykke os et System. Det maa være Danskerne, som selv siger, hvad de vil, og man maa kræve af den danske Regering, at den tager Stilling til disse Spørgsmaal. Og det er saa meget mere nødvendigt, om der skal foretages en hurtig Omstilling.

Ingen tyske Protektoratsønsker.

Det ser ud, som om man fra tysk Side netop ønsker at gaa den langsomme Vej. Tys-kerne har ingen Protektoratsønsker og véd meget vel, at det danske Folk vilde reagere heroverfor ved sejg Modstand. Men hvad er saa Hindringen for dansk-tysk Forstaaelse? Mentaliteten, siger man. Danskerne har dog ellers kunnet omgaas Nationaliteter, hvis Fremmedartethed var større end vor og den tyske. Men Spørgsmaalet om Forstaaelse bliver først og fremmest dette, om Trangen til Forstaaelse kommer indefra.

Ulykkeligvis er den demokratiske Idé bygget op paa Mistænksomhed. En gammel indgroet Mistænksomhed er forbundet med vor Styreform. Tyskerne bekender sig til Førerprincippet, der bygger paa Tillid. Det er to Livsanskuelser, der brydes. Tillige ligger der mellem tysk og dansk Forskelligheder i Folkesindet. Tyskerne er alvorlige, og Danskerne tager ofte med legende Lethed paa Problemerne. Danskerne er mere individualistisk prægede og kan godt lide at bevæge sig i Sidespring, medens Tysker-ne metodisk gaar lige løs paa Opgaven. Det er Ting, der hverken gør Tyskere eller Danskere ringere, men det er Forskelle, man maa regne med.

Der maa være Vilje til Forstaaelse.

Der maa fra dansk Side vises Vilje til Forstaaelse. Man kan ikke glide ind i et Gensi-dighedsforhold med Tyskland ud fra opportunistiske eller konjunkturbestemte Motiver. Der maa ligge en ærlig Vilje til Grund for dette. Men det kræver, at der tilstræbes en Klarlæggelse af de Forhold, som ene kan betinge en dansk-tysk Forstaaelse. Og dette Ønske deles i Virkeligheden af største Delen af det danske Folk.

Men der er andre Motiver, der bringer adskillige Medborgere til at hænge ved det gamle. Det er Frygten for, at den gamle Tids Førere skal lide ondt. Vi vil ikke — sagde Hr. Knudsen — hævne os paa dem. Vi vil bare sætte dem fra, naar deres Ære ikke byder dem at gaa af sig selv. De tror maaske, at de med et afliberaliseret, demokratisk-autoritært Styre kan skabe et Surrogat for National-Socialismen. Men det gaar ikke!

Vi maa tilstræbe en dansk Kvalitetsbedømmelse af os selv.

Hr. Knudsen sluttede sin interessante Udredning med at advare mod Talen om, at Tiden nok skulde ordne Spørgsmaalene. En menneskelig Indgriben er nødvendig. For der er Spørgsmaal, som er endnu vigtigere end den dansk-tyske Forstaaelse, og det er ver Bedømmelse af os selv. Vi er et lille Folk! Det er en Vending, som vi hører

i Tide og Utide. Og Frasen er draperet med humanistrøse Idealer. Man har berøvet Folket Viljen til at være Store. Vi skal bare være Smaa, og vi vil ikke være andet. Den Tanke maa vi komme bort fra. Et Folk er aldrig mindre, end det selv gør sig til. Den Kvalitetsbetragtning, som er den bærende i Nationalsocialismen, og som er nedfældet i det tyske Folk under meget vanskeligere Forhold, end det danske Folk har været ude for, maa vi ogsaa anlægge.

D.E.K. havde fra 1.-8.-1942 Kontorer i Jorcks Passage, Opg. C., Telegramadresse: Danerhverv. Det første orienterende Møde blev afholdt den 24.-6.-1942 i D.N.S.A.P.s Lokaler i Rosenvængets Allé, hvor til Stede var den senere Leder, Hofjægermester Louis de Richelieu, Landsretssagfører H. C. Bryld m.fl. Efter Starten gik man i Gang med at finde egnede Tillidsmænd indenfor hver enkelt Branche i Handel og Industri og med Kartotekarbejde over tyskvenlige Firmaer og samtidig over jødiske Firmaer eller Selskaber, i hvilke jødisk Kapital var investeret. Fra tysk Side gennem Legationsraad, Dr. Meissner var man interesseret, og han modtog udbedte Rapporter over Benzin-, Olie- og Kulhandelen i Danmark, senere over Rør- og Sanitetsbranchen, samt over Guld- og Sølvsmedebranchen, ligesom der til anden tysk Side er givet Oplysninger om det danske Forsikringsvæsen. Der blev ydet Hjælp med Hensyn til Oversættelser og Udarbejdelsen af et handelsmæssigt Vareregister til Dansk-Tysk Handelsvejviser. Des-uden fremkom Tilbud fra tyske (og italienske) Firmaer, der bad om at opgive dem danske Fabriker, der kunde paatage sig „Verlagerungsaufträge". Disse Henvendelser blev videregivet til venligindstillede danske Firmaer, men alt strandede paa Grund af Varedirektoratets „uvillige" Holdning, og ved et Møde den 18.-12.-1942 gav Meissner Besked om, at man ikke maatte befatte sig med Forretningssager, men udelukkende samle Oplysninger og Materiale til Opbygning af et Kartotek over den danske Handel og Industri med Angivelse af Indehaverne og Ledernes Indstilling. Det væsentligste Materiale blev skaffet fra Bladet „Kamptegnet", nemlig om de jødiske Firmaer.

