|
37: Fjenden i gaden på Grundlovsdag
Torv og tværgader ved en kirke. 6 bænke. 1 flagstang. 3 bænke i østsiden (kongesiden). 3 bænke i vestsiden (damesiden).
På bænk: 1. Rithja, Atta, Phung Thi og José. 2. Raclos og Sabina. Sabina med sin cello. 3. fru Elise og barnepigen med lille Josef. 4. Svendsen, Blomberg, statsministeren, Elisabeth og Hanssenius. 5. James, Helene Glücksburg, Joy og Henry Hamilton. 6. Anne Gure og Lykkeberg.
Personer: Atta Raclos Sabina Rithja Phung Thi José Anne Gure skjult bag solbriller og stor hat Udenrigsminister Møller Lykkeberg Statsminister Rasmussen Julius Blomberg Borgmester Jeronimus jaket, borgmesterkæde Elisabeth Peter Hanssenius James Helene von Glücksburg Curt Adam Svendsen Fru Elise 1 barnepige med lille Josef Joy Henry Hamilton 2 DNFP-motorcyklister unge mænd iført læderveste med rygmærke DNFP 2 DNFP-piger læderveste med rygmærke DNFP
37:01 Atta, i arbejdstøj, går uroligt ventende foran flagstangen, ser utålmodigt på sit ur, sætter sig på bænk 1.
37:02 Rithja kommer ind, kysser Atta på kinden: Dav, Atta, jeg har løbet stærkt.
37:03 Atta: Har du husket vores papirer til borgmesteren?
37.04 Rithja: Ja, vores borgerlige bryllup på borgmesterkontoret, men de har lukket i dag, det er grundlovsdag.
Atta: Så går vi derop i morgen. Til borgmester Jeronimus, det var ham, der skaffede mig arbejde. Heldigvis.
37:05 Raclos og Sabina på bænk 2. * Sabina med sin cello i transportfutteralet.
37:06 Raclos: Nej Sabina, jeg har besluttet det. Mine forældre har plaget mig længe nok. Jeg skal giftes med min kusine. Jeg rejser ned og henter hende i Beirut. Men jeg siger til hende som det er. At jeg er straffet for våbentyveri og voldtægt.
37:07 Sabina: Jamen, Raclos? Du er ikke straffet. Jamen, Raclos. Du og Atta og Rithja og jeg selv fik kun, kun en advarsel, hvad hedder det, tiltalefrafald. Vær du glad for det. Men hvad så med mig? Hvornår rejser du? Du sagde, at du ikke vil være med til et tvangsægteskab.
37:08 Raclos: Det er ikke mig, der vil. Det er mine forældre og hele familien. De plager mig. Jeg skal følge traditionen, siger de. Ellers er jeg en vantro, siger de. Og så kommer min far og mine brødre og min kusines familie og skærer halsen over på mig. Jamen, Sabina, hvad skal jeg gøre?
37:09 Sabina: Min verden er forhekset. De dør fra mig. Eller de går fra mig. Bor der også palæstinensere i Beirut og Libanon? løfter celloen, svinger den mod Raclos. Gå med dig. Gå. Du er en skiderik. Jeg vil aldrig se dig mere.
37:10 Raclos: Sabina, hvad skal jeg gøre? Min familie truer mig. De vil skære halsen over på mig. Jeg skal hente min kusine. Det er et tvangs-ægteskab. Familiens ære. Sabina, hvad gør vi? Jeg er kun et jaget dyr. Jeg må ingen ting.
37:11 Sabina
trækker celloen frem, spiller og synger første strofe af "Lorelei":
* 37:12 * Sabina græder, spiller 1. vers solo på celloen
37:13 Sabina tørrer tårene væk fra kinden, lægger celloen i futteralet: Hvor finder jeg et lille rum, kun et lille rum, med plads til mig? På livets skue-plads. Kun et lille rum, med plads til mig?
37:14 Raclos: Du synger og spiller så smukt. Vi dansede sammen sidste år. Jeg sagde, Sabina, du danser godt, og du er sindssyg flot. Sabina, hvorfor græder du? Du taler så vemodigt om et lille rum. Hvor finder jeg et lille rum. På livets skueplads. Et lille rum med plads til mig? Men, Sabina, hvor har du lært at tale tysk? Hvorfor synger du tyske sange? Hvorfor spiller du altid tysk musik? Brahms og Bach og Beethoven?
37:15 Sabina: Du ved godt, at min mand skal være musikalsk, og student, en dygtig mand, tjene penge, vores børn skal blive til noget. Raclos? Vil du det? Vil du det, Raclos? Jeg blev født i Tyskland. Jeg var parkeret på et børnehjem i 12 år. Min mor var død. Og en dag kom min far og hentede mig. Du ved, ham, Cillgor, John Josef Hopkins. Jeg kom med til København. Du ved, ingen snak, han sagde bare: Goddag, Sabina, jeg er din far, nu skal du med til København. Det var rædselsfuldt. Jeg savnede mine kammerater på børnehjemmet. Jeg savnede en mor. Men der var ingen mor. Jeg skulle lære dansk og engelsk, og i skolen var der ingen venner og ingen veninder. De sagde: Sabina, du er en negerunge, du er en horeunge, du er en skide grim neger, og pisse dum.
Sabina synger og spiller "Lorelei": Musik: Friedrich Slicher. Tekst: Heinrich Heine.
Ich weiss nicht was soll es bedeuten, dass ich so traurig bin ein Märchen aus uralten Zeiten, das kommt mir nicht aus dem Sind Die Luft ist kühl und es dunkelt, und ruhig fliesst der Rein Der Gipfel des Berges funkelt, im Abendsonnenschein
Die schönste Jungfrau sitzen, dort oben wunderbar ihr goldnes Geschmeide blitzen, sie kämm ihr goldenes Haar Sie kämmt es mit goldenem Kamme, und singt ein Lied dabei das hat eine wundersame, gewaltige Melodei
Den Schiffer im kleine Schiffe, ergreift es mit wildem Weh er schaut nicht die Felsenriffe, er schaut nur hinauf in die Höh Ich glaube, die Wellen verschlingen, am Ende Schiffer und Kahn und das hat mit ihrem Singen, die Lorelei getan
* 15 sekunders pavse.
* 37:16 Anne Gure og udenrigsminister Lykkeberg kommer ind.
37:17 Anne: Altså, Lykkefrederik. Vil du nu se? Atta, Raclos, Rithja og Sabina. Kom, vi går en anden vej.
37:18
Lykkeberg: Pjat med dig, kom, fremad. Rigsadvokaten og
statsadvo-katen skal ikke triumferer. Kom, fremad. Vi siger pænt
goddag. Du ved nok, bekymringer giver statsministeren hæmorider.
37:18 Anne: Statsadvokaten krævede 3 års fængsel. Han sagde de var vaneforbrydere. Så sagde jeg stop. Og så kom forliget. Dommer Svendsen og fru Elise og Hanssenius og komtesse Helene bad mig sige ja. Og så tænkte jeg på Sabinas far, Cillgor. Og så kom du, og så sagde jeg ja. Voldsofret mødte sine voldsmænd. Jeg var virkelig nervøs. Vreden kogte i mig.
