Det danske Folk bør indstille sig paa den ny Tid. Hver Dag under den nuværende Regering er en Skændsel for vort Land og en Ulykke for vort Folk. Den nationalsocia-listiske Fører-Appel hylder "Fædrelandet"s vældige Fremgang.

Asbenraa, Mandag. Fra alle Egne af Sønderjylland var der Søndag Eftermiddag strømmet Mænd i brune Skjorter og lange Støvler til Røde Kro. Det var D.N.S.A.P.-Ledere i Ellum og Barvid Syssel, som mødte frem til Fører-Appel.

Vort Folk maa indstille sig paa den ny Tid. Vægtige Udtalelser af Partifører Frits Clausen. Partiføreren besteg Talerstolen under vedvarende og spontant Bifald. Trods Alvoren var der et Smil over Partiførerens Ansigt, da han stod paa Talerstolen og gav den kommende Tids Retningslinier for D.N.S.A.P.

Partiføreren udtalte bl.a.: Vi hænger os ikke i Datoer, thi vi har set og lært den historiske Udvikling at kende,

12.-10.-40. Uddrag af Artikel om Pressens Opgaver.

14.-10.-40. Artikel om nazistisk Møde i K.B.-Hallen.

5000 KØBENHAVNERE HYLDEDE FRITS CLAUSEN PAA DET FØRSTE STORE MØDE EFTER FORBUDETS OPHÆVELSE

1000 S.A.-Folks festlige Opmarch dannede Rammen om det største politiske Møde, der har været afholdt i København.

Hvor mange Mennesker der egentlig kan rummes i K.B.-Hallen, er os ikke bekendt. Men saa meget er vist, at det er Storkøbenhavns største Mødelokale, der mindst rummer sine 5000 Tilhørere. For flere Dage siden var der udsolgt til samtlige Pladser i det vældige Rum, og vi finder det derfor naturligt at indlede med en Undskyldning til de mange Tusinder, der maatte gaa forgæves.

Det var det første politiske Møde i Storkøbenhavn efter Mødeforbudets Ophævelse, og det er betegnende, at det selvfølgeligt blev D.N.S.A.P., der afholdt Mødet som en dansk Appel af en hidtil ukendt Maalestok. Det blev det største politiske Møde i København i denne Konges Tid, og fra først til sidst blev dét baaret af en Begejstring

Den største politiske Propaganda, der har været i Danmark. Manden bag Propa-gandaen udtaler sig. Naar denne Propaganda overhovedet er kommet i Stand skyldes det i første Række een Mands Arbejde, nemlig Sysselleder H. C. Bryld.

Helt nye Retningslinier for politisk Propaganda.

— Betyder denne Propaganda nogen som helst Fornyelse indenfor politisk Propa-ganda ?

PARTIFØRER FRITS CLAUSEN UDTALER SIG OM RYGTERNE OM KUP-PLANER OG SAMMENSPIL MED ANDRE KRÆFTER

Dansk National-Socialisme er ingen Importvare. Ingen tænker paa at afskaffe vort nationale Samlingsmærke Dannebrog. Hvor dansk Hagekorset er i sin Oprindelse kan enhver overbevise sig om, paa Nationalmuseet.

— Staar De nu ved Maalet af Deres politiske Kanip?

— Det kan man jo ikke sige — Kampen skærpes nu som aldrig før, men saa længe den ikke er endt med en Sejr kan man ikke sige, at vi har naaet Maalet. Men hvilke Midler man saa end vil bruge, saa tvivler dog ingen National-Socialist paa, hvorledes den endelige Udgang vil blive. Det Livssyn og den Tro paa vor Idé's Rigtighed, der har ført os frem til det Sted, vi staar paa nu, er i Dag stærkere end nogensinde før.

Rygterne om Kup-Planerne og Sammenspil med andre Kræfter.

— Mange synes at tro paa, at dette skal ske ved et Kup ?

— Jeg er i Grunden ked af at skulle besvare dette Spørgsmaal, thi Frygten for dette Kup har jo i lange Tider givet os lidt Opmuntring overfor de Chikanerier, vi har været udsat for fra Myndighedernes Side. Vi har derved kunnet benytte den Telefonaflyt-ning, der sker ved vore Telefoner til at lege med Myndighederne, og jeg tror nok, at Morskaben er blevet lidt fordelt ved denne fuldkomne latterlige Angst for, at vi skulde føre vort Land ud i en Borgerkrig. Jeg kender godt alle de Historier, der er sat i Omløb om vort Sammenspil med visse andre Kræfter, men tror man virkelig, at vi ikke allerede havde været ved Magten nu, hvis disse Kræfter skulde hjælpe os dertil. Thi med al Respekt for vore Modstandere, saa er der dog andre Kræfter, der er stærkere end dem, og hvis Alliance med os med Lethed og forlængst vilde have kunnet hidføre en Omvæltning i Danmark, noget som kunde have sparet os for den sidste brydefulde Del af vor Kamp.

Men jeg kan forsikre Dem for, at hverken vi eller de her omtalte Kræfter tænker paa en saadan voldelig Udløsning.

STAUNING VENTER REVOLUTION Omfattende Politiberedskab i København og paa Frederiksberg.

Statsminister Stauning og Christmas Møllers rygteudspredende Kredse har i de sidste Par Døgn spredt Nervøsitet og Uro blandt Byens Befolkning. National-Socia-listerne er parate til Kup, de staar nu beredte til Revolution, for med Vold at tilrive sig Magten her i Landet, — saadan hedder det og videre gaar Sladderen, at det skal ske i Dag. Vi har aldrig anset Stauning for at være en Mand med store Evner, og Christmas vil vi ikke engang nævne, men at de er saa smaa, naar de for Alvor tror paa, at vi forud meddeler vore Planer, hvis vi paatænkte Kup, nej, dette er for morsomt.

Men Hr. Stauning har faaet det ud af Hysteriet, at Politigaardens nederste Etage er blevet forsynet med Jernskodder for alle Vinduer, Radiostationens Politistyrke er blevet forstærket og nu skal den — tilmed i Forvejen haardt belastede menige Styrke ligge i Alarmberedskab. Alt dette til ingen Nytte. Tanken om Revolution og Kup er kun opstaaet i en overspændt Fantasi, men det er en alvorlig Forsyndelse mod Byens Befolkning, at saakaldte ansvarlige Kredse stimulerer taabelige Rygter.

15.-11.-40. Referat af Frits Clausen-Indlæg i Folketinget om Aksel Larsens Kritik af D.N.S.A.P.s Propaganda og Beskyldninger for at modtage Støtte fra Tyskland. Angreb paa Christmas Møller i Anledning af dennes „lukkede Møder".

GLIMRENDE INDLÆG AF PARTIFØRER FRITS CLAUSEN I FOLKETINGET

Sandheden om Finansieringen af den vældige Kampagne, der hele Landet over gennemføres af D.N.S.A.P.

CHRISTMAS MØLLER OG AKSEL LARSEN SÆTTES PAA PLADS AF PARTIFØREREN

For tæt besatte Tilhørerpladser talte Partifører Frits Clausen i Gaar, og hans Indlæg i Finanslovdebatten var ikke alene fremragende, men blev modtaget med den største Opmærksomhed af Tingets Medlemmer. Han indledede med en saglig Kritik af Finanslovforslaget, som han fandt ganske uholdbart. Det kan forudses, at Regeringen om nogle Maaneder vil staa uden finansielle Ressourcer. Skattetrykket kan ikke forøges. Kun Storbankerne og Plutokratiet kan endnu hjælpe Regeringen, men saa maa Regeringen ogsaa erkende sin Afhængighed af disse Faktorer.

Regeringen er faktisk kørt fast. Den kan ikke fortsætte med sin Overbudspolitik. Man kan ikke længere lade „de rige" betale; siden Foraaret har man ogsaa ladet Arbejderne bære Byrderne af Demokratiets Politik.

„Allerhelvedes Agitation".

Vor Kampagne har Aksel Larsen før kaldt en „Allerhelvedes Agitation". Det glæder mig, at man anerkender den — og mærker den. Vi National-Socialister har flere Ting at anke over. Aksel Larsen og ledende Blade af Folkefronten har aabent og i lukkede Møder fremsat Insinuationer om denne Propaganda.

Det antydes aabent, at vi modtager Penge fra Tyskland, og vi kaldes Lands-forrædere! Husk nu paa, at vi er ikke den eneste Faktor i disse Beskyldninger, og jeg advarer fra denne Talerstol mod at rette saadanne Beskyldninger mod Tyskland.

Fædrelandet og dets Presse. Partiføreren fortsatte:

— Aksel Larsen har haft saa travlt med Insinuationer i Anledning af „Fædrelan-det"s Køb af Trykkeri. Der er ingen Hemmelighed i det. „Fædrelandef"s Presse har i sin Tid trykt „Rote Fahne", men saa blev der jo pludseligt ikke Brug for

den kommunistiske Avis. Senere skulde der saa have været trykt et kommunistisk Ugeblad i Aarhus paa den, men heller ikke denne kommunistiske Publikation blev der Brug for.

Nede fra sin Plads raaber nu Aksel Larsen: - Det er Løgn!

— Naah, det ved jeg da ikke, svarer Frits Clausen, den staar da hos os i „Fædre-landet" endnu.

Aksel Larsen: — Lad os se Deres Bøger. Kom frem med dem.

Frits Clausen: — Kom De hellere frem med Deres!

Vor Hjælp fra Tyskland. I Anledning af forskellige Insinuationer svarede Partiføre-ren:

— Hvad angaar vor Finansiering, da er vort Partimedlem, Hr. Sehested, dog ikke af et saadant Format, at han alene kan opretholde, hvad Aksel Larsen kalder „en allerhelvedes Propaganda". Og jeg maa paa det kraftigste tilbagevise alle Insinua-tioner om, at vort Parti skulde have modtaget Penge fra Tyskland.

Jeg vedstaar imidlertid gerne, at vi har faaet EEN Hjælp fra Tyskland, det er nemlig hele Sandheden i vor Ideologi. Vi har faaet Hjælp paa den Maade, at vi har lært, hvorledes man afskaffer Arbejdsløsheden i et Land, vi har af Tyskland lært Troskab imod eget Folk. En saadan Hjælp skammer jeg mig ikke ved at have modtaget. Tværtimod føler jeg mig taknemmelig overfor de Mænd, der har vist, at kun Politik kan styrke og sikre et Folk, der helt igennem er nationalt i sit Grundsyn.

Der tales i disse Dage saa meget om Grundlovsbrud. Hvem er da Grundlovs-bryderne! — Er det mon ikke snarere dem, der Gang paa Gang bryder Grundloven, f. Eks. ved Indførelse af Mødeforbudet? Vi kan da ikke gøre for, at Regeringen og dens Organer i disse Dage er saa nervøse, at de alarmerer Politiet paa Grundlag af utilladelig Telefonaflytning og lignende noble Midler. Vore Nerver er i Orden. Og skulde det endelig være, er der maaske andre Faktorer i dette Land, der sørger for Ro og Orden.

Ikke alene aabent, men ogsaa i lukkede Møder fremsætter man Insinuationer imod os. Men disse lukkede Møder er nu slet ikke saa lukkede, som d'Herrer aabenbart tror, for jeg kan referere hvert eneste lukkede Møde, der har været afholdt.

Christmas Møller raaber fra sin Plads: — Hvor har De det fra?

Frits Clausen: — Fra Deres egne Medlemmer! De har jo en saadan Uorden indenfor Deres eget Parti, at Deres egne Medlemmer forsyner os med, hvad der sker i Deres lukkede Møder.

Til alle S.A. Hermed befaler jeg, at alle mine S.A.'er — ubrydeligt opretholder Ro og Orden under Mindemarchen fra Forum til Den lille Hornblæser. Jeg har i Sam-arbejde og Forstaaelse med Københavns Politidirektør og med Politimesteren paa Frederiksberg udarbejdet en Plan for Marchen, som skal følges. Denne Plan er over-givet til jeres

Førere og enhver Anvisning givet af disse skal ubetinget følges. Enhver National-socialist har Pligt til at følge Politiets Anvisninger under alle Forhold.

S.A.! — Vær klar over, at der er mange Provokatører paa Gaderne i Dag. Vis Ro, Orden og Besindighed. Lad Dagen blive præget af national-socialistisk Værdighed.

S.A.! — Vore Modstandere har udspredt et Hav af taabelige Rygter om os. Det paastaas, at vi vil foretage et Kup i Dag. Vis disse uhørte Beskyldninger tilbage ved at optræde loyalt overfor alle, som har Myndighed at øve og en Anvisning at give.

S.A.! — Det er under enhver Form forbudt at bære Skulderrem og Armbind.

S.A.! — Jeg opfordrer jer indstændigt til at tænke paa, at mange af vore Kam-merater i Dag gør Tjeneste i Politiets Rækker. Bring dem ikke i Vanskeligheder. Hjælp dem i deres Arbejde, saaledes som de ubetinget vil støtte jer i enhver Kamp.

Til alle P.M. Hermed befaler jeg, at alle mine P.M.'er ubetinget har at rette sig efter enhver Anvisning, der gives af Politiet eller af mine S.A.'er. Det er under enhver Form forbudt at tage Opstilling paa Vestre Boulevard fra Revisions- og Forvaltningsinstitut-tets Bygning til Den lille Hornblæser.

Krigsministeriet gør sig skyldig i en enestaaende Fadæse. Ingen Officerer eller Befalingsmænd maa vise sig i Uniform. Et nyt Led i den systematiske Forfølgelse af National-Socialisterne. Nu maa vi engang for alle gøre det forbi med disse uhørte Undtagelsesbestemmelser.

Danmarks National-Socialister er atter blevet udsat for en enestaaende politisk Forfølgelse. Krigsministeriet har i Gaar beordret, at ingen Officerer eller Befalings-mænd maa færdes i Uniform paa Byens Gader. Der angives ikke nogen Motivering for dette fantastiske Forbud, men Grunden er alene den, at D.N.S.A.P. i Dag afholder sin store Minde-Appel i Forum. Og her maa danske Soldater, der er vore Partikam-merater, ikke vise sig i Uniform. Det er Vold, Regeringen her udøver mod Friheden. Det er Vold mod Militæret. Og det er i Strid med Reglementet.

Ingen Befalingsmand er forpligtet til at have civil Klædning, og hvad skal han da gaa i, saafremt han ikke har en saadan, naar han i Dag ikke maa vise sig i sin mili-tære Dragt fra Klokken 15 i Eftermiddag til Klokken 8 Mandag Morgen.

Dette Paabud, der er udstedt af Krigsministeriet, er tilstillet Garnisoner og militære Skoler i København gennem Københavns Kommandant. Der er ingen Tvivl om, at der er begaaet et groft Retsbrud. Og kun fordi det er Danmarks National-Socialistiske Ar-bejderparti, det drejer sig om. Statsministeren taler om Vold, Trusler, Krænkelse af Frihed. Hr. Statsminister! Hvad kalder DE denne Voldsførelse af Hærens Befalings-mænd? Hvad kalder DE det, Hr. Minister!

Ogsaa al Orlov og Frihed er inddraget for det menige Mandskab. Yderligere kan vi tilføje, at al Frihed for det menige Mandskab er blevet inddraget fra og med Klokken 15 i Eftermiddag. Denne ganske taabelige Foranstaltning er ogsaa foretaget for at forfølge Medlemmerne af vort Parti. Vi maa overhovedet ikke faa Lov til at foretage os det mindste for at faa de Ideer bragt frem, der er i Overensstemmelse med det Europa, som Danmark skal fortsætte i.

Den nationale Minde-Appel i Forum blev en gribende Mindehøjtid for vore Faldne.

Efter Højtideligheden og hele Aftenen foranstaltede Gadens Pøbel opildnet af Stau-ning-Folkene og „Politiken" Overfald paa vore Folk og sagesløse Personer.

Over hele Danmark holdtes i Gaar nationale Minde-Appeller til Ære for de Faldne af 9. April. lalt var der henved Hundrede gribende nationale Stævner, der havde sam-let Titusinder af grebne Deltagere fra Land og By. For Hovedstadens Vedkommende samledes de mange Tusinder i Forum.

Længe før Kl. 14 stod et bølgende Menneskehav og ventede paa, at Forum skulde aabne sine Porte, og i den følgende halve Time var der livsfarlig Trængsel for at komme ind i dette Kæmperum, der i forbavsende kort Tid blev fyldt til sidste Plads. Endda stod der mange Tusinder ude paa Gaden og ventede forgæves paa at faa Adgang til den store nationale Minde-Appel. Men det var forgæves. Brandvæsenet vilde ikke tillade flere at komme ind, og Tusinder maatte gaa skuffede bort. Der maa kun være 16.000.

Foran Tribunen staar nu Hornister, der blæser Partiførerens Appel, mens der præ-senteres med Dannebrog. Partiføreren nærmer sig Talerstolen. Han viser sig nu der-oppe, hyldet af hele den vældige Forsamling med en Begejstring, en Jubel, en stormende Ovation, der aldrig synes at skulle høre op.

I god Orden tager vore Styrker Opstilling foran Forum, og Mindetoget tager sin Be-gyndelse. Forrest det store S.A.-Orkester, der efterfølges af fire Trompetere og Kran-sebærerne. Derefter Lurerne, der gaar foran Partiføreren og hans Stab. Højt hævet bæres det store Dannebrog, omgivet af Æresvagt. Vore S.A.-Folk slutter det egentlige Mindetog med 16 Kolonner, hvorefter følger Tusinder fra Mindeappellen i Forum, der ønsker at overvære Kransenedlægningen ved Den lille Hornblæser.

Forloren og forløjet Demokrati. Søndagens store Mindehøjtidelighed i Forum, dens programmæssige Gennemførelse, og vore Folks eksemplariske Disciplin og holden de Løfter, vi før Højtideligheden havde givet Myndighederne, fik i Gaar det forlorne og forløjede Demokrati til at springe ud i fuld Flor, angste og bange for, at Befolkningen skulde faa det Indtryk, at National-Socialisterne virkelig var i Stand til at gennemføre en Mindefest af Format.

„Politiken" og „Socialdemokraten" kappes om at drage de Pøbelraab og Sjofel-heder frem, som Gadedrenge og provokerende Individer slyngede mod dem, der i dyb Alvor ønskede at hædre 13 tapre, faldne, danske Soldater. Deres Omtale af Begi-venheden er højeste Grad af forløjet og forloren Forargelse.

Vi maa ikke være danske og nationale! Vi maa ikke kalde de bedste og ærligste Følelser frem hos Nationen, og kan det ikke forhindres paa anden Maade, slæber det skinhellige Blad paa Raadhuspladsen, og det hensygnende i Farimagsgade, skumle Individer frem fra mørke Kroge og lader dem spytte paa os!

Men en Nationalbevægelse, der er i fuld Udvikling, lader sig ikke standse af disse giftige Myggestik. Vi marcherer videre, uanfægtet Kravlet, der efter Aartiers Haan mod enhver Form for Fædrelandsfølelse, nu lægger sig paa Maven ved Siden af Pøblen og tror, de hædrer deres Land og det Flag, der er den danske Nations Banner, ved at spytte paa en Hæderstilkendegivelse for Landets tapre Sønner!

I ærlig Vilje til fælles Arbejde rækker jeg Haanden mod alle Danske. Alle Danske skal samles om det ene fælles Maal: DANMARK.

I denne dybt alvorlige Stund fremsætter Partiføreren en Erklæring til det danske Folk.

Man kan vist ikke tænke sig en mere fortvivlet politisk Situation og en mildest talt mere forvirret Handlemaade indenfor dem, der skal træffe Dispositioner for Folket, end den, vi i disse Dage bliver Vidne til, begynder Frits Clausen med at sige, og Partiføreren fastslaar i det følgende hele det konstruktive Program, som Danmarks national-socialistiske Arbejderparti byder paa, men indleder med nogle Ord om Stil-lingen i Dag.

Varemanglen er blevet følelig, fordi der ikke blev foretaget Beredskabskøb i det Omfang, som der i sin Tid var bevilget Penge til. Der er heller ikke sørget for en Fordeling af de Forsyninger, der var i Landet. Prisstigningerne er katastrofale til trods for Lovvedtagelse herimod.

Erhvervslivet sygner hen og nærmer sig paa mange Omraader et Sammenbrud, som vil forøge den Arbejdsløshed, der allerede i Dag tælles i hundrede Tusinder, til trods for, at mange Arbejdskræfter er blevet sat ind i et Arbejde, hvis Igangsættelse er sket uden Regeringens Initiativ.

Landbrugets Produktionsapparat ødelægges, idet der sælges ud af Besætningerne samtidig med, at man staar uden nogen virkelig Plan, der kan sikre os en tilstrækkelig Forsyning med Landbrugsprodukter under de nuværende Forhold. Arbejderne er efter Fratagelse af Strejkeretten skaanselsløst udleveret til Spekulationskapitalens Udbyt-ning og Forgodtbefindende, fordi man ikke som Afløsning har givet dem noget Beskyttelsesorgan. Den sociale Nød i Arbejderhjemmene og blandt Smaakaarsfolk — for Eksempel Aldersrentenydere, Invalider o. s. v. er allerede stor, og der er ikke truffet Forholdsregler til at afværge en Forværrelse. Det samme gælder de lavere lønnede Tjenestemænd, ja, man kan godt tage de højere lønnede med, forsaavidt de ikke har ekstra Indtægter ved Ben. Disse Menneskers Lønninger er jo slet ikke fastsat efter de nuværende Priser og Leveomkostninger.

