Afsnit E. Tyskorienterede Korporationer m. v. 315—812

De vigtigste tyske, tyskorienterede eller nazistiske Korporationer m. v. med dertil hørende Blade, Wehrmachtsgefolge samt den danske Sabotagevagtsordning.

Kap. 1. Danske Foreninger med Samarbejdsformaal. 315—362

a. Den Dansk-Tyske Forening 315

b. Dansk-Tysk Selskab i Aarhus 350

c. Dansk-Tysk Selskab af 1916 350

d. Studiekredsen af 1940 352

Det overvejende Arbejde vedrørende Den Dansk-Tyske Forening har ligget hos Sagførerfuldmægtig, cand. jur. Erik Strøjer, Kontorchef ved Statsbanerne L. Larsen samt Hovedredaktionen. Arbejdet vedrørende de tre øvrige Organisationer har ligget hos Hovedredaktionen, der baade herved og ved Den Dansk-Tyske Forening har mod-taget værdifuld Bistand fra en Række Personer og Institutioner, hvem Kapitlet har været forelagt til Gennemsyn.

Kap. 2. D.N.S.A.P. (Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti). 363—429

Hovedarbejdet med Hensyn til Indsamling af Materialet til Kapitlerne 2, 3, 4a-g, 5, 9 og 10 er udført af Kriminalassistent E. Mønneche-Petersen, der har modtaget god Støt-te fra en Række Repræsentanter for Anklagemyndigheden. Væsentlige Dele af Stoffet til alle disse Afsnit stammer iøvrigt fra Udenrigsministeriet, Centralkartoteket paa Poli-tigaarden og de forskellige Politikamre.

Kap. 3. S.A. (Sports/Storm-Afdeling). 431—458  Se under Kap. 2.

Kap. 4. Andre Organisationer under D.N.S.A.P.
   eller med særlig nær Tilknytning hertil. 459—519

a. N.S.U. og N.S.U.P. 459

b. Faggrupperne, Den national-socialistiske Fagopposition, Arbejdsfronten, forskel-lige Erhvervs- og „Kultur"-Korporationer m. v. 466

c. N.S.A. m. v. 481

d. Dansk-Nordisk Samfund 496

e. D.N.S.A.P.-Økonomiraadet, D.N.S.A.P.-Erhvervsraadet, Danmarks Erhvervskorpo-ration, Danske Tysklandsarbejderes Forening 498

f. Det danske Arbejdsfællesskab, Landsarbejdstjenesten 499

g. Kvindegrupperne, Hjemmefronten, C. F. v. Schalburgs Mindefond og Danske Fri-villiges Fond 510

h. A /S Dator 515

Se under Kap. 2. Afsnittet om A/S Dator er udarbejdet af Hovedredaktionen, idet Materialet i det væsentlige er stillet til Disposition fra Centralkartoteket. Stud. jur. Svend Koch har som Medlem af Universitetets Udrensningsudvalg ydet god Bistand ved Udarbejdelsen af Afsnittet om N.S.A.

Kap. 5. Forskellige politiske Smaapartier og Grupper. 521—602

Nordisk Kulturfront 522

Foreningen til Fremme af national Bevidsthed 522

Det jydske Frikorps 522

Den danske Front 523

F.A.T. 524

Dansk Samlings- og Korporationsparti 524

Dansk National-Socialistisk Parti 527

Enhedspartiet 527

Dansk Enhedsparti 527

Den nationale Fagstat 529

Dansk Nordisk Front 530

Dansk Folkefællesskab 530

Danmark for Folket 530

Den nationale Blok 530

Arbejdsfællesskabet 537

Den nationale Aktion 540

Den nationale Liga 544

Nationalt Arbejder Parti 546

Den danske Fagstat 546

Nationalt Samvirke 546

Nationalt Samvirke — Fagstatbevægelsen 546

Dansk Folkerejsning 551

Foreningen „Danebrog" 551

Det nationale Genrejsningsparti 552

National-Socialistisk Parti 555

Dansk Socialistisk Parti 555

Kap. 6. Den tyske Folkegruppes Organisationer. 603—637

a. N.S.D.A.P.-N. (herunder bl.a. Schleswigsche Kameradschaft og Deutsche Berufs-gruppen Nordschleswig) 603

b. Selbstschutz 620

c. Zeitfreiwilligendienst (Heimwehr) 626

Materialet til dette Kapitel er fremskaffet af Politikommandør E. Brix. Aabenraa, hvilket ogsaa gælder det Stof, som danner Grundlaget for Indledningerne til de 3 Af-snit i Kapitlet.

Kap. 7. Det tyske Gesandtskab m. v. 639—666

a. Det tyske Gesandtskab 639

b. Landesgruppe Danemark der Auslandsorganisation der N.S.D.A.P. m.v. 640

c. Germanische Leitstelle 643

d. Det tyske Handelskammer 644

e. Det tyske videnskabelige Institut 654

f. Nordische Gesellschaft 659

Afsnittene om Det tyske Gesandtskab og Auslandsorganisationen er udarbejdet af Hovedredaktionen. Afsnittet om Germanische Leitstelle er udarbejdet af Kriminalassi-stent E. Mønneche-Petersen med Bistand af Politiadvokat O. Bjerregaard. Arbejdet vedrørende Det tyske Handelskammer har ligget hos Kriminalassistent E. Mønnneche-Petersen og Hovedredaktionen, som har faaet Stoffet fra Centralkartoteket, Gruppen »1944« og de forskellige Politikamre. Stoffet til Afsnittet om Det tyske videnskabelige Institut er samlet af stud. jur. Svend Koch og bearbejdet af Hovedredaktionen.

Kap. 8. Tysk Politi og Spionage i Danmark. 667—677

a. Abwehr 667

b. Reichssicherheitsdienst, herunder Gestapo og S.D. 668

c. Det tyske Ordenspoliti 674

Materialet til dette Afsnit er indsamlet af Hovedredaktionen.

Kap. 9. Forskellige SS-Organisationer. 679—718

SS, Waffen SS, SS-Division Wiking, SS-Standarte Nordland, Frikorps Danmark, SS-Pansergrenaderregiment Danmark og SS-Ersatzkommando Dänemark.

Kap. 10. Schalburgkorpset og lignende Korps
 med Tilknytning til Besættelsesmagten. 719—764

a. Schalburgkorpset 719

b. Folkeværnet 729

c. Sommers Vagtkorps 735

d. Germansk Korps 739

e. Dansk Sabotageværn og Det frie Ord 740

f. Landstormen 748

g. SS-A Bataillon Schalburg og SS Vagtbataillon Sjælland 753

h. Efterretningstjenesten og Hipokorpset 755

Kap. 11. Tyske Vagt- og Brandmandskorps, Organisation Todt m. v. 765—788

a. Civilvægter- og Marinevægter-Korpsene 765

b. Schweriner Vagtkorpset 771

c. Brandmandskorpset 773

d. Organisation Todt og Legion Speer 775

e. Vagtmænd under den tyske Værnemagt iøvrigt og Kombattanter 785

f. Germanische Sturmbann Danemark 787

Stoffet til Afsnittene om Civilvægter- og Marinevægterkorpsene stammer først og fremmest fra Udenrigsministeriets Arkiv, der dog er blevet suppleret med Stof fra Politiadvokat O. Bjerregaard og Kriminalassistent E. Mønneche-Petersen. Arbejdet med Hensyn til Afsnittene om Schweriner Vagtkorpset, Brandmandsorganisationen, O.T., Legion Speer samt Vagtmænd og Kombattanter er foretaget af Kriminalassistent E. Mønneche-Petersen. Stoffet til Germanische Sturmbann Dänemark er stillet til Raa-dighed af Rigsadvokatens Kontor.

Tillæg til Kapitel 11 angaaende Organisation Todt m. v. 811—812

Kap. 12. Wehrmachtsgefolge. 789—800

Stoffet til dette Kapitel er hentet fra Udenrigsministeriets Arkiv og bearbejdet af Hovedredaktionen.

Kap. 13. Oversigt over den danske Sabotagevagtordning. 801—810

Stoffet hertil stammer i Hovedsagen fra Udenrigsministeriet og er bearbejdet af By-retsdommer W, E. v. Eyben.

Som Sekretær for Hovedredaktionen af 1. Bind har fungeret Overlærer C. Gahrn og mag. art. Fru Dorde Larsen. Redaktionen har modtaget udmærket Bistand med Hen-syn til saa at sige alle Kapitlerne i Afsnit E fra Sagførerfuldmægtig, cand. jur. Esben Dragsted. Hele Afsnit E er i flere Eksemplarer sendt til Gennemsyn hos de københavn-ske Politiadvokater og i Rigsadvokaturen, ligesom Landsdommer Johan Fischer har bistaaet Redaktionen med Raad og Vink.

Den Dansk-Tyske Forening er stiftet af en Kreds af danske Borgere med følgende Program:

§ 1. Foreningens Formaal er at udvikle og støtte forretningsmæssige, tekniske, kunstneriske, litterære, videnskabelige og sociale Forbindelser og derved uddybe gensidig Forstaaelse mellem Danmark og Tyskland. Dette Formaal tilstræbes opnaaet ved at fremme Vekselvirkningen mellem Danske og Tyske samt danske og tyske Orga-nisationer paa de nævnte Omraader.

§ 2. Foreningens Stiftere har konstitueret sig som Repræsentantskab og som Fore-ningens første Formand udpeget Herr Generaldirektør P. Knutzen. Repræsentant-skabet

har Ret til at supplere sig selv. Indenfor Repræsentantskabets Kreds vælger denne en Bestyrelse paa indtil 9 Medlemmer, der skal godkendes af Generalforsamlingen.

§ 3. Den første ordinære Generalforsamling afholdes, saa snart Foreningen har op-naaet et Medlemsantal af 100; i øvrigt afholdes kommende ordinære General-forsamlinger i sidste Halvdel af hvert Aar. Ekstraordinære Generalforsamlinger kan indkaldes af Bestyrelsen og skal indkaldes, hvis 100 Medlemmer af Foreningen begæ-rer det. Paa Generalforsamlingen har kun de aktive Medlemmer Stemme.

Paa de aarlige Generalforsamlinger forelægges det reviderede Regnskab for det forløbne Aar. Desuden forelægges Spørgsmaal om Godkendelse af Ændringer i Besty-relsen og Valg af Revisorer.

§ 4. Danske Statsborgere kan blive aktive Medlemmer af Foreningen, men deres Optagelse skal godkendes af Bestyrelsen. Tyske Statsborgere kan paa samme Vilkaar blive passive Medlemmer af Foreningen.

§ 5. Medlemskontingentet andrager 10 Kr. aarligt. Livsvarige Medlemmer kan opta-ges imod et Kontingent af mindst 250 Kr. een Gang for alle. Danske Korporationer, Foreninger og Forretningsvirksomheder kan blive passive Medlemmer ved at tegne sig for aarlige Bidrag fra 100 Kr. og opefter.

Direktør, Overretssagfører C. Greve Ahlefeldt-Laurvig

Kgl. Ordens-Historiograf, Dr. phil. Louis Bobé

Forfatteren Svend Borberg

Nationalbankdirektør C. V. Bramsnæs

Overborgmester Viggo Christensen

Direktør Kjeld Enrum

Komponisten Ebbe Hamerik

Professor, Dr. phil. Gudmund Hatt

Teaterchef Cai Hegermann-Lindencrone

Undervisningsinspektør, Dr. phil. A. C. Højberg Christensen

Kgl. Skuespillerinde, Fru Bodil Ipsen

Kaptajn, Direktør Ernst J. Ipsen

Rigspolitichef E. Thune Jacobsen

Fru Borgmesterinde Elisabeth Kaper

Generaldirektør P. Knutzen

Generaldirektør Knud Korst

Direktør Frederik W. Kraft

Direktør Henry P. Lading

Grosserer Paul Lassen

Hofjægermester Christian D. Lüttichau, Tjele pr. Ørum

Forlagsboghandler, Dr. phil. Ejnar Munksgaard

Direktør Chr. H. Olesen

Overretssagfører A. Gjedde-Olsen

Professor, Dr. phil. P. O. Pedersen

Grosserer H. L. Poulsen, Odense

Professor, Dr. phil. Carl Roos

Grosserer, Direktør A. Vendsyssel

Konsul Ludvig Wohlert, Aarhus

Generaldirektør P. Knutzen (Formand)

Direktør, Overretssagfører C. Greve Ahlefeldt-Laurvig (Næstfmd.)

Direktør Chr. H. Olesen (Kasserer)

Undervisningsinspektør, Dr. phil. A. C. Højberg Christensen

Kaptajn, Direktør Ernst J. Ipsen

Rigspolitichef E. Thune Jacobsen

Direktør Frederik W. Kraft

Sekretær: Fuldmægtig M. B. Hedegaard

I det forberedende Arbejde for Foreningens Dannelse har deltaget Grev Ahlefeldt-Laurvig, Chefredaktør Niels Hasager, Redaktør Svend Aage Lund og Direktør Knud S. Sthyr, som jeg herved bringer min Tak. Saasnart Foreningens Bestyrelse og Repræ-sentantskab er kompleteret, vil Udenrigsministeren gerne se Bestyrelse og Repræ-sentantskab til en Middag hos sig i Udenrigsministeriet, der foreløbig er berammet til førstkommende Tirsdag den 6. August, Kl. 7 Aften. Det er Tanken ved denne Lejlighed at føre Foreningens Bestyrelse og Repræsentantskab sammen med en Række officielle Repræsentanter for Tyskerne her i Landet.

7.-8.-40. Brev fra Generalkonsul Marinus L. Yde til Rigsstatsholder Karl Kaufmann, Hamburg 13.

Lieber Herr Kaufmann,

Der früher erwähnte Dänisch-Deutsche Verein ist jetzt amtlich, wie dies aus dem Ausschnitt der „Berlingske Tidende" von heute Morgen, Anlage 1, zu ersehen ist. Gestern Abend hatte der Minister des Aeussern, Herr Erik Scavenius, den Vorstand und Aufsichtsrat des Vereins zum Essen im Schloss Christiansborg geladen, und hier war auch eine Reihe von Vertretern der deutschen Zivil- und Militärbehörden sowie der Partei und Organisation anwesend.

In Laufe des Abend erzählte der Generaldirektor, dass er eine alte Einladung des Hamburg-Kontors der Nordischen Gesellschaft hat, dort einen Vortrag zu halten. Ich nahm dem Generaldirektor das Versprechen ab, dass er mit kurzer Frist kommen würde, wenn er wieder gerufen wird. Gleichzeitig gestatte ich mir mitzuteilen, dass die erste Regierungshandlung des Vorstands des Dänisch-Deutschen Vereins war, einen von mir gemachten Vorschlag darüber anzunehmen, dass der Reichsstatthalter in Hamburg gebeten wird, nach Kopenhagen zu kommen, um hier einen Vortrag zu halten über „Die grossen Erweiterungsprojekte Hamburgs". Ich darf hinzufügen, dass der Vortrag gem von denselben illustrierten Zeichnungen und Lichtbildern beleitet sein sollte, die Staatssekretar Ahrens seiner Zeit den Mitgliedern des Konsularkorps zeigte.

I et Tog til Helsingør i Gaar skildrede Generaldirektør P. Knutzen, der er den første Formand i den nystiftede Den dansk-tyske Forening, Motiverne til Oprettelsen af denne Organisation og gjorde dernæst Rede for, paa hvilken Maade Den dansk-tyske Forening vil gøre det Arbejde, den har paataget sig: At udvikle forskelligartede Forbindelser mellem Danmark og Tyskland. Generaldirektør Knutzen har Ferie i Øjeblikket, men alligevel saa meget mellem Hænder, at han næsten daglig maa tage mellem sit Hus i Hornbæk og sit Kontor i Sølvgade. Derfor fandt den Samtale, der nu skal refereres, Sted i en Kupé i et Kystbanetog. Generaldirektør Knutzen sagde:

Der staar i den Erklæring, som Den dansk-tyske Forening offentliggjorde Tirsdag Morgen, at det er Foreningens Hensigt at „optage til Løsning en lang Række Opgaver med Hensyn til Forbindelsen mellem Danmark og Tyskland paa det forretnings-mæssige, det tekniske, det kunstneriske, det litterære, det videnskabelige og det sociale Omraade."

De, der har stiftet Den dansk-tyske Forening, mener, at det er godtgjort, at der er Brug for en Sammenslutning som den nu stiftede, dels til Løsning af de Opgaver, jeg lige har nævnt, dels til en rolig og fast Udvikling af Forholdet mellem Danmark og Tyskland ogsaa i en Fremtid, der rækker ud over den ekstraordinære Situation, en Fremtid, i hvilken Danmark og Tyskland kan arbejde ved Siden af hinanden under Fredens frie Vilkaar.

Meningen med Den dansk-tyske Forening og dens Arbejde er den at grave ned bag de ydre Ting og finde frem de Træk, der er fælles mellem Dansk og Tysk og navnlig det fælles værdifulde.

Maa jeg prøve at forklare? Se, det gaar jo ofte saadan her i Verden, at selv Med-lemmer af samme Familie har Vanskeligheder ved at forstaa hinanden, maaske fordi de enkelte Medlemmer af Familien ikke i tilstrækkelig Grad har Sans for det fælles i Slægten. Jeg har det Indtryk, at saaledes er det ofte gaaet mellem Tyske og Danske. Vi ved, at Ord og Udtryksformer er forskellige. Deri er intet mærkeligt. Det er tværtimod naturligt mellem Brødre, af hvilken den ene er stor og mægtig og den anden ikke stor nok til blot at ønske sig en magtpolitisk Rolle.

Imidlertid bag Ordene og Formerne staar Kendsgerningerne, og de rummer meget mere, der er fælles, end man skulde tro ved en overfladisk Betragtning. Der kan ikke være Tvivl om, at man alt for ofte har dømt efter det Ydre og sat Forskellighederne under Mikroskop eller set Fællesskabet under en omvendt Kikkert. Det maa efter min Mening være en af de vigtigste Opgaver for Den dansk-tyske Forening at tage alle Midler i Brug, som kan bidrage til at fremhæve det fælles for de to Brødre og det værdifulde, som hver af dem besidder.

Vi tror ikke, at det vil være rigtigt at paastemple det danske og det tyske Folk de samme ydre Udtryk, thi derved vil noget værdifuldt i Folkets Kulturliv komme i Fare. Men vi vil gerne trænge ind i og fremme den dybere Forstaaelse af Folkets Liv og derved øge Mulighederne for en Indstilling paa det andet Folks Bølgelængde. Jeg er overbevist om, at det er muligt at gøre dette Arbejde, og sikker paa, at der kan skaffes store Resultater gennem en saadan udviklingsmæssig Ændring i Opfattelsen. Det er jo, omend under andre Forhold, tidligere gaaet saadan her i Norden: De nordiske Folk er efter aarhundredlange Stridigheder ført sammen og har ikke derved mistet deres værdifulde Særpræg. Jeg mener imidlertid, at en Løsning af det Spørgsmaal, der nu ligger for, ikke kan udskydes til en uvis Fremtid. Man maa tværtimod fremme Udviklingen saa hurtigt, det kan gøres, uden at krænke Folkets Sjæl.

Den dansk-tyske Forening, sagde Generaldirektør Knutzen videre, har i dette Øje-blik ingen andre Medlemmer end Stifterne. Men vi venter, at Foreningen, naar vi nu begynder vort Arbejde, faar Tilslutning fra hele Landet. Kontingentet er 10 Kr. aarlig for Private. For livsvarigt Medlemsskab en Sum en Gang for alle, mindst 250 Kr. Korporationer, Foreninger og Forretningsvirksomheder kan blive passivt Medlem for et Kontingent paa mindst 100 Kr. aarligt, dog naturligvis ikke paa den Maade, at ved Foreningens Indmeldelse er samtlige Medlemmer af den paagældende Forening Medlem af Den dansk-tyske Forening. Den enkelte maa selv indmelde sig og betale det fastsatte Kontingent. Kun danske Statsborgere kan blive aktivt Medlem af Den dansk-tyske Forening. Tyske Statsborgere, der ønsker sig optaget i Foreningen, kan blive passive Medlemmer. Fuldmægtig i Statsbanerne H. B. Hedegaard er Fore-ningens Sekretær, og dens Adresse er Sølvgade 40, København K. Foreningens Tele-fonnummer er Central 400, Lokal 218.

Det fremgaar af den officielle Erklæring om Den dansk-tyske Forenings Stiftelse, at Foreningen er stiftet af en Kreds af danske Borgere. Jeg kan tilføje, at Stiftelsen

er mødt med megen Interesse, og at man fra officiel Side, saavel dansk som tysk, har budt Foreningen hjerteligt Velkommen.

Desuden vil vi etablere et Samarbejde med de tyske Myndigheder og med til-svarende Organer i det tyske Rige, deriblandt Nordische Gesellschaft og Nordische Verbindungsstelle. Fremdeles maa der kunne arrangeres Foredrag af Tyske i Danmark og af Danske i Tyskland. Personlig tager jeg gerne til Tyskland og holder Foredrag om danske Forhold. Det har jeg gjort før, allerede i 1936 talte jeg i Nor-dische Gesellschaft i Berlin. Der kan ligeledes tænkes et Samarbejde med andre danske Foreninger med Formaal, der svarer til vort. Kaptajn E. J. Ipsen og Konsul Ludvig Wohlert i Aarhus, der begge er Medlem af Den dansk-tyske Forenings Repræ-sentantskab, er Formand i allerede bestaaende Sammenslutninger, Kaptajn Ipsen i Det dansk-tyske Selskab.

Foreningen vil ogsaa propagere. Nu ved jeg meget vel, at Ordet Propaganda ofte misforstaas og udlægges som Ensidighed. Men den rigtige Propaganda bestaar ret og slet i Oplysning om faktiske Forhold, og hvad enten Propagandaen drejer sig om det ene eller det andet, saa maa den for at have nogen Virkning drives med Kraft. Det nytter ikke at pakke hverken Ord eller Begreber ind i Vat. I enhver Propaganda maa Tingene nævnes ved deres rette Navn og Sandheden siges, saa alle forstaar den. Derfor maa Propagandaen til Tider betjene sig baade af det outrerede Udtryk og af Paradokset. I øvrigt har enhver, der læser Avis, hver Dag Propaganda for Øje, for Avisens Karikaturer er intet andet end Propaganda, tilmed oftest i en elskværdig Form, og det er kun godt, for her i Landet naar man længere med Lune og Elskværdighed end med Satire og Bidskhed. Vi Danske er jo saadan, at der helst skal et Smil til.

Ja, sagde Generaldirektør Knutzen endelig, jeg har nu gjort Rede for Enkeltheder ved og omkring Stiftelsen af Den dansk-tyske Forening. Nu skal Arbejdet gøres, og det er Meningen at gøre det med det samme og ikke nøjes med Erklæringer og Forsikringer og derpaa sætte sig hen og spilde Tiden.

Eure Exzellenzen, meine Herren!

Ich habe die Ehre und das Vergnügen, Sie wilkommen zu heissen und danke Dänen und Deutschen, dass Sie meiner Einladung haben Folge zu leisten und den Abend hier im Hause verbringen wollen.

Der Anlass zu der Zusammenkunft ist die Grundung des Dänisch-Deutschen Ver-eins, den ich gern vom diesen Platz aus Glück-auf wünschen möchte.

In einer Zeit, in der es genug zu trenneh gibt, begrüsse ich mit Freude, dass so viele massgebliche Personlichkeiten zusammengetreten sind, um diesen Verein zu grunden, der in einem grossen Aufgabengebiet und in einer weiteren Perspektive zu sammeln und zu regeln und dadurch beizutragen sucht, Zusammenarbeit und Freund-schaft zwischen Danemark und Deutschland zu befestigen und zu vertiefen.

— Der var selvfølgelig visse Modsætningsforhold i Overgangstiden — saaledes 1940. som der altid vil opstaa Modsætningsforhold mellem noget revolutionerende nyt og noget stærkt konservativt gammelt — og Hamborg var utvivlsomt den By i hele Tyskland, der stod mest stejlt overfor de nye. Men det er ganske anderledes nu. Og det skyldes i Hovedsagen den hamborgske Rigsstatholder Kaufmann, der i sin Person netop samler de Egenskaber, der først og fremmest kræves paa denne betyd-ningsfulde Post: han er et rigt begavet, usnobbet Menneske, der med næsten liden-skabelig Iver sætter sig ind i alt, der angaar hans høje Embede, og dertil er han i Besiddelse af en naturlig Beskedenhed, der fortryller og vinder alle for ham. Hitlers store Planer om Hamborgs Omdannelse kan derfor ikke ligge i bedre Hænder end hans.

— Naar man nu ser paa saadanne Kæmpeplaner som denne — og andre af lignende Art, — der realiseres i det nye Tyskland, synes De saa ikke, at man ligesom faar Fornemmelsen af, at vi herhjemme har savnet Fantasi, savnet Evnen til at sætte store Ting i Værk?