ET NYT BLAD I EN NY TID. Ugebladet „TIDENS KRAV" har til Opgave sagligt og objektivt at sprede Oplysning om Arbejdets og Produktionens Vilkaar i det ny Europa, og for vort eget Lands Vedkommende at søge Vejen banet for Arbejdsgiverens og Arbejderens Samarbejde i Produktionen. Derved har vi placeret os paa den Linie, hvor i Dag saa mange gode danske Mænd staar, nemlig der hvor man erkender, at der med Krigsudbruddet i September 1939 begyndte en ny Tid for Europa.

Det bliver saaledes et Pionerarbejde, vi skal gøre. Danmark, der i saa mange Aar har haft en betydelig Handelsforbindelse mod Vest, er endnu ikke modent til et effektivt Samarbejde med de nye Stater i Europa. Regeringen søger at gennemføre en Holdning, der viser officiel Korrekthed og Forstaaelse, men Regeringens Vælgere er langt fra forstaaende. Alt for længe har de knyttet Begreber som personlig og national Frihed, sociale Rettigheder, Værnevilje o.s.v. til det demokratiske System, uden at kunne indse, at disse Goder, hvorom ethvert frit Folk skal værne, efterhaanden er blevet paalistet en anden Lødighed og Værdi, end de oprindelig havde.

Demokratiet er blevet et misbrugt Begreb. Ordet, der afledes af det græske Ord Demos (Folket) betyder egentlig Folkestyre, men Folkestyre er noget helt andet end Demokrati. Demokratiet er reduceret til et Faamandsvxlde, et Klikediktatur, hvor udygtige Ministre kryber i Skjul bag Rigsdagen, dette mangehovede demokratiske Uhyre af 200 middelmaadige Partipolitikere.

Det ægte Demokrati behøver ikke at bygge paa Stemmesedlen, thi et saadant virkeligt Folkestyre har ikke som første Opgave at fremvise en parlamentarisk Skueret, Stemmeretten, men at skabe en Slægt af frie, vaagne Personligheder af det Folk, der i Dag præges af Ligegyldighed, Ansvarsløshed og Lettroenhed

over for de gamle Pariamentarikere.

Et virkeligt Folkestyre placerer endvidere Retten til Arbejde som det vigtigste Fri-hedsgode for et Folk. Denne Ret kan imidlertid ikke sikres i et Samfund, der fører øko-nomisk Borgerkrig, men kun i en Stat, der erstatter den forældede Liberalisme med en virkelig planmæssig, konstruktiv Politik. Herigennem sikres ikke alene Produktionens Rentabilitet, men ogsaa Arbejderens sociale Stilling.

April.-42. Partibefaling Nr. S 4-42 angaaende Oprettelse af „Det danske Arbejdsfæl-lesskab".¹) 1) Det bemærkes, at Tilknytning til D.N.S.A.P. ikke blev nævnt i Organisa-tionens Publikationer.

„DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKAB" er en socialistisk Sammenslutning, der har sat sig til Opgave at sikre Arbejdernes faglige og økonomiske Interesser og Erhver-venes Tarv i den ny Tids Samfundsorden. Enhver kan tilslutte sig „Dansk Arbejds-fællesskab" uden Hensyn til Medlemsskab i eksisterende politiske eller faglige Fore-ninger.

„DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKAB" vil, med de bestaaende faglige Organisa-tioner som Grundlag, virke for Forstaaelse mellem Arbejder og Arbejdsgiver for at samarbejde modstridende Interesser, som finder Udtryk i det nuværende klassedelte Samfund. Det folkelige Fællesskab skal være Arbejdets Løsen, idet Organisationerne frigøres for Partipolitiken.

„DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKAB" bekæmper Udbytning af det arbejdende Folk og kræver Arbejdsløsheden afskaffet ved en gennemgribende Planøkonomi. Trus-ter og Monopoler kontrolleres, og arbejdsskabte Værdier sikres mod Spekulation. Den sociale Forsorg udbygges rationelt.