— Er det den 9. April, der har skabt disse Tilstande?

— Nej! svarer Partiføreren, trods al Hviskekampagne herom og trods alle letkøbte Argumenter herfor, er det givet, at den 9. April har reddet Danmark fra den økono-miske Ruin, som Regeringen styrede Landet henimod efter sin ensidige Handels-politik gennem mange Aar.

— Her kan man ogsaa lade Blikket gaa lidt længere ud i Fremtiden, hvor et nyt Europa allerede i Dag træder ud af Fremtidens Dis, og i hvilket vi Danske skal finde vor Plads og helst i rette Tid,

saa vi selv kan være i hvert Fald noget medbestemmende i vor rette Placering. Vi danske National-Socialister har det Fremsyn, der lader os forstaa, at vi Danske med vort Folks Evner og Egenskaber og ikke mindst ved vort Lands Beliggenhed ved Indgangen til Østersøen og med Adgang til alle Verdenshavene kunde blive delagtige i den mægtige Opblomstring, som den kommende Fred vil indlede for de Stater, der ligger i den førnævnte Akse. Markeder, som før har været lukket for os, vil nu blive aabnet for vor Eksport, og den kontinentale Nyordning vil forhindre Gentagelse af den Situation, vi nu er inde i, hvor vi mangler de allernødvendigste Raastoffer til baade Industri og Landbrug.

— Men, Hr. Partifører, vil en saadan Tilslutning ikke medføre en Opgivelse af vor nationale Egenart og af vort Lands Selvstændighed?

— Nej! Tværtimod! Der vil blive givet Danskerne Lejlighed til fuld Udfoldelse af alle vore Livsmuligheder. Husk vel paa, at National-Socialismen absolut ikke tilstræber Udslettelse af Folkenes Særpræg, som Marxismen jo vil det, men at National-socialismen gaar ud fra den Erkendelse, at et Folk kun kan leve, naar det bliver sin egen særprægede Idé tro, saadan som det hedder i vor smukke Soldatersang:

Under 2. Februar 1941 har Partiføreren foretaget følgende Udnævnelser:

Til Syssellederne. Da Antallet af Ansøgninger om Kontingentnedsættelse stadigt stiger, henstilles det til Syssellederne om kun at indsende saadanne Ansøgninger i Tilfælde, hvor der er særlig Grund dertil. Det Kontingent, der fastsættes ved Indmel-delsen maa svare til Vedkommendes økonomiske Forhold og skal i de fleste Tilfælde kunne holde i Fremtiden.

Til Efterretning: Med den stigende Strøm af Indmeldelser i Partiet og den derved forbundne kraftige Udbygning af Organisationen, er det ubetinget nødvendigt, at saavel Syssel- som Hovedkartotek er i Besiddelse af alle de Oplysninger, der kan skaffes om vore Medlemmer. Den første Betingelse for at Organisationen faar disse Oplysninger i Hænde, er, at Indmeldelsesblanketterne udfyldes korrekt. Spørgsmaalet paa Blanketten maa besvares tydeligt og udførligt.

Den politiske og militære Situation medfører nu, at flere og flere fhv. Medlemmer, der grundet paa en eller anden Aarsag er blevet slettet af Rækkerne, nu søger om Genoptagelse. Det er derfor ubetinget nødvendigt, at Genoptagelsesanmodningen er udførligt udfyldt, saaledes at Aarsagen til den tidligere Afbrydelse med Partiet tydeligt fremgaar af Anmodningen.

Under de Former, vor Kamp har antaget, gælder det mere end nogensinde om at haandhæve den allerstrengeste Disciplin indenfor vore egne Rækker. Jeg henstiller derfor til alle Partiets Ledere og Førere, at de omgaaende og indgaaende drager Omsorg for, at Medlemmerne ikke svækker vort indre Sammenhold ved Udbredelse af

Partiføreren har under 12. November tildelt: Stabsleder C. Fischer, Stabsleder H. Schimmelmann, Stabsleder A. Langgaard Nielsen, Stabsafdelingsleder P. Kindberg, Stabsafdelingsleder Nis Møller, Stabsafdelingsleder E. Hallas, Landsleder Jes Asmus-sen, Landsleder C. Hindborg, Landsleder C. O. Jørgensen, Landsleder F. O. Jørgen-sen, Landsleder Hoffmann Madsen, Landsleder Dodde Friis, Sysselleder Lothar Jep-pesen, Sysselleder Ejner Jørgensen, Sysselleder Fr. Møller og stedf. Sysselleder V. Jørgensen Æresemblemet i Guld, Fylkefører Jes Friis Æresemblemet i Guld med Sværd, KM 353 Hilda Hindsholm, Aalborg, KM 3969 C. Nielsen, Aalborg, Æres-emblemet i Guld,

Fortroligt! Til alle Førere og Ledere i D.N.S.A.P.

D.N.S.A.P.s Hovedkontor, Bovrup. Meddelelse fra Partiføreren: Der oprettes fra og med den 1.-6.-1943 en staaende Partidomstol for D.N.S.A.P. For Domstolen og dennes Virksomhed gælder følgende Bestemmelser: § 1. Partidomstolen sorterer direkte under Partiføreren. Domstolen bestaar af 2 Afdelinger, en for Jylland og Fyn, en for det øvrige Land. … § 2. Hver af Domstolens to Afdelinger bestaar af en for begge Afdelinger fælles Formand, der skal være Jurist, og 2 Medlemmer. … § 3. Domstolens Opgave er: 1) at forlige eller, hvis dette ikke lykkes, afgøre alle Kompetence-stridigheder mellem Partiinstanser indbyrdes. Domstolens Afgørelser kan i disse Tilfælde indankes for Partiføreren, hvilket dog skal ske senest 14 Dage efter, at Afgørelsen er kommet til vedkommende Parts Kundskab. 2) at undersøge alle Klager fra Partimedlemmer over de af Partiinstanser trufne Afgørelser eller disses Forhold iøvrigt, som den paagældende ikke ved Henvendelse til vedkommende Partiinstans selv eller ved Klage til højere Partiinstans har kunnet faa ændret eller afhjulpet. Domstolen er berettiget til, hvis Klagen paa Forhaand skønnes aabenbart urimelig, straks at afvise den. Saafremt dette ikke sker, gør Domstolen efter endt Undersøgelse Indberetning om dennes Resultat til Partiføreren og, hvis den skønner, at Sagen giver Anledning dertil, tillige Indstilling om, hvad der efter dens Formening er Anledning til videre at foretage i Sagen. 3) at forlige og, hvis dette ikke lykkes, da med bindende Virkning afgøre alle Stridigheder af partimæssig eller ærerørig Karakter mellem Partimedlemmer indbyrdes. Andre Stridigheder mellem Partimedlemmer indbyrdes kan Domstolen undtagelsesvis tage under Paakendelse, hvis begge Parter selv ønsker det, og hvis det maa antages at være i Partiets Interesse, at de ikke kan indbringes for de ordinære Domstole. … § 4. Sager indbringes for Domstolen ved

Til Syssel-, Herreds- og Afdelingsledere. Da der allerede nu fremkommer Ansøg-ning om Genoptagelse for Folk, som har udmeldt sig i den senere Tid, meddeler jeg herved, at Genoptagelser for Fremtiden er bandlyst.

26,-8.-43. Org. Meddelelse Nr. 13 — 1943 angaaende Sysselkontoret i Tyskland.

Hvorfor gik det saa skidt - og hvad skal vi nu? Inden Besættelsen var dansk Nationalsocialisme i god Vækst. Selv efter denne stod vi stærkt. Regeringen frygtede i 1940 for Alvor for, at vi skulde faa Magten. Nu staar vi splittede og svækkede, og var Schalburgkorpset der ikke, vilde vi snarere være Genstand for Foragt end for Frygt og Had fra Systemets Side. Og hvorfor?

Grundene er mange. Modstandernes behændige Udnyttelse af den ved Besæt-telsen skabte Situation, vor taabelige Efteraben af tysk Nationalsocialismes ydre Former, vor Førers Svaghed, men først og fremmest den Splid og Kiv, der har hersket blandt os selv. Bagstræb, Misundelse og smaalig personlig Tvist bidrog hertil, men hvad der mest af alt har bidraget til Splittelsen, var den om sig gribende Korruption indenfor Inderkredsen. Partiet svømmede i Tilskud, som mere end noget andet svækkede dets Anseelse udadtil, og i Stedet for at bruge dem fornuftigt ved at udbygge S.A. og lignende lavede man dyre Stabskontorer, hvor Inderkredsen fik højtgagerede Pamperstillinger og anbragte Slægt og Venner og hvem, der ellers villigt lukkede Øjnene, hvor der enten blev drevet og drukket eller i bedste Fald lagt højtflyvende Planer om, hvad der skulde ske efter Magtovertagelsen, men intet gjort for at muliggøre denne selv, hvad Tilskudsyderne naturligvis ogsaa efterhaanden blev klar over.

Først raabte „Den Danske Front" Vagt i Gevær, siden fulgte snart det ene, snart det andet af Partiets gode Navne efter, men Beviserne manglede, Inderkredsen fik enhver lagt paa Is, der vovede at kræve Sandheden frem.

Saa snart Beviserne forelaa, traadte Ejnar Jørgensen frem og rejste sammen med Fischer Partisagen. Den standsedes i August 1943 ved et Magtbud fra Partiførerens Side, og Partidomstolens Formand gik som Protest. Men da Einar protesterede, stødte han paa energisk Modstand hos alle Stabslederne, der vidste, at de alle mere eller mindre var kompromitterede, om ikke andet, saa fordi de havde lukket Øjnene. Siden Frits Clausen opgav Ævret, har Einar fastholdt sit Krav, og Bovrup har tvunget heraf maattet lade de Folk, der var direkte kompromitteret, falde, men samtidig har man ekskluderet de Folk, Einar og Fischer, der havde rejst Sagen. For i Mellemtiden havde Einar i Forstaaelse af, at Samling indenfor dansk Nationalsocialisme var en Livsbetingelse for dennes Genrejsning, krævet Samling, nu da de væsentligste Hindringer for en saadan, Frits Clausens Person og den kompromitterede Inderkreds, var borte.

D.N.S.A.P. fik Tilbud om de to Tredjedele af Lederpladserne, men turde ikke gaa ind i Samlingen. Derfor har Einar maattet søge at gennemføre Kravet herom i aaben Kamp, og overalt i Landet har det vist sig, at han har Medlemmerne bag sig. Nogle Sysler har som Helhed sluttet sig til Einar, og overalt har Størstedelen af Medlem-merne og mange Ledere

givet deres Tilslutning. Men Bovrup staar stadig afvisende. Ganske vist har C. O. Jørgensen i Strid med Forbudet om at omgaas ekskluderede Medlemmer haft fat i Einar og foreslaaet, at hver for sig skulde fortsætte under neutrale Former, men fik naturligvis Nej. Einar har lovet Samling, ikke fortsat Splittelse. Einar foreslog, at lade Medlemmerne træffe Afgørelsen paa Fællesmøder. Nej, sagde C. O., du har alle de revolutionære Medlemmer, der kommer til Møderne, jeg har de pæne, der ikke tør komme! Saa kan vi jo sende dem alle Stemmesedler i lukket Konvolut, sagde Einar. Men C. O. sagde ogsaa Nej hertil. Han, der aabenhart betragter sine Tilhængere som rene Kagekonemænd, ved godt nok, at alle Medlemmer vil Samling, og naar man først er begyndt at rejse rundt og præsentere sig som den ny Partifører, var det naturligvis svært at skulle gaa ind i et Førerraad som Trediemand med Martinsen og Einar ved sin Side.

Men trods al Benspænd fra Bovrups Side skal vi have den Samling, som alene sikrer os Sejren og dermed vort Lands Fremtid. Det skylder vi alle, der har bragt Ofre for vor Idé, og først og fremmest vore tapre Frontkæmpere. Et Samarbejdsudvalg er nu nedsat, der paa Kraft arbejder paa at bringe Samling i Stand under Ledelse af Martinsen, Einar Jørgensen, Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen, Dr. jur. Popp Madsen, Kaptajn Arildskov og Dommer Junior og en Række andre lige saa gode danske Nationalsocialister indenfor og udenfor D.N.S.A.P., hvis Navne vi inden ret længe vil proklamere. Lyt ikke til deres Røst, som alene vil hindre denne Samling, fordi de ved, de er alt for kompromitterede til at begaa sig i anstændige Menneskers Selskab og derfor ikke kan indenfor den kommende Samling regne med at beholde deres Pamperstillinger. Glem ikke, at enhver, der ikke er med os, men som i Dag stiller sig blot tøvende eller afventende, dermed ogsaa aktivt modarbejder Sam-arbejdet og positivt bidrager til at opretholde Splittelsen til Gavn og Glæde for vore fælles Modstandere. Glem ikke, at det er i den 11. Time, slut op, ufortøvet, og kom, Gruppe for Gruppe, Afdeling for Afdeling og Distrikt for Distrikt!

Indsend derfor omgaaende Eders Tiltrædelseserklæring til vort Hovedkontor, Bleg-damsvej 23. Den fg. Sysselleder for Storkøbenhavn, Gross. S. Sivertsen, træffes daglig Kl. 13-15. Det er en Betingelse, for at I kan faa nyt Medlemskort og deltage i Udpe-gelsen af Repræsentanter til Storraadet, at I har indsendt Tiltrædelseserklæringen rettidigt. For de fg. Sysselledere: Chr. Junior, Dommer.

I Sommeren 1939 lige før Krigens Udbrud stod den danske Nationalsocialisme stærkt — overalt i vore Byer marcherede vore S.A.-Afdelinger, overalt i Landet afholdtes i Massevis af nationalsocialistiske Møder. Store Kredse af vort Folk sympatiserede med os og fyldte Hoteller og Forsamlingssale Aften efter Aften.

Landsstævnet i Kolding var det synlige Udtryk for vor Bevægelses Fremgang.

Saa kom Krigen og et halvt Aar efter den 9. April. Vi efterkom Kongens Budskab om Ro og Orden. Kun hvor vi af Omstændighederne blev tvunget dertil, afholdtes enkelte større Møder, hvoraf de fleste husker Roskilde, Haderslev og Forummødet.

Stabskontorerne blev oprettet, og den Optimisme, vi havde opsparet, holdt sig et Stykke Tid, ja, vi troede en Overgang paa et snarligt Systemskifte.

Saa kom Krigen med Rusland, vi stillede os nu i denne Kamp paa Tysklands Side mod den fælles Fjende, Bolchevismen og Storkapitalismen. Tusinder af vore bedste Kammerater meldte sig til denne Kamp, saa mange, at det snart mærkedes indenfor vor Organisation. Det kneb alvorligt mange Steder med at besætte Lederposterne, mange Steder drog hele samlede S.A. Styrker af Sted. Denne Aareladning gik selvfølgelig ud over vor Aktivitet.

Men medens vi mere eller mindre gik i Hvilestilling, blev vore Modstandere stadig mere agressive; personlig og økonomisk Forfølgelse satte ind overfor vore Folk efter

en helt ny Maalestok. Politi og Myndigheder greb saa valent ind, at Partiet i berettiget Foragt erklærede, at „fra i Dag overtager D.N.S.A.P. selv Beskyttelsen af vore Folk og Hjem", men desværre var Passiviteten allerede saa fremskredet i Partiet, at man, udover S.A.-Vagter ved Stabskontorerne i Rosenvængets Allé, blev ved Opraabet. Terroren sattes yderligere op — og de første politiske Snigmord fandt Sted, samtidig med at Sabotagehandlinger hørte til Dagens Orden.

Mere og mere bredte Haabløshed og Fortvivlelse sig mellem vore Folk; den bebudede Selvbeskyttelse traadte aldrig i Funktion. Mange mente og følte sig forraadte. Dette er i store Træk, som Landet ligger i Dag — og det er klart for alle, at dette er uholdbart.

Men naar jeg har kaldt Jer sammen her i Dag, saa er det ikke blot for at konstatere disse Tilstande, som I alle kender. Jeg ved godt, at der er mange Kammerater, som ikke er kommet her i Dag ud fra den Motivering, at nok er der indkaldt til vigtigt Møde, men det har der jo været Gang paa Gang, og Vigtigheden er med det samme gaaet af Ballonen, saaledes, at det, man havde faaet ud af Dagen, var lig Nul.

Saaledes skulde det ikke gerne gaa i Dag; for vor egen, for Nationalsocialismens og for Danmarks Skyld maa vi i Dag tale ud med hinanden og i Fællesskab tage de Beslutninger, hvoraf vor Fremtid skal afhænge.

Vi vil ikke drøfte Fortiden med dens Goder og dens Mangler; thi det kan ikke gavne os i Dag. Selvfølgelig skal vi ikke glemme de Fejl, som er begaaet; men vi skal lære af disse — saaledes at Gentagelser i Fremtiden er umulige.

Jeg er nødt til ganske kort at redegøre for min Stilling til den senere Tids Uro indenfor D.N.S.A.P.s Ledelse.

Nogle af mine Kammerater indenfor Partiledelsen mener, at jeg er blevet træt, andre, at jeg føler mig fornærmet, fordi P.F. standsede den af mig paabegyndte Retssag mod Bryldeme og senere afsatte mig som hans Efterfølger.

Selv mener jeg, at det er min Samvittighed, der tvinger mig til de Skridt, jeg har taget.

Ingen har mere end jeg gjort Forsøg paa at holde sammen paa Partiet. Ingen har mere end jeg søgt at slaa alle Splittelsesforsøg ned. Ingen talte mere end jeg imod „Fædrelandet", da jeg mente, det svigtede os, og mange mener, det i Dag har hjulpet os til et godt Blad, som jeg i Dag roligt tør anbefale Jer alle at holde. Ingen talte mere end jeg mod Germansk Stormband og dermed mod det første Schalburgkorps, fordi jeg ikke mente at have Vished for, at det tjente vor og Danmarks Sag. Nok er jeg Germaner, men dog først og fremmest Dansker — jeg kom dengang i Modsætningsforhold til K. B. Martinsen — ikke personligt — thi virkelige Soldater-kammerater, for ikke at sige Frontkammerater, bliver aldrig for Alvor Ukammerater, senere fik K. B. Martinsen samme Betænkeligheder og forlod en Overgang Posten som Chef for Schalburgkorpset. Nu har han gennem Forhandlinger faaet saadanne Garantier, at jeg betragter dem som tilstrækkelige og for det for Tiden mest opnaae-lige, derfor er vi igen paa Linie med hinanden.

Ved Førertinget i Aabenraa den 29. Juli 1934 udtalte P.F.: „Jeg vil fremhæve, at jeg fra den første Dag, jeg har talt om national Socialisme, har repræsenteret det Standpunkt, at vor Organisation skulde vokse ud af Folket, at Folkelivet skulde bestemme Folkets Lov. Jeg har hævdet og vil fremdeles hævde, at Partiets Fører ikke skal indtage en selvvalgt Stilling, men denne skal hvile paa Følgets Tillid!

Jeg har ogsaa hævdet og vil fremdeles hævde, at saavel Partiets Fører som alle Førere indenfor Partiet ikke maa opfatte deres Stilling som højt hævet over deres Følge, men at vi skal opfatte vor Stilling som staaende foran Følget som Talsmænd og Ledere. Den, der vil naa den fulde Forstaaelse af vor Idé, maa vide, at vi alle som Tjenere staar i samme Plan overfor denne Idé."

Efter den første Organisationsplan skulde der hvert Aar afholdes Førerting, hvor Føreren redegjorde for Aarets Resultater og stod til Regnskab for sine Handlinger. Ligeledes var der oprettet et Storraad, hvis Opgave var at kontrollere og garantere for, at den nationale og socialistiske Linie blev holdt.

Dette Storraad kunde P.F. eller Lederen af Storaadet indkalde til vigtige Beslut-ninger. Dette Storraad, hvis Leder jeg var, kunde afsætte P.F. og indsætte ny Fører, dersom dette skønnedes rigtigt. Paa samme Maade skulde det foregaa i Sysler og Herreder.

Organisationen og Førere skulde vokse ud af Folket. Denne Organisationsplan er flere Gange lavet om, sidst i Februar 1943, og Førerting eller Storaadsmøde, som efter den sidste Orgp. nu kun kan indkaldes af Føreren, har ikke været afholdt siden Januar 1941, for Resten medens jeg sad i Fængsel. Jeg har Gang paa Gang bedt om Tilladelse til at indkalde Storaadet, men det blev hver Gang slaaet hen som ikke ønskeligt for Tiden.

Som enhver vil kunne se og forstaa, er hermed Storaadets Kontrol og Garanti overfor Følge og Idé en Parodi, og jeg vilde derfor ikke længere staa som Garant overfor mine Kammerater.