37:19 Lykkeberg: Raclos rejser til Beirut. Han skal hente sin kusine. Det er muligvis et tvangsægteskab. Vores mand har truffet pigen, og han mener, hun er en sød og fornuftig pige. Det vil sige, at vores mand i Israel, og pigen og Raclos i Beirut, kan forsøge at finde en kontakt med henblik på et nyt forsøg på fredsmægling. Anne, listesko, ingen sabotage. Kom, fremad.
37:20 Anne: Jeg håber jeg gjorde en god gerning. Tiltalefrafald. Et bidrag til ny kvindepolitik. Jamen, herregud, kvindepolitik? Jeg er jo bare en føde-maskine.
37:21 Lykkeberg: Anne, vi ønsker en lille pige. Gør vi ikke? Har jeg fortalt dig, at Josef bider mig i næsen. Hvorfor gør han det?
37:22 Anne: Lykkefrederik, det bliver en pige, vi får en datter. Og ikke flere børn. Nu ved du det. Anne går forbi Raclos, Sabina, Atta og Rithja:
Hej, Raclos. Hej, Sabina. Hej, Atta.
Hej, Rithja. Vi ses til grundlovsmødet. Min mand inviterer på kaffe
bagefter. Hej, vi ses.
37:23: Lykkeberg veksler håndtryk med Raclos og Sabina, Atta og Rithja: Goddag, vi mødes i pavillonen på Festpladsen i det grønne anlæg. Vi ses. Hej. * Anne og Lykkeberg sætter sig på bænk 6 37:24 Blomberg og statsministeren kommer ind
37:25 Blomberg:
Statsminister, jeg har læst din grundlovstale. Og jeg
må sige den er virkelig flot. Men dine vælgere vil gå amok. Vent og
se. Ja ja ja, der er borgerkrig og ballade og selvtægt over hele
jorden. Men du vil åbne landets grænser for nye strømme af
flygtninge. Er det nu klogt, du gamle? Er det nu fornuftigt,
statsminister. Du risikerer at få den halve befolkning på nakken.
37:26 Statsministeren: Jeg siger kun klart og tydeligt som det er. Vi har forpligtet Danmark i henhold til de internationale organisationer og flygt-ningekonventioner. Flygtningekonventionerne, det ved du godt, hr. Blom-berg. * Statsministeren og Blomberg sætter sig på bænk 4.
* 37:27 Elisabeth og Hanssenius kommer ind. 37:28 Hanssenius: Elisabeth, gå nu forsigtigt. Du må hele tiden tænke på vores lille barn.
37:29 Elisabeth, hvid stok, briller, blå glas: Ungen har det godt. Drengen skvulper i min mave. Men jeg har heldigvis ingen kvalme.
37:30 Hanssenius: Jeg læste et fortryk af statsministerens grundlovstale. Der kommer mange forandringer. Bare der nu ikke bliver ballade.
37:31 Elisabeth: Altså, Peter. Kan du ikke tale om andet end statskup? Hvad vej går vi?
37:32 Hanssenius: Statskup, rend og hop. Kom, vi sætter os her. Goddag, statsminister. Goddag, Blomberg. * Elisabeth og Hanssenius hilser goddag, sætter sig på bænk 4 ved Blomberg.
37:33 * Svendsen kommer ind; sætter sig på bænk 4 ved statsministeren. 37:34 * Fru Elise og barnepigen med lille Josef kommer ind; sætter sig på bænk 3. 37:35 * Joy og Henry Hamilton kommer ind, sætter sig på bænk 2, ved siden af Raclos og Sabina.
37:36 Jeronimus kommer løbende med et flag: Det må må I virkelig meget undskylde. Dannebrog er endnu ikke hejst, og så på selveste Grundlovsdag. Mit navn er Jeronimus, jeg er byens borgmester, det må I virkelig meget undskylde.
37:37 Statsministeren: Godmorgen, hr. borgmester.
37:38 Blomberg: Godmorgen, hr. Jeronimus.
37:39 Jeronimus bukker: Godmorgen, hr. statsminister. Godmorgen, hr. redaktør. til Atta: Nå, der har vi Atta? Står du dér?
37:40 Atta: Godmorgen, hr. borgmester Jeronimus.
37:41 Jeronimus trækker i flaglinen; den rutscher ned ad flagstangen, ned over hovedet på ham 37:42 Jeronimus: Nej, se nu. Det betyder ulykke. På selveste grund-lovsdag. Det er dog skrækkeligt. Hvad skal jeg dog gøre? Den flagsnor er pilrådden.
37:43 Atta: Vent her, hr. borgmester, jeg løber hen til isenkræmmeren efter en ny snor. Vent på mig, jeg er hurtigt tilbage. løber ud
37:44 Jeronimus til Raclos: Raclos. Du og Atta må ordne det for mig. Jeg skal på kontoret. Jeg mangler hele velkomsttalen til grundlovsmødet. Jeg må samle mine tanker. Vi ses, hej. løber ud i tværgaden
37:45 Atta kommer med den nye flagsnor, ser op på flagstangen: Du, Raclos, jeg kan ikke klatre op til toppen. Hvad gør vi?
37:46 Raclos: Flagstangen skal lægges ned på jorden. peger på flagstangens sokkel. Den ene pløk skal ud. Atta, har du en skruenøgle?
37:47 Atta har en skruenøgle i arbejdstøjet: Raclos, Atta, Rithja og Sabina hjælper hinanden med flagstangen, lægger den ned på jorden. Riithja sætter den nye snor i flagstangen. Ved fælles hjælp får de hurtigt genrejst flagstangen.
* 37:48 Phung Thi og José kommer ind.
37:49 Phung Thi: I hejser flaget meget sent. Det skal være oppe ved sol-opgang, meget tidlig hver morgen.
37:50 José: Phung Thi, lille skat. Du kan da se, at der står et helt kom-pagni for at reparere flagstangen. Hej, venner, vel mødt til partiets grund-lovsmødet. * Phung Thi og José sætter sig på bænk 1.
37:51 Jeronimus kommer ind med flaget, folder det ud, løsner flagsnoren snoren snor sig, han binder flaget fast i snoren, hejser flaget langsomt op: - Kom så, lille flag, de glor på os. nynner: Vaj højt, vaj stolt, vaj frit vor flag, med dugen hvid og rød. mumler: Det sidder fast. Nå, der kom det. nynner: Vinterklart, sommerbroget, morgenmuntert, skumringssvøbt, lige- fremt latterkroget, smilbestrålet, tåredøbt, det er Danmarks frie sprog, uden tryk af fremmed åg. mumler: Nej, det er ikke helt oppe, det skal det være, kom nu, lille flag, hele byen glor på os, husk jeg er borgmester Jeronimus. Nej, se nu, det sidder fast, kom nu. nynner: Danmarks frie sprog, uden tryk af fremmed åg. mumler: Nejda, det sidder fast, og de glor på os. nynner: Danmark i tusind år, længer vor saga når, vor stammes arv, hærget og frugtbargjort, hjemstavn og verdensport, lær os at råde stort. Så fin en arv. 37:52 Jeronimus binder flagsnoren fast på flagstangen, træder tilbage, ser op på flaget, nikker tilfreds, går
37:53 * 2 motorcyklister fra DNFP drøner over tværgade 1, fra venstre mod højre; tilbage fra højre mod venstre. På motorcyklernes bagsæder sidder deres kærester.