— Jo, det kan ikke nægtes. Den nordiske Race staar 100 Procent Maal med de bed-ste af andre Folkeslag, — men vi har manglet, hvad jeg vil kalde den statsdannende Evne, — den, som England havde, og som Adolf Hitler har dokumenteret, at han har.

Det har vist sig paa et stort og vigtigt Felt; naturligvis burde de nordiske Folk forlængst have været en Enhed — men vi har ikke haft Vidsyn og Vilje dertil. Naa — det nytter jo ikke at tale om spildt Mælk, som, man siger. Vi har haft det godt — men maaske lidt for godt — og dristige Tanker fødes sjælden i Velvære. Vi kan i Dag lære meget af Tyskland — baade i Retning af dristigt Initiativ og Organisation. Hvad Tyskland paa det militære Omraade har udrettet, er synligt for enhver. Men paa det civile, erhvervsskabende Omraade er der ogsaa udrettet umaadelig meget, som Dan-mark kan lære af — og det er mit Haab, at vi vil og kan indstille os paa at lære deraf. — Men kan vi lære meget af Tyskland, saa kan Tyskland til Gengæld ogsaa lære meget af os: Vort Landbrug og vor Kunstindustri staar som mønstergyldige. Desværre har mange indenfor Landbruget været for optimistiske i de gyldne Tider under forrige Krig og glemt, at let tjente Penge gaar let. Under Verdenskrigen forsømte vor Finansledelse at faa det danske Landbrugs Gæld til Udlandet købt tilbage. Her havde der været en Lejlighed til det dristige Indgreb, De efterlyste før. Men det blev ikke gjort.

— De udpeges almindeligvis som Fader til Tanken om den nystiftede dansk-tyske Forening — hvorledes tænker De Dem dens Virke?

— Det har egentlig Formanden, Generaldirektør Knutzen fundet saa udmærket et Udtryk for i sin Udtalelse til Pressen. Vi, der bor saa tæt op ad hinanden og er saa økonomisk afhængige af hinanden, maa nu til at „indrette os paa Gæstebud": vi maa lære at se hinanden i Øjnene og vænne os til hinandens Stemmer. Vi maa med andre Ord lære hinanden bedre at kende — for Kendskab er Begyndelsen til Forstaaelse. Og med gensidig Forstaaelse klarer man mange Vanskeligheder.

Formanden havde modtaget Indbydelse fra Nordisk Forbindelsessted til en Fore-dragsrejse i Tyskland med officiel Modtagelse bl. a. i Berlin, München og Hamburg. Rejsen foreløbig udsat til September. Formanden ansaa det for praktisk, at der blev oprettet Provinsafdelinger f. Eks. i Aalborg, Aarhus og Odense. Greve Ahlefeldt-Laur-vig var ængstelig for Konsekvenserne. Eventuelle Provinsafdelinger maa i alt Fald hindres i at „gaa paa egen Haand".

Direktør Kraft: Kan der mon ikke findes et Kompromis? Bør der ikke forhandles med Konsul Wohlert?

Direktør Olesen: Der maa findes en vis Form for Selvstændighed, men efter en ensartet Linie, fastlagt af Bestyrelsen; henviste til Foreningen „Norden"s Organisation.

Man var enig i at arbejde hen mod en tilfredsstillende Løsning, saaledes at Provin-sen kom med i Foreningens Arbejde.

1) Forstander Petersen, Dalum,

2) Forstander Jacob Lund, Rødding,

3) Forstander Niels Bukh,

4) Biskop, Dr. theol. Fuglsang-Damgaard og

5) Professor, Overlæge, Dr. med. Meulengracht.

Den i Vedtægterne § 4 omtalte Godkendelse af Medlemmerne overdrages til Rigs-politichef Thune-Jacobsen i Forbindelse med Formanden.

Direktør Olesen: Ogsaa Akkvisitionsspørgsmaalet maa løses snarest. Der var mod-taget forskellige Henvendelser om Ledelse af denne Side af Arbejdet, bl. a. fra Hr. Bendt Rom, men maaske vilde Hr. Chr. Reventlow egne sig bedre. Vilde undersøge Spørgsmaalet, der jo i nogen Grad hørte sammen med Løsning af Provisions-spørgsmaalet og Udgivelse af eget Blad.

Dr. Ley til sin Tid holdt et Foredrag om „Arbeitsdienst" i Stedet for „Kraft zur Freu-de".

Formanden gav Udtryk for, at det var ganske naturligt, at man arbejdede sammen med Udenrigsministeriet, men det havde ingen Sinde været Formandens Tanke, at Foreningen ikke skulde staa paa egne Ben. (Denne Udtalelse fik den øvrige Besty-relses Tilslutning). Endvidere meddelte Formanden, at Besøget i Berlin foreløbig er fastsat til Begyndelsen af September. Det samme Foredrag vil paa Tysk blive holdt i Tyskland, som Formanden holder paa Dansk paa Foreningens første Møde, der samtidig skal være stiftende Generalforsamling. Foredraget vil blive transmitteret og vil formentlig kunne give den Oplysning om Foreningen, som tilsyneladende savnes af en Del.

Rigspolitichefen lagde Vægt paa, at der snarest blev givet Befolkningen klar Besked om Foreningens Hensigt og Virkemaade, da der baade fra dansk og tysk Side næres visse Betænkeligheder. Det bør understreges, at Foreningen skal virke til Gavn for Danmark i Forholdet overfor Tyskland.

Direktør Chr. H. Olesen mente, at en af Grundene til Utilfredsheden maaske er, at Spørgsmaalet om de hidtil eksisterende Foreningers Overgang til den nye Forening ikke er helt klaret.

Kaptajn Ipsen meddelte paa Formandens Forespørgsel, at der i det dansk-tyske Selskab allerede var fastlagt Foredrag og Møder indtil Februar 1941.

Rigspolitichefen sluttede sig til Direktør Chr. H. Olesen's Bemærkninger om Nød-vendigheden af snarest muligt at faa Spørgsmaalet om de hidtil eksisterende Fore-ninger her og i Provinsen ordnet.

Formanden udtalte, at den tyske Gesandt overfor ham havde givet Udtryk for, at man lagde Vægt paa, at dette Forhold snarest blev bragt i Orden.

Direktør, Greve Ahlefeldt-Laurvig udtalte sin Forundrig over, at Kaptajn Ipsen end-nu ikke havde faaet indkaldt til Bestyrelsesmøde for at faa denne Sag bragt i Orden, Det var en Forudsætning fra Minister Yde's Side, at ogsaa det dansk-tyske Selskab skulde gaa helt op i den nye Forening. Henviste i denne Forbindelse til Minister Yde's Udtalelser paa det stiftende Møde, hvor Ministeren havde takket Kaptajn Ipsen for, at han vilde tage sig af dette Spørgsmaal.

Kaptajn Ipsen udtalte, at han ikke var gaaet ind paa en Opgivelse af sin Forening, men at han havde lovet at anbefale en Sammenslutning af de to Foreninger. Lovede, at han snarest vilde indkalde til Bestyrelsesmøde for at faa Spørgsmaalet løst.

Direktør, Greve Ahlefeldt-Laurvig udtalte, at en af Aarsagerne til, at man startede den nye Forening, i Stedet for at foretage en Udvidelse af den allerede bestaaende Forening, var, at den gamle Forening modtog økonomisk Støtte fra Tyskland. Den nye Forening bør være en ren dansk Forening uden økonomisk Støtte fra tysk Side. Ansaa det for utvivlsomt, at Kaptajn Ipsen og de to andre Medlemmer af Bestyrelsen i det dansk-tyske Selskab, som nu var Medlemmer af Repræsentantskabet i den nye Forening, havde bundet sig til en Sammenslutning med den nye Forening.

Formanden meddelte i Forbindelse hermed, at han havde talt med Biskop Fuglsang-Damgaard. Biskoppen var noget betænkelig, men hvis han ikke selv kunde indtræde i Repræsentantskabet, vilde han tænke over at udpege en anden af Kirkens Folk til at indtræde i Repræsentantskabet. løvrigt maatte Supplering af Repræsen-tantskabet med Folk fra Provinsen naturligt ske gennem de nye Provinsafdelinger, og man burde vente med Optagelse af flere, til det kunde ske samlet. Bestyrelsen skulde ikke gerne blive for stor, og man fik jo nu Provinsformændene ind som Deltagere i Møderne.

Direktør Kraft understregede den Betydning, det vilde have for Foreningen at faa en af Kirkens Repræsentanter ind i Foreningen. Man drøftede Spørgsmaalet om Den Dansk-Tyske Forening i Aarhus.

I Forbindelse med denne Diskussion udtalte Rigapolitichefen, at man maatte være betænkelig ved at medtage Folk, som gennem Forbindelse med Tyskland søgte For-del for sig selv. Saadanne Folk kunde ikke betegnes som gode danske Mænd, og fik Foreningen for mange Navne med af den Slags, vilde Foreningen sikkert miste noget af sin Værdi. Man var enige med Rigspolitichefen heri.

mindst laa Sekretærspørgsmaalet Udenrigsministeren stærkt paa Sinde. Kunde naturligvis ikke gaa Udenrigsministerens Ærinde, for derefter at blive faldet i Ryggen. Havde naturligvis, efter som Sagen nu laa, intet yderligere at foretage i Den Dansk-Tyske Forening og maatte herefter forlade Bestyrelsen.

Rigspolitichefen: Der maa være en eller anden, der har Uret, og jeg vil være min-dre tilfreds, saafremt det viser sig, at Overretssagfører, Greve Ahlefeldt-Laurvig har Ret.

Formanden vilde have anset det for rettest, at Overretssagfører, Greve Ahlefeldt-Laurvig i sidste Møde havde meddelt Bestyrelsen, at de omhandlede Skrivelser i For-vejen havde været forelagt i Udenrigsministeriet. I saa Fald havde Samtalen i Uden-rigsministeriet maaske formet sig anderledes.

Direktør Kraft: Ogsaa jeg finder det ganske urigtigt at lade os gaa til Udenrigs-ministeren uden i Forvejen at underrette os.

Rigspolitichefen: Det bedste vilde vel være at faa en skriftlig Redegørelse fra Over-retssagføreren, saaledes at Foreningens Ledelse ved, hvorledes Landet ligger.

Efter at have udtalt Løfte om en saadan skriftlig Redegørelse forlod Overretssag-føreren Mødet.

Formanden konstaterede Enighed om, at Næstformandens Plads ikke blev besat, men at en af de andre Bestyrelsesmedlemmer, i Tilfælde af Formandens Forfald, overtog Funktionen. Maaske skulde man overveje en kunstnerisk Sektion i Bestyrel-sen.

Undervisningsinspektør Højberg Christensen saa gerne, at der fra Foreningens Side blev vist Professor Dr. Borchling fra Hamburg en Opmærksomhed, og man var der-efter enig i, at der blev arrangeret en beskeden Frokost for Professoren, hvori Formanden og Kaptajn Ipsen foruden Dr. Højberg Christensen gav Tilsagn om at deltage. Den skulde finde Sted Onsdag den 16. Oktober Kl. 13.30 paa Skydebanen.

Nordische Verbindungsstelle, Dr. Draeger, der tillige er Departementschef i det tys-ke Rigsudenrigsministerium.

Jeg antager, at begge disse Repræsentanter for vore Dages Tyskland vil blive hørt med særlig Interesse. Men i øvrigt arbejder Foreningen ogsaa mellem Møderne. Der er baade i Berlin og København ført en Række orienterende Samtaler, som muligt er endnu vigtigere end de offentlige Foredrag. I alt Fald vi har en stærk Overbevisning om disse Tanke- og Menings-Udvekslingers Nytte: Det er min Erfaring, at der ved ikke-officielle Samtaler kan opnaas et Resultat, der ikke staar tilbage for den officielle Forhandlings Værdi. De Folk, der bestemmer i Tyskland, kan paa denne Maade faa Lejlighed til at træffe Danske med tilsvarende Indflydelse baade indenfor Statens og Privat-Erhvervenes Omraade. Værdien af en saadan personlig Kontakt mellem Folk i ansvarlige Poster kan daarligt overvurderes, for paa denne Maade opnaas der virkeligt Kendskab til de faktiske Forhold indenfor de to Lande.

Mens vi taler om det Arbejde, vi gør, maa jeg have Lov til at nævne en lille Ting, den nemlig, at Foreningen var Mellemmand, da der nylig blev skaffet danske Arbejdere i Tyskland danske Sangbøger.

Hovedsagen er dog naturligvis, at der i de videst mulige Kredse i Danmark skabes Forstaaelse af Samarbejdets og det gode Naboskabs Betydning i Forholdet Danmark-Tyskland. Jeg sagde med Vilje netop Naboskab, for Naboskab er et godt dagligdags Ord. Har vi ikke alle en Nabo, og mener de fleste af os ikke, at det er bedst at leve ordentligt med dem, der bor Dør om Dør med os?

Den Tale, at vi er os selv nok, nytter ikke, for hvordan gaar det i Menneskers Tilværelse den, der er sig selv nok? Jo, han ender, ogsaa om han bor midt i en stor By, som en Eneboer paa en ensom Ø. I Bestræbelserne for at gøre Naboskabet bedst muligt, maa vi ogsaa prøve at rydde Misforstaaelser til Side, som gør Skade.

Sorgen over 9. April skal ikke diskuteres. Men denne Sorg skulde nødigt faa os til at falde hen i negative Betragtninger. Snarere skulde denne Begivenhed opfordre hver enkelt af os til at gøre sit yderste for at bygge op, saa vi paa redelig og værdig Maade kan hævde os baade under de nuværende Forhold og siden hen i den Fremtid, som ogsaa Danmark skal leve, og til hvilken vi maa sætte vor Lid. Jeg mindedes engang i anden Anledning det gamle Ordsprog, at „Aldrig fanger sovende Mand Sejr", og at „Den, der dør af Skræk, skal begraves i en Rendesten". Disse Ord har ingen af os Skade af at mindes netop nu i disse for vort Land saa alvorlige Tider.

Maa jeg vende tilbage til Kritiken. Man sagde til os i Den dansk-tyske Forening, at kun det rent danske bør gode Danske for Tiden give sig af med. Det er knap værd at svare paa slig meningsløs Snak. Men det kan dog maaske være rimeligt nok at understrege, at vi er lige saa gode Danske som andre i dette Land, og at de, der møder Tiden med Surhed, med Vrangvilje eller med Uforstand, i alt Fald ikke er mere nationale end Danske i Almindelighed.

Det er nødvendigt, at de flest mulige af os gaar imod Surheden, og i det hele nødvendigt, at alle gør sig klart, at det bliver ikke den enkelte, men hele Folket, der i det lange Løb kommer til at betale for Vrangviljen og for de taabelige Rygters Kampagne. En Dame sagde en Dag, da hun forebragte mig et Rygte, hvis Usand-færdighed stod mig klart, at hun maatte da have Lov at fortælle, hvad hun vidste, „for her i Landet har vi Talefrihed". Jeg svarede: — Ja, det har vi, men Talefrihed er Adgangen til at udveksle Meninger og ikke Lysten til at viderebringe Rygter og løs Snak.

Jeg haaber, at jeg taler lige ud af Posen, ogsaa fordi der nu, da disse Ting er bragt paa Bane, nødigt skulde opstaa andre Misforstaaelser eller dannes nye Myter. Jeg vil derfor, inden jeg slutter, gerne have Lov til at sige, at vi er overbeviste om at tjene Landets og Folkets sande Interesser ved det Arbejde, Den dansk-tyske Forening har paataget sig.

Sand national Følelse er en Bestanddel af Folkets Lov. Men vor Historie har desværre for mange Eksempler paa, at Udenrigspolitik baseret alene paa Følelse er en skæbnesvanger Politik. Den følelsesbetonede Politik kan, uden at være det, ligne

Formanden refererede 2. Medlemsmøde i Haandværkerforeningen, Søndag den 3. November d. A., og gav Meddelelse øm Programmet for Foreningens næste Møde, der var fastsat til Fredag den 29. November. Her vil Gesandt, Dr. Clodius, tale om Europas handelspolitiske Problemer, og endvidere vil Folkedansere fra Foreningen til Folkedansens Fremme fremvise danske Folkedanse. Det er Hensigten at skabe en vis Balance imellem Dansk og Tysk i Foreningens Aftener.

Dr. Clodius med Frue vil være Foreningens Gæster under Besøget i København og bor paa Hotel d'Angleterre. Dr. Clodius har ønsket at træffe nogle førende Industrifolk. Dette vil blive arrangeret gennem Nationalbankdirektør Bramsnæs og Direktør Aug. Holm.

Fra den herværende Repræsentant af Berliner Börsen-Zeitung og Die Wehrmacht, Herr Arent Lemvigh-Müller, V. Voldgade 83, var der modtaget en Anmodning om Tilsendelse af Foreningens Medlemsfortegnelse. Dette var blevet nægtet ham. Vilde gerne udsende 2 á 3 Numre som Akkvisition til Foreningens Medlemmer. Man var enig i at henvise dette Spørgsmaal til Udenrigsministeriets Pressebureau.

Sekretæren forespurgte, om Foreningens Økonomi fortsat kunde bære den udstrakte Gæstfrihed, den hidtil var vist ved Foreningens Mødeaftener. Bestyrelsen var enig om, at man maatte fortsætte med at følge den Linie, der var fastlagt.

I Forbindelse hermed omtalte Direktør Kraft og Direktør Olesen indbyrdes Mulig-heden af at yde et Tilskud, og endvidere skulde der gennem Udenrigsministeriet un-derhaanden forespørges, hvorledes det gik med det tidligere omtalte Statstilskud.

Til Stede var den samlede Bestyrelse. Formanden meddelte, at Udenrigsministeren havde lovet at ville tage sig af Sagen om Statstilskud til Foreningen. Formanden gav endvidere Meddelelse om, hvorledes Programmet for Dr. Draegers Besøg var tilret-telagt, og hvem der var inviteret til Foredraget.

Efter Aftale med Udenrigsministeren var den samlede Rigsdag inviteret.

Det vedtoges at invitere Nationalbankdirektør Bramsnæs til Bestyrelsens Frokost for Dr. Draeger og Dr. Klein den 14. Januar.

Direktør Fr. W. Kraft fik ved Spørgsmaal bekræftet, at det var af stor Interesse, at der blev fremskaffet flere Penge til Foreningen, og Direkør Kraft vilde lejlighedsvis tage sig af denne Sag.

Generaldirektør P. Knutzen, Formand i Den Dansk-Tyske Forening, kom Søndag Aften hjem fra en Foredragsrejse til Tyskland, paa hvilken han havde Lejlighed til Samtale med Repræsentanter for det tyske Riges Myndigheder. I Gaar Formiddags blev Generaldirektøren modtaget af Hans Majestæt Kongen.

I Aftes gjorde Generaldirektøren i en Udtalelse til Ritzaus Bureau Rede for sin Rej-ses Forløb og dens Resultat. Jeg har, sagde Generaldirektør Knutzen, været i Tysk-land for at søge øget Forstaaelse og Sympati for Danmark og det danske Folk. I denne Henseende fandt jeg en enestaaende Hjælpsomhed hos Nordische Verbindungsstelle og dets Præsident, Departementchef i det tyske Riges Indenrigsministerium, Dr. Hans Draeger, der er en god Ven af Danmark og velorienteret i danske Forhold. Det er mit Indtryk, at Formaalet med Rejsen er naaet. Jeg fandt overordentlig megen Velvilje og Venlighed over for os Danske. Jeg holdt i Dresden, i München og i Wien et Foredrag „Danske Forhold", der i det væsentlige svarede til det Foredrag, jeg holdt i Berlin og i København i September i Fjor.

Foredraget i München fandt Sted i den bayerske Ministerpræsident Ludwig Sie-berts Hjem og overværedes af et halvt Hundrede Tyske, der var Ministerpræsidentens Gæster, deriblandt Rigsstatholder von Epp og, for en Del af Aftenens Vedkommende, af Rigspressechef, Dr. Dietrich. I Wien talte jeg i Det sydøsteuropæiske Selskab for en Tilhørerkreds, der var større, end Salen kunde rumme. I Dresden blev Foredraget holdt i Den nationale Klub for Medlemmer af Klubben og særligt Indbudte. Alle tre Steder vandt mine Udtalelser, som i store Træk er kendt her i Landet, overordentlig stor Tilslutning.

I Dresden og i Wien efterfulgtes Foredraget af Filmen „Fra Sorø Amt", der giver et Billede af det danske Landskab og dansk Fortidskultur, og af Filmen „Fra Øresund til Kontinentet", der i højere Grad samler sig om København. Begge disse Film blev set med Interesse og vakte navnlig i Wien stor Begejstring, idet en Del af Tilhørerne var Wienerbørn og godt kendt i Danmark. Efter min Foredragsrejse blev jeg modtaget i Berlin, først af Propagandaminister, Dr. Gobbels, derefter af Trafikminister, Dr. Dorp-müller, fremdeles af Indenrigsminister, Dr. Frick, endelig af Landbrugsminister Darré. Foruden af disse fire Rigsministre af Rigsleder Alfred Rosenberg. Hvert Sted var der Lejlighed til venskabelig Drøftelse af Problemer af Betydning for Forholdet mellem Danmark og Tyskland. Dette gælder ogsaa Samtaler, jeg havde med Rigsstatholderen i Bayern, von Epp, med Ministerpræsidenten i Bayern, Ludwig Siebert, og med Rigslederen i Østrig, Baldur von Schirach, der modtog mig i det tidligere Udenrigs-minister-Palæ paa Ballhausplatz i den berømte Sal med de fem Fløjdøre, i hvilken i 1815 Wienerkongressens Mænd samledes. Jeg havde desuden Lejlighed til i en Række mere private Samtaler at konstatere Sympati for Danmark og de nordiske Folk i det hele taget. Efter min Tilbagekomst til København Søndag Aften blev jeg tilsagt til privat Audiens hos Hans Majestæt Kongen Mandag Formiddag og aflagde i denne Audiens Beretning om min Rejse.

Generaldirektør Knutzen erklærede sig ikke berettiget til noget Referat af sin Sam-tale med Hans Majestæt, men udtrykte paany Tilfredshed med sin Rejse, dens Forløb og dens Resultat.

Afdelingen i Aalborg: Paa Mødet oplyste jeg, at Minister Renthe-Fink er underrettet om Vanskelighederne i Aalborg, og at Ministeren lejlighedsvis vil drøfte Spørgsmaalet med Konsul Branntner.

Rigspolitichefen foreslog, at Foreningen, udover de Forbindelser den allerede havde, søgte yderligere Forbindelse med Tyskland, bl. a. for at forhindre eller fjerne eventuelle Misforstaaelser, der kunde virke skadelige for Forholdet mellem Tyskland og Danmark. Formanden mente, at han for sit Vedkommende ikke kunde søge andre Forbindelser, end dem han allerede havde gennem Nordische Verbindungsstelle.

Man gennemgik forskellige Medlemsforhold og besluttede at tage Fru Bodil Ipsens Ønske om Udtrædelse til Efterretning. Der skulde derefter udsendes nytrykte Vedtæg-ter, hvor Direktør, Overretssagfører Greve Ahlefeldt-Laurvig og Fru Bodil Ipsen var slettede i Repræsentantskabet. Formanden gennemgik derefter forskellige Skrivelser, der var modtaget, bl.a.: Skrivelse af 13.-2.-1941 fra Herr Olaf Petersen, Pustervig 3, der havde Tilknytning til det tyske Gesandtskab. Han vilde drage Omsorg for, at D. N. B.'s Referat af Foreningens Forhold blev mere udførlige.

Formanden gav Meddelelse om Forhandlingerne med Dr. Sven Hedin, der paa Grund af Sygdom ikke havde kunnet holde det ønskede Foredrag. Der var nu For-handlinger i Gang med General Ritter von Epp, der sandsynligvis vilde holde et Koloniforedrag. Endvidere vilde man prøve at faa Dr. Rosenberg til at indlede næste Sæson. Det sidste Foredrag i denne Sæson vilde da blive Ritter von Epps.

havde holdt i Trafiketaternes Foredragsforening i København og Aarhus, trykke som Pjece og udsende til Medlemmerne og eventuelt andre interesserede. Efter at have gennemgaaet Foredraget, der iøvrigt i Forvejen var tilstillet Bestyrelsesmedlem-merne, enedes man om at lade Pjecen trykke og udsende.

Formanden meddelte, at Foreningens sidste Mødeaften i denne Sæson vilde blive Tirsdag den 10. Juni i Haandværkerforeningen, hvor Reichsstatthalter, General Ritter von Epp vilde tale om „Deutschlands koloniale Forderung und das neue Europa". Gav en Oversigt over det Program, der var tilrettelagt for Generalens Besøg i København, der skulde strække sig fra 9.—11. Juni.

