Paa given Foranledning skal man anmode D'Herrer om at have Opmærksomheden henvendt paa, om der i Politikredsen sker Uddeling af Skrifter, Pjecer o. lign. af kom-munistisk Indhold, foretages Bemalinger eller Paaskrifter paa Plankeværker, Gader eller lign. af saadant Indhold, eller foretages Indsamling af Penge eller andet til kommunistiske Formaal.

Der bør navnlig fra Politiets Side føres Kontrol med, om der paa denne eller anden Maade foretages kommunistisk Agitation paa Kontrolsteder for Udbetaling af Arbejds-løshedsunderstøttelse, i Folkekøkkener eller paa lignende Steder. I Tilfælde af Bema-linger og lignende bør der foruden energisk Efterforskning iværksættes passende Forholdsregler for at hindre Gentagelser, f. Eks. ved øget Patrouillering. Bemalinger skal fjernes saa snart som muligt, efter at der er optaget Beskrivelse, evt. Fotografi, og, hvor det er muligt, sikret Prøver af den anvendte Maling.

Forsaavidt Overtrædelse af fornævnte Bestemmelse konstateres, bør der straks ind-ledes Undersøgelse til Udfindelse af Gerningsmanden, og Sagen, der som meddelt i Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse af 4. September 1941 henhører under Statsad-vokaten for særlige Anliggender, bør fremmes med størst mulig Hurtighed. Indbe-retning til Statsadvokaten for særlige Anliggender bør ske omgaaende, og uanset om Gerningsmanden kan findes.

§ 2. I Finansaarene 1941—42 og 1942—43 kan det i Tilfælde, hvor Omstændigheder-ne særlig taler derfor,

tillades Befalingsmænd, der staar uden for Nummer, at indtræde i overtalligt Num-mer, indtil et Nummer maatte blive ledigt i det paagældende Vaaben eller Korps.

paa over 20 pCt. Reguleringen, der foretages af Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager, foregaar efter følgende Retningslinier:

Saafremt en Efterkalkulation, hvis Poster i øvrigt kan godkendes, udviser en Netto-fortjeneste, der ligger mere end 20 pCt. over den Fortjeneste, der normalt vil kunne godkendes ved Forkalkulationen, vil det overskydende Beløb af Kommitterede kunne forlanges indbetalt til en særlig, spærret Fond i Danmarks Nationalbank (Regu-leringsfond). Saafremt den efterkalkulerede Nettofortjeneste maatte vise sig at ligge mere end 20 pCt. under Forkalkulationssatsen, vil Virksomheden af de Midler, som denne eventuelt har maattet indbetale til Fonden for andre Leverancer, og i det Om-fang, disse Midler rækker til, kunne faa dækket det herved i Forhold til Forkal-kulationen konstaterede Tab. Det er dog herved en Forudsætning, at det paagæl-dende Minus særligt dokumenteres, og at det ikke med Rimelighed kan forlanges dækket af den tyske Ordregiver.

Forinden ovenfor nævnte Efterregulering af Fortjenesten finder Sted, vil Virksom-heden blive underrettet herom og faa Lejlighed til eventuelt at forelægge Sagen for Industriraadet, forinden den endelige Afgørelse træffes af Udenrigsministeriets Kom-mitterede i Industrisager ved en skriftlig Meddelelse gennem Industriraadet til den paagældende Virksomhed.

Af de Midler, som Reguleringsfonden iøvrigt maatte komme til at disponere over, skal Staten forlods have dækket de Kursreguleringstilskud, der efter Kronehævningen den 23. Januar 1942 er ydet Leverandører, som paa det Tidspunkt havde Kontrakter vedrørende ekstraordinære Industrileverancer løbende. Efter Aftale med Industriraa-det skal de i Fonden resterende Midler, der stilles til Raadighed, naar den dansk/tyske Clearingkonto er udlignet, anvendes til Fremme af dansk Industrieksport og industri-teknisk Forskningsarbejde efter nærmere Bestemmelser, udarbejdet af en Bestyrelse, af hvilken Industriraadet udpeger Flertallet.

Da Dansk Arbejdsgiverforening har paataget sig for Medlemmer, der udfører eks-traordinære Industrileverancer til Tyskland, at kontrollere, at „Lønklausulen" over-holdes, og da denne Kontrol foretages paa Grundlag af de Lønningslister, som Med-lemmerne normalt indsender gennem deres Brancheforening til Dansk Arbejds-giverforening, medfører Lønklausulen ikke for Medlemmer af Dansk Arbejdsgiver-forening, at disse skal indsende nogen speciel Lønningsstatistik til Myndighederne.

Virksomheder, der ikke er Medlemmer af Dansk Arbejdsgiverforening, maa deri-mod maanedsvis gennem Industriraadet indsende Lønningslister i udfyldt Stand til Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager. Lønningslisterne skal være ind-sendt til Industriraadet senest den 10. i næstfølgende Maaned og udfærdiges paa Blanketter, der kan rekvireres i Industriraadet.

Heraf følger det navnlig, at der ved saadanne Arbejder fremtidig kun maa antages til Arbejde Personer, der er anvist af den offentlige Arbejdsanvisning, samt at der ikke ved saadanne Arbejder maa beskæftiges landbrugskyndig Arbejdskraft, der er nød-vendig for Landbruget.

Ved større Entreprenørarbejder forstaas Arbejder, hvis Gennemførelse er over-draget til en eller flere Entreprenører, herunder Arbejder, der udføres for den tyske Værnemagt, og ved hvilke der er eller kan paaregnes at blive beskæftiget over 10 Mand samtidig.

Det paahviler herefter saadanne Entreprenører inden Arbejdets Paabegyndelse at henvende sig til Arbejdsanvisningskontoret i det Omraade, inden for hvilket Arbejdet agtes iværksat, med Oplysning om Tidspunktet for Arbejdets Igangsættelse, dettes beregnede Varighed og Antallet af beskæftigede Arbejdere.

Der indføjedes nu før »Grundforbedringsarbejder«: »større Entreprenørarbejder«.

Naar Arbejdet skal paabegyndes, paahviler det endvidere de paagældende Entre-prenører at rette Anmodning til vedkommende Arbejdsanvisningskontor om Anvisning af den fornødne Arbejdskraft. Saafremt Arbejdet allerede er paabegyndt, maa Entre-prenøren omgaaende til Arbejdsanvisningskontoret indsende Lister over de beskæf-tigede Arbejdere indeholdende Oplysning om disses Navn, Bopæl, Arbejdssted, Med-lemsnummer i Arbejdsløshedskasse, Alder og ægteskabelige Stilling (gift eller ugift) samt Oplysning om, hvorvidt han er kendt med Landbrugsarbejde og eventuelle yder-ligere af Arbejdssanvisningskontoret begærede Oplysninger.

Arbejdsanvisningskontorene skal med Støtte af Arbejdsanvisningsudvalgene straks undersøge, hvilke Arbejder af den heromhandlede Art, der findes inden for hvert Kontors Omraade, og om fornødent gøre de paagældende Entreprenører opmærksom paa Lovens Bestemmelser om Anvisning af Arbejdskraft gennem den offentlige Arbejdsanvisning samt paase, at de fornødne Oplysninger om allerede beskæftigede Arbejdere tilgaar Kontorerne.

Efter Modtagelsen af disse Oplysninger træffer Arbejdsanvisningskontorene Afgø-relse af, hvilke Arbejdere Kontoret under Hensyn til eventuel foreliggende Mangel paa Arbejdskraft til Landbruget finder det paakrævet straks eller senere at overføre til Landbrugsarbejde. Forinden bør Kontorerne dog — eventuelt gennem Arbejdsanvis-ningsudvalgene — underkaste de fremkomne Oplysninger en nøje Undersøgelse, særlig for saa vidt angaar Angivelsen af Kendskabet til Landbrugsarbejde.

For saa vidt der herved eller eventuelt ved senere Mangel paa landbrugskyndig Arbejdskraft udtages Arbejdere fra det paagældende Entreprenørarbejde, skal Ar-bejdsanvisningskontorene sørge for straks at stille fornødent kvalificeret Erstatnings-mandskab til Raadighed, særlig ved Henvisning af Arbejdere fra de større Byer.

Det indskærpes Arbejdsanvisningskontoreme, at de omgaaende maa iværksætte de til Gennemførelsen af den heromhandlede Lovbestemmelse fornødne Foran-staltninger og drage Omsorg for Bestemmelsens hurtige Gennemførelse ved allerede igangsatte Arbejder. Saafremt der ved denne Gennemførelse, herunder ogsaa med Hensyn til Fremskaffelse af Erstatningsmandskab, opstaar Vanskeligheder eller Tvivls-spørgsmaal af væsentlig Betydning, maa Arbejdsanvisningkontorerne omgaaende sætte sig i Forbindelse med Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral.

Paa Fakturaen skal Betegnelsen for hver enkelt Vareart være anført i nøje Overensstemmelse med de af Prisdirektoråtet anvendte Betegnelser, ligesom det for kvalitetsstemplet Kød endvidere skal anføres, hvilken Kvalitetsgruppe, Kødet er henført til. Rettelser i Rekvisitionssedlens Tekst maa kun foretages af Værnemagten og skal i saa Fald forsynes med Underskrift.

3) Betaling. Umiddelbart efter, at Betalingen fra den tyske Værnemagt er sket til Eksportudvalget, vil Afregning blive fremsendt til de enkelte Leverandører. Som Administrationsgebyr vil blive fradraget 1 % af Fakturabeløbet. Det er forbudt under nogen Form at modtage Betaling direkte fra Værnemagten.

4) Priser. De af Prisdirektoratet fastsatte Maksimalpriser er gældende; idet det dog bemærkes, at der er fastsat følgende Højestepriser, der under ingen Omstændigheder maa overskrides:

a) Svinekød: For Flæskesteg indtil Kr. 4,00 pr. kg. Andet Flæsk indtil Kr. 3,50 pr. kg. For røget Flæsk er som anført i Maksimalprisordningen for Flæsk et Tillæg af 35 Øre pr. kg. tilladt.

b) Oksekød: Oksesteg indtil Kr. 3,80 pr. kg. Oksekød til Kogning (Suppekød) indtil Kr. 2,60 pr. kg.

c) Kalvekød: Kalvesteg indtil Kr. 3,70 pr. kg. Kalveforkød indtil Kr. 2,80 pr. kg.

NB. Omgaaelse af de af Prisdirektoratet fastsatte Maksimalpriser vil blive indberet-tet til Prisdirektoratet. Naar Levering i een Ekspedition (Enkeltudlevering) ikke overstiger henholdsvis for Oksekød 50 kg., for Svinekød 60 kg eller for Kalvekød 40 kg.

kan der, dog under Iagttagelse af ovenfor anførte Højestepriser, beregnes de i Mak-simalprisordningerne for Flæsk og Kød for Salg til Forbrugere fastsatte Maksimal-priser.

Omfatter en enkelt Ekspedition (Enkeltudlevering) større Vægtmængder end oven-for anført, maa der dog højest beregnes en Gennemsnitspris af de for henholdsvis En gros og Detailudsalg fastsatte Maksimalpriser.

5) Tilberedte Kødvarer: Handelsministeriets Bekendtgørelse af 24.-11.—1941 angaa-ende Fremstilling af og Handel med tilberedte Kødvarer er gældende, og ved Fakturering skal der regnes med de for Salg til Detaillist anførte Priser (En grospriser). Hertil bemærkes dog, at der af Værnemagten er fastsat følgende Højestepriser:

For Frischwurst indtil Kr. 4,25 pr. kg For Dauerwurst indtil Kr. 5,00 pr. kg, der under ingen Omstændigheder maa overskrides.

Omfatter en enkelt Ekspedition (Enkeltudlevering) af Frischwurst tilsammen mindre end 5 kg, kan der dog beregnes de for Salg til Forbruger fastsatte Maksimalpriser, men den ovenfor anførte Højestepris for Frischwurst maa ikke overskrides.

6) Fedt: De i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 22.-11.-1940 om Spisefedt fastsatte Maksimalpriser ved Salg til Forbruger kan beregnes ved Fakturering af Leverancer til den tyske Værnemagt. Det er kun tilladt at udlevere Svinefedt til den tyske Værnemagt i rimeligt Forhold

til den udleverede Kødmængde, og Maksimum pr. Rekvisition (Ekspedition) er 5 kg.

7) Konserves: Salg af Kød- og Flæskekonserves (Hermetik) er ikke tilladt uden forudgaaende skriftlig Tilladelse fra Landbrugsministeriets Baconudvalg. Det skal dog tilføjes, at saadanne Tilladelser for Tiden ikke kan forventes.

8) Salg til Værnemagtens enkelte Medlemmer: Salg til de enkelte Medlemmer af den tyske Værnemagt (Officerer, Embedsmænd, Underofficerer, Menige og civile Personer, der er knyttet til Værnemagten) maa kun finde Sted, naar Købet efter loyalt Skøn ikke overskrider rimelige Grænser, Køb, der ved et enkelt Medlem foretages af flere Værnemagtsmedlemmer i Forening, maa kun foretages mod Aflevering af Rekvisitionsseddel og under Iagttagelse af forannævnte Bestemmelser.

9) Salg til Kantiner: Salg til den tyske Værnemagts Kantiner, hvad enten der er dansk eller tysk Indehaver og uanset Beløbets Størrelse, er undergivet samme Regler som Salg til den tyske Værnemagts forskellige Afdelinger.

10) Tilladelser til Salg: Tilladelsen til Salg til den tyske Værnemagt er midlertidig, og Leverandører, der ikke overholder de for Leverancer til de tyske Tropper fastsatte Regler saavel som ovenfor anførte Betingelser, vil uden Varsel blive frataget den dem meddelte Tilladelse.

De høje kontraherende Stater vil rettidigt før denne Frists Udløb underrette hin-anden om den videre Udformning af deres Samarbejde.

Til Bekræftelse heraf har de Undertegnede, rigtigt og behørigt befuldmægtiget af deres Regeringer, undertegnet denne Overenskomst og forsynet den med deres Segl.

Saaledes udfærdiget i to Eksemplarer i Berlin den 25. November 1936, den 25. November i det 11. Aar af Showa-Perioden.

med Undertegnelse af Originalteksten til den nævnte Overenskomst med Tillægs-protokol.

Artikel III. Nærværende Protokol gælder som integrerende Del af den ovennævnte Overenskomst med Tillægsprotokol.

Artikel IV. Nærværende Protokol er affattet paa Tysk, Italiensk og Japansk, idet hver Tekst gælder som Original. Den træder i Kraft paa Undertegnelsesdagen.

Til Bekræftelse heraf har de Undertegnede, rigtigt og behørigt befuldmægtiget af deres Regeringer, undertegnet denne Protokol og forsynet den med deres Segl.

Saaledes udfærdiget i tre Eksemplarer i Rom den 6. November 1937 i det XVI. Aar af den fascistiske Æra, den 6. November i det 12. Aar af Showa-Perioden.

UDENRIGSMINISTERIET. København, p.t. Berlin, den 25. November 1941.

Deres Ekscellence,

Efter at den Kongelige danske Regering af det Tyske Riges Regering, den Kon-gelige Italienske Regering og den Kejserlige Japanske Regering er blevet indbudt til at tiltræde Overenskomsten mod den Kommunistiske Internationale, erklærer jeg hermed Danmarks Tiltrædelse af denne Overenskomst, saaledes som den er forlæn-get ved den i Berlin den 25. November 1941 undertegnede Protokol mellem de ovennævnte Regeringer samt den Kongelige Ungarske Regering, den Kejserlige Regering i Manchukuo og den Spanske Regering.

Med Udtryk for min mest udmærkede Højagtelse. Erik Scavenius. Hans Ekscellence Hr. Rigsudenrigsminister Joachim von Ribbentrop.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Bemærkning, at Overens-komsten endvidere er tiltraadt af Bulgarien, Finland, Kina, Kroatien, Rumænien og Slovakiet, der ligeledes den 25. November 1941 har overleveret den tyske Rigsuden-rigsminister deres Tiltrædelseserklæringer.

at Oplæsning m. v. af beslaglagte Bøger, Skrifter og forbudte Skuespil ikke finder Sted. Saafremt Politiet kommer til Kundskab om, at saadanne Oplæsninger m.v. er planlagt, bedes det tilkendegives Arrangørerne, at dette er forbudt, og Politiet bør overvaage, at Forbudet ikke overtrædes, og i givet Fald skride ind og forhindre, at dette sker.

Ved kgl. Resolution af 21. Februar 1942 har Danmark ratificeret følgende i Berlin den 23. Januar 1942 mellem Danmark, Finland, Sverige og Tyskland afsluttede Aftale om Nedsættelse af en dansk-finsk-svensk-tysk Kommission til fælles Behandling af Spørgsmaal om Dækning af Træbehovet i Landene i Nordsø- og Østersøomraadet.

Den Kongelige Danske Regering, den Tyske Regering, den Finske Regering og den Kongelige Svenske Regering er, besjælede af Ønsket om i Fællesskab at raadslaa om skov- og træ-økonomiske og -videnskabelige Spørgsmaal, og at undersøge Forud-sætningerne for en ordnet Udveksling af Træoverskuddet, blevet enige om at afslutte en Aftale om Nedsættelse af en fælles Skov- og Trækommission, og har i dette Øjemed som deres Befuldmægtigede udnævnt: . . .

De Befuldmægtigede er, efter at have fremlagt deres Fuldmagter, der befandtes i god og behørig Form, blevet enige om følgende:

Artikel I. Til fælles Drøftelse af skov- og træ-økonomiske og -videnskabelige Spørgs-maal og til Undersøgelse af Forudsætningerne for en ordnet Udveksling af Træover-skuddet nedsættes en Kommission, hvortil enhver af de kontraherende Regeringer sender en Repræsentant som Medlem.