37:54 James rejser sig, går hen og sætter sig på bænken ved siden af fru Elise.
37:55 Fru Elise: James, kæreste James, jeg er så spændt, hvad sagde komtesse Helene von Glücksburg, og hvad sagde Deres søster?
37:56 James: Frue, det er således, at min forlovede, komtesse Helene og min kære søster, Joy -
37:57 Fru Elise: Sig det nu, James, jeg er ved at dåne af spænding. Er jeg for gammel, jeg mener, til at være adoptivmor? Det gælder min lille guld-klump, Josef. Min kære Curt Adam vil blive meget jaloux. Sådan er mænd, jaloux, er det ikke rigtigt, James?
37:58 James: Meget vel, frue. Min kære forlovede, komtesse Helene von Glücksburg, og min kære søster Joy, udtrykte, med fruens tilladelse, at kunne bekræfte -
37:59 Fru Elise: Deres søster, den yndige fru Joy, og den nydelige komtesse, de sagde ja, gjorde de ikke, James, de sagde ja. Oh, gudskelov.
37:60 James: Meget vel, frue, hvis jeg må tilføje -
37:61 Fru Elise: Kvinder, og jeg mener virkelig alle kvinder, som lider i stilhed i et vanskeligt ægteskab. Altså, James, min Curt Adam kan være meget vanskelig. Men efter Annes Gures ulykkelige selvmord, så må selv Curt Adam gøre sin pligt. Jeg tror Curt Adam bliver en god adoptivfader til lille Josef, tror De ikke James?
37:62 Motorcyklisterne drøner over tværgade 2 / fra højre mod venstre / fra venstre mod højre
37:63 Elisabeth gisper forskrækket: Peter, hvad var det?
37:64 Hanssenius: Søde pige, kun lidt forbandet motorstøj.
37:65 Elisabeth: Peter? Er det et nyt statskup?
37:66 Hanssenius: Nejda, sødeste pige. Herregud, statskup? Den dag var det regnvejr, det kan man ikke. Det var bare et par senile militærfolk og nationalister. De sidder i spjældet, det ordnede politiet.
37:67 Elisabeth: Peter, jeg var alene i tre dage. Det må du aldrig gøre mere.
37:68 Hanssenius: Søde pige, jeg vil altid være hos dig, men jeg skal sige noget til Julius Blomberg.til Blomberg: Jamen, Blomberg. Det er jo det jeg siger. Den 5. marts 1946, altså få dage efter 2. verdenskrig, indvarslede Winston Churchill den kolde krig mod russerne. Men hvorfor? Det var kun ment som indenrigspolitik, i opposition til Bevan, Englands udenrigsminister fra Arbejderpartiet, som krævede den tyske kul- og stålindustri nationaliseret. Og USAs modtræk var lynhurtigt at forlige sig med de tyske generaler og alle nazisterne.Og hvad med vores egen helteglorie? Vores påståede omsorg for de danske jøder i oktober 1943? 7.000 jøder blev sejlet til Sverige. 7.000 er jo en folkevandring. Tyskerne var relativt passive, jeg sagde relativt. Men hvad var der sket, hvis jøderne ikke selv havde betalt 20-25 millioner kroner i løsesum og transport? Fiskere og illegale bådruter tog sig godt betalt. En faglært arbejders ugeløn var 50 kroner, og mon dog 500.000 arbejdere gav en ugeløn som bidrag til jødernes flugt over hav og strand i Øresund og Kattegat og Østersø? Det tror jeg ikke. Vi havde algang og alsang og grundlovsfester, og efter 1945 mange frihedsfester. Vi luftede vores nationale frustrationer. Vi fortrængte totalt Danmarks bidrag til de nazistiske udryddelseslejre, i takt med eftertidens besættelsestidsfortrængningscirkus. Fordi vi de facto var en værnemager-nation, som hjalp tyskerne under krigen.
37:26 Blomberg: Jeg forbigår i tavshed, at hr. Peter Hanssenius blev bort-vist fra Københavns Universitet. Han var for dum. Men regne den ud, det kan han.
37:27 Elisabeth prikker med sin hvide stok til Blomberg: Julius, det var ikke pænt sagt.
37:28 Blomberg: Kære Elisabeth, alt har sin forklaring. Ser du, jeg kom ikke i nærheden af universitet, og ved du hvorfor? Jo, mine bedsteforældre flygtede fra Rusland, fordi der var pogromer mod os jøder. Nå, men det var min storebror, Abraham, han kom på universitetet, han skulle være den første akademiker i vores jødiske arbejderfamilie. Og jeg beundrede ham. Men så rejste han til Israel og blev soldat i den israelske hær, og skrev til mig, at jeg skulle komme til Israel.Og kors hvor han skuffede mig. For alt det, han var opdraget til, som dansk, akklimatiseret jøde, var fuldstændig forsvundet. Mit idol, min helt, min storebror, var blevet en hellig jøde, en rettro jøde, med kalot og tora og det gamle testamente. Plus et gevær som jødisk soldat, og med et enormt had til araberne og islam og palæstinenserne. Det kunne jeg ikke magte, jeg følte mig overrumplet, ja, gyseligt forrådt af min egen storebror. Jeg var jo kun en forvirret knægt på 18 år, og havde mange venner blandt araberne. Så jeg flygtede ud i ørkenen og sad i sandet og græd i 14 dage, og så rejste jeg hjem til far og mor i København.
37:28 Svendsen: Inde i kirken forleden dag ved begravelsen af vores veninde, Anne Gure, æret være den søde Anne Gures minde. Jeg mener, hvad stiller vi op med lille Josef, som nu er forældreløs? Faderen, Cillgor, altså, John Josef Hopkins er død, og moderen Anne Gure er død.
37:29 Statsministeren rejser sig, gestikulerer, tænker højt: Regeringen er af den klare opfattelse, sludder. Jeg mener. Astrid blev igen vred på mig, fordi jeg her til morgen talte om min stedfaders 2 ældste brødre, som var nazister, og meldte sig som danske krigsfrivillige for tyskerne. Min mor var meget forarget. Den ene døde på østfronten, han frøs ihjel i den russiske vinter. Den anden fik det tyske ridderkors, og døde dagen efter, han var motorordonnans hos general Rommel i Afrika. Og i går fortalte en vis pastor emeritus Edvard, en idiot, som har holdt kæft i 50 år, at det var ham, som den 20. januar 1945, på en båd i Øresund, efter ordre likviderede en ung dame, den svenske statsborger Jane Horney. Jamen, hvad er det for noget?Og den vise Zions hemmelige protokoller, dette modbydelige falskneri, kan ses hos enhver boghandler. Hvad er det for noget? Og nu, nu igen? Jeg er bange, jeg skælver. Den nye verdensorden efter den 11. september, på ordre af den amerikanske præsident, Georges W. Bush. Hvad er det for noget? Jeg fryser, det gyser i mig. Kan de såkaldte kristne og islamiske og jødiske fundamentalisters terror og modterror bekæmpes med krig? Osama bin Laden, al Quaida, kontra USA og NATO og Israel? Jamen, hvad er det for noget? ryster på hovedet, sætter sig.