Siden jeg i Januar forrige Aar kom hjem fra Rusland, hvor jeg havde lovet mine Kammerater, med Henblik paa alle de Rygter, som verserede, at dersom der var noget galt, vilde jeg sætte alt ind paa en Oprydning, er jeg fra Stabs- og Hovedkontor blevet mødt med en kold Skulder. Spurgte jeg om Regnskaber, eller om der var noget i de Paastande, som talte om kæmpestore Lønninger til enkelte Ledere, saa var og er Svaret stadig: Regnskaberne er hemmelige. Det vil sige, de ragede ikke mig.

Selvfølgelig skal vore Regnskaber ikke kunne snadres i af enhver, men de fleste af mine Kammerater gaar sikkert ud fra, at jeg med de Lederposter, jeg besad, ogsaa havde Indblik i Partiets Økonomi, men jeg aner endnu i Dag ikke noget som helst herom. Jeg aner ikke, om Partiets Økonomi balancerer med 5 Øre eller 5 Millioner. Det samme er Tilfældet med Partiets Arv. Om denne er paa 5 Øre eller paa l eller 2 Hundredtusind Kr., aner jeg intet om. Jeg kan og vil ikke længere tage Medansvaret for noget, jeg ikke har Indblik i eller Indflydelse paa.

Lad der have været disponeret forkert før, vi lader det ligge, men lad os dog saa nu have lært af disse Fejltagelser. Lad os faa lagt Kortene paa Bordet. Hvilke økono-miske Midler, Arven indbefattet, disponerer Partiet i Dag over?

I Slutningen af Oktober 1943 fik jeg af P.F. Tilladelse til at gøre et Forsøg paa at samle de forskellige N.S.-Partier og Grupper — et saadant orienterende Møde afhol-dtes i November Maaned, men paa Grund af forskellige Misforstaaelser blandt Møde-deltagerne, førte dette første Møde ikke til noget synligt Resultat udover, at vi konsta-terede, at vi meget godt kunde være i Stue sammen.

Senere er Tilstandene jo skærpet betydeligt — og det første Møde har affødt flere lignende, og det er mit Indtryk, at større og større Dele ønsker dette Samarbejde fortsat.

Jeg forstaar i Grunden ikke, hvorledes nogen Nationalsocialist kan tale om eller tænke paa Muligheden af at samle hele det danske Folk, saa længe de faa Tusinder, vi er, ikke engang formaar at samles i en Tid som denne.

Da P.F. i Oktober rejste til SS som Læge, udnævner han Th. Larsen som sin Sted-fortræder og giver ham et 4 Mands Udvalg som Raadgivere. Dette er selvfølgelig fuldt lovligt i Henhold til Orgpl., men efter et Par Maaneders Forløb foretages der saa vigtige Forandringer som Oprettelse af et Lederraad (som noget ligner det gamle Stabsraad). En saadan Forandring kan kun foretages af Storraadet, og da jeg ved Ledermødet den 14. ds. gør opmærksom herpaa, faar jeg den Oplysning, at det faktisk er Storraadet, som i Dag er indkaldt. Da jeg savner forskellige Storraadsledere, som f. Eks.: Fischer, Aage H. Andersen, Læge Harald Nielsen, Lerche, Rud, m. fl., fik jeg det Svar, at disses Udnævnelser til Storraadsledere kun gjaldt til et Storraadsmøde. De paagældende skulde udnævnes for hvert Storraadsmøde. Jeg, som endnu officielt stod som Leder af Storraadet, anede overhovedet intet.

Paa denne Maade kan man jo nemt skifte de Folk ud, som er uønsket, og som man paa Forhaand har mistænkt for at ville gaa ind for et aktivt Samarbejde. Paa denne Maade kan man jo endnu et Stykke Tid give det Udseende af, at de fleste Ledere ikke ønsker Samarbejde. Man kan ikke overfor Medlemmerne lave den ene Fejl

efter den anden og stadig tro, at Medlemmerne er en Flok Væsener, der hverken kan føle eller tænke selv, men blot blindt følger enhver Ordre, som udslynges.

Jeg forstaar ved Førerprincippet, at vi er en Flok Kammerater, der alle er besjælet af den samme Idé, den samme Vilje til at skabe det. Vi samles, drøfter Tingene, og naar vi er blevet enige, er det Føreren eller Førerne, der har Ansvaret for, at disse Opgaver løses.

I Dag har jeg kaldt Jer sammen, for at I selv kan bestemme, om vi skal aktiviseres, eller om vi skal sove videre. Det er Jer, der skal bestemme, om vi vil slaas eller lade være. Vil I slaas, er jeg som altid parat til som før, at være, hvor I ønsker. Vil I være passive, tager jeg Konsekvenserne og piller Rosiner Resten af min Tilværelse.

Nogle af Jer var med til Begravelsen i Korsør, det var en smuk og storslaaet Begravelse, der aftvang vore Modstandere Respekt, vi viste som i gamle Dage, at vi var en endog anselig Flok, der endnu turde trodse Mordere og Voldsmænd — og mon ikke en Del af denne Slags har faaet Betænkeligheder.

Denne Begravelse kunde aldrig have faaet dette Omfang af D.N.S.A.P. alene, ej heller af Schalburg-Korpset eller „Den danske Front" eller nogen anden Organisation alene, men kun gennem Samarbejdet mellem alle Nationalsocialister var dette muligt.

Kan vi finde en Form for virkeligt Samarbejde, saa kan vi igen lægge ud med Møde paa Møde som i gamle Dage. — Søndag i Roskilde, næste Søndag i Køge o.s.v. Demonstrationsmarch og offentligt Møde. — Vi kan igen paa den Maade faa Lejlighed til at vise vore Modstandere, at trods al Terror kommer vi endnu engang og rækker Haanden ud til Samarbejde for Danmarks Skyld, vi hader dem ikke, men vi er be-skæmmet af den Tankegang, som i Dag besjæler store Dele af vort Folk.

Vi vil vise alle lovlydige Borgere, at ogsaa vi respekterer Ro, Orden og god Vilje; men samtidig vil vi vise Voldsmænd, at vi endnu har Magt og Vilje til ubarmhjertigt at møde ny Terror med Modstand, bygget op gennem Kammeratskab og Sammenhold.

Vi har alt for længe været et let Bytte — paa Grund af Personstridigheder har vi marcheret adskilt og uden Styrke.

Nogle vil indvende, det er ikke vor Skyld, vi maatte ikke, kunde ikke arbejde. Det er tildels rigtigt; men ogsaa kun tildels. Har vi prøvet alle Muligheder? Nej, vi har spildt 2 Aar paa at diskutere Personer, Stabskontoret, Lønninger, Bilkørsel, o.m.a. Vi har glemt Ansvaret overfor de Kammerater, som paa Partiets Opfordring drog ud for med Livet som Indsats at kæmpe derude paa Europas Østfront; vi var aktive, da de drog af Sted, vi lovede at holde Hjemmefronten, vi maa skamme os over, at vi i de sidste Par Aar er gaaet i Hvilestilling, en revolutionær Bevægelse som gaar i Hvile-stilling, kan ikke leve. Ro og Hvile er for en revolutionær Bevægelse Tilbagegang og Udslettelse.

I Dag har vi Arbejdsmuligheder, dersom vi selv vil det. Jeg har stillet som Forslag, at alle Organisationer fortsat bestaar; men at vi skaber en Fællesledelse gennem et Repræsentantskab — bestaaende af Repræsentanter for de Partier og Organisationer, som vil være med i dette Samarbejde. Vi er kommet saa langt med disse Forhand-linger, at de andre, Schalburg-Korpset iberegnet, er gaaet med til, at D.N.S.A.P. som den største Organisation besatte 2/3 af Pladserne. Dette Repræsentantskab skulde ledes af et Triumvirat, hvoraf K. B. Martinsen skulde være den ene som Repr. for den væbnede Styrke — de andre 2 D.N.S.A.P.-Folk. Jeg har forlængst foreslaaet Th. Larsen som den ene, og jeg har aldrig, som paastaaet, stillet Krav om, at jeg skulde være den anden, tværtimod — thi det er for mig ikke Personer, det drejer sig om, men Sagen.

Gennem et saadant Ledersystem kommer vi bort fra den personlige Fører-forgudelse — og naar Frits Clausen engang kommer tilbage fra sin Fronttjeneste med den Virak, vi trods alt haaber, saa er det jo meget nemt at sætte Føreren over Triumviratet. Fra D.N.S.A.P.s Fører og Lederraads Side ønsker man ikke dette Samarbejde, man frygter en Opsugning — naa javel, den stærkeste opsuger selvfølgelig den svage, men naar vi har 2/3 af alle Førerpladser og alligevel frygter en Opsugning, saa maa vi i Sandhed ikke være stærke i Troen selv; men er det i Grunden nationalsocialistisk at frygte dette,

har vi ikke altid sagt, at for os var det kun Idéen — hvad gjorde det, at den enkelte faldt, blot Idéen levede videre — blot Danmark bestod? Det har hele Tiden været Helhedens Vel, der gik forud for den enkeltes.

Vi bebrejder vore Venner, at de ikke har taget noget Hensyn til os, men hvem har de hidtil skullet forhandle med, de 10 til 12 forskellige Organisationer og Partier paastod hver især, at de alene repræsenterede dansk National-Socialisme.

Kan vi enes om den skitserede Plan — et Repræsentantskab ledet af et Triumvirat, saa kan vi lægge Kortene paa Bordet — og sige til vore Venner — her staar vi som Repræsentanter for al dansk National-Socialisme — hvilke Opgaver har I nu til os, vi er klare til Forhandling paa lige Fod, ikke som en fattig ringeagtet Slægtning, men som en ganske vist lidt mindre, men fuldtud ligeberettiget Broder. Derigennem og kun derigennem kan vi redde Danmark — en ny og ærefuld Plads i det nye Europa.

Den 13. April blev der i Sønderjylland afholdt et Fællesmøde af danske og tyske Nationalsocialister; det var selvfølgelig meget naturligt, da vi jo er mere eller mindre i et Skæbnefællesskab; men naar et saadant Fællesmøde mellem danske og tyske kan finde Sted med Førerraadets Billigelse — saa forstaar jeg slet ikke den sidst udstedte Partibefaling af 15. April d. Aar. — heri forbydes udtrykkeligt Fællesmøder mellem D.N.S.A.P. og Schalburg-Korpset — for mig er vi dog Landsmænd i et mindst lige saa stort Skæbnefællesskab. Saadanne Forbud virker forvildende og irriterende paa vore Medlemmer — og hvilken Jubel og Skadefryd fyldes vore Modstandere ikke med, naar de saaledes Gang paa Gang gøres bekendt med de danske Nationalsocialisters indbyrdes Stridigheder, de kan i Ro og Mag pille deres Ofre ud een efter een — uden at behøve at frygte en samlet Magtudfoldelse. Lad os dog nu faa en Ende paa disse Tilstande, vi N.S. er ikke skabte til at krybe rundt og bede om Tilladelse til at være eller ikke være. — For kun et godt Aar siden var det endnu os, der bestemte, hvor og naar der skulde marcheres, hvor der skulde holdes Møder — og hvem der skulde have Kløene — i Dag er vi lammede; men nu træder vi igen an til Kamp, igen vil vi marchere — igen skal den nye Tids Idéer forkyndes for vore Landsmænd — som Vidnesbyrd om, at National-Socialismen aldrig kan kues.

For ikke at komme i Konflikt med den sidst udstedte Partibefaling er hermed den officielle Talerliste forbi. Ordet er hermed givet frit — og jeg vil opfordre saa mange som muligt til at tage Ordet, baade af vore egne Medlemmer og af vore indbudte Gæster, saaledes at naar Mødet her er forbi, er der ingen Misforstaaelser med Hensyn til Samarbejde eller ej. Da det er Sagen, det først og fremmest drejer sig om, vil jeg henstille, at vi faar et roligt og sagligt Møde og saavidt muligt undgaar personlige Angreb — og specielt paa Personer, som ikke er til Stede her i Dag.

Jeg havde haabet, at Th. Larsen og Holger Johansen havde efterkommet Indby-delsen, saaledes at de overfor jer kunde have fremført deres Betænkeligheder mod Samarbejdet, naar saa samtidig K. B. Martinsen er her, vilde der have været store Muligheder for at faa disse Betænkeligheder fjernet — og skulde der trods alt ikke være kommet et Samarbejde i Gang, ja, saa havde vi jo alle set og hørt, hvem der stillede saadanne Krav, at de øvrige ikke kunde være med. Vi kunde da roligt og sagligt dømme om, hvem der stillede Personer over Idéen, og derudfra tage vore Beslutninger.

Syv Hundrede Nationalsocialister, samlet til Møde paa Røde Vejrmølle Kro Søndag den 23. April 1944, kræver under Hensyn til den politiske Udvikling i Danmark, at der gøres et alvorligt Forsøg paa at etablere et intimt Samarbejde mellem alle national-socialistiske Partier og Grupper, idet vi mener, at der endnu er Grundlag for at skabe en nationalsocialistisk Magtfaktor i Danmark.

Til at fremføre disse Ønsker for Partiledelsen, er der i Dag udpeget et Repræ-sentantskab paa 25 Partimedlemmer, repræsenterende alle Egne af Sjælland. Skulde Forhandlingerne med Partiledelsen mod Forventning forblive resultatløse,

bemyndiges Repræsentantskabet, der repræsenterer D.N.S.A.P. Sjælland, til selv at optage Forhandlinger med de forskellige Organisationer, Schalburg-Korpset ibereg-net. Denne Resolution blev vedtaget med ca. 700 Stemmer — 2 stemte mod.

5.-5.-44. Partibefaling Nr. 4 — 1944 angaaende Fritagelse for Troskabsløftet overfor Frits Clausen.

D.N.S.A.P.s Hovedkontor, Bovrup. Partikammerat!

Ved D.N.S.A.P.S Partiraadsmøde i Fredericia d. 20. Maj 1944 blev følgende Beslutninger vedrørende Partiets Ledelse og fremtidige Stilling truffet, og dette blev bekræftet paa D.N.S.A.P.s Førerting i Fredericia den 21. Maj 1944, hvor ca. 350 Ledere var til Stede. D.N.S.A.P. ledes indtil videre af et Førerraad bestaaende af Landsleder C. O. Jørgensen, Stabsleder Th. Larsen og Sysselleder Holger Johansen. Førerraadet ledes af Landsleder C. O. Jørgensen. Til Leder af D.N.S.A.P.s Storraad udnævntes Sysselleder Ejner Laursen, Himmer Syssel. Da der fra forskellig Side i Split-telsesøjemed er fremført, at det siden Partifører Frits Clausens Tilbagetræden d. 5. Maj 1944 fungerende Førerraad var ulovligt og selvbestaltet, blev disse Paastande gendrevet og det hidtidige Førerraads fulde Lovlydighed fastslaaet af Førertinget. Partifører Frits Clausen ophævede ved et Ledermøde den 5. Maj 1944 det midlertidige Førerraad og overtog selv Partiets Ledelse, hvorefter han som aktiv Partifører meddelte, at han nedlagde sit Mandat og overdrog de tilstedeværende Ledere at træffe Bestemmelse om Partiets fremtidige Ledelse. De forsamlede Ledere overdrog derpaa, i Overensstemmelse med Partiførerens Ordre, Ledelsen til det af Th. Larsen, C. O. Jørgensen og H. Johansen bestaaende Førerraad. — Som Følge af Forræderi mod Partiet, Forsøg paa Splittelse af Partiet bl. a. under Misbrug af Partinavnet og grovt Brud paa Partidisciplinen, er følgende Medlemmer udstødt af Partiet: SA 4 Folketingsmand Ejner Jørgensen.

… Ejner Jørgensens Forræderi mod Partiet og hans gamle Partikammerater, hans Ophidselsesmøder, hans ubeføjede Forsøg paa Afsættelse af Partiets Sysselledere og hans ukaldede og taktløse Indblanding i Vestre Syssels Dispositioner i Anledning af vore Partikammeraters Begravelse i Korsør blev paa det skarpeste fordømt af Førertinget. Det blev besluttet at afbryde enhver Forbindelse med Schalburg-Korpset, da den i Henhold til Partibefaling 3—1944 sluttede Overenskomst paa eklatant Vis var blevet brudt af Schalburg-Korpset, bl. a. ved Korpsets Samarbejde med Ejner Jørgensen i Forsøget paa at splitte og undergrave Partiet. Som Følge heraf kan fremtidigt intet Medlem af D.N.S.A.P. indtræde som Medlem af Schalburg-Korpset, Dansk Folkeværn … Partiet paabegynder en Udvidelse af S.A. med det Formaal at gøre det fuldt effektivt til Varetagelse af sine naturlige Funktioner. Partiet paabegynder sin Mødevirksomhed, idet der særligt lægges Vægt paa Medlemsmøder, hvor det Kammeratskab, som er Partiets indre Styrke, uddybes og befæstes mest muligt, Partiets officielle Kamporgan er som hidtil „National-Socialisten", som det vil være Medlemmernes Pligt at støtte og skabe de bedst mulige Arbejdsbetingelser. Partiet anerkender kun Dr. Frits Clausen som sin Repræsentation i den danske Rigsdag. Kun Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti med Førerraadet under Landsleder C. O. Jørgensens Ledelse har Ret til at betegne sig som Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti, D.N.S.A.P. Enhver Anvendelse af denne Betegnelse fra anden Side er ulovlig. Det er Partiets Hensigt under dets nuværende Ledelse at arbejde videre, paa det gennem Aarene skabte Grundlag, efter klare og utvetydige Retningslinier, uafhængigt af andre og under strengeste Disciplin, Der vil fra Partiets Ledelse blive kaldt paa alle de Kræfter, der raades over, og som behøves i det forestaaende Arbejde paa at grundlægge vort Lands Fremtid. Det forventes, at alle Partimedlemmer loyalt vil støtte Partiets Ledelse i det fremtidige Arbejde efter rene og klare Linier, at de beredvilligt vil stille deres Arbejdskraft i videst muligt Omfang til Raadighed og støtte Partiet ved en prompte Opfyldelse af deres partimæssige Forpligtelser. Tiden kræver fuld Indsats, der kan ikke længere arbejdes med Halvhed og Lunkenhed hverken fra Ledernes eller Medlemmernes Side. Enhver, fra øverste Leder til yngste Medlem, maa nu arbejde aktivt med og være sig sit Ansvar overfor Partiet bevidst.

Bovrup, den 26. Maj 1944. D.N.S.A.P.'s Førerraad. C. O. Jørgensen / Theofilus Lar-sen, Orgl. (Cit. D.N.S.A.P. Leder-Meddelelser, Nr. 2, 4. Aarg.).

DANSK NATIONAL-SOCIALISME FORAN NY ÆRA EFTER SAMLING OM D.N.S.A.P.

Storstilet Tilkendegivelse ved Fællesmøde i Aftes for alle nationalsocialistiske Organisationer.

D.N.S.A.P. AFVISER ENHVER FORM FOR VOLD, TERROR OG SNIGMORD.

Efter lang Tids Pavse blev de national-socialistiske Organisationers Møde i Koncert-palæet i Aftes en storstilet Tilkendegivelse af, at National-Socialismen er her og bliver her. Fra alle Sider lød enstemmig Tilslutning til den Samling, der nu er gennemført, og den store Forsamling tilkendegav Gang paa Gang, at dem. helt og fuldt gik ind for de Retningslinjer, der blev antydet. Med dette Møde indledes et nyt Kapitel i D.N.S.A.P.S Historie, et Afsnit, der fra først til sidst vil blive præget af den Skæb-nekamp, vi staar i.

Fra Aalborg og Sønderjylland, Fyn og Lolland Falster havde fanatiske National-socialister trodset Tidens Rejsevanskeligheder for sammen med de københavnske Partikammerater at overvære dette Vendepunkt i Partiets Historie. Koncertpalæets smykkede Sal var endnu engang den smukke Ramme om et nationalsocialistisk Møde, og allerede en halv Time før Mødets Begyndelse indfandt de første Deltagere sig.

Side 422

Det store Musikkorps underholdt før og under Mødet, som indledtes med den traditionelle Faneindmarch, hvorefter Propagandalederen bød Velkommen.

Efter Sangen „Du danske Mand" mindedes han de Faldne. De forblev tro mod deres Overbevisning og var et Eksempel til Efterfølgelse. Mens den store Forsamling aflagde Honnør mindedes Propagandalederen dernæst kendte og ukendte Kammerater, som var faldet dels derude og dels herhjemme, som det var Tilfældet med Sysselleder, Kaptajn Holger Johansen og Sysselleder Laursen.

Partilederen om Situationen. Aftenens første Taler var Partileder C. O. Jørgensen, der hilstes med Bifald. Han indledte med en Omtale af Samlingsbestræbelserne, som var kronet med Held, og udtalte sin Tro paa, at det ved fast Sammenhold og enig Vilje til Indsats vilde lykkes at naa det fastsatte Maal. Partilederen slog fast, at D.N.S.A.P. trods Modstandernes Terror og Snigmord vil fortsætte sin Kamp med aaben Pande. Han afviste Paastanden om Landsforræderi og konstaterede, at ingen kunde nære varmere Følelser for deres Land end danske National-Socialister. Vi ved, hvad Kampen gælder, fortsatte Partilederen, og vi vil være at finde ved Tysklands Side i Bekæmpelsen af de asiatiske Horder, der nu truer den vesterlandske Kultur, hvis eneste Bolværk er Tyskland. Vi ser med Sorg paa, at ikke alle germanske Lande staar samlet mod den Fjende, der truer os fra Øst, men vi tvivler ikke paa, at Sejren trods alle Tilbageslag vil blive Tysklands.