Repræsentanterne kan lade sig bistaa af Sagkyndige.

Artikel II. Naar det findes fornødent, træder Kommissionen efter nærmere Bestem-melse i hvert enkelt Tilfælde sammen i et af de Lande, hvis Regeringer har tiltraadt denne Aftale. Kommissionens Forretningssæde er i Berlin.

Omkostningerne ved Medlemmernes og de Sagkyndiges Udsendelse afholdes af hver enkelt Regering.

Kommissionen fastsætter en Forretningsorden.

Artikel III. Naar Kommissionen ønsker at stille Forslag, skal den forelægge disse for de af de enkelte Lande til Gennemførelsen af de tosidede økonomiske Aftaler nedsat-te Regeringsudvalg. Disse Udvalg afgør om saadanne Forslag skal gennemføres.

Artikel IV. Der hersker Enighed om, at der bestaar en fælles Interesse i at gennem-føre en ordnet Udveksling af Træoverskuddet paa bredest muligt Grundlag. Det er derfor ønskeligt, at andre europæiske Stater tiltræder nærværende Aftale.

Tiltrædelsen meddeles den Tyske Regering ad diplomatisk Vej, og faar Gyldighed, saasnart Tiltrædelsesdokumenterne er deponerede hos den Tyske Regering.

Den Tyske Regering giver de andre Staters Regeringer Meddelelse om Tiltræ-delsen.

Artikel V. En kontraherende Stat, der vil opsige denne Aftale, maa give Meddelelse herom til den Tyske Regering; denne underretter ufortøvet de andre kontraherende Stater herom samt oplyser, hvilken Dato Opsigelsen er modtaget.

For den opsigende Stats Vedkommende bliver Opsigelsen først gyldig eet Aar efter, at Meddelelsen om Opsigelsen er modtaget af den Tyske Regering.

Artikel VI. Denne Aftale skal snarest muligt ratificeres og træder i Kraft, saasnart samtlige Ratifikationsdokumenter er deponerede i Udenrigsministeriet i Berlin.

Artikel VII. Aftalen undertegnes kun i eet Eksemplar, der deponeres i Udenrigs-ministeriets Arkiv i Berlin. Den Tyske Regering vil ad diplomatisk Vej tilstille enhver af de andre deltagende Regeringer en bekræftet Afskrift af Aftalen.

Til Bekræftelse heraf har de Befuldmægtigede underskrevet denne Aftale.

Udfærdiget i Berlin, den 23. Januar 1942.

Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab med Tilføjelse, at det danske Ratifikationsdokument deponeredes den 12. Marts d. A., det finske den 14. Marts d. A., det svenske den 1. April d. A. og det tyske den 9. April d. A. i det tyske Udenrigs-ministerium i Berlin. Aftalen er i Henhold til den i Art. VI indeholdte Bestemmelse traadt i Kraft den 9. April d. A.

Aftalen er tiltraadt af Italien den 27. Marts d. A.

a) Produktiv Arbejdsløn, (d.v.s. Arbejdsløn, der føres direkte paa det paagældende Arbejde, i Modsætning til Lønudgifter til Hjælpearbejdere samt til Funktionærer, hvilke Udgifter føres som indirekte Omkostninger, jfr. Punkt 2).

Det forudsættes, at den efterkalkulerede Arbejdsløn omfatter den „produktive" Løn (ogsaa til Lærlinge), inklusive Løntillæg og Ferieløn, eksklusive den „uproduktive" Løn, og at samme Fremgangsmaade ogsaa er anvendt ved Beregningen af Omkost-ningstillæggene. Eventuelle Afvigelser herfra (f.Eks. i Tilfælde, hvor Ferieløn hen-regnes til de indirekte Omkostninger, eller hvor uproduktiv Arbejdsløn posteres udenfor de øvrige Omkostningstillæg) maa fremgaa af Efterkalkulationen.

b) Materialer og Underleverancer: De herfor kalkulerede Beløb skal svare til de vir-kelig betalte Nettobeløb, saaledes at eventuelle Rabatter (undtagen Kasserabat) samt Bonus, Toldgodtgørelser og Prisdifference-Godtgørelser som Følge af Forskel mellem danske og tyske Materialepriser fratrækkes. Ved Opgørelse af Materialeforbruget maa der endvidere tages Hensyn til de eventuelle, direkte anvendelige Restmaterialer (eksklusive Spaaner, Afklip og lignende).

Forsaavidt der ved Forkalkulationens Godkendelse er krævet Kalkulationsoplys-ninger fra Underleverandører, skal de hertil svarende Efterkalkulationer udarbejdes i Overensstemmelse med Reglerne gældende for Hovedleverandøren.

c) Diverse: Eventuelle Konstruktions-, Patent- og Licensudgifter direkte vedrørende den paagældende Leverance maa opføres som særskilte Poster i Efterkalkulationen. Det samme gælder for eventuelle Udgifter til Specialværktøj og -indretninger, der er udført til og kun benyttes til den paagældende Leverance.

Udgifter til Emballage og Forsendelse af Leverancer fra Virksomheden opføres som Udlæg, hvoraf der ikke beregnes nogen Fortjeneste.

Provisionsudgifter vedrørende ekstraordinære Industrileverancer kan som angivet i Cirkulæret af 26. September 1941 ikke godkendes.

2. Indirekte Omkostninger, (d.v.s. Udgifter, der ikke umiddelbart kan henføres til den paagældende Leverance, men maa fordeles ved Hjælp af beregnede „Omkost-ningstillæg" paa hele Produktionen).

I Henhold til Cirkulæret af 15. April 1942 vil der lejlighedsvis blive forlangt Revisor-attestation vedrørende de beregnede Omkostningstillæg. Ved første Indsendelse heraf bør der gøres Rede for Fordelingsgrundlaget for de indirekte Omkostninger og gives en samlet Oversigt over de beregnede Omkostningstillæg.

Vedrørende de indirekte Omkostninger bemærkes iøvrigt følgende:

a) Afskrivninger: Der godkendes de af Skattevæsenet tilladte Afskrivningssatser gældende for Anskaffelsesværdien eller omregnet for denne, for saa vidt Afskriv-ningssatsen gælder for nedskrevne Værdier (subsidiært særlig aftalte Satser), anvendt paa de nuværende Assuranceværdier, der forudsættes ikke at overstige en rimelig Vurdering, paa Grundlag af Nutidsprisen med Fradrag for Ælde og Slitage (Brugsværdien). For Specialværktøjer- og -indretninger tillades højere Satser (helt op til 100 pCt., idet Udgiften i saa Tilfælde belastes det paagældende Arbejde og ikke Omkostningskontoen).

Afskrivninger paa ukurante Varelagre, ukurante Modeller og Værktøjer samt paa Debitorer kan ikke godkendes indkalkuleret i de Omkostningstillæg, der anvendes til Kalkulation af ekstraordinære Industrileverancer.

b) Forrentning: Der tillades indkalkuleret 5 pCt. Rente af Materiale-Lager-beholdninger af den Art, der anvendes i Forbindelse med ekstraordinære Industri-leverancer, medens Renter af Lagerbeholdninger af anden Art ikke maa medregnes.

Der kan endvidere medregnes 5 pCt. Rente af Driftsanlæggenes Assuranceværdi pr.

1. Januar 1939 med Tillæg af de siden da bogførte Nyanskaffelsesværdier (hen-holdsvis Fradrag for Afgang) samt af Grundskyldsværdien. Det indkalkulerede For-rentningsbeløb maa dog ikke overstige 2 pCt. af det Omsætningsbeløb, for hvilket den foretagne Beregning af Omkostningstillæggene er gældende. Naar der paa denne Maade ved Beregning af Omkostningstillæggene er medregnet Forrentning af Drifts-anlæggene, maa der ikke ved Beregningen tillige medtages Udgifter til Forrentning af Prioritetsgæld eller anden Form for Gæld.

Virksomhederne kan imidlertid ved Beregning af Omkostningstillæggene i Stedet for 5 pCt. Forrentning af Driftsanlæggene medregne de i det paagældende Regn-skabsaar faktisk betalte Renter af Prioritetsgæld, Kassekredit eller lignende Banklaan samt af Akceptgæld, dog at det indkalkulerede Rentebeløb ikke maa overstige 2 pCt. af det Omsætningsbeløb, for hvilket den foretagne Beregning af Omkostningstillæg-gene er gældende. Det forudsættes, at Virksomheden ikke har Pengedebitorer i usæd-vanligt Omfang.

Vælges denne sidste Fremgangsmaade, vil den Nettofortjeneste, der kan godken-des, ligge noget højere, end naar Forrentningen af Driftsanlæggene paa førstnævnte Maade er indgaaet i Omkostningstillæggene.

Rente af udestaaende Fordringer, herunder Forskudsbetalinger til Underleveran-dører, samt at igangværende Arbejder (hvis Værdi maatte overstige modtagne For-skudsbetalinger) godkendes ikke indkalkuleret som en Omkostning for ekstraordinære Industrileverancers Vedkommende.

c) Følgende Omkostningsarter kan ikke godkendes ved ekstraordinære Industrile-verancer: Ekstraordinære, ikke-tilbagevendende Udgifter een Gang for alle (f. Eks. til en omfattende Flytning af Maskiner eller til større Ændringer af et Fabriksanlæg), som har kunnet afholdes af Driften i det paagældende Regnskabsaar, kan ikke medtages ved Beregningen af Omkostningstillæggene.

Mange Virksomheder vil have en Række Udgifter, der ingen Forbindelse har med de ekstraordinære Industrileverancer, f. Eks. Udgifter til Salgs- og Serviceorganisa-tion, Filial- eller Salgskontorer, Salgsrepræsentanter, Salgsprovisioner, Kasserabat, Kundeservice i Forbindelse med Enkeltsalg, Reklamer samt Repræsentationsudgifter. Saadanne Udgifter kan kun delvis anerkendes som en for de omhandlede ekstraordinære Industrileverancer nødvendig Udgift. Det bør af den i Indledningen til Afsnit 2 omtalte Redegørelse for Fordelingsgrundlaget fremgaa, hvor stor en Del af nævnte Omkostninger der efter særlig Aftale er medregnet i Omkostningstillæggene til Brug ved de ekstraordinære Industrileverancer.

Det kan heller ikke godkendes, at der til Imødegaaelse af Tab, der vil kunne fremkomme ved pludselig Annullering eller Betalingsudblivelse for de omhandlede Ordrers Vedkommende, afsættes et vist Beløb i Kalkulationen. Der kan ved Forkalkulationen indrømmes en vis Margin til Imødegaaelse af „teknisk Risiko"; men der kan ikke — hverken ved For- eller Efterkalkulationen — regnes med Tillæg til Dækning af „merkantil Risiko". I Efterkalkulationen maa nærmere dokumenteres, i hvilket Omfang og med hvilket Beløb den tekniske Risiko er blevet effektiv udover, hvad der eventuelt dækkes af Omkostningstillæggene.

Konstruktionsudgifter samt Udgifter til Eksperimenter og Forsøg maa saavidt muligt henføres til de Leverancer (jfr. Afsnit l, c, Stk. 1), eller de af Virksomhedens Produk-tionsgrene, der nyder godt heraf, og kan ikke godkendes fordelt paa hele Virksom-hedens Produktion, hvorimod dette kan tillades for almindelig Tegnestueassistance o. l. Endelig bemærkes, at der ikke maa være indkalkuleret Dækning for Udgifter, der skal afholdes af Fortjenesten, f. Eks. Indkomstskatter og Driftsherreløn (i Ikke-Aktieselskaber) udover, hvad der i det foreliggende Tilfælde har kunnet godkendes. Ved Omkostningsberegningen kan medtages Udgift til Gratialer af sædvanemæssig Størrelse til Funktionærer og Arbejdere, hvorimod egentlige Tantiemer til Virksom-hedens overordnede Funktionærer kun kan medtages med de garanterede Mini-mumsbeløb, med mindre der er truffet anden særlig Aftale herom.

d) Omkostningsberegning og Beskæftigelsesgrad: Ved Beregningen af Omkost-ningstillæggene maa de i den sidste 12 Maaneders Regnskabsperiode konstaterede indirekte Omkostninger fordeles paa Produktionen i samme Periode. Som Regnskabs-periode kan anvendes sidste Regnskabsaar (Kalenderaar) eller de sidste 4 Kvartaler eller 12 Maaneder, forsaavidt Virksomhedens Regnskabsform muliggør en saadan Opdeling af Omkostningsregnskabet.

De indirekte Omkostninger fordeles paa den i samme Periode konstaterede produktive Arbejdsløn, eventuelt delvis paa Arbejdstimer, Maskintimer, produktive Materialeudgifter eller for Generalomkostningemes Vedkommende paa Virksomhe-dens samlede Fabrikationspris eller paa en anden hensigtsmæssig Form for „Omsæt-ningstal".

Ved Beregning af Omkostningstillæggene maa der ikke kalkuleres med nogen „Overdækning" eller anden Form for Sikkerhedsmargin. Dette gælder saavel, naar der anvendes samme Omkostningstillæg for hele Virksomheden, som naar der anvendes forskellige Værksteds- eller Afdelingstillæg. Plads- eller Maskintillæg m. m. Det maa i saa Tilfælde for hver Underafdeling kunne eftervises, at de beregnede Omkostningstillæg svarer til de indirekte Omkostninger.

Det er ved Efterkalkulationer vedrørende ekstraordinære Industrileverancer ikke tilladt at benytte en Omkostningsberegning, der er baseret paa et „Normalaar" eller er budgetteret for et Aar eller anden senere Periode end den, for hvilken der fore-ligger et afstemt Omkostningsregnskab.

En Foruddiskontering af Omkostningsstigninger vil kun kunne godkendes ved konkrete, betydelige Prisstigninger (hvis f. Eks. Brændselspriserne pludselig stiger 50 pCt., og de samlede indirekte Omkostninger i en Virksomhed derved maaske 5 pCt.).

e) Seriefremstillede Dele: Forsaavidt der i en ekstraordinær Industrileverance ind-gaar Dele, der af Virksomheden ikke er udført direkte til den paagældende Leve-rance, men som Led af en Seriefremstilling, maa saadanne Dele ikke optages i Kalkulationen til en højere Pris end den, der svarer til de direkte Omkostninger plus Omkostningstillæg efter ovenstaaende Retningslinier. Særlig Kalkulation for serie-fremstillede Dele maa paa Forlangende indsendes og attesteres. En Fortjeneste udover den, der ellers kan godkendes for ekstraordinære Industrileverancer, maa ikke beregnes for seriefremstillede Dele.

3. Attestation. Det vil være hensigtsmæssigt, om Revisorattestationen af hver enkelt Efterkalkulation indeholder en Bemærkning om, at de i Industriraadets Cirkulære af 26. September 1941 og 15. April 1942 samt i ovenstaaende Kommentarer angivne Direktiver er iagttaget ved Revisionen. Eventuelle Afvigelser herfra maa under alle Omstændigheder fremgaa af Revisionspaategningen eller af en særlig Beretning i Tilslutning hertil.

I disse Dage kan et større Antal Medlemmer af Frikorps „Danmark" ventes her til Landet paa Orlov. Efter hvad der er oplyst for Justitsministeriet, vil de frivillige an-komme samlet til København, hvor de indkvarteres paa en Kaserne i 3—4 Dage, in-den de rejser til deres Hjem. De frivillige, der har deres Hjem paa Fyn eller i Jylland, vil afrejse samlet fra København.

De tyske militære Myndigheder lægger stor Vægt paa, at der ikke under de frivilliges Orlovsophold her i Landet finder uheldige Episoder Sted. Der er derfor af den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark givet de frivillige nøje Instruktion om, hvorledes de har at forholde sig under Orloven. Det er saaledes indskærpet dem at vise en ulastelig Holdning og undgaa unødvendig Skarphed ved Samkvem med Myndighederne og Befolkningen. Det er paalagt dem at undgaa politiske Stridig-heder, og det er forbudt dem i Uniform at deltage i politiske Møder; derimod vil de kunne deltage i Møder, der vil blive afholdt forskellige Steder i Landet for at hverve frivillige til Frikorpset. Det er af den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark meddelt dem, at Angreb paa det tyske eller danske Folks Ære eller paa den enkeltes personlige Ære ikke maa taales; ved Forulempelser skal Gerningsmanden af vedkom-mende Medlem af Frikorpset

overgives til det danske Politi, og ved korporlige Angreb paa Medlemmer af Frikorpset er disse ifølge deres Instruktion forpligtet til „skarp Indskriden". Paa den anden Side maa de dog ikke være overømfindtlige, naar anderledes tænkende ytrer deres Mening. De frivillige er gjort bekendt med de i Justitsministeriets fortrolige Cirkulære af 8. Februar 1941 indeholdte Retningslinier for det danske Politis Befø-jelser overfor Medlemmer af den tyske Værnemagt.

Justitsministeriet maa ogsaa for sit Vedkommende lægge den største Vægt paa, at uheldige Episoder i Tilknytning til de frivilliges Ophold undgaas. Man skal derfor anmode d'Herrer om at have Opmærksomheden nøje henvendt paa, at de frivillige ikke paa nogen Maade forulempes. Navnlig bør Politiet sørge for at være til Stede ved saadanne Lejligheder, hvor Provokationer eller Sammenstød kan befrygtes at ville finde Sted, saasom ved politiske Møder, Hvervningsmøder o. lign.

Efter dertil given Anledning skal man endvidere henlede Opmærksomheden paa, at de frivillige ikke — som det skal være sket af og til — i Rapporter og lignende Udfærdigelser bør betegnes som „tyske Militærpersoner". Denne Betegnelse har givet Anledning til Misstemning, og da det tillige som Regel vil være af Interesse for Sagen at faa oplyst, om det drejer sig om tyske eller danske Statsborgere, skal man anmode om, at dette maa blive angivet i Rapporten, saaledes at de frivillige f. Eks. betegnes som „Medlemmer af Frikorps „Danmark"" eller lignende.