Paa Forespørgsel af Direktør Chr. Olesen blev det bekræftet, at Hovedrevisor Jens Løn kan betragtes som Foreningens kritiske Revisor. Herr Jens Løn er vidende herom. Direktør Chr H. Olesen meddelte, at Foreningen nu havde 1.301 Medlemmer, hvoraf 1.261 har betalt Kontingent.

Formanden gav Meddelelse om Enkeltheder i Forbindelse med Aflysningen af General Ritter von Epps Foredrag. Formanden havde haft forskellige Samtaler med Dr. Draeger i denne Anledning, og Dr. Draeger havde tilbudt, at man fik Ritter von Epp herop som Foredragsholder allerede i denne Sæson, men Formanden havde meddelt ham, at han ansaa det for rigtigst, at man søgte at faa Foredraget holdt til Efteraaret.

En Bog om Danmarks sociale Lovgivning vil paa Foreningens Foranledning blive sendt til en Række tyske Personligheder; desuden vil Bestyrelsens Medlemmer mod-tage Bogen. Formanden fremlagde et Eksemplar af en Bog „Tatsachen und Zahlen tiber Deutschland", som man havde modtaget gennem Nordische Verbindungsstelle. Man var enig i, at Bogen oversat til Dansk vilde være velegnet til at sende til For-eningens Medlemmer, og det skulde forsøges at faa Nordische Verbindungsstelle til at bekoste en Oversættelse og Trykning af Bogen, hvorefter Foreningen vilde sørge for Udsendelsen til Medlemmerne.

Direktør Kraft gav Meddelelse om, at han fortsætter sit Arbejde paa at skaffe Bidrag fra større Foretagender til Foreningens Arbejde, bl.a. Persil, Danigefa o.fl. Formanden meddelte i denne Forbindelse, at Dr. Draeger havde udtrykt Ønsket om, at Foreningen f. Eks. gennem Frokoster o. lign. kom i Forbindelse med fremtrædende tyske Person-ligheder, der aflagde Besøg i København. Man vilde tage Stilling til dette Spørgsmaal i hvert enkelt Tilfælde.

Direktør Chr, H. Olesen meddelte, at Foreningen i Dag har 1.365 Medlemmer, hvoraf 1.326 har betalt Kontingent.

10.-9.-1940 Dansk Cement Central 2000 Kr. 17.-10.-1940 Banker 4000 Kr. 11.-1.-1941 K. 2000 Kr. 20.-2.-1941 S. 2000 Kr. 21.-5.-1941 Undervisningsministeriet 10000 Kr. 19.-6.-1941 B. & W. 2000 Kr. 14.-7.-1941 Henckel & Co. 2000 Kr. 19.-7.-1941 Lemvigh-Müller & Munck 1000 Kr. 9.-10.-1941 I.G.Farbenindustrie 1035,01 Kr. 21.-10.-1941 Rhenania 1000 Kr. 2.-12.-1941 S. 2000 Kr. 17.-12.-1941 Dansk Cement Central 2000 Kr. 16.-1.-1942 D.D.P.A. 2000 Kr. 13.-2.-1942 Danigefa 1000 Kr. 23.-4.-1942 Undervisningsministeriet 10000 Kr. 27.-10.-1942 S. 2000 Kr. 28.-10.-1942 Banker 4000 Kr. 12.-1.-1943 Dansk Cement Central 2000 Kr. 22.-1.-1943 D.D.P.A. Fond 2000 Kr. 1.-4.-1943 Undervisnings-ministeriet 10000 Kr. At overføre Kr. 64035,01

Formanden gennemgik Beretningen, der skulde forelægges paa Repræsentant-skabsmødet. Der var nu skrevet til de fire Hovedstadsblade om Tilskud, men Natio-naltidendes Stilling var lidt uklar. Direktør Chr. H. Olesen vilde ved Lejlighed nævne dette Spørgsmaal over for Handelsminister Halfdan Henriksen og Formanden vilde i samme Anledning tale med Trafikminister Gunnar Larsen

Formanden foreslog, at man rettede Henvendelse til Professor Gudmund Hatt om, at denne indtraadte som Medlem af Bestyrelsen, bl. a. for derigennem at faa Universitetet repræsenteret i Bestyrelsen.

Formanden refererede, at Dr. Klein fra Nordische Verbindungsstelle i Berlin pr. Telefon havde meddelt, at General Ritter von Epp sandsynligvis kunde holde Foredrag i Oktober Maaned. Man vedtog samtidig at søge at faa den kgl. Ballet til at optræde samme Aften efter Foredraget, der da maatte finde Sted i Odd Fellow-Palæet. Det var endvidere meddelt, at Professor A. Thomsen fra Højskolen ved Kiemsee vilde komme til Danmark paa Besøg, og det blev vedtaget, at Foreningen skulde være Vært ved en Frokost, hvor man gerne saa, at Justitsministeren kom til Stede. Det kunde næppe antages, at Professorens Foredrag om Racehygiejne var ønskeligt for Tiden.

Nordische Verbindungsstelle havde bedt Fuldmægtig Hedegaard komme til Berlin et Par Dage, da man gerne ønskede at drøfte løbende Spørgsmaal vedrørende det daglige Arbejde og vedrørende Tilrettelæggelsen af Foredragssæsonen. Man var enig i, at Fuldmægtig Hedegaard om muligt kunde rejse.

Formanden gav Meddelelse om Regnskabet, der nu var gennemgaaet af de to Revisorer. I denne Forbindelse udtalte Direktør Chr. H. Olesen, at han ikke var helt tilfreds med Hovedrevisor Jens Løns Paategning som kritisk Revisor, da Ansvaret for, at Udgifterne var forsvarlige, mentes at burde ligge hos Foreningens kritiske Revisor. Efter nogen Diskussion om dette Spørgsmaal blev det vedtaget, at Formanden for Fremtiden paategner Regninger af særlig Betydning, navnlig Regninger, der hidrører fra Sammenkomster og Besøg. Hovedrevisor Jens Løn betragtes herefter ikke som Foreningens kritiske Revisor. Som Honorar skal Revisor A. Schøbel have 100 Kr., medens Hovedrevisor Jens Løn ikke har ønsket at modtage Honorar. Formanden meddelte endvidere, at han gennem Direktør Andresen, A/S Danigefa, havde faaet stillet Bidrag fra Bayers Fabrikker i Udsigt.

Fra Overretssagfører Krenchel var der modtaget et Eksemplar af Bogen „Danmarks militære Fremtid" med et Brev, hvori Herr Krenchel anmoder Foreningen om at give Medlemmerne Meddelelse om, at denne Bog var udkommet. Der var delte Meninger om, hvorvidt Foreningen paa denne Maade kunde sige god for Herr Krenchels Bog, og der var Enighed om at udsætte Sagen foreløbig. I Mellemtiden vilde Justitsminis-teren spørge Udenrigsministeren om dennes Syn paa Sagen.

Maa jeg paa Bestyrelsens Vegne byde Dem Velkommen til dette andet Repræsen-tantskabsmøde i Den Dansk-Tyske Forening.

Medlemmerne af Repræsentantskab og Bestyrelse har vel det tilfælles, at vi i Fjor var klar over, at man fra forskellig Side ikke dengang mente, at det rette Tidspunkt til Dannelsen af en Forening var inde, men vi var af den samme Mening som Uden-rigsministeren, at der her var et Arbejde, der maatte gøres, og som man ikke kunde skyde fra sig.

Man kan i Livet ofte blive stillet overfor Opgaver, der synes uløselige, men naar man med god Vilje og ærligt Arbejde gaar om Bord i dem, kan man dog som Regel finde en Vej frem. Saaledes er det ogsaa hidtil gaaet i den Sag, der her samler os.

Aaret har ikke været uden Skuffelser, men det har ogsaa bragt opmuntrende Resul-tater, der giver Udsigt til, at Fremtidens Spørgsmaal ogsaa kan løses.

Ret kort Tid efter Foreningens Dannelse syntes der at være visse Misforstaaelser i Regeringskredse. Disse blev klarlagt ved Samtaler med Udenrigsministeren og Stats-ministeren. Samtidig opstod der nogle Divergenser mellem Overretssagfører, Greve Ahlefeldt-Laurvig og den øvrige Bestyrelse, hvilket medførte, at Overretssagføreren trak sig ud af Bestyrelsen. Denne har — hvad det som Formand er mig en særlig Glæde at fremhæve — siden da samarbejdet paa den mest udmærkede Maade, og jeg benytter Lejligheden til at takke mine Bestyrelseskolleger for godt og loyalt Sam-arbejde.

Vi begyndte Arbejdet i Overensstemmelse med Formaalsparagraffen i Vedtæg-terne og lagde straks en klar, upolitisk Linie, en Opfattelse, der mødtes med Forstaa-else baade paa dansk og tysk Side.

Medlemskartoteket omfatter 1360 Medlemmer og er i stadig langsom Stigning.

En af vore første Opgaver var at opnaa en fast Forbindelse med det officielle Tyskland. Der findes jo der to Institutioner, der plejer Forbindelse med Norden, nem-lig Nordische Gesellschaft i Lübeck og Nordische Verbindungsstelle i Berlin. Det første hviler paa en stor Medlemskreds, dog naturligvis ogsaa med Forbindelse til officielle Kredse, det sidste er en ren Embedsorganisation, og dets Formand sorterer under Propagandaministeriet og Udenrigsministeriet. Det blev den sidste Organisation, som vi i Forstaaelse med Gesandtskabet fortrinvis fik Forbindelse med. Vi har hele Tiden overfor Tyskland fremhævet, at vi naturligvis ikke kan blande os ind i Forholdet mel-lem de to Institutioner. Det maa være et indre tysk Anliggende, hvad man fra tysk Side har erklæret sig ganske enig i. Vi staar dog i det venskabeligste Forhold, saavel til Nordische Gesellschaft, som til Selskabets herværende Repræsentant, Ritmester Schäfer.

Mellem Nordische Verbindungsstelle og Den Dansk-Tyske Forening er der nu den allersnævreste Forbindelse, og Bestyrelsen staar i stadig intim Kontakt med Dr. Drae-ger og Generalsekretæren, Dr. Klein, ligesom vi har god Kontakt med den her-værende Repræsentant, Redaktør Kiy.

Allerede den 13. August 1940 modtog jeg fra Nordische Verbindungsstelle en Ind-bydelse til at holde Foredrag i Berlin. Besøget i Berlin blev iøvrigt benyttet til at tilrettelægge Retningslinierne for Samarbejdet.

Efter min Hjemkomst fra Berlin holdt jeg ved den konstituerende General-forsamling den 10. September 1940 samme Foredrag, der — da Foredraget blev trans-mitteret, optaget som Kronik i Berlingske Tidende og udsendt i Særtryk — i nogen Grad skulde fortælle om Foreningens Tanker.

Kort Tid efter var Dr. Draeger her i Landet til videre Forhandlinger. Han overvæ-rede her Festlighederne i Anledning af Kongens 70 Aars Fødselsdag, hvad der gav ham et stærkt Indtryk af, at der i det danske Folk var stor Samling om Hans Majestæt.

Det kan synes en Mangel, at vi ikke straks i Efteraaret opstillede et Mødeprogram for Vinteren med en Liste over de ventede Talere. Ved lidt nærmere Eftertanke vil man dog forstaa, at dette ikke lader sig gøre. Det kan man maaske opnaa med Dig-tere eller Forfattere, men vil man — og navnlig i en Krigstid — have mere politiske Foredragsholdere af den Klasse, Tyskerne kalder 1. Garnitur, gaar det ikke.

Det har ikke været vor Tanke, at vi blot skulde virke som Foredragsforening, men Foredragene er Midlerne, der har til Hensigt at lade ansvarlige eller andre frem-trædende danske og tyske Personligheder mødes, uden at de behøver at være knuget af Forhandlingsbordets Højtidelighed, og det er min Opfattelse, at de Bekendtskaber, disse Aftener har medført, og de Samtaler, der har været ført, har haft den Virkning, der var tilsigtet.

Ved Foreningens første Mødeaften medvirkede Fru Tenna Kraft velvilligst og sang bl. a. Sangen „Danmark", der var skrevet for Fruen af Aage Barfoed specielt til denne Lejlighed.

Det andet Medlemsmøde var 3. November 1940, hvor Regierungspräsident Hanns

Krebs fra Aussig, der i anden Anledning var her i Landet, talte om „Sudeterland i det tyske Riges Historie".

Hanns Krebs' Foredrag blev ledsaget af en Farvefilm fra Grønland og til sidst sang Grønlænderkoret. I det hele har vi stadig søgt at tilrettelægge Møderne saaledes, at de ikke alene blev tysk-, men i lige saa høj Grad danskprægede.

Senere i November blev der givet Medlemmerne gratis Adgang til den tyske Bog-udstilling paa Charlottenborg, og allerede den 29. November kunde Foreningen glæde sig over Gesandt, Dr. Clodius' Foredrag: „Europas handelspolitiske Problemer", et Foredrag, der blev stærkt refereret og livligt diskuteret baade uden og inden for vore Grænser. Efter Foredraget vistes danske Folkedanse.

Den i Efteraaret rygtefyldte Atmosfære mente man kunde tiltrænge et aabenhjertigt Foredrag, og man modtog da den 13. Januar Præsidenten for Nordische Verbindungs-stelle, Dr. Draeger, som Gæst. Dr. Draeger holdt under stor Opmærksomhed sit Fore-drag: „Danmark, Tyskland og det nye Europa". Ogsaa dette Foredrag blev kom-menteret livligt og blev i sin Helhed mødt med Velvilje af Pressen. Efter Foredraget spillede Gilbert Jespersen Kvartetten.

Dr. Draeger blev under sit Besøg modtaget af Hans Majestæt Kongen i Privat-audiens, og Udenrigsministeriet gav til Ære for vor Gæst en Middag, hvori bl. a. deltog Repræsentanter fra den danske Hær og Flaade og fra den tyske Værnemagt. — Besøget gav endvidere Lejlighed til betydningsfulde Samtaler mellem Dr. Draeger og Statsministeren og andre af Regeringens Medlemmer. Det er mit Indtryk, at Skyerne i nogen Grad spredtes paa den hjemlige politiske Himmel.

Den 1. Februar var Medlemmerne indbudt til Flyversken Elly Beinhorns Foredrag, og man havde egentlig derefter ventet at se Professor Sven Hedin som Gæst, men Sven Hedin blev desværre syg; vi haaber dog, at vi til Efteraaret vil kunne vente Sven Hedin herned.

Paa Foranledning fra tysk Side holdt Direktøren for „Institut für Futterbau", Profes-sor, Dr. Nicolaisen fra Kiel et Landbrugsforedrag, der hed „Metoder til Sikring af Forsyning af hjemmeavlet Foder i Tyskland". Efter Foredraget underholdt et islandsk Kunstnerpar Forsamlingen.

Derefter formaaede man Professor Gudmund Hatt til den 17. Maj. 1941 at tale om „Østersøproblemer". Ogsaa dette Foredrag, der paa en udmærket Maade aabnede Folks Øjne for den største Fare for Norden og dermed for Danmark, som truer os fra Øst, gav Genlyd uden for Landets Grænser, bl. a. udkom Foredraget som Pjece i Sverige som et Led i Forsvarspropagandaen, og endvidere bragte Berlingske Tidende Foredraget som Kronik. At pianistinden France Ellegaard afsluttede Aftenen gik heller ikke upaaagtet hen.

Endelig havde man efter mange og besværlige Forhandlinger faaet afgørende Tilsagn fra Reichsstatthalter, General Ritter von Epp, der den 10. Juni skulde have talt om „Tysklands koloniale Fordring og det nye Europa", et Foredrag, der ikke alene herhjemme, men ogsaa i Tyskland var imødeset med saa stor Interesse, at de tyske Radiostationer skulde have transmitteret Foredraget. Generalen er jo Leder af Tysklands kolonialpolitiske Institut. Alt var naturligvis fra vor Side tilrettelagt for at give Begivenheden den rette Karakter, bl. a. var von Epp tilsagt til Privataudiens hos Hans Majestæt, ligesom Udenrigsministeren havde ønsket at give en Middag til Ære for Gæsten. — Desværre blev Foredraget i sidste Øjeblik til vor store Beklagelse aflyst gennem en Meddelelse fra det tyske Gesandtskab. Der blev umiddelbart før og umiddelbart efter her i København ført forskellige Samtaler med Dr. Draeger, der 2 Gange var her paa Gennemrejse, og som gerne vilde sørge for, at von Epp senere holdt Foredraget. Dette kan dog først blive i Begyndelsen af næste Sæson.

Denne officielle Side af Foreningens Virksomhed herhjemme er naturligvis ikke den eneste. Det Arbejde, Bestyrelsen og jeg som Foreningens Formand har kunnet gøre ved Forestilling paa rette Sted, ved uofficielle Samtaler, ved at være Formidler o.s.v. for at bidrage til en naturlig og gradvis Tilvænning til de ekstraordinære For-hold, er blevet gjort. Vi har set det som vor Opgave at bidrage til, at de rette

Folk i Danmark i rette Øjeblik kom i Forbindelse med de rette Folk i Tyskland. At komme ind paa Eksempler, hentet fra det daglige Arbejde, vilde føre for vidt, men vi har her det allerbedste Samarbejde baade med vort Udenrigsministerium, det tyske Gesandtskab og som nævnt før gennem Nordische Verbindungsstelle med Myndig-hederne i Tyskland.

Vi ansaa det imidlertid i Overensstemmelse med Foreningens Hensigt ogsaa at udstrække Virksomheden til Tyskland, og i Begyndelsen af Februar rejste jeg derfor efter Indbydelse til Tyskland, hvor jeg holdt Foredrag om Danmark i Dresden, Wien og München. I alle tre Byer blev Foredragene mødt med venlig Opmærksomhed, og mit Besøg gav mig Lejlighed til en lang Række Samtaler med en Række af Tysklands førende Mænd, bl. a. Rigsminister, Dr. Goebbels, Rigsminister, Dr. Frick, Rigstrafik-minister Dorpmiiller, Rigsminister Darré, Rigsleder Alfred Rosenberg, Rigsstatholder von Epp, Ministerpræsident Siebert, München, og Rigsstatholder Baldur von Schirach, Wien. Overalt blev jeg modtaget med største Venlighed, og Drøftelserne fandt altid Sted i en elskværdig Aand.

Det udtaltes flere Gange over for mig, at man havde sat overordentlig Pris paa Foredraget og havde forstaaet, ogsaa hvad der ikke blev sagt, men laa mellem Orde-ne. Man var tilgængelige for Oplysninger og Argumenter vedrørende danske Forhold. Med Dr. Goebbels talte jeg f. Eks. i næsten een Time, og han tog meget forstaaende mod Synspunkter, der ikke i Forvejen syntes at have staaet ham helt klart. Dagen efter meddeltes det mig ad Omveje, at han havde været meget tilfreds med Besøget og med de Svar, han havde faaet.

Jeg søgte at gøre det klart, at Forholdene i den danske og tyske Befolkning er vidt forskellige, idet den danske Befolkning ikke har gennemgaaet de Prøvelser, der medførte et Systemskifte i Tyskland. Saa længe Krigen varer, bør Hovedsynspunktet være, at der opretholdes Ro og Orden i Landet. Ved Krigens Afslutning maa vi naturligvis lige saa vel som andre Lande indstille os paa de nye Forhold, og det er mit Haab og min Overbevisning, at der baade i Befolkningen og i Rigsdagen vil være Forstaaelse for Nødvendigheden heraf, saa vi kan sikre os en rolig Udvikling og en efter vore Forhold og dansk Mentalitet tilpasset Ordning. Det er min Opfattelse, at disse Synspunkter blev forstaaet og akcepteret fra tysk Side. Under mit Ophold i Tyskland skete for øvrigt det, at en Krise, der herhjemme havde løbet nogen Tid, blev afblæst. Den sidste Tids Udvikling overfor Rusland, hvor et af Nordens Lande paany staar i Krig for sin Eksistens, men denne Gang ikke som sidst alene, har iøvrigt igen vist os, at denne Krig foregaar i en Atmosfære fyldt med Overraskelser. Som Statsministeren nylig udtalte, har denne Fase af Krigen i høj Grad paavirket Folkestemningen i Danmark, man tør vistnok sige fra Ruslandskrigens første Dag.

Det, der mere end noget andet irriterer Tyskerne og derigennem skaber os Vanskeligheder, er den Tilbøjelighed, der hos mere eller mindre ungdommelige Landsmænd udviklede sig til ved dumme Demonstrationer at tilsidesætte Kongens og Regeringens Bud om en værdig og korrekt Optræden. Den tyske Værnemagt har gjort sig overordentlig stor Umage for at optræde roligt og korrekt, men vi kan ikke vente, at de skal finde sig i Uartigheder, og vi kommer alle til dyrt at betale for Provo-kationer fra vor Side. Om saa disse Demonstrationer bestaar i Spredning af Rygter, udfordrende Tilraab, Mangel paa Respekt for tyske Symboler eller Hilsemaade, eller de bestaar i at pynte sig med engelske Flag, amerikanske Frihedsgudinder, eller hvad ellers entreprenante Geschæftsmagere kan finde paa at bringe i Handelen, er ligegyldigt. Ogsaa Kobbermønter i Knaphullet falder ind herunder. Rygterne om Kobbereksport til Tyskland har den Kerne af Sandhed, at der sendes meget Kobber-affald til Tyskland. Baade Kabelfabrikkerne og Statsbanerne har sendt mange Vogn-ladninger derned, fordi Kobberet ikke kan raffineres og udvalses her i Landet. Men vi har faaet det oparbejdede Kobber tilbage med et lille Procentfradrag til Dækning af det, der afbrændes ved Raffineringen.

Ved min Hjemkost fra Tyskland tilsagde Hans Majestæt Kongen mig til Privataudi-ens, hvori jeg paa en betydelig friere Maade, end det i denne Kreds er mig muligt,

gav et Referat af mine Samtaler i Tyskland. Hans Majestæt gav et stærkt Udtryk for sin Tilfredshed, ligesom jeg gennem Kabinetssekretæren modtog en skriftlig Tak fra Hans Majestæt for Foredraget i Tyskland og senere for Pjecen „Tidens Spørgsmaal".

Det bør ikke skjules, at Foreningen og dens Ledelse stadig har været Genstand for Mistænkeliggørelse, ofte af nærgaaende Art.

Da jeg derfor modtog en Opfordring fra Statsbanefunktionærernes Sammenslut-ning, de saakaldte Sølvsnore, om at holde et Foredrag om Tidens Spørgsmaal, fandt jeg Tiden inde til at sætte visse Ting paa Plads og i det hele taget skabe Klarhed om det Arbejde, vi her har paataget os at udføre.

Foredraget blev holdt i Efteraaret i Aarhus og i udvidet Form i Foraaret i Køben-havn for fyldte Sale begge Steder, og efter det sidste Foredrag bragte Fagbladene udførlige Referater, saaledes at Foredraget kom ud til omkring 25.000 Tjenestemands-familier, hvilket betyder over Halvdelen af Danmarks Tjenestemandsstand.

Bestyrelsen besluttede derefter at lade Foredraget trykke og udsende som Pjece foreløbig til Medlemmerne. Imidlertid viste der sig saa stor Efterspørgsel efter Pjecen, at man maatte foretage et Optryk. Det synes, som om Pjecen i nogen Grad har dæmmet op for den almindelige Mistænkeliggørelse, der omgærder Foreningen, hvil-ket bl. a. har vist sig ved en ny Stigning i Antallet af Indmeldelser.

Af mere private Sammenkomster skal jeg nævne, at vi i Anledning af Aabningen af det tyske videnskabelige Institut havde Lejlighed til at se Instituttets Præsident, Pro-fessor Scheel og Præsidenten for Tyske Akademi, Ministerpræsident Siebert, Mün-chen, m. fl. som vore Gæster. Endvidere var vi ved en Lejlighed Vært for de tyske Politiofficerer, der nylig var Gæster her i Landet.

Hvad Medlemsantallet angaar, saa kunde vi utvivlsomt sætte dette op, men vi har ikke anset det for klogt at foretage en egentlig Agitation eller Akkvisition. Ser man derfor Medlemstallet paa Baggrund af Danskernes almindelige Træghed til direkte at tage Stilling til alvorlige Problemer, maa vi utvivlsomt være tilfredse med Medlems-tallet.

Jeg vil senere bede Kassereren, Direktør Chr. H. Olesen give en Oversigt over Foreningens økonomiske Stilling, herunder ogsaa om større Tilskud, men jeg vil gerne benytte Lejligheden til at bede Dem om, hvor De kan gøre Deres Indflydelse gældende, at bidrage Deres til, at der ydes Foreningen Tilskud.

Med Hensyn til Arbejdet for Oprettelse af Afdelinger i Provinsen, saa er der i Aarhus oprettet en Forening, navnlig takket være Direktør Thorkil Junckers energiske Indsats. Desuden har vi Forhandlinger løbende om Dannelse af Afdelinger i Aalborg og Odense, ligesom Dannelse af en sønderjydsk Afdeling har været under Over-vejelse. Vi har dog anset det for rigtigst at stille disse Spørgsmaal i Bero indtil videre.

