ad 1) og 4) VILHELM BUHL bliver Statsminister og fortsætter som Finansminister.

ad 4) ALSING ANDERSEN afløser VILHELM BUHL som Finansminister.

1) Stats- og Udenrigsminister: ERIK SCAVENIUS.

2) Forsvarsminister: SØREN BRORSEN.

3) Finansminister: K. H. KOFOED.

4) Justitsminister: E. THUNE JACOBSEN.

5) Indenrigsminister: JØRGEN JØRGENSEN.

6) Arbejdsminister: JOHS. KJÆRBØL.

7) Socialminister: LAURITS HANSEN.

8) Handelsminister: HALFDAN HENDRIKSEN.

9) Minister for offentlige Arbejder: GUNNAR LARSEN.

10) Trafikminister: NIELS ELGAARD.

11) Landbrugsminister: KRISTEN BORDING.

12) Kirkeminister: VALD. HOLBØLL.

13) Undervisningsminister: A. C. HØJBERG CHRISTENSEN.

Ministeriet SCAVENIUS indgiver sin Demissionsbegæring og ophører med at fungere, jfr. Erklæring af 30.-8.-1943 nedenfor.

1) Statsminister: VILHELM BUHL.

2) Udenrigsminister: J. CHRISTMAS MØLLER.

3) Forsvarsminister: OLE BJØRN KRAFT.

4) Finansminister: H. C. HANSEN.

5) Justitsminister: N. C. BUSCH-JENSEN.

6) Indenrigsminister: KNUD KRISTENSEN.

7) Arbejds- og Socialminister: H. C. HEDTOFT HANSEN.

8) Minister for Handel, Industri og Søfart: V. FIBIGER.

9) Minister for offentlige Arbejder: CARL PETERSEN.

10) Trafikminister: ALFRED JENSEN.

11) Minister for Landbrug og Fiskeri: ERIK ERIKSEN.

12) Kirkeminister: ARNE SØRENSEN.

13) Undervisningsminister: A. M. HANSEN.

14) Minister for særlige Anliggender: MOGENS FOG.

15) Minister uden Portefeuille: FRODE JAKOBSEN.

16) Minister uden Portefeuille: KRISTEN JUUL CHRISTENSEN.

17) Minister uden Portefeuille: AKSEL LARSEN.

18) Minister uden Portefeuille: H. L. v. KAUFFMANN.

TIL DET DANSKE FOLK!

Tyske Tropper har i Nat overskredet den danske Grænse og har gjort Landgang forskellige Steder. Den danske Regering har under Protest besluttet at ordne Landets Forhold under Hensyn til den Besættelse, som har fundet Sted, og i Henhold hertil kundgøres følgende:

De tyske Tropper, der nu befinder sig her i Landet, træder i Forbindelse med den danske Værnemagt, og det er Befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand overfor disse Tropper. Den danske Regering vil forsøge at sikre det danske Folk og vort Land imod de af Krigsforhold følgende Ulykker og opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning overfor de Forhold, som nu er opstaaet. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises overfor alle, som har en Myn-dighed at udøve.

København, den 9. April 1940. CHRISTIAN R. / Th. Stauning.

Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Dan-mark. Amalienborg, den 9. April 1940. CHRISTIAN R.

Det var med smertelig Sorg, at Befolkningen i Morges erfarede om de Begiven-heder, der var i Udvikling.

Vi regnede med, at den Politik, Danmark har ført, kunde have holdt os uden for alvorlige Forviklinger, men Tryghedsfølelsen blev afbrudt, da der i Nat blev forebragt Udenrigsministeren en Meddelelse om, at den tysk-danske Grænse var overskredet af tyske Tropper, og at Landgang foregik forskellige Steder i Landet. Under Indtrykket af disse alvorlige, uvarslede Begivenheder og af en Viden om, at Bombardementsma-skiner overfløj Landets Hovedstad, maatte Kongen og Medlemmerne af

Ministeriet i Morges Kl. 5—5½ tage Standpunkt til den foreliggende Tilstand og til Meldingen om, at den tyske Regering besatte Landet med tysk Militær.

Vi valgte at søge Landets Forhold ordnet under denne Besættelse i Tillid til Forsik-ringen om, at Tyskland ikke har den Hensigt igennem de iværksatte Foranstaltninger at antaste Danmarks territoriale Integritet og politiske Uafhængighed.

Vi valgte denne Vej for at skaane Landet og Folket for en Krigstilstands Følger — men vi maa dybt beklage Tabet af gode danske Sønner i denne Morgens første Timer, og at mange er blevet Invalider.

Der er straks nedlagt Protest over for Tysklands Gesandt i Anledning af den skete Besættelse, og jeg er sikker paa, at den danske Rigsdag staar sammen med Regerin-gen om de Følelser, denne Begivenhed maa fremkalde.

Den nuværende Regering har Ansvaret for den Afgørelse, der blev truffet i denne Dags Morgen, og vi føler, at vi har handlet ud fra en ærlig Overbevisning om, at vi ved Afgørelsen fritog Land og Folk for en tungere Skæbne.

Det er Regeringens Ønske, at den Besættelse, som er foregaaet, maa blive ledet med Forstaaelse og human Følelse over for en gammel, nordisk Nation, der ærligt har gennemført en upartisk Neutralitetspolitik i Forventning om derved at kunne bevare sit nationale Liv i fredelig Udvikling.

Forholdene er blevet anderledes, end vi haabede; men vi vil fremdeles søge at sikre Land og Folk imod Krigens Ulykker, og vi stoler paa Folkets Medvirken. Jeg henviser til den af Kongen og Ministeriet i Dag udstedte Proklamation til det danske Folk og gentager:

I Henhold til de af Regeringen udstedte almindelige Direktiver ydede de danske Tropper Modstand mod de tyske Troppers Indmarch Tirsdag Morgen den 9. April om-kring Kl. 4,30.

Efter at det ved Konference paa Amalienborg ca. Kl. seks var besluttet, at Mod-standen skulde ophøre, udsendtes Ordre til at indstille Kampene, hvorefter disse brag-tes til Afslutning, efterhaanden som Ordrerne naaede frem.

De danske Troppers Tab ved disse Kampe er foreløbig opgjort til 12 Døde og 29 Saarede. De endelige Tab vil sikkert ikke afvige væsentligt fra denne Opgørelse.

Den Tilstand, som er tilvejebragt i vort Land ved tyske Troppers Besættelse, har skabt hidtil ukendte Forhold for Befolkningen og Pligter, som nu maa opfyldes. Det er nødvendigt, at hver enkelt Borger bevarer Tavshed angaaende den tyske Værnemagt. Hvis nogen faar Oplysninger eller hører Rygter om dens Dispositioner eller Bevæ-gelser, saa er Tavshed den rigtige Optræden. Hvis der handles anderledes, kan det medføre Fare og Skade baade for den, der taler, og for andre i Landet.

I øvrigt gælder det om dette og om mange andre Forhold, at der verserer talrige Rygter, som oftest savner Bund i Virkeligheden. Alle bør afholde sig fra at bringe Ryg-ter videre.

Tiden nødvendiggør forskellige Paabud, Anordninger og Anvisninger, givne af kompetente Myndigheder. Det maa tilraades enhver at rette sig efter givne Anvis-ninger. Det letter Forholdene for alle, naar Villighed dertil udvises, og det modsatte kan faa alvorlige Følger.

Det gælder saavel i Handling som i Forstaaelse, at alle Landets Borgere maa indordne sig under de Krav og Vilkaar, der nu foreligger. Overfor de fremmede Tropper, som befinder sig her, bør der udvises korrekt Optræden, lige langt fra Ud-æskning og dens Modsætning. Rolig og værdig Optræden er, hvad Tiden kræver. Den nærmeste Tid vil kræve Omlægninger i de tilvante Livsforhold, baade i Arbejde, i Forsyning og i Næringsliv. Alt skal tilpasses de stærkt ændrede Vilkaar, og her maa der kunne regnes med hele Befolkningens Forstaaelse og Hjælp.

Der er af alle Landets Politimestre udstedt Forbud mod Afholdelse af offentlige Møder samt mod offentlige Optog og Demonstrationer af enhver Art og mod enhver Form for Sammenstimlen. Disse Forbud vil jeg indtrængende opfordre alle til nøje at rette sig efter, og navnlig vil jeg fremhæve, at Sammenstimlen ubetinget skal undgaas, ikke blot for den enkelte Deltagers Skyld, men ogsaa af Hensyn til Landet som Helhed. Paa Gader og Veje maa Folk bevæge sig roligt og passe deres eget, og nysgerrig Sammenstimlen om tyske Motorkøretøjer eller om de tyske Tropper

maa under alle Omstændigheder absolut undgaas. Der vil fra Politiets Side blive skredet haardt og øjeblikkeligt ind mod enhver Overtrædelse af disse Forbud. Overfor de tyske Besættelsestropper maa der optrædes høfligt og loyalt, men nysgerrig Paatrængenhed for at stifte Bekendtskab med dem eller faa noget at vide er kun af det onde og kan have ubehagelige Følger.

I disse for vort Land saa alvorlige Tider er det i det hele enhver Borgers Pligt at vise en korrekt og værdig Optræden. Denne Pligt gælder for os alle, saavel Gamle som Unge — selv for Børnene. Alt, hvad der kan virke til at skabe Uro og Gnidninger maa undgaas. Den letsindige Snakken paa Gader og Veje, i Sporvogne eller lignende om de Rygter, man har hørt, kan give Anledning til Forviklinger og Ubehageligheder, og enhver maa være klar over det Ansvar overfor sig selv og sit Land, som han herved kan paadrage sig. Det samme gælder enhver Art af udæskende Udtalelser og enhver Art af Udspreden af skadelige Rygter. Jeg advarer stærkt imod at give Oplysninger om, hvad man ser, til ubekendte Personer eller mod under nogen som helst Form at medvirke til Handlinger, der kan skade vort Land. Hele Landets Velfærd kan blive paavirket af, hvad den enkelte siger eller gør.