Videre omtalte C. O. Jørgensen de danske Frivilliges heroiske Indsats paa Fronten og understregede, at Hjemmefronten vilde blive yderligere udbygget til Hjælp for disse Kammerater, som vi glæder os til at se i vor Midte igen. Overfor „de kolde Fødders Mænd" og de partipolitiske Magtstræbere havde man kun Foragt, og det samme gjaldt de fejge Snigmordere. D.N.S.A.P. vil ikke svare igen med Vold og Mod-terror, udtalte C. O. Jørgensen; det er ikke dansk Skik at anvende slige Kampmidler — vi vil appellere til det danske Folks sunde Fornuft!

Sluttelig fastslog Partilederen, at Samlingen af de national-socialistiske Organisationer var ensbetydende med Overgangen til en Kamptid. Organisationen var i den seneste Tid blevet yderligere udbygget og parat til at tage Opgaverne op. Vi er parate til Indsats, sluttede han, Systemets Mænd skal engang drages til Ansvar, men først vil vi være med til at føre den national-socialistiske Idé til Sejr i Bevidsthed om, at vi dermed ogsaa gavner vort eget Land.

Partileder C. O. Jørgensens Tale hilstes med stærkt Bifald. Næste Taler var Storkøbenhavns Sysselleder, Orla Olsen, der ligeledes blev stærkt hyldet ved sin Tilsynekomst paa Talerstolen. Han erindrede om, at det netop var 10 Aar siden D.N.S.A.P. i Storkøbenhavn foretog sit første Demonstrationstog, der kun talte godt 100 Mand. Men kækt, beslutsomt og uforfærdet tog den lille Skare Kampen op mod Demokrati og Bolschevisme, og paa samme Maade erklærede Syslet ogsaa i Dag Plutokrati og Bolschevisme Krig.

— Vi har saa ofte sunget: „Kræves end Livet, viger vi ej", uden en Tanke for at det kunde blive Alvor for os. Da Raabet lød, viste Tusinder af danske Frivillige, at det ikke kun var tomme Ord. Ogsaa Orla Olsen omtalte Tidens Lovløshed med Snigmord paa danske Nationalsocialister. Han fastslog under stærkt Bifald, at de betalte Mordere engang skulde faa at vide, at vi ikke fortsat agtede at lade os slaa ned som Faar, men at vi er rede til at forsvare os. Vi tager Afstand fra Terror og Snigmord, sagde han videre, men vi vil drage Omsorg for, at enhver vaabenfør National-Socialist kan faa Lejlighed til en Uddannelse, saa han bliver i Stand til at forsvare sig selv, sit Land og sit Folk. Orla Olsen sluttede sin Tale med at fastslaa, at Storkøbenhavns Syssel stod parat.

En politisk Chokbehandling af Befolkningen. Efter en Sang talte Dr. jur. Popp-Madsen. Han hilste Samlingen med Glæde og Tillid som et Skridt, vi skyldte Kammeraterne ved Fronten. Om den Tid, der laa bag os, udtalte han, at vi havde lært af Udviklingen, og at begaaede Fejl ikke skulde blive gentaget.

Side 423

Ligesom Lægevidenskabens nyeste Metoder omfatter Chokbehandling af visse Patienter, vil vi overfor Danmark indføre en politisk Chokbehandling. Vi er her og vi bliver her, fastslog Popp-Madsen under stormende Bifald, og vi agter i Fremtiden at kræve Ørenlyd for de Tanker, vi ved, vort Folk trænger til. Taleren var ikke blind for de Vanskeligheder, der laa forude, men han var overbevist om, at 90 pCt. af den besindige danske Befolkning var led og ked af det Uføre, Sabotage, Snigmord og Terror havde ført os ud i — ingen havde blot Mod til at staa frem og sige det! Sluttelig omtalte Popp-Madsen i humoristiske Vendinger med Forsamlingens fulde Tilslutning den „Fjernstyring pr. Radio", som store Dele af Befolkningen var paavirket af. Heroverfor var D.N.S.A.P.s Opgave nu at skabe en Folkerejsning, der protesterede imod, at vi selv ødelægger vort eget Land, og som kræver Eo og Orden i Danmarks Hus.

Forretningsfører Østerberg gav som næste Taler Udtryk for Arbejderfaggruppernes Tilslutning til den national-socialistiske Samling og understregede Betydningen af et sandt Folkefællesskab og en sand Socialisme i Modsætning til de herskende politiske Forhold.

Svenskerne og Skaane, Halland og Bleking. Kreditforeningsdirektør Poul Rasmussen var næste Taler, og ligesom den foregaaende, hilstes han med stærkt Bifald. — Vi har lært af Erfaringerne og retter nu Blikket frem til Tidens Opgaver, udtalte han efter indledningsvis at have resumeret D.N.S.A.P.s Indsats i Tiaaret 1930-40. Han refererede Udtalelser i den svenske Presse, der omtaler Christmas Møller som „en af de største Statsmænd, Danmark har frembragt". Vi National-Socialister frabeder os imidlertid fremmede Magters Indblanding i vore egne Forhold, udtalte han, og dette gælder ikke mindst Sverige. Vi har kun eet at tale med Svenskerne om, fastslog han under øredøvende Begejstring, og det er Skaane, Halland og Bleking, som blev røvet fra os.

Landsungdomsfører, Kaptajnløjtnant Hans Jensen gav paa N.S.U.s Vegne Udtryk for Tillid og Tro paa Fremtiden. Han udtrykte sin Glæde over, at Parti og Ungdoms-bevægelse igen var blevet forenet og haabede paa et godt Resultat af Bestræ-belserne. (Cit. Fædrelandet).

Under Henvisning til den spændte Situation, der indebærer en alvorlig Trusel mod Danmarks fremtidige Selvstændighed og mod vort Folks Levevilkaar, opfordrer vi den besindige Del af vore Landsmænd til at medvirke til, at der paa dansk Grundlag tilvejebringes en Løsning af de Problemer, der betinger Arbejde og Sikkerhed, Orden og Ret i vort Samfund.

Det er uværdigt for vort Folk, at vort Samfund driver rundt som et Skib uden Føring, hvor snart uansvarlige, asociale Elementer herhjemme, snart lige saa uansvarlige Personer over fremmede Landes Radio søger at dirigere Kursen. Det er paa Tide, at disse Tilstande bringes til Ophør. Det er paa Tide, at det danske Folk kaldes til Samling og til Værn for sine egne Interesser. Det er paa Tide, at det danske Folk klart og utvetydigt faar Lejlighed til at give Udtryk for sin inderlige Afsky mod de fejge Snigmord og den Sabotage, der — rettet mod danske Virksomheder — kun tjener de Kredse, der ser deres Spekulationsinteresser tilfredsstillet ved Ødelæggelsen af vort Produktionsapparat. Det er paa Tide, at det klart og tydeligt vises det arbejdende og producerende danske Folk i By og paa Land, at der, trods de af Krigen skabte Vanskeligheder og Indskrænkninger,

Side 424

dog er Mulighed for en retfærdig Fordeling af saavel Tidens Byrder som af de Goder, der endnu forefindes.

Danmarks national-socialistiske Arbejder-Parti angiver som Grundlag for en Sam-ling af vort Folks positive Kræfter blandt andet følgende Eetningslinier: 1) Priskon-trolraadet fjernes øjeblikkelig, og der udnævnes et Prisraad med Repræsentanter for det arbejdende Folk, hvis første Opgave skal være at bringe Lønniveau og Prisniveau i Overensstemmelse med hinanden. 2) Der gennemføres en fuldstændig Rationering af alle Forbrugsvarer, Fødemidler, Beklædningsgenstande, Brændsel og Boliger. Hamstringslagre af enhver Art beslaglægges til Fordel for de nødlidende. 3) Utilbør-lige Krigsfortjenester og Krigsformuer inddrages, og en socialistisk Financiering af Arbejdet forberedes efter de af Partiet fastlagte Retningslinier. 4) Den nu ind-trængende Arbejdsløshed modvirkes ved Igangsættelse af saadanne Arbejder, hvortil der ikke kræves udenlandske Materialer. Stat og Kommune bør derfor straks sætte de af dem udarbejdede Planer til Modvirkning af Arbejdsløshed i Kraft.

De gamle Partiers Sammenbrud overfor den øjeblikkelige Indsats og Sammen-spillet mellem Bolschevismen og Højfinansen maa kunne aabne det tænkende dan-ske Folks Øjne for Nødvendigheden af Samling om Tidens alvorlige Opgaver. Danmarks Fremtid skabes ikke gennem Sabotagehandlinger og Mord eller efter Anvisninger i den svenske, engelske eller andre fremmede Landes Radio, men udelukkende af det arbejdende danske Folks Vilje og Indsats i Danmark. C. O. Jørgensen, Partileder. København, den 19. Marts 1945. (Cit. Nationalsocialisten, Nr. 12, 14. Aarg., 23.-3.-1945).

DAGEN ER KOMMET! DANMARK VAAGN OP! Det national-socialistiske Foraar er paa Vej over Danmark. Dansk National-Socialisme er i Dag stærkere end nogensinde tidligere, thi danske National-Socialister er traadt an til Kamp paa een fælles Front. I Dag er vi de lunkne, de svage, de tvivlende Hjerters Byrde foruden. „Og som de troede, at Skoven alt var øde, saa de Vaarkraftens spirende Værk ..."

Disse Ord brød frem som en Sejrssang i Hjertet, da vi atter saa de gamle Kam-merater, lige fanatiske, lige stærke i Troen paa vor Sag og dens Sejr, lige kamp-beredte og gennemglødet af den Aand, der altid har kendetegnet vor Bevægelse fra den første Dag …

En Stund stod vi stille med taarefyldte Øjne, mens vi med Sorg og Stolthed dvælede ved Mindet om de brave Kampfæller, der er gaaet til Historiens evige Heltebrigade. Saa lød en dæmpet Trommehvirvel, som steg og steg i Styrke, og saa lød Lurernes Toner som en smældende Fanfare ... som det Signal, der indledede det nationalsocialistiske Foraar over Danmark. Det Signal, vi saa længe — alt for længe — havde ventet paa.

Og som de troede, at Skoven alt var øde, saa de Vaarkraftens spirende Værk!

Hvor er det velgørende, at vi igen kan tale frit ud ... igen kan drage ad de Veje, der fører fremad — den lige Vej til Maalet. Vi har det jo, hver eneste en af os, som enhver anden Stridsmand. Helst gaar han fremad — men Hensynet til Helheden vil til enhver Tid fordre, at han — om det ogsaa er mod hans Vilje — følger den Vej, han faar Ordre til at følge ... selv om det ogsaa er Tilbagetogets tunge Gang. Og dog kan det slet ikke med Rette siges, at vi nogensinde gik Tilbagetogets Gang.

Side 425

Snarere kan det maaske siges, at vi gik i Bivuak for en Stund ... gik paa den stille Morgenvagt for at samle friske Kræfter til den nye Dag. Men lad os ikke fortabe os i Betragtninger over en forgangen Tid. Vi ser fremad — ikke tilbage. Vi véd kun, at vi skulde forholde os i Ro ... maaske for ikke at skabe forstærket Uro eller for ikke at faa Skyld for Forbrydelser, som den politiske Underverden vilde skyde os i Skoene. Der kan ogsaa have været andre Grunde. Men det er altsammen ligemeget. Som National-Socialister spørger vi aldrig „hvorfor", men har kun et „Javel" som Svar paa enhver Ordre, der gives os — i Tillid til, at det er rigtigt saadan. Og et har vi i hvert Fald vist under den lange Bivuakering: at vi var lydige mod vor Idé ... at vi som National-Socialister var disciplinerede.

Hvor meget mere lydige og lydhøre vil vi saa ikke være nu, da Signalet til Opbrud blev givet ... Det national-socialistiske Foraar er inde ... og nu er det sagt saa tydeligt, at ingen Tvivl vil være mulig, hverken for os eller for vore Modstandere: at fra nu af gaar vi den lige Vej til Maalet. Enhver Hindring paa Vejen vil skaanselsløst blive ryddet til Side. Men nu som altid med en Holdning, der er forenelig med vor nationale Æres Traditioner. Det skulde være ganske overflødigt at sige det, men for at afværge flere gemene Anslag og ærerørige Beskyldninger, skal det atter engang understreges, at Angiveri, Stikkergeminger, Vold, Terror og Nakkeskud givetvis ikke er Midler, der anvendes i vor Kamp og ikke fører til vort Maal. Det er nemlig ingenlunde vort Maal at „likvidere" vore Modstandere, men at vinde det danske Folk for vor Idé.

Lad saa være, at vore Modstandere vil prøve paa at „likvidere" os. Vi frygter ikke — vi lader os ikke kyse. Hvad vi vil forsvare, er ikke vore egne Liv, men noget, der er os endnu større og helligere: vort tusindaarige Arverige, vort Folks Kultur ... sikre Rigets Bestaaen som en fri og selvstændig Nation og vor Slægts Opretholdelse i Fremtiden.

Eet er for os en ganske given Ting: Dør D.N.S.A.P., saa dør ogsaa Danmark som, fri Nation, og da er dets Saga ude. Dør D.N.S.A.P., saa dør ethvert Haab for vort Folks lykkelige, frie og selvstændige Fremtid. Da er vor Races Undergang en Kendsgerning. Dernæst: Jo stærkere D.N.S.A.P. i de kommende Dage vil vokse og virke, desto større er ogsaa Muligheden, ikke blot for D.N.S.A.P.s, men for hele Danmarks Fremtid — og netop derfor vil vi ikke sky noget Offer eller noget ærligt Vaaben, naar vi paany kaster os ud i Kampen med en Ildhu, Heroisme og Sejrsvilje som ingensinde tilforn. Vi er saaledes fuldt klare over, hvad Kampen gælder. Vi skylder vort Land og dets Saga denne Kamp, men først og fremmest skylder vi vore faldne Kammeraters Minde at gøre denne Indsats, som deres Offer forpligter os til; saa vil de ikke forgæves have givet Liv og Blod.

Saa følg os da, usynlige Helteskare! Saa vaj da frit i Foraarsblæsten, du vort gamle Samlingsmærke! Kald dine Drenge ud til den sidste, den store Dyst ... til den Kamp, hvorfra vi kun kan vende tilbage med Sejren — eller som slagne Mænd, der gik i Døden med Ære.

Signalet er givet. Ingen Vakler, ingen viger. Hver Mand kender sin Pligt og sit Ansvar. Dansk National-Socialisme er i Dag stærkere end nogensinde tidligere ... stærkere, fordi alle danske National-Socialister i Dag staar samlet og enige paa een stærk, fælles Kampfront ... og stærkere, fordi vi i Dag er alle de fejge, de svage, alle de lunkne med tvivlende Hjerter, alle Chancerytterne og beregnende Medløbere, for-uden. De var os en Byrde og National-Socialismen en Skamplet ... lutrede gaar vi ud af Stilstanden, ud til den store Daad.

Og stærkere end nogensinde vil det lyde over Landet ... som en Bekendelse til vort Land og en Forjættelse til vort Folk:

Dagen er kommet! Danmark vaagn op! Under Hagekorset, frem i sluttet Trop! Bjarke.

- „Vi bekender os til det storgermanske Folkefællesskab — fordi det indebærer et europæisk Skæbnefællesskab. Hvis Tyskland ikke formaar at standse den røde Storm-flod, vil ogsaa Danmarks Skæbne være beseglet". Partileder C. O. Jørgensen, ved Mødet i Koncertpalæet 15.-3.-1945.

ET VENDEPUNKT I DANSK NATIONAL-SOCIALISMES HISTORIE

Den 15. Marts 1945 manifesterede danske National-Socialister ved et Møde i D.N.S. A.P. ikke alene aabent deres Tilstedeværelse og politiske Overbevisning, men ogsaa den faste Vilje til et enigt og stærkt, fremtidigt Samarbejde mellem alle danske Natio-nal-Socialister.

Dette Møde, der betegner et Vendepunkt i dansk National-Socialismes Historie, afholdtes i Koncertpalæet, der var udsmykket med de nordiske og national-socia-listiske Symboler omgivet af nyudsprunget Birkeløv, og aabnedes ved Indmarch af en N.S.U.-Hird, hvorefter S.A.- og Solkors-standarter og-sluttelig Dannebrog under Honnør af Mødets 13—1400 Deltagere førtes ind.

Efter at have budt velkommen, og Forsamlingen under Ledsagelse af Partiorkestret havde sunget „Du danske Mand", talte Landspropagandaleder Haahr om vore Pligter overfor vore Frivillige paa Europas Fronter, og under Honnør mindedes de faldne baade paa Fronterne og paa Hjemmefronten, som ved deres Indsats og Eksempel var gaaet forud i Kampen for den national-socialistiske Idé og for deres Land.

Arbejdet i Højsædet. Derefter talte Partilederen for D.N.S.A.P., C. O. Jørgensen, der blandt andet udtalte: „Vi har kaldt til Samling om den national-socialistiske Idé, fordi vi har erkendt Øjeblikkets Betydning og store Alvor. Samlingen er lykkedes, de forskellige Grupper staar atter i eet Parti." Partilederen omtalte derpaa den Skæb-nekamp, der rasede, og hvor Stortyskland stod som det eneste Bolværk mod Flod-bølgen fra Asien. Derfor er Tysklands Kamp ogsaa vor Kamp og burde være alle Dan-skes, ja alle Germaners fælles Kamp mod Faren fra Øst. Derfor erkender vi danske National-Socialister ogsaa aabenlyst vor Tyskvenlighed.

Efter at have omtalt vore Frivilliges Indsats i Kampen for det nye Europa, og efter at have udtalt sin dybeste Foragt mod det Niddingsværk, der ved Snigmord, Vold og Terror skamskænder vort Land, saavel som mod de Profitmagere, der har svigtet og faaet „kolde Fødder", sluttede Partilederen med at fastslaa, at de danske National-Socialister nu atter var samlet i D.N.S.A.P., et nyt Afsnit var begyndt, hvor Arbejdet vil blive sat i Højsædet, hvor der vil blive spurgt, hvad du kan, og ikke, hvem du er.

Efter Partilederen talte Syssellederen for Storkøbenhavn, Orla Olsen, der mindede om, at det just i denne Tid er 10 Aar siden at 120—130 københavnske National-Socia-lister afholdt det første Demonstrationstog i København og viste, at der var et D.N.S.-A.P., og at danske National-Socialister var klar til Kamp. Som de faa dengang stod fast overfor Mængden, saaledes staar vi i Dag fast og kampklar under langt haardere Krav, fordi vi tror paa vor Sags Sandhed og Styrke.

Uden Forbehold! Dr. jur. C. Popp-Madsen, der i første Række talte i sin Egenskab af hidtidig Leder af „Dansk National Samling"¹), 1) Se Kap. 5. udtalte, at det var uden Forbehold af nogen Art og med Glæde og Forventning, at man hilste den Samling, der nu var sket. De Vanskeligheder, vi havde været igennem, havde vi høstet Erfaring af, nu vilde vi forsøge at kurere vort syge Samfund ved en Chockbehandling, og selve Mødet var det første Led i denne Kur. Paa en Maade, der ikke var til at misforstaa, vilde vi fastslaa, at vi er her, og kræver Ørenlyd for vore Synspunkter. Vi ønsker at skabe et nyt og bedre Danmark. Den Opløsningstilstand, hvori vort Samfund befinder sig, maa høre op, der kræves i Dag Mænd paa Broen i vort Statsskib. Kursen skal ikke ledes af et selvbestaltet Frihedsraad

eller ved Fjernstyring pr. Radio. Lad os rejse et Folkekrav, der ikke kan overhøres, og give hinanden Haandslag paa, at nu helmer vi ikke, før vi har naaet vort første Maal: Vi vil have Orden i Danmarks Hus.

Nye Folk i Rækkerne. Forretningsfører Svend Østerberg hilste som Repræsentant for Arbejder-Faggrupperne, der er tilsluttet D.N.S.A.P., med Begejstring Mødet, der markerede Samlingen af alle National-Socialister i een Organisation, i eet Parti og under een Fører. Arbejder-Faggrupperne vil i den kommende Tids Oplysningsarbejde sætte alle Kræfter ind for at faa nye Tusinder til at marchere med i Kampen for Arbejdsfællesskabets og Socialismens Danmark, hvor alle Repræsentanter for det arbejdende og producerende Danmark staar paa een Front.

Vilje, Mod og Karakter. Kreditforeningsdirektør Poul C. Rasmussen fremhævede, hvorledes det altid var de enkelte handlekraftige Mænds Indsats, der var den afgørende, men aldrig Pøbelen eller Slapsvansene, der skabte Fremgang og bedre Livsvilkaar, og gennemgik i store Træk Udviklingen under den national-socialistiske Kamp herhjemme og det Demokratiets og Parlamentarismens Forfald, vi oplever i Øjeblikket. Taleren vendte sig stærkt imod Mænd som Christmas Møller, der ansvarsløst blandede sig i Danmarks Forhold, ligesom han vendte sig imod enhver uvedkommende fremmed Indblanding. Vort Lands Fremtid er i Dag et Spørgsmaal om Mændene med de stærke Viljer, Modet og den faste Karakter.