Dette betyder dog ikke, at vi er uden Forbindelse med Provinsen. Alle Indbydelser til Møder bliver sendt til hvert enkelt Medlem, og man har sørget for hele eller delvise Radiotransmissioner af Møderne, ligesom ogsaa Provinspressen er blevet forsynet med fyldige Uddrag af Foredragene, men man havde dog længe under Overvejelse at lade trykke et Medlemsblad, som vi havde tænkt os skulde hedde „Broen". Men heller ikke for Udsendelse af et saadant Blad ansaa vi Tidspunktet for belejligt, bl. a. vilde den Censurvirksomhed, vi ganske naturligt maatte udøve over for de Artikler, der skulde fremkomme i Bladet, blive for generende, og vi vilde ikke for nogen Pris indlade os i Polemik med andre Tidsskrifter eller Blade.

At et Blad ved Navn „Broen" derfor nu trykkes og udsendes til de danske Arbejdere i Tyskland, har altsaa intet at gøre med Foreningen, dog har vi gennem Nordische Verbindungsstelle søgt at opnaa nogen Indflydelse paa dette Blad.

Med Hensyn til de danske Arbejdere i Tyskland har vi paa forskellig Maade ydet vor Medvirken til at vedligeholde en national Forbindelse mellem Arbejderne og Dan-mark, bl. a. medvirkede vi ved Udsendelsen af Konge-Sangbogen; endvidere har vi været behjælpelige ved et Par Fester, og endelig har vi fremskaffet „Weyse-Filmen" til Forevisning for de danske Arbejdere i Berlin. løvrigt har vi paa dette Omraade

ikke ønsket at blande os i Udvandringskontorets Dispositioner, men vi har kun handlet paa direkte Opfordring.

Det Arbejde, Foreningen bør udføre i Tyskland, trænger til Støtte fra Medlem-mernes Side. Jeg vil mene, at det f. Eks. vilde betyde overordentlig meget, hvis førende Personligheder fra Danmark kan faa Lejlighed til at tale for repræsentative tyske Forsamlinger, og det vilde være heldigt ogsaa derigennem at skabe praktiske Forbindelser mellem betydende danske og tyske Kredse.

Med Foreningen af 1916 har vi plejet Samarbejde, saaledes at der i Almindelighed har været gensidig Adgang til Møder. Det var Meningen, at de to Foreninger skulde opgaa i en højere Enhed, men dette har ikke hidtil vist sig muligt. Foreningen af 1916 har jo iøvrigt i Aar 25-Aars Jubilæum. Jeg haaber, at Tanken om Sammenslutning senere kan realiseres.

Repræsentantskabet kunde maaske ønske større Vivacitet fra Ledelsens Side, men vi har hidtil ønsket at fare med Lempe. Det vil interessere os at høre Repræsentant-skabets Mening herom, ligesom jeg er villig til i Fortrolighed i det Omfang, det er muligt, at svare paa Spørgsmaal fra Deres Side.

Hermed afslutter jeg denne Beretning om Foreningens første Virkeaar.

Formanden meddelte, at Foreningen udelukkende opretholdtes ved dansk Hjælp, og ansaa det ikke for betimeligt at forandre Karakter ved at søge økonomisk Støtte fra tysk officiel Side, en hel anden Sag var den aandelige Støtte fra tysk Side. Meddelte endvidere, at han fra den første Dag havde vaaget over, at Medlemslisten ikke kom uvedkommende i Hænde. Direktør Schalburg Holm mente ikke at have sagt tysk Støtte, men dansk Støtte. Udtalte endvidere angaaende Medlemslisten, at det maatte være en lyssky Forening. Protest fra Forsamlingen.

Derefter meddelte Formanden, at General Ritter von Epp vil komme til København den 19. eller 20. November, ved hvilken Lejlighed han vilde holde Foredrag om det tyske Kolonispørgsmaal. Man drøftede at arrangere Optræden af Medlemmer af den kongelige Ballet eller lign. i Forbindelse med Generalens Foredrag. Det første Foredrag vilde dog sikkert blive Redaktør, Dr. Megerle, den politiske Medarbejder ved „Berliner Borsen Zeitung", der sandsynligvis vil komme til Danmark den 6. eller 7. Oktober. løvrigt havde man opstillet en Liste over eventuelle Foredragsholdere, der kunde blive Tale om i den kommende Vintersæson, men herom vilde man høre nærmere fra Nordische Verbindungsstelle.

Emnerne var: a) Redaktør Megerle, b) Staatssekretår Syrup - Arbejdsproblemer efter Krigen, c) Staatssekretär Gutterer - P. K.'s Opgaver, d) Oberbürgermeister von Wien Neubacker - Kommunalpolitik, e) Direk-tør Dr. Kaufmann, Ufa - Kulturfilm, f) Staatssekretår Windschuh - Økonomiske Problemer, g) Hans Fritsche, h) En General-læge - Invalidebehandling og Forsorg, i) Chefinstruktør ved Tobis, Leopold Hainisch.

Man havde endvidere drøftet Spørgsmaal om danske Foredrag i Tyskland, og man havde modtaget Tilsagn fra Arbejdsministeren om at holde Foredrag i Nordische Ver-bindungsstelle lige efter Nytaar, og endvidere vilde Professor Gudmund Hatt i Forbin-delse med et Foredrag, der skulde holdes i Weimar, ogsaa holde samme Foredrag i Nordische Verbindungsstelle; er senere fastsat til 13. Oktober 1941.

Side 339

Direktør Olesen meddelte derefter, at Foreningen i Dag havde 1.406 godkendte Medlemmer. Heraf har 1.150 betalt Kontingent. Der er nu oprettet en Giro-Konto i Berlin, og der er sendt Opkrævning paa Kontingent til de faa Medlemmer, Foreningen har i Tyskland. Det ser dog ud til nu, at der kræves en særlig Tilladelse hertil, og en saadan søges. Kassebeholdningen er i Dag Kr. 18.146,83. Siden sidste Møde er der modtaget i Bidrag: Kr 1.035,01 (RM 500,00) fra I.G. Farbenindustrie og Kr. 1.000,00 fra Rhenania Aktieselskab.

Formanden meddelte, at det til den 3. December berammede von Epp Møde ogsaa denne Gang var blevet aflyst. Det er nu meddelt baade fra Gesandtskabet og Nor-dische Verbindungsstelle, at man ikke fra tysk Side ønsker at tilbyde von Epp for tredie Gang, da en tredie Aflysning vilde falde for haardt tilbage paa det officielle Tyskland.

Der var derefter truffet Aftale med Statssekretær Syrup om, at denne skulde tale om „Arbejdsproblemer efter Krigen", og man havde senest den 29. December 1941 ført Telefonsamtale med Berlin om, at Statssekretæren skulde tale i København den 20. Januar 1942, men Statssekretæren var nu blevet syg og kunde først tale i Februar.

Gesandtskabet havde derefter gennem Nordische Verbindungsstelle sat sig i Forbindelse med Professor Ferd. Fried (Pseudonym for Dr. Friedrich Zimmermann), der derefter havde lovet at komme og tale den 27. Januar d. A. om „Die sozialen Pro-bleme der Nachkriegszeit". Ferd. Fried kommer med Toget den 25. Januar, og Formanden giver en Middag om Aftenen den 26. Det øvrige Program lægges senere. Efter Foredraget spiller Cellisten Louis Jensen, akkompagneret af Grethe Louis Jen-sen.

Endvidere har man gennem Udenrigsministeriet sat sig i Forbindelse med Dr. Sven Hedin, der menes at ville komme og tale engang i Marts.

10.-3.-42. Uddrag af Referat af 22. Bestyrelsesmøde. Fællesmøde med Nordische Gesellschaft.

Fra Nordische Gesellschaft havde man modtaget Forslag om et Fællesmøde mellem Nordische Gesellschaft, Det Dansk-Tyske Selskab, Freunde Deutscher Littera-tur og Den Dansk-Tyske Forening.

Der var blevet holdt et Møde i Nordische Gesellschaft den 2. Marts 1942, hvor Direk-tør Thiele, Overretssagfører Gjedde Olsen, Kaptajn Ipsen og Sekretæren havde været til Stede. Her var man enedes om, at Nordische Gesellschaft skulde arrangere Aftenen, der altsaa saa ikke blev nogen Fællesaften, og skulde staa som Eneindbyder. De tre øvrige Foreningers Medlemmer skulde indbydes. Man vilde faa sendt en Liste over Indbudte og kunde saa supplere denne Liste. Man enedes om paa Overretssagfører Gjedde Olsens Forslag at yde et Tilskud i et vist Forhold til Antal Medlemmer, saaledes at Dansk-Tysk Selskab skulde give Kr. 200, Freunde Deutscher Litteratur 300 Kr. og Den Dansk-Tyske Forening 500 Kr. Aftenen var fastlagt til den 23. April 1942. Blev taget til Efterretning.

Dr. Draeger havde overfor Trafikministeren givet Udtryk for, at der kunde være en Chance for at faa Generalfeltmarskal von Brauchitsch herop som Foredragsholder.

Man enedes om, at man naturligvis gerne saa Generalfeltmarskallen som Fore-dragsholder, men maaske paa et noget senere Tidspunkt. Derimod var man ligeledes enige om, at man skulde prøve paa at faa Rektoren for München Universitetet, Dr. phil. Walter Wüst herop som Foredragsholder allerede i April Maaned. Fore-dragsemnet skulde være „Dansk Filologis Betydning for den germanske Sprog-forskning".

Derefter meddelte Direktør Chr. H. Olesen, at Kassebeholdningen i Dag er Kr. 16.777,61, og at Foreningen har 1.501 Medlemmer, hvoraf 1.343 har betalt Kontingent.

Det principielle Spørgsmaal om Bidrag fra Tyskland drøftedes, og man var enige om at søge at undgaa at faa Bidrag direkte fra Tyskland. Derimod vil vi gerne stadig modtage Bidrag fra Firmaer her i Landet, der har Forbindelse med Tyskland. Direktør Olesen gav Meddelelse om sine Forhandlinger med de københavnske Dagblade. Resultatet heraf var blevet, at Foreningen ikke modtager noget Bidrag fra den Side.

Som Sæsonens sidste Foredrag inden 15. Maj vedtoges det at akceptere Dr. Alexander Thomsens Tilbud om at holde et Foredrag om arvebiologiske Problemer. Professor Gudmund Hatt havde gennemset Foredraget og udtalte, at med nogle Æn-dringer vilde det være et solidt og velunderbygget Foredrag.

Man vilde til denne Aften invitere Folk fra Lægeforeningen, Arvebiologisk Institut, Professor Bloch samt Forsikringsfolk og andre eventuelle Interesserede.

Justitsministeren foreslog, at der blev udsendt en Ekstrakt af Foredraget (paa Dansk) sammen med Invitationerne, men udtrykte sin Tvivl om, at der vilde komme mange Deltagere fra danske Lægekredse. Direktør Chr. H. Olesen meddelte i denne Forbindelse om et Tilfælde, hvor Tyskerne mente, at danske Forsikringsfolk havde demonstreret ved at blive borte fra et Foredrag om Forsikringsvæsen, men det viste sig, at der ved denne Lejlighed havde været flere kendte, danske Forsikringsfolk til Stede, men disse havde blot ikke været kendt af Indbyderne. Endvidere var det gennem Undersøgelser blevet paavist, at en tysk Paastand om, at de danske Lægers Artikler fortrinsvis blev oversat til Engelsk og Fransk i Tidsskrift for Læger, ikke var rigtig.

Formanden meddelte, at Udenrigsministeriet havde underrettet Foreningen om, at det var Dr. Sven Hedin umuligt at komme herned og holde Foredrag.

Formanden gennemgik derefter, hvorledes Sagen vedrørende en eventuel Sammenslutning mellem Den Dansk-Tyske Forening og Dansk-Tysk Selskab af 1916 havde udviklet sig. Det var en bestemt Forudsætning ved Den Dansk-Tyske Forenings Start, at Dansk-Tysk Selskab af 1916 skulde indgaa i Den Dansk-Tyske Forening. Nu er vi 2 Gange bleven afvist, og selvom man udtaler nok saa gode Ønsker, er Realiteten dog ikke fremmende for Samarbejdet.

Direktør Chr, H. Olesen og Direktør Fr. W. Kraft udtalte, at de begge havde forstaaet, at Dansk-Tysk Selskab af 1916 ved Starten af Den Dansk-Tyske Forening skulde sluttes sammen med sidstnævnte Forening. Dette var bl. a. motiveret gennem Kaptajn Ipsen's Indtræden i Den Dansk-Tyske Forenings Bestyrelse, og ved at nogle af d'Herrer fra Bestyrelsen i Dansk-Tysk Selskab af 1916 var samtidig indtraadt i Repræ-sentantskabet. Det fandtes utilfredsstillende, at Sammenslutningen ikke nu kunde finde Sted. Bl. a. var det ønskeligt at undgaa at modtage direkte Tilskud fra Tyskland til en dansk Forenings Virksomhed.

Paa Foranledning af Spørgsmaal fra Formanden's Side bad Justitsministeren Kap-tajn Ipsen redegøre for Aarsagen til, at Bestyrelsen i Dansk-Tysk Selskab af 1916 var gaaet imod en Sammenslutning. Kaptajn Ipsen meddelte, at Dansk-Tysk Selskab af 1916's Bestyrelse ikke ønskede, at Foreningen skulde opløses efter at have bestaaet i saa mange Aar, og Bestyrelsen

mente iøvrigt, at dens Formaal var vidt forskellige fra Den Dansk-Tyske Forenings, idet det var deres Opfattelse af Den Dansk-Tyske Forenings Virksomhed, at den var af mere midlertidig og politisk Karakter.

Formanden paapegede, at Den Dansk-Tyske Forening ifølge sine Vedtægter ikke alene havde rent politiske Formaal, men ogsaa mange andre Formaal, selvom den politiske Side maaske i Øjeblikket er en af dens vigtigste Opgaver. Tilføjede, at han, Formanden, vilde beklage, hvis Kaptajn Ipsen gik ud af Bestyrelsen for Den Dansk-Tyske Forening, med hvis andre Medlemmer han jo var enig, men vilde ikke beklage, hvis Kaptajn Ipsen forlod Dansk-Tysk Selskab af 1916's Bestyrelse, som ikke havde villet følge hans Opfattelse.

Man drøftede derefter den øjeblikkelige Situation. Christmas Møllers Rejse, Es-bjerg-Affæren, Aalborg-Affæren m. m.).

Maa jeg paa Bestyrelsens Vegne byde Dem Velkommen til det (den) tredie Repræ-sentantskabsmøde (Generalforsamling) i Den Dansk-Tyske Forening.

Repræsentantskabsmødet (Generalforsamlingen) holdes samme Dato som sidste Aar den 10. September, og endnu et Aar er gaaet, hvor Danmark har været under fremmed Besættelse. Naar jeg sidste Aar udtalte, at jeg fandt, at der var Udsigt til, at Fremtidens Spørgsmaal kunde løses, saa er det mig en Glæde at kunne udtale, at de Spørgsmaal, ofte af alvorlig Art, som Foreningens Ledelse hidtil har været stillet over-for, er blevet løst ved fornuftig Hensyntagen fra begge Sider.

Nu maa man ikke, ved Bedømmelse af denne eller hin Episode, glemme, at Tiden for den danske Befolkning maaske føles værre end for Folkene i de krigsdeltagende Lande, selv om der materielt set næppe er noget Land i Europa, der har det saa godt som vort. Vi staar imidlertid som den passive Tilskuer blottet for Deltagerens Stimulanser, vi svinger ikke fra Sorg eller Skuffelse over et eller andet til Glæde over en Sejr. For vort Vedkommende, og vel særligt for de unge, maa Tiden falde svær. De unge bliver paavirket fra højre og venstre, og de lader sig lettere lede af Stemninger. Derfor har Forældrene og de Folk, til hvis Omsorg de unge er betroet, et meget stort Ansvar for, at den Tid, der endnu skal gaa, inden vi atter er et frit Land, forløber paa en værdig Maade uden Mislyd og uden Episoder af nogen Art i Forholdet til Værnemagten, da vi alle er i høj Grad interesseret i at undgaa de alvorlige Følger, saadanne Gnidninger kan medføre til ingen Nytte for nogen af Parterne.

Jeg maa i denne Forbindelse udtrykke min Tilfredshed med den altid store Imødekommenhed, vi har mødt hos de tyske Myndigheder baade her og i Berlin.

Det siger sig selv, at det ikke er mig muligt at nævne de Omraader, hvor Fore-ningens Ledelse enten selv har grebet ind, eller hvor vi er blevet opfordret til at gribe ind. Jeg kan dog, som et Eksempel hentet fra vort Arbejdsomraade, nævne, at vi bl. a. var medvirkende til, at Nyboder Skole blev rømmet og atter overgivet til Undervis-ningsbrug, og da jeg rejste til Berlin umiddelbart efter Antikomintern-Pagtens Under-tegnelse, tror jeg at kunne sige, at der blev ydet et Bidrag til Afspænding af den Misforstaaelse, der var opstaaet, og som gennem Rygter bragte Uro i den danske Be-folkning. Det vilde have været behageligt at kunne gøre nærmere Rede for, hvad Foreningens Ledelse udfører, og hvorledes vi udfører det. Men jeg maa her bede om, at Medlemmerne vil vise Ledelsen den Tillid at lade os arbejde paa vor Maade uden at stille os overfor at skulle besvare Spørgsmaal, der ganske simpelt ikke kan besva-res. Jeg har da ogsaa gennem det forløbne Aar, gennem Breve, Henvendelser og paa anden Vis mærket denne Tillid, der har været mig og mine fortræffelige Kolleger i Bestyrelsen til stor Støtte, og det har ikke mindst virket opmuntrende, naar man blev stillet overfor Angreb af den mest perfide Art.

Vort Arbejde er alvorligt Arbejde, der bliver udført i rette Øjeblik og paa den Maa-de, der baader begge Parter bedst. Vi lader os ikke lede af Følelser, men prøver paa at arbejde efter den Fornuft, der dog skulde være en af vore fornemste Folke-egenskaber, og jeg overlader roligt Historien senere at bedømme det Arbejde, der er udført af Den Dansk-Tyske Forening i de forløbne to Aar.

Det synes, som om mange har glemt den Beundring, som de fleste ellers har næret og faaet indpodet allerede i Skoletiden for den Bernstorffske Udenrigspolitik i Slut-ningen af det 18. Aarhundrede. Dengang var det ikke Følelserne, men det rolige Overlæg, der skaffede Danmark en blomstrende og lykkelig Tid, og da Bernstorfferne var borte, væltede Ulykkerne ind over Landet.

Der er Brug for vort Arbejde i Dag, og der vil være Brug for os den Dag, Krigen er forbi. Danmarks geografiske Beliggenhed kan ingen ændre. Vor Nabo mod Syd er og vil vedblive at være Tyskland, og vi maa anse det for vor Pligt overfor vort Land at arbejde mod alle taabelige Fordomme. Det kan lykkes, og der er Udsigt til, at det skal lykkes, saa længe vi, som vi hidtil har gjort, finder den Tolerance og Forstaaelsens Aand, som præger det officielle Tysklands Syn paa og Forhold til Danmark.

Men lad mig fra denne korte Indledning derefter berette om Aaret, der gik, og lidt om kommende Planer.

Vore Forbindelser i Tyskland er stadig Nordische Verbindungsstelle, hvis Præsi-dent, Dr. Draeger, og Generalsekretær, Dr. Klein, vi allerede nu staar i stor Taknem-lighedsgæld til, samt Nordische Gesellschaft, hvor Forbindelsen i det forløbne Aar har været meget livlig, bl. a. var det Nordische Gesellschaft, der indbød mig til og arran-gerede min Foredragsrejse til Hamburg, Lübeck, Hannover, Dortmund, Bremen og Rostock i December Maaned, ligesom Selskabets herværende Repræsentant, Ritmes-ter Schäfer, ledsagede Minister Gunnar Larsen paa Rejsen gennem Balticum. Ogsaa Ritmester Schäfer er vi megen Tak skyldig.

Naar vi gaar ind i Foreningens tredie Aar med saa at sige samme Medlemsantal som sidste Aar, 1340, saa maa dette jo blandt andet tages som Udtryk for, at vi ønsker at følge en absolut upolitisk Linie. Et Antal Medlemmer har meldt sig ud, maaske i nogen Grad skuffet over, at vi ikke drev Politik, men Antallet af Udmeldelser er blevet opvejet af Antallet af Indmeldelser, sikkert fra Folk, for hvem det var gaaet op, hvad vi vilde, og at vi ikke gik hverken dette eller hint politiske Partis Ærinder.

Vi havde ventet, at Det Dansk-Tyske Selskab af 1916 efter dets 25 Aars Jubilæum i 1941 var gaaet sammen med os, en Handling der faktisk laa Tilsagn om ved vor Forenings noget hovedkuls Start. Vi førte da ogsaa en Række Forhandlinger med Selskabets Bestyrelse, og tilbød endda at arbejde videre under den gamle Forenings Navn. Vore Bestræbelser lykkedes ikke, men Skaden er dog ikke saa stor, idet den gamle Forening vel kun har ca. en Tiendedel af vort Medlemsantal, hvortil kommer, at flere af Selskabets Medlemmer ogsaa er Medlemmer hos os. Det bør tilføjes, at Forhandlingerne sluttede i den fredeligste Aand, og at de to Foreninger er enige om at holde hinanden underrettet om det planlagte Arbejde, saaledes at vi ikke falder over hinanden. Jeg vil dog gerne bede d'Herrer fra Det Dansk-Tyske Selskabs Bestyrelse, der sidder i vort Repræsentantskab, og som er til Stede her, om en Udta-lelse om de nærmere Aarsager til, at den foreslaaede Sammenslutning ikke har kun-net finde Sted.

Den største Del af Foreningens Arbejde unddrager sig — som jeg berørte før — Re-ferat, og jeg skal derfor nøjes med at omtale den Del af Arbejdet, som vender ud ad. Dels Arbejdet herhjemme og dels Arbejdet i Tyskland.

Som jeg nævnte sidste Aar, er vore Foredrags-Aftener — hvor interessante de end kan være — kun et Middel til at bringe Folk sammen, der kan have noget at drøfte, og som ikke her behøver at føle sig knuget af noget officielt. Vi har været bebrejdet, at vi samlede vore Gæster til selskabeligt Samvær efter vore Foredragsaftener i Stedet

for at lade dem blande sig mellem vore Medlemmer. Denne Fremgangsmaade har vi uden Held forsøgt, men maa jeg ikke foreslaa, at hvis De ønsker at sidde sammen med en af vore Gæster, eller ønsker at faa en Samtale med en af Gæsterne, at De saa siger det til Sekretæren. Vi skal da prøve at sørge for, at Deres Ønske saavidt muligt bliver opfyldt, idet vi endda meget gerne ser, at vore Medlemmer aflaster Bestyrelsen i — lad mig kalde det — den mere repræsentative Del af Arbejdet.

Der har været seks Foredragsaftener, men der er ført mange Forhandlinger om andre tyske Foredragsholdere, som ofte i sidste Øjeblik har meldt Afbud. Saaledes havde vi atter modtaget endeligt Tilsagn fra General Ritter von Epp, der skulde have talt den 3. December, men som i sidste Øjeblik telegrafisk maatte sende Afbud. I det hele taget vil man forstaa, at det under de nuværende Forhold er meget vanskeligt at faa frigjort virkelig betydningsfulde Mænd til Foredragsrejser. Vi maa derfor være saa meget mere taknemlige over, at det lykkedes os at gennemføre saa smuk en Sæson med saa gode Navne som Dr. Megerle, Ferdinand Fried og Professor Waetzoldt.

Den 26. Oktober aabnede Udstillingen „Akvareller og Grafik af nulevende tyske Kunstnere" i Det tyske videnskabelige Institut, hvortil Medlemmerne blev indbudt.

Den 17. November lykkedes det os at formaa Trafikminister Gunnar Larsen til at holde Foredrag om en Rejse, som Ministeren efter Indbydelse fra det tyske Trafikmini-sterium havde foretaget gennem Tyskland. Foredraget vakte betydelig Opmærksom-hed, og blev ikke mindst i den tyske Presse modtaget med Tilfredshed. Jeg bør i denne Forbindelse takke Trafikminister Gunnar Larsen for hans særlige Interesse for vort Arbejde. Ministerens Foredrag blev ledsaget af Film.

Derefter udsendte vi det Foredrag, Professor Gudmund Hatt havde holdt i Berlin, som Pjece til vore Medlemmer, og desuden udkom Pjecen paa Frederik E. Pedersens Forlag. I November Maaned blev den store tyske Arkitektur-Udstilling afholdt. Ogsaa hertil fik Medlemmerne gratis Adgang. Den 3. December skulde vi da som tidligere omtalt have modtaget Reichsstatthalter, General Ritter von Epp, men i sidste Øjeblik blev Generalen forhindret.