Forbudet mod Salg og Udskænkning af almindelige Ølsorter er nu ophævet. Restauratører og Tjenere har derfor i disse Tider en ganske særlig Pligt til at passe paa. I den gamle Beværterlov var der et Forbud mod Udskænkning for kendelig berusede Personer. I den nye Beværterlov, som nu er gældende, er det forbudt at servere Spiritus for Gæster, som maa antages at være berusede. Dette Forhold vil blive kontrolleret.

Et af Tidens mange Rygter, som er udspredt i Udlandet, gaar ud paa, at Stats-ministeren i Danmark den 9. April forelagde Kongen en Mobiliseringsordre til Under-skrift. Kongen nægtede at underskrive, idet han henviste til Ønsker om Oprustning, som han skulde have næret gennem 20 Aar. — Nu vilde Kongen ikke have, at danske Mænd skulde udgyde deres Blod. Derefter vilde Statsministeren indgive Demissions-begæring, men den nægtede Kongen ogsaa at modtage, fordi han vilde fastholde Statsministeren Følgerne af den førte Politik.

Et Kapitel for sig er den tyske Militærmagts Besættelse af Danmark den 9. April. Dermed er Danmark og det danske Folk kommet med under Krigens Tryk og Vilkaar stærkere end før, og det vil ogsaa blive følt af Arbejderne. Meddelelse om Besæt-telsen indløb om Natten til den 9. April. Samtidig gik den tyske Hær over Grænsen, og visse Afdelinger gjorde Landgang forskellige Steder, medens en Sværm af Bombardementsmaskiner fløj over Hovedstaden. Vi modtog i det tyske Memorandum Løftet om, at Danmarks Uafhængighed og Integritet ikke vilde blive antastet, og vi besluttede at ordne Forholdene i Landet under Besættelsen saa godt, som det er muligt. Jeg vil aldrig fortryde det Standpunkt, jeg tog, thi jeg føler mig sikker paa, at Land og Folk blev skaanet for det, der var værre.

Alle Rygter om Aftale angaaende Besættelsen eller om vor Viden derom paa Forhaand er i Strid med Virkeligheden. Tiden er ikke til politiske Skænderier, men til Samling af dem, der vil bidrage til Bevarelse af Landets Uafhængighed og Frihed. Dagens Krav melder sig med ubønhørlig Magt, og Tiden rejser store, alvorsfulde Pro-blemer. Meget, som er mindre, maa vige. Det maa være Hovedsagen, at Danmarks Folk bevarer Selvstændigheden og Uafhængigheden og Friheden til at styre Landets Sager. Det kan være trist og ubehageligt at have Modgang, at skulle miste nogle af de materielle Goder,

National Uafhængighed er og bliver jo dog den eneste menneskeværdige Tilstand, vi kan tænke os. Men ogsaa paa Grundlovsdagen bevirker Tidens Tynge og Tidens Krav, at Tankerne samles om de nærmeste Opgaver. Det kan da ikke stærkt nok understreges, at hvad der er sket i Fortiden, og hvor forskellige end Synspunkterne er med Hensyn til denne fjernere og nærmere og ganske nære Fortids Beslutninger og Afgørelser, saa maa al Evne og alt Arbejde koncentreres omkring Opgaverne i Dag, og vi haaber, den Tid snart maa komme, da vi kan gøre vort indbyrdes Regnskab op i Frihed. Men nu har vi alene at holde os til de nærmeste Krav. Frihed under Ansvar, det er, hvad Grundloven af 1849 og Grundloven af 1915 gav det danske Folk. Tiden har beskaaret Friheden og gjort Ansvaret større. Der synes at være visse Kredse i vort Folk, som ikke fuldtud forstaar dette, og som søger at fremkalde Forhold, som kun kan have ulykkelige Virkninger. Saa indtrængende, som jeg kan det, siger jeg, at alle maa forstaa, at hvis Landets

For Danmark har der nu i næsten tre Maaneder raadet ekstraordinære Forhold som Følge af den Besættelse, som Landet blev udsat for den 9. April.

Vi har Grund til, naar Besættelsen var uundgaaelig, at være tilfredse med det For-hold, der bestaar mellem Besættelsesmyndigheder og -tropper paa den ene Side, og danske Myndigheder og dansk Befolkning paa den anden Side. Hertil bidrager den Forstaaelse og Sympati, der bestaar over for vort Naboland Tyskland — og vi har Grund til at haabe, at denne Følelse vil kunne bevares frem igennem Tiderne.

Det danske Folk, som har udviklet sig som selvstændig Nation igennem Aarhun-dreder, og som ikke før har oplevet en Tilstand som den nuværende, føler sig beroliget ved det Tilsagn, der paa bindende Maade blev givet os den 9. April, Tilsag-net om, at Danmark skal genvinde sin Uafhængighed, og at Landets Integritet ikke skal blive antastet. Vi stoler paa dette Tilsagn, og dets Opfyldelse vil befæste Tillids-forholdet mellem Tyskland og Danmark og sikre Gennemførelsen af det Samarbejde, som er saa ubetinget naturligt.

Det lille danske Folk har igennem lange Tider indrettet sig paa at bevare Fred og Neutralitet over for andre Nationer, og denne Fredens Aand besjæler stadig Folket, og dette vil derfor ogsaa fremdeles indrette sig paa at øve Fredens Gerning. Det er et naturligt Ønske i Folket, at der maa blive Arbejdsmuligheder og Virksomhed for alle, og til Opnaaelse af dette Maal stoler vi paa det økonomiske Samarbejde med vor Nabonation, som i øvrigt har bestaaet i mange Aar under de skiftende Forhold.

Uanset Begivenhederne den 9. April vil det være en dansk Bestræbelse at fortsætte den Politik i Grænselandet, der ogsaa har vundet Anerkendelse fra tysk Side, som det i øvrigt, saaledes som det stemmer med dansk Følelse og Mentalitet, vil være vort Ønske at udvikle et godt og venskabeligt Forhold til vor Nabonation, til Tyskland og det tyske Folk. Den Tid, der forestaar, vil sikkert stille vort Folk, som andre Folk, over for betydelige Opgaver, og jeg har ønsket at benytte Lejligheden til at fremhæve dette, fordi man næppe helt har forsonet sig med det, der er under Udvikling.

Naar vi imidlertid anlægger Livet paa Forstaaelse og Samarbejde med Nationerne uden for vort lille Lands Grænser og paa intensivt Arbejde fra alle arbejdsdygtige i

Ministeriet er i Dag rekonstrueret. Det bestaar nu af Medlemmer fra de fire største Partier paa Rigsdagen — det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Partiet Venstre og Det socialdemokratiske Parti samt af Repræsentanter hidkaldt fra Livet udenfor de politiske Partier.

Det er en Ændring i de tilvante Forhold, et Brud med mange Aars Sædvane, frem-kaldt af de ekstraordinære Tilstande, som Krigsforholdene har paaført vort Land.

Vort Land, dets Erhvervsliv og dets Arbejdere er afskaaret fra de sædvanlige For-bindelser med Omverdenen, og en Tillæmpning maa finde Sted, afpasset efter den Tid og de Vilkaar, som nu forefindes.

Siden den 9. April er vort Land besat af en Nabostats Militær, men dette Forhold vil ophøre, naar Krigens Tid er forbi. Der er givet Danmark Tilsagn om igen at opnaa Uafhængighed og sagt os, at Landets Integritet ikke skal antastes. Det nye Ministerium er altsaa fremgaaet af et Samarbejde mellem Partierne og af en For-staaelse med Hensyn til Supplering ved Folk uden for det politiske Liv.

Dette Ministerium har en betydelig politisk Styrke og raader forhaabentlig ogsaa over fornøden saglig Kraft og over Viljen til at handle, som Tiden kræver det, men det maa ikke glemmes, at der stilles store Krav under særdeles alvorlige og vanskelige Forhold. Jeg er imidlertid overbevist om, at Ministeriet møder med den bedste Vilje, men mange Vanskeligheder skal overvindes, for at man kan komme frem til Maalene.

Det vil fremdeles være paa Fredens og Forstaaelsens Grund, at Arbejdet skal udfø-res, og det er alles Haab, at vi ogsaa maa finde god Vilje til Samarbejde hos de Nationer, med hvilke Samarbejde er muligt under de herskende ændrede Forhold. Der vil blive ændret ved Folkets Liv som Følge af det ændrede Billede af Europas Forhold, som maa ventes at foreligge, naar Krigen ender, men det vil være muligt at komme over disse Tidens Krav, naar det danske Folk viser Vilje til at deltage i den fornødne Omstilling. Det kan maaske blive strengt nok, men alle i Samfundet maa yde deres Bistand og Bidrag i Haabet om, at Modgangstider vil blive fulgt af lysere Tider.

For det omdannede Ministerium foreligger baade de nye Tiders Krav og Kravet om at foretage de fornødne Indgreb med den Humanitet, som er en almindelig og aner-kendt Regel i det danske Samfund, men dernæst er Opgaven for Ministeriet at føre Danmark igennem disse Ufredstider i loyalt Samarbejde med vor Nabonation og med de Myndigheder, som i Øjeblikket er placeret med fremmede Tropper her i Landet.

Det danske Folk med sin Aarhundreder lange Historie har sine stærke nationale Følelser, som samler sig om Danskhedens Bevarelse, om Frihed og Uafhængighed, men det danske Folk staar ogsaa med Sympati og god Vilje til at opretholde det gode og venskabelige Forhold

 til andre Nationer og først og fremmest den tyske Nation, med hvilken Samar-bejdet er den naturligste Sag.

Ved min Overtagelse af Udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg frem-sætter nogle Bemærkninger om Danmarks Udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en Parallel mellem Forholdene under Verdenskrigen og nu.

Det har været den lille Stats Opgave at føre en Politik, der holdt Landet udenfor de store Staters Kamp. Opgaven maatte nærmere forstaas saaledes, at Danmark under ingen Omstændigheder maatte komme i Strid med sin store Nabo mod Syd. Denne Politik har fundet Tysklands Forstaaelse og Støtte saavel under Verdenskrigen som under den nuværende Krig — med den Forskel, der følger af de forandrede Muligheder for Krigsførelsen.

