*KOPI* fra Mogens Kaslers original: tristeforv

tristeforv.htm kasler-journal .dk
Page Down

Triste forventninger

Drab i kvadrater

Christiansborg var på intet tidspunkt besat af tyske tropper

GUNNAR DYRBERG

Gunnar Dyrberg er en kendt likvidator i gruppen Holger Danske. Et af hans udsagn står som en fakkel af kynisme:

- "Når jeg tænker tilbage, skulle vi nok have likvideret nogle flere stikkere. Det var faktisk alt for få, vi fik ram på".

Nuvel, var der folkelig opbakning til de såkaldte stikkerlikvideringer?

Nej, bestemt nej.

I kølvandet på likvidatorernes snigmord, drab og drabsforsøg fulgte en udbredt, latent for chancen liggende, brat stigende berigelses-kriminalitet med tyveri, pengeafpresning, røverier og rovmord.

Ingen kunne føle sig sikker.

Den 29. august 1943 sagde regeringen stop for officielt samarbejde med tyskerne. Desuagtet fortsatte partimøderne på Christiansborg, som på intet tidspunkt i 1940-45 var besat af tyske tropper. Selvsagt var situationen skærpet i den politiløse tid fra primo september 1944.

13-mandsudvalget, partiernes skyggeregering, med Vilhelm Buhl som for-mand, samt ministerier, departementer, domstole, amter, kommuner, fortsatte uændret indtil befrielsen, maj 1945.

Så fulgte valgene i oktober 1945, og videre frem, hvor folket vitterlig valgte de samme politikere, som havde talt dunder mod modstandsbevægelsen i 1941 - 43. Politikerne skamroste just samme aktivister, trods netop de havde sanket gloende kul på politikernes hoveder.

Kan man nu forstå det? Næppe, politik er elitær taskenspillerkunst.

Kender Gunnar Dyrberg antallet af besættelsestidens uopklarede drab? Det gør ingen, der findes ingen statistik. Det samlede antal likvideringer, clea-ringdrab, snigmord, rovmord, private og kriminelle opgør, jalousidrab, sek-sualdrab, blev ikke undersøgt, hverken af regering, folketing, politi, domsto-le, historikere eller journalister. Overmennesket Frode Jakobsen forsøgte i 1945, uden held.

Vi skal frem til år 2000 før der sker noget relevant. Det ene forsøg er historiker Stefan Emkjærs: "Stikkerdrab, modstandsbevægelsernes likvide-ring af danskere under besættelsen". Her lanceres modstandsbevægelsen i flertal som modstandsbevægelserne. En logisk påstand når læseren henser til bibliotekernes reolkilometer sagslitteratur og underlødig fuplitteratur om be-sættelsestiden.

Det andet forsøg "Efter drabet" er velskrevet og dokumenteret, kom i 2001 og skyldes journalisten Peter Øvig Knudsen. Med bogens 3. udgave 2004 fulgte en DVD-film "Med ret til at dræbe", vist i DR tv.
I et afsnit viste den tidligere politimand, Herluf Rasmussen - først erklæret kommunist, senere folketingsmand for SF - et billede af et gruppemedlem, politibetjent Poul Fabricius. - "Han blev skudt af Hipo", sagde Rasmussen.

Filmen gjorde ikke opmærksom på, at i DKPs arkiv findes et notat som med-deler, at Poul Fabricius blev likvideret, fordi han var med i en forbryder-bande.

15-16-årige frihedskæmpere deltog i drab. Mon der i Gunnar Dyrbergs gruppe befandt sig en 16-årig snigmorder?

Og hvorfor anvendes begrebet "stikker" komplet misvisende?

Faktum er, at hovedparten af de modstandsfolk, som blev fanget af det danske politi, i samarbejde med Gestapo, senere kun tysk politi, blev angivet af deres egne kammerater, som regel ikke under vold, i flere tilfælde under vold, i andre tilfælde under skærpet vold.
Gunnar Dyrberg er sikkert enig i, at der var tale om aktivisternes private borgerkrig mod dem, som blev påstået at være til risiko for modstands-bevægelsen.

Her en besynderlig detalje: Under retsopgøret blev 600 dømt som ‘stikker’. 300 mænd, 300 kvinder. Halvdelen af de, bemærk, i alt 600 dømte kvinder, blev dømt som ‘stikker’. Heraf skulle logisk følge, at 200 dræbte kvinder skulle udgøre halvdelen af det totale antal 400 såkaldte stikkerdrab.

Gunnar Dyrberg og et par kolleger myrdede en kvinde.

I den anledning kan Gunnar Dyrberg give sit eftermæle en håndsrækning ved at besvare:

Hvilke konkrete beviser fik Gunnar Dyrberg af resterne af Holger Danske-gruppen fra Istedgade, på, at fru Delbo var stikker? Fik hun chancen til at forklare sig? Hvad forklarede hun? Eller var hun en blandt de mange, som blev offer for ondsindet rygtespredning med efterkonstrueret sladder?