Den 4. December rejste jeg til Tyskland for efter Indbydelse af Nordische Gesell-schaft at holde Foredrag om den Trafik, der efter Krigen vil komme til at gaa over Danmark. Foredraget blev holdt i Lübeck, Hamburg, Hannover, Dortmund, Bremen og Rostock, og i Forbindelse med Foredraget havde jeg rig Lejlighed til at udveksle Synspunkter med mange fremtrædende Folk indenfor Parti og Administration. Jeg mødte megen Forstaaelse for danske Synspunkter og tror, at der skabtes øget Ven-skab for Danmark. Under min Rejse til Tyskland aflagde Dr. Draeger og Dr. Klein fra Nordische Verbindungsstelle et kort Besøg i København den 7. December.

Den 27. Januar modtog vi da den næste tyske Gæst, Nationaløkonomen, Professor Ferdinand Fried, der talte om „Efterkrigstidens sociale Problemer", og efter Fore-draget spillede Cellisten Louis Jensen tysk og italiensk Musik akkompagneret af sin Frue, Grethe Louis Jensen.

I Samarbejde med Nordische Verbindungsstelle udsendte vi derefter Værket „Det nye Tyskland i Kendsgerninger og Tal", et oplysende Skrift uden politisk Propaganda, hvorfor jeg som Foreningens Formand med Glæde havde forsynet Værket med et Forord.

Den 11. Februar rejste Trafikminister Gunnar Larsen, inviteret af Nordische Verbin-dungsstelle til Tyskland for at tale om den danske Industri. Poredraget blev holdt i Berlin og München. Foredraget blev bl. a. holdt som et Forsøg paa at fjerne den fejlagtige Tro, at Danmark kun er et Landbrugsland. Ministerens Foredrag blev livligt kommenteret baade herhjemme og i Tyskland. Den 24. Februar var Direktør for Grønlands Styrelse, K. Oldendow, vor Gæst og holdt sit udmærkede Foredrag om „Dansk Indsats paa Grønland". Efter Foredraget vistes Filmen „Palos Brudefærd".

Foreningens næste Aften var en Fællesforanstaltning mellem Nordische Gesell-schaft, Freunde Deutscher Litteratur, Dansk-Tysk Selskab og vor Forening. Det var Filmsregissør Karl Ritter, der talte om „Filmen som Kunstform". Sammen med Fore-draget vistes Udsnit af tyske Film. I Begyndelsen af April besøgte Statssekretær Kleinmann København, og Foreningen gav en Frokost for Statssekretæren med Led-sagere.

Endelig den 28. April talte Professor i Kunsthistorie ved Universitetet i Halle, Dr. phil. Wilhelm Waetzoldt, om „Dürer der Deutsche", et beaandet Foredrag, hvis Besøg desværre ramtes af et straalende Foraarsvejr, der var fulgt efter Isvinteren, som ogsaa ofte havde generet vore Arrangementer. Skuespillerinden Louise Jørgensen læste bagefter „Leonora Christinas Jammersminde". Jeg bør nævne, at Medlem af vort Repræsentantskab, Forfatteren Svend Borberg ved Professor Waetzoldts Afrejse fra København som Erindring om Besøget overrakte denne en meget sjælden og kostbar Originaludgave af Albrecht Dürer. Jeg takker her Redaktør Sv. Borberg for den stor-slaaede Gestus.

Sæsonens sidste Mødeaften var derefter planlagt til den 11. Maj, hvor Dr. Alex-ander Thomsen skulde have talt om „Arvebiologiske Betragtninger" og kgl. Skue-spiller Henrik Malberg skulde have læst op, men Foredraget blev ligesom von Epp-Foredraget aflyst fra tysk Side i sidste Øjeblik.

I Juni Maaned talte Professor Gudmund Hatt endvidere efter Indbydelse ved Uni-versiteterne i Kiel, Greifswald og Leipzig om Jysk Bondeliv i den ældre Jernalder.

Den 24. Juni aflagde Dr. Klein os et Besøg, hvor vi bl. a. drøftede den kommende Sæson. I dette Efteraar rejser Arbejds- og Socialminister Johs. Kjærbøl efter vor Op-fordring til Tyskland for som Nordische Verbindungsstelles Gæst at holde Foredrag om den danske Sociallovgivning. Vi venter os meget af dette Besøg. Som det maaske vil være Dem bekendt, udgav Arbejds- og Socialministeriet sidste Aar et større Værk om den danske Socialforsorg. Dette Værk blev bl.a. fordelt i Tyskland efter en Liste udarbejdet af os, og jeg ved, at det er blevet modtaget med stor Interesse. Endvidere venter jeg, at en fremstaaende Mand indenfor det danske Erhvervsliv, under vore Auspicier, men inviteret af Nordische Gesellschaft, vil rejse til Tyskland i den nærmeste Fremtid for at tale om danske Erhvervsforhold.

Vi blev sidste Aar spurgt, hvorfor vi ikke arrangerede danske Udstillinger i Tyskland, og vi svarede, at Tanken naturligvis ikke var os fremmed, men at vi ikke for Tiden turde løbe denne Risiko. Jeg kan i denne Forbindelse meddele, at vi gennem Nordische Gesellschaft i Lübeck søgte at faa det ældste danske Danebrog, der som bekendt var ophængt i Maria-Kirken i Lübeck, anbragt under sikrere Forhold. Man mente imidlertid, at der ikke skulde være nogen Risiko. Begivenhederne gav os des-værre Ret. Det gamle danske Minde eksisterer ikke mere.

Den første tyske Foredragsholder i den kommende Sæson bliver sikkert Hans Magnificens, Professor Wüst fra München, der vil tale om danske Forskeres Betydning i den germanske Filologi, og den næste Gæst bliver enten Staatssekretar Stuckardt eller Staatssekretar Fundtner. Vore Forhandlinger med Dr. Sven Hedin fortsættes stadig gennem det danske Gesandtskab i Stockholm, men jeg tvivler paa, at vi kan faa den efterhaanden højt aldrende Herre herned.

Kassereren, Direktør Chr. H. Olesen, vil senere give en Oversigt over Foreningens økonomiske Stilling, men jeg kan ikke slutte, uden at jeg maa takke mine Besty-relseskolleger for godt og loyalt Samarbejde, vi har ikke arbejdet efter Flertals-beslutninger, idet alle vore Beslutninger har været enstemmige, hvilket — synes jeg — giver en god Karakteristik af Samarbejdet indenfor Bestyrelsen. Og hermed, mine Damer og Herrer, skal jeg slutte Beretningen om Den Dansk-Tyske Forenings Virksom-hed i det forløbne Aar.

Formanden meddelte derefter, at han havde modtaget en Henvendelse fra Uden-rigsministeriets Pressebureau, om at man skulde invitere de københavnske Chefre-daktører til Mødeaftnerne. Var noget betænkelig derved. Direktør Chr. H. Olesen fandt, man burde gøre det. Man var enig i at invitere d'Herrer ved førstkommende passende Lejlighed, men reagerede d'Herrer ikke overfor en Invitation maatte Kon-torchef Eskelund tage sig af Sagen.

Jeg tillader mig vedlagt at sende Dem 50 Adgangskort til Brug for deres Studenter.

Formanden meddelte, at han havde haft en Samtale med Dr. Best, hvor bl. a. Spørgsmaalet om de to dansk-tyske Foreninger var blevet bragt paa Bane. Kaptajn Ipsen mente, at der maatte kunne findes et Grundlag for en Sammenslutning af de to Foreninger.

Direktør Chr. H. Olesen meddelte, at .... Foreningen nu havde 1385 Medlemmer. Siden sidste Bestyrelsesmøde var der 5 Udmeldelser og 25 Indmeldelser. Endvidere meddelte Direktør Olesen, at Teaterchef Hegermann-Lindencrone endnu ikke havde betalt for sidste Aar, og at Afdelingschef Jens Rosenkjær, der har meldt sig ud, den 1. Juli fik et Brev fra Foreningen, hvor vi meddelte, at vi stadig betragtede ham som Medlem. Rosenkjær har endnu ikke betalt Kontingent, og Direktør Olesen spurgte, om vi skulde slette ham som Medlem. Bestyrelsen mente, at det rigtigste vilde være, at de paagældende var Medlemmer, hvorefter Undervisningsminister Højberg Christensen lovede at tale med de to Herrer.

Formanden gav derefter Ordet til Sekretæren, der afgav Rapport om sin Rejse til Tyskland. Formaalet med Rejsen var bl.a. at undersøge, om Nordische Verbindungs-stelle skulde have mistet i Betydning. Dette var ikke Tilfældet. Nordische Verbindungs-stelle havde henstillet, at man ikke for Tiden lod arrangere politiske Foredrag.

Formanden ønskede gerne at vide hos Kaptajn Ipsen, hvorledes det gik med den ofte omtalte Sammenslutning af Den Dansk-Tyske Forening og Det Dansk-Tyske Sel-skab. Kaptajn Ipsen meddelte, at han netop samme Dag skulde til Møde hos Dr. Best, hvor Spørgsmaalet skulde drøftes. Gik det ikke i Orden nu, vilde Kaptajn Ipsen trække sig tilbage som Formand for Det Dansk-Tyske Selskab.

Formanden gav derefter Meddelelse om, at Undervisningsministeriet havde givet Tilsagn om ogsaa i indeværende Aar at yde 10.000 Kr. til Støtte for Foreningens Arbejde. Skrivelse var modtaget fra SS-Ersatzkommando Dänemark, der ønskede at tilsende Foreningens Medlemmer Tryksager. Man havde staaet fast ved Standpunktet ikke at udlevere nogen Medlemsfortegnelse, men man havde bedt om at modtage nogle

af de Tryksager, der var Tale om, for at Foreningen eventuelt selv kunde udsende dem. Formanden havde modtaget en Slags Rundskrivelse fra H. Hegelund Petersen, Amagertorv 29, om „Jødespørgsmaalet". Da Formanden ikke havde fundet Anledning til for Tiden at optage nogen Diskussion herom, havde den paagældende anmodet om at blive udmeldt af Foreningen.

Formanden kunde derefter konstatere Enighed om Rigtigheden af, at Foreningen for Tiden ikke gik saa stærkt paa, selvom ogsaa det gik ud over Medlemstallet. Bl. a. udtalte Justitsministeren, at det ikke kunde blive Foreningens Opgave paa nogen Maade at agitere mod Sabotagehandlinger.

Kaptajn Ipsen meddelte, at Det Dansk-Tyske Selskab havde besluttet at ligge stille.

Kassereren meddelte, at Regnskabet nu var revideret af Revisorerne Jens Løn og A. Schøbel, og at Kassebeholdningen pr. 27. August 1943 var Kr. 13.188,29. Det ved-toges at ompostere et som Tilgodehavende opført Beløb som Udgift i Anledning af Modtagelse af udenlandske Gæster. Til Slut forelagdes en Henvendelse fra cand. mag. Ejnar Vaaben, der gennem Undervisningsminister Højberg Christensen havde søgt om at blive optaget paa Finansloven. Bestyrelsen saa ingen Udvej til at yde Hr. Vaaben nogen Bistand.

I Oktober var Minister Kjærbøl i Berlin for hos Nordische Verbindungsstelle at tale om „Danmarks Sociallovgivning" og vise en Film over samme Emne. Vi takker Ministeren og udtaler Haabet om, at ogsaa andre af vore fremtrædende Mænd vil stille sig til Raadighed med oplysende Foredrag i Tyskland for Øje. Den 19. November havde vi Besøg af Dr. Alexander Thomsen, der talte om „Aktuelle arvebiologiske Betragtninger". I sidste Øjeblik var der fra Dr. Best' Side gjort Forsøg paa at faa selve Lederen af det arvebiologiske Institut, Dr. Groes, herop, men en tæt Efteraarstaage hindrede al Flyvning. Foredraget blev ledsaget af danske og tyske Musikstykker, spil-let af den fynske Violindreng Carl Nielsen. Den 15. December lykkedes det at formaa Lederen af det tyske Udenrigsministeriums

Den 27. April skulde saa Reichsminister, Dr. Backe, have holdt sit med saa stor Forventning imødesete Foredrag om den europæiske Ernæringssituation, men samme Dags Formiddag blev Ministeren kaldt til Førerhovedkvarteret og maatte derfra sende Afbud til Foreningen. Takket være Dr. Bests Indgriben undgik vi at aflyse, idet det lykkedes at faa Lederen af de dansk-tyske Handelsforhandlinger, Ministerialdirektor, Dr. Walther, der netop var her i Landet, til at holde det planlagte Foredrag.

Og saa kunde vi endelig den 26. Maj slutte Sæsonen med Tysklands store Skue-spiller, Heinrich George, der gav os en uforglemmelig Aften. Vi skylder her Forfat-teren Svend Borberg en hjertelig Tak, fordi han ved denne Lejlighed som tidligere stillede sig til Foreningens Raadighed.

Som Følge af de fra 29. August 1943 ændrede Forhold i Danmark har Den Dansk-Tyske Forening, som i Sommeren 1940 blev stiftet paa den danske Regerings Initiativ, ophørt at fungere. Formanden og den øvrige Bestyrelse er traadt tilbage. Foreningens Aktiver er deponeret i Nationalbanken paa Udenrigsministeriets Navn af Hensyn til eventuel fremtidig Nyorganisering af Foreningen.

Under Henvisning til stedfundne Forhandlinger med Stats- og Udenrigsminister Scavenius, inden denne ophørte at fungere, samt med Direktør Svenningsen meddeles det herved, at man G. D. har tilskrevet Medlemmerne saaledes:

„Som Følge af de fra 29. August 1943 ændrede Forhold i Danmark har Den Dansk-Tyske Forening, som i Sommeren 1940 blev stiftet paa den danske Regerings Initiativ, ophørt at fungere. Formanden og den øvrige Bestyrelse er traadt tilbage. Foreningens Aktiver er deponeret i Nationalbanken paa Udenrigsministeriets Navn af Hensyn til eventuel fremtidig Nyorganisering af Foreningen".

Udsendelsen af denne Meddelelse er mundtlig tiltraadt af det tyske Riges Befuld-mægtigede, som samtidig har udtrykt en levende Beklagelse af, at Foreningen har maattet indstille sin Virksomhed. Meddelelse i Pressen kunde ikke tillades.

I Forbindelse med den udsendte Meddelelse om Ophør af Foreningens Funktion skal jeg meddele, at Udsendelsen af denne Meddelelse er mundtlig tiltraadt af det tyske Riges Befuldmægtigede, som samtidig har udtrykt en levende Beklagelse af, at Foreningen har maattet indstille sin Virksomhed. Meddelelse i Pressen kunde ikke tillades. Hermed er min Virksomhed i ovennævnte Forening ophørt.

Side 350

§ 1. Selskabets Navn er Dansk-Tysk Selskab, dets Hjemsted og Værneting er Køben-havn.

§ 2. Selskabets Formaal. er at udbrede Kendskabet til tyske Kulturforhold i Dan-mark og at virke for indbyrdes Kendskab til de to Nationers kulturelle Liv. Dette For-rnaal søges bl. a. opnaaet ved oplysende og belærende Foredrag vedrørende Emner, der viser tysk Kulturindsats, og ved Samarbejde med andre Organisationer i Danmark og i Tyskland med lignende eller beslægtede Formaal.

§ 3. Medlemmerne kan være: A. Æresmedlemmer. B. Ekstraordinære Medlemmer. C. Almindelige Medlemmer. Selskabets Bestyrelse kan udnævne Æresmedlemmer, der ikke betaler Aarsbidrag og har Rettigheder som almindelige Medlemmer. Bestyrelsen kan optage Personer, der ønskes knyttet til Selskabet som ekstraordinære Medlemmer. Saadanne Medlemmer betaler intet Aarsbidrag og har Rettigheder

som almindelige Medlemmer. Bestyrelsen kan begrænse Medlemskabet til et nær-mere bestemt Tidsrum. Til at indtræde som almindeligt Medlem i Selskabet udkræ-ves, at Vedkommende skal være fyldt 18 Aar.

§ 4. Anmodning om Optagelse i Selskabet indsendes til et af Bestyrelsens Medlem-mer eller til Selskabets Sekretær. Enhver, der af Bestyrelsen optages i Selskabet, modtager skriftlig Meddelelse herom og faar samtidig tilsendt et Eksemplar af Sel-skabets Vedtægter. Saafremt ingen Bemærkning i den Anledning er modtaget fra vedkommende Medlem inden 8 Dage, betragtes Medlemmet som optaget paa de i Vedtægterne fastsatte Betingelser.

§ 5. Udmeldelse af Selskabet kan kun ske til Udgangen af Foreningsaaret (20. Ok-tober) og maa for at være gyldig være Bestyrelsen i Hænde inden 1. September.

§ 8. Selskabets Ledelse. Bestyrelsen bestaar af indtil 6 Medlemmer, som skal være danske Statsborgere; den vælger selv sin Formand, Næstformand og Kasserer.

Samtlige Bestyrelsesmedlemmer vælges for 3 Aar ad Gangen af en Generalfor-samling, saaledes at der hvert Aar efter Tur afgaar 1/3 af Antallet af Bestyrelses-med-lemmer. Rækkefølgen bestemmes første Gang ved Lodtrækning. Genvalg er tilladt. I Tilfælde af Vakance i Aarets Løb har Bestyrelsen Ret til at supplere sig, men dette skal godkendes paa førstkommende Generalforsamling; Vedkommende følger samme Valgperiode som det Bestyrelsesmedlem, der foranlediger Suppleringsvalget.

Til at varetage løbende Forretninger efter Formandens resp. Bestyrelsens Anvis-ninger kan antages en Sekretær, som lønnes efter Bestyrelsens nærmere Bestem-melser. Bestyrelsen kan opfordre en dertil egnet Personlighed til at fungere som Sel-skabets Ærespræsident.

Ved en lille Sammenkomst i Gaar Eftermiddags fortalte Kaptajn Ipsen en Kreds af særligt Indbudte Træk af Dansk-Tysk Selskabs Historie fra Stiftelsesdagen den 20. Oktober 1916 til dette Øjeblik. Selskabet hed oprindelig Fonden af 1916 og stiftedes af Forfatteren, Professor Karl Larsen, Professor ved Københavns Universitet, Dr. Herman Møller, Folketingsmand, Bryggeribestyrer Sigv. Olsen, Sognepræst Morten Pontop-pidan, og daværende Underbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek, Dr. P. Tuxen.

Selskabets Formaal var, sagde Kaptajn Ipsen, Udbredelse af gensidigt Kendskab til dansk og tysk Kultur. Dette Formaal er hævdet siden da og har ført til en dansktysk Udveksling paa kunstneriske og aandelige Omraader af utvivlsom Nytte.

Dansk-Tysk Selskab blev stiftet under Verdenskrigen, i en Tid hvor som i disse Aar — Tanker og Ideer stod mod hinanden, og hvor venskabelige Forbindelser paa Handelens, Kunstens og Videnskabens Omraade blev sønderrevet. Paa hint Tidspunkt og under hine Forhold fattede Karl Larsen den Plan at danne Dansk-Tysk Selskab, hvis Formaal jeg allerede har nævnt. Naar man nu femogtyve Aar efter kaster et Blik tilbage paa de svundne Aar, har man Lov at fremhæve, at den Linie, som blev lagt for Selskabets Virksomhed, nøje er fulgt, og at denne Linie blev lagt med Forudseenhed og Klogskab, thi den Dag i Dag er Aarsprogrammet lige frisk, indholdsrigt og af-vekslende og samler Interesse for Selskabets Virke i store Kredse.

Kaptajn Ipsen nævnte Eksempler paa Selskabets Arbejde, Foredrag, Rejser, 

Arrangementer, Deltagelse i Indsamlinger med kulturelt Formaal. Derefter talte han hædrende om Karl Larsen, som døde i 1931 efter et Ulykkestilfælde paa Gaden, og paa hvis Grav paa Garnisons Kirkegaard Selskabet nedlægger en Krans Mandag Formiddag. Efter Karl Larsen, var Professor ved Københavns Universitet, Dr. Carl Roos Selskabets Formand indtil 1933 og førte Selskabet videre efter de hidtidige Retnings-linier. Derpaa var Professor l'Orange Formand i tre Aar, hvorefter Kaptajn Ipsen i 1936 blev valgt til Formand og siden har ledet Dansk-Tysk Selskab.

Det er udenfor enhver Tvivl, at der blev afhjulpet et stort og føleligt Savn, da man for 25 Aar siden midt under Verdenskrigen stiftede Dansk-Tysk Selskab, men det er ligeledes uden for enhver Tvivl, at vort Selskab nu, da Verden for anden Gang i Løbet af en Menneskealder rystes i sin Grundvold, har en mindst ligesaa vigtig Opgave: at fastholde og udvikle den kulturelle Vekselvirkning mellem Danmark og Tyskland og derigennem styrke de venskabelige Forbindelser mellem de to Lande.

Erhvervsmæssig Tilpasning til Tidens Krav og derigennem Styrkelse af dansk Erhvervslivs Interesser, specielt med Henblik paa Handelssamkvem Landene imellem. — Der tænkes her paa Samhandel med andre europæiske Lande, eventuelt ogsaa med oversøiske Lande, paa Bekæmpelse af usund Konkurrence, nationalt og inter-nationalt, og saafremt det maatte vise sig formaalstjenligt og ønskeligt, da at med-virke til Oprettelsen af Karteller for Raastofimport og samlet Brancheimport — samt Faggrupper, forsaavidt saadanne maatte ønskes oprettet — fortrinsvis i Samarbejde med de bestaaende Institutioner.

MØDE: Der er Mødepligt 1 Dag hver 14. Dag, eventuelt hver 8. Dag til Lunch med efterfølgende Foredrag og/eller Diskussion. Det er Tanken herigennem samt ved Cirkulering af Litteratur at gøre Medlemmerne fortrolige med de nyeste Principper og Ideer inden for Erhvervslivets Omraade, herunder Erhvervslivets Organisation i Ind- og Udland og de nyeste Principper for international Samhandel.

LEDELSE: Studiekredsen ledes af en Komité paa 5 Medlemmer, der fungerer for et Aar ad Gangen.

FINANSER: Det er Meningen, at Medlemmerne fra Tid til anden, evt. efter Opfor-dring af Kassereren, tilstiller denne større eller mindre Bidrag til Dækning af de løbende Udgifter.

UDMELDELSE: kan til enhver Tid ske efter forudgaaende skriftlig Anmeldelse til Le-delsen.

GÆSTER: kan medtages efter forudgaaende Anmeldelse til Ledelsen.

STUDIEKREDSENS POSTADRESSE er hos Sekretæren: Direktør Thorvald C. Niel-sen, Vesterport, København V.

KASSERER ER: Grosserer Aage Christensen, LI. Strandstræde 14, K. Postgiro Nr. 2181 til Indbetalinger. København, den 6.-2.-1941.

LEDELSEN for Aaret 1941: Fabrikant J.G. Hempel, Formand. — Kaptajn E. Ipsen, Viceformand. — Ing. T.C. Thomsen, Viceformand. — Gross. Aa. Christensen, Kasserer. — Dir. Th. Nielsen, Sekretær.

Lad mig een Gang for alle slaa fast: vore Bestræbelser gaar ikke ud paa at trænge os ind paa nogen af de bestaaende Institutioner, endsige at søge at erstatte disse. Dette overlader vi fuldkommen til den til enhver Tid siddende Regering, idet det maa være en Regerings Sag og ikke vor. Vi vil søge at lære af Tiden, studere det nye, der kommer frem vedrørende vore Erhverv, og navnlig være paa Vagt, saa Tiden ikke løber fra os. Vi ved ikke hvem, der sejrer i denne Krig, men for enhver tænkende Person maa det dog staa klart, at det, der engang har været, aldrig vil opstaa igen i de gamle Former og Skikkelser.

De sidste Udtalelser, den engelske Arbejderfører er kommet med, viser tydeligt og klart, at der ogsaa i England er nye Strømninger og nye Tanker fremme. I England bliver det i Dag navnlig stærkt fremhævet, at den Maade, Handelen og Kapitalen arbejdede paa før Krigen, aldrig nogensinde vil blive tilladt efter Krigen.

Vi her i Studiekredsen skal foreløbig søge at sætte os ind i de nye Forhold, der skabes i Europa for Erhvervene, men vi maa ogsaa være enige om, at vi, saasnart Krigen er slut, skal genoptage vore internationale Forbindelser og saa hurtigt som muligt søge at sætte os ind i de eventuelle nye Arbejdsmetoder for Handel og Industri, som maatte skabes i de Lande, vi i Dag ingen Forbindelse har med. Jeg er overbevist om, at De, mine Herrer, der har tilsluttet Dem Studiekredsen, alle er gode danske Mænd, der kun vil vort Lands og vor Stands Bedste; men vi maa samles til vore Møder for aktivt at tage Del i det Forarbejde, der nødvendigvis maa til, før vi faar vore Erhvervsideer tilpasset de omkring Danmark liggende Landes. Vi vil vise vore Kolle-ger, at vi stadig forstaar at være Købmænd i Ordets gamle Betydning.