37:30 Blomberg: Statsminister. Mit blad risikerer en stor krise. Læserne svigter, oplaget falder, annoncørerne boycotter os. Fordi vi afstår fra, at snadre i Annes Gures selvmord. Og det agter vi at holde fast ved, uanset de andre mediers massive komplot. Stratenrøverne bøjer sig skamløst bare der er penge i det. De hysteriske fjolser i radio og tv, og dagspressen og den kulørte ugepresse serverede bloddryppende sensationer. Jeg har et par citater, hør her: - Justitsminister dræber straffefange og begår selvmord". - "Berygtet straffefange dræbte justitsministeren". - "Sidste nyt om justits-ministerens selvmord". Det rene savl og bræk og lort. Men hvad så nu, statsminister, hvem skal være ny justitsminister? Vi har vel ikke andre end Curt Adam Svendsen, eller hur?
37:31 Svendsen: Nej, tak, jeg agter ikke at fravige min nuværende ressort, ikke på vilkår. Jurister og justeri? Nej, tak. Jeg overtager ikke et andet ministerium. Indenrigsministeriet kan jeg nemt overkomme, og national-økonomien har altid haft min store interesse. Men hvem skal adoptere lille Josef? Vi må fremtrylle et par adoptivforældre til lille Josef.
37:32 Statsministeren rejser sig, gestikulerer, tænker højt: Regeringen er af den klare opfattelse, sludder, jeg mener. Jeg er bange for den nye ver-densorden efter den 11. september. Kan de såkaldte kristne og islamiske og jødiske fundamentalisters terror og modterror bekæmpes med krig? Osama bin Laden, al Quaida, kontra USA og NATO og Israel? Hvad er det for noget? Og hvad med Rusland? Hvad vil russerne? ryster på hovedet, sætter sig.
37:33 Hanssenius: Statsminister. Du skal udnævne 2 nye ministre. Den ene skal være Julius Blomberg.
37:34 Statsministeren: Sagde du chefredaktør Blomberg? Ja, glimrende, og jeg er af den klare opfattelse -
37:35 Blomberg: Tak, nu er det mig, og jeg siger: Nej, nej, nej. Jeg skal dæleme ikke være minister.
37:36 Fru Elise råber: Curt Adam, hørte du det? Chefredaktør Blomberg skal giftes med James søster, du ved, den nydelige fru Joy, der var med til vores Annes begravelse, og hr. Blomberg vil så hjertens gerne adoptere lille Josef.
37:37 Blomberg: James, er det sandt, har Joy sagt ja?
37:38 James: Meget vel. sir. Min kære søster Joys lovformelige ægtefælle, sir, den grevelige spion, sir, har netop tænkt på at sige farvel og tak. Og det synes jeg er meget, meget ulykkeligt for min stakkels svoger.
37:39 Blomberg: Hvorfor helgoland er jeg den sidste der får det at vide? Altså, sig mig, James, er det sandt? Joy og jeg?
37:40 James: Sir, der er visse betingelser, med herrens tilladelse.
37:41 Blomberg: Jeg går ind på alle betingelser. Min vej til himmerige er brolagt med Joys betingelser. James, De er altid loyal, bravo, De er en af herrens engle.
37:42 Motorcyklisterne drøner over tværgade 2 / fra højre mod venstre / fra venstre mod højre.
37:43 Fru Elise: Hr. Blomberg, kan De høre mig for al den motorlarm? Men De må ikke afbryde James, han vil fortælle Dem noget om kaninerne.
37:44 Hanssenius: Jøsses, kaninerne? Nej, den går ikke.
37:45 Svendsen: Hvorfor kan min blide due ikke tie stille, når hun bør tie stille?
37:46 Statsministeren rejser sig, gestikulerer, tænker højt: Regeringen er af den klare opfattelse, sludder, jeg mener. Jeg er skide nervøs for den nye verdensorden efter den 11. september. Kan de såkaldte kristne og islamiske og jødiske fundamentalisters terror og modterror bekæmpes med krig? Jamen, Osama bin Laden, al Quaida kontra USA og Nato? Og hvad sker der med Rusland? Hvad med Rusland? Hvad er det for noget? ryster på hovedet, sætter sig.
* 37:47 * Motorcyklisterne drøner over tværgade 2, frem og tilbage. * 37:48 * De kører tæt forbi Kirketorvets bænke, provokerer selskabet på bænkene, cirkler omkring dem, kører ud.
37:49 James: Hr. Blomberg, sir. Min kære søster, Joy, omtalte for mig, med herrens tilladelse, kaninerne, sir.
37:50 Blomberg: Hvorfor kaninerne? James, må jeg spørge Dem således: Hvad i helgoland vedkommer mine kaniner, mit ægteskab med Joy?
37:51 Hanssenius: Blombergs kaniner og et ægteskab? Nej, den går ikke.
37:52 Elisabeth prikker sin hvide stok på Hanssenius: Peter, når nu Julius er så glad for kaniner?
37:53 Svendsen: Næh, den går ikke, og heller ikke min tankeløse, skræp-pende due.
37:54 Fru Elise: Hr. Blomberg. Jeg ønsker Dem meget hjertelig tillykke. Fru Joy kan De sandelig være godt tjent med, i Deres alder, hr. Blomberg. Men glem ikke vores lille Josef.
37:55 James: Sir, med herrens tilladelse. Min kære søster Joy gjorde mig opmærksom på, med herrens tilladelse, at hun ikke ønsker at se kaninerne på vores tagterrasse. Samt, med herrens tilladelse, bemærkede min søster, Joy, og min kære svoger, greve Hamilton, såre fornuftigt, at når jeg ikke, sir, med herrens tilladelse, at når jeg ikke skal passe herrens kaniner, har jeg rigelig tid til at være barnepige for vores lille Josef. Den lille Josef er, med herrens tilladelse, en særdeles behagelig lille dreng. Samt, natur-ligvis, sir, med herrens tilladelse, vil jeg altid stå til herrens tjeneste, sir.
37:56 Blomberg: James, den går ikke. Hvad i helgoland stiller op med en barnevogn? Kan I se mig trille afsted med en barnevogn med en lille negerdreng, tværs over Rådhuspladsen? Bevar mig vel. Og dog, der er en chance. Den unge journalist, Ludvigsen, hr. Ludvigsen, som just er udklækket fra idiotanstalten. Jeg sagde jounalisthøjskolen. Hvis jeg flytter Ludvigsen, altså ud med unge hr. Ludvigsen, tilbage til internatet for tvivlsomme journalister. Så kan barnevognen stå parkeret dér. Ja, dér kan barnevognen stå. Og drengen kan sove trygt og roligt, mens jeg som sædvanlig arbejder med mine 700 fordrukne aber. Jeg sagde, udveksler udenrigsstof med ædruelige kolleger. Så tror jeg. Jamen, James, er De sikker på at Joy sagde ja, er De helt sikker, James?