LOVE

1. Som Medlem af „DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKAB" kan optages enhver Mand og Kvinde, der vil virke for Arbejdsfællesskabets Idé.

2. „DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKABS højeste Myndighed er igennem alle In-stanser Landslederen og Landsraadet. Landsraadet forestaas af Landslederen som Raadets første Medlem. Landsraadet bestaar af Kredslederne samt saadanne Med-lemmer, som Raadet har valgt til Løsning af særlige Opgaver. I Tilfælde af, at Lands-raadet ikke er enigt, træffer dets første Medlem den endelige Afgørelse. Landslederen indkalder Landsraadet mindst en Gang hvert Kvartal.

3. Organisatorisk opdeles Landet i 17 Kredse, nemlig Storkøbenhavn og 16 øvrige. Landsraadet bestaar af Kredslederne samt saadanne Medlemmer, som vælges af Landsraadet. Kredslederen sammenkalder Kredsledelsen mindst en Gang hver Maa-ned. Afgørelser træffes her efter de samme Principper som i Landsraadet. I Kreds-ledelsen har samtlige Distriktsledere Sæde samt saadanne Medlemmer, som vælges til Løsning af særlige Opgaver i Kredsen.

4. Kredslederen er „DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKABS øverste Tillidsmand indenfor den Kreds, hvori han er valgt. Han er over for Landsraadet ansvarlig for Arbej-det indenfor Kredsen og har Pligt til gennem maanedlige Rapporter at holde Landsraadet underrettet om dette. Kredslederen har Pligt og Myndighed til over for alle Tillidsmænd inden for Kredsen at kræve de Foranstaltninger gennemført, som Landsraadet til enhver Tid foreskriver.

5. Til hver Kreds vælger Landsraadet efter eventuel Indstilling fra Kredsledelsen en Kredskasserer. Det paahviler Kredslederen senest 3 Uger efter hver Maaneds Slutning at tilsende Landsraadet Regnskab for Kredsens samlede Indtægter og Udgifter i den forløbne Maaned, idet Kredsen af de indkomne Kontingenter og Indskudsbeløb tilbage-holder 50 % til Dækning af Udgifter ved Arbejdet i Kredsen. For hver Kreds vælger Landsraadet to Revisorer.

6. Distriktsledelsen bestaar af mindst 3 Medlemmer og forestaas af Distriktslederen, som vælges af Landsraadet efter eventuel Indstilling fra Kredsledelsen. De øvrige Med-lemmer vælges af Kredsledelsen. Afgørelser træffes efter de samme Principper som i Kredsledelsen og Landsraadet. En By kan opdeles i flere Bydistrikter efter Beslutning af Landslederen.

7. Distriktslederen er overfor Kredsledelsen og Landsraadet ansvarlig for Arbejdets Udførelse indenfor Distriktet. Det paahviler ham at gennemføre Agitationen i Distriktet efter Landsraadets Anvisning og føre Fortegnelse over alle Ind- og Udmeldelser, Flyt-ninger og Slettelser, der maatte forekomme blandt Distriktets Medlemmer.

8. Distriktet aflægger senest 14 Dage efter hver Maaneds Udgang samlet Regnskab til Kredsledelsen over det opkrævede Kontingent samt alle andre Indtægter og Ud-gifter, Kontingentet og samtlige andre indkomne Beløb indsendes hver Maaned uaf-kortet til Kredsledelsen. Kontingentfrihed i Tilfælde af Sygdom o. l. kan bevilges. Ved et Kvartals Restance har Distriktslederen Pligt til at slette det paagældende Medlem og indgive Rapport herom.

9. „DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKAB"s Organ er Ugebladet „TIDENS KRAV", som det paahviler Medlemmerne at abonnere paa, for saa vidt deres økonomiske For-hold ikke forhindrer det.

10. Alle Spørgsmaal vedrørende Valget af Tillidsmænd, Afholdelse af Møder af en-hver Art, saavel lukkede som offentlige, Mødeledelse, samt Forretningsgang iøvrigt afgøres af Landsledelsen gennem Udsendelse af generelle Instrukser.

„Dansk Arbejdsfællesskab" kæmper for, at alle Borgere, specielt Arbejderne og Ar-bejdsgiverne faar fælles Interesser i Produktionen. Dette skal bl.a. naas ved en gen-nemført Planøkonomi, hvor Landets Ledelse i store Træk bestemmer hvilke Arbejder, der skal gennemføres.

Der skabes et Centralorgan til Organisering af alle større Financiéringsspørgsmaal, saaledes at Rentesatserne kan nedbringes og Produktionen, f. Eks. Boligbyggeriet, billiggøres. Den danske Arbejds- og Produktionsplan skal indgaa som et organisk Led af den økonomiske Nyordning i Europa, der forudsætter en Selvforsyning med de mest livsvigtige Varer for det europæiske Fastland. Vi vil derfor medvirke til en saadan øko-nomisk Omstillingsproces i Danmark under Bibeholdelse og helst Udvidelse af vor industrielle Kapacitet. Vi ønsker en fortsat Udvidelse og Udnyttelse af vor højtkva-lificerede Arbejderstand og en Udnyttelse af vore mange fortrinlige Havne som Omlad-ningspladser.