Denne Erklæring blev afgivet paa Mødet, Torsdag den 8. Maj 1941, af Formanden for Studiekredsen af 1940, J.C. Hempel. De tilstedeværende Deltagere bifaldt Erklæ-ringen og anmodede om, at den maatte blive udsendt til samtlige Deltagere.

Kredsens Ledelse for Sæsonen 1943/44, valgt ved Generalforsamlingen den 11. Juni 1943, bestaar af følgende Herrer:

Formand: Fabrikant J. C. Hempel,

DIE DEUTSCHE ARBEITSFRONT FACHAMT DER DEUTSCHE HANDEL

Berlin-Dahlem, Kaiserswerther Str. 16-18

Firma J. C. Hempel, Kopenhagen K / Dänemark / Amaliegade 8

Sehr geehrter Herr Direktor! Ich danke Ihnen für Ihre Zeilen vom S.d.M. und teile Ihnen mit, dass in der Zwischenzeit mit Herrn Direktor Nielsen und Herrn Dr. Boller von der Auslandsabteilung

des Deutschen Handwerks eine diesbezügliche Rücksprache stattgefunden hat. Herr Direktor Nielsen war so liebenswürdig, sich die entsprechenden Punkte zu vermerken, die für einen vorzunehmenden Einsatz dänischer kaufmännischer Kräfte in Deutschland zu berücksichtigen sind. Nach Erhalt dieser entsprechenden Unter-lagen werde ich mir erlauben, Ihnen bezw. der noch näher zu benennenden zuständigen Stelle die organisatorischen Massnahmen mitzuteilen, die den Einsatz sodann ermöglichen.

Mit Deutschem Gruss. Gallert Oberbereichsleiter der N.S.D.A.P. Leiter des Fach-amtes „Der Deutsche Handel".

Punkt 1. Angaaende Studiekredsens Berliner-Rejse. Dr. Boller modtog fra mig en Liste over samtlige Medlemmer af Studiekredsen, som han jo kendte nærmere til fra sine Samtaler her i København med Direktør Hempel i Oktober Maaned. Dr. Boller ansaa det for meget formaalstjenligt, at Direktør Hempel omgaaende underrettede det herværende tyske Gesandtskab om Studiekredsens Plan, idet nemlig Hr. Boller har givet Udenrigsministeriet i Berlin en Meddelelse herom, og fra Udenrigsmini-steriet vil der utvivlsomt komme til at foreligge en Forespørgsel til Gesandtskabet her, som saa naturligvis maa være orienteret for at kunne drage Omsorg for, at Rejsens Deltagere kan faa tildelt deres Visa.

I forannævnte Skrivelse har Dr. Boller underrettet Udenrigsministeriet om, at Studiekredsens Deltagere gerne vilde i Forbindelse med „Die Wirtschaftsgruppen der gewerblichen Wirtschaft" og til dette Formaal træde i Forbindelse med Lederen af „Det Tyske Handelskammer", Herr Buck, som er i konstant Forbindelse med „Reichs-wirtschaftskammer", der er „zuständig" for „Die gewerbliche Wirtschaft", og med „Die Fachämter der D.A.F." for at faa Lejlighed til nærmere at sætte sig ind i de forskellige organisatoriske, erhvervsøkonomiske og socialpolitiske Problemer.

Angaaende Tidspunktet for Rejsen ansaa Dr. Boller Maanederne Marts eller April for passende, men synes ikke personlig at være stærkt stemt for, at Rejsen bliver lagt i Forbindelse med Leipziger-Messen.

Programmet for Opholdet i Berlin vil blive udarbejdet og tilrettelagt af Reichs-wirtschaftsministerium, resp. „Reichswirtschaftskammer", og D.A.F. i Fællesskab.

Angaaende Rejsen talte jeg inden min Afrejse med Herr Direktør Hempel om muligvis at søge Assistance hos Amtsleiter Scheidt, Aussenpolitisches Amt. Dette har jeg set bort fra, idet jeg indsaa Rigtigheden af Dr. Boller's Bemærkninger desan-gaaende, som gik ud paa, at Sagen som saadan naturligvis kun maa bearbejdes fra een Side. Ellers vil der altfor let komme Kludder i det hele, og da det jo ikke drejer sig udenrigspolitiske Spørgsmaal for Studiekredsen, men om rent erhvervsmæssige Problemer, fandt jeg det efter min Samtale med Dr. Boller rigtigst, at han alene sam-men med „Reichswirtschaftsministerium", resp. „Reichswirtschaftskammer" over Herr Buck, „D.T.H.K." København arbejder videre med Sagen.

Punkt 2. Dansk Deltagelse i Opbygningsarbejdet i Tyskland.

Før min Afrejse drøftede jeg med Direktør Hempel og Kontorchef Wilhelmsen Muligheden af at besøge D.A.F.'s Hovedkontor og muligvis faa en Samtale angaaende dette store Spørgsmaal med Dr. Ley eller dennes Stedfortræder, en Fremgangsmaade som Dr. Boller imidlertid stærkt fraraadede, idet han henviste til, at D.A.F. her i Danmark har siddende en Landsgruppe-Leder, nemlig Herr Sekretær E. W. Aaberg ved det tyske Handelskammer, og Dr. Boller anser det for rigtigst, at man først tager hele Spørgsmaalet op rent principielt med Herr Aaberg, idet man da skal anmode

denne om paa D.A.F.'s Vegne at ytre sig til Sagen som saadan og bede ham under-søge hvilke Muligheder, der er for en Indsats for danske Firmaer med deres danske Arbejdskolonner i Tyskland. Naar dette Spørgsmaal er klaret, vil det næste Skridt være at sætte sig i Forbindelse med det Arbejdsanvisningskontor, der ledes af Direktør Dr. Heise i Vesterport, idet denne repræsenterer Rigsarbejdsministeriet, hvem det tilkommer at afgøre om Nødvendigheden, resp. Ønskeligheden af en saadan Indsats fra dansk Side er til Stede rent arbejdsmæssigt set.

Spørgsmaalet om Anbringelse og Varetagelse af de danske Arbejderes Interesser i Riget sorterer i Tyskland under D.A.F. og Reichsarbeitsministerium, og Spørgsmaalet om, hvad Herr Aaberg kan foretage for, at D.A.F. paatager sig dette Arbejde, maa naturligvis forelægges ham. Herr Aaberg, som jeg i Mellemtiden har talt med om Spørgsmaalet, udtalte, at han selvfølgelig er villig til at assistere paa enhver Maade, idet han bemærker, at hans Assistance sker over „Auslands-Organisation der D.A.F."

Som næste Punkt blandt mine Opgaver for Studiekredsen var: Punkt 3. Anbringelse af dansk Arbejdskraft i Tyskland. Dette Punkt havde jeg delt op i:

A. Anbringelse af købmandsmæssig uddannet Personale.

Desangaaende havde jeg saa en meget lang og overordentlig interessant Samtale med Herr Amtsleiter Gallert fra Reichsleitung der N.S.D.A.P., idet jeg bemærker, at Herr Gallert er Leder af Fachamt „Der Deutsche Handel". Jeg blev overordentlig vel modtaget, og jeg kan med det samme sige, at efter Herr Gallert's Mening er der i alle Tilfælde i Øjeblikket næppe nogen Grænse for, hvor mange Handelsfolk af forskellige Kategorier, der vil kunne anbringes i Tyskland. Der er praktisk talt Brug for al den Arbejdskraft, der kan skaffes til Engros-Handel i al Almindelighed og for Detail-handelens Vedkommende først og fremmest for Levnedsmidler af forskellig Art, der-næst for Tekstil-Branchen, men iøvrigt mente Herr Gallert, at der vilde være Mulighed for Anbringelse af næsten enhver Branche. Personlig ønsker jeg at tilføje, at jeg anser saadanne Brancher som Fotografi og Lædervarer mindre egnede, idet disse jo praktisk talt ligger helt stille.

Jeg føler det imidlertid som min Pligt at gøre opmærksom paa, at jeg ved den Samtale, som jeg efter min Hjemkomst havde med Herr Sekretær Aaberg fra det tyske Handelskammer, fik den Oplysning, at „D.T.H.K." praktisk talt har gjort de modsatte Erfaringer af, hvad Herr Amtsleiter Gallert mener, idet „D.T.H.K." i mange Tilfælde, ogsaa i den sidste Tid, efter Anmodning af unge Handelsfolk har forsøgt at skaffe disse Pladser i Tyskland, men i ca. Halvdelen af Tilfældene forgæves. Herr Aaberg henstillede, at de, der arbejdede med Sagen, søgte nærmere Oplysninger desan-gaaende hos Herr Buck.

Angaaende Mulighederne for det danske Handelspersonale i Tyskland vil Herr Gal-lert nærmere undersøge Enkelthederne, men han kunde dog allerede paa nær-værende Tidspunkt sige, at Lønspørgsmaalet og sociale Rettigheder vilde ligge paa Linie med de Forhold, som det tyske Personale arbejder under.

Spørgsmaalet om, hvor i Tyskland, om i Berlin eller andre Steder, det danske Personale kan anbringes, kan selvfølgelig ikke besvares paa staaende Fod, men dette Spørgsmaal vil blive undersøgt til Bunds, naar man fra dansk Side til Herr Amtsleiter Gallert har opgivet, hvor mange baade mandlige og kvindelige Handelsmedhjælpere der ønskes anbragt, og naar man har opgivet inden for hvilke Kategorier, disse er at finde. Jeg kunde tænke mig, at der ogsaa blandt de i Betragtning kommende Mennesker var en Del, der var gift, og jeg bad derfor Amtsleiter Gallert om ogsaa at tage Spørgsmaalet vedrørende en Undersøgelse om Muligheden for at sende Penge hjem op.

Jeg vil tro, at der paa Basis af det forannævnte var en stor Mulighed for, at Herr Wilhelmsen's Institut, Engagerings-Bureauet i Samarbejde med „D.T.H.K." vilde være i Stand til at foretage et godt og samfundsnyttigt Arbejde. Dernæst Punkt

B. Anbringelse af akademisk Uddannede.

Min Samtale med Herr Hempel og Herr Wilhelmsen gik ud paa, at jeg skulde finde ud af, om der muligvis var Brug for danske Læger og Ingeniører, og for at komme til Bunds i dette Spørgsmaal, opsøgte jeg Dr. Adam, „Deutscher Akademischer Aus-tausch Dienst". Det viste sig imidlertid, at denne Institution overhovedet ikke be-skæftigede sig med Spørgsmaalet: færdigstuderede, altsaa Læger og Ingeniører med Embedseksamen. Angaaende dette Spørgsmaal maa man henvende sig til Herr Dr. Benemann, Tysk Akademisk Kontor, Kastelsvej 30, København, og af ham faa opgivet, hvem i det tyske Gesandtskab her, der arbejder med denne Sag.

Der vil saa fra Gesandtskabets Side kunne gøres Indstilling, for Juristernes Ved-kommende til Reichsministerium der Justiz, for Lægernes Vedkommende til Reichs-ministerium des Innern, og for Teknikernes Vedkommende til Reichsarbeitsministe-rium.

Derimod kan der ved Henvendelse til forannævnte „Tysk Akademisk Kontor" her i København utvivlsomt godt skaffes Studerende Opholds- og Studietilladelse i Tysk-land, men Anmodning herom maa altsaa fremsættes til Herr Benemann. Saadanne Studerende kan i Tyskland opnaa en Del Lettelser, saasom Fritagelse for „Gebühren" og Lehrgelder ved Universiteter og Læreanstalter, og man vil ogsaa kunne opnaa Stipendiehjælp for de Studerende under Opholdet i Tyskland. Og endelig

C. Anbringelse af haandværksmæssig uddannede Arbejdskræfter.

Med dette Spørgsmaal havde jeg selvfølgelig ikke nogen særlig Vanskelighed ved at finde ud af, hvem jeg skulde henvende mig til, idet jeg jo netop besøgte „Das Deut-sche Handwerk" under D.A.F., og Dr. Boller udtalte, til Orientering for de ærede Med-lemmer, særlig Ønsket om Bygningshaandværkere, Skomagere, Tømrere, Skrædere, Finmekanikere og Smede, og hertil er i Virkeligheden kun at tilføje, at Dr. Boller, da han var her i Oktober, allerede havde Samtaler med Dr. Heise og Dr. Schmidt fra det tyske Arbejdsanvisningskontor her i København, og for Øjeblikket er der i Tyskland en Undersøgelse i Gang, angaaende hvilke Lønninger der kan betales, og Mulighederne for Anbringelse af danske Haandværkere overalt i Riget. Naar Resultatet af denne Undersøgelse foreligger, gaar dette fra Arbejdsministeriet til Herr Direktør Heise i København.

For Fuldstændighedens Skyld skal jeg kun tilføje, at Dr. Boller lader denne Under-søgelse foretage praktisk talt i alle Distrikter i Tyskland, og at den ogsaa omfatter en Undersøgelse af, hvorledes man bedst kan faa de danske Haandværkere anbragt. Selvom jeg ovenfor har nævnt nogle bestemte Haandværksgrupper, som Dr. Boller, om jeg saa maa sige, rystede ud af Ærmet, og ansaa for ønskelige, er det naturligvis i sidste Instans Rigsarbejdsministeriet, der træffer Afgørelsen om, hvilke Haandværkere man helst vil have, og afgørende herfor er selvfølgelig Vigtigheden af de i Tyskland foreliggende Arbejder.

Til Slut skal jeg bringe „Studiekredsen af 1940" en hjertelig Hilsen fra Dr. Boller fra „Die Deutsche Arbeitsfront", som nogle enkelte af os jo allerede kender. Da jeg ved, at Dr. Boller interesserer sig meget stærkt for nordiske og specielt for danske Spørgs-maal og er glad for alt, hvad der bidrager til at fremme det gode Forhold mellem Danmark og Tyskland, og ogsaa gerne selv vil gøre noget i denne Retning, spurgte jeg ham, om han ikke kunde tænke sig inden for en overskuelig Fremtid at komme herop for at holde et Foredrag for Studiekredsen om „D.A.F.'s organisatoriske Opbyg-ning" og „D.A.F.'s Deltagelse i det erhvervsøkonomiske Liv", samt om „Kraft durch Freude", og hertil svarede Dr. Boller overordentlig beredvilligt Ja.

Personlig er jeg af den Anskuelse, at det vilde være overordentlig værdifuldt for os Medlemmer at faa noget nærmere at vide, netop om en Institution som D.A.F., der jo i Tyskland har afløst det, som vi her kalder for „Arbejdsgiverforeningen" og „De sam-virkende Fagforbund", og jeg haaber at have Medlemmernes Tilslutning til, at jeg paa egen Haand har rettet denne Forespørgsel til Dr. Boller. København, den 23. Januar 1941.

Sehr geehrter Herre Oberbereichsleiter.

Hierdurch danke ich Ihnen für Ihr Schreiben vom 20. d. M., ebenso wie fur Ihre freundliche Aufnahme des Herrn Direktor Nielsen. Ich habe gerade seinen Bericht erhalten und werde in kurzem auf die Angelegenheit zurückkommen. Mit vorzüg-licher Hochachtung J. C. Hempel.

An den Leiter des Fachamtes „Der Deutsche Handel"

Herrn Oberbereichsleiter der NSDAP Gallert

Die Deutsche Arbeitsfront

Berlin — Dahlem

Kaiserswerther Str. 16-18.

Vom Herrn Direktor Thorvald Nielsen, Den Permanente Udstilling, Kopenhagen, habe ich ein Referat über die Besprechung bekommen, die Herr Direktor Nielsen mit dem Herrn Oberbereichsleiter vor kurzer Zeit in Berlin über die Frage der Möglich-keiten für Vermittlung dänischer kaufmännischer Kräfte gehabt hat.

Mit grösstem Interesse erfuhr ich, dass die Möglichkeit besteht, mehrere dänische Kaufleute Stellungen in Deutschland zu vermittlen.

Als Sonder-Arbeitsamt der Vermittlung kaufmännischer Arbeitskräfte für Handel und Industrie ist die Frage hier oft sehr aktuel gewesen, umsomehr das hiezige deut-sche Arbeitsamt meistens nur manuelle Arbeitskräfte vermittlet.

Die Bewerber, die Interesse für die Vermittlung haben, können wir in zwei Grup-pen teilen: 1) Die, die Stellungen suchen, um Arbeit zu bekommen, oft ältere Leute bis etwa 40 Jahre alt. 2) Junge Kaufleute, die die Stellungen suchen, um eine weitere Ausbildung zu erreichen. Die meisten Bewerber in dieser Gruppen sind 19 und 23 Jahre alt. Es ist heute nicht möglich, genau zu sagen, wieviele Kaufleute, die nach Deutschland zu reisen wünschen, aber im Laufe der kommenden Zeit fangen wir an, festzustellen, wie gross diese Anzahl ist.

Gleichzeitig bitte ich Sie, Herr Oberbereichsleiter Gallert, die Mühe zu haben, mir mitzuteilen, in welchen Branchen und in welchen Gegenden des Reiches es möglich ist, Stellungen zu schaffen, sowie Auskünfte über die Lohnfrage und andere Aus-künfte, die für die Vermittlung notwendig sind.

Hochachtungsvoll, Foreningen Engageringskontoret for Handel og Industri, Niels Erik Wilhelmsen, Kontorchef.

Til Medlemmerne. Som det fremgik af Herr Albertsen's Meddelelse paa Mødet den 9. ds., foreligger der til Studiekredsens Medlemmer en Indbydelse fra: Deutscher Informationsdienst, Trondhjems Plads 3, om at komme til Stede til en „Bierabend" Mandag den 2. Februar Kl. 19,30 - ikke som meddelt paa Medlemsmødet Søndag den 26. Januar - i Lokalerne Trondhjems Plads 3. Programmet lyder saaledes: Et lille Foredrag „Der Aufbau im Osten" og en kort Film, ialt ca. en halv Time. Derefter Kl. ca. 20 kold Buffet og kammeratlig Samvær til Kl. 23. Vore Medlemmer vil modtage Indbydelse til denne Aften direkte fra „Deutscher Informationsdienst", og saa snart Indbydelsen foreligger, bedes De venligst omgaaende meddele til Sekretæren, om De ser Dem i Stand til at komme til Stede.

Hempel, der oplæste sin Beretning: „Siden Medlemsmødet den 31. Oktober i Fjor, hvor Medlemmerne vedtog de nye Vedtægter for Studiekredsen, har der været afholdt 15 Medlemsmøder og 2 Aftenmøder. Af disse har 13 været Foredragsmøder med følgende Foredragsholdere:

Professor Gudmund Hatt,

Direktør E. Windfeld-Hansen,

Direktør Axel Gruhn,

Generalkonsul Schrader,

Kaptajn E.J. Ipsen,

Skoleinspektør Arnold Hansen,

Direktør E. G. Andresen,

Kontorchef N. E. Wilhelmsen,

Walther Basson, Berlin,

Schneider-Kewenig, Berlin,

Gesandt, Dr. Asmis, Berlin,

Direktør F.C. Boldsen,

Minister Gunnar Larsen.

Uden at ville forklejne nogen af de øvrige Foredragsholdere vil jeg tro, at Medlemmerne er enige med mig, naar jeg karakteriserer Professor Gudmund Hatt's Foredrag den 14. November i Fjor, Generalkonsul Schraders Meddelelser til Studie-kredsen's Medlemmer den 9. Januar i Aar, Skoleinspektør Arnold Hansen's Causeri den 11. Februar i Aar og Minister Gunnar Larsen's Foredrag den 12. Juni som ganske særlig interessante, ja saa interessante, at Deltagerne allerede gennem disse 4 Fore-drag har faaet mere end fuld Valuta for deres Medlemsskab her i vor Studiekreds.

Til Deltagerne. Dr. E. Buddi fra Tysk Oplysningstjeneste har vist Studiekredsen den Venlighed

at tilbyde at vise den ugentlige „Wochenschau" for Kredsens Medlemmer med Gæster hveranden Torsdag Kl. 16. Der er ingen Tvivl om, at mange med Interesse vil gribe Lejligheden til at se disse Films, der her bliver fremvist ubeskaaret i Modsæt-ning til de meget korte Uddrag, der køres i Biografteatrene paa 2-3 Minutter. Den første Film vil blandt andet vise Invasionsforsøget ved Dieppe.

Kaptajn Ipsen ledede Mødet og beklagede, at Dr. Krüger, der skulde have talt om Handelsforbindelsen mellem Danmark og Tyskland, paa Grund af indtrufne Omstæn-digheder var blevet forhindret i at holde sit Foredrag, og Kredsen havde derfor med kort Varsel bedt Forfatteren Thorvald Knudsen om at tale for Medlemmerne om Spørgsmaalet: Rusland og Norden. Han gav derefter Ordet til Forfatteren Thorvald Knudsen.

Den danske Befolkning, mente han, er rent følelsesbetonet indstillet overfor Bol-chevikkerne, og det er uden for al Tvivl, at det store Flertal staar direkte vendt mod Bolchevismen.

At Sovjet har til Hensigt at rette direkte Angreb mod Europa, har vi set derigennem, at Finland ikke alene blev direkte truet, men ogsaa angrebet af Sovjet, og dette bifaldes selvfølgelig ikke af det danske Folk. Rent nordisk set er det imidlertid afgørende, at Finland overfor Sovjet har indtaget en langt klarere Holdning end de andre nordiske Lande, som ganske afgjort ikke har kunnet undvære Finlands Forsvar. Naar man nu i Danmark i Spørgsmaalet om Finlands Kamp svinger, er det, fordi denne Kamp tvinger os til at tage klart Standpunkt overfor de to Magter, der kæmper henholdsvis med og mod Bolchevismen. Officielt har Danmark, gennem Regeringens forskellige Erklæringer, taget Stilling til Sagen, og længere kan vi altsaa ikke gaa. Nu er det imidlertid gaaet saadan, at Kampen har taget en anden Vending end ventet. I Sommeren 1941 saa det helt anderledes ud, og det kunde se ud, som om den langvarige Krig har ændret Meningerne noget ved, at Tyskland tog Stødet af for Europa.

Tyskland for sit Vedkommende kan i Virkeligheden ikke leve, uden at det paa en eller anden Maade faar Expansionsmuligheder, og dette blev konsekvent afslaaet af Vestmagterne i 1918. — Taleren citerede her en Bog af Ruhrbach fra 1920, i hvilken denne skrev: „Tyskland maa gaa i Spidsen for en Nyordning af de sociale Problemer i Europa".

Ser man tilbage og tager et Overblik over Situationen, saaledes som den har udviklet sig fra Firserne og til vore Dage, er det i Grunden naturligt, at Udviklingen er endt i National-Socialismen; det kunde ikke blive andet, og man maa fra Nordens Side hilse dette med Tilfredshed, ganske særlig af Hensyn til det germanske Spørgs-maal.

Det bedste Bevis paa, at Leverum er nødvendigt, har vi jo i Virkeligheden her i Norden, og vi ser det bedst ved, at vi konstaterer, at saa længe Emigrationen var fri, sendte Norden ikke mindre end 6-7 Millioner af sine Indbyggere ud til oversøiske Pladser, og efter at der blev lukket for Indvandring de forskellige Steder, har ogsaa vi her i Skandinavien maattet begynde med Planøkonomien. For Rusland vilde det ikke være nogen Ulykke, hvis en Del af det europæiske Folkeoverskud faar sin Plads dér, og for Europa i Almindelighed vil det være en stor Fordel, i Særdeleshed hvis det lykkes at vise Stalinismen tilbage bag Ural, og en særlig Fordel, saafremt Kultive-ringen af de store russiske Omraader kan ske under germansk Ledelse.

Ipsen takkede Thorvald Knudsen for hans overordentlig interessante og tanke-vækkende Foredrag, selvom han paa et enkelt Punkt var af en anden Mening. Sikkert er det, mente han, at naar Russerne i Dag forsvarer deres Land, som de gør, maa der ligge en stærk Patriotisme til Grund for et saadant Forsvar, men iøvrigt var han enig med Taleren i, at Russerne utvivlsomt stadig lever under kolossal Tvang. Det er

ligeledes en gammel Sandhed, at Russerne kun kan beherskes gennem Abso-lutismen. Det er en Nødvendighed for Russerne.