Med denne Forskel taget i Betragtning kan man sammenstille Begivenhederne i August 1914 og i April i Aar. I begge Tilfælde var det den tyske Politiks Maal at holde Danmark udenfor Krigsbegivenhederne, idet Landet ved sin Beliggenhed dækker Østersø-Fronten i Forhold til England. Som Følge af de ændrede Vilkaar for Krigsførelsen maatte Opgaven denne Gang væsentlig tilfalde de tyske Land- og Luftstridskræfter, medens den under Verdenskrigen alene løstes af den tyske Flaade. Det maa bemærkes, at denne Omstændighed — de tyske Stridskræfters Tilstedeværelse i Landet selv, hvor friktionsløst den end lykkeligvis udløber — ganske naturligt har gjort Forstaaelsen sværere for det danske Folk. Under Verdenskrigen udelukkede den tyske Flaades Eksistens, at England kunde forsøge at forcere Adgangen til Østersøen og at skaffe Tyskland en 3. Kampfront. Herved bevaredes Danmarks Neutralitet, og dette vil altid blive erindret med Taknemlighed i Danmark.

Under den afsluttede Folkeforbunds-Periode fastholdtes den danske Politiks Linie. Danmark nægtede at deltage i Forbundets mod Tyskland rettede Politik.

I Anledning af, at der i den senere Tid i den engelske Radio i Forbindelse med Omtalen af danske indrepolitiske Spørgsmaal, særlig Regeringens Omdannelse, er fremkommet Udtalelser, som bestrider, at den danske Regering har bevaret sin Selvstændighed, har Radioavisen orienteret sig paa kompetent Sted og derved bragt i Erfaring, at den danske Regering, som i Danmarks Interesse ønsker et forstaa-elsesfuldt Samarbejde med den tyske Regerings Repræsentanter, har Ledelsen af alle Forhold her i Landet og saaledes har bevaret sin Handlefrihed. Saa vidt Hensynet til de tyske Troppers Sikkerhed under deres Ophold her i Landet kræver det, er der selvsagt blevet truffet Særaftaler med de tyske Myndigheder, men dette er sket paa en Maade, hvorved Danmarks Stilling som selvstændig Stat er blevet respekteret fra tysk Side.

Som Situationen har udviklet sig, er det jo en given Ting, at der nødvendigvis maa ske store Ændringer indenfor vort Samfund, bl. a. af økonomisk Art. At en Omlægning her er nødvendig turde være hævet over enhver Tvivl og erkendes jo ogsaa fra alle Sider.

Det maa jo være klart for alle, hvor vanskelig en Situation de store Industri-Eks-portfirmaer er kommet i, dels fordi de for Tiden er afskaaret fra meget store Dele af deres naturlige Markeder, dels fordi de Penge, som de har tilgode ude omkring i Verden, mange Steder nu er blokeret og derfor ikke kan hjemtages i Øjeblikket, rent bortset fra den Risiko, der er ved Kurstab o.s.v. paa disse Fordringer, og endeligt fordi det jo er meget vanskeligt at fremskaffe de nødvendige Raamaterialer til Virksom-hedernes Drift.

Det er en given Ting, at under en Krigssituation er det vanskeligt for et krigs-førende Land at afse Raamaterialer, navnlig saadanne, som maatte være livsvigtige for Landet selv. Som Følge heraf, og som Følge af, at der er visse Raastoffer, der overhovedet ikke kan fremskaffes, maa vi desværre regne med, at der paa Trods af al god Vilje fra Tysklands Side dog vil opstaa forøget Arbejdsløshed indenfor Industrien i den nærmest kommende Tid.

Jeg har faaet overdraget et overordentligt stort Ansvar, idet det er klart, at der inden for Ministeriet for offentlige Arbejder er Mulighed for at skaffe Beskæftigelse af forskellig Art, herunder ogsaa paa en Række Omraader, hvortil der enten kræves en meget ringe Mængde udenlandske Raamaterialer, eller hvortil Raamaterialerne kan fremskaffes fra Tyskland. Paa dette Punkt er Vanskelighederne imidlertid meget store, da det er begrænset, i hvor vid Udstrækning Staten kan financiere saadanne Arbej-der, hvis de skal udføres og financieres paa normal Basis, men her kan vi maaske ogsaa lære noget af Tyskland.

Det er saaledes store og vanskelige Problemer, Regeringen har at gøre med paa

disse Punkter i den øjeblikkelige Situation, og de kan kun løses, hvis der fra alle Sider vises Forstaaelse for Vanskelighederne.

Hvis vi skal prøve paa at skue lidt ud i Fremtiden, saa er det jo klart, at der gennem det Samarbejde, der nu etableres med Tyskland, vil opstaa store Muligheder og bedre Betingelser for visse Grene af vort økonomiske Liv.

Jeg tænker naturligvis her først og fremmest paa Landbruget, og af den Grund er det sikkert ønskeligt og rigtigt, at vi her arbejder hen imod Planer af den ene eller den anden Art, der har til Hensigt dels at standse Flytningen af Arbejdskraft fra Landet til Byerne og dels at vende Strømmen den anden Vej. Betingelserne for at gennem-føre noget saadant skulde være til Stede paa Grund af de bedre økonomiske Kaar, som Landbruget i Fremtiden vil komme til at arbejde under.

Med Hensyn til Fremtidsudsigterne for den danske Industri er det meget vanskeligt at sige noget bestemt i Øjeblikket, og det er muligt, at der her som Følge af det nærmere økonomiske Samarbejde med et saa stærkt udbygget Industriland som Tysk-land maa finde visse Omlægninger Sted.

Paa den anden Side er der jo mange Industrier, som allerede i Forvejen har været vant til at arbejde paa store Felter i aaben Konkurrence baade hjemme og ude, og som har vist deres Levedygtighed og Værdi i saa Henseende, og saadanne Industrier skulde sikkert ogsaa inden for den Nyordning, der kommer, have blivende Værdi, og for en Del af dem vil der maaske endog blive større Muligheder, end Tilfældet har været hidtil.

I det hele taget føler jeg mig overbevist om, at der ogsaa, hvad den danske Industri angaar, vil blive taget vidtgaaende Hensyn fra tysk Side, netop fordi man sikkert vil respektere det høje Stade, hvorpaa de danske Industriarbejdere staar, hvilket igen vil sige, at de danske Arbejderes Præstationer maa karakteriseres som værende af stor Værdi, baade hvad angaar det kvalitative og kvantitative.

Men under alle Omstændigheder er det givet, at en Omlægning maa finde Sted inden for Erhvervslivet, og det vil sikkert ogsaa blive nødvendigt paa anden Maade at tilpasse vore sociale og politiske Forhold paa en saadan Maade, at det bedst mulige Samarbejde kan etableres med Tyskland ud i Fremtiden.

Hvis vi paa en fornuftig Maade indstiller vort økonomiske og sociale Liv, føler jeg mig overbevist om, at der fra tysk Side vil blive taget alle mulige rimelige Hensyn, saaledes at de nye Forhold, hvorunder vi kommer til at leve og arbejde, kan blive tilfredsstillende ikke alene for os, men ogsaa for de andre Nationer, som vi maatte komme i nærmere Samarbejde med.

Jeg haaber en Gang igen at komme tilbage til mit tidligere Virkefelt, som jeg med Sorg har forladt, og selv om de ydre Forhold da maatte være noget anderledes, føler jeg mig overbevist om, at det gode Forhold fortsat vil bestaa og kunne benyttes som Grundlag f or et fortsat godt Samarbejde til Gavn for os alle og til Gavn for vort Land.

Den engelske Radio har i en Omtale af Forholdene i Danmark hævdet, at de tyske Tropper i Danmark udsuger Landet for Varer. Hertil oplyses fra kompetent Side, at de tyske Besættelsestroppers Forbrug i Danmark principielt og navnlig, for saa vidt angaar alle Varer, som Danmark ikke selv producerer, dækkes ved Tilførsler fra Tyskland.

I den Udstrækning, hvori Besættelsestropperne gør Indkøb i Danmark, sker dette i Forstaaelse med den danske Regering. Ogsaa Betalingen for disse Indkøb foregaar efter Aftale med danske Myndigheder. De tyske Besættelsestropper foretager ikke Rekvisitioner af Varer.

Under Statsministerens personlige Ledelse arbejder Regeringen med hele Beskæf-tigelsesproblemet, og fra mange Sider er modtaget Planer og Raad om, hvorledes ny Produktion og ny Beskæftigelse skal sættes i Gang. Det er Regeringens Hensigt at udføre hele dette Arbejde i det snævreste Samarbejde med Erhvervslivet, og skal Vanskelighederne kunne klares, vil der jo ogsaa blive kaldt paa det private Initiativ som ingensinde tidligere.

De er Udtryk for mit Lands Vilje til og Ønske om — inden for de Rammer, som Dan-marks økonomiske og kulturelle Muligheder afstikker — at yde det mest positive og loyale Samarbejde i den Nyskabelse af det kontinentale Europa under Tysklands Førerskab, som det sidste Aars Tids politiske Begivenheder og de sidste ti Maaneders militære Udvikling har skabt Grundlaget for.