37:57 Motorcyklisterne og deres kærester kommer bærende på en kasse, malet DNFP. 37:58 De åbner kassen, haler frem en kølle, en pistol, en skovturskurv med øl og madpakker, en dametaske, DNFP-plakater på sammenklappelige stativer, og et flag med DNFP. 37:59 Mørke på scenen. 37:60 Lys på scenen. 37:61 DNFP-ernes hoveder er forandret til glubske storhundehoveder:
37:62 Ved flagstangen haler de Dannebrog ned, sparker til det, træder foragteligt på det, hejser DNFP-flaget.
37:63 De opstiller plakater foran bænken med Fru Elise, barnepigen og James. 37:64 De opstiller plakater foran bænken med Svendsen, statsministeren, Blomberg, Hanssenius og Elisabeth.
DNFP- plakater
37:65 Mørke på scenen. 37:66 Lys på scenen. * 37:67 Efter plakatopstillingen er DNFP-ernes hoveder * almindelige menneske-hoveder. 37:68 DNFP-pigerne åbner deres tasker, ordner deres make-up. * De 2 DNFP-mænd går hen til barnepigen og fru Elise.
37:69 1. DNFP-mand ser på lille Josef: Hej, piger, kom skal I se en gorilla. En rigtig sort negerunge. til barnepigen. Nå, du, horekælling, er hvide mænd ikke gode nok til dig? Hvorfor skal det være en muhamedaner eller en spagettidreng eller en perkerpik, eller skosværten fra en af de sorte? Du er en møghakke, du, luder, slappe skede.
37:70 Fru Elise rejser sig, vælter energisk DNFP-plakaten foran bænken: Curt Adam, vil du straks ringe til politiet. Gadedrenge overfalder vores barne-pige, har man kendt magen, sådan et par fusentaster.
37:71 2. DNFP-mand skubber til Fru Elise, råber: Hold kæft, din gamle møg-kælling.
37:72 Fru Elise: Curt Adam, hørte du det? Nu må du virkelig vise dem dén, du ved, den japanske tjutju, bangbang. Eller skal jeg virkelig selv ordne sådan et par gadedrenge? Jeg skal sandelig lære jer, pyha, sådan et par figuranter fra et karneval.
37:73 Hanssenius, Blomberg og Hamilton vælter de sidste plakater.
37:74 James rejser sig, skubber til 2. DNFP-mand: Min herre, tillader De?
37:75 Statsministeren, Blomberg og Svendsen råber: James. vær forsigtig.
* 37:76 2. DNFP-mand * slår James ned med en kølle, råber: Du skal kraft edder mame ikke komme her og spille storsnudet. Kan du forstå det?
37:77 James synker sammen af slaget 37:78 Rithja og komtesse Helene kommer forfærdede James til hjælp. 37:79 Barnepigen og Fru Elise går. 37:80 Rithja, Helene, Blomberg og statsministeren hjælper James hen til en bænk. 37:81 DNFP-erne genopstiller plakaterne
37:82 Elisabeth: Peter, er der noget galt? Der er så meget støj.
37:83 Hanssenius kysser Elisabeth på kinden: Søde pige, du kan være gan-ske rolig.
37:84 Borgmester Jeronimus kommer ind, haler DNFP-flaget ned: Føj for en skandale, den klud skal ned. trækker i flagsnoren: Kom så ned med dig. Vores flag, Dannebrog, skal vaje højt og frit.
37:85 DNFP-erne råber: Bessefar, skrub af med dig, ellers får du et par på snotten.
37:87 Jeronimus råber: Hjælp. Politivagten holder fridag. Hjælp, vi har ingen politi. Politivagten holder fridag. Hjælp. løber ud
37:88 DNFP-erne hejser deres flag 37:89 1. DNFP-pige sidder på en bænk: Kom nu og sæt jer ned, vi skal drikke en bajer.
37:90 2. DNFP-pige synger: "Hyggelig, rolig, Gud er din bolig, inderlig skjøn".
37:91 1. DNFP-mand: Hvid Front til magten. Germaner, hvid front. Sieg heil. Ham borgmesteren er et skide borgerdyr. Borgerdyr, kender I dem? Det er kun skide borgerdyr.
37:92 2. DNFP-mand: Så I ham, bøssedrengen, og alle de andre? Jøder, perkere og gorillaer, sorte, gule, lortebrune. Vi skærer nosserne af dem. Nå, piger, smid tøjet, lad os få lidt striptease, farmands pik vil ind en våd kusse.
37:93 1. DNFP-mand peger mod kirken: Vi går op på kirkegården og hilser på de døde. Vores venner har et helt mausoleum, det er skide flot, men der blev hurtigt udsolgt. De døde som fluer. Blyforgiftning, ha, en kugle i kroppen, og nogen var fyldt med cancer. Og så var dem med aids, de var trækkerdrenge. Der oppe kan vi være i fred og ro, og så boller vi kællin-gerne og æder vores mad og får en bajer.
37:94 1. DNFP-pige råber: Har I glemt den 11. september? Det var pragt-fuldt, sådan skal det være. Kapitalisterne skal ned med nakken. Hurra.
37:95 2. DNFP-pige råber: Husk muslimernes terror mod World Trade Cen-ter i New York, og mod Pentagon i Washington. Hurra.
37:96 De 2 DNFP-mænd råber: Ud med Islam og muslimerne.
37:97 1. DNFP-pige råber: Vi kvinder går ind for den nye verdensorden. Hurra.
37:97 2. DNFP-pige råber: Ja, kvinderne til magten. Hurra.
37:98 De 2 DNFP-mænd råber: Hold kæft, I to møghakker.
37:99 1. DNFP-mand: Hallo, kællinger. I er kun med til pynt, fordi I har et vådt hul.
37:100 2. DFNP-mand: Kællinger har kun lir i hovedet. De tænker kun på en stor, stiv, slimet negerpik, op i skrævet. Møghakker.
* 37:101 * Anne Gure, Lykkeberg, Atta, Raclos, Sabina, Phung Thi og José rejser sig fra bænkene, går hen til statsministeren. 37:102 Anne fjerner sine solbriller og den store hat.
37:103 Statsministeren, Blomberg og Svendsen, forbløffede: Anne? Anne Gure?
* 37:104 Anne hvisker til statsministeren. Statsministeren nikker. Anne hvisker til Atta, Raclos, Sabina, José, Phung Thi og Sabina. De nikker. * Lykkeberg åbner sin mappe, giver dem hver en pistol. Sabina står med sin cello og en pistol. Phung Thi står med en pistol. * Svendsen er chokeret, holder nervøst sine hænder for ansigtet. * Hanssenius rejser sig, tager pistolerne fra Sabina og Phung Thi.
* 37:105 * José, Atta, Raclos og Hanssenius går hen til de 2 DNFP-mænd, retter pistolerne mod deres ben, skyder. Lyd: 2 x 2 pistolskud. * Lykkeberg får pistolerne, lægger dem i sin mappe.
37:106 Elisabeth råber forskrækket: Peter, hvor er du? Kommer der nu et statskup?
