*KOPI* fra Mogens Kaslers original: schalburg

Kritik af kritikken

Mikkel Kirkebæk: Schalburg – en patriotisk landsforræder

Gyldendal, 520 sider, 399 kr.

Kristeligt Dagblad, 16. maj 2008

En patriotisk landsforræder

Af Aage Trommer

Mikkel Kirkebæk tegner et nuanceret billede af besættelsestiden og ikke mindst af nazisten Schalburg. Men han breder sig for meget, og der er for mange gentagelser

Ord som Schalburgkorps og schalburgtage siger nok ikke ret mange mennesker noget som helst i dag, medmindre de er i en meget moden alder. Det samme gælder måske i endnu højere grad den mand, der har lagt navn til de to gloser, Christian Frederik Schalburg. Men tilbage i besættelsestiden var han en kendt person, der af de fleste danskere var forhadt og foragtet.

Schalburg blev født i 1906 i Rusland. Hans far var dansk, mens hans mor var russisk. Familien var adelig og særdeles velhavende. Under oktoberrevolutionen 1917 lykkedes det familien at flygte til Danmark, ribbet for alt. Disse begivenheder bevirkede, at der ud af den lille russiske dreng, der i 1917 kun kunne tale russisk og fransk, udviklede sig en mand, der var grebet af en voldsom antikommunisme.

"Det var min pligt at hævne slægten og det land, som havde betydet så meget for os. Efter en grundig militæruddannelse ville jeg derfor kæmpe mod bolsjevikkerne i en hvid hær eller i et andet lands hær der ønskede at bekæmpe Sovjet", skrev han i 1927. Han blev officer i Livgarden og udviklede en stærk kongetroskab. Med antikommunismen forbandt han en lige så stærk antisemitisme. For ham var bolsjevikker og jøder ét og samme. Bag ødelæggelsen af Rusland stod den inter-nationale jødedom. Mente han. At han også var antidemokrat, hører med til billedet af Schalburg.

Der var også positive sider i ham. Han var en inderligt troende kristen og tilhørte den græsk-ortodokse kirke. Han havde mange venner blandt sine officerskammerater. Han var galant og charmerende over for damerne, der ikke kunne stå for ham.

Det var sandsynligvis antikommunismen, der førte ham ind i det danske nazistparti i 1938, hvor han hurtigt blev landsungdomsfører og som sådan forgudet af de unge drenge. Han meldte sig som frivillig under den finsk-sovjetiske Vinterkrig 1939-1940, men nåede ikke at komme til fronten inden fredsslutningen i marts 1940. Den tyske besættelse af Danmark den 9. april oplevede han i Finland. At regeringen gav op uden kamp, anså han for landsforræderi. Havde han ikke tidligere foragtet "system-partierne", gjorde han det nu.

Efter den 9. april blev nazisten Schalburg mødt med kulde af sine tidligere officers-venner, og det var formentlig en hovedårsag til, at han i september 1940 meldte sig frivilligt til Waffen-SS. Der var på dette tidspunkt endnu fred mellem Tyskland og Sovjet, men den 22. juni 1941 fik han sit antibolsjevikkiske korstog. Han deltog som ordonnansofficer i SS-division Wikings stab i erobringen af Ukraine. I februar 1942 blev han overført til Frikorps Danmark og gjort til kommandør for korpset. Den 2. juni 1942 fandt han "heltedøden" i Rusland.

Efter sin død blev han gjort til genstand for heltedyrkelse i de nazistiske kredse, og det korps, der i begyndelsen af 1943 blev oprettet på tysk initiativ til hvervning af danskere til senere indtræden i Waffen-SS, blev udstyret med hans navn. Han fik også lov til at lægge navn til den "modterror", hvormed tyskerne gennem sprængninger af civile mål søgte at gøre sabotagen upopulær. Den blev kaldt schalburgtage.

Hvem betalte prisen på langt sigt? Det gjorde hans kone, som levede foragtet i små kår uden at ændre sin nazistiske holdning. Og det gjorde hans søn Aleksander: "En ting er at tabe, det er okay, det kan man godt leve med som dreng ..., men at opdage, at det, som du har troet på, er fup og gamle gardiner og svindel, du er blevet fyldt med løgn ... that's not funny, det er det ikke", har sønnen udtalt.

Mikkel Kirkebæk vil med sin biografi vise, at besættelsestiden ikke kan anskues som et simpelt valg mellem sort og hvidt, men "at paletten har langt flere nuancer end en sådan simplificering lader komme til udtryk", og det skal ikke bestrides. Men han breder sig for meget, gentager gang på gang sine pointer og skal have alt det, han gennem flittige studier har fundet frem til, med i bogen. Derom vidner 968 fodnoter. Hans manuskript burde være slanket i betydelig grad.

Mikkel Kirkebæk: Schalburg – en patriotisk landsforræder. 520 sider, ill. 399 kroner. Gyldendal.

Politiken, 16. maj 2008

Jeg vil gå med Djævlen selv mod kommunismen

Af Henrik Lundtofte

Stor, strålende biografi om Frikorps Danmark-kommandøren og forræder-symbolet C.F. Schalburg. Henrik Lundtofte er historiker og leder af arkivet Historisk Samling fra Besættelsestiden.

Med sin biografi vil historikeren Mikkel Kirkebæk om bag de mange fjendtlige og venligtsindede myter om C.F. Schalburg og ind i mandens egen forestillingsverden.