Der er næppe noget af det europæiske Fastlands Folk, for hvem Opbygningen af det nye Europa rejser relativt større og vanskeligere Opgaver af økonomisk og social Karakter end for det danske Folk. En dybtgaaende Omstilling af hele dets økonomiske Liv, en total Omplacering af dets Markedsmuligheder, baade for Eksport og Import, er den klare Konsekvens af den Opbygning af et kontinentalt europæisk Storrum, som allerede er i fuld Gang, og som forhaabentlig allerede i de nærmeste Aar vil bringes til økonomisk Blomstring. Men en saadan Omlægning af et Erhvervsliv, der gennem Menneskealdre har ligget i et fast Leje — knyttet til bestemte Markeder, som nu forsvinder eller i hvert Fald mister en væsentlig Del af deres Betydning, indrettet med stor teknisk Kunnen og et højt udviklet økonomisk System paa en bestemt Produktion, skabt paa en lang Række Forudsætninger, som nu alle eller næsten alle radikalt ændres — kræver hos den Befolkning, hvor den skal foregaa, en klar og bevidst Vilje til ikke alene at tilpasse sig, men at yde det mest positive og beredvillige Medarbejde. Hos Regeringen og hos Folkets ledende Personligheder kræver det baade Viljen og Evnen til med fast Haand at tage fat paa Problemerne, skære igennem Vanske-lighederne, skyde alt det uvæsentlige til Side og give alt det væsentlige, alt det positive og for Fremtidens Udvikling nødvendige Livets og Fremtidens Ret.

I den følgende Del af sin Artikel behandler Udenrigsministeren specielt Nødven-digheden

af det danske Landbrugs Tilpasning efter det nye Europas Behov og berører ligeledes Erhvervsproblemerne for Industrien. Ministeren skriver, at det vil være Op-gaven ved offentlige Arbejder at sikre, at enhver, der kan og vil arbejde, faar Lejlighed dertil. Siden sin Tiltræden har den nye Regering med alle de Midler, der staar til dens Raadighed, forberedt dette Skema. Det vil naturligvis omfatte Bestræ-belser for at udnytte alle Landets naturlige Rigdoms- og Forsyningskilder, ikke alene til Dækning af dets virkelige Behov og Tilvejebringelse af Erstatningsvarer for de Forsyninger udefra, som for Tiden udebliver, men ogsaa for at forberede den stærkest muligt udbyggede „Wirtschaftspotential" med Fremtiden for Øje.

Videre fremme i Artiklen hedder det, at nærmest paa Dagsordenen staar Gennem-førelsen af Storbroer og Jernbaneforbindelser, der trafikalt bringer Danmark nærmere til den store Nabo mod Syd og til det svenske Broderfolk. Under Overvejelse er saaledes Rødby—Femern-Rutens Etablering som en virkelig kontinental Hurtigrute og forhaabentlig ogsaa en Øresundsbro med dertil knyttede Vejanlæg, der bringer Danmarks Trafikmuligheder op paa Højde med Tysklands moderne Autostrada-Trafik.

Vi oplever en mørk og urolig Tid, mange føler sig utrygge, og hos mange frem-kaldes Stemninger, som er lidet heldige. Sandheden er dog, at Danmark fremdeles er lykkeligere end mange andre Lande, og at det danske Folk har mindre Grund til Klage end mange andre Folk.

Men Tiden stiller sine Krav ogsaa til det danske Folk, og der forestaar sikkert Æn-dringer i det danske Samfunds Forhold, som yderligere vil gøre Omstilling fornøden.

Der er nu forløbet mere end fire Maaneder, siden Landet den 9. April blev udsat for Besættelse af Tropper fra den tyske Værnemagt. Denne Begivenhed gjorde selv-følgelig Indtryk paa det danske Folk, og selv om Besættelsen ikke forvolder Befolk-ningen større Ulemper, bør den fremdeles vise Forstaaelse for den Situation, som skabtes ved denne.

I Kongens og Regeringens Proklamation den 9. April opfordredes Landets Borgere til at vise rolig og behersket Optræden. Ro og Orden maa præge Landet, og loyal Optræden maa udvises over for alle, som har Myndighed at udøve. Saaledes hed det i Henvendelsen til Folket, og den gælder fremdeles. I stor Udstrækning er Opfordringen efterlevet, og i Almindelighed gælder det, at Mandskabet i de tyske Tropper har udvist en korrekt, ja, en mønsterværdig Holdning over for Landets egen Befolkning.

Naar jeg imidlertid i Aften er gaaet til Mikrofonen, er det for at udtrykke en Bekla-gelse af de Brud paa den gode Orden, som trods alt har fundet Sted. I den sidste Tid er der forefaldet Optrin og Episoder paa dansk Foranledning, som absolut maa for-dømmes, og som medfører alvorlige Følger for de ansvarlige.

I Gaar afsagdes en Dom, hvorefter en Række unge Mænd faar langvarige Fæng-selstraffe for Haandgribeligheder over for tyske Soldater. Andre er dømt for Vold imod de af den tyske Værnemagt anlagte Telefonledninger, hvilket er lige forkasteligt, en-ten Overskæring af Ledningerne udøves i Kaadhed eller i Ondskab.

Det er fremdeles en Pligt for den danske Befolkning at afholde sig fra uvenlige Handlinger og derunder ogsaa fra Rygtesmeden og Forsøg paa at tilvejebringe fjendt-lige Stemninger imod Tyskland og det tyske Folk, ligesom enhver Form for Angreb imod de fremmede Troppedele, enten det saa er i skriftlig eller i korporlig Form, absolut maa undlades.

Den Udvikling, som Begivenhederne fra den sidste Tid tyder paa, maa fordømmes. Den er upassende for et Kulturfolk og den rummer Fare for alvorlige Følger, først for de Personer, der udøver de forkastelige Handlinger, men dernæst for den øvrige Del af Befolkningen igennem den Forstyrrelse af Forholdet mellem Tyskland og Danmark, som maa befrygtes.

De tyske Soldater siges fremdeles at vise en forekommende og korrekt Opførsel. Disse Soldater repræsenterer en anden Nation, men den er ikke i Krig mod Danmark. Vi er nær beslægtet med denne Nation, og vi bør tilstræbe et fortsat venskabeligt Naboforhold over for den tyske Nation. At stifte Ufred med de tyske Soldater, at inddrage dem i politiske Stridigheder eller at søge tilvejebragt en fjendtlig Stemning over for Nabonationen tjener intet godt Formaal, men kan tværtimod virke skæbne-tungt baade nu og i Fremtiden.

De forefaldne Begivenheder giver mig Anledning til en alvorlig Henstilling til alle Danske,

Der er efter min Opfattelse ikke Tvivl om, at naar vor Tids Historie engang skal skrives, vil Organisationerne indtage en fremtrædende Plads, og det er fuldkommen givet, at Statsmagten, som paa Grund af Forholdenes Udvikling i den sidste halve Snes Aar over Valutacentral og Varedirektorat har maattet gribe ind overfor det frie Erhverv, ofte med meget snærende Baand, ikke havde kunnet løse sin Opgave saa relativt godt, som det dog sikkert kan siges at være sket, hvis Landets Erhvervsliv og faglige Organisationer og deres ledende Mænd, ikke havde ydet deres store betyd-ningsfulde Medvirkning.

Ethvert Forsøg paa at kopiere fremmede Metoder i vor Opdragergerning er dræ-bende for vor Kultur og Folkeejendommelighed. En tusindaarig Udvikling har givet vort Folk et Særpræg, som ikke kan fraviges, uden at det mest værdifulde i vort Folkeliv gaar tabt. Dette Særpræg bestaar først og fremmest deri, at vi lægger Vægt paa det personlige, paa at udvikle den enkeltes særlige Evner og Anlæg. Det er en Karakteregenskab, at vi har imod al Tvang i aandelige Spørgsmaal. Den stærkeste og dygtigste Talsmand for Personlighedens Ret var Grundtvig, det 19. Aarhundredes Aandshøvding i Danmark, hvis Retningslinier har Gyldighed i Dag i hele vor Skole-undervisning.

Den Tilstand, vi og Europa oplever, er et Resultat af en Udvikling, der begyndte med den forrige Krig og med den Fredstraktat, hvormed Krigen blev sluttet. En Politik blev flere Steder ført imod Folkenes sande Ønsker. Krigstruslen blev opretholdt, og det Samarbejde, der maaske kunde have hindret den nye Krig, kom ikke i Stand. En Revision af Versailles-Traktaten havde været naturlig.

Det danske Folk har, bortset fra en Tid efter 1864, udviklet et venskabeligt Nabo-forhold til og føler sig i høj Grad beslægtet med det tyske Folk. Ved Afslutningen af den forrige store Krig var der baade ude og hjemme Kræfter i Bevægelse, som søgte at faa Danmark til at kræve rigeligt ind fra det besejrede Tyskland. Det lykkedes at afværge en saadan utiltalende Politik. Det tysk-danske Grænse-Mellemværende blev ordnet i Overensstemmelse med den Folkevilje, der kom til Udtryk ved en Afstemning. Grænsen blev derfor meget nøje i Overensstemmelse med Sproggrænsen, og derfor er der ikke Grundlag for Strid derom.

Fra dansk Side har man, da Grænsen var draget, bestræbt sig for at udvikle et fredeligt og venskabeligt Forhold til det Mindretal, der kom til at leve indenfor Danmarks Grænser. Der er ikke lagt Baand paa tysk Bevægelse, men givet fuld Frihed til Bevarelse af tysk Kultur hos Mindretallet. Sprogets Bevarelse er tilladt. Skole og Kirke er indrettet for den tysktalende Befolkningsdel, og helt igennem har Frisind og Humanitet været raadende.

Den tyske Førers Udtalelser om det dansk-tyske Grænseforhold har vakt stor Til-fredshed her i Landet, og vi glæder os over, at her er et Omraade, hvor man kan være fri for Stridigheder. Det gode Forhold mellem Tyskland og Danmark maa imidlertid kunne føres videre. Igennem mange Aar har en betydelig Handelsforbindelse imellem de to Lande været til Stede, og paa kulturelle Omraader er Forbindelsen tilvejebragt, hvilket kan udbygges videre.

Nu, da Ændringer i det europæiske Forhold synes at indtræde, vil det være nær-liggende for Danmark at fortsætte sin Orientering over for vor sydlige Nabo og at bygge videre paa handelsmæssigt og kulturelt Samliv.

Der er selvfølgelig Forskelligheder i tysk og dansk Folkeliv og Samfund, men de udelukker ikke Forstaaelse og Samarbejde. Vi har bygget saaledes, som det stemmer med dansk Aand og Følelse, og vi har ingen Grund til andre Forandringer end dem, som Udviklingen maatte kræve. Herom er det danske Folk enigt, og de, der udkaster Planer om Nedbrydning af Aars Arbejde, taler ikke paa det danske Folks Vegne.