Myten siger, at hun var dobbeltagent for Holger Danske og Gestapo.

I hvilken blandt de mange HD-grupper, 8, 9, 10?

Men at hun gav tegn til gestapobiler, da 2 overnattede modstandsfolk, Jens Lillelund og Svend Otto Nielsen, forlod hende den 7. muligvis 9. dec. 1943, hviler næppe på faktuelle kendsgerninger, men på gæsternes ophid-selse, da de på cykler tog flugten op til Østerbrogade, og ved deres flugt vakte gestapobilernes opmærksomhed.

Citat: - "Da de forlod lejligheden ankom en stærk tysk udrykning".

Jens Lillelund, sælger af reservedele til biler - "den daværende leder af sabotageorganisationen Holger Danske", undslap Gestapo under flugten.

Den 35-årige kommunelærer ved Skovhoved Skole, Svend Otto Nielsen, aktiv sabotør fra okt.-43, nåede tværs over Østerbrogade ned i Ryesgade. Her blev hans ene lårknogle knust af en salve fra maskinpistol. Nielsen svarede med at dræbe en af forfølgerne.

Dødsdømt 5 måneder senere, 26. april 1944, henrettet dagen efter.

Hvori bestod de 2 modstandsfolks kontakt til fru Delbo? Traf de hende på et værtshus? Mistanken mod fru Delbo er ikke bekræftet, men kan utvivlsomt rekonstrueres.

Det danske politi, respektiv Gestapo, kan have haft de 2 modstandsfolk under observation, og fulgt efter dem aftenen før til hendes adresse. Hvis hun var misliebig, burde de 2 modstandsfolk have kendt risikoen og mis-tanken. Det er ikke blot fru Delbo, men hele affæren, som synes misliebig.

9. marts 1944. En yngre kvinde var lokkeduen, på besøg hos Hedvig Delbo. Før Dyrberg og hans ledsager et par minutter senere skød fru Delbo. Desværre var lokkeduen også misliebig. Hun havde deltaget i røverier, senere udførte hun mord.

Gunnar Dyrberg troede på det, han fik fortalt. Og så blev han morder. Et sandsynligvis fatalt fejlskøn. På det tidspunkt var "John" hverken dømt eller henrettet. Det skete 6 måneder senere.

Citat: - "En cellestikker leverede beviserne til Gestapo".

Den samtidige fængselskammerat, Jørgen Kieler, der som madfordeler dagligt talte med John, har ikke talt om en cellestikker.

I andre tilfælde kunne som bekendt en madfordeler være identisk med cellestikkeren.

DE PRIVATE KRIGE
Besættelsestidens sabotager, drab, likvideringer, snigmord, rovmord, våde-skud, og andre ulykker. Et statistisk bidrag til besættelsestidens historie.

De private krige er konflikten for eller imod den samarbejdspolitik, som blev ført mellem regeringen Stauning - Buhl - Scavenius - departement-chefstyret - og besættelsesmagten: Det nazistiske Stor-Tyskland.

Regeringen Stauning-Munch ville den 9. april 1940 ikke erklære Tyskland krig, men under protest - en lille passus i svaret til den tyske gesandt - affandt sig med den tyske besættelse.

Denne undersøgelse viser, at svaret fra DKP, Danmarks kommunistiske Parti, blev 400 Bopa-sabotager, inkl. forsøg, brande, eksplosioner, spræng-ninger, stinkbomber. Den anden gruppe, HD, den national-romantiske Holger Danske, udførte kun få sabotager.

Bopa udførte sandsynligvis flere end 83 likvideringer. Heraf har Bopa kun vedkendt sig 30.

Holger Danske udførte sandsynligvis flere end 169 likvideringer.

Undersøgelsens foreløbige resultat vises særskilt.

Blandt de 598 faldne frihedskæmpere er 20, som kørte i bil og blev dræbt af andre frihedskæmpere ved vejspærringer under befrielsesdagene i maj 1945.
En blind børstenbinder, en islandsk forfatter og en tysk dommer blev dræbt under anholdelse af "frihedskæmpere" den 5. maj 1945.

Politiet ønskede alle uopklarede drab oplyst efter befrielsen, men blev standset af junta-regeringen maj-oktober 1945, efter pres fra 2 af modstands-bevægelsens 9 ministre i regeringen. Per Federspiel og Frode Jakobsen.

Det viser, at den anden halvdel af regeringen, 9 misliebige politikere indvalgt til samarbejde med tyskerne i 1940-45, åbenlyst var 9 fejge hunde ved ikke at protestere.

- "Stikkerne blev likvideret efter ordre fra Frihedsrådet", hed det.

- "Det kender Frihedsrådet intet til", lød svaret.