Landbrugsministeriets Halmudvalg anmodede den 27. Oktober 1942 Grosserer Societetets Komité og Provinshandelskammeret om at indhente Oplysninger om Firmaer her i Landet, som handler med Halm, Frø og Frøgræshalm, samt at tilstille Udvalget Oplysninger om de enkelte Firmaers Eksport, Salg til den tyske Værnemagt her i Landet og den indenlandske Omsætning af disse Foderemner i Aarene 1938—41.

Herpaa har Udvalget modtaget Oplysning om Deres Omsætning i det paagældende Tidsrum, og i Henhold hertil vil De ifølge Vedtagelse i Halmudvalget kunne komme i Betragtning ved kommende Leveringer af Halm, Hø og Frøgræshalm til den tyske Værnemagt her i Landet og til Eksport.

Af de foreløbige Leveringer til den tyske Værnemagt her i Landet andrager Deres Andel ...... Tons Halm og ...... Tons Hø. Nærmere Meddelelse om Tidspunktet og Bestemmelsesstedet for Leveringerne vil blive givet Dem fra Udvalget.

Ved Levering af Partier af Halm og Hø til den tyske Værnemagts enkelte Afdelinger udstedes af disse en Rekvisitionsseddel til Leverandøren paa de leverede Partier, og efter Indsendelsen af Rekvisitionssedlen til Halmudvalget vil Betalingen fra Udvalget tilgaa Leverandøren, hvem det er forbudt at modtage Betaling direkte fra Værnemag-ten, jfr. § 2 Stk. la i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 11. December 1940 vedrørende Salg af Varer til den tyske Værnemagt og dennes enkelte Medlemmer. Leverandøren maa anmode den paagældende tyske Værnemagtsafdeling om Udlevering af Rekvisitionssedlen umiddelbart før Partiets Afsendelse.

Landbrugsministeriet har efter stedfundne Forhandlinger med Priskontrolraadet, under Forudsætning af, at der leveres gode, sunde Varer, indtil videre fastsat følgen-de Priser:

For almindeligt presset Halm 7,50 Øre pr. kg ab Sælgerstation. For Frøgræshalm 10,50 pr. kg. For Hø 29,00 pr. kg. I de anførte Priser indgaar der 0,75 Øre pr. kg til Forhandlerens Avance og 0,10 Øre til Halmudvalgets Administration, og Resten andrager den Pris, der skal betales Landmanden. Forhandlernes Avance, 0,75 Øre, forhøjes ikke, fordi der eventuelt indgaar flere Led i Mellemhandelen.

For Eksportpresning forhøjes de anførte Priser med 0,75 Øre pr. kg, saaledes at den tyske Værnemagt skal betale en Pris af 8,25 Øre, 11,25 og 29,75 Øre pr. kg henholdsvis for Halm, Frøgræshalm og Hø.

Man skal herved meddele, at den Øverstbefaldende for de tyske Tropper i Danmark efter Forhandling med Udenrigsministeriet har udsendt en Befaling til de tyske Tropper i Danmark vedrørende Bestemmelsen i § 3 b i Handelsministeriets Bekendt-gørelse af 11. December 1940 om Salg af Varer til den tyske Værnemagts enkelte Medlemmer.

I Overensstemmelse med den mellem Udenrigsministeriet og den Øverstbefalende for de tyske Tropper trufne Aftale er der herefter udfærdiget en særlig Meddelelse til alle Handlende og andre Næringsdrivende vedrørende det omhandlede Spørgsmaal.

Idet man til Politiets Underretning fremsender nogle Eksemplarer af den nævnte Meddelelse, skal man meddele, at Handelsministeriet i særlig Forsendelse vil tilstille Politidirektøren i København og samtlige Politimestre en Pakke Eksemplarer af den paagældende Meddelelse, hvilke Eksemplarer ved Politiets Foranstaltning, eventuelt med de stedlige Erhvervsorganisationers Bistand, bedes tilstillet alle Næringsdri-vende,

herunder Gartnere, Mejerier, Slagterier, Brugsforeninger, Beværtere og lign. in-denfor Politikredsen.

Det bemærkes, at Meddelelsen i Henhold til den trufne Aftale ikke maa offent-liggøres i Pressen, ved Opslag i Butikker eller paa anden lignende Maade, og at det derfor efter Aftale med Justitsministeriet har været nødvendigt at anmode Politiet om at drage Omsorg for, at Meddelelsen kommer alle Næringsdrivende i Hænde.

I Anledning af forskellige Spørgsmaal, der i den senere Tid har været Genstand for Drøftelse med den danske Regering om den nærmere Gennemførelse af Bestemmelserne i § 3 b i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 11. December 1940 vedrørende Salg af Varer til den tyske Værnemagt og til dennes enkelte Medlemmer, har den Øverstbefalende over de tyske Tropper i Danmark til Oplysning om den Praksis, der følges, til Tropperne udsendt en Befaling, der i Oversættelse lyder saale-des:

„Situationen med Hensyn til Vareforsyningen i Danmark er med Tiden stadig blevet vanskeligere. Ogsaa den tyske Værnemagt maa tage dette Forhold i Betragt-ning.

Det er med den danske Regering aftalt, at Medlemmer af den tyske Værnemagt og Medlemmer af tilsluttede Organisationer (SS, Politi, NS-Flyverkorps, NSKK (NS-Motorkorps), Arbejdstjenesten, NSV (NS-Folkeforsorg), Organisation Todt, Teknisk Nødhjælp, Røde Kors, NS-Sammenslutningen „Kraft durch Freude") i Uniform eller i Civil (i sidste Tilfælde mod Fremvisning af Legitimation) skal behandles som danske Kunder, og at de, saafremt Salg kun sker til „faste Kunder", skal behandles som saadanne. Dette gælder dog ikke ved Salg af Vin, Spirituosa og Tobak".

Da man fra den tyske Øverstbefalendes Side ved Udsendelsen af ovenstaaende Befaling, hvis tyske Tekst er aftrykt paa omstaaende Side til Brug i paakommende Tilfælde, har vist stor Forstaaelse for de vanskelige Forhold, der paa forskellige Om-raader gør sig gældende, saavel for den danske Forretningsstand som for den danske Befolkning i det hele, og dermed iøvrigt har bidraget til at befæste det gode Forhold mellem Værnemagten og Befolkningen, maa man fra Regeringens Side lægge den danske Forretningsverden paa Sinde, naar tyske Værnemagtsmedlemmer maatte henvende sig i Butikkerne for at foretage Indkøb i Overensstemmelse med Bekendt-gørelsen af 11. December 1940 og den til de tyske Tropper udsendte Befaling, da paa loyal og samvittighedsfuld Maade at bidrage sit til fortsat at undgaa Gnidninger i Forholdet til Værnemagten og dens Medlemmer.

I Medfør af Lov Nr. 481 af 14. September 1940 om ekstraordinære Foranstaltninger vedrørende Skibsfarten, jfr. Lov Nr. 94 af 13. Marts 1942, fastsættes herved følgende:

§ 1. Tilbud om Udlejning eller Bortfragtning af danske Skibe og Fartøjer over 5 Registertons Brutto til Udlandet maa ikke afgives, forinden Tilbudsgiveren eller hans Agent har modtaget Fragtnævnets Tilladelse til Udlejning eller Bortfragtning af det paagældende Skib eller Fartøj eller Tilsagn om saadan Tilladelse, jfr. Bekendtgørelse Nr. 205 af 25. April 1941 § 2.

Dette gælder, selv om det paagældende Tilbud ikke er bindende for Tilbuds-giveren, og selv om det er gjort afhængigt af, at fornøden Tilladelse senere opnaas, eller andre Vilkaar

Enhver Henvendelse, skriftlig, telegrafisk eller mundtlig, om Udlejning eller Bortfragtning af Skibe eller Fartøjer som i Stk. l nævnt og enhver Akcept, betinget eller ubetinget, af Tilbud fra Udlandet om Befragtning af saadanne Skibe eller Fartøjer anses i Forhold til denne Bekendtgørelse som et Tilbud.

§ 2. Overtrædelse af de i denne Bekendtgørelse indeholdte Forskrifter straffes efter Reglerne i Lov Nr. 481 af 14. September 1940 om ekstraordinære Foranstaltninger vedrørende Skibsfarten.

§ 3. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks.

§ 1. Stk. 1. De Medlemmer af statsanerkendte Arbejdsløshedskasser, der paa Grund af Beskæftigelse i Udlandet er forpligtede til at udrede Bidrag til vedkommende udenlandske Arbejdsløshedsforsikring, fritages for at betale Medlemsbidrag til deres Arbejdsløshedskasse for det Tidsrum, i hvilket de som Følge af det nævnte Arbejdsforhold opholder sig i Udlandet, jfr. herved § 3, 2det Pkt.

Stk. 2. Den i Stk. l omhandlede Fritagelse for at erlægge Medlemsbidrag føres ikke til Afdrag i Kontingentet ved Beregning af Stats- og Kommunetilskud.

Stk. 3. Arbejdsdirektørens Afgørelser af Tvivlsspørgsmaal vedrørende Anvendelsen af Stk. l kan indankes for Arbejdsministeren, hvis Afgørelse er endelig.

§ 2. Den i § 6, Stk. 4, i Lov Nr. 591 af 11. November 1940 om Ungdomslejre omhandlede Fritagelse for at betale Medlemsbidrag til Arbejdsløshedskasser for Personer, der har Ophold i Ungdomslejre, føres ikke til Afdrag i Kontingentet ved Beregning af Stats- og Kommunetilskud.

§ 3. Arbejdsministeren fastsætter efter Indstilling fra Arbejdsnævnets Afdeling om Arbejdsløshedsforsikring og efter Forhandling med Arbejdsdirektøren de nærmere Regler for Lovens Gennemførelse, herunder om de Kontrolforanstaltninger, der skøn-nes paakrævede. Det kan herved bestemmes, at den i § l, Stk. l, omhandlede Frita-gelse skal være betinget af, at vedkommende Medlem drager Omsorg for inden Afrejsen til Udlandet at faa sin Medlemsbog forsynet med Paategning af den Afdeling af Arbejdsløshedskassen, til hvilken han hører, om Afrejsens Dato samt efter Hjem-komsten om Datoen for denne.

§ 4. Denne Lov træder i Kraft den 1. Januar 1943 og har Gyldighed indtil den 1. Oktober 1944, for saa vidt den ikke ved kgl. Anordning sættes ud af Kraft forinden.

I Henhold til Indenrigsministeriets Bekendtgørelse af 30. November 1942 angaaende Priskontrol med visse Lejemaal og Forpagtningskontrakter, der indgaas med den tyske Værnemagt her i Landet, skal Kontrakter, der indgaas af den tyske Værnemagt med Ejere af fast Ejendom m. v. om Benyttelse af saavel ubebyggede som bebyggede Arealer, Bygninger, Tankanlæg, Lokaler og andre Anlæg af enhver Art, fremtidig indsendes til Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager og godkendes af Udvalget for ekstraordinære Industriarbejder m. v. for tysk Regning, ligesom Krav om Erstatningsydelser i Forbindelse med indgaaede Lejemaal og Forpagtningskontrakter med den tyske Værnemagt ogsaa vil være at indsende ti] den Kommitterede, der retter Henvendelse til Værnemagten angaaende disse Krav.

I Landkommunerne indgaas saadanne Kontrakter i Henhold til Bestemmelsen i Bekendtgørelsens § 2, 2. Stk. under Medvirken af vedkommende Amtmand, og de

nævnte Erstatningskrav indgives i Medfør af Bekendtgørelsens § 3 til Amtmanden, der derefter foranlediger Sagerne indsendt til den Kommitterede.

Herefter er Amtmanden den Myndighed, til hvilken der udenfor Købstæderne rettes Henvendelse angaaende disse Spørgsmaal, og Fremgangsmaaden er i disse Sager den, at Amtmanden efter modtagen Henvendelse om Sagen enten fra vedkommende Udlejer eller fra Værnemagtens Side, formidler og deltager i de Forhandlinger med Værnemagtens Repræsentanter, hvorunder Kontrakternes Indhold fastsættes. I disse Forhandlinger deltager til Bistand for Amtmanden Dyrlæge L. Toft, Thisted, — for Aalborg Amts Vedkommende indtil videre, dog foreløbig ikke udover 31. Marts 1943 Forpagter B. W. Sass, Aarhus, — der af Indenrigsministeriet er udpeget til særlig landbrugskyndig i disse Sager, og den Sagkyndige foretager enten før Forhandlingen eller eventuelt som et Led i denne — og da sammen med Amtmanden og Værnemagtens Repræsentanter — en Besigtigelse af vedkommende Ejendom eller Areal.

For Købstædernes Vedkommende forudsættes det derimod i Bekendtgørelsens § 2, Stk. l, at Kontrakten indgaas ved direkte Forhandling mellem vedkommende Udlejer og den tyske Værnemagt.

Indenrigsministeriet maa imidlertid finde det ønskeligt, at der ogsaa i Købstæderne gives Udlejeren Adgang til at opnaa en stedlig dansk Myndigheds Bistand under de Forhandlinger, som skal optages med den tyske Værnemagt om Fastsættelse af Vederlag og eventuelle andre Vilkaar i Kontrakten, og man anser det derfor naturligt, at Henvendelse om saadan Bistand sker til Borgmesteren, der som den stedlige Indkvarteringsmyndighed i Købstæderne maa antages i Almindelighed at have medvirket ved Anvisningen af den paagældende Ejendom, Lokalitet eller lignende, til Benyttelse for Værnemagten.

Under Henvisning hertil skal man anmode d'Herrer Borgmestre om enten personligt eller ved en dertil egnet kommunal Tjenestemand at ville formidle og deltage i de fornødne Forhandlinger om Leje eller Erstatning i de Tilfælde, hvor Udlejeren eller Værnemagten retter Henvendelse til Borgmesteren herom. I vanskelige Sager, hvor der maatte være Brug for speciel Sagkundskab, kan der efter Bemyndigelse af Udenrigsministeriets Kommitterede antages en særlig Sagkyndig til at yde Bistand under Forhandlingerne. Udgifter til Honorar til den Sagkyndige afholdes af Statskassen.

Er der Tale om Leje eller Forpagtning af Landbrugsjord inden for Købstadens Omraade, skal man anmode om, at det foranlediges, at Dyrlæge Toft eller — for Aalborg Amts Vedkommende — Forpagter Sass deltager i de Forhandlinger, der maatte blive ført med Værnemagten, eller at der indhentes en Udtalelse fra den paagældende om Sagen.

Under Forhandlingerne maa der tilstræbes Enighed om en Leje eller Erstatning, som ud fra en nøgtern Bedømmelse af Forholdene maa anses for den sædvanlige, saaledes at der i intet Tilfælde beregnes en særlig konjunkturbestemt Fortjeneste. I Betragtning skal dog tages det særlige Slid, som eventuelt maatte følge af Bygnin-gens (Lokalets) Brug til militære Formaal. Erstatning for Ejendommens eventuelle øvrige Forringelse eller Beskadigelse som Følge af Benyttelsen maa ikke medregnes ved Prisfastsættelsen, men Spørgsmaalet om Værnemagtens Erstatningsydelser for saadanne Skader maa henskydes til Afgørelse ved Lejemaalets Ophør, idet der da tages Hensyn til de under Lejemaalet udbetalte Beløb.

Lejemaal maa ikke indgaas for længere Tid end indtil den 1. April 1945.

Naar Kontrakt er oprettet og underskrevet af Udlejeren og Værnemagten og stemp-let, indsendes den af Borgmesteren med 4 Genparter til Udenrigsministeriets Kom-mitterede i Industrisager, ledsaget af de Oplysninger, som kan antages at være af Betydning for Udvalget for ekstraordinære Industriarbejder for tysk Regning ved Afgørelsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt Kontrakten bør godkendes.

For Udvalget vil det saaledes være af Interesse at modtage Oplysninger om Størrelsen, Beliggenheden og Anvendelsen af vedkommende Areal, Bygning eller Lejlighed (Lokale), om Ejendommens Vurdering til Ejendomsskyld og Grundskyld med Angivelse af Tidspunktet for Vurderingen — i særlige Tilfælde tillige med Angivelse af saadanne Oplysninger om Ejendommens Værdi, Lejeværdi af Lokaler eller lignende, som Ejeren maatte

have afgivet til Vurderingsmyndighederne til Brug ved Vurderingen — om særlige Forhold, der kan have medført en senere Værdistigning, samt om Størrelsen af den sidste Købesum, saafremt Ejendommen er erhvervet indenfor de senere Aar. Drejer det sig om et Lokale eller en Lejlighed, maa Udvalget ønske Oplysning om den hidtil betalte Leje eller om Lejeværdien (evt. pr. m²) under Hensyn til den Leje, som oppebæres for tilsvarende Lokaler eller Lejligheder. Af Betydning vil det her ogsaa være at faa oplyst, i hvilket Omfang og med hvilket Udbytte Ejendommen, eventuelt Lejligheden i øvrigt er udnyttet. For saa vidt angaar Virksomheder (Hoteller, Pensionater, Fabrikker m. v.) maa de sidste Aars Regnskaber vedlægges. Medfører Værnemagtens Benyttelse af det udlejede særlige Ulemper eller Næringstab, maa der gøres nærmere Rede herfor, og en Opgørelse, der saa vidt muligt maa være dokumenteret, vedlægges ved Sagens Fremsendelse.