Der er en lille Kreds, endda rummende mange forskellige Meninger, som tror at kunne samle omkring Begrebet Genrejsning. Hvad mon det er, der trænger til Gen-rejsning? Der er Sundhed i det danske Samfund, og vi har ikke en Nedbryd-ningsperiode bag os, som nødvendiggør Genrejsning. Det danske Samfund har under-gaaet en fremadskridende Udvikling igennem de sidste 50 Aar. Frit har Folket levet, og det har selv bestemt Udviklingens Retning, saalænge der ikke kom Forstyrrelser udefra. Her tiltrænges ikke Genrejsning, men her tiltrænges Ro og Fred til fortsat sam-fundsnyttig Gerning paa vor Nations solide Grundvold. Ikke en Gerning, der isolerer det danske Folk, men en Gerning, der bygger paa Forstaaelse og Samarbejde med andre, først og fremmest de Nationer, der ligger os nærmest baade i geografisk og aandelig Forstand.

Man kan roligt tage Genrejsningen af Programmet. Det danske Folk kender Gen-rejsere og deres sande Maal. Flere af de saakaldte nye Mænd er velkendte — de fris-ter ikke til nærmere Bekendtskab. Men vi kender Maalet og har længe mærket Tendensen i Genrejsningsarbejdet. Man tror, at der aabner sig Mulighed for at sætte Foden paa Arbejdernes Nakke. Modstandere af social Lovgivning, Løntrykkere og Kværulanter, rykker frem i Fylking. De er ikke ret mange, men de raaber højt. De larmer og slaar om sig med store Ord, og saa lover de Genrejsning, hvis nogen vil være naiv nok til at betro dem en Gerning.

I sit Opraab til det danske Folk den 9. April 1940 i Anledning af de ved Landets Besættelse skabte Forhold udtalte Hans Majestæt Kongen følgende: Under disse for vort Fædreland saa alvorlige Forhold opfordrer jeg alle i By og paa Land til at vise en fuldtud korrekt og værdig Optræden, da enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger. Gud bevare Dem alle. Gud bevare Danmark. Christian R.   

Danmarks Maal vil være en Politik, der holder den danske Nation samlet om de na-tionale Opgaver, som er det fornemste for Folket, men dernæst vil det være naturligt,

at Nationen har Opmærksomheden henvendt paa den Udvikling i Europa, der vil følge efter Krigen.

Danmark vil fremdeles have Interesse i et fordrageligt Samliv med andre Nationer og i høj Grad med vore Naboer, hvorfor det ogsaa vil være en Opgave at forberede den Tilpasning, der melder sig som en uafviselig Fordring i kommende Tid. Det maa forudses, at den Pællesfølelse, der lever i det danske Folk, fremdeles vil give sig Udslag i et Samarbejde mellem de Partier, der ønsker at bygge videre paa Landets forfatningsmæssige Grundlag, og det ligger derfor som en Opgave for disse at bestemme angaaende den politiske Udvikling i den forestaaende Periode.

Handelsminister Christmas Møller har Onsdag d. 2. Oktober tilskrevet mig saaledes:

Jeg tillader mig herved at anmode Hr. Statsministeren om, at Statsministeren vil foranledige, at jeg bliver fritaget for mit Embede som Handelsminister, da jeg ikke samtidig med, at jeg beklæder denne Post, kan deltage i det Arbejde, jeg har indenfor mit Partis Organisation, paa denne Maade, som jeg maa anse for nødvendig.

Den Vanskelighed, der karakteriserede Tiden umiddelbart før 9. April, var den uheldige Prisudvikling, der var foregaaet, en overordentlig stærk Stigning i Priserne paa vore Importvarer, uden at vore Hovedeksportvarer — Landbrugsvarerne — var steget tilnærmelsesvis i samme Forhold.

Efter den 9. April indtraadte der nye Forhold. Samtidig med at Mulighederne for at eksportere til England faldt bort, erklærede Tyskland sig rede til at aftage vor Land-brugsproduktion og til at forhandle om en vis Regulering af Priserne. Der vistes fra tysk Side stor Forstaaelse af vore Vanskeligheder, blandt andet har den seneste Forhøjelse af Smørprisen været til megen Gavn for vort Landbrug. Ogsaa for Fiskeri og Industri er Tyskland blevet det store Aftagerland.

Der er vist almindelig Enighed om, at der her i Landet er Grund til Tilfredshed med de Former, under hvilke vore Forhandlinger med Tyskland om vore økonomiske Forhold finder Sted. Det har bidraget til at lette Forhandlingerne, at det Profitjageri, der vist maa siges at være karakteristisk for den sidste Krig, er ukendt i Dag. Fra Regering og Erhverv ønskes kun Opretholdelse af sunde Erhvervsforhold her i Landet.

Desuagtet bestaar der Bekymringer paa det økonomiske Omraade. Disse knytter sig for Tiden særlig til Varetilførslerne. Ogsaa her er Danmark i Hovedsagen henvist til Tyskland, og ogsaa her har Danmark i Forhandlinger med Tyskland mødt en udpræ-get Beredvillighed til at bringe Landet over Forsyningsvanskelighederne.

Krigssituationen sætter nødvendigvis paa adskillige Omraader ret snævre Grænser for, hvad Tyskland for Tiden kan levere, men paa andre Omraader er Tyskland traadt til som Leverandør i et saadant Omfang, at vort daglige Liv har kunnet fortsættes uden katastrofale Indskrænkninger. Et meget vigtigt Omraade er Brændsel, hvor vi dog endnu ikke er tilfredsstillet.

Vor Import fra Tyskland kan for Tiden ikke dække Værdien af vor Eksport, og der er derfor opstaaet betydelige danske Tilgodehavender paa den dansk-tyske Clearing, der efterhaanden skal afvikles ved Vareleverancer fra Tyskland. Maalt med den tyske Normalproduktion er disse Vareleverancer

ikke overvældende. De vil, naar fredelige Forhold indtræder, ikke betyde meget for Tyskland som Leverandørland. I denne Forbindelse maa det ogsaa erindres, at vor Landbrugseksport i den kommende Tid vil falde betydeligt paa Grund af manglende Foderstoffer, og der vil da blive Brug for opsparede Betalingsmidler.

Jeg vil her indskyde, at de danske Tilgodehavender i Tyskland af og til har været gjort til Genstand for Omtale i Udlandet. I nogle Tilfælde har Udlandets Bedømmelse svaret til vor egen — jeg tænker her bl. a. paa en Artikel i svenske Blade af en fremtrædende svensk Nationaløkonom — i andre Tilfælde har Sagen været fremstillet saaledes, at Danmark uden Betaling har maattet aflevere sine Varer, saaledes at der ikke er tilstrækkeligt til den danske Befolkning. Dette maa skyldes Ukendskab til de faktiske Forhold. Jeg behøver ikke overfor danske Lyttere at gaa nærmere ind paa Sagen. Forholdet er jo det, at vi her i Landet foreløbig kun har behøvet at indføre Rationering af ganske enkelte Varer; naar Brød er blandt disse Varer, skyldes det, at Danmark altid har haft en betydelig Indførsel af oversøisk Korn, som nu er blevet umuliggjort ved Krigsbegivenhederne.

Vi valgte en anden Holdning end Norge, Holland og Belgien, vi har altid vidst, at Danmark ikke skulde klare sig ved Krig, og vi skaanede Land og Folk for store Tab og Lidelser og indrettede os under Besættelsens Vilkaar. Der skal nok være nogle faa Medborgere, som mener, at vi burde ladet Krigen dræbe nogle Tusinde, at vi skulde ladet danske Borgere i Tusindtal lide som Invalider, og at vi skulde ladet Bomberne regne ned over vor By og vort Land, med saadanne Virkninger, som vi kender fra andre Steder. Jeg er lykkelig over at have medvirket til Afværgelse af denne Øde-læggelse, og hvordan det end skal gaa vort Land, saa vil dette bestandig være en Fordel for Danmark.

Alle faar at mærke Følgerne af Krig og Besættelse, om det end er en langt mildere Lære end den, andre har faaet. Lad os tænke paa de smaa Lande, Norge, Holland og Belgien, og paa den Skæbne, som Hundredtusinder af Mennesker har maattet lide.

Hvorledes det gaar disse Lande, har vi erfaret, vi ser Følgerne af deres Modstand, medens vi har højtideligt Tilsagn om, at Besættelsen en Gang skal ophøre, og at Dan-marks Frihed og Selvstændighed skal genoprettes. For at se Løfterne opfyldt har vi imidlertid den Pligt at sikre Ro og Orden i Landet, loyal og korrekt Optræden overfor de Troppedele, der lever her.

Enhver udfordrende Handling, ethvert fornærmeligt Ord kan forvolde stor Skade for Landet og for hele Folket. Vi lever under Besættelsens Vilkaar, men ikke i Krigs-tilstand overfor Tyskland. Vi bør indrette os paa et godt Naboforhold, ogsaa naar denne Tid er forbi.

Vi Socialdemokrater har baade under den forrige Krig og ved Afslutningen og ved Fredens Fastlæggelse staaet i venskabeligt Forhold til det tyske Folk, og vi vil frem-deles have et godt Forhold til Naboerne som Maal, og vi vil virke for fortsat Samvir-ken, Samhandel og Forstaaelse imellem Tyskland og Danmark — selv om Landene styres efter forskellige Principer for Samfundsliv.

Og saa er der som bekendt en anden Gruppe, Frits Clausen og hans Hjælpere. Fra den Kant forsøger man at bilde Folket ind, at Flokken er vokset saa uhyre, og for at faa Folk til at tro det, udspredes der stadig Rygter. Der fastsættes hver 8. eller 14. Dag en Dato for Magtens Overtagelse, for Rigsdagens Besættelse, for Politigaardens Erobring. Der publiceres fuldkommen opdigtede Historier om Kongens Afgang, om min Afgang, om Ministeriets Fald og om Frits Clausens Overtagelse af Styret.