I Arbejdsfællesskabets Danmark skal Sociallovgivningen ikke være en Almisse, men derimod medvirke til den enkelte Borgers og hele Samfundets sociale Fremgang. Arbejde er en Ret — ogsaa en Pligt — som let kan gennemføres med fuld Beskæf-tigelse for alle Medborgere, naar Produktionslivet dirigeres af Samfundets Ledelse. De klassebestemte Modsætningsforhold mellem Arbejdere og Arbejdsgivere maa bort-falde, naar der er Arbejde nok til alle, og naar Privatkapitalen ikke maa tage Monopol-avancer.

Program for

„DET DANSKE ARBEJDSFÆLLESSKAB" („Arbejdsfronten")

Socialistiske Retningslinier og Dagskrav

1. „Det Danske Arbejdsfælleskab" er en socialistisk Landsorganisation, der vare-tager Arbejdernes faglige, økonomiske og sociale Interesser.

2. Vi kræver Retten til Arbejde sikret og Pligten til Arbejdet skærpet. Vi bekæmper Udbytning af det producerende Folk. Vi fører uforsonlig Kamp mod Truster, Monopoler og Handelssammenslutninger. Lønnen for Produktion og Arbejde skal tilfalde den ar-bejdsmæssige Indsats.

3. Vi vil sikre Arbejdsfællesskabet og dermed Arbejdsfreden ved at skabe For-staaelse hos Driftslederen for Arbejdernes og Funktionærernes berettigede Fordringer og ved hos Arbejderne og Funktionærerne at skabe Forstaaelse for Bedriftens Stilling og Muligheder.

4. Vi kræver en vidtgaaende social Forsorg overfor alle Gamle, Syge og Invalider.

5. Vi kræver, at Ungdommen sikres ligelig Adgang til Uddannelse og Arbejde.

6. Vi kræver, at danske Erhvervsvirksomheder faar til Formaal at dække det danske Samfunds Behov i Stedet for som nu udelukkende at tjene Kapitalmagtens Profit-begær. Herudfra kræver vi som Basis for Pengeudstedelsen en national Møntfod, base-ret paa Jord og arbejdsskabte Værdier.

7. Vi kræver Retten til Hjem og Arbejdsplads sikret ved en Lovgivning, der hindrer al Spekulation heri.

8. Vi gaar ind for det personligt ansvarlige Stats- og Kommunestyre, med de faglige Organisationer som raadgivende Grundlag.

Naar Arbejdstjenesten er indført som Pligt, vil Udskrivningen for den mandlige Ungdoms Vedkommende komme til at gaa gennem Udskrivningsvæsenet for Hæren. For den kvindelige Ungdoms Vedkommende vil der blive oprettet et særligt Ud-skrivningsvæsen. Til den Tid vil Aftjeningen af Arbejdstjenesten for den mandlige Ung-doms Vedkommende finde Sted 12 Maaneder før Militærtjenesten, og Pigerne vil blive indkaldt med det fyldte 18. Aar. I D.N.S.A.P.s frivillige Arbejdstjeneste møder unge Mænd hele Aaret rundt og forpligter sig ved Mødet til at forrette mindst 3 Maaneders Tjeneste og kan derefter forny denne for 3 Maaneder ad Gangen. Ca. 2 Gange om Aaret foretages der en Udvælgelse af de bedst egnede Arbejdsmænd og Arbejdspiger til Uddannelse til Arbejdstjenesteførere. Denne Uddannelse foregaar paa L.A.T.s Skoler eller ved Kursus i Udlandet. L.A.T.s Førere vil i det kommende Danmark blive ligestillet med Hærens Officerer og Befalingsmænd.

Følgende Grader anvendes i L.A.T.:

Tropsfører, Overtropsfører, Vagtmester, Over-vagtmester, Feltmester, Overfeltmes-ter, Arbejdsfører, Overarbejdsfører, Generalarbejdsfører. De kvindelige Førergrader er: Kammeratskabsfører, Pigefører. Ungpigefører, Pigeunderfører, Stabspigefører.

L.A.T.s Uniform er grøn. Den bestaar af Frakke med 4 udvendige Lommer og „Løveknapper", Benklæder, Hue og Livrem. Paa Huen og venstre Overarm bæres L.A.T.s Vaabenmærke, mandlige: Spade med Hagekorset flankeret af Grankviste; kvindelige: Spaden erstattet med Kopi af det Guldhorn, som blev fundet 1639 af en sønderjysk Pige, paa Huen till. rød-hvid Kokarde. Gradstegnene bæres paa Skulderen og bestaar af Sølvstriber, Sølvkogler og Guldkogler.