Angaaende Stemningen her i Danmark mente Ipsen, at den jo er vanskelig at forstaa, idet man dog havde saa haandgribelige Beviser for de Grusomheder, der blev begaaet i Balticum, det Aar, da Russerne herskede dér. Forklaringen maa vistnok være, at vi herhjemme er af den Anskuelse, at der er sket en Forandring i den russiske Politik fra den Leninske Expansionslinie og til den Linie, som Stalin følger i Dag, og som Folk mener viser indad. Paa en Maade er det maaske ogsaa rigtigt, at Stalin har villet gøre Rusland stærkt indadtil, men man maa ikke glemme, at han ogsaa har bidraget til at gøre Rusland militært stærkt indad. Personlig mente Ipsen, at dette Synspunkt er absolut forkert. Det er i Dag Expansionstanken, der ligger til Grund for al russisk Politik.

En medvirkende Aarsag til det danske Syn paa Rusland er vistnok, at det stadigvæk ligger nedarvet i Befolkningen, at Russerne ikke er saa slemme, og det stammer fra Danmarks Politik fra Christian d. 9.s Tid, hvor vi her i Landet mente at se Rusland som en Garant for Danmarks Selvstændighed. I Sverige var det tværtimod omvendt; der saa man i Tyskland Garanten mod Rusland. Det er tragisk, men det er Tilfældet.

Sidste Møde, hvor Afdelingschef Wassard var Foredragsholder, og hvor flere pro-minente Gæster var til Stede, savnede jeg ikke saa faa af Kredsens Deltagere. Ikke mindre end 8 af Deltagerne havde overhovedet ikke indsendt Svarkort. Det er mig ganske uforstaaeligt, at de Reglementer, som eensstemmigt er blevet vedtaget, ikke bliver overholdt. Som det gaar i Øjeblikket, mister Ledelsen Lysten til Arbejdet, thi vi kan ikke andet end optage den hidtidige Ligegyldighed fra visse Medlemmers Side som en Hindring for vort Arbejde.

4.- 9.-42. Professor Gudm. Hatt: „Forudsætninger for Sovjetunionens Udenrigspoli-tik",

18.- 9.-42. Dr. phil. Sven Schmidt: „Besøg paa Seruminstitutet",

2.-10.-42. Forfatteren Th. Knudsen: „Rusland og Norden",

16.-10.-42. Minister Georg Høst: „Udvandringskontoret og danske Arbejdere i Tysk-land",

30.-10.-42. Baron Schaffalitzky de Muckadell: „Krigssituationen i Dag",

13.-11.-42. Lukket Møde med Diskussion,

27.-11.-42. M. A. Wassard: „Dansk-Tyske Handelsforhold",

11.-12.-42. Dr. Münz: „Fragen des Arbeitseinsatzes",

8.- 1.-43. J. C. Hempel: „Aktuelle Erhvervsproblemer",

22.- 1.-43. Justitsminister Thune Jacobsen: „Retsvæsenet i Danmark",

5.- 2.-4S. Dr. phil. Sven Schmidt: „Danmarks Sundhedsvæsen",

19.- 2.-43. Redaktør Chr. Olsen: „Danske Reaktioner efter 9. April 1940",

5.-3.-43. J.C. Hempel: „Indledn. til Diskussion med Beretninger fra forskellige Lan-de",

19.- 3.-43. Dr. phil. Johs. Humlum: „Danmarks mineralske Raastofforsyning",

2.- 3.-43. Skoleinspektør Arnold Hansen: „Vor Dannelses Forfængelighed",

13.- 4.-43. Aftenmøde i „Viking",

30.- 4.-43. J. C. Hempel: Indledning til Diskussion om „Aktuelle Handelsproblemer",

14.- 5.-43. Professor Max Kjær-Hansen: „Erhvervslivets Fredsforberedelser",

28.-5.-43. Diskussion om „Erhvervslivets Forberedelser",

11.- 6.-43. Generalforsamling og Afslutning paa Sæsonen.

Komiteen for Studiekredsen af 1940 har paa et den 20. ds. afholdt Møde vedtaget at tilstille Medlemmerne saalydende Meddelelse: Da Studiekredsen i sin Tid blev stiftet, var det, som det fremgaar af dens Vedtægter, dens Opgave at samle og bearbejde Oplysninger af erhvervsmæssig Karakter fra Indland og Udland til Gavn for Dansk Handel, Industri m. v. og i Forbindelse hermed afholde oplysende Foredrag over Emner paa det nævnte Omraade. Saaledes som Forholdene har udviklet sig, er det blevet Komiteen umuligt at videreføre Arbejdet paa den neutrale Basis, som var Forudsætning. Komiteen har derfor besluttet indtil videre at indstille Studiekredsens Virksomhed, hvilket hermed bringes til Medlemmernes Kundskab med Tilføjende, at fornøden Meddelelse herom er givet Udenrigsministeriet og Handelsministeriet. Man anmoder sluttelig Medlemmerne om at indbetale Kontingentet for April Kvartal d. A. Kr. 15,00, samt eventuelle udestaaende Bøder. Kontingentet vil herefter først blive opkrævet, naar Studiekredsen atter er i Stand til at genoptage Virksomheden.

Om Ikrafttræden. Denne Organisationsplan træder i Kraft den 1. Februar 1943, og hermed er alle tidligere Organisationsplaner ophævet. Bovrup, den 1. Februar 1943. Frits Clausen, Partifører.

Partiets Program. Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder-Parti - D.N.S.A.P. - er en politisk Organisation, hvis Maal og Fomnaal er ad lovlig forfatningsmæssig Vej at virkeliggøre den nationalsocialistiske Idé i Danmark. Det er Partiets Opgave at udbrede Ideen om det danske Folkefællesskab og at organisere de Kræfter i Folket, der tilslutter sig Partiet, saaledes at Partiet vokser ud af Folket, efterhaanden som Folket tilslutter sig Organisationen. D.N.S.A.P.s Opgaver er paa nedenstaaende Program at vinde det danske Folk for Ideen om det danske Folkefællesskab:

1. Danmarks National Socialistiske Arbejder Parti vil en Genrejsning af det danske Folk, økonomisk og moralsk, paa nordisk Kultur- og Racegrundlag.

2. Vi kræver Retten til Arbejdet sikret. Vi bekæmper Udbytningen af det produce-rende Folk. Lønnen for Produktion og Arbejde skal tilfalde den arbejdsmæssige Ind-sats.

3. Vi kræver en vidtgaaende social Forsorg for alle gamle, syge og Invalider gen-nem en altomfattende Folkepensionering.

4. Vi kræver, at danske Erhvervsvirksomheder faar til Formaal at dække det danske Samfunds Behov, i Stedet for som nu udelukkende at tjene Kapitalmagtens Profit-begær. Herudfra kræver vi Afskaffelse af Guldmonopolet og som Basis for Pengeud-stedelsen en national Møntfod, baseret paa Jord og arbejdsskabte Værdier.

5. Vi kræver Ejendomsretten til Jord og Hjem sikret ved en Lovgivning, der hindrer al Spekulation heri.

6. Vi bekæmper den marxistiske Klassedeling af vort Folk og betragter Folket som en national, organisk Enhed. Derfor bekæmper vi den parlamentariske Statsform, som vi vil erstatte med det personligt ansvarlige Statsstyre med de faglige Korporationer og Institutioner som raadgivende Grundlag.

7. Vi bekæmper den liberalistiske og materialistiske Livsanskuelse og kræver Beskyttelse af de idealistiske og socialistiske Kræfter i vort Folk under Kampraabet: Helhedens Vel gaar forud for den, enkeltes Vel! Ud fra dette Krav vil vi understøtte Kirken i dens Kamp for et kristent dansk Folk.

8. Vi kræver Danmarks nationale Selvstændighed bevaret og sikret gennem et Forsvar, baseret paa en enig Folkevilje. Vi søger under Hagekorsets Symbol at opnaa et venskabeligt Samarbejde med de andre nordisk-germanske Folk, til hvilke vi føler os knyttet ved Blodets Baand.

Om Partiets Ledelse. Partiorganisationen opbygges paa det personlige Ansvar, saaledes at Myndighed og Ansvar forenes der, hvor Afgørelsen træffes.

Partistaben bestaar af følgende Medlemmer:

1. Stabsledere, hvis Myndighed og Ar-bejdsomraade fastsættes af Partiføreren sær-skilt for hver enkelt, og

Stabsafdelingsledere, Stabsgruppeledere, Stabsfuldmægtige, der enten af Parti-føreren tildeles særligt fastlagte Hverv, eller tilforordnes Stabslederne.

2. Landslederne, der bearbejder visse Særomraader i Partiets samlede politiske Opgave, og hvis Myndighed og Arbejdsomraade af Partiføreren fastlægges særskilt for hver enkelt, og Landsafdelingsledere, Landsgruppeledere, Landsfuldmægtige,

der enten af Partiføreren tildeles særligt fastlagte Hverv eller tilforordnes Lands-lederne.

Landslederen udnævner en af de ham tildelte Landsafdelingsledere til Leder af en Stab og Stedfortræder.

Som faste Medhjælpere i Partistaben kan ansættes Stabsskrivere, Landsskrivere.

Desuden kan der ansættes Medlemmer af Partiet og i særlige Tilfælde Ikke-Medlemmer som Medhjælp til at varetage visse Arbejdsomraader, uden at disse Medhjælpere faar tildelt særlig Tjenestegrad.

Alle Medlemmer af Partistaben udnævnes af Partiføreren.

Stabslederen for Partiorganisationen leder gennem D.N.S.A.P.s Hovedkontor Par-tiets organisatoriske Arbejde. Han fører gennem Medlemskartoteket Kontrol med Partiets Medlemmer og Indmeldelserne i Partiet, ligesom han udfærdiger samtlige Udnævnelser indenfor Partiet og afgiver forinden enhver Udnævnelse sit Skøn til Partiføreren.

Landslederen for Partiorganisationen (Partilederen) fremmer det organisatoriske Arbejde indenfor Syslerne og er ansvarlig for de organisatoriske Enheders indbyrdes Samarbejde.

indenfor det ham tildelte Herreds/Distrikts Omraade, for hvilket han er Partiets øverste organisatoriske Myndighed. Det paahviler ham særligt at forberede Mulighederne for Oprettelse af Afdelinger indenfor Herredet og at overvaage eller tilrettelægge den regelmæssige Afholdelse af Medlemsmøder og Herredsmøder indenfor Herredet. Herredslederen skal ved uanmeldte og anmeldte Inspektionsrejser følge med i de enkelte Afdelingers Arbejde, hvilket bl. a, kan ske ved Deltagelse i Leder-møder eller Tillidsmandsmøder. Herredslederen kan ved saadanne Lejligheder til enhver Tid tage Ordet, selv om han ikke deltager aktivt i Mødet eller leder dette. Herreds/Distriktslederen indstiller gennem Syssellederen til Stabslederen for Organisationen til Udnævnelse Herredsafdelingsledere bl. a. som Organisationsleder, Kasserer, Instruktionsleder, Propagandaleder og Leder af Kvindegrupperne, der under Herreds/Distriktslederens Ansvar og Anvisning skal tilse og vejlede det til deres Sær-omraade hørende Arbejde i Herredsafdelingerne.

Disse Ledermøder skal ogsaa tjene til at udbygge Kammeratskabet mellem de politiske Ledere indenfor Afdelingen og derved fremme det indbyrdes Samarbejde. Ved Tillidsmandsmøder samler Afdelingslederen alle indenfor Afdelingens Om-raade virkende politiske Førere og Ledere til en Appel, hvor de enkelte Ledere og Førere underrettes om de forskellige Arbejdsomraaders Opgaver og Indsats, som gennem Tillidsmandsmøderne bringes i Samklang med hinanden og prøves overfor den nationalsocialistiske Livsanskuelse.

Inddelingen i lokale Omraader. Partiorganisationen inddeles geografisk i afgræn-sede Omraader, som benævnes Sysler, Herreder, Afdelinger, Grupper og Blokke.

A. Syslet. Syslet er et geografisk afgrænset Omraade, hvis Grænser fastsættes af Stabslederen for Partiorganisationen. Syslet betegnes med de gamle, historiske Sys-selnavne eller efter historiske Steder indenfor Syslets Omraade. København med til-grænsende Kommuner udgør et Sysselomraade og betegnes „Storkøbenhavn Syssel". 

C. Afdelingen. Afdelingens geografiske Omraade omfatter en større Landsby, et Landsogn eller en Bydel. Afdelingen betegnes efter Syssellederens nærmere Bestem-melse efter disse geografiske Omraader; men Syssellederen har Ret til at betegne Af-delingerne indenfor Bydistrikter med Numre.

Udover disse særlige Betegnelser og Numre har hver Afdeling et særligt Nummer, hvormed den opføres i Partiets Hovedkartotek, og som i tjenstlige Skrivelser anføres sammen med Afdelingens officielle Betegnelse. Stabs- og Landsledere og andre til Partistaben fastknyttede Stabsmedlemmer sammenfattes i en særlig Afdeling, ligesom andre Kredse af Medlemmer efter Stabslederen for Partiorganisationens Bestemmel-se kan danne Afdelinger udenom de ellers for Oprettelsen af en Afdeling gældende geografiske Bestemmelser. Alle i saadanne Afdelinger sammenfattede Medlemmer har dog Pligt til ogsaa at følge Arbejdet i den Afdeling, under hvilken de efter den geografiske Inddeling hører.

D. Gruppen. Gruppeomraadet fastlægges af Syssellederen efter Afdelingslederens Indstilling og Herreds/Distrikslederens Godkendelse.

E. Blokken. Blokkens Omraade fastlægges af Afdelingslederen efter Gruppelede-rens Indstilling.

Inddeling af Partimedlemmer. Medlemmerne af Partiet deles i: Partimedlemmer P. M. Medlemmer af Kvindegruppen K.M. Medlemmer af Stormafdelingerne S.A. Med-lemmer af Landsarbejdstjenesten L.A.T. Medlemmer af Ungdomsorganisationen: a) Drenge N.S.U. b) Piger N.S.U.P.

Jeg forpligter mig yderligere til i Tilfælde af min Udtræden af Partiet ved Slettelse, Udmeldelse eller Eksklusion omgaaende at ville tilbagegive Partiet min Medlemsbog, og hvad der maatte være i min Varetægt af Partiets Ejendele. – den – 19 - Underskrift.

II. PARTIMEDDELELSER, BLADARTIKLER, ETC.

Det skal bane Vej ud til et Foraar, hvor de Følelser, der nu synes døde, igen vil vaagne til Live som Udtryk for en Folkesjæl, der fra sit høje Stade favner Fortid, Nutid og Fremtid i et stort Rundsyn. Det skal sprede Mørket, der hviler over vort Folk, og vise, at det, vi vil, er en Kamp for Danmarks Ære, Frihed og Ret, en Kamp for Folkets Helhed og ikke andet. Nu behøver vi ikke længere at vente en Uge for at kunne gendrive en Løgn som den, „Hejmdal" en Gang bragte om, at vi indviede et udenlandsk Flag som Symbol for vor Kamp — naar Kendsgerningerne var, at vi indviede et Dannebrogsflag som Samlingsmærke for vore Styrker, og Indvielsen skete lige nedenfor Hejmdals Vinduer. Nu behøver vi ikke at vente en Uge for at kunne meddele vort Folk, at vi kan samle Tusinder til Høststævne eller til Møder. Vi maa dog stadigt kæmpe mod Bagvaskelser og Løgn; men vi har faaet et nyt og bedre Redskab til denne Kamp. Endnu maa vi kæmpe for at overbevise vore Landsmænd om, hvad vi vil, og Kampen mod Justitsminister K. K. Steinckes døde Paragraffer og magtpolitiske Bestræbelser vil sikkert blive endnu haardere, end den har været. Da er det godt at vide, at det gaar mod Foraar; da er det godt at vide, at det Blod, der døde, igen er ved at blive levende. Man siger om os, at vi vil indføre en fremmed Aand i vort Folk. I denne Jul er det just 25 Aar siden, der døde en Mand af vort Folk, hvis Navn næsten er glemt og hvis Liv endnu langt fra har faaet sin retfærdige Bedømmelse.

Det var Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der lukkede sine Øjne Juleaftensdag 1913 og i al Stilhed blev bisat paa Krematoriet ved Bispebjerg den 30. December samme Aar. Vi danske Nationalsocialister fornægter ikke den nære Forbindelse, der er imellem det, vi hidstræber, og det, han vilde. Vi ved, at vort Folk i hans Tid blev forgiftet af Liberalismens falske Frihedsutopier, at vor Folkekraft blev undergravet af de Fornægtelseskræfter, der udgik fra en Georg Cohn Brandes, Orla Lehmann og Goldschmidt, saa Raabet lød: „Ned med Estrup!"

Men vi ved ogsaa, at vi efter Estrup fik en jødisk Justitsminister i Danmark, der var en Kæltring, en Minister, som Kongen ikke ønskede, men som den sejrende Parla-mentarisme paatvang Landet.

Estrup var det første europæiske Udtryk for et ansvarligt nationalt Statsstyre efter Omvæltningerne i 1848. Han var den ansvarsbevidste stærke danske Statsmand, da Danmark var i Fare, og da han frivilligt gav Afkald paa at styre Danmarks Ror, begyndte den Nedgang, hvis Fuldbyrdelse nu nærmer sig. Han var en Mand, der værnede om Danmarks Ære i en Tid, hvor mange tvivlede om et selvstændigt Danmark overhovedet kunde vedblive at bestaa. „Estrup er den eneste Statsmand i Europa, som jeg har Respekt for," sagde den tyske Rigskansler, Fyrst Bismarck, til Trods for, at denne ikke havde nogen mere afvisende Modstander i Danmark end Estrup, der gav vort af to Stormagter besejrede Land et fast, værdigt og retfærdigt nationalt Styre. Det var Estrup, der allerede i 1866 forelagde den første Lov „til Forsorg for Alderdoms og Døds Skyld" i Danmark. Det var ham, der byggede Jernbaner i de afsides liggende Dele af Landet, forberedte Udbygningen af Esbjerg Havn, befæstede Hovedstaden, sørgede for en retfærdig Administration, Ro og Orden, en omhyggelig Retspleje og frem for alt sørgede for, at Landet ikke blev pantsat og forgældet. Endnu saa sent som i December 1911 slog han i Bordet for den daværende Venstreminister Neergaard, fordi denne dækkede Statens Udgifter med Laan „og det ovenikøbet med Vexellaan".

Da man i disse Dage for 25 Aar siden mindedes denne store europæiske nationalt ansvarlige Stastmand, skrev man om ham: Held den, som gaar mod Tidens Strøm, til Tidens eget Gavn; den vaagner dog engang af Drøm og kranser Heltens Navn. Med disse Ord vil jeg ogsaa hilse vort nye Dagblad velkommen til det nye Aar,

17.-6.-1940. Meddelelse om, at Landbrugernes Sammenslutning¹) træder i loyalt Samarbejde med Bondepartiet og D.N.S.A.P.

L.S.s Repræsentantskab, der telegrafisk var indkaldt til Møde i Aarhus den 17. Juni 1940, ønsker at meddele følgende: Formanden Knud Bach gjorde Rede for Tysklands-Forhandlingerne. Han udtalte sin dybeste Mistillid til Regeringen og Landbrugsraadet, idet han henviste til den Redegørelse, han havde udsendt til alle Landmænd. Det forelaa oplyst, at Landbrugets Produktion var borthandlet paa uforsvarlige Vilkaar, hvilket maa føre til varig Forringelse af Besætningerne. Regeringen er efter sin Fortid uegnet til at føre disse Forhandlinger. Den har bevist, at den ikke er i Stand til at bringe os i det rette Tillidsforhold overfor Tyskland, hvorfor vi nu gentager Kravet om dens Tilbagetræden. Vi erkender det nu som utilstrækkeligt kun at beskæftige os med faglige Spørgsmaal, idet Bondens Stilling først og fremmest afhænger af den nærmeste Tids politiske Udvikling her i Landet. L. S. vil som landbrugsfaglig Korpo-ration i loyalt Samarbejde med Bondepartiet, D.N.S.A.P. og alle opbyggende Kredse i vort Folk medvirke ved Dannelsen af en paa bred Basis hvilende Sammenslutning af alle nationale og sociale Kræfter, der vil afløse det bestaaende partipolitiske System. Repræsentantskabet gav Knud Bach Bemyndigelse i Overensstemmelse hermed.

Arm i Arm! Hr. Knud Bach og Frits Clausen har nu fundet hinanden. I Anledning af den Erklæring, som L.S.s Repræsentantskab i Forgaars vedtog i Aarhus, har Folketingsmand, Læge Frits Clausen i Gaar udsendt følgende: Denne Udvidelse af den politiske Front med den nat.-soc. Idé som Grundlag, betyder, at D.N.S.A.P. nu anerkender L.S. som vort Lands eneste landbrugsfaglige Organisation. Den af L.S. udsendte Erklæring vil stille Magthaverne overfor den Kendsgerning, at der nu er dannet et uafviseligt Samarbejde mellem de aktive Kræfter i vort Hovederhverv og den politiske Idé, der i de øvrige Lande, hvor den er blevet anvendt, har løst baade de rent erhvervsøkonomiske Spørgsmaal og de nationale og sociale Problemer. Denne nye Fronts Dannelse giver i al sin Enkelthed Udtryk for, at Danmarks hidtil mest livsvigtige og bærende Erhverv: Landbruget, nu staar fuldt paa Linie med D.N.S.A.P. i Kravet om, at Regeringen skal gaa og give Plads for den nye Tid for de Kræfter, der kan og vil føre vort Land ind paa nye og bedre Veje.

Uanset at Frits Clausen nu „anerkender L.S. som vort Lands eneste landbrugs-faglige Organisation", er det faktiske Forhold som bekendt det, at det danske Land-brugs officielle Repræsentation er Landbrugsraadet og De samvirkende danske Hus-mandsforeninger, der tilsammen repræsenterer over 200.000 danske Landmænd. (Cit. Politiken),

- "og Knud Bachs og Kartels Forsøg paa at sætte L.S.s Medlemstal ind bag den nazistiske Organisation vil hos den nationalt bevidste danske Bonde blive bedømt efter Fortjeneste." (Cit. Horsens Folkeblad).

Fra alle Egne af Landet meldes om Udmeldelser i stort Tal af L.S. Det ser iøvrigt ud til, at BONDEPARTIET som Parti ikke vil være med i Alliancen med Frits Clausen. Folketingsmand Vald. Thomsen har tilstillet „Kolding Folkeblad" en Erklæring, hvori det hedder: I „Folkebladet"s Leder i Gaar hedder det: „Tre Grupper, hvis Ledere hidtil har opereret hver for sig - udadtil i hvert Fald - har nu officielt indgaaet Forbund, naturligvis under Frits Clausens Førerskab". Overfor dette maa jeg nedlægge den skarpeste Protest. Bondepartiet er ikke indgaaet i noget Forbund, hverken under Frits Clausens eller andres Førerskab. Vi fremhæver, at det er Vald. Thomsen, der har ønsket at afgive denne Erklæring, og ikke hans Partifælle, Folketingsmand Hartel. (Cit. Politiken. 21.-6.-1940).

ROSKILDE-DOMMENE:

Jo haardede Kamp, des større Sejr!

DOMMENE ER EN NATURLIG KONSEKVENS AF VOR KAMP

MOD SYSTEMET

VI FAAR IKKE MAGTEN FORÆRET

MEN MAA TILKÆMPE OS DEN!

Sysselleder Ejner Jørgensen „staar" til 100 Dage!

Kampen mod Systemet forstærkes fra Dag til Dag. Der er i og for sig ikke saa meget at sige til, at de nuværende Magthavere, Folkefronten, bider fra sig, men det vil alligevel være forgæves. At man nu kaster vore Kammerater og Medkæmpere i Hobetal ind i Systemets Bastiller

Hvad nøler I efter - I unge Befalingsmænd af Hæren og de af Stauning nedslagtede frivillige Korps?

Mange af de dygtigste Befalingsmænd i den danske Hær staar i vore Rækker, men vi har Brug for hver en dygtig og offervillig Mand til det store Arbejde, der forestaar. Har I Lov til at stole paa Stauning? Det bliver „Politiken"s militære Medarbejder dog vist ene om! Tror I paa Handelsminister Møller? Prøv at drage en Sammenligning mellem det konservative Partis Manifester om Forsvaret og dets Betydning og -Hærens Udvikling og Stilling i Dag! Bemærk Skryderens Ord: - „Uden om den danske Rigsdag skal der ikke regeres i Danmark" - og se paa Virkeligheden! Det, der skete den 9. April, var ikke den danske Hærs - men den danske Idyls Fallissement! Det er usandt, at en lille Stat har Krav paa en sikret Eksistens til „erhvervsmæssig Dygtiggørelse og kulturel Opbygning", og det er ren og skær Svindel og Selvbedrag, naar en lille Nation forsøger paa at bringe sig i Position som det gode Eksempel til Efterfølgelse for de store Nationer, nøjagtig lige saa naturstridigt om Musen vilde foreskrive, hvorledes Kattene skulde leve Livet. Den danske Idyls Anførere og Udraabere - P. Munch, Stauning, Professor Arup, Højskolefolk, Præster m. m. fl. har ført falsk Tale til det danske Folk - har kælet for de smaa Egenskaber i Folket - strøet Puddersukker over hele Bundtet og mest til dem, der skreg højest - bortamputeret Selvopholdelsesdriften i store Kredse - latterliggjort Offervilje og Heroisme, og ødelagt Landets Forsvar - alt ud fra en Livsanskuelse, der bunder i en sammenhængende Kæde af Materialisme, Rationalisme og Selvgodhed, paa Trods af Livets Lov, der viser, at skal et stort Folk leve, kræves megen Selvfornægtelse og den største Grad af Offervilje! - Finland! Med D.N.S.A.P.s Overtagelse af Ansvaret vil følge en Reformation, en Genfødelse af det danske Folk, og det er et stort Tilbud til unge ærekære danske Mænd om at være med, hvor I kan finde Anvendelse for Jeres Offervilje og faste Tro paa Danmarks fortsatte Bestaaen.