Ungdommens Tilslutning. For N.S.U., der atter er tilsluttet D.N.S.A.P., talte Lands-ungdomsfører Hans Jensen. I Brydningens Tid, som gik forud for Mødet, har N.S.U. ført sin Kamp udadtil og med aaben Pande; naar N.S.U. deltager i Mødet, er det for at tilkendegive, at N.S.U. gaar ind til den skete Sammenslutning med fuld Tilslutning. N.S.U. har Tro og Tillid til, at Samlingen indleder en ny Æra for dansk National-Socia-lisme.

Efter Lurblæsning førtes Dannebrog ud under Honnør, og Mødet sluttede under det almindelige Indtryk, at en ny Arbejdets Tid var indledet i D.N.S.A.P. (Cit. National-Socialisten).

1.-5.-45. Duplikeret Meddelelse fra Syssellederen i D.N.S.A.P. Storkøbenhavn til Partikammerater med Raad om Flugt fra Hjemmet under Hensyn til den alvorlige Situation.¹) 1) Fundet den 5.-5.-1945 paa Strandvejen udfor Ejendommen Nr. 32 B, der samme Nat var blevet sprængt i Luften.

D.N.S.A.P. Storkøbenhavn. København, den 1. Maj 1945. Partikammerater!

Efter Ordre fra Partilederen er Mødet den 8. ds. aflyst. Under Hensyn til den alvorlige Situation tilraades det at have pakket det mest nødvendige og være parat til at forlade sin Bopæl, eventuelt Byen. Hvorvidt man er saa kendt som National-Socialist, at det er nødvendigt at forlade sin Bopæl, maa afgøres af hver især. Dansk Front! Syssellederen.

1. Danmarks National Socialistiske Arbejder Partis Sportsafdelinger (S.A.) har til Formaal at opøve dansk Ungdom til Pligtfølelse, Disciplin, Udholdenhed, Viljestyrke og Kærlighed til Danmark, Jorden, Folket og Blodet.

Ved Deltagelse i al Slags Friluftsliv, (Lejrsport, Udflugter m. v.), Gymnastik, Idræt, Fodbold o. l., ved Sang, ved March (og den dertil naturligt nødvendige elementære Eksercits) skal nølende, tvivlende og tøvende vækkes.

I vore Rækker gælder ingen Stands- eller Klasseforskel. Her staar Arbejderen, Bonden og Embedsmanden Side om Side med Fabrikanten, Tjenestedrengen og Studenten.

Ledelse.

2. I Spidsen for Partiet staar Partiføreren, der har den højeste Myndighed i Partiets Anliggender og er den eneste politisk ansvarlige Repræsentant for Partiet.

3. Mandlige Partimedlemmer over 18 Aar, der erklærer sig villige til at opøve sig i Idræt og til udvidet Tjeneste i Agitationsarbejdet, kan — hvis de er fysisk egnede hertil — optages i Partiets Sportsafdelinger (S.A.).

Indenfor Partiafdelingen nyder den enkelte S.A.er den fælles politiske Opdragelse med P.M. Han har ingen særegne Rettigheder, men har paataget sig yderligere For-pligtelser i Arbejdet for Ideen.

4. Partiføreren udøver sin Kommando over S.A. gennem S.A. Stabschefen, der som Partiførerens Stedfortræder har fuld Kommando over samtlige S.A,-Styrker.

De til direkte Assistance for Stabschefen ansatte Førere udgør S.A.-Staben.

Under S.A.-Staben kan ansættes Instruktører. Disse er enten de almindelige Instruk-tører i Idræt, Eksercits, Lejrsport o. l. og ansatte for et geografisk Omraade (Landsdel e. l.) eller Instruktører i en speciel Uddannelsesgren (Musik, Sanitetstjeneste m. m.). De almindelige Instruktører kan af Stabschefen beordres til at overtage Komman-doen, naar S.A. Enheder fra flere Sysler samles.

5. P.M. Lederne har Ansvaret for S.A.'ernes politiske Opdragelse og kan til dette Formaal beordre dem til Deltagelse i Møder m. m.

Syssellederne har fuld Raadighed over S.A. i Syslet til Mødedækning, Demon-strationsmarcher, Agitation m. m. Han giver sine Befalinger herom gennem S.A. Omraadeføreren. Efter Anmodning fra Syssellederen kan Omraadeføreren desuden befale enkelte S.A.'er til midlertidigt at overtage P.M. Hverv (Herredskasserer e.l.). Saafremt denne Tjeneste beskæftiger vedkommende S.A. Mand saa stærkt, at han ikke fuldt ud kan passe sin S.A. Tjeneste, oversættes han til S.A. Reserven.

Storm- eller højere Førere kan ikke uden Stabschefens Tilladelse beordres til Tje-neste uden for S.A. S.A. Førerne har i alle andre Henseender den fulde Kommando over deres undergivne.

6. S.A. inddeles fra neden og opefter i følgende Enheder:

a. Sektionen er laveste S.A. Enhed. Den bestaar af en Fører (Sektionsfører) og 3—9 menige S.A.'er (normalt 6).

b. Gruppen bestaar af 1 Fører (Gruppefører), der normalt tillige er Fører for den ene Sektion, 1 (evt. 2) Sektionsførere og 10—20 menige S.A.'er (normalt 12) i 2 Sektioner.

Sektioner og Grupper er Grundlaget for hele Organisationen, idet det er herfra, at de øvrige Enheder udvikler sig. De bestaar af Kammerater, der føler sig stærkt sam-menknyttet i Arbejdet for den national-socialistiske Sag, og som saa vidt muligt bor i Nærheden af hverandre.

Af Hensyn til Kammeratskabet bør ingen mod eget Ønske overflyttes fra en Sektion (Gruppe) til en anden, hvis begge er i samme Landsby (i By: Bydel). Hører en S.A. Mand derimod til en Enhed, der iøvrigt bor i en anden Landsby (Bydel), og der oprettes en Enhed i hans egen Landsby (Bydel), overføres han til denne nye Enhed.

c. Stormen bestaar af 1 Fører (Stormfører) og normalt 2 Grupper (eller 4 Sektioner). Ved særlig store Storme kan ansættes en Næstkommanderende.

Ved Stormen kan desuden haves 1 Skriver (Sektionsfører), l—2 Ordonnanser, l—2 Sanitets S.A.'er. Ingen Enhed, der ikke bestaar af mindst 21 menige S.A.'er, maa benævnes Storm.

Stormen er den Enhed, hvor normalt Uddannelsen af de menige S.A.'er foregaar. Stormen bør derfor bo indenfor et ikke for udstrakt geografisk Omraade (f. Eks. l—2 Sogne), saa Medlemmerne nemt kan mødes.

Storme nummereres indenfor Sysselomraaderne, de ældste gives lavest Nummer.

De Storme, der nu har Navn, Estandart og særligt Regnskabsvæsen, kan beholde dette.

Der ansættes da tillige ved Stormen 1 Kasserer (Sektions- eller Gruppefører). Efter-haanden som disse Storme vokser og udvikles til Kolonner, overgaar Navnet, Estan-darten og Regnskabsvæsenet til Kolonnen, og de nye Storme fritages for dette Hverv.

d. Kolonnen bestaar af 1 Fører (Kolonnefører) og 3—4 Storme (evt. af færre Storme og nogle selvstændige Grupper).

Ved særlig store Kolonner ansættes en Næstkommanderende.

Ved Kolonnen kan desuden haves 1 Skriver (Gruppefører), 1 Intendant (Stormfører) eller 1 Kasserer (Gruppefører), nogle Ordonnanser og Sanitets S.A.'er, om muligt des-uden 1 Sanitetsfører (Sektions- eller Gruppefører).

Ingen Enhed, der ikke bestaar af mindst 70 menige S.A.'er, maa benævnes Kolon-ne. Kolonnen fører den røde Hagekorsestandart.

Kolonnerne nummereres indenfor Sysselomraadet, de ældste gives lavest Num-mer. Kolonner kan af S.A. Stabschefen gives Tilladelse til at føre et Navn (normalt geografisk). Andre Navne (Hædersnavne) gives af Partiføreren og kun i specielle Tilfælde.

Efterhaanden som Organisationen udvikles, skal Kolonnerne være det laveste administrative Led.

13. Hvis en Mand indmelder sig i D.N.S.A.P. og samtidig ønsker Optagelse i S.A., sker Optagelsen ganske som for andre Medlemmer (P.M.) og ved P.M. Ledernes For-anstaltning. Der gives ham midlertidigt Medlemskort de første tre Maaneder. Han er i dette Tidsrum P.M., betaler Kontingent til P.M. og hører under disses Ledere.

Han deltager dog i de tre Maaneder i S.A. Møder og kan paabegynde sin Elev-uddannelse.

14. Under de tre Maaneders Prøvetid skal S.A. Føreren og P.M. Lederen søge at lære Aspiranten at kende saa godt som muligt, hans Familieforhold, tidligere Omgang m. m.

Finder Stormføreren efter de tre Maaneder, at han er egnet til S.A. Mand (og vi skal ikke kritikløst tage alle, der byder sig), afleverer han et udfyldt Stamblad¹) 1) Se II: Under S.A.-Bef. Nr. 81, Aftryk af nyt Stamoplysningskort, S. 448—14. for Eleven til Afdelingslederen (Stormen beholder selv et). Afdelingslederne sender — efter de almindelige Regler — Elevens midlertidige Medlemskort, 2 Fotografier 4x4½ cm, Straffeattest og Stamblad til Hovedkontoret gennem Syslet med Anmodning om at faa udstedt en S.A. Bog for vedkommende Mand samt opgiver til hvilken Storm, han hører.

S.A. Bogen sendes fra Hovedkontoret til S.A. Staben, der sender den til Omraa-deføreren, hvorfra den sendes til Stormføreren til Udlevering. Skønner Stormføreren, at Eleven ikke er egnet til S.A., forbliver han i P.M. Er der Tvivl, om en Mand bør være S.A. eller ej (Uenighed mellem P.M. Leder og Stormføreren), træffes Afgørelsen af S.A. Omraadeføreren.

Ønsker P.M.'ere Overførelse til S.A., lader Stormføreren dem først forrette tre Maaneders Prøvetid med P.M. Bog, hvorefter Afgørelsen træffes som ovenfor nævnt.

15. N.S.U. Medlemmer, der har været mindst 1 Aar i N.S.U., overføres, naar de fylder 18 Aar direkte til S.A. uden de foreskrevne tre Maaneders Prøvetid — efter nærmere Aftale mellem Stormføreren og paagældende N.S.U. Fører. Straffeattester skal normalt være udstedt af Politiet i ens Fødekommune (koster 50 Øre). I København udstedes den dog af Byrettens Skriverkontor.

16. Snarest efter, at Stormførerne har modtaget Elevens S.A. Bog, udnævnes han til S.A. Mand. Udnævnelsen foretages af Stormføreren og foregaar ved en Parade

indenfor Stormen, hvor Eleven aflægger S. A. Løftet, inden han modtager sin Udnævnelse og sin Medlemsbog. (Forinden Paraden skal Stormføreren forvisse sig om, at Eleverne har underskrevet det almindelige Partiløfte paa Optagelsesbegæ-ringen).

Stormen træder an paa Linie, eventuelt med Kolonne-estandarten paa højre Fløj, Eleverne paa et Geled bag Midten, Grupperne afleveres til Stormføreren, hvorpaa denne retter Stormen tilhøjre og lader se lige ud.

Stormføreren kalder derpaa de Elever, der skal udnævnes, frem paa et Geled foran Stormen og spørger dem under et: - „Er I rede til at træde ind i vore Rækker og til at opfylde de Pligter, som Arbejdet for vor Sag vil kræve af Jer?"

Naar Eleverne har svaret bejaende, kommanderer Stormføreren: Giv Agt, Honnør, og eventuelt: Sænk Estandarten.

Stormføreren spørger dernæst alle under et: - „Lover du at undergive dig S.A.s Love og Pligter, adlyde Partiføreren og at arbejde trofast for den nationalsocialistiske Idés Sejr?"

Hver enkelt Elev svarer: „Det lover jeg paa min Ære."

Efter at alle har aflagt Løftet, gaar Stormføreren et Par Skridt tilbage, gør selv Honnør og siger: - „I Førerens Navn udnævner jeg Jer herved til S.A. Mænd."

Derefter kommanderes: Honnør slut, Eleverne faar deres S.A. Bøger udleverede og træder ind i deres Grupper.

Det er en Selvfølge, at Stormføreren forinden har forklaret Eleverne Løftets Betyd-ning samt forklaret saavel Eleverne som de ældre S.A. Mænd, at nu optages disse nye som Kammerater. Enhver, der ikke forstaar Løftets Betydning, bør ikke udnævnes til S.A. Mand.

17. Uddannelsen af S.A. Mændene fortsættes derefter i Overensstemmelse med Uddannelsesprogrammet. Dette Programs Resultater skal naas, ikke alene for at hver enkelt kan naa det Fond af Kundskaber, han kan faa Brug for engang, men ogsaa for at opøve Pligtfølelsen.

Pligt gaar forud for Rettigheder, er S.A.s Valgsprog, og kun den S.A. Mand, der fuldt ud gør sin Pligt, udfører, hvad der bliver ham paalagt, er egnet til Tjenesten i S.A. og kan avancere.

18. Til Sektionsførere kan udnævnes S.A. Mænd, dog tidligst 3 Mdr. efter Modta-gelsen af S.A. Bogen. Til Gruppeførere kan udnævnes Sektionsførere og S.A. Mænd, dog tidligst 4 Mdr. efter Modtagelsen af S.A. Bogen.

Udnævnelsen foretages af Fylkeføreren (indtil videre af Omraadeføreren) efter Forhandling med Syssellederen og foregaar normalt ved en Parade, hvor der bør være mindst 1 Storm til Stede. Den kan ogsaa foretages paa et Førermøde.

19. Forinden Udnævnelsen bør Fylkeføreren (Omraadefører), hvis han ikke person-ligt kender Manden godt, ved Prøver el. l. sikre sig, at han opfylder følgende Betin-gelser: — absolut overbevist National-Socialist, gennemtrængt af Lydighed mod Ideen og sine Førere; — god Kammerat, godt Eksempel, vel inde i det Pensum, som han ifølge Uddannelsesprogrammet skal kende; — at han har sine Kammeraters Tillid og er egnet til at føre dem.

Sektions- og Gruppeførere virker dels som Førere for deres Enheder, dels som Hjælpelærere ved Uddannelsen af S.A. Ved isolerede Styrker maa Sektions- og Gruppeførerne selv kunne lede S.A. Mændenes Uddannelse selvstændigt.

20. Til Stormførere kan udnævnes Gruppeførere med mindst 2 Maaneders Tjeneste som saadanne.

Til Kolonneførere kan udnævnes Stormførere med mindst 2 Maaneders Tjenestetid som saadanne.

Udnævnelsen foretages af S. A. Stabschefen efter Forhandling med Syssellederen. Ved først givne Lejlighed skal nyudnævnte Storm- og højere Førere fremstilles for Partiføreren, om muligt foran Fronten af en større S.A. Styrke.

Forinden Udnævnelsen til Stormfører aflægger den paagældende Førerløftet. Løftet aflægges for Fylkeføreren (Omraadeføreren) og i Nærværelse af mindst 2 andre Førere.

Løftet lyder saaledes: „Jeg lover paa min Ære, at jeg med Troskab og Nidkærhed vil arbejde i den Stilling, der bliver mig overdraget. Jeg lover paa min Ære Tavshed i fortrolige Sager. Jeg lover paa min Ære Troskab mod Partiet. Jeg lover paa min Ære Troskab mod mit Fædreland — gamle Danmark og det danske Folk."

Fylkeføreren (Omraadeføreren) indberetter til S.A. Staben, at Løftet er aflagt, og indsender samtidig Mandens S.A. Bog. Løfteaflæggelsen kan forme sig saaledes, at Fylkeføreren læser de enkelte Løfter op, og den, der skal udnævnes, til hvert Spørgs-maal svarer: „Det lover jeg paa min Ære."

For at blive udnævnt til Storm- eller Kolonnefører kræves, at man har særdeles Evner som Fører og Lærer, korrekt Viden i alle Lærefagene i Uddannelsesprogram-met, har været et godt Eksempel og har Evnen til selvstændigt at kunne føre en Enhed og planlægge og gennemføre dennes Uddannelse.

For Kolonneførere og opefter kræves tillige Evner i Administration.

21. Fylkeførere og højere Førere udnævnes af Partiføreren, normalt ved Avance-ment fra nærmest lavere Grad.

22. Ovenstaaende Tjenestetid i de enkelte Grader kan af Partiføreren afkortes for dem, der i længere Tid først har været P.M.'er og andetsteds har godtgjort, at de egner sig til Førere (i Spejderkorps, i D.U.I., i Hæren e. L).

23. Ingen, der ikke kommanderer mindst 3 menige, kan udnævnes til Sektionsfører. Ingen, der ikke kommanderer mindst 10 menige, kan udnævnes til Gruppefører. Ingen, der ikke kommanderer mindst 21 menige, kan udnævnes til Stormfører.

Herfra undtages dog Intendanter, Skrivere, Sanitetsførere og Spillemænd.

Hvis en S.A.'er er udnævnt til en Førergrad, og hans Styrke gaar ned under det for-drede Minimum, gives der ham 3 Mdr. til atter at faa Styrken op over Minimum for hans Grad. Lykkes det ham ikke, skal han midlertidigt nedsættes i Graden. Dette gøres ved, at der i hans S.A. Bog noteres: Fra... Dato... midlertidigt nedsat til .... Avancerer han atter, regnes hans Udnævnelse fra første Udnævnelse i Graden.

Paa samme Maade forholdes ved Flytning af en Fører til et Sted, hvor ingen S.A.'er er, eller hvor han ingen S.A. Kommando kan faa. Der gives ham dog 3 Mdr. til at faa dannet en S.A. Enhed. Eventuelt kan Oversættelse til S.A. Reserven (se dette Afsnit) finde Sted.

24. Naar en menig S.A. Mands Uddannelse kan siges at være i Orden, d.v.s. nor-malt 3 Aar efter Modtagelsen af S.A. Bogen, kan han — efter eget Ønske — af Fylke-føreren overføres til Reserven. Gruppe- og Sektionsførere kan overføres til Reserven efter eget Ønske 3 Aar efter Modtagelsen af S.A. Bogen, dog tidligst % Aar efter Ud-nævnelsen i Graden.

De paagældende forbliver normalt til Raadighed for den Storm, de tidligere stod ved, eller ved den nærmest dem værende Storm. De inddeles i Reservesektioner eller evt. i Reservegrupper.

25. Stormførere og Kolonneførere kan af S.A. Stabschefen, højere Førere af Parti-føreren overføres til Reserven, idet det i hvert enkelt Tilfælde bestemmes, med hvilken Grad de skal overgaa i Reserven.

S.A.'ere, der bestrider særlige Hverv indenfor Partiet (fungerer som Herreds-kasserere e. l.) kan, hvis deres første Uddannelse (5 Mdr. efter S.A. Bogens Modta-gelse) er slut, midlertidigt overføres til Reserven.

26. S.A.er i Reserven er pligtige til at deltage i større Stævner, Idrætskampe o. l. samt til at give Møde til Instruktion 2-3 Gange aarligt. Opfylder de ikke disse Pligter, overføres de helt til P.M. og maa ikke nyde godt af det nedsatte Kontingent.

27. Kolonneførere (Omraadeførere) kan — efter Samraad med vedkommende Stormfører — overføre menige S.A.'er til P.M., hvis det skønnes, at de ikke hører hjemme i S.A. Som Grunde herfor kan bl. a. anføres, at de ikke passer deres Tjeneste, ikke er fuldt paalidelige o. l. Fylkeførere kan paa samme Maade overføre Sektions- og Gruppeførere, S.A. Stabschefen Stormførere, Partiføreren højere Førere til P.M.

Samtidig med Overførslen meddeles det Syssellederen Grunden til, at dette sker. Overførslen sker ved, at vedkommende Mands S.A. Bog sendes direkte fra Kolonnen (Omraadet) til Hovedkontoret, herfra sendes P.M. Bog til Syslet. Skal en Stormfører eller højere Fører overføres til P.M., indsendes hans S.A. Bog gennem S.A. Staben.

28. Enhver S.A. kan udmelde sig af Partiet ved — gennem Omraadeføreren — at bede Syssellederen om at blive løst fra sit Løfte. De betragtes da som udmeldte med Partiets Anerkendelse.

S.A.'er, der ikke opfylder de Krav, der stilles til dem, kan — efter at de i Over-ensstemmelse med Pkt. 27 er overført til P.M., — slettes af Partiet af Partiføreren.

Enhver S.A. Fører kan indstille en undergiven til Eksklusion, hvis han modarbejder eller undergraver Partiorganisationen. Eksklusionen foretages for S.A. Mænd, Sekti-ons- og Gruppeføreres Vedkommende af Partiføreren. For Storm- og højere Føreres Vedkommende kun af Partiføreren efter Indstilling fra S.A. Stabschefen.