Hr. Thune Jacobsen har tilmed i den sidste Tid fundet et nyt Felt, hvor han mener at kunne ramme os danske National-Socialister, og det er paa vor frivillige Landsar-bejdstjeneste. I dette af Systemet ødelagte Land har D.N.S.A.P. paa ganske kort Tid dannet en Arbejdstjeneste, som uden Overdrivelse er mønsterværdig; den arbejder under beskedne

Former, men vil paa Sejrens Dag være en Institution af vidtrækkende Betydning. Derfor gælder det om at ramme den i det latterlige Haab, at den kan lammes.

Den eneste Maade, vi udadtil kan vise Landsarbejdstjenestens Folk, er ved vore Møder. Saa kan enhver dansk Mand og Kvinde se, hvad vi vil og selv tage Stilling til det. Derfor er det ogsaa naturligt, at de unge Mænd optræder i Landsarbejdstjenestens Arbejdsdragt og med den Spade, der er deres Næves Arbejdsredskab. Nu har Thune Jacobsen fundet paa, at det er i Strid med Loven, og forleden blev 22 af Landsar-bejdstjenestens Mænd noteret af Justitsministerens Politi.

Mens Kommunisterne gør sig skyldige i en eklatant Lovovertrædelse, jager Justits-ministeren de Arbejdsløse, der har søgt Beskæftigelse i de national-socialistiske Arbejdslejre. Det er Systemets Danmark. Og alt dette sker i et Land, der tilhører Anti-Kominternblokken. Et mere aabenlyst og afgørende Eksempel paa Løftebrud og For-ræderi lader sig ikke opstille.

9) paa given Foranledning indskærpes det, at det er forbudt saavel Førere

10.-3.-43. Stabsbefaling Nr. 6-43 angaaende Uddannelse paa Kursus i Sorø og Ger-lev.

§ 3. Fondet ledes af en Præsident og af et Præsidium paa indtil 12 Personer. Præ-sidenten udpeges paa Livstid og vælger selv sin Efterfølger. Som Fondets første Præ-sident indtræder Fru Helle von Schalburg. Præsidiets Medlemmer vælges ligeledes paa Livstid, dog kan et Medlem udskydes paa Forslag af Præsidenten efter Beslutning af Præsidiet ved simpel Stemmeflerhed. Præsidiet supplerer sig selv, dog saaledes at intet nyt Medlem kan optages uden Godkendelse af Præsidenten. Som Præsidiets første Medlemmer indtræder:

Kontorchef i Pensionsforsikringsanstalten, J. Krandrup, Fabrikant Willy Madsen, SS-Sturmbannführer, Kaptajnløjtnant Martinsen og Dr. juris C. Popp-Madsen.

§ 4. Præsidenten antager en Forretningsfører, der forestaar Fondets daglige Ledelse og det til Fondets Drift iøvrigt fornødne Personale.

§ 5. Med de af denne Fundats Bestemmelser flydende Begrænsninger har Præsiden-ten den højeste Myndighed i Fondets Anliggender og repræsenterer dette udadtil.

§ 6. Udover de i denne Fundats særlig angivne Opgaver, jfr. §§ 7, 10, 11 og 12, er det Præsidiets Opgave at bistaa Præsidenten med Hensyn til Fondets Ledelse, at medvirke til Midlernes Tilvejebringelse og føre Tilsyn med Fondets Virksomhed.

§ 7. Den nærmere Instruks for Forretningsfører og Fondets øvrige Personale fast-sættes af Præsidenten efter Forhandling med Præsidiet.

§ 8. Midlerne til Fondets Virksomhed søges tilvejebragt ved frivillige Bidrag fra Kredse, der maa antages at sympatisere med Fondets Formaal.

§ 9. Fondets Regnskabsaar løber fra 1. April til 31. Marts, første Gang fra 1. Oktober til 31. Marts 1943.

§ 10. Det paahviler Præsidenten inden Udgangen af April Maaned at tilvejebringe dokumenteret Regnskab for Fondets Virksomhed i det forløbne Regnskabsaar. Regn-skabet gennemgaas af 3 af Præsidiet valgte Revisorer, hvoraf mindst een skal være statsautoriseret, og forelægges tillige med Præsidentens Beretning for Præsidiet inden Udgangen af Juni Maaned.

Beretning og Regnskab offentliggøres ikke, men skal paa Begæring være tilgæn-geligt for enhver Bidragyder.

§ 11. Beslutning om Ændring i denne Fundats eller om Opløsning af Fondet kan kun træffes ved enstemmig Beslutning af Præsidiet efter Forslag af Præsidenten.

§ 12. I Tilfælde af Opløsning skal Fondets Midler, efter Forslag af Præsidenten og Beslutning af Præsidiet, tilfalde Foreninger med nationale velgørende Formaal.