37:107 Hanssenius kysser Elisabeth på kinden: Søde pige, jeg er her hos dig.
37:108 Elisabeth: Peter, de skyder. Er det et statskup? Altså, Peter, er det et nyt statskup?
37:109 Hanssenius: Ihgudnej, søde pige. Det var kun lidt fyrværkeri.
37:110 1. DNFP-pige råber: Bettina, kom, de skyder på os. haler den sårede 1. DNFP-mand ud. 37:111 2. DNFP-pige haler den sårede 2. DNFP-mand ud.
* 37:112 * Lykkeberg, Atta, Raclos, Sabina, José og Phung Thi haler DNFP-flaget ned, hejser Dannebrog, fjerner plakaterne.
37:113 Statsministeren: Tak, Frederik, hr. udenrigsminister Møller Lykke-berg. Jeg var ved at tisse i bukserne, og jeg har fået en hæmoride på min endetarm, det er meget ubehageligt. Tror du vi undgik en skandale? Den 9. april er nationens sørgeliste mindedag, og nu har vi grundlovsdag. Det er regeringens klare opfattelse. Nej, sludder, der var den igen. Men jeg er så deprimeret. Det svenske politi har forlangt, at vi skal opklare drabet på Jane Horney. Hvad skal jeg gøre?
37:114 Lykkeberg: Det ordner vi, naturligvis.
37:115 Statsministeren: Lykkeberg, den nye verdensorden efter 11. september, hvad gør vi? Jeg frygter en ny verdenskrig. Jamen, hvis der overhovedet findes en gud, hvordan kan han så tillade sig at holde fridag? Kender han ikke demokratiet? Hvorfor skal der være verdenskrig? Kan vorherre ikke ansætte en praktikant, når den halve verden står i brand? Altså, Lykkeberg, jeg forstår det ikke. Jo, hvis jøder og kristne og islamister havde forskellige guder, så kunne jeg forstå det. Men de tilbeder den samme gud. Og de hellige skrifter for jøder og kristne og islamister er nøjagtig de samme. Ser du nogen forskel? Jo, de hellige skrifter er skrevet på 3 forskellige sprog, hebraisk, latinsk og arabisk, i forskellige varianter og i mange dialekter. Og på det grundlag, hvad ser vi så? En stupid religions-krig, som efter den 11. september har fremavlet en ny, forrykt militær-fascisme. Jeg forstår det simpelthen ikke.
37:116 Lykkeberg: Lad os håbe, at fornuften og humanismen sejrer.
37:117 Statsministeren: Sig mig, hvad er meningen med det modbydelige svindelnummer, denne særudgave af Zions hemmelige protokoller? Hvad er det for noget? Og svenskerne kræver opklaring af drabet på Jane Horney, de kommer her 50 år efter likvideringen af en rødhåret berygtet dame? Hvorfor har de ikke opklaret mordet på deres egen statsminister Olof Palme? Og hele det amerikanske, politiserede påhit omkring Holocaust? Hvad er det for noget?
37:118 Lykkeberg: Den amerikanske udenrigspolitik er overordentlig inte- ressant. Fyldt med sprængstof, dødsens farlig. Det påvirker naturligvis den amerikanske indenrigspolitik.
37:119 Statsministeren: Den triste sag med jøderne i Auschwitz vedrører kun Europa. Et stort antal europæiske jøder og sigøjnere, 3, 4, 5 måske 6 millioner mennesker blev gasset ihjel i Auschwitz, Birkenau, Treblinka, Maidanek, Sorbibor. Rædsomt.
37:120 Joy og Henry Hamilton rejser sig fra bænk 2, går frem til statsministeren og Lykkeberg. 37:121 Phung Thi, José, Raclos og Sabina går frem til statsministeren og Lykke- berg.
37:122 Lykkeberg: Som jeg ser det, er den amerikanske Holocaust en intensiv industri, jaja, til fordel for Israel. Men det ligner et fejlplaceret redskab til fortrængning af Vietnamkrigen, og mange andre ulykker. Det er endnu ikke opklaret, hvem der med 8 riffelskud skød mod præsident Kennedys bilkortege i Dallas i Texas. Præsident Kennedy blev snigmyrdet. Det var et planlagt attentat, gennemført af en sammensværgelse. Det er typisk amerikansk politik, at gribe til selvtægt og vold. Og vi kan ikke tro på russerne. Vi ved ikke, hvad de vil, det engang så stærke Rusland.
37:123 Joy: Vil I høre det sidste nye? Raclos og Sabina kurrer som turtel-duer. Det er den store kærlighed. De skal giftes. Lykke og held være med dem. Raclos rejser ikke til Beirut. Den fornuftige Raclos vil ikke indgå tvangsægteskab med sin kusine.
37:124 Hamilton: Den unge dame i Beirut er absolut imod tvangs-ægteskab. Hun er forelsket i en kollega. Og de arbejder aktivt på en fred mellem jøderne og araberne. Vores mand i Beirut talte med den unge dame. Det viste sig, at hun og hendes kollega er villig til at søge at skabe nye kontakter til en ny fredsforhandling.
37:125 Lykkeberg: Bravo, så går det som det skal.
37:126 Statsministeren: Sig mig, ved I, om der findes et mindesmærke i USA for de bestialske excesser mod de sorte i USA? Negrene, afro-ame-rikanerne, blev lynchet i titusindvis. Torteret, mishandlet, voldtaget, brændt levende, eller hængt. Det samme blev indianerne. Jamen, hvad er det for noget? Hele den pærevælling under navn af? Af hvad? Jeg forstår det ikke? Jo, at mennesket er et rovdyr. USA er en militær supermagt, men aldeles uden politisk, anstændig moral. Det går vist også hårdt til i Rusland? Men hvad vil Rusland? Og Argentina er gået statsbankerot. Hvad er det for noget? Av, jeg fået en hæmoride på min endetarm, det er meget ubehageligt.
37:127 Phung Thi: Hr. statsminister, da jeg var barn i Vietnam, gav min mor mig risvælling ind i numsen, altså omkring hullet, og ind i hullet i numsen.
37:128 Statsministeren: Risvælling?
37:129 Phung Thi: Her i Danmark bruger jeg havrevælling. Det dulmer og hjælper.
37:130 Statsministeren: Havrevælling?
37:131 José: Hr. statsminister. De skal drikke 2 liter vand hver dag. Det holder maven i orden.
37:132 Atta: Hr. statsminister. Min læge er ekspert i mave og tarm. Han kan hjælpe.
37:133 Raclos: Hr. statsminister. Jeg har en arabisk lærebog i medicin. Der står en masse om hæmorider. Det er husråd til fronten, når sheiken og krigsherren skulle i krig. Jeg skriver en oversættelse, og sender recepterne til Dem.
37:134 Sabina: Hr. statsminister. Jeg har fundet et lille rum, på livets skue- plads, et lille rum, med plads til mig. Kan De nu finde et stort rum, med plads til os alle sammen? Her på livets skueplads. Så bliver der ingen verdenskrig. Så behøver De ikke være så nervøs.