I mere end et Aar har vi levet under europæisk Krigstilstand. Vi har oplevet Ulykker og store Ændringer i Verden. Vi har troet, at vort Land som ubetinget neutral Stat skulde være forskaanet for Inddragelse i Krigen, men vi led vor Skuffelse, da vi kom inden for Krigens Omraade. Vi har ganske vist ikke oplevet, hvad andre har maattet opleve, vi har det forholdsvis fredeligt, men dog er vi stillet Ansigt til Ansigt med Krigen og løber hver Dag Risikoen for Krigens Følger.

Danmark er siden den 9. April besat af Tropper fra en fremmed Militærmagt, som har ønsket sig at sikre sig imod, at Danmarks Neutralitet fra anden Side blev krænket, og som derved ogsaa sikrede sig imod, at Danmark blev Udfaldsport imod Tyskland.

Det var en dybt alvorlig Oplevelse, da den tyske Udsending om Morgenen Klokken 4 meldte sig, med Meddelelse om, at Tropper nu marcherede ind i Landet og med Opfordring til at lade dem passere. Der var kun Minutter levnet til Overvejelse, og Overvejelsen endte, som man ved med en Beslutning om, at vi maatte indrette os under Besættelsens Vilkaar og undgaa det, der ellers var blevet Følgen.

Og nu har vi altsaa i mere end et ½ Aar levet under denne Besættelse, uvidende om, hvornaar det ender, men rig paa Erfaring om, hvordan Situationen har udviklet sig for en Række andre Lande.

For det danske Socialdemokrati er det kun naturligt, at der etableres en intim Forbindelse med det tyske Folk, saaledes som vi har haft den i mange Aar — i de Aar,

hvor nogle af de samme Personer, der nu agerer Genrejsere, var ivrige efter at tilrive saa meget som muligt fra Tyskland, da Grænsen skulde fastlægges.

Det er muligt, at Danmarks Forbindelse med Verden i Fremtiden bliver mindre omfattende end før, og at Tyskland bliver den nærmeste og mest betydende For-bindelse. Det er vel ogsaa sandsynligt, at en nærmere økonomisk Forbindelse vil blive etableret med Tyskland, maaske efter særlige Aftaler, og det kan ske, at saadan-ne Aftaler ogsaa kan kræve Ofre fra dansk Side, men det er da for saa vidt under-ordnet, naar blot de givne Løfter ved Besættelsen af Danmark bliver anerkendt og respekteret af Tyskland.

Jeg nærer ingen Tvivl herom, men alligevel er naturligvis den nuværende Tilstand en Byrde for Landet og Folket, maaske med Undtagelse af de Personer, der virker for Indførelse af udenlandske Statssystemer. Vi føler Krigens Nærhed, vi faar Del i dens Følger. Vor Handel og Skibsfart er standset ved den Afspærring, som Krigen har med-ført, og stigende Arbejdsløshed maa blive den naturlige Følge, ligesom Prisstigning og høje Skatter.

Ingen kan unddrage sig Krigens alvorlige Lære, og ingen kan unddrage sig visse Byrder, men dog er det foreløbig en Trøst, at det kunde være blevet meget værre. Vi har undgaaet forskellige Ulykker, som vi har set komme over andre.

Naar vi imidlertid nu stoler paa de givne Tilsagn om Besættelsens Ophør, om Genoprettelse af Danmarks Selvstændighed og Uafhængighed, saa skylder Folket ogsaa at tage Hensyn til de Raad, der gives. Det er en Forudsætning, at Befolkningen viser loyal og korrekt Optræden overfor de fremmede her er i Landet, og at der fortsat sikres Ro og Orden, saaledes at fremmedes Indgreb forbliver udelukkede.

Forskellige var disse Aandslivets Førstemænd, men fælles for dem alle var, at deres Digtning, deres Tænkning, deres Idealer var præget af det Land, de var opvok-set i, af det Folk, de med hele deres Sjæl tilhørte, og som de hver for sig følte sig uløseligt knyttet til og forpligtet overfor. Og netop derved, at hver gav Udtryk for sit Folks Egenart og Særpræg, blev de i Stand til at yde noget stort og betydningsfuldt for større Kredse ogsaa uden for Hjemlandets Omraade.

Dette kulturelle Samarbejde mellem to særprægede selvstændige Nationer, hvor hver møder med sit selvstændige Bidrag, har nu bestaaet i mere end 1000 Aar mellem det tyske og det danske Folk, og jeg vil arbejde for, at dette Samarbejde kan fortsætte paa samme Grundlag fremefter og derigennem bidrage til at fremme en Udvikling til Gavn for begge Folk.

Som meddelt ved forskellige tidligere Lejligheder bliver de tyske Tropper her i Landet væsentligt forsynet fra Tyskland, idet Undtagelsen i Almindelighed kun gøres for saadanne Levnedsmidler som Smør, Kød og Æg, der herfra i stort Omfang eks-porteres til Tyskland. For saadanne Varer er der truffet den Ordning, at de leveres de tyske Tropper her i Landet, saaledes at unødvendig Transport frem og tilbage und-gaas.

Paa given Foranledning henledes Opmærksomheden specielt paa, at de tyske Tropper efter de trufne Aftaler ikke her i Landet foretager Indkøb af Kartofler, saa lidt

De Taler, der er holdt af de samarbejdende Partiers Ordførere, giver mig ikke An-ledning til Bemærkninger, thi disse Taler holdt sig, trods visse Uoverensstemmelser, meget nøje til det, der i Øjeblikket overskygger alt smaat, Bestræbelserne for at holde dem samlede, der urokkeligt staar paa Forfatningens Grund og ønsker at fastholde den parlamentariske Ordning, som har været anerkendt i mange Aar her i Landet.

Fra anden Side har Tonerne været anderledes, men det var ikke overraskende og vækker ikke Uro, navnlig da en af de optrædende Ordførere har bekendt sig som Til-hænger af en Mindretalsregering.

Der har i nogen Tid været udspredt Rygter om Dannelse af en ny Regering, og der-til var der intet at sige, hvis man tænkte paa en Omdannelse efter lovlige Linier. Man synes imidlertid ganske at se bort fra den Tilstand, der baade ved Lov og ved Praksis er fastlagt.

Jeg benytter derfor Anledningen til at udtale, at hele Regeringen staar paa par-lamentarisk Grund. Rigsdagen kan ikke lukkes ude fra Deltagelse i Dannelsen af Mini-sterium, og der er ingen i den samlede Regering — heller ikke Landets Konge —, som nærer noget Ønske om at handle uden om Rigsdagen. Der findes i Øjeblikket en lovlig Regering, og skal den ændres, maa det ske paa lovmæssig Maade, følgende dansk parlamentarisk Statsskik.

Som det ærede Medlem Hr. Ole Bjørn Kraft har udtalt, er det Kongen, Regeringen og Folkerepræsentationen, der giver Treklangen i vor Forfatning. Disse tre Elementer maa virke sammen, og naar det sker, staar man paa Forfatningens Grund. Forfat-ningen, som Rigsdagens Medlemmer har lovet at holde, kan ikke tilsidesættes, men den kan ændres. En Ændring kræver imidlertid ikke blot Folkerepræsentationens, men ogsaa Folkets Tilslutning, og der forefindes ikke nogen anden lovlig Vej for dem, der ønsker nye Former for den danske Stats Liv. Danmark er et lovordnet Samfund, hvor vi plejer at holde os paa Lovens og Rettens Grund, og der er ikke Tvivl om, at dette fremdeles er, hvad det danske Folk ønsker.

I denne Sammenhæng vil jeg nævne et Ønske, som i Gaar blev nævnt, Ønsket om et Valg. Det er i og for sig en særdeles tiltalende Tanke, men som et æret Medlem i Gaar sagde: Det er en stor Ulejlighed at paalægge Befolkningen, fordi det ærede Medlem Hr. Frits Clausen fremsætter den Tanke, som mange andre ogsaa har syslet med. Vi havde Valg for 1½ Aar siden, og det nuværende Folketing er valgt for en Fireaarsperiode. Om man skal skride til Afholdelse af Valg, maa afgøres efter andre Hensyn end dem, der hidtil er nævnt, thi der bestaar altsaa en lovlig Rigsdag med den Sammensætning, som Vælgerne har ønsket.

Medens jeg er ved Tidens Rygtesmeden, maa jeg med et Par Ord beskæftige mig med det sidste Udslag. Der spredes i Dag en politisk Pjece, der særlig beskæftiger sig med Begivenhederne den 9. April. Pjecen er i det væsentligste en Gentagelse af visse Avisartikler og tidligere udsendte Pjecers Indhold, men udmærker sig ved en Vold-somhed i Udtrykkene og Forsøg paa Ophidselse, som maaske kan gøre det rigtigt at sige et Par Ord. De Formodninger, Rygter og Paastande, som Pjecen bestaar af, og som er det eneste, Pjecens Forfattere kan operere med, forandrer intet i de faktiske Forhold.

Naar man bebrejder de ansvarlige fra 9. April, at de for sent tog Beslutningen om at opgive Modstanden, maa jeg bemærke, at det ikke havde været muligt for nogen

neutral Regering at tage den nævnte Beslutning om Modstandens Opgivelse tid-ligere, end det skete, og Meddelelse herom vilde ogsaa have været fremme i rette Tid, hvis ikke tekniske Omstændigheder havde hindret dette — Omstændigheder, som vi ikke var Herre over. Selvfølgelig beklager jeg, at danske Soldater mistede Livet under Udøvelsen af deres Pligt, og jeg afviser absolut de grove Trusler, som Pjecen indeholder.

Den samme Pjece fremfører dernæst et Krav om, at den danske Regering ikke skulde have ført Neutralitetspolitik, men i Tide sluttet sig til den ene krigsførende Magt. Jeg tror ikke, at der er nogen politisk kyndig, der vil mene, at en saadan Politik havde været mulig for den danske Regering, hvad enten man stiller sig den ydre eller den indre Situation for Øje, og en saadan Politik er da heller ikke før den 9. April blevet forlangt eller blot antydet fra nogen Side.