29. Efter eget Ønske kan enhver S.A.'er (Menig eller Fører) overføres til P.M. Han mister da enhver Grad i S.A. og kan kun genindtræde i S.A. med Stabschefens Billigelse, paa de Vilkaar og med den Grad, som denne foreskriver.

35. Som Partiets Ungdom skal S.A. medvirke til Ro og Orden ved de Møder, saavel offentlige som lukkede, der arrangeres af Partiet, beskytte Tilhørerne mod Overlast, hindre uberettiget Indtrængen paa Møderne o.s.v.

36. Ved Møder, der afholdes indenfor et Syssel, et Herred, en By e. l., er det ved-kommende Syssel-, Herreds- og Byleder, der fremsætter Forslag om, hvor mange S.A.'ere, der skal være til Stede ved Mødet. Efter Forhandling med den S.A. Fører, der skal lede Mødedækningen, bestemmes saa det endelige Antal.

Denne Bestemmelse maa ikke træffes blot under det Synspunkt, at faa saa mange med som muligt. S.A. vil herved blive for overanstrengt. Bestemmelsen træffes under Hensyn til, om der kan ventes Uroligheder, og hvilket Arbejde der er med Plakat-opsætning, Pjeceuddeling, Ordning af Mødesalen m. v., med andre Ord: med hvor faa Folk er vi sikker paa at kunne gennemføre Mødet i Ro.

P.M. Lederen henvender sig til den ældste S.A. Fører indenfor sit Omraade, altsaa Syssellederen til Omraadeføreren, en Byleder til Stormføreren i Byen o.s.v., og med-deler ham, hvilket Antal S.A.'er, der skønnes nødvendigt. Det er herefter S.A. Føreren, der beordrer Storme, Grupper o.s.v. til at give Møde, idet han sørger for at fordele Tjenesten saa ligeligt som muligt.

37. Saafremt en Herreds- eller Byleder mener det nødvendigt at samle S.A. fra mere end hans eget Herred (By), henvender han sig til Syssellederen, der derefter meddeler Omraadeføreren, hvilket Antal S.A.^'ere, der skal give Møde. Omraadeføre-ren beordrer derefter de nødvendige Storme, Kolonner m. fl.

38. Saafremt en Sysselleder til et Møde ønsker S.A. sammendraget fra flere Sysler end hans eget, skriver han — senest 3 Mdr. før Mødet — til S.A. Stabschefen herom med Oplysning om den omtrentlige Styrke, der ønskes. S.A. Staben beordrer til Nabo-omraadeførerne den Styrke, der herfra skal give Møde, Omraadeførerne underretter omgaaende deres Sysselleder om, at saa og saa mange S.A.'er den paagældende Dag skal give Møde i det andet Syssel, saa Syssellederen ved, at han den Dag ikke kan disponere over alle sine S.A.'er.

39. Ved Møder indenfor et Syssel har ældste (i Anciennitet) tilstedeværende S.A. Fører Kommandoen over S.A. Hvis S.A. fra flere Sysler samles, har Omraadeføreren i det Syssel, hvori Mødet holdes, Kommandoen over alle tilstedeværende S.A. Styrker, medmindre andet bestemmes af S.A. Stabschefen.

40. Forinden et Møde (mindst l Uge før) skal den S. A. Fører, der skal kommandere Mødedækningen, sætte sig i Forbindelse med Mødelederen for at faa at vide, om denne har nogen særlige Ordrer vedrørende Mødet. Hvis S.A. Føreren ikke kender de Lokaliteter, hvori Mødet skal holdes, maa han i Forvejen tage hen og undersøge dem. Han bør samtidig skaffe sig at vide, om Politi skal være til Stede ved Mødet, eller hvorledes det kan tilkaldes (Telefon, Motorordonnans el. l), om Befolkningens Indstil-ling, om der kan ventes Uroligheder m. m. Ved større Møder maa denne Rekog-noscering foretages senest nogle Dage før Mødet, ved mindre Møder kan den fore-tages om Formiddagen paa Mødedagen.

41. Paa Mødedagen skal den kommanderende S.A. Fører sammen med nogle Folk møde i god Tid før Mødet, ved mindre Møder nogle Timer før, ved større Møder tidligt om Morgenen paa Mødedagen. Husk S.A. er ikke blot til Hjælp under selve Mødet, men ogsaa — og mindst ligesaa meget — ved Forberedelserne til Mødet. Selv om S.A. ikke direkte har Ansvaret for Salens Udsmykning m. m., er det i alles Interesse, at ethvert Møde bliver saa festligt som muligt. Alle S.A.'ere — men navnlig Førerne — skal i saa høj Grad som muligt være nøje inde i Mødets Gang, Talere, fælles Kaffe-bord (Pris m. m.), omtrentlig Tid for Mødets Afslutning o.s.v., saa de kan optræde som Vejledere for Tilhørerne.

42. Før Mødet hjælper S.A. med at arrangere Mødelokalet, Plakatopsætning m. m. efter Mødelederens Ordre og paa dennes Ansvar.

Under Ankomsten af Mødedeltagerne skal S.A. kontrollere Adgangskort, sælge Billetter, vejlede Folk, hindre Uvedkommende i at trænge ind o.s.v.

Under Mødet hindrer S.A. Uvedkommende i at slukke Lyset, lave Uorden uden for Salen m. m. Inde i selve Mødesalen maa S.A. kun gribe ind af sig selv overfor alvorlig Uro, Angreb paa Estandarterne, Slagsmaal o. l. Overfor mindre Uro, Tilraab til Taler-ne eller til S.A. skal disse forholde sig passive. Det er Mødelederen (P.M.), der bestemmer, om der skal gribes ind overfor disse Urostiftere, om de skal fjernes fra Salen eller ikke.

Er der Politi til Stede, er det disses Pligt at gribe ind. Kun hvor der ikke er Politi, kan S.A. — efter Mødelederens Opfordring — fjerne Urostifterne. Husk, at hvis S.A. griber unødigt ind, tjener det kun til at forøge Forvirringen, og det er netop dette, Urostifterne ønsker.

Efter Mødet bliver S.A. til alle Mødedeltagerne er gaaet, de hjælper dem evt. ud, skaffer dem Vogne. m. m. Til Slut samler den kommanderende S.A. Fører hele S.A. og lader dem træde af samlet, evt. marcheres samlet bort. De enkelte S. A.'ere lusker ikke af paa egen Haand.

43. Naar den kommanderende S.A, Fører har rekognosceret Mødelokalerne, kon-stateret hvilke Indgange der er, hvilke af disse der kan laases indefra, hvorledes Be-lysningen er, hvorfra der kan slukkes o. s. v., fordeler han sin Styrke til de forskellige Hverv.

a. Højst ¼ anvendes til at føre Estandarter og Faner ind samt under Mødet beskytte disse og Talerstolen. Det nødvendige Antal Siddepladser maa være reserverede for disse SÅ.'er enten paa forreste Række eller ud til Siden for Talerstolen. Da der regnes med 6 Mand (eller færre) pr. Estandart (Fane), maa der altsaa være Siddepladser for ca. ¾ af denne Styrke.

b. Højst en Fjerdedel anvendes til Kontrol ved Indgangen (Indgangene). Ved hver Indgang bør være l Fører og 6 Mand (1 Sektion), mere er kun nødvendigt ved store, brede Indgange. Om nødvendigt maa Vagt udstilles ved Parkeringspladser, Cykle-stativer m. m.

c. En kraftig Reserve (ca. 1/3 af Styrken) holdes i Beredskab enten i et Sidelokale eller i et Hjørne af Mødesalen. Er Reserven over 20 Mand, kan den anbringes delt, 1 Gruppe i Nærheden af Indgangen, 1 Gruppe i Nærheden af Talerstolen.

d. Haves en stor S.A. Styrke til Raadighed, anbringes nogle Steder i Salen 3-6 Mand sammen (aldrig 1 Mand). Disse Folk skal anbringes, saa de hurtigt kan komme frem, f. Eks. paa de yderste Stole ind mod Midtergangen eller ud mod Gange langs Salens Vægge. Hvis Salen har Galleri (der ikke er aflaaset), skal nogle Hold anbringes heroppe, helst under een Fører for alle Holdene, da evt. Slagsmaal heroppe maa ordnes hurtigt, og som oftest inden Reserven kommer.

Den kommanderende S.A. Fører med sin Næstkommanderende og nogle faa Hjæl-pere opholder sig normalt i Mødelokalet tæt ved det Sted, hvor Reserven er, eller ved den Dør, der fører ud til Reserven.

Han og hans Næstkommanderende maa ikke begge samtidigt fjerne sig fra Møde-salen (gaa Inspektionstur el. L). …

45. Fremkommer der under Mødet Uro, skal alle SA.'er, der ikke direkte angribes, blive paa Plads indtil Ordre. Hvis Urostiftere udefra søger at trænge ind i Modelokalet, skal Indgangsvagten søge at spærre dem Vejen. Den Del af Reserven, der er anbragt lige ved Indgangen, eller (hvis Reserven her er over ca. 12 Mand) den Del af Reserven, der er beregnet til Forstærkning af Indgangsvagten — ca. 1 Gruppe — kan uden nærmere Ordre gribe ind. Resten af Reserven forbliver paa Plads.

Fremkommer Uroen inde i Salen, griber nærmeste S.A. Post ind og søger at fjerne Urostifteren. Naar den kommanderende S.A. Fører har faaet Overblik over, hvor man-ge Urostiftere det drejer sig om, sender han evt. Forstærkning fra Reserven.

46. Det forbydes øvrige S.A.'er at ile hen mod et Slagsmaal. Ofte begynder Uroen netop et Sted, for at faa de øvrige S.A. Poster i Salen og hele Reserven til at ile her-hen, og saa bryder den virkelige Uro løs et andet Sted. Husk, at S.A. er til Stede for at dæmpe Uro, ikke for at forøge den.

47. Den kommanderende S.A. Fører skal saa længe som muligt bevare Overblikket. Er det nødvendigt at sætte hele Reserven ind, kan han samle Posterne fra de Dele af Salen, hvor der er Ro. Han bør hurtigt atter samle sig en disponibel Styrke.

Et særligt Signal bør være aftalt for at samle de i Salen spredte S.A.'er til et forud opgivet Sted. Fanevagten (Vagten om Talerstolen) træder ved enhver Uro an om Fanerne (Talerstolen); her bliver den under alle Omstændigheder. Evt. sørger Føreren af Fanevagten for, at Faner og Estandarter bringes i Sikkerhed. I kritiske Øjeblikke maa den kommanderende S.A. Fører selv gribe ind, det er da hans Eksempel, der er afgørende.

48. Saafremt der er Politi til Stede under Møder, er det dettes Sag at ordne Uro-stifterne. Uden Opfordring fra Politiet maa S.A. ikke gribe ind. S.A.'s Arbejde i dette Tilfælde indskrænker sig til at forsvare Faner, sagesløse Tilhørere, Pengekasser m. m. samt sig selv mod direkte Angreb.

49. Saa længe S.A. Tjenesten varer (normalt fra 3/4 Time før Mødets Begyndelse til de sidste Tilhørere har forladt Bygningen), er det forbudt S.A.'erne at ryge eller nyde alkoholiske Drikke. Enhver S.A.'er, der af tvingende Grunde maa forlade den ham anviste Plads, anmoder ved sin Fratræden sin Fører om Tilladelse og melder sig atter til ham ved sin Tilbagekomst.

50. Kommer det til Uro eller endog Slagsmaal, skal S.A. Førerne søge at sikre sig Vidner. Disse bør om muligt ikke være Medlemmer af D.N.S.A.P. …

57. I S.A.'s Motto staar: Kammeratskab. Kammerater er vi alle i S.A. hele Danmark over, ikke blot inden for vor egen lille Storm, og Kammerater løber ikke med Sladder om hinanden.

Skulde nogen komme til Kendskab om en Kammerats uheldige Forhold eller For-hold, som vi andre kan hjælpe ham i, melder han dette til sin Stormfører eller højere Fører. løvrigt tier han stille og sladrer ikke videre om Sagen. Det bliver saa Føreren, der enten ordner Sagen eller indberetter den videre - (til S.A. Staben). Sladder straf-fes med Slettelse af S.A.

58. S.A. Manden skal til enhver Tid i Tjenesten og udenfor udvise en uangribelig Optræden og god Holdning. …

65. Formaalet med Propagandamarcherne er at vise Befolkningen sluttede og strengt disciplinerede S. A. Formationer — Symbolet paa vor Bevægelses Sammen-hold og Kraft — og paa den Maade virke propaganderende.

Under Udførelsen af Propagandamarcher maa hver enkelt S.A. Mands Holdning være den bedst mulige. Den tilsigtede Virkning vil kun blive opnaaet, naar Forma-tionerne optræder fastsluttet i bedst mulige Marchkolonner, og hver enkelt S.A. Mands Holdning giver et Indtryk af, at det er Kammerater, men ogsaa godt disciplinerede Folk, der marcherer.

Føreren skal under Propagandamarcher holde deres respektive Afdelinger fast sammentømrede, og det er forbudt at medføre Plakater, Transparenter e. L, ligesom Tilraab til Forbipasserende er strengt forbudt. Stormførere og højere Førere hilser under Marchen og besvarer Hilsener, lavere Førere og S.A. Mænd maa ikke hilse i Geleddet.

Forholdene ved Fornærmelser, Provokation eller Angreb skal bestemmes af Fører-ne. Det er strengt forbudt enkelte S.A. Mænd at springe ud af Kolonnen for at hævne Fornærmelser. Den tavse Ignorering af Skældsord virker meget mere end et Svar.

Enhver paatænkt Propagandamarch skal anmeldes til Syssellederen, hvorfra saa Tilladelse eller Afslag vil komme.

1941

* Den 4. Udgave af Tjenestereglement fra 1940 udlægger som tidligere S.A. som Sportsafdelingerne, medens den 5. Udgave fra 1941 angiver S.A. som Stormafde-lingerne.

Uddrag af S.A. Reglement af 1941. Om Formaalet.

... har til Formaal at opøve dansk Ungdom til Pligtfølelse, Disciplin, Udholdenhed, Viljestyrke og Kærlighed til Danmark, Jorden, Folket og Blodet. For at kunne løse denne vor Opgave gælder det om, at Korpsaanden er præget af de for vor stolte og stærke Idé livgivende og altbesejrende Faktorer, nemlig: Offervilje, Ansvarsfølelse, Kammeratskabsfølelse. Enhver S.A. Mand skal være rede til at ofre alt for Fører, Folk og Idé, thi kun gennem Ofre vil det være muligt at kæmpe den Kamp, der gælder Danmarks Ære, Frihed og Ret, til Sejr. Enhver S.A. Mand skal kende sit Ansvar, thi ved at melde sig i den nat.-soc. Idés Tjeneste paatager han sig et Ansvar ikke alene overfor S.A. Kammeraterne, men ogsaa over for Land og Folk. S.A. skal ikke være et Korps af Slaver, men et Korps af ansvarsbevidste frie Mænd, der altid sætter en Ære i under alle Forhold at løse de Opgaver, de paatager sig, paa hurtigste og bedste Maade. ...

* S.A. Staben¹) 1) se Reglement af 1940, Punkt 4,.inddeltes i en Kommandoafdeling og en Organisationsafdeling, og i den første indgik S.A. Stabschefen med Adjutanter, Souschefen, 4 Divisionschefer, S.A. Førere — Korpsførere for de forskellige S.A. Specialkorps, Inspektører for de særlige Tjenestegrene f. Eks. Sanitet, Musik o.s.v.

I Organisationsafdelingen indgik S.A. Kartoteket, S.A. Intendanturen og S.A. Tøj-mesteriet, og Korpset var opdelt i S.A. Infanteri, S.A. Motorkorps, S.A. Rytterkorps (herunder Cyklistenheder), S.A. Flyverkorps, S.A. Pionerkorps, S.A. Marinekorps.

De 4 Divisionskredse var inddelt i S.A. Omraader (16) efter de forskellige Sysler, og disse Omraader blev benævnt S.A. Brigader med Fanerne fra Nr. l til 85. Den øvrige Inddeling var Fylkinger, Kolonner, Storme og Grupper (der senere blev til Troppe)²). 2) Se Reglement af 1940, Punkt 6.

Uddannelsen angives at omfatte en førmilitær Træning og en eftermilitær Vedlige-holdelse af de bedste soldatermæssige Egenskaber som Mod, Udholdenhed, fysisk og moralsk Styrke, saaledes at danske Mænd altid kan staa som Repræsentanter for et Folk, der er rede til at ofre og kæmpe for sin Frihed, Ære og Ret.

Fra November 1939 ses Grundregler for Instruktion i Eksercits (duplikerede) med udførlige Kommandoraab (Fejlretninger og Forbedringer for de forskellige Øvelser), og Ekcersitsen omfatter bl. a. Geværøvelser, Skydeøvelser m. v., Angivelse af kolonnevis, stormvis, Feltkolonne, alt militært opbygget.

Det fremgaar af Rapporter fra D.N.S.A.P.s Hovedkartotek til S.A. Stabschefen, at der pr. August 1942 var 2514 S.A. Mænd. Tallene for September 1942 var 2487 og f. Eks. pr. den 6.-12.-1939: 912 S.A. Mænd.

2. BEFALINGER, MEDDELELSER, SKRIVELSER M. V.

Fra Slutningen af 1939 blev der stillet Spalter til Raadighed for S.A. i „National-Socialisten" og i „Fædrelandef's Lørdagsnummer, hvori dog kun maatte nævnes Møder og Kursus, og Retningslinierne kan læses i dette Cirkulære, hvori det iøvrigt bemærkes:

S.A.'s Arbejde skal ikke foregaa i dyb Hemmelighed. Vi er en revolutionær Kamp-organisation, der ikke sætter sit Lys under en Skæppe. S.A. skal vise hele Danmark, at vi er her, og at vi har til Hensigt at erobre den politiske Magt i Danmark, koste hvad det vil.

Den 1. April 1340 hejste Niels Ebbesen „Oprørets Fane" i Jylland, .... og han beviste samtidig, at nogle faa handlekraftige og beslutsomme Mænd kunde feje et folke-fjendsk Styre bort. ... D.N.S.A.P. arrangerer Dagen for Oprøret en Kæmpedemon-stration i Aarhus, der skal vise, at den Aand, der besjælede Niels Ebbesen og hans Karle, endnu 600 Aar efter lever i det danske Folk ... For at give denne Demonstration et symbolsk Tilsnit, skal der møde S.A. Formationer med Standart fra samtlige Omraader. ...

Som Følge af den forhaandenværende Situation skal følgende Ordrer øjeblikkelig efterkommes af samtlige S.A.: Der maa ikke foretages nogen Handlinger af nogen Art paa egen Haand, ingen maa gaa i brune Trøjer, benytte Armbind eller Skraarem. Der maa ikke udvises selvbestaltet Optræden af nogen National-Socialister, alle danske Love staar stadig ved Magt og skal adlydes. ....

- Naar Ordren: „S.A. i Alarmberedskabs Kendeord ... " bryder Stormføreren den forseglede Konvolut med Kendeordet og kontrollerer om dette er rigtigt. ... Naar der køres med Automobiler uden Nummerplader, bør der paasættes en Hagekorsvimpel.

Det er af største Interesse for Partiet, at saa mange som muligt rejser til Tyskland for at gennemgaa Skolen i Klagenfurt. ... Der kan indstilles saavel S.A. som P.M.'er.

... Af Hensyn til, at vi her i Danmark kan faa Brug for de paagældende, bør de ikke straks binde sig for mere end 6 Mdr.

... Formaalet med disse Kursus er at give en saadan nat.-soc. Uddannelse m. v., at de paagældende derefter bliver egnede til Indtræden som Underofficerer i den danske Hær, i Politiet, i Arbejdstjenesten e. 1. og her kan give deres undergivne og Kammerater en virkelig grundig nat.-soc. Paavirkning. Rejser, Ophold, Forplejning, Uniform m. v. er gratis. Desuden tysk Soldaterløn.

... 5) Hoffmann-Madsen har traadt i Spinaten ved at henvende sig til den tyske Flyvepladskommandant i Aalborg om at faa Biler, naar vi skulde lave Kup. ...

Som en Gave fra Kammerater i Tyskland vil der fra 13. ds. blive fordelt et Antal Uge-Tidsskrifter for S.A. og S.S. ... løvrigt maa det stadig indskærpes paa S.A. Møder og til alle nyudnævnte S.A. Førere om at holde Orden i S.A. Mændenes Postadresse, særlig efter at Hovedkontoret har faaet indstillet det nye Adresseringsanlæg, hvor hver S.A. Mands Adresse er præget i Metal.

... Vi henleder iøvrigt Opmærksomheden paa, at enhver Art af Divergenser mellem Bevægelsens Pansrede Næve, S.A. og Partiets politiske Ledelse er til Skade for hele Bevægelsen netop nu, ... trænger til en Styrkelse for at opnaa de Resultater, der skal naas.

Efter Hjemkomsten fra Uddannelsen ved Standarte „Nordland" har nedennævnte af Uddannelseslederen faaet tildelt Adolf Hitlers „Min Kamp" som Belønning for Flid og godt Arbejde. ...