Til Syssellederne. Instruks for Hjemmefronten: Som det fremgaar af Partiførerens Meddelelse af 17.-11.-1942 er Hjælpen til vore Frivillige i Felten og deres Paarørende og Efterladte herhjemme overgaaet til „C. F. von Schalburgs Mindefond" under Ledel-se af Fru H. von Schalburg. Syslernes Afdelinger for Hjemmefronten fortsætter Arbejdet som hidentil og Schalburg-Fondens Forbindelse med Organisationen foregaar ude-lukkende gennem Syssellederne. Hjemmefronten er D.N.S.A.P.s Organisation til Vare-tagelse af efterstaaende Opgaver: C. F. von Schalburgs Mindefond varetager Under-støttelse af de Frivillige i Vaaben-SS og Frikorps Danmark samt andre Afdelinger i den tyske Værnemagt og disses Paarørende herhjemme, samt Fremskaffelse og Forsendel-se af Pakker og Breve.

Da vi har faaet Meddelelse fra Partiføreren om, at Fruen overfor Partiføreren har udtalt, at Schalburgfonden skal virke upolitisk, og da vi er af den Mening, at Fondet derved vil komme til at virke imod de national-socialistiske Frivilliges og D.N.S.A.P.s Interesser, skal vi tillade os at foreslaa, at Fondets Præsidium bliver sammensat af Personer, der ikke er knyttet til noget politisk Parti, og at de Personer, der tilhører D.N.S.A.P., derfor udtræder af Fondets Præsidium.

Da der desværre foreligger Eksempler paa, at Børn af faldne frivillige Kammerater

Hr. Staatsminister, Eure Exzellenzen, Meine Damen und Herren! Im Anschluss an die Worte, mit denen Herr Poul Richard Sie hier willkommen hiess, möchte ich mir aber gern erlauben, Sie etwas näher mit dem Zweck der Institution bekannt zu machen, die Sie heute abend mit Ihrer Anwesenheit beehren, und mit dem Wege, auf dem sie ihr Ziel erreichen möchte.

Als es voriges Jahr einem bestimmten Kreise von Dänen nach und nach klar geworden war, dass es als eine unabweisbare nationale Pflicht gelten müsse, den dänischen Teil-nehmern am gemeinsamen europaischen Kampf gegen den Bolschewismus, sowie deren Angehörigen eine wirkungsvolle Unterstützung zu verschaffen, wie dies ja auch später in dem betreffenden Paragraphen in der Stiftungsurkunde ausgedrückt worden ist, herrschte bei uns kein Zweifel daruber, dass keine Benennung für den neu gestifteten Fonds den Geist der ihn ins Leben rief, treffender bezeichhen könne als eine, die mit dem Namen jenes jungen dänischen Offiziers, dessen kurze ruhmreiche Laufbahn ein lebendes Bekenntnis zu den Idealen war, für die wir uns entschlossen haben in mehr bescheidenen Formen zu wirken, dem Namen C. F. von Schalburg, — in Verbindung steht.

Wir finden ihn in den Reihen von Finnlands unsterblichen Heldenscharen, deren Waffenrock er nach ein einhalb Jahren in der Division WIKING gegen die grüne ger-manische Uniform austauschte, die er nun trug, bis er unter unserer uralten Flagge als Führer des Freikorps DANMARK fiel.

All den Tausenden von jungen Männem, die in sich dieselbe Berufung gespürt haben, und die jetzt irgendwo mit in der europäischen Front gegen die Barbarei vom Eismeer bis zu den Gestaden des Schwarzen Meeres stehen, denen und alle den ihrigen haben wir gerne eine helfende Hand reichen wollen, und um dies zu erreichen wagen wir jetzt den Schritt in die Offentlichkeit.

Hilfe kann auf mannigfache Weise geleistet werden, denn fast überall ist Hilfe notig.

Da ist erstmal die rein geldliche Seite der Sache. Nun brauchen ja ganz gewiss die Streiter für das neue Europa oder ihre Lieben daheim keine Not zu leiden.

Seit Beginn seiner Tätigkeit im Oktober vorigen Jahres sind erfreundlicherweise bereits 75.000 Kronen gesammelt worden. Diese sind nun so gut zur Anwendung gekommen, dass der Umsatz, Ein- u. Auszahlungen, zinsfreie Darlehen u.s.w. inner-halb der verflossenen etwa 6 Monate die Summe von Kr. 200.000 übersteigt.

Dazu kommen dann die Liebesgabensendungen, die dem Fonds in fertigem Zu-stand zur Weitersendung an bestimmte Freiwillige oder irgend einen unbekannten Soldaten zur Verfügung gesteilt worden sind; trotz teilweise recht bedeutender Schwierigkeiten, u. a. eine Feld-Paketpost-Sperre an die deutsch-russische Front von drei Monaten, sind etwa 5000 regelrechte Pakete und über 8000 Sendungen unter Kreuzband befördert worden.