* 37:135 James, fortumlet efter overfaldet, holder på sit hoved, rejser sig; støttes af komtesse Helene, til Blomberg: Julius Blomberg, sir. Jeg har, med herrens og regeringens tilladelse, tænkt over sagen, sir. Jeg mener, at min kære søster, Joy, kan sige, hvad fanden hun vil, ikke sandt, sir, om herrens kaniner, sir. Regeringen er af den klare opfattelse, sir, med herrens tilladelse, at lille Josefs barnevogn kan stå ude på tagterrassen, sammen med alle kaninerne. Små børn og frisk luft, er, med herrens tilladelse, sir, meget sundt for herrens nye ægtefælle. Men, sir, tal nu ikke om dén hustru, sir, min søster, Joy, sir. Nej det skal De ikke, sir, med herrens tilladelse. Joy er så glad for min kære svoger Henry. Jeg tror, sir, med herrens tilladelse, at De skal finde Dem en anden kone, sir. Med frisk luft til lille Josefs sjæl og krop. Josef kan fornøje sig med herrens kaniner, sir, med herrens tilladelse, sir.
37:136 Blomberg: Tak, James, jeg kører selvfølgelig med drengen i barnevognen. Motion og frisk luft, ikke sandt, James. Men først skal den unge journalist, hr. Ludvigsen, sparkes ned ad alle trapperne. Han skal spærres inde på journalistinternatet. James, det må De ordne for mig.
37:137 James: Meget vel, sir.
37:138 Blomberg peger på Helene: James, hvem er den dame?
37:139 James:
Det er min forlovede, sir, med herrens tilladelse. Der skete det at
da jeg skulle købe nyt foder til kaninerne, sendte De mig til en gal
adresse, sir. De sendte mig til Damernes Tempel, sir, til komtesse
Helene von Glücksburg. Det var Dem, sir, med herrens tilladelse, som
gav mig en gal adresse, sir. Damernes Tempel.
37:140 Helene: James, lad hellere mig. Jo, ser De, hr. Blomberg, De har jo gode nerver, så lad være med at falde død om af chok. Der skete det, at James kom ind i butikken og sagde: Er det her man køber kaninfoder? Og jeg svarede, Er De gal, menneske? Kaninfoder? Her i Damernes Tempel? Men James stod som himmelfalden. Han stirrede betaget på mig. Ja, kærligheden blomstrede i fuld flor mellem James og mig. Det forstår De godt, ikke sandt, hr. Blomberg?
37:142 Blomberg: Jamen? Mine kaniner?
37:143 Statsministeren: Regeringen er af den klare opfattelse. Jeg mener, hvad sker der i Rusland? Hvad pokker vil Rusland? Overhovedet ingen ting. Hvad er det for noget? Nå, hr. udenrigsminister Møller Lykkeberg. Siden hvornår er du kommet i hemmelig tjeneste hos Anne Gure? Hvad siger din kone?
37:144 Lykkeberg: Det skal sige dig. Min daværende kone lever langt ude i urskoven. På en boplads i Brasilien. Hun blev forelsket i en indianer.
37:145 Joy og Henry Hamilton rejser sig fra bænk 5, går frem.
37:146 Anne: Frederik Møller Lykkeberg og jeg, Anne Gure, har kendt hin- anden i masser af år. Først i børnehaven, så i skolen og senere på universi- tetet.
37:147 Statsministeren: Altså, Lykkeberg? Hvad gør jeg? Nu, efter den 11. september? Jo, jeg har det. Du og Anne Gure rejser til Israel. Prøv, om I kan skaffe os fred mellem jøderne og palæstinenserne. Det må da for fanden kunne lade sig gøre? Israel må bøje sig for kravet om en selv-stændig stat for palæstinenserne. Fortsætter det som nu, er det jo det skinbarlige vanvid.
37:148 Hanssenius: Bravo. statsminister. Og I skal til bryllup. Elisabeth og jeg skal giftes. Elisabeth er med barn.
37:149 Elisabeth: Peter, jeg bærer dit barn, men du glemte at spørge mig om bryllup.
37:150 Hanssenius: Søde pige, det har lige gjort. Så, søde pige, ti nu stille. Du ved, jeg elsker dig. Statsminister, gør din pligt, gør Blomberg til regeringens europaminister.
37:151 Statsministeren: Bravo, vi har i 30 år ledt efter en kvalificeret -
37:152 Lykkeberg: Og modig mand. Bravo, Blomberg.
37:153 Blomberg: Mine herrer, nej, tak. Jeg vil ikke være jeres ego-centriske paradefigur. Nej, tak, jeg har ikke tid til det pjat. Mit arbejde er som regeringens kritiske vagthund, og jeg skal passe mine kaniner.
37:143 * Musik: Elegant touche fra Symfoniorkestret. 37:144 * Mørke over scenen. * Hurtigt sceneskift. Samme dekor 37.
38: Det store optog
38:01 Det er Grundlovsdag. Folk kommer fra gaderne og kirketorvet 38:02 De går med blomster og bøgegrene, vifter med flag
38:03 Forrest går balletkorpset, fulgt af borgmester Jeronimus, Raclos med celloen og Sabina. Christian 7, Retspræsidenten, Præsten, Frederik 6, Pernille, Henrik, Lovisa, Napoleon Bonaparte, Alexander 1, von Goethe, grev Rosenørn. Pripp/Kuglesen, Ludvigsen, Herman Bang, Viggo Hørup, Udråbersken, Chris- tian 10, H.N. Andersen, Liebe, Konow, Sindballe, Th. Stauning, politikerne A, B, C, D, statsminister Neergaard, Grut, Søren Jensen, Westenholz, Richelieu, Glückstadt, Plum, Zahle, Fangevogteren, Den katolske præst. Vilhelm Buhl, Hartvig Frisch, Kaj Munk, Frode Jakobsen, Karen Blixen, De- nys Finch Hatton, Denys tjenere, Karen Blixens tjenere, Clara. Anton Gure, Hiort, Cillgor, Finesen, N.P, Elisabeth, Hanssenius, Anne Gure, Møller Lykkeberg, Atta, Rithja, statsminister Rasmussen, José, Phung Thi, Joy, Hamilton, James, komtesse Helene, dommer Svendsen, fru Elise, barnepigen med lille Josef, og DNFP-erne.
38:01 Symfoniorkestret intonerer: "Der er et yndigt land". Orkestret akkompagnerer pianissimo. * Arrangement: 4-stemmig sang
38:02 Christian 10, Th. Stauning, Vilhelm Buhl, Hartvig Frisch: - "Der er et yndigt land"
38:04 Grut, Plum, Westenholz, Richelieu: - "Det står med brede bøge"
38:05 Frederik 6, H.N. Andersen, Glückstadt, Zahle: - "Nær salten Øster Strand"
38:06 Liebe, Konow, Sindballe, Christian 7, da capo: - "Nær salten Øster Strand"
38:07 Pripp, Hørup, Ludvigsen, Udråbersken: - "Det bugter sig i bakkedal"
38:08 Rosenørn, Bernstorff, dronning Pernille, Henrik: - "Det hedder gamle Danmark"
38:09 Denys Finch-Hatton og de 3 afrikanske tjenere: - "Og det er Frejas sal" da capo
38:10 Christian 7, Retspræsidenten, Frederik 6, Napoleon, Goethe, Alexander 1, Bernadotte, Christian 10, (4-stemmig): - "Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler, sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå".