For de store Mængder Landbrugsprodukter, der tidligere afsattes vestpaa, maatte der efter den 9. April findes et andet Afsætningsmarked, og der kunde, saa længe det drejede sig om de store Mængder, kun blive Tale om Tyskland. Jeg kunde tænke mig, at man ikke i alle Kredse har gjort sig klart, at det for Danmark var et Held, at dets sydlige Kunde var i Besiddelse af en saadan Organisation, at det uden Tøven straks kunde aftage de store Mængder let fordærvelige Varer, som udgør Hovedmængden af vor Landbrugsproduktion. Det stod fra første Færd klart, at Tyskland ikke kunde betale vore saaledes forøgede Leverancer med Varer, for hvilke vi havde Brug.

Om Tilførslerne her til Landet fra Tyskland føres der kontinuerlige Forhandlinger, og der er ogsaa paa en Række Omraader opnaaet stærkt forøgede Leverancer. Dette gælder i første Række for Brændselsstoffer, hvor Tyskland faktisk har maattet overtage Forsyningen af Danmark. Af andre Varer vil jeg nævne Benzin og Olier — navnlig ogsaa til Opretholdelse af Fiskeriet.

Vanskelighederne set fra dansk Side er unægtelig blevet væsentlig forøget deri-gennem, at en stor Del af vor Eksport har maattet leveres paa Kredit. Statsministeren har tidligere udtalt sig om vore Tilgodehavender i Tyskland, men jeg vil gerne gen-tage, at det er Regeringens Opfattelse, at der senere vil blive god Brug for disse op-sparede Tilgodehavender.

Naar jeg i Dag har den Ære for det høje Ting at fremsætte Forslag til Lov om Tilve-jebringelse af en Jernbane- og Automobilfærgefart over Femern Bælt, udgaaende

fra Rødby Havn, med tilhørende Jernbaneforbindelse, er det maaske værd at min-de om, at det ikke er en ny Tanke, her føres frem. Det vilde unægtelig ogsaa være mærkeligt, om dette var Tilfældet, da selv et Barn med et Atlas foran sig sikkert vilde vælge Ruten over Rødby, hvis man spurgte det, hvilken Vej det vilde rejse fra Køben-havn til Hamburg eller for den Sags Skyld til hele Vesteuropa.

Krigen, som har staaet paa i mere end 15 Maaneder, har grebet stærkt ind i Befolkningens Liv, og Danmark er ikke skaanet, endskønt vort Land forholdt sig neu-tralt. Under Krigen 1914—18 kunde denne Neutralitetspolitik gennemføres, men denne Gang har Krigens Udvikling været anderledes. Den Tid, der er forløbet, har fremkaldt en død Tilstand i en Række andre Lande, og ogsaa vi har naturligvis følelige Virk-ninger af Krigsblokade og Afspærring og maa som alle Lande regne med at skulle overvinde store Vanskeligheder, hvis den nu herskende Tilstand fortsættes i kort eller lang Tid. Naar vi taler om disse Forhold, skal vi imidlertid have i Erindring, at vore Vanskeligheder ikke alene beror paa Krigens Udvikling fra det Øjeblik, den begyndte. I Forhold til vor øjeblikkelige Stilling er der Grund til at huske de særlige Vanske-ligheder, der fulgte af den engelske Prispolitik og Kontingentering. Staten maatte hjælpe Landbruget med betydelige Tilskud, for at det kunde klare sig igennem disse Vanskeligheder, og dette er vi nu fritaget for.

Endvidere maa det understreges, at Danmark blev skaanet for Bombardement og Ødelæggelse, saaledes som det har ramt andre smaa Lande som Norge, Holland og Belgien, og vi kan med Sikkerhed se hen til Besættelsens Midlertidighed, Genop-rettelse af Landets Frihed og Selvstændighed. Dertil kan føjes, at trods alle Vanske-ligheder er Danmark et af de lykkeligste Lande i Europa. Vi har Produktion af Føde-varer og har kunnet sikre Rationer af Fornødenheder, der er rigeligere end andre kan opnaa.

Det nye fremtidige Europa fremstaar i en ny Skikkelse. Dette er maaske ikke nogen Ulykke, naar blot Danmark selv faar Lov at bestemme, hvordan Danmark skal

tilpasse sig de nye Forhold. Vi har altid haft Samarbejde med Tyskland, og det vil vi fortsætte i Fremtiden. Det danske Samfund er lille, og et vidtspændende Sam-arbejde maa føres med andre Nationer. Danmark skal ikke være en Ø i Europa, thi det vilde være en Ulykke. Vi maa bevare Forbindelsen med Tyskland saavel som med de nordiske Brodernationer.

Vi har oplevet Krigens Stemninger, og vi har fornemmet Krigens Virkninger, men Landet som Helhed staar dog nu ved Aarsskiftet som et Land, der har Freden og Fredens Lykke i Behold. Vi gik ind i Aaret 1940 med vore Forventninger. Vi havde set, at der var Fremgang og Opgang i 1939, og selv om der var Ufred visse Steder, nærede vi dog det Haab, at Danmark skulde undgaa at blive blandet ind i Stridigheder, thi det danske Folk ønskede Freden og vilde øve Fredens Gerning. Vi ønskede at bygge videre paa det Fredens Samfund, som Folket mente var det bedste for vort lille Land, og vi nærede ikke uvenlige Følelser over for noget andet Folk.

Men Tiden gav ikke Fred. Der var Gæring og Uro, berettiget Misfornøjelse med tidligere Tiders Omlægninger i Verden og Trang til at ændre, hvad der een Gang var fastlagt, og begrænsede Stridigheder førte til det store Opgør, og nu ser vi allerede til-bage over mange Maaneder, hvor Krigen har været det alt andet beherskende Emne.

Vi oplevede, at fremmede Tropper rykkede ind i Landet for at sikre det imod andre Magters Indgreb, og vi lever nu som det besatte Land, men bestandig som Landet, der ikke er krigsførende, Landet, der venter og haaber paa Freden.

Haab er gaaet under i Aaret, der svandt, haarde Skuffelser er kommet over Folket, men det Haab, ja, den Overbevisning har vi i Behold, at Danmark skal bestaa og leve, at det danske Folk skal genvinde sin Frihed, at det lille Rige, med tusind Aars Selv-stændighed og Kultur, skal genvinde Retten til Livet og Retten til fortsat Udvikling. Med denne Overbevisning i Behold gaar vi nu ind i et nyt Aar.

Københavns Byret har den 25. Januar 1941 afsagt Dom i en militær Straffesag,

hvorunder der var rejst Tiltale mod Oberstløjtnant T.P.A. Ørum og Løjtnant af Re-serven A.G.K. Jessen for Overtrædelse af Straffelovstillægget af 18. Januar 1941, § 2 (Spionage) og § 3, Nr. l og 3 (Hvervning og andre Handlinger af lignende Karakter, som er egnet til alvorligt at skade Danmarks Interesser i Forhold til Udlandet), samt mod 2 Sekondløjtnanter og en værnepligtig Reservehaandværker for Overtrædelse af nævnte Lovs § 3 Nr. l og 3. Endvidere var de alle tiltalt for Overtrædelse af Militær Straffelovs § 63.

Oberstløjtnant Ørum blev anholdt af det tyske Politi under et Ophold i Berlin. De øvrige Tiltalte blev anholdt her i Landet af det danske Politi, hvorefter der af de tyske Myndigheder blev indledet Undersøgelse i Sagen ved tysk Krigsret. Samtlige i Sagen tiltalte var efter tysk Lov hjemfalden til meget streng Straf. For Spionage findes der efter tysk Lov kun een Straf, nemlig Dødsstraf. Ikke blot Ørum, der blev paagrebet paa tysk Territorium under Udførelse af Forbrydelsen, men ogsaa de øvrige tiltalte, faldt efter de for den tyske Krigsmagt gældende Regler ind under tysk Jurisdiktion.

Som et Bevis paa det gode, tillidsfulde Forhold, der hersker mellem den tyske Værnemagt og de danske Myndigheder, tilbød den øverstbefalende for de tyske Trop-per her i Landet i sin Egenskab af Rettergangschef at afgive denne Sag til Paadøm-melse ved dansk Ret paa Betingelse af, at der tilvejebragtes den fornødne Hjemmel til at ikende de tiltalte, saafremt de fandtes skyldige, Straf af en Strenghed, svarende til de af dem begaaede alvorlige Forbrydelser. I denne Anledning optoges i den oven-nævnte Lov af 18. Jan. 1941 i § 7, 2. Stk., en Bestemmelse om, at Loven finder Anvendelse paa Handlinger, med Hensyn til hvilke Undersøgelse er indledet, men Sagen ikke afsluttet ved Lovens Ikrafttræden. Denne Bestemmelse vil alene faa Betydning for den her omhandlede Sag, idet der ikke ved Lovens Ikrafttræden fandtes andre svævende Sager.

Ørum og Jessen er ved Dommen fundet skyldige i de Handlinger, som de var tiltalt for, og dømt for Overtrædelse af Lov af 18. Jan. 1941 §§ 2 og 3 samt Militær Straffelovs § 63. Byretten har i Dommen statueret, at der for Ørums Vedkommende foreligger en grov Overtrædelse af de ovennævnte Bestemmelser, og idømt ham Straf af Fængsel for Livstid. Jessen blev idømt Fængsel i 14 Aar. Endvidere er den ene Secondløjtnant og Reservehaandværkeren fundet skyldige i Overtrædelse af Lov af 18. Jan. 1941 § 3 og Militær Straffelovs § 63 og idømt Fængsel i henholdsvis 8 og 3 Aar. Den anden af de to tiltalte Secondløjtnanter blev ved Dommen frifundet.