Seine Tätigkeit weist aber weit über eine reine materielle Unterstützung hinaus.

In diesem Sinne haben wir versucht „Patenschaften" für die einzelnen Freiwilligen zu schaffen, vorzugsweise für solche, deren grosser Entschluss dazu geführt hat, dass ihr bisheriger Verkehrskreis (Verwandte und Freunde) die Beziehungen zu ihnen ab-gebrochen hat. Hier soll der Pate ihm durch Briefwechsel und Sendungen den Verlust ersetzen und die abgerissenen Fäden wieder anknüpfen. Wir wissen alle, dass es schmerzhaft ist, wenn sie reissen.

Aber wir mussen hier noch viel weiter kommen, und dazu brauchen wir erweiterte Unterstützung. Nun kann man ganz gewiss fragen, wie wir eigentlich dazu kommen, einen Kreis von Menchen, wie wir ihn hier heute abend begrüssen, einzuladen, in dem, abgesehen von einigen alten Freunden des Fonds, der Regierungschef unseres Landes und die Vertreter des Kgl. Aussenamts die einzigen dänischen Gäste sind, — es handelt sich ja doch um eine dänische Institution.

Werten Sie bitte sein Bestehen als einen bescheidenen, aber notwendigen Beitrag zu den Bestrebungen für einen glücklichen Abschluss dieses Kampfes, der über alle trennenden Landesgrenzen hinweg jedem von uns doch letzten Endes als ein Kampf für alles, was uns lieb und teuer ist, erscheint.

1.-11.-43. Org. Meddelelse Nr. 18-43 angaaende Ledelsen af Kvindegrupperne, hvil-ken Funktion ogsaa viser Tilbagegang. Til samtlige Ledere. Det meddeles herved, at under Dodde Friis' Orlov ledes KM-Landskontoret af hendes nærmeste Medarbejder KM 26782 Ane Marie Petersen. KM-Landskontoret vil fra 15. November flytte fra København til Røde Kro og have Kontor: Østergade 8, Røde Kro. Under dette Kontor vil alt Arbejde vedrørende KM-Arbejdet sortere. Selve Hjemmefrontsarbejdet for vore frivillige Kam-merater er indtil videre henlagt under Storkøbenhavn Syssels

6.-2.-42. Skrivelse fra Danemand Jensen til Frits Clausen, hvori han beklager sig over de herværende tyske Myndigheders Modvilje. Kære Partifører! Sammen med vore gode Partifæller Sysselleder, Direktør, Ingeniør S. E. Berthelsen, Rungsted, Grosserer S. Stricker-Nielsen, Snekkersten, Direktør O. Walther Larsen, Frederiksdal, arbejder jeg, som det er Partiføreren bekendt, med Sagen A/S DATOR.

11.-2.42. Rapport angaaende Selskabets Stiftelse og om Forhandlinger med for-skellige tyske Myndigheder. I Midten af August Maaned 1941 var Stabsleder C. Fischer og Direktør O. Walther Larsen paa et Besøg i Berlin. Bl. a. aflagde de Herrer Besøg i Reichswirtschaftkammer hos de Herrer Dr. Franke og Dr. Kruger. Under dette Møde forespurgte Stabsleder

Den 2. September 1941 blev der ved et Møde hos Partifører, Dr. Frits Clausen besluttet at danne et saadant Selskab, og Selskabets Stiftere skulde bestaa af: Stabsleder C. Fischer, Direktør, Ingeniør S. E. Berthelsen, Direktør Th. Juncker, Aarhus og Direktør O. Walther Larsen.

Man enedes om, at det var uheldigt at have Stabsleder C. Fischer med, da dennes Navn jo i Forvejen er ret kendt indenfor national-socialistiske Kredse, senere traadte Direktør Th. Juncker fra, med en Begrundelse, der vakte Bestyrelsens Forbavselse.

Torsdag den 6. November 1941 havde Direktør Berthelsen en Samtale med Sturm-bannführer v. Löw, overfor hvem Direktør Berthelsen udviklede Hensigten med Akts. Dator's Virksomhed, og tilsagde v. Löw  sin fulde Støtte til Sagen, idet han fandt Tan-ken baade god og gennemførlig.

Mandag den 1. December 1941 rejste Direktør Berthelsen til Berlin i Anledning af en privat Sag, men benyttede selvfølgelig Lejligheden til at opsøge d'Herrer Dr. Franke og Dr. Cruger. Disse Herrer var stadig stemt for Tanken og bad Direktør Berthelsen meddele dem, saa snart Selskabet var indregistreret, og var man da fra deres Side klar til Samarbejdet.

Den 11. December 1941 blev det meddelt d'Herrer Dr. Franke og Dr. Cruger, at Dator var indregistreret under Nr. 16564.