Grundet paa Forhold, der ikke skyldes det danske S.A., er det korte 3 Maaneders Kursus ved Standarte „Nordland" udsat ... Med den Udvikling, S.A. gennemgaar i …

Øjeblikket, kan yngre S.A.er ikke komme frem til de mere ledende Stillinger uden at have gennemgaaet en saadan Uddannelse, og de ledende S.A.er vil alle have sær-deles godt af et saadant Kursus. ....

... forbyder S.A. Staben, enhver S.A.er, Fører som Menig, at meddele nogen Oplysning til Folk, han ikke kender personligt enten som S.A. Fører eller som P.M. Leder, der er berettiget til at faa disse Oplysninger. ...

... Maalet er at skabe en Kolonne i hvert Distrikt med en Storm til hver P.M. Afdeling indenfor Distriktet. ...

STAMOPLYSNINGSKORT FOR S.A. (Forside).

Tlf - K.A – K.M – E.A – E.M – P.L - S - G - O - K - F - K - D - V.B – V – 0.1 – 0.2 ¹⁾

1) Tlf. Telefon. - K.A Kørekort til Automobil. - K.M Kørekort til Motorcykle. - E.A Ejer af Automobil. - E.M Ejer af Motorcykle. - P.L Politisk Leder. - S. Sektionsfører. - G. Gruppefører (Tropsfører). - S. Stormfører. - O. Overstormfører. - K. Kolonnefører. - F. Fylkefører. - K. Kom-mandant. - B. Brigadefører. - D. Divisionschef. - V.B. Værnepligtig Befalingsmand. - V. Værnepligtig Menig. - 0,1 Orlov (paa Stedet). – 0.2 Orlov (midlertidig bortrejst).

Efternavn / Fornavne / Stilling / Lb.-Nr. / S.A.-Nr. / Optaget som Medlem d. / Født d. / Stilling / Født i / Skoleuddannelse / Civil Uddannelse / Sportsudd. / Dato / Adresse / Tlf. Pr. / Tlf. Forr. / Karekort til / Befordringsm. / Medlem af / Tidl. Medlem af / Værnepligtsforhold / Lægd / Kreds / Bogstav / Nr. / Aarstal / Aargang Nr. / Vaabenart / Afdeling / Hjemsendt som / Je Je 1163

STAMOPLYSNINGSKORT FOR S.A. (Bagside).

Dato / Omraade / SA-Fane / Fylkning / Kolonne / Storm / Udnævnt d. / SA-Ferer / Fratraadt d / Udnævnt d. / Politisk Leder / Dato / Særlig Indsats / Andre Bemærkninger

------------------------------------------------------------------------------------------

POLITI-TERROR I HADERSLEV

Efter at Systemets Aviser gennem lange Tider havde tryglet den danske Befolkning forgæves om endelig ikke at besøge nationalsocialistiske Møder, hvor der kun var Udsigt til „Ballade", og det havde vist sig, at alle vore Møder forløb i Fred og Ro, mente man, at Tiden var inde til selv at skaffe den Uro, som man saa stærkt attraaede.

Anledningen fandt man i Søndags i Haderslev, hvor en Skare paa nogle Hundrede S.A. Folk havde overtraadt Regeringens Forbud mod „Sammenstimlen" ved at mar-chere i sluttet Trop til det Mødelokale, hvor der skulde finde et offentligt Møde Sted.

Til Trods for, at S.A. Mændene uden større Begivenheder var naaet ind i Lokalet, og der saaledes ikke var ringeste Anledning til at tro, at der vilde opstaa nogen som helst Uroligheder, mobiliserede den altid tjenstivrige Politimester Hartmann en Skare paa flere Hundrede Politibetjente fra det halve Danmark, og til Trods for, at vor Bevægelses Fører, Frits Clausen, kunde ventes til Haderslev i Løbet af ganske kort Tid, hvorved hele Spørgsmaalet kunde være afviklet uden stor Staahej, valgte Hr. Hartmann at give Ordre til et Angreb ikke alene paa vore Folk, men paa en stor Forsamling, hvoriblandt der fandtes talrige Kvinder og Børn, og dette Angreb blev gennemført med en Raahed og Brutalitet, som hidtil har savnet sin Lige i Danmarks politiske Historie. Politimesteren i Haderslev har nydt den „Ære" at sætte alt, hvad Estrups Politi kunde finde paa, i Skygge.

Ikke Brandmænd, men Politi førte Slangerne frem, efter først at have kastet Brand- og Taaregasbomber.

Skønt det alene drejede sig om en Overtrædelse af det Sammenstimlingsforbud, som har tilladt Hundredetusinder af Knaphulsdanskere at samle sig til Alsang, skønt alle Lederne var Politiet velbekendt og stod beredt til efter Mødet at staa til Ansvar for deres Handlinger, kastede Politiet Taaregasbomber ind ad Vinduerne i den tætpak-kede Sal. Enhver kan forestille sig, hvad han derved udsatte de derinde værende Kvinder og Børn for. Men ikke nok med Gassens frygtelige Virkninger! Bomberne udviklede meterhøje Flammer, og det skyldtes kun de i Salen værende S.A. Mænds behjertede Indgriben, at Bomberne ikke fængede i Salen, der var fuld af gammelt Træværk, Gardiner o.s.v. Kun et Tilfælde reddede saaledes Politimester Hartmann fra ved Siden af sine øvrige Systemtitler at kunne sætte Betegnelsen Mordbrænder! Men maaske har det netop været de mest menneskekærlige Grunde, der har foranlediget samme Hartmann til at overdænge Mødelokalet med en Syndflod af Vand fra talrige Brandslanger. I saa Tilfælde maa vi i ydmyg Taknemmelighed bøje vore Hoveder for den hartmannske Omtanke og Mildhed!

Efter Anholdelse betragter Politiet sig aabenbart berettiget til at behandle de paa-gældende paa Torturmanér.

Vi har tit nok fra national-socialistisk Side gjort os til Talsmænd for, at vore Folke-fæller i det danske Politi staar i en meget vanskelig Situation, splittet som de er mellem deres Embedspligt og de oprørende Misbrug, som Systemet har valgt at gøre af Politiet. Men det, der præsteredes af en Del af Politiets Mandskab i Søndags i Haderslev er af en saa oprørende Karakter, at vor Bevægelse en skønne Dag kommer til at tage Stilling til et meget alvorligt Problem med Hensyn til Politiet. Lad os for et Øjeblik søge at glemme selve Angrebets infame Brutalitet og hæfte os ved de Scener, som udspilledes, efter at Politiet havde „anholdt" Mødedeltagerne.

Forsvarsløse unge Mænd blev paa det mest oprørende slaaet bevidstløse og mishandlede af de „assisterende" Politibetjente. En ung Mand, der snublede og ikke kom hurtigt nok paa Benene blev af 5-6 Betjente tampet med Kniplerne og derefter i Armene i bevidstløs Tilstand slæbt til det ventende Salatfad.

Mødedeltagere blev berøvet Skjorten og derefter „smidt ud" — ud til den hujende Pøbel, som ved Politiets enestaaende raa Fremgangsmaade var opfanatiseret — med Udsigt til yderligere Mishandlinger udover de, der var foranstaltet af visse af Politiets Personale.

Systemet vil Protektorat. Her har vi et flagrant Eksempel paa, hvad Politiet, repræ-senteret ved Hartmann, forstaar ved at opretholde Ro og Orden. Man skulde tro, at det gjaldt for Folkeforræderne af 9. April om med alle til Raadighed staaende Midler at fuldbyrde det, som de saa godt begyndte den 9. April, og at benytte enhver Lejlighed til at bringe Danmarks Selvstændighed i yderligere Fare.

Politimester Hartmann har i Søndags skrevet sin Indmeldelsesbegæring i den Liga, hvis Ærespræsidium bestaar af Folk som Hedtoft-Hansen, Hartvig Frisch og den ond-skabsfulde Dværg, Christmas Møller. Saa ved vi det, Hr. Politimester!

Et af Beviserne herpaa var dette, at da Politiet havde faaet fat paa to af vore Kammerater, som var anbragt i en af Politiets Vogne bagved dettes Kæder, forlangte S.A. sine Kammerater tilbage. Og de kom tilbage. At de gjorde det, skyldtes deres raske Handlemod og i alle Tilfælde ikke Politiets Beredvillighed. Og hvem var det, der i denne Forbindelse ikke var bange for Politiets Trusel med Skydevaaben? S.A. og dets Førere! Se, det er Forskellen, I Pampere, mellem jer og os. Af Kærlighed og Trofasthed overfor vor

Vor Styrke er talmæssigt vokset ganske overordentligt, vor Organisation er blevet bedre og vor Uddannelse ogsaa, men vi har ikke naaet det, vi burde. Vort Lands ulykkelige Stilling har endnu ikke overbevist et Flertal af vore Landsmænd om, at kun gennem den nat.-soc. Idé vinder vi frem til Sejren.

For at understrege, at Omraadeførerne ikke har en vidtgaaende Straffemyndighed, men kun til en vis Grad kan idømme rent arbitrære Straffe, har S.A. Stabschefen bestemt, at der for Landsdelene Øst for Storebælt nedsættes en S.A. Standret bestaa-ende af ... S.A. Standretten træder sammen paa S.A. Stabschefens nærmere Ordre og under dennes Forsæde til Behandling af specielle Sager vedr. S.A. Forhold efter S.A. Stabschefens Bestemmelse.

... Uniformering. Det Uniformsforbud, som er gældende i Tyskland for danskeS.A., vil i Løbet af den nærmeste Fremtid blive ophævet delvis.

S.A. Mænd! Nu mere end nogensinde før kalder National-Socialismen sine aktive Tropper til Kamp, til Kamp mod vor uforsonlige Fjende: Marxismen. ... Nu da der kaldes til Kamp, aktiv Kamp, hvor den nordisk-germanske Kultur og Race skal værnes mod Kommunismens dræbende Gift, skal og maa enhver vaabenfør S.A. Kammerat melde sig og gennem sin Indsats være med til at hævde sit Fædrelands Ret til en værdig Plads i det nye Europa ... Kampen gælder nu Danmarks Ære og Storhed, Europas Frihed og Fred, og for Nat.-Soc.s endelige Sejr træder vi nu an i Vaaben-SS, til Kamp mod Plutokratiet og Jødebolchevismens Spøgelse og tilintetgør disse folke-fjendske Forbrydere.

I Tilslutning til mit ovennævnte Budskab til S.A. bekendtgør jeg herved, at Beteg-nelsen Sportsafdelinger (S.A.) for Fremtiden bortfalder og erstattes af Betegnelsen: Stormafdelinger (S.A.).

Juli.-41. Duplikeret Skrivelse fra S.A. Stabschefen om Betegnelsen Stormafdelinger.

S.A. betyder Storm-Afdelinger! Hvad skal de da storme? Folkets Mentalitet, det danske Folks Mangel paa Forstaaelse af, at Danmarks Selvstændighed kun kan reddes ved, at det danske Folk vaagner til en samlet Kamp mod den maskerede Bolchevisme, der skjuler sig under Ordet „Demokrati". I S.A. kæmper i Dag alle unge Mænd, ligegyldigt fra hvilket Samfundslag, de kommer, for den nat.-soc. Idé. Her lærer de den ubetingede Lydighed og Troskab mod Land og Fører, saa de kan gaa foran og ved deres Eksempel vise Vejen til Danmarks Genrejsning.

... De i Omraademe ansatte Pressemeddelere skal rapportere til S.A. Staben saavel Omraadesamlinger som Natmanøvrer som Storm- og Kolonne-Foranstaltninger ... Par-tiføreren har bestemt, at det af Partiføreren nedlagte Forbud mod Bæring af Uniform delvis lempes. Det er herefter tilladt S.A. at bære Uniform ved „lukkede Møder" d.v.s. Medlemsmøder (med eller uden Gæster). Det er fremdeles forbudt at bære Uniform i fri Luft og ved offentlige Møder etc.

I Henhold til Samtale mellem Stabschefen for S.A. og Lederen af Nebenstelle „Nordsee" af 8.-10.-1941 bliver Gennemførelsen af et Uddannelseskursus for S.A.,

efter stedfunden Konference i Berlin, bekræftet som følger: Ved SS-Uddannelses-bataillonen Sennheim i Oberelsass bliver der ... Maalet for dette Uddannelseskursus er: at uddanne Mændene til Underførere i D.N.S.A.P.s S.A. Ved Siden af den militæriske Uddannelse gives der Undervisning i Verdensanskuelse. Saalænge Indkal-delsen til dette Kursus varer, ydes der gifte Frivillige en Familieunderstøttelse af Forsorgsføreren i Danmark. Der betales: ...

Som Helhed er jeg tilfreds med, hvad jeg har set. Aanden i Bevægelsen er revolu-tionær, som den bør være, men Arbejdet glider tungt, fordi Kernen af S.A. er gaaet til Fronten eller Arbejdstjenesten i Tyskland. Altfor mange af Partiets Medlemmer synes at have affundet sig med den Tanke, at der „intet skal ske", inden hele Folket er vundet, og vi igen har Fred her i Landet. Der maa hamres meget haardere paa Kravene til den enkelte om at være rede til om fornødent at sætte Livet ind for Dan-marks Fremtid og National-Socialismens Sejr.

Stabschefen for S.A., Axel Juul, udtaler sig om S.A.s Opgaver før og nu samt om Opgaver, som Fremtiden vil bringe. Ved Bevægelsens 12. Aar staar S.A. nu rustet til at møde alle Eventualiteter.

S.A. er Indbegrebet af Mod og Mandshjerte. De brune politiske Stormsoldater var Svaret paa Systemets Terror. Rede til Indsats for Fører, Folk og Fædreland.

Stormafdelingeme — i daglig Tale S.A. — blev oprettet i Bevægelsens første Aar, for det første for at skabe en aktiv Skare af politiske Soldater, hvis Opgave det var altid at være forrest i Kampen for Ideen, for det andet med selv de haardeste Midler at tilintetgøre Systempøbelens Forsøg paa ved Terror og Vold at hindre den national-socialistiske Idés Udbredelse ved vore Møder. S.A. blev skabt i de første Kampaars Tummel. Vore Modstanderes Kampmidler har altid været de usleste og laveste, og ofte maatte S.A. kæmpe sig igennem en Regn af Sten og skaarede Flasker og andet for-haandenværende Kasteskyts, hvilket var Systemets mest saglige Svar paa D.N.S.A.P.s Kamp for Udbredelse af den national-socialistiske Idé — mod den jødisk-marxistiske Udbytning af det arbejdende danske Folk; men S.A. svarede paa rette Vis, og mangen Provokatør har ofte maattet tilbagelægge Vejen fra Mødesalen til Gadens Brosten under Indtrykket af et Par kraftige S.A. Næver.

Nye Opgaver. S.A. har tilfulde løst den store Opgave, det var, at sikre D.N.S.A.P.s Møder et roligt og værdigt Forløb. Men som Tiden er gaaet, har Partiføreren paalagt S.A. andre Opgaver. I Dag staar Stormafdelingerne som en særlig Formation i Partiet og har som fornemste Opgave gennem disciplinære Øvelser og legemlig Idræt at opøve den vaagnende danske Ungdom til at kunne bære nordisk Mandskarakter og rede til at gøre en Indsats for Fører, Folk og Fædreland, om ogsaa det gælder Livet. I Stormafdelingerne genvinder S.A. Manden den Ret til at elske sit Fædreland, den Ret, som den jødisk-marxistiske intellektuelle Klike har frataget den danske Ungdom.

Endnu i Dag staar en stor Del af den danske Ungdom uvidende om S.A.s Veje og Maal; men S.A. har grundigt vist, at naar Partiføreren i Farens Stund kaldte til Kamp, da var S.A.s Løfte om: „Troskab mod Fører, Folk og Fædreland" og Opfyldelse af de Krav og Pligter, som Kampen for Ideens Sejr paalagde dem, ikke tomme Løfter.

I Dag staar store Dele af S.A. Formationerne Skulder ved Skulder med deres Kammerater fra andre Lande i Kamp mod Verdenspesten: den jødiske Bolchevisme. Et Kampinstrument mod Regeringens 5te Kolonne. S.A. staar i Dag som Indbegrebet af det Mod og den Mandsvilje, som skal frelse Danmark fra

Udslettelse som Nation og give det en værdig Plads i det nye Europa. Men herhjemme er der ogsaa en Kamp, som skal udkæmpes. En Kamp mod Regeringens 5te Kolonne, der er rettet mod den nye Tids Orden. Lang Tid vil der ikke gaa, førend S.A.s Formation med taktfast March og gjaldende Sange atter skal give Genlyd i Gader og Stræder og ved aktiv Indsats faa den elendige Samling af rystende Oldinge, der i Dag misregerer Danmark, til at styrte.

... S.A. har saaledes fremdeles selvstændig Økonomi, under Stabschefens Ansvar direkte overfor Partiføreren ... Ingen politisk Leder kan saaledes beordre de enkelte S.A.er eller S.A. Formationer til Udførelse af Opgaver, men maa i saadanne Tilfælde rette Henvendelse til Syssellederne, der igen retter Henvendelse til den S.A. Fører i Omraadet, der har Kommandoen og Ansvaret for S.A. ... Provokationer. Alle Oplysninger vedr. Provokationer mod Partifæller og national-socialistisk tænkende skal omgaaende indberettes til S.A. Staben. Oplysninger om illegal Propaganda; om Folk, der foretager illegale Handlinger, skal ligeledes indberettes til S.A. Staben. ... Tyskland. Omraade „T". I Henhold til Samtale i Berlin meddeler SS-Hauptsturmfiihrer Lorenz, Leder af Ergänzungsamt der Waffen-SS, Nebenstelle „Nordsee", at der fra d. 1.-2.-1942 kan regnes med Oprettelse af et „Reichssturmbann" af D.N.S.A.P.s S.A. Nær-mere Meddelelse vil følge.

22.-1.-42. Foreløbigt Udkast fra S.A. Kommandant i Reserven P. Ranzow-Engelhardt til Plan for S.A. Førerskole.

… S.A. Førerskolens Opgave er at uddanne yngre S.A. Førere (normalt Underførere og Stormførere) til de selvstændige S.A. Føreres ansvarsfulde Gerning (Kolonne- og højere Førere). Uddannelsen sker foreløbig i en Grundklasse af ca. 5 Maaneders Varighed ... Undervisningsfagene er: ... e) Militær Organisation. De enkelte Vaaben-arter, hvorledes de er organiserede, og hvad de anvendes til. Udskrivning ... h) Pioner- og Forbindelseslære. Almindelige Feltarbejder, Bro- og Hyttebygning, Feltkogning, Gravning, Brug af Telefon. Lettere Sprængningslære. Radio, Brevduer m. v. ... i) Kortlæsning og Korttegning ... k) Eksercits. Al nødvendig Eksercits fra Enkeltmand til Fylking ... 1) Taktik og Terrainbenyttelse. Mødebeskyttelse, Kamp i aabent Terrain og Gader, Lokaler m. m. ... m) Vaabenlære. Brug og Betjening af Pistoler og lettere Geværer. Disses Renholdelse ... n) Skydning med Pistol og lettere Gevær (Salon-skydning) ... o) Sport ... p) Tysk? ... q) Motorvognslære. Kørekortprøve? …

Stormafdelinger i alle Omraader! Partikammerater! Efter den sidste Tids Begiven-heder har vi mistet Tilliden til det danske Politi. Justitsministeren

er ikke skredet ind, naar ledende Politiembedsmænd har ophidset Politiet imod os. Han tillader kommunistiske og jødiske Kredse at udfolde en Aktivitet som aldrig før, trods Loven af 22.-8.-1941.¹) 1) Lov Nr. 349 om Forbud mod kommunistiske Foreninger og kommunistisk Virksomhed, se Afsnit A. Talrige Henvendelser beviser, at danske Natio-nalsocialister ikke mere er under Politiets Beskyttelse. Naar der begaas Attentater, Brandstiftelser, Demonstrationer og andre ulovlige Handlinger imod os, bliver der set igennem Fingre dermed. Justitsministeren gør paa denne Maade store Dele af det danske Folk fredløse og bringer vore Landsmænd i en skæbnesvanger Situation. Fra i Dag overtager vi selv Beskyttelsen af vore Omraader, og den Voldsmand, der forsøger at trænge ind, bliver slaaet ned, uanset om Justitsministerens Politi beskytter ham — indtil der er skabt Retstilstande ogsaa for Nationalsocialister og de paarørende af dem, der i Dag kæmper paa Østfronten. Bovrup, den 6. Februar 1942. Frits Clausen. (Cit. Fædrelandet).

Til Gaarden hører et Areal paa 11.400 Kvadratmeter, Vurderingssummen 43.000 Kr. S.A. Stabschefen fik et Tilskud paa 5.000 Kr. i Kontanter. Foruden „Lystoftegaard" erhvervedes Gaarden „Tjørnely" ved Glostrup, og „Fædrelandet" har et Par Gange skrevet om Jernringen omkring København.

1) S.A. Mænd med 1 Aars god Tjeneste kan af Kolonneføreren efter Indstilling af Stormføreren udnævnes til Stormmand. Betingelsen for Opnaaelse af Stormmands-Graden er først og fremmest, at S.A. Manden er en god National-Socialist, en god Kam-merat, samt at han i den forløbne Tid har passet sin Tjeneste upaaklageligt. ...