Saafremt Kontrakten er indgaaet ved direkte Forhandling mellem Udlejeren og Værnemagten, bør den saavidt gørligt ogsaa indsendes af Borgmesteren til den Kommitterede ledsaget af de foran omhandlede Oplysninger, men er Kontrakten af Udlejeren i Henhold til Bekendtgørelsens § 2, Stk. l, direkte anmeldt for den Kom-mitterede vil den i Almindelighed blive tilsendt vedkommende Borgmester til Udta-lelse i Overensstemmelse med de foran angivne Principper.

Har det ikke været muligt under Forhandlingerne at opnaa Enighed, bør saavidt muligt i alle Tilfælde — altsaa saavel, naar Parterne har forhandlet direkte, som naar Forhandlingerne har fundet Sted under de danske Myndigheders Medvirken — et Kontraktudkast uden Angivelse af Leje — eller Erstatningsbeløb af Borgmesteren indsendes til den Kommitterede med de foran nævnte Oplysninger.

Endelig henledes Opmærksomheden paa, at det ikke paahviler d'Herrer Borg-mestre at fremkomme med en egentlig Indstilling om Vederlagets Størrelse, men at Udvalget gerne vil have Oplysning om, hvorvidt det aftalte Vederlag skønnes at være passende efter de foran angivne Retningslinier.

I en Række Tilfælde er det sket, at Radioudsendelser fra Lande, der er i Krig med Tyskland, angaaende Krigen og Forholdene i de krigsførende og neutrale Lande, derunder særlig de paa Dansk, Norsk og Svensk udsendte Propagandameddelelser, er gengivet i offentligt tilgængelige Lokaler i Hoteller, Restaurationer o. lign. Steder. Da det under de nuværende Forhold maa betragtes som aldeles nødvendigt, at noget saadant ikke finder Sted, skal man anmode om, at der maa blive givet Indehavere af Hoteller og Restauranter m. v. i Politikredsen Paalæg om at undlade Udsendelse af saadanne Meddelelser og Tilkendegivelse om, at den af Politiet i Medfør af § 24, Stk. l, i Lov Nr. 129 af 15. Marts 1939 om Beværtning og Gæstgiveri m.m. meddelte Tilla-delse til Underholdning ved Radioanlæg omgaaende vil blive inddraget, saafremt Paalæget overtrædes.

Man skal derhos anmode om, at det maa blive overvaaget af Politiet, at Paalæget overholdes, og at den nævnte Tilladelse i Medfør af Beværterlovens § 24 omgaaende maa blive inddraget, saafremt der sker Overtrædelse.

bortset fra Brød, Mel, Gryn og Smør — samt Vin og Spirituosa, Krydderier (herunder dog ikke Salt), Tobaksvarer, Honning og Kunsthonning, er forbudt. Direk-toratet for Vareforsyning (Fordelingskontoret) kan dog, naar ganske særlige Omstæn-digheder skønnes at foreligge, tillade Levering af Varer af ovennævnte Art.

Andre Næringsmidler — herunder Brød, Mel, Gryn og Smør — maa kun leveres i et Omfang, der under rimelig Hensyntagen til tilstedeværende Beholdninger af de paagældende Varer svarer til Forbruget til den næste Havn, som vedkommende Skib skal anløbe. Medbragte Beholdninger i Redningsbaade medregnes ikke. Forbruget pr. Uge pr. Mand af nedennævnte Varer ansættes herved saaledes:

Rugsigtemel (Bygsigtemel) 400 g, eller Rugsigtebrød (Bygfranskbrød) 500 g. Groft Rugmel 2000 g, eller groft Rugbrød 2500 g. Havre- eller Byggryn 250 g. Kød og Flæsk eller Konserves heraf 2000 g. Smør eller Fedt 500 g. Friske Grøntsager eller Konserves heraf 3000 g. Kartofler 7000 g. Tørrede Ærter og Bønner tilsammen 500 g. Mælk eller Fløde ½ l Mælk eller 0,35 l Fløde. Æg 2-3 Stk. Marmelade 100 g.

For den Tid et fremmed Skib henligger i dansk Havn, maa rationerede Varer udle-veres i et Omfang, svarende til det for den danske Befolkning gældende.

Til Skibe, der gaar i regelmæssig Passagertrafik mellem danske og udenlandske Havne, kan foruden til Brug for Mandskabet leveres Proviant i rimeligt Omfang til Brug i Skibets Restauration for Passagerer.

Ved Levering af Brød, Mel, Gryn og Smør eller eventuelt andre tilladte, ratio-nerede Varer skal Leverandøren forlange særskilt Kvittering af Skibets Fører eller 1ste Styrmand for det leverede Kvantum. Kvitteringerne skal straks efter Modtagelsen indsendes til Direktoratet for Vareforsyning, Fordelingskontoret, hvorfra der vil blive tilstillet Leverandørerne Rationeringsmærker, svarende til de solgte Kvanta. Blanketter til de ovennævnte Kvitteringer kan rekvireres hos Direktoratet for Vare-forsyning, Fordelingskontoret".

§ 2. Bekendtgørelse Nr. 509 af 13. December 1941 om Ændring i Bekendtgørelse Nr. 443 af 25. Oktober 1941 angaaende Levering af Skibsudstyr og Skibsproviant til Skibe i danske Havne samt om Reparation af fremmede Skibe ophæves. Denne Bekendt-gørelse træder i Kraft straks. Hvilket herved bringes til almindelig Kundskab.

I Medfør af § 4, Stk. l, i Lov Nr. 489 af 4. December 1942 om Sikkerhedsforan-staltninger indenfor Erhvervsvirksomheder m.m. fastsættes herved følgende Bestem-melser om Politimyndighed for det i Henhold til Lovens § l antagne Bevogtnings-mandskab:

§ 1. Der tillægges det i Henhold til Lov Nr. 489 af 4. December 1942 om Sikker-hedsforanstaltninger indenfor Erhvervsvirksomheder m.m. antagne, af Politiet god-kendte Bevogtningsmandskab en begrænset Politimyndighed, som kun gælder med Hensyn til Afværgelse af skadevoldende Handlinger mod Virksomheden.

Politimyndigheden gælder kun, naar Bevogtningsmandskabet er i Tjeneste, og den kan kun udøves indenfor Virksomhedens Omraade eller i dennes umiddelbare Nær-hed.

§ 2. Politimyndigheden giver Beføjelse til at foretage Anholdelse af Personer, der

uberettiget opholder sig indenfor Virksomhedens Omraade under mistænkelige Omstændigheder, eller som træffes i Virksomhedens umiddelbare Nærhed under saadanne Omstændigheder, at der er Føje til at mistænke dem for at ville udøve skadevoldende Handlinger mod Virksomheden. Endvidere kan Bevogtningsmand-skabet anholde enhver, der træffes i eller udenfor Virksomheden under Udførelsen af en Forbrydelse eller paa friske Spor.

Fastboende Personer, der paa fyldestgørende Maade kan godtgøre deres Navn og Adresse, bør — navnlig naar de træffes uden for Virksomhedens Omraade — kun anholdes, naar der foreligger særlig Grund til Mistanke og denne ikke afkræftes, f. Eks. ved en med den paagældendes Samtykke foretagen Visitation. Visitation maa kun foretages, naar vedkommende giver sit Samtykke dertil, eller naar han forud er anholdt, jfr. § 3, Stk. 2.

§ 3. Ved en Anholdelses Iværksættelse skal der gaas frem med saa megen Skaan-somhed mod den paagældende, som Øjemedet tillader.

Genstande, som kan benyttes til Vold eller Undvigelse, eller som kan tjene til Sagens Oplysning, kan fratages den paagældende, og i dette Øjemed kan personlig Ransagning finde Sted.

§ 4. Naar Anholdelse er sket, paahviler det Bevogtningsmandskabet uopholdelig at afgive Anmeldelse til nærmeste Politimyndighed og ved Politiets Ankomst at overgive anholdte til dette.

§ 5. Der udleveres Bevogtningsmandskabet en af Politiet udfærdiget, med Fotografi forsynet Legitimation, hvoraf Politimyndigheden fremgaar. Endvidere forsynes Be-vogtningsmandskabet for Virksomhedens Regning med et Armbind med paahæftet Plade med Paaskrift „Bevogtningspoliti".

Legitimationen, der paa Forlangende skal forevises ved Indskriden, skal opbevares omhyggeligt og afleveres, naar vedkommende fratræder sin Tjeneste i Bevogtnings-mandskabet, eller naar Retten til at udøve Politimyndighed fratages ham.

§ 7. Misbrug af Beføjelsen til at udøve Politimyndighed vil som Overtrædelse af den i Lovens § 4, Stk. 2, omhandlede Instruks kunne straffes med Bøde eller Hæfte og med fører desuden Inddragelse af Politimyndigheden.

Paa dertil given Anledning skal man herved henlede Rektorernes Opmærksomhed paa Undervisningsministeriets Cirkulæreskrivelse af 18. Juni 1941, hvori man under Henvisning til Justitsministeriets Bekendtgørelse af 9. s. M. anmodede Rektorerne om indtrængende at ville paalægge Skolernes Elever at afholde sig fra enhver Demon-stration i Ord eller Gerning, som er egnet til at skade Forholdet til de udenlandske militære Styrker, der efter Overenskomst med den danske Regering befinder sig her i Landet. Det bemærkes, at ogsaa Emblemer kan være af en saadan Art, at der alle-rede i Anvendelsen af dem ligger en forbudt Demonstration.

Efter Forhandling mellem Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager og Industriraadet er der i Tilslutning til Industriraadets Cirkulære af 26/8 1942, Side 2, Pkt. b, truffet Aftale om Fastsættelsen af nedenstaaende, supplerende Retningslinier for Ansættelsen af Materialepriserne i Kalkulationerne for ekstraordinære Industrileve-rancer mod Betaling over dansk/tysk Clearingkonto:

De indsendte Forkalkulationer skal være baseret paa Anskaffelsespriserne for de tilsvarende tyske Kompensationsmaterialer, hvilke Priser, navnlig for Metallernes Vedkommende,

er lavere end de her i Landet gældende Priser. I Efterkalkulationerne skal 1943. Materialeudgifterne ligeledes beregnes paa Grundlag af de betalte Priser for Kom-pensationsmaterialerne. Udføres Arbejdet, forinden Kompensationsmaterialerne er fremkommet, idet man forskudsvis anvender Materialer fra tilstedeværende Lager-beholdninger, maa der, hvis man regner med Lagerprisen, foretages en Korrektion, saaledes at Materialeudgifterne reduceres med Forskellen mellem de Priser, der er benyttet, og Priserne, som de vilde have været ved Anvendelsen af Kompensations-materialerne.

Det kan i denne Forbindelse oplyses, at i de Tilfælde, hvor Indkøb af Metaller paa tyske Metaldækningsbeviser foretages gennem A/S Nordiske Kabel- og Traadfabriker, (eller Overførsel fra tysk til dansk „Metal-Konto" finder Sted), vil Fabrikerne opgive Prisdifferencerne samtidig med Meddelelsen til Virksomhederne om, at Metallerne er ankommet eller overført.

Da Mængden af de modtagne Kompensationsmaterialer kan afvige fra de faktisk anvendte Materialemængder, gør man samtidig opmærksom paa, at Prisforskellen for hele det modtagne Kvantum skal godskrives i Efterkalkulationen.

Under de nuværende særlige Forhold er der indført ekstraordinær Bevogtning paa nedennævnte Banestrækninger:

København H.—Korsør / København H.—Rungsted Kyst—Helsingør / Ringsted—Gedser / København G.—Vigerslev / Vigerslev—Harrestrup—Nørrebro—Hellerup / Val-by Gasværk—Harrestrup / Nyborg—Fredericia / Padborg—Frederikshavn og Lunder-skov—Varde.

Disse Strækninger er med Henblik herpaa om Dagen inddelt i Vagtomraader paa ca. 12 km Længde og om Natten i Vagtomraader paa ca. 4 km Længde. Bevogtningen udføres hele Døgnet og ved Patrouillering saaledes:

I. Dagpatrouiller.

Patrouilleringen sker her til Fods, idet Strækningen gennemgaas 4 Gange indenfor 8 Timer.

Paa Strækningen Esbjerg—Varde skal der i visse Tilfælde kun udføres 2 Dobbelt-ture.

Patrouilleringen foretages for det faste Mandskabs Vedkommende almindeligvis efter Tur af samtlige Banearbejdere (Banearbejderaspiranter) i de Kolonner, som Bevogtningen overdrages.

Det i Henhold til Ordre O 97 fastsatte almindelige Linieeftersyn bortfalder indtil videre paa samtlige forannævnte Strækninger, saalænge den ekstraordinære Bevogt-ning varer.

II. Natpatrouiller.

a) I Perioden 16. August til 15. April udføres Bevogtningen om Natten af to Dobbelt-patrouiller, hver bestaaende af en edsfæstet Ekstraarbejder og en Politibetjent, der i Tiden Kl. 16—24, henholdsvis Kl. 24—8, gennemgaar Strækningen 4 Gange (2 Dobbeltture).

b) I Perioden 16. April til 15. August udføres Bevogtningen om Natten af een Dobbeltpatrouille, bestaaende af en edsfæstet Ekstraarbejder og en Politibetjent, der i Tiden Kl. 21—5 gennemgaar Strækningen 4 Gange (2 Dobbeltture).

De i Natpatrouilleringen deltagende ansatte Banearbejderaspiranter og Ekstra-arbejdere, skal afpasse Patrouilleringens Tempo saaledes, at der til hver af de to Dob-beltture medgaar 3½ Time, hvilket altsaa vil sige, at Patrouillen kun maa opholde sig indendørs paa en Jernbanestation, i Kolonnehus eller lign. i ikke over 1Time i Løbet af de 8 Timer, den har Tjeneste.

Paa dobbeltsporet Bane skal om Natten de to Mand gaa i hvert sit Spor.

Paa Steder paa dobbeltsporet Bane, hvor Sporene viger fra hinanden paa en saa-dan Maade, at de to Mand, hvis de gaar i hvert sit Spor, vil miste Kontakten med hinanden, skal de sammen efterse hvert Spor for sig.

Om Dagen skal hver Patrouille medføre et rødt Signalflag og de fornødne Knald-signaler — i usigtbart Vejr tillige en Haandsignallygte. I Mørke skal hver Mand med-føre en Haandsignallygte og de fornødne Knaldsignaler. Den edsfæstede Ekstraarbej-der skal desuden bære synligt Armbind.

Patrouilleringen skal foretages meget grundigt, idet Sporet skal belyses med Haandsignallygte.

Det maa bl. a. paases, at Svelleskruer og Lasker ikke er fjernede. Sporbærende Broer, undtagen saadanne, der bevogtes af særlig Politivagt, skal efterses omhyg-geligt, og der foretages ogsaa Eftersyn under Broerne.

Dersom der opdages Skader paa Sporet eller Banelegemet, der kan medføre Fare for Driftens Sikkerhed, eller Personalet erfarer eller maatte have Formodning om, at der er faldet Bomber paa eller i Nærheden af Banelinien eller en Station, skal Patrouillen straks meddele dette til nærmeste Station, eventuelt gennem nærmeste Blokpost eller Telefon. For Natpatrouillernes Vedkommende skal Politibetjenten fore-tage Underretningen, idet han paa Vejen til Stationen (Blokposten eller Telefonen) skal standse modgaaende Tog og underrette disse. Derimod forbliver den edsfæstede Ekstraarbejder paa Stedet for at standse Tog fra modsat Retning end den, hvori Politibetjenten gaar.

Togene standses ved Haandsignal „Stop"; om Dagen ved at række begge Armene i Vejret eller ved at vise rødt Signalflag, og i Mørke og usigtbart Vejr ved at vise rødt Lys mod Toget eller et andet Lys, der bevæges i Kreds, i en Afstand af ca. 800 m foran det Sted, hvor Toget ønskes bragt til Standsning. Om muligt udlægges Knaldsignaler paa Skinnerne i en Afstand af 200 m foran det Sted, hvorfra Haandsignalet vises.

Stationen underretter omgaaende den stedlige Politimyndighed og den Politimyn-dighed, hvorunder Bevogtningen sorterer, samt Distriktet, Trafikinspektøren og Bane-ingeniøren.

Dersom der opdages mistænkelige Personer paa eller i Nærheden af Banen, skal nærmeste Station ligeledes straks underrettes med Anmodning om uopholdeligt at lade Meddelelsen gaa videre til Politiet og Distriktet.

I alle Meddelelser til Distriktet maa udtrykkeligt anføres, at Politiet er underrettet.

I Skrivelse af 13. d. M. har Udenrigsministeriet henledet Opmærksomheden paa, at den norske Kirkekamp i kirkelige Blade er behandlet paa en saadan Maade, at Frem-stillingen har været egnet til at skade Forholdet til Tyskland, hvorfor Udenrigs-ministeriet har henstillet, at det tilkendegives Landets Præster, at de under de nuvæ-rende vanskelige politiske Forhold bør afholde sig fra i Skrift eller Tale at behandle den norske Kirkekamp udover eventuelt at bringe saadanne Meddelelser, som er fremkommet i den danske Dagspresse, og som de derfor tør regne med er godkendt fra officiel Side.

I Anledning heraf skal man herved i Forbindelse med Skrivelse herfra af 29.0ktober 1942 angaaende Publikationerne i de kirkelige Blade og Skrifter anmode Deres Højærværdighed om at ville tilkendegive Præsterne i det Dem betroede Stift, at de som af Udenrigsministeriet anført helt bør afholde sig fra offentligt i Skrift og Tale at behandle det ovenfor omtalte Problem, medmindre de paa den af Udenrigsmini-steriets angivne Maade har Sikkerhed for, at det sker i en Form, der maa antages at være godkendt fra officiel Side.

I de senere Maaneder har der fundet en meget stærk Stigning Sted af Antallet af

Sabotagehandlinger, i første Række mod Fabriksvirksomheder o. lign., men ogsaa i en Del Tilfælde mod Jernbaneanlæg, Banevogne paa Jernbanelinier og mod Tele-fonledninger.