* 38:11 da capo Orkester og medvirkende, tutti: - "Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler, sin top i bølgen blå, sin top i bølgen blå".
38:12 Symfoniorkestret intonerer: "I Danmark er jeg født". * Musik: Poul Schierbeck. Orkesteret akkompagnerer pianissimo.
* Recitationer: 1. vers.
38:13 Karen Blixen: - "I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme" 38:14 Lovise: - "Der har jeg rod, derfra min verden går" 38:15 Herman Bang: - "Du danske sprog, du er min moders stemme" 38:16 Fru Elise: - "Så sødt velsignet du mit hjerte når" 38:17 Finesen: - "Du danske friske strand" 38:18 N.P: - "Hvor oldtids kæmpegrave" 38:19 Anton Gure: - "Står mellem æblegård" 38:20 Borgmester Jeronimus: - "Og humlehave" * 38:21 Orkester og medvirkende, tutti: - "Dig elsker jeg. Danmark mit fædreland"
* Recitationer: 2. vers.
38:22 Anne Gure: - "Hvor reder sommeren vel blomstersengen" 38:23 Atta: - "Mer rigt end her" 38:24 Ritha: - "Ned til den åbne strand" 38:25 Joy: - "Hvor står fuldmånen over kløverengen" 38:26 Raclos og Sabina: - "Så dejlig" 38:27 Statsminister Rasmussen: - "Som i bøgens fædreland" 38:28 Svendsen: - "Du danske friske strand" 38:29 Fru Elise: - "Hvor danebrogen vajer" 38:30 Hiort: - "Gud gav os den" 38:31 Cillgor: - "Gud giv den bedste sejr" * 38:31 Orkester og medvirkende, tutti: - "Dig elsker jeg. Danmark, mit fædreland"
* Recitationer: 3. vers.
38:32 James: - "Engang du herre var" 38:33 Rithja: - "I hele Norden" 38:34 José: - "Bød over England" 38:35 Phung Thi: - "Nu du kaldes svag" 38:36 Sabina: - "Et lille land, og dog så vidt om jorden" 38:37 Atta: - "End høres danskens sang" 38:38 Sabina: - "Og mejselslag" 38:39 Komtesse Helene: - "Du danske friske strand" 38:40 Blomberg: - "Plovjernet guldhorn finder" 38:41 Raclos: - "Gud giv dig fremtid, som han gav dig minder" 38:42 Orkester og medvirkende, tutti: - "Dig elsker jeg. Danmark, mit fædreland"
* Recitationer: 4. vers
38:43 Anne Gure: - "Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme" 38:44 Lykkeberg: - "Hvor jeg har rod, hvorfra min verden går" 38:45 Elisabeth: - "Hvor sproget er min moders bløde stemme, og som en sød musik mit hjerte når" 38:46 Hanssenius: - "Du danske friske strand, med vilde svaners rede, i grønne øer, mit hjertes hjem hernede" 38:47 Orkester og medvirkende, tutti: - "Dig elsker jeg. Danmark, mit fædreland"
15 sekunders pavse
38:48 Pludseligt uvejr mørke over scenen, knitrende lyn, tordenbrag
39: Er lille Danmark i krig?
Scene 38 fortsætter: Personer, som i scene 38, samt:
Statsministeren
går frem til forscenen; omklæder sig til: 6 soldater iført gasmasker Elisabeth, den blinde pige
39:01 Lyd: Trommehvirvler trommetakt til hurtig march
39:02 Lyd: Signalhorn
39:03 Råb fra det forskrækkede optog: - Har I hørt det? Vi er i krig? Har I hørt det? Krigserklæring. Danmark er i krig. Mod hvem er vi i krig? Hvad gør vores soldater i Afghanistan? Hvem har erklæret krigen mod Irak?
39:04 Svagt lys over scenen
39:05 De 6 soldater - 3 ved kongesiden, 3 ved damesiden - går frem forbi optoget. De bærer gasmasker, puster rødfarvet, vandforstøvet giftgas ud over optoget
39:06 Lyn flammer, torden brager
39:07 Deltagerne i optoget synker til jorden, døende
39:08 Hanssenius ligger på jorden. Han løfter en arm og sit hoved, vil tale til Elisabeth, men kan ikke, er for svag.
39:09 General Øverstbefalende til soldaterne: Ja, vi måtte jo erklære krig. Der var ingen vej uden om. Derfor er jeg, statsministeren, nu jeres general. General Øverstbefalende. Jeg kunne som statsminister ikke erklære krig, derfor blev jeg femstjernet general. Jeg tåler ikke mere vrøvl med Afghanistan og Irak og Iran og Syrien og Ægypten og Nordkorea og Kina og Indien. Jeg tåler ikke mere. Og ved I hvad? Jeg har netop talt med præsident, Georges W. Bush. Han ringer til mig næsten hver morgen. Er du frisk, siger han, har du sovet godt? Nå, folkens, fortsæt jeres arbejde. Husk I er de udvalgte blandt mine specialtropper. I bliver påskønnet med ridderkorset og fortjenstmedaljen i guld. Og husk nu, mig kan I stole på. Jeg og mine generaler holder altid vores løfter. Som vi gav til folket. Det kaldes demokrati. Farvel. går
39:10 Elisabeth har slået en paraply op over sit hoved. Hun prikker i jorden med sin hvide stok, holder paraplyen skærmende mod den forgiftede røde regn.
39:11 Elisabeth: Peter, hvad sagde jeg? Jeg kunne føle det i luften allerede i morges. Det bliver regnvejr, sagde jeg. Men du hører ikke på mig, Peter. Det gør du ikke. Men sig mig nu, Peter. Hvorfor gik lille Danmark i krig mod det stakkels Afghanistan? Synes du ikke, at det stakkels land har lidt nok? Og krig mod Irak i det store Arabien? Hvorfor gør vi det? Er det fordi vi mangler benzin og olie, eller er det fordi vi fik en ny stats-minister? Først havde vi Rasmussen, han var rar og venlig. Så slog demo-kratiet et lille slag med halen, og vupti, så blev han generalmajor. Det er da ikke videre opfindsomt, at være statsminister og generalmajor, når han er en krigsliderlig skiderik. nervøs: Peter, hvor er du? Peter, sig noget til mig. Peter, hvorfor siger du ikke noget? Peter, vent på mig, hvorfor siger du ikke noget til mig? Altså, Peter, hvorfor har generalmajoren, og lille Danmark, vores lille fredelige Danmark, erklæret krig mod Afghanistan og Iran og Irak og det store Arabien? Nu bliver vi alle sammen slået ihjel. Vi gør, Peter. Peter, hvor er du? Vi bliver slået ihjel. Vi gør, Peter. Elisabeth går tøvende ud Peter, hvor er du?
Soldaterne følger efter Elisabeth
SLUT
|
DNFP-flaget
kasler-journal.dk
Page Up