Fra 1. April er Trop- og Overtropførere fritaget for Pligten til at abonnere paa D.N. S.A.P.'s Maanedsbreve, men S.A. Staben henstiller til nævnte Førere i videst muligt Omfang at propagandere for, at saa mange S.A. Mænd som muligt abonnerer paa dem, idet D.N.S.A.P.s Maanedsbreve er Partiets officielle politiske Talerør. ... (Cit. D.N. S.A.P. Leder-Meddelelser, Nr. 2, 2. Aarg.).

Særbefaling af 12.-5.-1942 fra S.A. Staben: For faa Dage siden indsattes Frikorps „Danmark" til aktiv Kamp paa Østfronten mod de røde Horder. ... gennem Tjenesten i Frikorpset har den danske Ungdom genvundet Retten til at bære Vaaben til Forsvar

for Danmark. S.A. Mand! Nu er det din Pligt gennem aktiv Indsats i en Hverve-kampagne at bringe Oplysning til Danmarks vildledte Ungdom om, hvad der er dens Pligt i Dag, Pligt til Kamp og Offer for Danmarks Frihed. Danmarks Fremtid er uløseligt knyttet til Europas Fremtid. Kampen paa Østfronten er ikke længere Tysklands Krig. Det er din og min Krig, hele Europas Krig for Frihed og Lykke. ... Denne Befaling skal oplæses foran Fronten og maa ikke aftrykkes i Aviser eller anvendes paa anden Maade.

8.-6.-42. Cirkulære fra S. A. Staben om Feltsport indenfor S.A.

Feltsporten i S.A. angives at have til Formaal at fremelske hos S.A. Manden Dris-tighed og Handlekraft og gøre ham hjemmevant i Terrainet. Der nævnes forskellige Øvelser, bl. a. følgende Melding: ...

Kl. 8,35 cyklede en Flok paa 25 D.S.U.'ere forbi Ravnsnæs mod Hørsholm. Vi stand-sede dem og tog dem til Fange. De nægter alle at give nogen Oplysning om deres Opgave. De er foreløbig interneret i Ravnsnæs. Forhøret fortsættes. ...

S.A. Særbefaling af 26. Maj har i nogen Grad vanskeliggjort en almindelig Hverv-ning til S.A.; den har bevirket, at mange allerede tilmeldte Partimedlemmer til S.A. Skolerne har „trukket Følehornene til sig" og meddelt, at de ikke havde saa god Tid mere eller kom med andre Undskyldninger; andre igen har udvist en ret stor Passivitet. Det ser saaledes ud til, at Tilgangen til S.A. Skolerne og S.A. Formationerne i Almin-delighed i Øjeblikket er kommet i en kritisk Situation. ...

... De, der af forskellige Grunde ikke kan melde sig til Frikorps „Danmark", har i Dag en dobbelt Pligt overfor deres Kammerater og Partiet til at yde en Indsats for Fører og Ide. D.N.S.A.P. er en revolutionær Bevægelse, der med alle Midler skal føre den politi-ske Kamp, og i denne Kamp, der tilspidses Dag for Dag, skal S.A. kæmpe i forreste Linie. Forsøger Systemet Terror mod den nye Tid, skal der mødes med en Terror fra vor Side, der helt vil betage det Lysten til at øve Terror for Fremtiden. Det er derfor bestemt, at alle S.A. skal aktiviseres som ingensinde før. De Førere, der ikke er deres Opgave voksen, vil blive udskiftet og erstattet med mere aktive. I det hele taget vil der for Fremtiden blive stillet større Krav til S.A. ...

Planspil. Forslag til S.A's Anvendelse under eventuelle Uroligheder i Forbindelse med fjendtligt Angrebsforsøg mod det danske Rigsomraade!

1. Almindelige Retningslinier. De talrige Efterretninger om britisk-amerikansk-sov-jetiske Ønsker om Oprettelse af en saakaldt „anden Front" i Europa kan vel være Bluff, og et saadant Foretagende vil efter alt at dømme paa Forhaand være dødsdømt, men den Tanke kan ikke paa Forhaand afvises, at et saadant Angrebsforsøg, omfattende det danske Rigsomraade, i dets første, overraskende Faser eventuelt vilde kunne fremkalde Uroligheder fra visse Dele af den danske Befolknings Side, Uroligheder, der i første Række vil give sig Udslag i Terror mod D.N.S.A.P.'s Medlemmer, SS-Frivilliges Paarørende og andre Borgere, om hvem det vides, at de ikke er engelsk-russisk indstillede. Alt dette er i høj Grad hypotetisk, men Muligheden — omend noget svag — er dog til Stede, og S.A. Stabschefen har anset det for rigtigst at forberede S.A.'s Anvendelse med disse Muligheder for Øje.

Som nævnt er Forudsætningerne for hele Planen følgende:

Et engelsk Forsøg paa at skabe „en anden Front" er i Gang. Forsøget omfatter Besættelse af Danmark og Tilintetgørelse af den tyske Besættelsesstyrke i Danmark. Det er lykkedes Briterne at landsætte Troppestyrker i Jylland, paa Sjælland og Fyn. Overalt er svære Kampe i Gang, tyske Forstærkninger ankommer stadig, men den civile Befolkning har paa nuværende Tidspunkt intet Begreb dannet sig om Udfaldet; det gamle Ord, at „man er tilbøjelig til at tro det, man gerne vil tro", bekræftes ogsaa her, idet visse Dele af Befolkningen, ophidset af den engelske Radiopropaganda, tror, at nu er „Befrielsens Time" kommet, og deres første Sejrsrus skal give sig Udslag i Ødelæggelse af „Nazisternes" Ejendomme og Forfølgelse og Forulempelse af „Landsforræderne". Hæren afventer Begivenhederne, parat til at falde Tyskerne i Ryggen, hvis der er Udsigt til, at Englændernes Foretagende lykkes, og parat til at erklære sig pinlig neutral, hvis det er klart for enhver, at Foretagendet vil mislykkes. Politiet indtager en lignende afventende Holdning, og fra ingen Myndigheds Side er der Hjælp at hente. Beskyttelsen af vore Tilhængeres Liv og Ejendom bliver derfor S.A.'s Opgave.

Sammen med S.A. kan mange mandlige P.M.'er og ogsaa andre venligtsindede Folkefæller deltage i Beskyttelsen. Mange af de Opgaver, der melder sig, vil være forskellige de forskellige Steder, og den enkelte S.A. Fører, fra den selvstændige Tropfører til S.A. Omraadeføreren, maa nøje planlægge, hvorledes de vil løse Opgaven indenfor deres Virkefelt alt efter de store fælles Retningslinier, som vil blive givet i det følgende. I København f. Eks. vil Bevogtningen af Partiets Ejendomme og Kontorer kræve betydeligt Mandskab;

 paa Landet og i de mindste Provinsbyer vil det især være de enkelte Parti-medlemmers Person og Ejendom, der maa beskyttes. Der kan fra S.A. Staben gives følgende almindelige Fælles Retningslinier for Sikringatjenesten.

Saa snart den omhandlede Situation maatte indtræffe, maa enhver S.A. Mand uopholdeligt melde sig til sin Storm eller Kolonne, hvortil ogsaa de P.M.'er og andre, der har stillet sig til Kaadighed, melder sig medbringende ethvert Vaaben, de maatte raade over. Derfor maa S.A. Føreren gennem Afdelingslederne i Forvejen have skaffet sig Klarhed over, hvor mange P.M. og andre han i paakommende Tilfælde kan regne med, idet der paa alle Trin bevares den strengeste Diskretion. Dernæst maa denne „Sikringsstyrke" have et Samlingssted foruden det af S.A. og Partiet almindeligt benyttede Mødelokale. Dette Samlingssted skal helst ligge nogenlunde frit, saaledes at ingen uset kan trænge ind i dets Nærhed, og saaledes at det er let at forsvare. Paa Samlingsstedet skal forefindes Sanitetsmateriel, Levnedsmidler samt Materiel til Oprettelse af improviserede Sengesteder. Antallet af disse retter sig naturligvis efter Byens eller Omegnens Størrelse, men som almindelig Regel gælder, at der skal være Plads til saa mange som overhovedet muligt. Fra Samlingsstedet skal forulempede eller truede Enkeltpersoner kunne bringes i Sikkerhed og Saarede forbindes og plejes. Fra Samlingsstedet, der er S.A. Førerens Hovedkvarter, udgaar stærke Cyklistpa-trouiller gennem Veje og Gader til de enkelte Partimedlemmers Bopæl, forvisser sig om, at alt er i Orden; er der noget galt, skrider Patrouillen ind og sender evt. Bud efter Forstærkning. Ved Afpatrouillering af Gader og Veje sikres disse, og Patrouillen skrider ind ved ethvert Tegn paa Trusel, Forfølgelse eller Forulempelse af National-Socialister og andre anstændige Folkefæller. Efter Omstændighederne ledsages de Forulempede til deres Hjem, der evt. bevogtes, eller de bringes efter eget Ønske i Sikkerhed paa Samlingsstedet.

Foruden Patrouillemandskabet, der er inddelt i Afløsninger, maa der paa Samlings-stedet til enhver Tid opholde sig et saadant Antal S.A., P.M. eller andre, at der kan sendes Forstærkninger ud, og at evt. Angreb paa Samlingsstedet kan afvises. Enhver National-Socialist, enhver SS-Hustru og andre Folkefæller, der skal beskyttes, maa kende Adresse og evt. Telefonnummer paa Samlingsstedet for at kunne rekvirere Hjælp derfra. (NB.: Husk at Telefonsamtaler kan aflyttes, derfor Forsigtighed).

Dette er i store Træk de almindelige og fælles Foranstaltninger, der skal forberedes og gennemføres af enhver S.A. Enhed Landet over. De enkelte Steder kan lokale For-hold gøre yderligere Foranstaltninger paakrævet, og det er nu enhver S.A. Omraade-førers Pligt indenfor sit Omraade at sørge for, at de enkelte S.A. Enheder i Byer, Landsbyer og Sogne træffer følgende Foranstaltninger til Sikringstjenesten:

1) Fortrolig Meddelelse til S.A. og P.M. om Sikringstjenestens Oprettelse og de heraf følgende Oplysninger. 2) Tilvejebringelse af Mandskab (S.A., P.M. og andre). 3) Oprettelse og Klargøring af Samlingssted (paa Landet en større Gaard, i Byen nærliggende Gaard, stor Villa el. lign.). 4) Organisering af Tjenesten (Patrouillering, Sanitetstjeneste, m. v.).

Disse Forberedelser skal være truffet og Melding herom med Angivelse af Plan for Sikringstjenesten indsendt til S.A. Staben, Rosenvængets Alle 32, København Ø, inden den ... Naar disse Forberedelser er truffet, og S.A. er gjort fortrolig med Planerne, skal de enkelte S. A. Førere hver indenfor sit Felt afholde Instruktionsøvelser med det Formaal under den her givne Situation at indøve Sikringstjenesten og gennemgaa de trufne Foranstaltninger, samt stille de enkelte S.A. Førere og S.A. Mænd Opgaver, i Lighed med dem, de kan blive udsat for i den givne Situation. Saadanne Instruktionsøvelser kan afholdes som en Art „Krigsspil", hvor f. Eks. en Stormfører samler sin Storm en Aften, klargør for de trufne Forberedelser, udpeger een af sine Underførere som Stormfører, og under Forudsætning af, at Situationen er indtruffet, stiller han den nye Stormfører og hans Storm forskellige Opgaver, som de da skal løse. Disse Opgaver stilles i Form af

Spørgsmaal, idet Øvelseslederen først har lagt en nøje Plan over det tænkte Forløb af Øvelsen og selv har lavet Svar paa hvert Spørgsmaal. Efterhaanden som Spørgs-maalene er besvaret, diskuteres de, og Øvelseslederen gennemgaar dem og fremsæt-ter sin Mening. I det følgende Afsnit er givet et saadant Eksempel paa et Krigsspil.

2

Krigsspil for en S.A. Storm i et Landsogn. Sognet omfatter en Landsby, X-ved, med ca. 800 Indbyggere samt omliggende Gaarde og Huse, nemlig 3 Herregaarde, ca. 30 Bøndergaarde og ca. 50 Huse med tilsammen ca. 500 Indbyggere, altsaa ialt ca. 1300 Indbyggere. Heraf er 78 Partimedlemmer, 32 S.A. og 26 N.S.U.

Af Partimedlemmerne er 46 Mænd, heraf dog kun 22 under 50 Aar. Af disse 22 har 16 stillet sig til Raadighed for Sikringstjenesten. Der er saaledes ialt til Sikringstjene-sten: 32 S.A. + 16 P.M. = 48 Mand.

Endvidere har adskillige Kvinder stillet sig til Raadighed som Sanitetshjælpere o.l., og endelig kan N.S.U. anvendes til Meldetjeneste, Hjælpetjeneste og andet ufarligt Arbejde. Samlingssted er Herregaarden „Petershøj", tilhørende Proprietær N.N. (P.M. Nr.). Der er ialt 68 national-socialistiské Hjem, der skal beskyttes; endvidere er ca. 300 andre af Sognets Beboere venligt indstillet overfor N.N. og maa derfor beskyttes. De er fordelt i ca. 75 Hjem. Det vil sige, at ialt ca. 140 Hjem — for en stor Del enligt belig-gende Gaarde og Huse maa afpatrouilleres.

Stormføreren for X-ved Storm har truffet alle de nævnte Forberedelser og indøver nu sine S. A. Mænd og de 16 P.M. ved Afholdelse af et Krigsspil, hvorunder han lader een af sine Underførere optræde som Stormfører, medens han selv er Øvelsesleder. Under Krigsspillet stiller han Stormføreren og andre Førere og S.A. Mænd forskellige Opgaver i Form af Spørgsmaal, der skal besvares. Der arbejdes paa følgende:

Grundlag. Et engelsk Landgangsforsøg i Danmark er under Udvikling, Landgang i Jylland, Fyn og Sjælland er i Gang. Voldsomme Kampe er i Gang. X-ved er endnu uden for Kampzonen. Den danske Radio har opfordret alle Borgere til Ro og Orden. Endnu er der ikke forekommet Uroligheder i X-ved. Kl. er 11,30, dato 6.-x.-194x. Otrpf. Hansen er Fører for X-ved Storm, du har Kl. 11,15 erfaret ovenstaaende Situation gen-nem den danske Radio.

Spørgsmaal 1: Hvad gør du? Svaret afleveres skriftligt om ½ Time. Dette Spørgsmaal kan stilles til flere samtidig, idet hver især da optræder som Stormfører for X-ved Storm.

Svar 1: Pr. Telefon giver jeg mine Tropførere (4) samt Føreren for P.M. vort aftalte Kendeord, der betyder „Former Sikringstjenesten". Naar de faar denne Ordre, er de klar over, at de skal give deres Undergivne Ordren og samlet køre til vort Samlings-sted. Selv kører jeg straks til Samlingsstedet, hvor jeg træffer de første Forberedelser, Sanitetsmateriel og Sengemateriel gøres klar, og saa snart min Styrke er samlet, giver jeg følgende:

Ordre. Situationen: et engelsk Landgangsforsøg i Danmark er under Udvikling. Vold-somme Kampe er i Gang i Jylland, paa Fyn og paa Sjælland. Endnu er ingen Uroligheder forekommet i X-ved. Sikringstjenesten er formeret! Vor første Opgave er at underrette alle, der staar under vor Beskyttelse herom. P.M. forbliver her som Reserve, S.A. ryk ud og meld Sikringstjenesten formeret. Slut!

Der er i Forvejen instrueret om, hvorledes S.A., 2 og 2, kører til samtlige de 140 Hjem og underretter Familierne om, at Sikringstjenesten er oprettet, og at Familien vil blive beskyttet. Hjælp kan rekvireres paa „Petershøj", Telf. 17x. Det hele er fuldført paa ca. l Time. Naar S.A. vender tilbage til Samlingsstedet, organiserer jeg Patrouilletjene-ste. Jeg har 4 S.A. Troppe + 2 P.M. Troppe, hver á 8 Mand. Patrouilleringen udføres af 3 Afløsninger: 1. og 2. S.A. Trop danner 1. Afløsning. 3. S.A. Trop og 1. P.M. Trop 2 danner 2. Afløsning. 4. S.A. Trop og 2. P.M. Trop 3 danner 3. Afløsning.

Patrouilleringen sker efter en 3-Døgns Turnus med Dagpatrouillering å 2 Timer fra Kl. 6—18 og Natpatrouillering å 4 Timer fra Kl. 18—6.

Spørgsmaal 2: Kl. 17,12 ringer en P.M., at en Flok unge Mennesker drager gennem Landsbyen med Raab og Trusler mod „Nazisterne". Kl. 17,15 kommer en S.A. Mand farende med følgende Melding: „Kl. 16,45 observerede 4. Trop fra Hejrebakke et større Opløb udfor Møllen. Vi kørte straks derover og saa, at 15—18 Mand var i Færd med at trænge ind i Møllen under truende Raab. Vi forsøgte at tale dem til Rette, men blev angrebet. Et voldsomt Slagsmaal er i Øjeblikket i Gang. Vi anmoder om Forstærkning. Slut!"

Hvad gør Stormføreren? Svar: (mundtligt). Svar 2: Tilfældet ved Møllen er ikke et isoleret Tilfælde, der er aabenbart ved at opstaa Uroligheder i X-ved. Jeg har 2 Pa-trouiller ude, den ene i haard Kamp ved Møllen, den anden muligvis ogsaa i Kamp; der kan hvert Øjeblik blive meldt om nye Tilfælde, hvor der skal hjælpes. Jeg beordrer derfor omgaaende 1. Trop til Hjælp ved Møllen og forbliver selv med Resten af Styrken ved Samlingsstedet, rede til at yde Hjælp ved eventuelle alvorligere Tilfælde.

Spørgsmaal 3: Kl. 17,25 ringer Telefonen. En PM fra 2. PM-Trop melder: „Kl. ca. 17 blev Patrouillen overfaldet af en 12-14 Terrorister. Efter en voldsom Kamp, hvorunder 3 P.M.'er saaredes, den ene saa alvorligt, at han endnu er bevidstløs, trak vi os tilbage til Mejeriet, hvor vi nu holder Stand. Situationen er truende, der er nu mindst 30 Mand imod os. Vi anmoder om Hjælp. Slut!"

Hvad gør Stormføreren? Svar: (mundtligt). Svar 3: Jeg har 3 Tropper tilbage paa Samlingsstedet. Der er alvorlig Fare for mine Kammeraters Liv og Lemmer i Kampen ved Mejeriet. Jeg beordrer 1. P.M. Trop til at blive her for at sikre Samlingsstedet og rykker selv med de 2 S.A. Tropper til Undsætning af Kammeraterne ved Mejeriet.

Spørgsmaal 4: Efter en voldsom Kamp ved Mejeriet lykkes det dig at fordrive Uro-stifterne. Du har 4 letsaarede S. A. Mænd og 2 alvorligt saarede, foruden den endnu bevidstløse P. M.'er. Af de haardtsaarede har en brækket Armen, den anden faaet et Knivstik gennem højre Skulder, og P.M.'eren har sandsynligvis Hjernerystelse. Du har 6 Fanger, alle ret ilde tilredt, dog ingen alvorligt saaret.

Hvad gør Stormføreren? Svar: (mundtligt). Svar 4: Jeg lader de saarede foreløbigt forbinde, ringer straks til den stedlige Læge og forbliver selv sammen med P.M. Troppen paa Mejeriet, afventende Lægens Komme. De letsaarede samt Fangerne (under Bevogtning af S.A.) rykker med S.A. Troppene til Samlingsstedet. Kommandoen paa Samlingsstedet under mit Fravær overdrager jeg Tropfører 604 Petersen.

Spørgsmaal 5: Da Trpf. 604 Petersen med Resten af Styrken kommer til Samlings-stedet, melder P.M. Føreren, der har Vagt paa Samlingsstedet, at der Kl. 18,30 er tele-foneret fra Snedker N. N. (P.M. Nr.) at flere Ruder i hans Hus er knust, han selv

let saaret, og at der udenfor staar 7—8 Terrorister, der truer med Tilraab. Familien føler sig usikker og vil gerne til Samlingsstedet.

Hvad gør Trpf. 604, Petersen? Svar: (mundtligt). Svar 5: Jeg sender en S.A. Trop til Snedker N.N. for at splitte Urostifterne og føre Familien til Samlingsstedet.

S.A. Stabschef Axel Juul har bedt sig fritaget for sit Hverv som S.A. Stabschef. Jeg har i Anerkendelse af de anførte Grunde bevilliget Ansøgningen og har overdraget Lederen af v. Schalburg-Skolen, Hauptsturmführer Bonnek, foreløbig at føre de Stabs-chefen for S.A. paahvilende Hverv og Forretninger videre. Jeg har samtidig overfor Stabsleder Axel Juul udtalt min allerstørste Anerkendelse for den Troskab, hvormed han i de mange svære Kampaar har udført sin Tjeneste som Stabschef for S.A. Dansk Front! Frits Clausen / Theofilus Larsen.

fortsættes