Denne Udvikling har medført en særdeles vanskelig Situation, og det er at befryg-te, at der kan opstaa de alleralvorligste Forhold, saafremt det ikke lykkes at nedbrin-ge Sabotagetilfældene i meget betydelig Grad.

Indførelsen af Bevogtning af Erhvervsvirksomheder m. v. i Henhold til Lov Nr. 489 af 4. December 1942 og den nu forestaaende fuldstændige Gennemførelse af Bevogt-ningen af Statsbanernes Hovedstrækninger maa vel forventes at bidrage hertil, men det er mere end nogensinde paakrævet, at der fra Politiets Side ydes alt, hvad der er muligt, for at bekæmpe Sabotagen.

Justitsministeriet skal derfor forsaavidt angaar Bevogtningen af Erhvervsvirksom-heder m. v. anmode D'Herrer om at fremme Ordningens fuldstændige og effektive Gennemførelse med al Kraft og ganske særligt saa indtrængende som muligt klargøre saavel overfor de enkelte Virksomheders Ledere som overfor det indsatte Bevogt-ningsmandskab, at det — ogsaa af Hensyn langt udover den enkelte Virksomheds Sikkerhed — er af yderste Vigtighed, at Bevogtningstjenesten gennemføres med den største Agtpaagivenhed og Omhu.

I denne Forbindelse skal iøvrigt anføres, at der udfoldes Bestræbelser for at mulig-gøre, at Bevogtningsmandskabet udrustes med Skydevaaben og bliver uddannet i Brugen deraf.

Forsaavidt angaar Politi til Jernbanebevogtning, der maatte være underlagt Dem, skal man anmode om, at dette ganske særligt maa blive instrueret om Betydningen af, at Bevogtningstjenesten gennemføres med den største Agtpaagivenhed og Omhu. Paa samme Maade bedes det indskærpet det øvrige Politipersonale, at det er af den alleryderste Vigtighed at forhindre Sabotagehandlinger og opklare stedfundne Sabo-tagetilfælde.

løvrigt maa den ordinære Patrouilletjeneste i Mørketiden udvides i videst muligt Omfang og derhos tilrettelægges saaledes, at de Steder, der vil være udsatte for Sabotage, og deres Omgivelser holdes under Observation. Personer, der antræffes paa paafaldende Steder og Tidspunkter, bør opfordres til at legitimere sig og — saafremt de skønnes mistænkelige — til at give Samtykke til personlig Ransagning til Konstatering af, om de medfører Sabotagemidler; nægtes Samtykke til Ransagning, bør vedkommende anholdes, hvorefter personlig Ransagning kan foretages i Medfør af Retsplejelovens § 772, Stk. 2. Rapport eller Notits bør derefter afgives, ogsaa i Tilfælde, hvor Ransagning eller Anholdelse ikke er skønnet nødvendig.

Skulde Sabotagetilfælde trods alle Forholdsregler forekomme, maa der straks med al Kraft — om fornødent med foreløbig Tilsidesættelse af andre Opgaver — sættes ind med Efterforskningsarbejdet.

Til Statsadvokaten for særlige Anliggender maa der i disse Tilfælde omgaaende gives en foreløbig telefonisk Meddelelse, snarest muligt suppleret — ogsaa telefonisk med yderligere Oplysning, naar det har været muligt at danne sig et nærmere Overblik over, hvad der er passeret.

Lovens § 2 indeholder for Finansaaret 1943—44 en Bestemmelse af samme Indhold som § 2 i Lov Nr. 527 af 22. December 1941, se under denne Dato.

De nedenstaaende Oplysninger meddeles dels til Hr. Politimesterens (Hr. Politi-direktørens) egen Underretning, dels for at De vil kunne være i Stand til at retlede, hvor det findes af Betydning at forhindre, at urigtige Opfattelser af de paagældende Forhold gør sig gældende.

Som udtalt i Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse af 15. April 1940 blev det under de umiddelbart efter Besættelsen førte Drøftelser med den tyske Gesandt og de tyske Militærmyndigheder angaaende Forbindelsen mellem de danske Politimyndigheder og de tyske Militærmyndigheder fastslaaet, at Bekæmpelse af Spionage, Sabotage og nedbrydende Virksomhed („Zersetzung") overfor de tyske Besættelsestropper skulde ske ved Samarbejde mellem det danske Politi og det tyske Militær, saaledes at selve den politimæssige Undersøgelse og eventuel Anholdelse og Fængsling skulde foretages af danske Politimyndigheder, og at eventuelle anholdte og fængslede skulde hensættes i danske Fængsler.

Fra dansk Side søgte man endvidere at opnaa Tilsagn om, at Sager af denne Art skulde henhøre under dansk Jurisdiktion, men et saadant Tilsagn vilde man fra tysk Side ikke give, idet de tyske Myndigheder ønskede at forbeholde sig Adgang til i disse Sager at lade de tyske Krigsretter træffe Afgørelse, i al Fald i grovere Tilfælde.

Den ved de nævnte Drøftelser fastlagte Linie, hvorefter politimæssig Undersøgelse, Anholdelse og Fængsling skal foretages af det danske Politi, og anholdte og fængslede hensættes i danske Fængsler er stort set blevet fulgt. Det kan ikke siges at være nogen Undtagelse herfra, at Medlemmer af Værnemagten undertiden har foretaget Anholdelse af Personer, der har forulempet dem, og afleveret dem til det danske Politi, thi en saadan Adgang til Anholdelse har efter Retsplejelovens § 771 ogsaa Privatpersoner. Indtil Sommeren 1942 foreligger der kun ganske enkelte Tilfælde, hvor Sager af denne Art ikke er behandlet af det danske Politi og de danske Domstole.

Fra Efteraaret 1942 har imidlertid de tyske Myndigheder i nogle herhenhørende Sager bestemt, at Krigsretten skulde foretage den politimæssige Undersøgelse, og krævet de sigtede danske Statsborgere indsat i Undersøgelsesfængsel i den tyske Afdeling af Vestre Fængsel. Man har fra dansk Side hver Gang protesteret herimod, men har dog ikke ment simpelthen at burde nægte at medvirke, idet man i saa Fald blot vilde opnaa, at de tyske Myndigheder uden videre selv afhentede de paagældende. Saavel af Hensyn til de paagældende som af Hensyn til det principielt uheldige i, at tysk Militær paa egen Haand her i Landet anholder danske Stats-borgere, har man

derfor ment at være nødsaget til at medvirke ved saadanne Anholdelser. Endvidere har man lagt den største Vægt paa til Stadighed at være underrettet om, hvilke danske Statsborgere der til enhver Tid hensidder i den tyske Afdeling i Vestre Fængsel, for at man kan holde sig underrettet om Sagens videre Forløb. Saafremt Krigsretten selv foretog Anholdelsen, kunde man ikke altid regne med at modtage Underretning om Anholdelserne, saaledes at man derved vilde blive afskaaret fra at følge de anholdtes videre Skæbne. Anholdelser er derfor i disse Sager foretaget af dansk Politi, undertiden i Forbindelse med tysk Militær, saaledes at det af Politiet tilkendegives de paagældende, at Anholdelsen foretages til Foranstaltning for den tyske Krigsret paa dennes Ansvar og efter tyske Regler. Foruden at protestere i Enkelttilfælde søger man stadig ved Forhandling at opnaa, at Undersøgelsen og Paadømmelsen af disse Sager kan overgaa til dansk Politi og danske Domstole. Man har naturligvis i denne Forbindelse fra første Færd undersøgt, hvorvidt den tyske Fremgangsmaade strider mod Folkerettens Regler, men er kommet til det Resultat, at dette ikke kan siges at være Tilfælde. De folkeretlige Regler giver Hjemmel for den tyske Fremgangsmaade i Tilfælde af krigerisk Besættelse, men det er usikkert, i hvilket Omfang der kan sluttes herfra til den fredelige Besættelse, for hvilken selv-stændige folkeretlige Regler ikke findes. Efter tysk militær Straffelovgivning og tysk militær Strafferetspleje kan alle Sager vedrørende Angreb paa den tyske Værnemagt paakendes ved tysk Krigsret, uanset hvor Forbrydelsen er begaaet, og uanset Gerningsmandens Nationalitet; den danske militære Strafferet og militære Retspleje maa iøvrigt antages at føre til et lignende Resultat i Krigstilfælde. Der foreligger som nævnt ikke nogen almindelig Aftale om, at Paadømmelsen skal overlades de danske Domstole. Det maa dog siges at være bedst stemmende med den fredelige Besæt-telses Begreb, at Paadømmelsen overlades til de danske Domstole, saafremt der herved kan ydes den tyske Krigsmagt tilstrækkelig Beskyttelse.

Om de under Medvirken af dansk Politi foretagne Anholdelser til tysk Krigsret vil Statsadvokaten for særlige Anliggender altid være underrettet. Saafremt der af paarørende til de anholdte rettes Henvendelse til Politiet i Anledning af Anholdelsen, vil de kunne henvises til Statsadvokaten for særlige Anliggender eller Politimesteren (Politidirektøren) vil selv kunne rette Forespørgsel til ham, der i saa Fald i det Omfang, hvori det er muligt, vil give Meddelelse om de nærmere Omstændigheder ved Anholdelsen og de paarørendes Mulighed for at sætte sig i Forbindelse med de anholdte.

Saafremt der fra tyske Myndigheder rettes Begæring til Politiet om Anholdelse eller Medvirken til Anholdelse af danske Statsborgere til tysk Undersøgelsesfængsel, bør Begæringen ikke afvises, men der bør, forinden der tages Stilling til Spørgs-maalet om at imødekomme Kravet, telefonisk rettes Forespørgsel desangaaende til Statsadvokaten for særlige Anliggender, der vil tilvejebringe de fornødne nærmere Oplysninger og føre de nødvendige Forhandlinger med de tyske Myndigheder i København og Justitsministeriet.

Med Hensyn til Spørgsmaalet om danske Statsborgeres Pligt til at give Møde for tysk Krigsret som sigtede eller Vidner og til at afgive Vidneforklaring skal man endelig meddele, at der efter danske Retsregler ikke bestaar nogen Pligt dertil. Politiet bør, saafremt der rettes Forespørgsel dertil, tilraade de paagældende at efterkomme Indkaldelsen, idet Krigsretterne hævder, at de paagældende efter tysk Ret er pligtige at give Møde, hvorfor man maa regne med, at det ikke vil være muligt at afværge, at Krigsretterne direkte bringer Magtmidler i Anvendelse overfor dem, der undlader at efterkomme Indkaldelser.

Som Følge af de vedholdende Forestillinger, der er fremsat fra dansk Side, er det lykkedes at opnaa, at den direkte Indgriben fra Krigsretternes Side, som kulminerede i Efteraaret 1942, da 85 danske Statsborgere fandtes som Varetægtsfanger ved disse Retter, er aftaget, saaledes at der i Øjeblikket kun sidder 16 Personer under disse Forhold, og en yderligere Nedbringelse af Antallet forestaar.

Endvidere vil ialt 9 Danskere, der er dømt ved tysk Krigsret og trods dansk Protest

A. Advarsel mod Færdsel paa visse af Statsbanernes Hovedstrækninger. Fra og med den 1. April d. A. vil der paa Stationer, ved Overkørsler, Overgange og andre for Formaalet hensigtsmæssige Steder paa Strækningerne Nyborg—Fredericia, Pad-borg—Frederikshavn og Lunderskov—Esbjerg, paa hvilke Strækninger der er indført overordentlig Bevogtning, ved Politiets Foranstaltning blive anbragt Plakater af føl-gende Indhold:

Advarsel! Al uvedkommende Færdsel er forbudt paa Jernbanelinierne udenfor Overkørsler og Overgange. Forbudet omfatter ogsaa de til Banerne hørende Skraa-ninger, Dæmninger, Grøfter og Broer samt Jernbanestationerne udenfor de for Publi-kum bestemte Omraader.

Overtrædelse af Forbudet kan medføre, at der gøres Brug af Skydevaaben. Der advares derfor indtrængende mod Overtrædelser, og det indskærpes, at Personer, der maatte blive anraabt af Politiet eller Jernbanepersonalet paa eller i Nærheden af Jernbanernes Omraader, øjeblikkelig skal standse. Politiet.

Med Hensyn til Plakaternes Opslag paa Statsbanernes Omraade vil Politimyndig-hederne aftale nærmere Enkeltheder med Banesektionerne, henholdsvis den tilsyns-førende Baneingeniør i Aarhus, for saa vidt angaar Opslag paa fri Bane, og med Sta-tionscheferne for saa vidt angaar Opslag paa Stationsomraaderne.

Inden 1. April d. A. vil samtlige ansatte og Ekstraarbejdere af alle Kategorier under Bane- og Signaltjenesten paa Strækningen Nyborg—Fredericia, Padborg—Frederiks-havn og Lunderskov—Esbjerg være forsynet med Legitimationsbevis, medens saa-dant Bevis ikke udstedes til Trafik- og Maskintjenestens Personale i videre Omfang end hidtil.

Det paalægges alle vedkommende Tjenestemænd og Ekstraarbejdere af alle Kate-gorier altid at have deres Legitimationsbevis hos sig, naar de færdes paa Banens Grund, ligesom det alvorligt lægges de paagældende paa Sinde, at det er en absolut Nødvendighed at efterkomme Plakatens Forskrifter.

Naar Bevogtningspersonalet (Banearbejdere, Banearbejderaspirant, Ekstraarbejder eller Politibetjent) anraaber en Person, der færdes paa Banens Grund, skal dette ske ved at raabe „Holdt", og dersom det er en Jernbanemand, der anraabes, skal han straks svare „Jembanemand", og som foreskrevet i Plakaten øjeblikkelig standse.

B. Jernbanepersonalets Forhold til den tyske Værnemagts Vagtposter. Paa de Stationer, hvor den tyske Værnemagt har etableret faste Vagtposter, samt paa de Stationer, hvor Værnemagten rent midlertidigt etablerer Vagtposter, f. Eks. Af Hensyn til

Udsættelse af Ammunitionsvogne, er Forholdet mellem Vagtposterne og Jernbane-personalet ifølge Aftale med Værnemagten saaledes:

Vagtposten har til Pligt at holde alle uvedkommende borte fra Værnemagtens Omraade og Ejendom. Bemærker han mistænkelige Personer, anraaber han disse, og svarer de paagældende ikke eller søger at fjerne sig uden Forklaring, skyder Vagten.

Da det ikke altid vil være let for Vagten i Mørke at fastslaa, om det er Jernbanens Personale eller uvedkommende Personer, der færdes, kan Forholdet rumme en Fare for Banernes Personale. Dette skal derfor uvægerligt forholde sig saaledes:

Det maa i Mørke saa vidt muligt undgaas at færdes paa de af de tyske Vagtposter afpatrouillerede Omraader, men bliver det nødvendigt for Personalet i Mørke at færdes paa eller i Nærheden af et af tyske Vagtposter bevogtet Terræn, skal der saa vidt muligt medbringes en tændt Haandlygte.

Naar Vagten varskoer, hvilket vil ske ved Tilraabet „Halt" (Holdt), maa paagæl-dende øjeblikkelig standse og svare „Eisenbahner" (Jernbanemand). Vagten vil da enten raabe „Weitergehen", og vedkommende kan gaa videre, eller „Mitkommen", i hvilket Tilfælde den anraabte maa følge med Vagten til Vagtlokalet.

Rengøringspersonalet skal være forsynet med gult Armbind og saa vidt muligt med tændt Haandlygte. Paa Vagtens Varskoraab svarer de ligeledes „Eisenbahner" og forholder sig iøvrigt som ovenfor angivet.

Eksemplarer til Udlevering til senere tilflyttet Personale kan rekvireres herfra.

I. I Henhold til Tekstanmærkning Nr. 8 til § 5 i Finansloven for Finansaaret 1943—44 samt forventet tilsvarende Hjemmel i Tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1942—43 fastsættes herved følgende Regler angaaende Beskatningen for Skatteaarene 1942—43 og 1943—44 af her bosatte tyske Statsborgere, der under Krigen indkaldes til Tjeneste i den tyske Værnemagt, samt danske Statsborgere, der som frivillige gør Tjeneste i et under den tyske Værnemagt hørende Korps:

Stk. 1. Skatteansættelsen af Personer, der før Skatteaarets Begyndelse er indtraadt i tysk Militærtjeneste.

a) Saafremt Bopælen her i Landet er bevaret, vil den paagældende være at med-tage ved Skatteansættelsen for vedkommende Skatteaar, men ved Indkomstansæt-telsen medtages ikke Lønning og Familieunderstøttelse, der er udbetalt ham fra den tyske Stat i Anledning af hans Militærtjeneste, ligesom ogsaa saadanne før dennes Paabegyndelse oppebaarne Indtægter, der bortfalder i Anledning af Tjenesten, f. Eks. Arbejdsindtægt og lign., ikke vil være at medregne ved Ansættelsen. Til den skattepligtige Indkomst medregnes herefter kun saadanne private Indtægter, som er bevaret uanset Militærtjenesten, saasom Renter og Udbytte af Formue, Indtægter ved Hustrus Selverhverv og lign.

Naar det oplyses, at den paagældende er vendt tilbage efter at være udtraadt af den tyske Militærtjeneste, vil der af Ligningsmyndigheden være at give Indberetning herom til Skatteraadet, der da med Virkning fra og med Begyndelsen af det efter

Hjemkomsten følgende Skattekvartal ved Kendelse foranstalter Ansættelsen æn-dret saaledes, at Nedsættelsen bortfalder, og den paagældende beskattes af sin fulde Indtægt i det forudgaaende Regnskabsaar, herunder Lønning og Familieunderstøt-telse fra den tyske Stat.

b) Er Bopælen her i Landet ikke bevaret, følger det af de almindelige Regler, at den paagældende ikke vil være at medtage ved Skatteansættelsen, medmindre Betingelserne for Beskatning efter Reglerne i Statsskattelovens § 2 Nr. 3, jfr. § 10, samt Kommuneskattelovens § 29 er til Stede.