Den 29. December 1941 meddelte Selskabet d'Herrer Dr. Franke og Dr. Cruger, samt v. Løw, at Selskabets Berliner-Repræsentant, Herr A. Danemand Jensen vilde afrejse en af de første Dage i Januar. Den 3. Januar 1941 blev Danemand Jensens Pas indsendt til Gesandtskabets Konsulatsafdeling.

Den 22. Januar mødte Direktør Berthelsen og Grosserer S. Stricker-Nielsen samt Danemand Jensen i Handelskammeret med Generalsekretær Kurt Buck og Dr. Kilpus. Der blev man høfligt modtaget, men hele Undertonen i Forhandlingen var, at man selvfølgelig fra Handelskammerets Side saa med Forstaaelse paa Aktieselskabets Arbejde, men at man paa Grund af de for Tiden herskende trange Handelsvilkaar ikke kunde sætte Selskabet betydningsfuld Hjælp i Udsigt. I det hele taget forekom saavel Generalsekretær Kurt Buck's Spørgsmaal som Svar Selskabets Bestyrelse underlige.

Den 6. Februar 1942 var Direktør Walther Larsen hos Generalkonsulen, der straks foreholdt Walther Larsen det forkerte i, at man ikke straks var kommet til ham, og han fandt Sagens Gennemførelse for ganske uegnet paa nærværende Tidspunkt. Ligesom han fandt Aktieselskabets Hensigt for gribende ind i det Arbejde, som visse Personer allerede var i Gang med, han hentydede her til Direktør Juncker og Konsul J. C. Hempels Arbejde i det af Udenrigsministeriet nedsatte Udvalg vedrørende „Ost-Raum".

Til ovenstaaende Rapport kan vi tilføje, at vi er vidende om, at Generalsekretær Kurt Buck i December og Januar Maaned har ligget i visse Forhandlinger om at knytte

Arbejdskraft til sig til Brug for et udvidet Handelskammerarbejde. Ligesom vi er vidende om, at Juncker i Samarbejde med Fabrikant J. C. Hempel og Konsul Schrae-der i Danzig i lang Tid har forsøgt Forbindelse med det danske Udenrigsministerium at oprette et saadant Handelsselskab som Dator, ligesom de samme Herrer er stærkt inte-resserede i „Ost-Raum".

Udarbejdet efter Dagbogsoptegnelser af Danemand Jensen og godkendt af Besty-relsen for Akts. Dator. (sign.) S. E. Berthelsen, O. Walther Larsen, S. Stricker-Nielsen, Danemand Jensen.

6.-5.-44. Meddelelse om Registrering af Ændringer i Vedtægterne og Ledelsen vedrørende „A/S Dator".¹).

1) Efter de Redaktionen forelagte Oplysninger dækker denne Ændringsanmeldelse over en Afstaaelse af alle Selskabets Aktiver. Der har ikke i den Tid, der har været til Raadighed for Redaktionen været muligt at skaffe nærmere Oplysninger om Omfanget af Selskabets Virksomhed før Afstaaelsen, men det maa dog skønnes, at den i hvert Fald har været omfattende.

Under 2. Maj 1944- er følgende Ændringer optaget i Aktieselskabs-Registeret:

26.-4.-41. Meddelelse fra Lederraadet for „Den Danske Front" om Ønsket om Samarbejde med Landbrugernes Sammenslutning, „L.S.". Vi erkender, at der mellem den faglige Sammenslutning L.S. og de politiske Partier, derunder D.N.S.A.P., som har sluttet op om Knud Bachs 8 Punkter, ikke er etableret et politisk Samarbejde, men kun en Fællesorientering med Hensyn til Fremtidens Erhvervspolitik, og vi erkender tillige, at den folkelige og nationale Linie, som er Ledetraaden i L.S.s Arbejde, ubrydelig maa følges. Vi ønsker derfor at samle os i nationalt, kulturelt og økonomisk Samarbejde med L.S. som Repræsentant for vort Lands bærende Erhverv om en Nyordning til Opnaaelse af rimelige Arbejdsvilkaar for alle, saavel Arbejdere som Erhvervsdrivende, i By som paa Land, idet vi følger Knud Bachs Opfordring af 17. Juni 1940 til alle gode Kræfter i vort Land og giver vor fulde Tilslutning til de af L.S. opstillede 8 Punkter som Fundament til Skabelsen af en ny Tid i dansk Folkeaand for vort Fædreland. Paa Lederraadets Vegne, Kai Rinck. (Cit. R.B.).

April.-41. Artikler angaaende F.A.T. og D.S.K. og disse Organisationers Program-punkter. I 1926 stiftedes efter fire Aars forudgaaende Forberedelse Lands-bevægelsen F.A.T. paa den helt danske Idé, der i daglig Tale hurtigt fik Navnet Fatismen.