Naar man i lang Tid har forment vi danske Nationalsocialister Adgang til denne Sal, og naar vi stadig ikke kan faa Lov til at holde vore Møder i mange andre Forsamlingshuse, saa sker det, fordi Nøglen til disse Mødesteder ligger hos Mænd, der hverken ønsker nye Opgaver eller nye Tanker frem, for at Livet kan være i en evig Udvikling, men de ønsker, at Tiden skal staa stille, og de betragter hele deres nationale Livsgerning som hvilende i Fortiden, medens de som Nutidens Opgave har taget en klassepolitisk Gerning op. Vi Nationalsocialister ser lige omvendt paa For-holdene,

idet vi mener, at den eneste politiske Gerning, vi har at øve, er en national Genrejsning af vort Folk, hvis Udgangspunkt er Slægternes og Hjemmenes Beskyttelse og Bevarelse. Vi Nationalsocialister tror ikke, at vi kun kan retfærdiggøre de Krav, Livet stiller os, i en mekanisk Gengivelse og Gentagelse af Fortiden. For os betyder Liv at bekræfte det, der stadigt bliver nyt. Der ligger der ikke nogen Fornægtelse af Fortiden, men tværtimod faar Fortiden først blivende Værd ved at gaa igen i Nutidens Krav. At der har kunnet opstaa en saadan særlig dansk-præget Livsform, skyldes den Kendsgerning, at de, der har skabt den i sin Oprindelse, ikke kun har arbejdet ud fra en mad- og rentestræbende Drift, men ud fra en værdiskabende Forpligtelse, der rækker ud over den enkeltes Interesse og Krav.

Foranlediget af den senere Tids Udvikling, der mere og mere er præget af Forvirring indenfor vort Samfund, og hvor snart en Fraktion, snart en anden mener at have Eneret paa Betegnelsen Dansk, ønsker jeg som Formand for Landbrugernes Sammenslutning at fastslaa følgende: I Tiden indtil den 9. April dette Aar var vort Folk i høj Grad optaget af indbyrdes Kamp om Fordelingen af Samfundets økonomiske Goder. Denne indbyrdes Kamp, der blev indledet og paatvunget andre Befolknings-grupper af Fagforeninger og Socialdemokrati, er nu afløst af en fælles Bekymring for vor Nations Fremtid,

men en fælles Bekymring, der har givet sig Udtryk i Splidagtighed, hvor Raabet „Landsforræder" lyder fra den ene Lejr til den anden, ja, fra det ene Hjem til det andet. Denne Splidagtighed maa bringes til Ophør. Vort Folk maa finde sig selv. Vi staar paa Ruinerne af 10 Aars socialdemokratisk Styre, og vor første nationale Opgave maa derfor være definitivt at frigøre os for det internationale Socialdemokrati, den saakaldte Marxisme, og derefter som Danske finde hinanden i gensidig Tillid og med gensidig Vilje til igen at bygge op under de Vilkaar, som vi for Fremtiden vil faa at arbejde under. Man har allerede fra vide Kredse givet Tilslutning til de 8 Punkter, som vor Organisation opsatte den 3. Juli, hvori vi gav Udtryk for en national, social og kristelig Opbygningspolitik, men jeg ønsker derud over at fastslaa, at skal det lykkes danske Mænd igen at samle vor Nation, da maa følgende være Grundlaget:

1) Dansk Sprog, dansk Flag og dansk Aandsliv maa være en selvfølgelig Ret for enhver dansk Borger, 2) Hævdvundne Traditioner i Spørgsmaalet om Kirke og Skole skal bestaa, og den kristne Tro forkyndes i Kirke og Skole, 3) Det dansfe Kongehus, saaledes som vort Folk har lært at elske og respektere det, ønsker vi, skal bestaa.

Om dette er langt det overvejende Flertal i vort Folk i Forvejen enige, og paa denne Linie vil vi fortsætte, uanfægtet af al Mistænkeliggørelse, og paa denne Linie indbyder vi til Samarbejde med alle, som vil det samme. Rønge, den 9. September 1940. Knud Bach."

NU RINGER VI STORM MOD SYSTEMET!

Det styrter ind med Tilbud om Plakatpladser til D.N.S.A.P. men vi skal bruge mange flere endnu. Inden den 16. ds. maa vi have Plakat-Kartoteket i Orden og her maa alle hjælpe med. Nu tager vi Opløbet, de kommende Dage skal bringe et Hav af Tilbud. Timen er inde, hvor det store Opgør kan tage sin Begyndelse. Nu maa alle Mand være med. Det gælder Storm mod Systemet. Skriv til D.N.S.A.P.s Hovedkontor i Bovrup, eller til Propaganda-Kontoret, Bredgade 25, København K. men skriv i Dag. Der er ingen Tid at spilde. Skaf D.N.S.A.P. Plads til Opraab og Plakater.

DANSK! Det Blad, der i Dag lægges for Læseren, er et nyt Fremstød for at vække det danske Folk til Forstaaelse af, hvad Fremtiden kræver. Det er nu ikke Øjeblikket til at fortabe sig i Fortiden, uden paa den Maade enhver fædrelandskærlig Mand gør det i en Skæbnetime, hvor han sender en Tanke til dem, der før ham kæmpede for Sandheden og haaber med bøjet Hovede, at han maa være dem værdig! Men saa er det ogsaa forbi med Ydmygheden! Han vender sig mod sine Modstandere med aaben Pande. Han ved, at det er hans Opgave at slaa dem deres, skidne Vaaben ud af Hænderne og tvinge dem til at tage Kampen som danske Mænd og ikke formummede Skælme. Det er netop den alvorlige Anklage mod det partipolitiske Styre, at det, da det skulde svare til sine Gerninger, brugte Danmark, Dannebrog, den danske Sang og det nationale Fælleseje som et Skærmbrædt. Den Opblussen af Fædrelandsfølelse, der fulgte den niende April, forsøger disse drevne Politikere at dreje saadan, at det skal se ud, som om det er DEM, det danske Folk slaar Kreds om, og da de ikke godt kan slaa sig for Brystet og sige: „Vi er Danmark!" gør de det paa den Maade, at de vender sig mod dem, der nu skal trække dem frem for Folkets Domstol og de siger: „De, der ikke vil, som vi vil, er ikke gode Danske!" Og hvem er det saa, der staar bag disse Mennesker? De har regnet ud, at det er 95 Procent af Vælgerne! Ogsaa dette er en Tilsnigelse. Men selv om Tallet var rigtigt, vilde det ikke betyde noget. For hvad er det, de er valgt paa? Fagforeningspolitik, Skattepolitik, Understøttesespolitik .... Penge ud af Lommerne og ind af Lommerne! Alt dette politiske Vinkelskriveri er ikke en Bønne værd idag, da det gælder at faa Nationens Fremtid klogt og fast lagt tilrette i en Realpolitik, der er dansk i Kærnen uden at være blind for, at Danmark maa indføje sig i den verdenshistoriske Udvikling og hverken kan eller skal sidde isoleret i en Kakkelovnskrog, hvis det er Meningen, at der skal skabes et nyt europæisk Samarbejde mellem beslægtede Nationer. Nu gælder det et nyt, et større, et lykkeligere og et danskere Danmark, hvor Nationens bedste Egenskaber, dens sunde Fornuft, dens brede Folkelighed, dens Lyst til økonomisk Selvhævdelse og dens Glæde ved Arbejdet, igen skal sættes i Højsædet.

I ubeskrivelig Skamløshed fornægter det nuværende Systems Mænd nu alt, hvad de hidtil har forfægtet, og i en ynkelig Ubehjælpsomhed søger de endog at gøre sig til Talsmænd for de Idéer, som vi danske Nationalsocialister har kæmpet for i over 10 Aar, og som Systemets Mænd hidtil har angrebet og forsøgt latterliggjort paa den mest uredelige og skamløse Maade. Side I Stedet for, at de ledende Systemfolk i denne nye Erkendelse, som de foregiver at være kommet til, skulde yde vi danske Nationalsocialister Anerkendelse for det Fremsyn, vi har givet Udtryk for i vore Taler og Skrifter, eller skulde have takket for de positive Lovforslag, vi ud fra dette Fremsyn har stillet til Regeringens Raadighed for at afvende de nationale Ydmygelser, de urimelige Byrder og Afsavn, det nuværende System har bragt over vort Folk, har man nærmest skærpet Angrebene og Forfølgelserne imod os.

NU OPRETTER VI DET STORE FRITS CLAUSEN-FOND

Et storstilet Led i Partiets Velfæresarbejde

EN HYLDEST TIL PARTIFØREREN PAA HANS FØDSELSDAG

Til alle Partikammerater! Som det vil erindres, fejrer Partiføreren Fødselsdag den 12. November, i hvilken Anledning D.N.S.A.P.s Medlemmer hvert Aar samles om en Hyldest til vor Fører. Sidste Aar gav denne Fødselsdagshilsen sig et smukt Udslag, idet Medlemmer af D.N.S.A.P. skænkede Partiføreren et Par nye Lurer, ligesom Parti-føreren opbevarer de mange Partikammeraters Navne i en smukt kaligraferet Adres-se, indført af vor Partikammerat, Dr. phil. von Holstein-Rathlou. Det er Partiførerens Ønske, at vi snarest kan grundlægge det Fond, der skal være det fremtidige Grundlag for det nationalsocialistiske Velfærdsarbejde, som tager sin Begyndelse samtidig med Systemskiftet, og selvfølgelig først og fremmest skal yde Hjælp til de Partikammerater og deres Paarørende, som bukker under eller lider Nød i den tilstundende Kamp. Det maa forudses, at denne Virksomhed meget snart kan tage sin Begyndelse, da der allerede nu er Behov for den Hjælp, der skal ydes de Partikammerater, der i stigende Tal er Ofre for Systemets Polititerror.

Det vilde derfor være til stor Gavn for vor Bevægelse, om vi i Stedet for nytteløst at ofre Penge paa Statstelegrammer, stillede dette Beløb samt et eventuelt yderligere Offer til Partiførerens Raadighed, saaledes at det kunde tjene som Grundlag for det fremtidige nationalsocialistiske Velfærdsarbejde. Bidragydernes Navne vil da blive samlet i en smuk Hilsen i Form af en Adresse til Partiføreren, der da vil kunne opbe-vare denne som en Erindring om de Kammerater og den Begivenhed, der indledede dette nye Fremstød. Enhver Tillidsmand og ethvert Medlem af D.N.S.A.P. bør være med til at fremme denne smukke Tanke ved et større eller mindre Bidrag efter Evne. Alle bør samles om at hylde Partiføreren paa hans Fødselsdag og samtidig bidrage til Understøttelsen af nødlidende Partikammerater.

Bidrag kan senest sendes til Hovedkontoret d. 25. Oktober, mærket „12. Novem-ber". Hovedkontoret foranlediger da Navnene indført i den kaligraferede Adresse. Samtidig indsendes det Beløb,

Politiets Ledelse tror i fuldt Alvor at skulle forsvare Systemets Politikere. Som omtalt i „Fædrelandet" i Gaar har Politiledelsen atter indført tolv Timers Tjenestetid. Hvad Grunden til dette opsigtsvækkende Skridt er, staar os ikke helt klart, men den Meddelelse, som siger, at det er Frygten for Uroligheder i Landet, er næppe forkert. Det er jo saaledes, at det københavnske Politis Ledelse ikke først og fremmest er til for at tjene Byens Befolkning, men nok saa meget for at være til Tjeneste for de politiske Magthavere, som dog om føje Tid skal fejes væk af de Koste, der skal holde Hovedrengøring i By og Land. Vi er nu naaet dertil, at Byens Politiledelse med aabne Ører lytter til et hvilket som helst taabeligt Rygte, der sættes i Omløb. Vi er naaet dertil, at en hvilken som helst Fantast kan faa den socialdemokratiske Politiledelse til at tro paa, at der forberedes Oprør i Byen. Og det er de samme Mennesker, som vover at sige: Lyt ikke til Sladder! Tal om noget andet! Husk Kongens Ord om at bevare Ro, Orden og Værdighed! Ikke desto mindre kan Hr. Ivan Stamm sætte Politiet i Beredskab og udstede Parole om, at den menige Politimand blot har at gøre tolv Timers Tjeneste, og altsammen som Følge af Sladder, Hviskeri og Taabelighed.

Stauning-Folkenes sidste Politidirektør

D.N.S.A.P. opretter et juridisk Centralkontor

EN PARTIINSTANS, DER YDER JURIDISK BISTAND

TIL HVERT MEDLEM, DER STÆVNES FOR RETTEN

SOM FØLGE AF POLITISK VIRKSOMHED

Kontorets Leder, Landsretssagfører Børge Bryld:

Det er ikke alene en Betryggelse for vore Medlemmer, men det vil ogsaa være en Haandsrækning til Retten. Som det vil være FÆDRELANDETS Læsere bekendt gen-nem en Annonce her i Bladet, oprettede Vestre og Lejre Syssel for nogen Tid siden et juridisk Kontor, som ydede en udmærket Bistand i Roskilde-Sagen. Partifører Frits Clausen har nu taget Initiativ til, at dette Kontor afløses, saaledes at der i Stedet oprettes en ny Partiinstans, D.N.S.A.P.s juridiske Centralkontor, og har udnævnt vor Partikammerat, Landsretssagfører Børge Bryld til Leder af denne Virksomhed.

Vi har i den Anledning bedt LRS. Børge Bryld fortælle vore Læsere om Kontorets fremtidige Virkefelt.

- Det er Roskilde-Sagen og Demonstrationssagen og forøvrigt hele det Lovkom-pleks, der er rettet mod D.N.S.A.P., som har foranlediget Partiføreren til at oprette Centralkontoret.

- Dets Organisation og Opgaver?

- Kontorets Hovedsæde er Amaliegade 31 B, København K. Hertil skal alle Henven-delser rettes, selv om Centralkontoret har korresponderende Medlemmer, allesam-men praktiserende Jurister, i næsten hver eneste Retskreds Landet over. Dette vil sige, at herefter kan ethvert Medlem af D.N.S.A.P., der som Følge af sin politiske Virksomhed bliver stævnet for Retten, som Regel faa en Forsvarer, der er Partikam-merat, ved sin Side, og det vil være en Partipligt for enhver Jurist indenfor Partiet at paatage sig denne Opgave.

- Vil det ikke blive et stort Arbejde?

- Maaske nok. Men vi er jo ogsaa mange til at udføre det. Der er procentvis flere nationalsocialistiske Jurister i Danmark end der var i Tyskland, da Hitler overtog Magten. Da udgjorde Tallet een Procent af Tysklands Sagførere. Hos os ligger Tallet betydeligt højere. Jeg var selv overrasket over at se Tilgangen indenfor Afdelingen af Jurister i De nationalsocialistiske Faggrupper.

- Men Centralkontorets juridiske Virksomhed gælder vel kun de politiske Tilfælde, om man saa maa sige?

- Centralkontoret staar i ethvert Forhold og Anliggende til Partiførerens og Partiets Raadighed, og som Følge heraf vil man ogsaa i særlige Tilfælde med Partiførerens og Hovedkontorets Tilladelse kunne disponere over os. Det gælder f. Eks. hvis en Partikammerat som Følge af sine økonomiske Forhold ikke vil være i Stand til at faa Adgang til at føre Proces. Men det er selvfølgelig kun Undtagelsestilfælde. Alle de politiske Sager skal ekspederes igennem os.

- Det er tænkt som en Betryggelse?

- Ja, men det skal naturligvis ikke forstaas paa den Maade, at vi ligefrem tørster efter at faa Sager at føre. Selv om det nu er muligt at faa juridisk Bistand, er det uforeneligt med god Disciplin forsætlig eller ved grov Uagtsomhed at provokere nye Sager frem. Forøvrigt er Betryggelsen dobbeltsidig, idet det ogsaa maa være en Betryggelse for Politi og Domstole, at en Jurist i hvert enkelt Tilfælde optræder for Tiltalte. Vi er jo efterhaanden blevet temmelig erfarne i disse Sager, der næsten alle angaar Uniformsloven, Mødeforbudet, Urolovene og i det hele taget det Lovkompleks, som udelukkende er skabt af Folkefronten som et Værn om Demokratiet og et Forsøg paa at slaa vor Bevægelse ned.

- Kontoret er ogsaa en raadgivende Instans?

- Ja, absolut. Enhver Afdeling kan rette Forespørgsler til os om Fortolkninger af Lovbestemmelser. Det er jo navnlig Mødeforbudet, der volder os de mange Pro-blemer, og jeg kan stadig ikke se andet, end at dette Forbud er stridende mod Grundloven; vi vil gaa med til at anerkende, at der har foreligget en Nødretssituation, men den kan relativt ikke være permanent, og skal Forbudet opretholdes, maa man søge Grundloven ændret ad forfatningsmæssig Vej.

- Inden vi kommer for langt bort fra Emnet, maa jeg maaske have Lov til at spørge, hvorledes man skal forholde sig for at komme i Forbindelse med Centralkontoret?

- Ethvert Partimedlem har Pligt til at henvende sig her, naar der rejses Sag imod ham som anført, enten direkte eller ad Kommandovejen. Det er iøvrigt meget vigtigt, at man ikke selv forfusker Sagen i Starten, og De maa derfor skrive i „Fædrelandet", at ingen har Pligt til at udtale sig til Politiet, udover at opgive Navn og Adresse. Man skal derfor nægte at udtale sig til Politiet i hvert enkelt Tilfælde og kræve at faa Sagen for Retten, hvor man da vil møde med en privat engageret Sagfører - og det vil altsaa sige, at hvert enkelt Medlem skal lægge Sagen i vor Haand.

Landsretssagfører Børge Brylds Navn vil være alle vore Læsere bekendt fra

mange af de Retssager, vi har behandlet af politisk Natur. Jeg spørger derfor til Slut, hvad Landsretssagførerens Helhedsindtryk er af Politiets og Domstolenes Virk-somhed i disse Sager? Svaret kommer uden Betænkning:

- At Politibetjente og Dommere ogsaa er Mennesker, at de ofte møder os med Sympati og kun med Uvilje beskæftiger sig med disse Bagateller, som voksne Mennesker mange Gange maa skamme sig over at skulle ofre Tid og Opmærksomhed paa. Men de maa som alle andre være tro mod deres Pligt, selv om det er den forbandede Pligt at praktisere disse latterlige Lovbestemmelser og idømme Straffe, der er i en høj Takstklasse i Forhold til saa mange andre Smaasager. Den Straf, der er Mindstetakst for Idealisten, der af uselviske Motiver er kommet i Konflikt med ofte uklare og tvetydige Bestemmelser, er relativt høj i Forhold til Straffe for Berigelsesforbrydelser, der er uden ideelt Motiv, og hvor Lovbestemmelsen ikke har været til at misforstaa. Men det er ikke Politibetjentens eller Dommerens Skyld. Det er Systemet, der er noget i Vejen med. Den Tiltalte er ofte al for tilbøjelig til at se for subjektivt paa Sagen. Man kan rette sin Kritik mod bestemte Kredse indenfor Politiet, som er meget aggressive, men man maa samtidig tage i Betragtning, at de nationalsocialistiske Faggrupper i den senere Tid har faaet et stort Kontingent fra Polititjenestemænd og Retsembedsmændenes Kreds. Det kan jo ikke nytte noget at blive vred paa Politibetjenten, fordi han bærer Gummiknippel; han bestemmer jo ikke selv, om han vil bære den eller ej. Det vil sige, det gør han nu alligevel, og derfor bliver han Nationalsocialist, for baade i Tyskland og Østrig forsvandt Gummikniplerne, saa snart Nationalsocialismen kom til Magten. Danmark og England er vist de eneste Lande, hvor Gummikniplen bæres til Skue, og det er et modbydeligt Vaaben at anvende overfor Landsmænd.

- Kort sagt: Det juridiske Centralkontor er ikke et nyt Vaaben mod Systemet?

- Gaa hjem og læs „Fædrelandet". Partiføreren har sagt: Vor Tale er ikke nogen Trusel, men en Opfordring! H. N.

Danske Soldater. Byd nu Systemfronten Trods

Hærens Befalingsmænd er forpligtet til nu at sige „Stop"

Af Kaptajnløjtnant K. B. Martinsen

Med løgnagtig Brug af Kongens Opfordring til os om at udvise Ro forsøger det System, til hvis Fingre Blodet fra den 9. April klæber, og paa hvilket Ansvaret for Dan-marks Vanskæbne hviler, at holde Befolkningen i Uvidenhed og kvæle alt Genrejs-ningsarbejde. Samtidig har de fire „store" Partiers Presse - lige fra den saakaldte nationale til den rødeste marxistiske - med Hensyn til det indenrigspolitiske Stof frivilligt underkastet sig en Censur, som aldeles ikke skyldes Hensynet til Besættelsestropperne, men udelukkende Ønsket om at kunne svindle videre med Nationens materielle og moralske Værdier. Hvis alle gode Kræfter - uanset tidligere Foragt for politisk Virksomhed - ikke snarest samles, standses Skændslen ikke ved den 9. April, men vi vil synke ned i Trællekaar, for hvilke vore Børn en Gang med Rette vil kræve os til Regnskab. Hærens Befalingsmænd er forpligtet til nu at sige Stop. I modsat Fald svigter vi den Sag, for hvilken vore Kammerater faldt. Taaler vi fortsat Angrebene i Ryggen uden at kny, er vi ikke værdige til at bære „gyldne Kæder".

Desværre er det svært at raabe alle de forskellige Kategorier af Befalingsmænd op, thi ogsaa i vore Rækker har Klassekampens Fædre tilladt Dannelsen af Fagforeninger til Skade for Helhedens Vel. Men nu er det ikke Officerskorpsets Ve og Vel og ej heller Befalingsmændene af Officiantgruppens Kaar der er i Fare. Det er ikke længere Problemet, om en Kaptajn i Hæren skal lønnes efter de samme Satser som en Orlogskaptajn. Ikke engang Spørgsmaalet om Artilleriskibe contra lettere Enheder

eller Regimentsmusik paa Bekostning af et Regiment. Ligesaa lidt staar Striden om Værnenes fortsatte Eksistens. Nej, det er Danmarks Ære og ud i Fremtiden vort Fædrelands Frihed! Til Forsvar heraf maa vi staa sammen, men det gør vi ikke, medmindre vi daglig arbejder paa at nedbryde Systemfronten ved Belæring af Landsmænd.

Der findes endnu Befalingsmænd, som staar i et af de Partier, hvis „Førere" efter Dannelsen af den saakaldte Samlingsregering daglig omgaas de Folk, der førte Dolken den 9. April. Der findes endvidere Befalingsmænd, som tror, de i denne Kamp kan vente lidt endnu for i sidste Øjeblik at træde ind i en blind Rode. Til dem skal der siges, at den rette Befalingsmand gaar forrest i Kampen. Saa findes der endelig nu et meget betydeligt Antal, og daglig bliver der flere og flere, som slutter op som Medkæmpere mod Systemet. Disse melder sig til D.N.S.A.P. „Dansk Samling", „Dansk Folkefællesskab", „Danniarkskredsen", „Den nationale Blok", „Den nationale Fagstat" o.s.v. Alle Partier eller Grupper, hvis fælles store Maal er at fjerne Mændene fra den 9. April og deres Medløbere og derpaa genrejse Danmark efter Principper og ved Midler, som i alt væsentligt er ens.

Trods denne Ensartethed har jeg, der er Medlem af D.N.S.A.P., Gang paa Gang konstateret, hvor taabelig megen Kraft de andre Genrejsningspartier øder med at fortælle Løgnehistorier om vort Parti. Historier, som — ofte med djævelsk Snedighed — er forfattet af det System, de selv paastaar at ville slaa, og som de derved viser mere Tillid end deres Kammerater. Hvis Situationen ikke var saa Dødsens alvorlig, kunde man more sig over, at de Folk, der burde forstaa Krigshistorien, selv gør sig skyldig i Koalitionskrigens klassiske Fejl, endda under Forhold, hvor den naturlige Aarsag - Koalitionsmagtemes forskellige Krigsmaal - ikke er til Stede. Tværtimod!