Naar den paagældende paany tager Bopæl her i Landet efter at være udtraadt af den tyske Militærtjeneste, vil han være at skatteansætte som Tilflytter efter de almin-delige Regler, hvilken Ansættelse skal omfatte den fulde Indtægt i det forudgaaende Aar, herunder de omhandlede Ydelser fra den tyske Stat.

Stk. 2. Skatteansættelsen, af Personer, der efter Skatteaarets Begyndelse indtræ-der i tysk Militærtjeneste.

Ifølge de almindelige Regler vedvarer for disse Personers Vedkommende Skatte-pligten til Skatteaarets Udgang, uanset om Bopælen her i Landet opgives, men Skatteansættelsen vil, naar der til Skattemyndighederne fremkommer Oplysning om den stedfundne Indtrædelse i tysk Militærtjeneste, med Virkning fra og med Begyn-delsen af det efter Indtrædelsen følgende Skattekvartal ved Skatteraadets Kendelse være at ændre saaledes, at der ved Indkomstansættelsen bortses fra de Indtægter, der efter deres Karakter bortfalder i Anledning af Militærtjenesten.

Saafremt den paagældende inden Skatteaarets Udløb paany udtræder af Militær-tjenesten, vil Ansættelsen med Virkning fra og med Begyndelsen af det efter Udtræ-delsen følgende Skattekvartal være at ændre saaledes, at han ansættes af sin fulde Indkomst i det forudgaaende Aar. Der vil af Ligningsmyndigheden være at foretage Indberetning om Udtrædelsen til Skatteraadet, der herefter ved Kendelse foranstalter Ansættelsen ændret i Overensstemmelse hermed.

St. 3. For saa vidt angaar Skatteaaret 1942—43 bemyndiges Skatteraadene til at foretage de til Gennemførelsen af de foran i Stk. 1 og 2 fastsatte Bestemmelser for-nødne Ændringer i Ansættelserne og Skatteberegningerne. Tvivlsspørgsmaal angaa-ende Reglernes Praktisering vil være at forelægge Skattedepartementet, for hvilket ogsaa eventuelle Spørgsmaal om de her omhandlede Militærpersoners Ansættelse for Skatteaar, der ligger forud for Skatteaaret 1942—43, vil være at forelægge.

til Loven af 4. December 1942 og Justitsministeriets Bekendtgørelse af 9. Januar 1943 krævede særlige Bevogtningstjeneste paa Virksomhederne har rejst Spørgs-maalet om, i hvilket Omfang og hvorledes Udgifterne til den paagældende Bevogt-ningstjeneste kan indkalkuleres i Priserne for de ekstraordinære Industrileverancer (A- og C-Liste Ordrer), er der herom efter forudgaaende Forhandling med Industriraadet af Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager fastsat følgende Bestemmelser:

Udgifterne til Bevogtningstjenesten skal ved Omkostnings-Beregningen fordeles saavel paa de danske som paa de tyske Arbejder, og de ekstraordinære Industrileve-rancers Andel i disse Udgifter skal i Kalkulationerne optræde som et separat Omkost-nings-Tillæg, saaledes at dette ikke sammenblandes med det paa almindelig Maade for de øvrige Driftsudgifter beregnede Omkostnings-Tillæg.

Senest 1 Maaned efter det Tidspunkt, hvor Bevogtningsudgifterne ønskes ind-kalkuleret i Priserne for ekstraordinære Industrileverancer, maa Virksomhederne gen-nem Industriraadet til Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager indsende Oplysning om Størrelsen af det for en Periode af ca. 3 Maaneder budgetterede Bevogtnings-Tillæg, saaledes at der gives Oplysning om Bevogtningsudgifternes anslaaede Størrelse i førnævnte 3 Maaneder, Størrelsen af den forventede produktive Løn (evt. Antal Timer eller andre Fordelingsgrundlag) i samme Tidsrum og den paa Basis af disse budgetterede Tal beregnede Procentsats (evt. Timesats e.l.) for Bevogtnings-Tillægget. Denne af Virksomheden skønnede Sats kan herefter benyttes i de Forkalkulationer, som indsendes i den paagældende 3 Maaneders Periode.

Senest 14 Dage efter Udløbet af ovennævnte 3 Maaneders Periode maa Virksom-heden gennem Industriraadet til Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager indsende en Opgørelse over de i Perioden faktisk afholdte Udgifter til den særlige Bevogtningstjeneste og over Størrelsen af den faktiske produktive Løn (evt. Antal Timer eller andre Fordelingsgrundlag) i samme Periode tilligemed et Forslag om den Sats for Bevogtnings-Tillægget, som herefter ønskes godkendt. Paa Grundlag af denne Opgørelse over de faktiske Beløb vil Kommitterede fastsætte den endelige Sats for Bevogtnings-Tillægget, som maa bringes i Anvendelse ved Efterkalkulationerne af de Ordrer, der er prisgodkendt paa Grundlag af den foreløbigt beregnede Sats. Den paa Grundlag af Regnskabet for den foregaaende 3 Maaneders Periode af Uden-rigsministeriets Kommitterede godkendte Sats vil derhos kunne anvendes som fore-løbig Sats i Forkalkulationerne i den følgende 3 Maaneders Periode.

For Konfektions- og Skotøjsindustrien, hvor særlige Hensyn til Hjemmemarkedets Maksimalpris-Forbrugsvarer gør sig gældende, kan der med Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager træffes Aftaler om en Beregning efter særlige Retnings-linier.

Bevogtnings-Tillægget kan medregnes fra det Tidspunkt, hvor Bevogtningstjenes-ten indføres, saaledes at ovenstaaende Bestemmelser finder Anvendelse paa igang-værende Ordrer for den Del af hele Produktionstiden, hvor Bevogtningstjenesten har været i Kraft, samt paa nye Ordrer, der paabegyndes, efter at Bevogtningstjenesten er indført i Virksomheden.

2) Vedr. Efterkalkulationer fra Underleverandører. Som omtalt i Industriraadets Cirkulære af 15. April 1942 er Underleverandører, der er blevet underrettet herom ved Behandlingen af en Forkalkulation, forpligtet til at indsende en Efterkalkulation paa de samme Betingelser som Hovedleverandøren. Da det ikke altid er muligt at navn-givne de paagældende Underleverandører paa Forkalkulationsstadiet, har Udenrigs-ministeriets Kommitterede i Industrisager henstillet til Industriraadet at meddele Virk-somhederne følgende Bestemmelse:

„Underleverandører, der maatte faa overdraget Leverancer til Beløb paa over 10 % af den samlede Odresum, er forpligtet til paa Opfordring at indsende Efterkalkula-tioner og lade disse underkaste Avanceregulering i Henhold til Industriraadets Cirku-lærer af 15. April og 26. August 1942.

Medmindre det udtrykkeligt forlanges, gælder denne Bestemmelse dog ikke for Underleverancer af Raamaterialer, herunder udvalsede eller trukne (men ikke støbte eller smedede) Materialer".

Til denne „Underleverandør-Klausul" vil der fremtidig fra Industriraadet blive hen-vist i Godkendelserne.

3) Vedr. supplerende Oplysning til Raadets Cirkulære af 26. September 1941, Afsn. II og III vedrørende Materiale-Kompensation.

I Tilslutning til Bestemmelserne i Raadets Cirkulære af 26. September 1941 vedrørende Kompensation af Jern og Metaller i Henhold til Handelsministeriets Bekendtgørelse af 4. November 1940 tillader Industriraadet sig at henlede Virksom-hedernes Opmærksomhed paa, at der ifølge de nye tyske Metalforordninger mod Metal-Checks („Metallscheine") fra Tyskland kun kan indforskrives rene Metaller, naar den fra tysk Side givne Metalanvisning („Metallgutschrift") lyder paa rene Metaller, saaledes at der i de Tilfælde, hvor Dækningen lyder paa en Legering f. Eks. Messing, kun kan indforskrives Messing fra Tyskland og ikke som tidligere Kobber og Zink. Ønsker derfor et dansk Firma, som arbejder for tysk Regning, at en given Legering skal hjemtages i Form af rene Metaller, f. Eks. til Oparbejdning i et dansk Metalværk, maa Firmaet paa Forhaand ved Ordreafslutningen af den tyske Ordregiver forlange rene Metaller anvist til Rüstungsstab Dänemark, København V.

Raadet henleder desuden Virksomhedernes Opmærksomhed paa, at der ifølge de nye tyske Jernforordninger paa de almindelige „Ig Jernanvisninger" fra Rüstungsstab kun kan hjemtages legeret Staal med et Legeringsindhold, som ikke overskrider:

1,5 % Chrom. 2,0 % Mangan. 0,3 % Vanadium.

Skal derfor det danske Firma til en Leverance anvende Staal med et højere Lege-ringsindhold end forannævnte, maa Firmaet hos den tyske Ordregiver forlange, at denne hos Reichsstelle für Eisen und Metalle, Berlin, indhenter særlig Tilladelse („Freigabe") for Staal af højere Legeringsindhold, og det danske Firma maa ved Anmeldelsen af Ordren til Industriraadet forelægge Bevisligheder for, at der fore-ligger særlig Tilladelse fra Tyskland til Levering af højt legeret Staal.

I Tilslutning til Raadets Cirkulære af 26. September 1941, Afsnit III, tillader Raadet sig at gøre opmærksom paa, at Handelsministeriet ved en Tillægs-Bekendtgørelse af 31. Oktober 1941 til Handelsministeriets Bekendtgørelse af 11. December 1940 har fastsat, at der til Leverancer til den herværende tyske Værnemagt, hvortil der ikke medgaar over 50 kg Jern, Staal eller andre Metaller, men hvis Værdi overskrider Kr. 200, skal indhentes særlig forudgaaende Leveringstilladelse fra Udenrigsministeriet i Henhold til Handelsministeriets Bekendtgørelse af 11. December 1940. Man gør des-uden opmærksom paa, at Bestemmelsen i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 4. November 1940 om 50 Kilo-Grænsen og Bestemmelsen i Handelsministeriets Bekendt-gørelse af 11. December 1940 om 200 Kroner-Grænsen for Salg til Værnemagten her i Landet kun gælder enkeltstaaende Tilfælde, saaledes at Firmaer, der efterhaanden modtager flere mindre Ordrer fra den tyske Værnemagt, maa indhente Leverings-tilladelse fra de paagældende Instanser, selvom Vægten eller Værdien i det enkelte Tilfælde ikke overskrider henholdsvis 50 kg eller Kr. 200.—.

Da der har vist sig at herske nogen Usikkerhed med Hensyn til Prisberegningen ved Salg af Pølser til den tyske Værnemagt, skal vi for en Ordens Skyld henlede Opmærk-somheden paa følgende:

Ved Fakturering skal der benyttes de af Prisdirektoratet i Forbindelse med Handels-ministeriets Bekendtgørelse af 14.-9.-1942 for Salg til Detaillist fastsatte Maksimal-priser, ligesom de samme Benævnelser for de enkelte Pølsesorter skal anføres paa Fakturaen.

Der vil under ingen Omstændigheder kunne beregnes højere Priser for Spegepølse

(„Dauerwurst") end Kr. 4,70 pr. kg. Den i Meddelelse af 17.-6.-1942 nævnte Pris. for „Dauerwurst" Kr. 5,00 er herefter ophævet.

Ved Salg af Thyringer-Blodpølse, Smørepølse, Jagtpølse, Berlinerkødpølse og Knækpølse er det i Henhold til Prisdirektoratets Bestemmelser ikke tilladt at beregne højere Priser end de, der var lovligt gældende den 22.-11.-1941. Ved Fakturering skal benyttes de anførte Betegnelser. Dersom Leverandører ønsker at levere de i dette Afsnit nævnte Pølser, skal der, inden Levering finder Sted, indsendes Meddelelse til et af Eksportudvalgene om den paagældende Leverandørs Prislistepris ved Salg til Detaillister pr. 22.-11.-1941.

Fremstilling af Thyringer-Blodpølse, Smørepølse, Jagtpølse, Berlinerkødpølse og Knækpølser er i Henhold til Handelsministeriets Bekendtgørelse af 14.-9.-1942 kun tilladt for de Virksomheder, der ved Bekendtgørelsens Ikrafttræden fremstillede disse Pølser, og Fremstilling maa kun finde Sted i samme Omfang som før nævnte Bekendt-gørelses Ikrafttræden.

Saafremt der paa de af Værnemagten afleverede Rekvisitionssedler findes andre sædvanligvis anvendte tyske Betegnelser, skal der paa Fakturaen i Parentes efter de danske Benævnelser angives den paa Rekvisitionssedlen benyttede tilsvarende Betegnelse for Pølserne.

Ovennævnte Fremgangsmaade maa nøje følges, idet der i modsat Fald ikke vil kunne finde Betaling Sted af de indsendte Notaer.

A. (Fællesregler).

1. Fuldstændig Spærring af al Telefon, Telegraf, Radiotelefon og Radiotelegraf ind-træder, naar Meldingen „Spærring" efterfulgt af Tidspunktet for Spærringen udsendes til Post- og Telegrafkontorer og Telefoncentraler. Enhver Brug af Telefon og Telegraf i lokalt eller mellembys Omraade er saavel i Statens, Telefonselskabernes eller andre Anlæg forbudt med nedenstaaende Undtagelser.

2. Undtaget er a. Den danske Hær og Flaades, Politiets, Luftværnets, Brandvæse-nets, Jernbanernes og Post- og Telegrafvæsenets strengt nødvendige tjenstlige Med-delelser til andre tilladte Abonnenter.

b. Følgende livsvigtige Institutioner og Virksomheder: Sygehuse, et Antal Læger og Fødselshjælpere, Redningskorps, Elektricitets-, Gas- og Vandværker for korte Medde-lelser til andre tilladte Abonnenter om tvingende nødvendige livsvigtige Funktioner.

c. Den tyske Værnemagt og den tyske civile Tjeneste, saavel som de efter Forlan-gende fra den tyske Værnemagt frigivne Telefoner, der betjenes som sædvanlig.

3. Fortegnelser over de Telefoner, der er undtaget fra Spærringen, udarbejdes med bindende Virkning for Telefonanlæggenes Ejer og Indehaver af Generaldirek-toratet for Post- og Telegrafvæsenet.

4. Ved Bestilling af Samtaler fra eller til spærrede Abonnenter svares: „Telefonen er spærret".

5. Naar Telefonsystemets tekniske Indretning tillader det, skal Abonnenter, der har Telefontilladelse, om fornødent instrueres om, at der kun maa tales om tjenstlige og rent livsvigtige Forhold. Ved Overtrædelse afbrydes øjeblikkelig.

6. Alle mellembys Samtaler fra Abonnenter under 2 a og b ekspederes over Rigs-telefonen. Rekvirentens Navn og Telefonnummer skal opgives til Rigstelefonen.

7. Mellembys Samtaler fra Abonnenter under 2 c ekspederes ad sædvanlig Vej og med Bemærkning „til Værnemagten".

8. Rigstelefonen bestemmer ensidigt, om en Samtale kan tillades eller ikke.

9. Kun det nødvendige tjenstgørende Personale maa opholde sig i Lokalerne. Om-tale af de i

Instruksen omhandlede Forhold er strengt forbudt. Dette gælder ogsaa Personalet indbyrdes.

10. Paa Telefonselskabernes Centraler er Forstanderinderne, Centralbestyrerne eller den, der er ansvarshavende i disses Sted personlig ansvarlig for Overholdelsen af Bestemmelserne. Overtrædelse vil kunne medføre øjeblikkelig Afsked, saafremt højere Straf ikke er forskyldt efter Loven.

11. Ved direkte Henvendelse til den ansvarshavende paa Centralerne kan der føres Samtaler af Personer tilhørende Politimyndighederne eller den tyske Værnemagt. Legitimation skal forevises paa Forlangende.

B. (Særregler) Sjælland, Samsø, Møn og Sejerø.

1. Abonnenter under Pkt. A. 2 a og b er afmærket med rød Farve paa Centralen, medens Abonnenter under Pkt. A. 2 c er afmærket med orange Farve

2. Under Spærring kan enhver tysk Officer mundtligt, pr. Telefon eller skriftligt give Ordre til, at Telefonforbindelsen til en spærret Abonnent aabnes. Navn, Tjenestegrad og Feltpostnummer skal opgives. Ophævelsen af Ordren kan ske paa samme Maade. Rigstelefonen skal straks underrettes om modtagne Ordrer af denne Art.

3. I alle Tvivlstilfælde under Spærringen rettes Henvendelse til Rigstelefonen.

I Medfør af Lov Nr. 158 af 29. Marts 1943 om erhvervsøkonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v. og Lov Nr. 472 af 28. November 1942 om Priser m. v. fastsættes efter Forhandling med Ministeriet for Handel, Industri og Søfart herved nedenstaa-ende Bestemmelser.

§ 1. Stk. 1. Ved Fedekalve forstaas i denne Bekendtgørelse Kalve — med Undta-gelse af Spædekalve — og Ungkreaturer indtil 225 kg levende Vægt, udprægede Dubletkalve dog indtil 300 kg levende Vægt.

2. Ved Okser forstaas i denne Bekendtgørelse voksne Kreaturer, der ikke skal hen-føres under Betegnelsen Fedekalve, jfr. Stk. 1.