Den her omhandlede Dom danner Afslutning paa en Sag, der var egnet til at skade Landets Interesser paa det alvorligste og berede den danske Regering store Van-skeligheder. De dømte har over for deres Fædreland handlet ansvarsløst, og deres Adfærd kan ikke fordømmes stærkt nok. De har sat sig ud over Kongens Opraab samt ethvert Hensyn, de skylder deres Landsmænd. De har gjort sig skyldige i grove Forbrydelser over for den tyske Værnemagt og derved bragt Forstyrrelse i det gode Forhold mellem denne og Landets Befolkning. De maa nu bøde for deres Gerninger og afsone de dem idømte strenge Straffe.

Hs. Majestæt Kongen har under 27. Januar 1941 resolveret, at Oberstløjtnant uden for Nummer i Hærens Flyvertropper, T.P.A. Ørum, afskediges af Krigstjenesten og fra sin Stilling som Befalingsmand i Hæren. Forsvarsministeren har under 27. Januar 1941 bestemt, at Løjtnant af Reserven, A.G.K. Jessen, Sekondløjtnant A.S. Lannøe og Re-servehaandværker P.A.T. Born, alle ved Hærens Flyvertropper, afskediges fra deres Stilling som Befalingsmænd (Reservehaandværker) i Hæren.

I Begyndelsen af Oktober 1940 blev det gennem engelsk Radio meddelt, at der i London af Medlemmer af den danske Koloni i England var dannet et dansk Raad (The Danish Council). Ifølge foreliggende Oplysninger var det Tanken, at dette Raad skulde være et Slags Centralorgan for alle Danske i England til Varetagelse af danske Stats-borgeres Interesser under de nuværende vanskelige Forhold.

Der foreligger nu i den engelske Radios skandinaviske Udsendelser publiceret Meddelelse om, at dette Raad af England skal være anerkendt som Regering. Denne Meddelelse lyder ganske meningsløs og fuldstændig fantastisk, da der i Danmark findes en af Kongen udnævnt lovlig dansk Regering, og da det ikke kan tænkes, at det nævnte Raad selv — mod Lov og Forfatning og uden Kongens Sanktion — skulde have konstitueret sig som Regering, hvilket maatte være Forudsætningen for, at der kunde blive Tale om en „Anerkendelse". Endnu mere absurd lyder det, naar det antydes, at den danske Gesandt i London, Grev Reventlow, skulde have deltaget i Drøftelserne desangaaende, da Grev Reventlow

Forskellige Staters Ophævelse igennem svundne Aar og Udviklingen nu under Krigen viser, at Tyskland indtager Pladsen som den centrale Magt, og den vil ogsaa angive visse Hovedlinier baade af kulturel og økonomisk Art i Fremtiden. Dette er sagt ud fra det, der nu foreligger, og deri kan naturligvis ske Ændringer, men det er ikke til at regne med i Øjeblikket. Man gør vel i at regne med de faktiske Forhold, og disse viser os Tyskland som den Magt, der nu hersker over væsentlige Dele af Europa, Vi kan ikke vide, hvor langt denne Udvikling vil gaa, men jeg har ikke megen Tro til en Tilbagegangslinie, derimod haaber jeg naturligvis paa Genoprettelse af selvstændige Stater der, hvor der midlertidig er en Art Protektorater, men ogsaa om det er vi afskaaret fra nu at tale med fuld Sikkerhed.

Men hvordan end den nærmeste Fremtid vil forme sig, tror jeg, man bør regne med, at vi rykker ind i nye europæiske Forhold med udstrakt Vareudveksling imellem de Lande, der hører til den nævnte Central, og jeg tænker med temmelig ringe Forbindelse med den øvrige Del af Verden, i hvert Fald i den første Tid.

Det er mit Indtryk, at Tyskland har visse Planer, der ikke blot sigter efter øjeblik-kelig Nyordning, men efter en blivende europæisk Nyordning, der skal være raadende ud i Fremtiden. Denne Nyordning vil kræve et Samarbejde indenfor Europa, og Linien vil være den fra Tyskland kendte Planøkonomi, der sikkert rummer betydelige For-dele fremfor den Planløshed, som har været raadende hidtil som Bestanddel af det liberalistiske Samfund, der i udpræget Grad bygger paa Egoismen — altsaa Erhvervs- og Samfundsegoisme.

Den tyske Planøkonomi kan tænkes praktiseret igennem Overenskomster mellem de enkelte Lande og Tyskland, rimeligvis langtrækkende Overenskomster, som be-stemmer, at man aftager tyske Raastoffer og Industriprodukter imod til Gengæld at levere Landbrugsprodukter og andre Varer, som det bliver muligt for enkelte Lande at producere. Der tænkes sikkert paa en Arbejdsdeling i Europa, og for saa vidt den bliver fornuftig og hensynsfuld, er der ikke deri Anledning til Indsigelser. Meningen vil være at give Tyskland og de med Tyskland samarbejdende Lande forøgede Pro-duktions- og Omsætningsmuligheder. Arbejdsdelingen og en fornuftig ordnet Produk-tion og Omsætning vil gøre dette Europa meget stærkt over for Blokade og vil ogsaa kunne fremme en Højnelse af Levevilkaarene.

I denne Planøkonomi vil man sikkert kræve gennemført en moderne Produk-tionsordning baade i Tyskland og de samarbejdende Lande, ligesom en Ensartethed med Hensyn til Prisniveau og Valutaforhold vil blive tilstræbt, og en fælles Kredit-givning imellem Landene vil sikkert ogsaa blive etableret.

Naturligvis kan en saadan Udvikling nødvendiggøre Ændringer i de tilvante For-hold, men det kan ikke være afgørende, og jeg ser det i hvert Fald som Opgaver, vi stilles over for, og som skal løses.

Denne Tilpasning til Livet i det nye Europa behøver ikke at berøre Landenes nationale Forhold, medens den muligvis kan nødvendiggøre visse Ændringer i de erhvervspolitiske Forhold. De enkelte Lande kan bestaa, Landenes Forfatninger kan blive bestaaende, Sprog og nationale Indretninger kan bestaa, og Folket skal ikke foretage nogen aandelig og politisk Omstilling, da dette ikke blot vil være ufornødent, men skadeligt for det Samarbejde, der vil være en Grundpille i det europæiske Samfund.

Samarbejdet imellem Tyskland og de øvrige Lande angaar de økonomiske For-hold, Produktion og Omsætning, og dertil kræves ikke en vis, bestemt politisk Over-bevisning, men der kræves god Vilje til at udnytte den Styrke, som Samarbejde og Sammenhold kan give. Maaske kræves der ogsaa Forstaaelse og Samvirken om visse, væsentlige politiske Enkeltheder, jeg tænker særlig paa Forstaaelse om Europas Udenrigspolitik, som vil være af Vigtighed for de Stater, der gaar ind i et Samarbejde om de økonomiske Retningslinier og om Produktion og Omsætning, men heller ikke Tanken herom kan være afskrækkende, thi det gælder om, at dette Frem-tidens Samarbejde kan forme sig saa godt som muligt, og at Gnidninger og Uover-ensstemmelser kan undgaas.

Derimod tror jeg paa Forsikringen om Frihed og Uafhængighed for Danmark, en af Europas ældste Nationer, jeg tror paa Bevarelsen af vort Sprog, af Konge, af Flag og Forfatning. Og det vil være en Styrke i Troen herpaa, naar vi til sin Tid frit indlader os i de Forhandlinger om Overenskomst, som Tiden vil kræve.

Vi har hidtil lykkeligt undgaaet saadanne Ulykker, som andre har maattet lide under, og det gælder da om at fastholde den Politik, som kan føre os uskadt igennem Tidens Brænding ind i den nye Tid, som venter os. Vi skal desværre nok igennem en lang og haard Tid, men holder det danske Folk sammen, vil Folket ogsaa komme igennem en saadan Tid — blot vi har Udsigten til at bevare dansk Selvstændighed.

Og saa er der endnu eet at bemærke. Det gælder om at bevare Ro og Orden i Lan-det, naar fremmede Tropper har besat Landet. Det kan medføre særdeles alvorlige og ubehagelige Følger, hvis alvorlige Forstyrrelser af Ro og Orden finder Sted.

Derfor udstedte vi tidligt et Forbud mod Afholdelse af offentlige Møder. Forholdene artede sig saadan, at vi for en Tid siden ændrede og mildnede dette Forbud, men det har ikke været uden Følger. Baade her i Byen og i Provinsen er der forefaldet alvor-lige Tilløb til Uroligheder, men Politiet har gjort sin Pligt, og det blev ved Tilløbene og nogle højst utiltalende Optøjer. For den danske Befolkning vil det fremdeles være af afgørende Vigtighed, at Ro og Orden bevares.

2.-4.-41. Meddelelse fra Udenrigsministeriet om danske Protester over for U.S.A. og Chile i Anledning af Forholdsreglerne over for de danske Skibe.  

Der er nu forløbet et Aar siden den Morgen den 9. April, da Verdenskrigens Begi-venheder drog med sig, at det tyske Riges Værnemagt rykkede ind i Landet. I sit Budskab til Folket lagde Kongen enhver paa Sinde at vise rolig og behersket Holdning og loyal Optræden over for alle, som har en Myndighed at udøve. Kongen understregede i dette Budskab, at enhver uoverlagt Handling eller Ytring kan have de alvorligste Følger.

I det Aar, der er gaaet, har det danske Folk efterlevet Kongens Budskab. Det tjener intet Formaal at skjule, at Begivenhederne den 9. April har hvilet tungt paa os alle, men takket være Befolkningens værdige Holdning og den tyske Værnemagts Hensyn-tagen til danske Følelser og Stemninger er det lykkedes saavel paa det politiske som paa det økonomiske Omraade at komme igennem Aaret under gunstigere Vilkaar, end vi ved Besættelsens Begyndelse havde turdet regne med. Den hidtidige Udvikling berettiger os til at haabe, at Danmark i Tillid til det tyske Riges Tilsagn om Bevarelse af Landets Integritet og politiske Uafhængighed ogsaa fremdeles vil staa de vanske-lige Tider igennem bedre end mange andre Lande, der ligesom vort Land er blevet berørt af det store Opgør.