Hvad skal man tro?

10. maj-frihedsregeringen 1945 - før rigsdagsvalget i oktober s.å. - bad minister Frode Jakobsen om en undersøgelse. Frode Jakobsen undersøgte 121 likvideringer. Hvorfor ikke samtlige 400? Fordi der intet konkret kunne siges om de øvrige 289. (Sic!)
"Jeg var Frihedsrådets stærkeste mand", udtalte FJ i 1995.
"Frode Jakobsen er en taskenspiller", mente retspræsident Svenning Rytter i 1953.

Fra besættelsens slagskygge og i gråzones tusmørke ses drengebanders pyromani og legen frihedskæmper. De var bevæbnede, uden kontakt til øvrige modstandsgrupper. Visse drengebander gennemførte uopfordret drab på dem, som de antog var værnemager, stikker, tyskertøs, et cetera, og de jagtede homoseksuelle, som var en udsat gruppe for pengeafpresning, yd-mygelser og drab.

Et kapitel for sig er de kriminelle parasit-banders hærgen med overfald, pengeafpresning, røveri, plyndring, tyveri, sortbørs, rovmord - i frihedskam-pens navn. Til egen fordel, til afsky og stor risiko for modstandsbevægelsen.

De private krige, version 1: Sabotager, drab og likvideringer

Kronologisk oversigt privatkrig 1-10

Alfabetisk oversigt privatkrig A-C, D-G, H-J, K-M, N-Q, R-Å

De private krige, version 2: Politiske og kriminelle drab og drabsforsøg i DK 1940 - 1945

De private krige, version 3: Borgerkrigen i DK 1940 - 1945

Litteratur / kildestof:

Besættelsestidens Fakta red. advokat Niels Alkil, 1945-46

Borgerlige Partisaner journalist Leif Larsen, 1982

Danmark under Besættelsen

Den parlamentariske Kommissions Beretning 24 bind, 1948-58

Efter Drabet journalist Per Øvig Knudsen, 3. udgave, 2004

Faldne i Danmarks Frihedskamp 1940-45 Frihedskampens Veteraner, 1970

Frit Danmarks Hvidbog en dokumentation 1945-46

Gjort gerning Flemming B. Muus, 1979

Holger Danske rejser sig Jørgen Røjel, 1993

I Danmarks Frihedsråd Frode Jakobsen, 1979

Indberetning over uopklarede Drab og Drabsforsøg i Stor-København fra 1. November 1943 til 7. maj 1945. Københavns Opdagelsespoliti, 23. Oktober 1945. Udgivet på cd-rom af Tage Refsgaard Andersen: DKP og Frihedskampen, 1999

Jane Horney journalist Erik Nørgaard, 1986

Min tid i Bopa advokat Erling Andresen, 1995

Politiet 1938-47 dr. phil. Henrik Stevnsborg, disputats, 1992

Retsopgøret under og efter besættelsen retspræsident Svenning Rytter, 1953

Retsopgøret efter besættelsen professor Ditlev Tamm, disputats, 1984

Sabotageorganisationen Bopa Esben Kjeldbæk, 1997

Sabotageorganisationen Holger Danske Eigil Barfod, 1983

Stikkerdrab Modstandbevægelsernes likvidering af danskere under besættelsen, historiker Stefan Emkjær, 2000 (bemærk flertal, modstandsbevægelserne)

Syv Maaneder uden Politi statsadvokat Jørgen Trolle, 1945

samt supplerende stof

De private krige, version 1, version 2, version 3

er forlæg til videre undersøgelser

I den anledning efterlyses:

Familier, slægtninge, venner, politifolk, militærfolk, modstandsfolk, politikere, museumsfolk, historikere, forfattere, journalister, embedsmænd, overlevende fra dansk-tyske grupper, med andre ord enhver, som har oplys-ninger om ramte skæbner i besættelsestidens drama, opfordres til at med-virke. Som kender hin, eller en anden, eller har erfaret om, hvem der blev dræbt, og om årsagen, hvorfor, og under hvilke omstændigheder. Herunder afskedsbreve, som forklarer, hvorfor hin pågældende begik selvmord.
Jeg efterlyser materiale fra hele landet: Politiets lister fra 1945 over uopkla-rede drab og drabsforsøg under besættelsen. Om 426 døde, hvor dødsdatoen kendes, men årsagen til drabet ikke er oplyst. Om politiske, kriminelle, hidtil fortiede drab og likvideringer. Om 10-17-årige, som blev hensynsløst dræbt, eller fejlskudt. Om den grove kriminalitet med røverier, plyndringer, drab og rovmord i den politiløse tid, hvor ex. en 3-årig pige var vidne til dobbeltmord på hendes forældre.

Send Deres oplysninger i en mail til:

mogens.kasler@privat.tele.dk / eller ring telef: 33 23 84 83

klik til privatkrig01

klik til index