3. Ved Slagteaffald forstaas i denne Bekendtgørelse Hoveder, Dele af Hoveder, Hjerner, Tunger, Mellemgulv, Haler, smaa Knoglestykker med paasiddende Køddele, Smaastykker af Kød, der ikke kan genkendes som en bestemt Del af en Krop, Yvere og samtlige Indvolde med Undtagelse af Tarme. Talg er ikke omfattet Bestem-melserne i denne Bekendtgørelse, jfr. Bekendtgørelse Nr. 135 af 29. Marts 1941 vedrørende Handel med animalske Fedtstoffer m. v.

§ 2. Stk. 1. Salg til Slagtning af Okser og Fedekalve maa kun finde Sted i Over-ensstemmelse med Bestemmelserne i §§ 5—9, Salg til Slagtning af Spædekalve maa kun ske til Indehavere af Slagtetilladelse, jfr. § 3.

2. Til den tyske Værnemagts Afdelinger og Institutioner, herunder Kantiner, til Organisationer tilsluttet den tyske Værnemagt, saasom SS, Politi, NS-Flyverkorps, NSKK (NS-Motorkorps), Arbejdstjenesten, NSV (NS-Folkeforsorg), Organisation Todt, Teknisk Nødhjælp, Røde Kors og NS-Sammenslutningen „Kraft durch Freude", samt til Medlemmer, i Uniform eller i Civil, af den tyske Værnemagt eller denne til sluttede Organisationer maa Salg til Slagtning eller til Levebrug af Okser, Fedekalve og Spædekalve kun finde Sted, naar Salget sker gennem Landbrugsministeriets Kvæg-og Kødudvalg.

I Medfør af Lov Nr. 158 af 29. Marts 1943 om erhvervsøkonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v. fastsættes efter Forhandling med Ministeriet for Landbrug og Fiskeri herved følgende:

§ 6. Salg af Kød, Flæsk og Paalægsvarer til den tyske Værnemagts her i Landet værende Kantiner samt til de enkelte Medlemmer af den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer (f. Eks. SS, Politi, NS-Flyverkorps, NSKK (NS-Motor-korps), Arbejdstjenesten, NSV (NS-Folkeforsorg), Organisation Todt, Teknisk Nødhjælp, Røde Kors og NS-Sammenslutningen „Kraft durch Freude") maa — uanset Bestem-melserne i § 3 i Bekendtgørelse Nr. 639 af 11. December 1940 — fra og med den 10. Maj 1943 kun finde Sted mod Aflevering af særlige Indkøbsmærker, der efter Aftale stilles til Raadighed for de paagældende.

De i 1. Stk. omhandlede Indkøbsmærker giver Adgang til Køb af Kød, Flæsk og Paalægsvarer i Overensstemmelse med Mærkernes Udvisende.

De ved Køb af Kød, Flæsk og Paalægsvarer afleverede Indkøbsmærker anvendes af de paagældende Næringsdrivende ved Indkøb hos deres Leverandører. Nærings-drivende, som ikke benytter modtagne Indkøbsmærker i Overensstemmelse hermed, skal snarest muligt og senest inden 8 Dage efter Udløbet af den paa Mærkerne angivne Gyldighedstid indsende Mærkerne til Landbrugsministeriets Baconudvalg eller Landbrugsministeriets Kødforsyningsudvalg, som derefter vil drage Omsorg for tilsvarende Ekstraleveringer af de omhandlede Varer til vedkommende Nærings-drivende.

Med Hensyn til Salg af Kød, Flæsk og Paalægsvarer til den tyske Værnemagt, den-nes enkelte Afdelinger eller de denne tilsluttede Organisationer mod Aflevering af særlige Bestillings- og Modtagelsesbeviser, har det sit Forblivende ved de hidtil gældende Regler, jfr. herved § 2 i Bekendtgørelse Nr. 639 af 11. December 1940.

For saavidt angaar Salg af levende Okser, Fedekalve og Spædekalve samt Svin til de i denne Paragrafs 1. og 4. Stk. nævnte Købere, henvises til Bestemmelserne i Landbrugsministeriets Bekendtgørelse af D. D. om Hjemmemarkedets Forsyning med Kød og om Hjemmemarkedets Forsyning med Flæsk, hvorefter saadant Salg kun maa finde Sted gennem vedkommende danske Eksportudvalg.

§ 9. Enhver Overdragelse af Forbrugerkort for Kød, Flæsk og Paalægsvarer er for-budt.

Det er forbudt andre end den tyske Værnemagts Kantiner, Medlemmer af den tyske Værnemagt og denne tilsluttede Organisationer at anvende de i § 6 nævnte Indkøbs-mærker ved Indkøb af Kød, Flæsk og Paalægsvarer. Danske Forbrugere maa ikke købe eller paa anden Maade modtage de nævnte Indkøbsmærker.

§ 7. Denne Bekendtgørelse træder i Kraft den 10. Maj 1943.

I Medfør af Lov Nr. 158 af 29. Marts 1943 om erhvervsøkonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v. fastsættes efter Forhandling med Ministeriet for Handel, Industri og Søfart herved nedenstaaende Bestemmelser.

§ 1- Stk. 1. Salg til Slagtning af Svin af enhver Art maa kun ske til autoriserede Eksportsvineslagterier eller af disse antagne Opkøbere samt til Slagtere, der ifølge et af Veterinærdirektoratet udfærdiget Bevis er berettiget til at slagte Svin paa et offent-ligt Slagtehus.

2. Til den tyske Værnemagts Afdelinger og Institutioner, herunder Kantiner, til Organisationer tilsluttet den tyske Værnemagt, saasom SS, Politi, NS-Flyverkorps, NSKK (NS-Motorkorps), Arbejdstjenesten, NSV (NS-Folkeforsorg), Organisation Todt, Teknisk Nødhjælp, Røde Kors og NS-Sammenslutningen „Kraft durch Freude", samt til Medlemmer, i Uniform eller i Civil, af den tyske Værnemagt eller denne tilsluttede Organisationer maa Salg til Slagtning eller til Levebrug af Svin af enhver Art kun finde Sted, naar Salget sker gennem Landbrugsministeriets Baconudvalg.

. . . 2. Salg til den tyske Værnemagts Kantiner og enkelte Medlemmer.

De nævnte Indkøbsmærker udstedes lydende paa:

125 g Kød eller Flæsk med Knogler eller 100 g skært Kød eller Flæsk eller Paa-lægsvarer. De enkelte Mærker er perforeret saaledes, at de kan deles i 2 Halvdele, af hvilke hver giver Adgang til Køb af 50 g Paalægsvarer. Ved Køb af Kød, Flæsk og Paalægsvarer skal der afleveres Indkøbsmærker svarende til Vægten af det udleverede Kvantum Varer; for saa vidt angaar færdige Frokost- og Middagsretter skal der dog kun afleveres Mærker svarende til Indholdet af Kød eller Flæsk i de udle-verede Varer.

De af den tyske Værnemagts Kantiner eller enkelte Medlemmer af den tyske Værnemagt m. v. afleverede Indkøbsmærker anvendes af de paagældende Nærings-drivende ved Indkøb hos deres Leverandører, saaledes at disse i tilsvarende Omfang stiller Varer til Raadighed for vedkommende Detaillist udover de Kvanta, som Detail-listen efter de i øvrigt gældende Bestemmelser har Adgang til at indkøbe hos ved-kommende Leverandør.

Næringsdrivende, som ikke benytter de modtagne Indkøbsmærker i Overens-stemmelse hermed, skal snarest muligt og senest inden 8 Dage efter Udløbet af den paa Mærkerne angivne Gyldighedstid indsende Mærkerne til Landbrugsministeriets Baconudvalg eller Landbrugsministeriets Kødforsyningsudvalg, som derefter vil drage Omsorg for tilsvarende Ekstralevering til vedkommende Næringsdrivende.

Den, der oversidder den fastsatte Frist for Mærkernes Indsendelse, ifalder Straf-ansvar.

Det fremhæves, at de omhandlede Bestemmelser om Salg af Kød, Flæsk og Paa-lægsvarer til den tyske Værnemagts Kantiner og enkelte Medlemmer gælder for Salg saavel fra Detailforretninger som fra Engrosvirksomheder.

Salg af Kød, Flæsk og Paalægsvarer til den tyske Værnemagt, dennes enkelte Afdelinger eller de denne tilsluttede Organisationer berøres ikke af Bekendtgørelsens Bestemmelser; saadant Salg maa i Henhold til de herom udfærdigede Bestemmelser kun finde Sted mod Aflevering af særlige Bestillings- og Modtagelsesbeviser (røde Bons).

3. Salg til fremmede Skibe.

Med Hensyn til Levering af Kød, Flæsk og Paalægsvarer til fremmede Skibes Proviantering i danske Havne henvises til Bestemmelserne i Bekendtgørelsens § 7, hvorefter saadan Levering kan finde Sted i Overensstemmelse med Forskrifterne i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 25. Oktober 1941, jfr. Bekendtgørelse af 6. Januar 1943, uden Forevisning eller Afstempling af Forbrugerkortet. Det bemærkes udtrykkeligt, at Salg til danske Skibes Proviantering kun maa finde Sted mod Fore-visning og Afstempling af Forbrugerkort.

1) Den tyske Folkegruppes Kontor under Statsministeriet er oprettet for under de nuværende Forhold, hvor Folkegruppen ikke har deltaget i Rigsdagsvalgene og derfor ikke har bevaret sin Rigsdagsmand som Forbindelse med Regeringen, at opretholde en saadan Forbindelse, der giver Folkegruppen Adgang til overfor Regeringen at forebringe Spørgsmaal, der berører dens Interesser.

2) Lederen af Kontoret, der benævnes Kontorchef, repræsenterer i alle den tyske Folkegruppes Anliggender Gruppen overfor Regeringen.

3) Kontoret sorterer bevillingsmæssigt og administrativt under Statsministeriet, men Kontorchefen har i Sager vedrørende den tyske Folkegruppes Anliggender umiddel-bar personlig Adgang til Statsministeren.

4) Ligesom Kontorchefen overfor de paagældende Ressortministerier vil kunne fremføre den tyske Folkegruppes Henvendelser, vil de enkelte Ministerier i Spørgs-maal, der særlig berører denne Folkegruppe, og i hvilke det derfor er af Interesse at høre Folkegruppens Opfattelse, kunne søge Oplysning herom ved at give Kontor-chefen Lejlighed til at udtale sig.

5) Kontorchefen udnævnes af Statsministeren efter Forhandling med Folkegrup-pen. Hans Vederlag, der fastsættes til 9.000 Kr. aarlig + det til enhver Tid gældende Honorartillæg (fra 1. April 1943 indtil videre 20 %), udredes af Statskassen og udbe-tales med 1/12 maanedlig forud.

6) Udgiften til Medhjælp og Kontorets Drift udredes af Statskassen efter at være godkendt af Statsministeriet.

Enhver fast Befalingsmand af Linien, Reserven (Forstærkningen), der ønsker sig fritaget for Tjeneste i den danske Hær for at indtræde som frivillig i en Formation

Særlig bemærkes, at Befalingsmænd kan indsende Ansøgning om Fritagelse for den dem ifølge Hærlovens § 62 og 63 paahvilende Tjenestepligt, og at de vil kunne forvente en saadan Ansøgning imødekommet.

En Befalingsmand, der saaledes træder uden for Nummer for at gaa i tysk eller finsk Krigstjeneste, beholder sin Plads i Aldersordenen. Der er tilvejebragt særlig Hjemmel for, at Genindtræden i Nummer kan ske til ethvert Tidspunkt, uanset om der er noget Nummer ledigt, saaledes at den paagældende altsaa indtræder i overtalligt Nummer med alle sine Rettigheder i Henhold til sin Grad.

Det Tidsrum, i hvilket en Befalingsmand har staaet uden for Nummer for at deltage i tysk eller finsk Krigstjeneste, bliver medregnet ved Bedømmelsen af hans Forfrem-melsesmuligheder. Regeringen vil drage Omsorg for, at dette Tidsrum ligeledes med-regnes ved Beregning af Alderstillæg og Pension.

Ministeriet vil i givet Fald optage til velvillig Overvejelse Spørgsmaalet om at tilvejebringe Hjemmel for, at de Befalingsmænd, der er egnede til Forfremmelse, og som har staaet uden for Nummer i mere end tre Aar, kan forfremmes inden et Aar, efter at de paa ny er indtraadt i Nummer i den danske Hær.

Det fremgaar af foranstaaende, at danske Befalingsmænd, der træder uden for Nummer for at melde sig til frivillig Tjeneste i den tyske eller den finske Hær, ikke vil blive stillet ringere end andre danske Befalingsmænd med Hensyn til Forfremmelse og Retsstilling i Hæren.

22.-6.-43. Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om Sabotagehandlinger med For-tegnelse over Sabotagehandlinger Nr. 130-159 (skal være 133-162) i 1943. Der konsta-teres nogen Nedgang i Antallet siden Cirk. af 18. Maj 1943.

§ 5 Tekstanmærkning Nr. 9: - „Finansministeren bemyndiges til at tillade, at der ved Ansættelsen til Indkomstskat for Skatteaaret 1942—43 af her i Landet bosatte Per-soner, der - (som Tekstanmærkning Nr. 8 til Finanslov af 26. Marts 1943, se ovenfor under denne Dato).

Under Henvisning til Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse af 24. Oktober 1940 skal man meddele, at Justitsministeriet samtidig har anmodet Politidirektøren i Køben-havn om at ophæve det den 10. Oktober 1940 nedlagte Forbud mod Udgivelsen af Dagbladet „Stormen".

19.-7.-43. Midlertidig Lov om Pligt til at stille Skydevaaben og Motorkøretøjer til Raadighed for Rets-, Politi- og Fængselsvæsenet samt om Tillæg til Lov Nr. 91 af 29. Marts 1924 om Indkvartering. (Forlænget indtil Udgangen af Marts Md. 1945 med enkelte Ændringer ved Lovanordn. Nr. 121 af 30.-3.-1944).

I Anledning af Bestemmelserne i Stk. 4 og 5 i de fra Udvalgene fremsendte Regler af 17.-6.-1942 for Levering af Kød, Flæsk, Fedt og Pølsevarer samt Konserves til den tyske Værnemagt skal Udvalgene henlede Opmærksomheden paa, at de paa hver enkelt Rekvisition med tilhørende Faktura anførte Leverancer altid betragtes som en enkelt Udlevering. Der vil saaledes ikke — uanset Paategning om, at Udleveringen er sket i mindre Partier — kunne

beregnes højere Priser end de, der lovligt kan beregnes i Henhold til de i Stk. 4 og 5 fastsatte Regler, naar Hensyn tages til de paa de enkelte Rekvisitioner anførte Par-tier, jfr. dog supplerende Bestemmelser af 28.-4.-1943.

16.-8.-43. Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om Sabotagehandlinger med For-tegnelse over Sabotagehandlinger Nr. 160-316 (skal være 163-319) i 1943. Det udtales, at den ved Cirk. af 22. Juni 1943 konstaterede Nedgang ikke havde holdt sig, og at Antallet var større end i nogen tidligere Periode.

Mellem vedkommende danske og tyske Myndigheder er der truffet Aftale om Leve-ring af et Kvantum Spisekartofler til den tyske Værnemagt her i Landet.

Leverancen er fordelt mellem et Antal godkendte Kartoffeleksportører paa Grund-lag af Fordelingsplanen for Spisekartofler, og ved denne Fordeling er der tildelt Deres Firma en Andel paa … Tons. Udvalget meddeler Dem herved Tilladelse til at levere den tyske Værnemagt her i Landet ovennævnte Kvantum Spisekartofler paa følgende Betingelser:

Leveringen finder Sted til Priser, der fastsættes af Landbrugsministeriet efter For-handling med Prisdirektoratet og Udvalget. Prisfastsættelsen omfatter saavel en Avlerpris, gældende ab Avlers Station, som en Pris, gældende fragtfrit Værnemagts-Station eller Havn. Meddelelse om de fastsatte Priser vil blive Dem tilstillet af Udval-get.

Kartoflerne leveres løst i Vogn, og det er ikke tilladt at beregne sig Godtgørelse for Emballage. Aftale om Kvalitet, Sortering, Leveringstid og -sted træffes direkte mellem Leverandøren og den paagældende Værnemagtsafdeling.

Ved Modtagelsen udleverer Værnemagten i to Eksemplarer et Modtagerbevis. Leverandøren indsender det ene Eksemplar af Modtagerbeviset sammen med Faktura og Avlerkvittering til Landbrugsministeriets Kartoffeleksport-Udvalg, Axelborg, Køben-havn V., der opkræver Betalingen hos Værnemagten. Betalingen sker til Udvalget i Check paa Danmarks Nationalbank. Udvalget foretager derefter Afregning med Leve-randøren, hvem det er forbudt at modtage Betaling fra Værnemagten.

Overtrædelse af førnævnte Bestemmelser maa paaregnes behandlet som Over-trædelse af Handelsministeriets gældende Bekendtgørelse vedrørende Salg af Varer til den tyske Værnemagt og til dennes enkelte Medlemmer.

Reklamationer vedrørende de leverede Kartofler er Landbrugsministeriets Kartof-feleksport-Udvalg uvedkommende, og Udvalget paatager sig ingen økonomiske For-pligtelser i Forbindelse med Leverancen.

Deres Tildelingskvantum beregnes leveret til følgende Afdelinger: ….. De bedes omgaaende sætte Dem i Forbindelse med disse Værnemagtsafdelinger. For Kartofler, der leveres til Værnemagten i August Maaned d. A., er der fastsat følgende Priser:

Avlerpris Kr. 14.00 pr. 100 kg ab Avlers Station. Leverandørens Pris Kr. 17.00 pr. 100 kg fragtfrit Købers (den paagældende Værnemagtsafdelings) Station.

Ved Indsendelse til Udvalget af Modtagerbevis og Faktura for leverede Kartofler til Værnemagten skal til Dokumentation af den betalte Pris medfølge en Kvittering fra den Avler, af hvem Kartoflerne er købt.

Landbrugsministeriet har anmodet Udvalget om at paalægge de Firmaer, der faar Tilladelse til Salg til den tyske Værnemagt her i Landet, at iagttage, at Afregning for Fragt og Emballage, der ikke tilbagesendes, skal finde Sted over Udvalget og saaledes,

at Firmaerne skal give fornøden Oplysning om Beregning for Fragt og Emballage. Da Kartoflerne leveres løst i Vogn fragtfrit Værnemagtens Station, skulde der imidler-tid ikke kunne blive Tale om nogen Godtgørelse for Fragt og Emballage til Kartof-felleverandører.

til at udstede Bestemmelse om Færdselsindskrænkninger i Overensstemmelse med den af Justitsministeriet udsendte Model, selv om dette ikke er forlangt fra tysk Side. Herom bør der dog forinden forhandles med Statsadvokaten for særlige Anliggender. Der bør derhos i god Tid optages Forhandling med Rigspolitichefen — Vest for Storebælt med Chefen for Ordenspolitikommandoen for Jylland-Fyn — om Udsen-delse af Hjælpemandskab, saaledes at Politiassistance hurtigt kan ydes, dersom den viser sig fornøden. — Der bør straks gribes kraftigt ind over for Rudeknusninger og andre Forulempelser over for Nationalsocialister og Leverandører til den tyske Vær-nemagt.

Man vil vende tilbage til Sagen, naar visse for Tiden stedfindende Forhandlinger om de i bemeldte Skrivelser omhandlede Spørgsmaal er tilendebragt.

Efter Aftale med Udenrigsministeriet tillader Industriraadet sig hoslagt at frem-sende en af Udenrigsministeriets Kontor for særlige Handelssager udfærdiget Vejledning til den af Den Øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark under 4. ds. udsendte Forordning vedrørende Leverancer til og Arbejder for den tyske Værnemagt i Danmark.

Idet der iøvrigt henvises til Indholdet af Udenrigsministeriets Vejledning, tillader Raadet sig herved til Orientering for Medlemmerne at resumere Indholdet af de danske Bestemmelser, som stadig er gældende vedrørende Leverancer til den tyske Værnemagt:

1) Iflg. Handelsministeriets Bekendtgørelse af 11. December 1940 kræves der forudgaaende Salgstilladelse til alle Arter af Varesalg til den tyske Værnemagt her i Landet, naar Værdien udgør Kr. 200.— og derover. 200 Kr.-Grænsen gælder dog kun ved Leverancer i enkeltstaaende Tilfælde, idet Salgstilladelse i Gentagelsestilfælde skal indhentes, selvom Værdien af den enkelte Leverance ikke overskrider Kr. 200.—. For Regningsbeløb, der overstiger Kr. 200.—, er danske Leverandører kun berettiget til at modtage Betaling i Check fra Værnemagten.

2) Iflg. Handelsministeriets Bekendtgørelse af 4. November 1940 kræves der forudgaaende Tilladelse til Levering til tyske Aftagere af Varer indeholdende Jern, Staal eller andre Metaller af en samlet Vægt paa over 50 kg eller Kautschuk. Bekendtgørelsen finder Anvendelse ikke alene ved Salg til Værnemagten her i Landet, men ogsaa ved Salg til Eksport mod Betaling over dansk-tysk Clearing. Til Leverancer, hvortil der medgaar under 50 kg Jern og Metal, men hvis Værdi overskrider Kr. 200,—, kræves Tilladelse efter Bekendtgørelsen af 11. December 1940 — jfr. Pkt. 1 ovenfor. For Leverancer af Varer indeholdende Jern, Staal eller andre Metaller af en samlet Vægt paa over 50 kg eller Kautschuk til den tyske Værnemagt her i Landet skal der foreligge B-Listenummer fra „Rüstungsstab" („B-Ordrer"), medens der for Leverancer indeholdende Jern, Staal eller andre Metaller eller Kautschuk til Eksport mod Betaling over dansk-tysk Clearing skal foreligge A- eller C-Listenummer fra „Rüstungsstab" („A-og C-Ordrer").

3) Iflg. Handelsministeriets Bekendtgørelse af 23. December 1941 har Udenrigs-ministeriets Kommitterede i Industrisager Beføjelse til i Forstaaelse med den tyske Værnemagt her i Landet at kontrollere og ændre de Priser, som her i Landet arbej-dende Virksomheder betinger sig for Udførelsen af Entreprenør- og Byggearbejder for den tyske Værnemagt her i Landet.

4) Om den i Vejledningen nævnte Priskontrol- og Materialekompensationsordning, der forbliver i Kraft, henvises til Industriraadets Cirkulærer af 26. September 1941, 15. April og 26. August 1942. Heri er nævnt de gældende Regler for den af Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager udøvede Pris- og Avancekontrol med ekstraordinære Industrileverancer til Tyskland, der betales over dansk-tysk Clearingkonto, og som afgives gennem „Rüstungsstab" som „A- og C-Listeordrer", idet der skal foreligge A- eller C-Listenummer for enhver Leverance uanset Art, som betales over dansk-tysk Clearingkonto. I de paagældende Cirkulærer er ligeledes nævnt Reglerne for Materialekompensation dels for Varer indeholdende Jern, Staal eller andre Metaller eller Kautschuk til tyske Aftagere i Ind- og Udland („B-, A- og C-Listeordrer" — jfr. Pkt. 2 ovenfor), dels for ekstraordinære Industrileverancer af anden Art („A- og C-Listeordrer") til tyske Aftagere i Udlandet.

Ansøgning om Tilladelse til at effektuere og faa betalt ekstraordinære Industri-leverancer („B-, A- og C-Listeordrer") skal indsendes til Industriraadet, som formidler Sagernes Behandling. løvrigt staar Industriraadet til Raadighed med Vejledning i de paagældende Bestemmelser,

I Henhold til Forordning af 20. d. M. fra den øverstbefalende for de tyske Tropper i Danmark

og senere Bestemmelse af Abwehrstelle Dänemark, jfr. Skrivelse herfra af 23. d. M., er den under 22. April 1938 udfærdigede Instruks for de koncessionerede Telefon-selskaber vedrørende Telefonhemmeligheden ophævet fra den 22. d. M. at regne, for saa vidt angaar Afsnittene II, III og IV, idet der samtidig er fastsat følgende Regler for Selskabernes Forpligtelse til at udlevere Oplysninger om eller give Adgang til Efterlytning af Telefonsamtaler.

Aflytning af Telefonsamtaler kan fremtidig kun foretages af Telegrafcensuren, hvis Leder, Kontorchef M. Gredsted, er forsynet med den fornødne Fuldmagt, og den af Telegrafcensuren etablerede Efterlytning udføres i Overensstemmelse med de derom fastsatte Bestemmelser og den for Censuren gældende Tjenesteordning af Telegraf-censurens Personale.

Telegrafcensuren retter direkte til de enkelte Telefonselskaber Henvendelse om Oprettelse af saadanne Ledningsforbindelser m. v., som er nødvendige for Telegraf-censurens Arbejde.

Der kan ikke til nogen anden Myndighed end Telegrafcensuren udleveres Oplys-ninger om Telefonsamtaler, ligesom allerede etablerede Lyttemuligheder for andre Myndigheder straks maa sættes ud af Funktion.

Det paahviler de koncessionerede Telefonselskaber efter Anmodning fra Lederen af Telegrafcensuren at stille saavel Telefonanlæggene som de for Censurens Lytte-tjeneste fornødne Lokaler til Raadighed.

Ved at meddele foranstaaende skal man med Bemærkning, at de i Skrivelse herfra af 23. d. M. ommeldte Forhandlinger endnu ikke er afsluttet, anmode Selskabet om under Iagttagelse af de anførte Bestemmelser at efterkomme de Anmodninger, der i Henhold til Bestemmelserne af Telegrafcensuren maatte blive rettet til Selskabet, samt om snarest muligt til Censuren at indberette, om der for Tiden findes etableret Aflytningsanordninger ved Selskabets Anlæg og i bekræftende Fald hvilke.

I Industriraadets Cirkulærer af 26. September 1941 (Side 3, Afsnit c) og 26. August 1942 (Side 3, Afsnit a) er det fastsat, at der i For- og Efterkalkulationer for ekstraordinære Industrileverancer godkendes indkalkuleret de af Skattevæsenet tilladte Afskrivningssatser anvendt paa de nuværende Assuranceværdier, der forudsættes ikke at overskride en rimelig Vurdering paa Grundlag af Nutidsprisen med Fradrag for Ælde og Slitage (Brugsværdien). Da Erfaringen har vist, at de af Skattevæsenet tilladte Afskrivningssatser ikke i Henseende til Kalkulationerne for de ekstraordinære Industrileverancer sikrer Virksomhederne en ligelig Behandling ved den af Udenrigsministeriets Kommitterede i Industrisager udøvede Pris- og Avancekontrol, er der mellem Kommitterede og Industriraadet truffet Aftale om Fastsættelse af ensartede Afskrivningssatser til Brug for Omkostningsberegningen ved de ekstraordinære Industrileverancer. Idet det bemærkes, at der af Kommitterede ved Forhandling med Industriraadet og de enkelte Virksomheder paa dette Omraade allerede har fæstnet sig en vis Praksis med Hensyn til Godkendelse af ensartede Afskrivningssatser, tillader Industriraadet sig herved efter Aftale med Kommitterede at gøre alle Industriraadsorganisationens Medlemmer opmærksom paa de saaledes vedtagne, ensartede Satser, der ved de ekstraordinære Industrileverancer er traadt i Stedet for de af Skattevæsenet overfor de enkelte Virksomheder i beskatningsmæssig Henseende tilladte Afskrivningssatser.

Ved Udarbejdelsen af de foreskrevne For- og Efterkalkulationer for ekstraordinære Industrileverancer godkendes herefter følgende, ensartede Afskrivningssatser:

Grundmurede Bygninger 2 %. Bygninger af Træ 5 %. Bygninger af delvis Træ og delvis Sten 3,5 %. Centralvarmeanlæg 4 %. Sporanlæg 2 %. Bevogtnings-Anlæg og -Materiel 50 %. Luftværns-Anlæg og -Materiel 50 %. Maskiner, Elektriske Anlæg, Kraner, Inventar og Værktøj (aktiverede Del heraf), Virksomheder, hvis Arbejdstid er 8 Timer daglig 7 %. Virksomheder, hvis Arbejdstid hyppigt er 8—16 Timer daglig 8,5 %. Virk-somheder, hvis Arbejdstid hyppigt er 16—24 Timer daglig 10 %. Gasgeneratoranlæg, 1. Aar 50 %. derefter 20 %. Lastautomobiler 20 %. Personautomobiler (forsaavidt de er i Drift og ikke „opklodsede") 15 %. Nyanskaffede Maskiner m. v.: I Overensstemmelse med Skattedepartementets Cirkulære af 21.-11.-1942. Specialværktøjer, Modeller: Efter særlig Aftale.

Disse Satser vil kunne anvendes paa Anlæggenes nuværende Assuranceværdier, der forudsættes ikke at overskride en rimelig Vurdering paa Grundlag af Nutidsprisen med Fradrag for Ælde og Slitage. I Tilfælde, hvor en Virksomhed ikke mener at kunne acceptere den Maskin- og Inventarvurdering, som Kommitterede ved en Gennemgang af de foreliggende Oplysninger har kunnet godkende som Grundlag for Beregningen af Afskrivningsbeløbene, er Kommitterede — som tidligere meddelt de interesserede Virksomheder — villig til at lade en af Industriraadet og Kommitterede i Forening udpeget uvildig sagkyndig foretage en afgørende og endelig Vurdering.

I Medfør af Lov Nr. 158 af 29. Marts 1943 om erhvervsøkonomiske Foranstaltninger, Vareforsyning m. v. fastsættes herved følgende:

§1. / § 3 i Bekendtgørelse Nr. 443 af 25. Oktober 1941 angaaende Levering af Skibs-udstyr og Skibsproviant til Skibe i danske Havne samt om Reparation af fremmede Skibe affattes saaledes:

„Levering til fremmede Skibe af rationerede Nærings- og Nydelsesmidler — bortset fra Brød, Mel, Gryn og Smør — samt Vin og Spirituosa, Krydderier (herunder dog ikke Salt), Tobaksvarer, Honning og Kunsthonning, er forbudt. Direktoratet for Varefor-syning (Fordelingskontoret) kan dog, naar ganske særlige Omstændigheder skønnes at foreligge, tillade Levering af Varer af ovennævnte Art.

Andre Næringsmidler — herunder Brød, Mel, Gryn og Smør — maa kun leveres i et Omfang, der under rimelig Hensyntagen til tilstedeværende Beholdninger af de paagældende Varer svarer til Forbruget til den næste Havn, som vedkommende Skib skal anløbe. Medbragte Beholdninger i Redningsbaade medregnes ikke. Forbruget pr. Uge pr. Mand af nedennævnte Varer ansættes herved saaledes:

Hvedemel — 250 g, eller Hvedebrød 300 g. Rugsigtemel — 200 g, eller Rugsigte-brød 250 g. Groft Rugmel — 2250 g, eller groft Rugbrød 3000 g. Havre- eller Byggryn (Bygsigtemel) 750 g. Kød og Flæsk eller Konserves heraf 2000 g. Smør eller Fedt 500 g. Friske Grøntsager eller Konserves heraf 3000 g.

Kartofler 7000 g. Tørrede Ærter og Bønner tilsammen 500 g. Mælk eller Fløde ½ l Mælk eller 0,35 l Fløde. Æg 2—3 Stk. Marmelade 100 g.

For den Tid et fremmed Skib henligger i dansk Havn, maa rationerede Varer udle-veres i et Omfang, svarende til det for den danske Befolkning gældende.

Til Skibe, der gaar i regelmæssig Passagertrafik mellem danske og udenlandske. Havne, kan foruden til Brug for Mandskabet leveres Proviant i rimeligt Omfang til Brug i Skibets Restauration for Passagerer.

Ved Levering af Brød, Mel, Gryn og Smør eller eventuelt andre tilladte, ratio-nerede Varer skal Leverandøren forlange særskilt Kvittering af Skibets Fører eller 1ste Styrmand for det leverede Kvantum. Kvitteringerne skal straks efter Modtagelsen indsendes til Direktoratet for Vareforsyning, Fordelingskontoret, hvorfra der vil blive tilstillet Leverandørerne Rationeringsmærker, svarende til de solgte Kvanta. Blanketter til de ovennævnte Kvitteringer kan rekvireres hos Direktoratet for Vareforsyning, Fordelingskontoret".

§ 2. Bekendtgørelse Nr. l af 6. Januar 1943 om Ændring i Bekendtgørelse Nr. 443 af 25. Oktober 1941 angaaende Levering af Skibsudstyr og Skibsproviant til Skibe i danske Havne samt om Reparation af fremmede Skibe ophæves. Denne Bekendt-gørelse træder i Kraft straks.

Ministeriet har under Dags Dato tilskrevet Rektorerne for Statens højere Almen-skoler og Sorø Akademis Skole saaledes:

„Paa given Foranledning skal Ministeriet herved meddele følgende Direktiver for, hvorledes Rektorerne (eller deres Stedfortrædere) bør forholde sig, saafremt der sker Henvendelse til Skolerne fra tysk Politimyndighed:

1. Saafremt en tysk Politimyndighed anmoder Skolen om at give en Meddelelse til en navngiven Elev, bør Rektor tilkendegive vedkommende Politimyndighed, at Meddelelsen omgaaende vil blive tilstillet Elevens Hjem, og derefter ufortøvet gøre dette bekendt med den paagældende Politimyndigheds Anmodning, idet Rektor over for Hjemmet indskrænker sig til at give denne Meddelelse.

2. Enhver faktisk Oplysning angaaende en navngiven Elev, der fremgaar af Skolens Protokoller eller lignende officielt Materiale, maa paa Forlangende gives.

3. Saafremt en tysk Politimyndighed begærer Rektors Tilladelse til at foretage Efterforskning eller lignende paa selve Skolen, bør dette af Hensyn til Skolens Arbejde saavidt muligt søges undgaaet ved Forhandling med vedkommende Politi-myndighed. Lykkes dette ikke, bør Rektor anmode om Lejlighed til at forelægge Sagen for overordnet Myndighed (Undervisningsministeriet eller Statsadvokaten for særlige Anliggender, Telefon Central 1448), og hvis dette nægtes, maa Rektor tilken-degive, at Gennemførelsen af de nævnte Foranstaltninger sker uden Tilslutning fra hans Side.

4. Om ethvert Skridt fra tysk Politimyndighed over for Skolen bør snarest muligt Indberetning ske til Undervisningsministeriet og i alvorligere Tilfælde tillige til Stats-advokaten for særlige Anliggender.

5. Ministeriet finder Anledning til at anmode Rektor om over for Lærere og Elever at ville indskærpe Overholdelsen af Ministeriets Cirkulærer af 29. Oktober 1941, 12. December 1942, 18. Juni 1941, 27. Januar 1943 og 23. Februar 1943, hvoraf Eksemplarer vedlægges, samt af de iøvrigt gældende Bestemmelser, herunder bl. a. Forbudet mod Handlinger, der er egnede til at skade Danmarks Interesser i Forhold til Udlandet, ligesom man forudsætter, at Rektor stadig i det Omfang, hvori det er muligt, fører Kontrol med, at Eleverne overholder de nævnte Bestemmelser,

saaledes at Elevernes Forhold ikke giver Anledning til Henvendelse fra tysk Politi-myndighed. Rektor bør f. Eks. ved med Mellemrum gentagen Efterforskning i Klasser-ne sikre sig, at der ikke forefindes illegalt Stof paa Skolen."

Hvilket herved meddeles, idet man vedlægger l Eksemplar af de foran nævnte Cirkulærer.