Det kommer han. Biografien er et direkte og vellykket indblik i et menneskes politiske radikalisering. Oveni får man sågar historien om en usædvanlig familie, der også talte en smuk balletuddannet søster, som blev spion for tre stormagter, og Schal-burgs søn, som selveste Heinrich Himmler tog under sine vinger. Schalburg kom til Danmark som flygtning i 1917. Han var født i 1906 i Sibirien. Hans far var dansk, men drengen først og fremmest russer. Revolutionen havde ramt familien med forbindelser til tsarhoffet hårdt. Christian Frederik Schalburg erklærede krig mod bolsjevikkerne.

Schalburg begyndte derfor en officerskarriere i den danske hær og blev dansk nationalist. Hans indædte antikommunisme og jødehad tilsat antiparlamentarisme og antiliberalisme gjorde ham fra slutningen af trediverne til dansk topnazist. 9. april 1940 befandt han sig i Finland for at bekrige Sovjetunionen. Han var utrøstelig over den næsten kampløse danske overgivelse og ville kæmpe mod besætterne, mod tyskerne. Ikke desto mindre betragtede han Hitler-Tyskland som det eneste ægte bolværk mod kommunismen og endte med at melde sig til tjeneste i SS.

Kirkebæks bog er grundig og undertiden for detaljeret. Men den er velskrevet og giver gode indblik i nogle af besættelsestidens gråzoner – og eliminerer andre. For Schalburg blev den nazistiske observans og SS-karrieren en ufrivillig enkeltbillet ud af det nationale fællesskab. Officerskammerater og menige havde i trediverne åben-bart set stort på hans politiske holdninger og jødehad, der heller ikke hindrede ham i at være dus med kongehuset. Men ingen af dem ville være i stue med en nazist efter 9. april og slet ikke med en Schalburg i SS-uniform. Her var ingen gråzone. Kun forkerte valg. Schalburg fattede det aldrig.

I 1942 blev han kommandør for Frikorps Danmark. Ligesom i livgarden var han ualmindelig afholdt blandt de menige pga. sin aristokratiske karisma og alligevel moderne og uortodokse lederstil. Så langt var han som skabt til SS. De taktisk-mili-tære evner derimod var til dumpekarakter. Hans ildhu og fanatisme kostede døde, og i juni 1942 blev han selv dræbt af sovjetiske granater.

Dansk patriot. Med rette bruger bogen plads på at belyse, hvordan Schalburg som dansk patriot, troende russisk-ortodoks og russofil kunne gå i krig for et Nazi-Tyskland, der havde besat Danmark, betragtede russerne som undermennesker og opererede med enorme scenarier for etnisk udrensning i øst. I Kirkebæks tolkning gik Schalburg indledningsvis ikke så meget i krig for nationalsocialismen som mod kommunismen. Bogen viser klart, at han ved fronten bevægede sig ideologisk og efterhånden helt antog SS’ herremenneske-ideologi og pangermanske verdenssyn.

Hvordan får Kirkebæk greb om mandens tanker? Bogen bygger på et stort samti-digt kildemateriale, hentet fra arkiver i ind- og udland og fra private samlere (her savner man i så velvoksen en bog en samlet introduktion til kilderne).

Schalburg førte dagbog, korresponderede ivrigt, indsendte læserbreve til aviserne og skrev adskillige antikommunistiske og antisemitiske skuespil – opbyggelig under-holdning til ungnazisterne.

Et af bogens scoop er forfatterens samtaler med Schalburgs søn. Aleksander Schalburg, der efter faderens død fik Heinrich Himmler som gavmild SS-fadder, beretter om, hvordan det var at være søn af et forrædersymbol. Navnlig efterkrigs-årene var hårde for Schalburgs efterladte.

Schalburg var i venner og fjenders øjne en stor personlighed og især i egen opfattelse en sand patriot, der ville danskerne og russerne det bedste. Men det forhindrer ikke et menneske i samtidig at være opflammet af racistiske og totalitære ideer. Det viser Kirkebæks flotte biografi, der er det til dato mest indgående kritiske portræt af en dansk SS’er, og som tilmed er langt mere end det.

Information, 16. maj 2008

Den tvetydige landsforræder

Af Georg Metz

Omfattende biografi om den danske SS-officer von Schalburg

Norge havde Quisling, hvis navn opnåede at blive synonymt for landsforræder. Tegneren Blix lader Quisling ankomme til Hitlers hof. "Quisling!" præsenterer Quisling sig. "Og navnet?" spørger adjudanten.

Helt så vidt kom det dog ikke for en af Quislings danske pendanter, officeren og den senere SS-kommandør C. F. von Schalburg. Men navnet Schalburg blev ikke desto mindre varemærke for det usleste usle under og især efter besættelsen: Personen, der i eget besatte land gik i besætterens sold, trak i de tyske elitestyrkers officersuniform og kæmpede og døde for fjenden.

Dertil kom, at myten om Schalburg afstedkom et forhold, der rakte langt ud over manden selv. Efter at Schalburg havde fundet heltedøden på Østfronten den 2. juni 1942, oprettedes på den tyske overkommando og SS-Reichführers ordre et militært korps i den faldnes navn. Korpset, hvis oprindelige hensigt var at udgøre de danske SS-styrkers rygrad, specialiserede sig snart i ren terrorisme og stod for adskillige af den sene besættelses alvorligste overgreb mod danskere.

På denne facon kom navnet Schalburg alligevel til at gå over i sproget. På dansk side saboterede man tyskernes materielle interesser: jernbaner, våbenfabrikker og tyske tilholdssteder; på den anden side schalburgterede Schalburgkorpsets brutale flok danske nationalsymboler og dansk ejendom - ofte som gengæld for det første. Begrebet schalburgtage hjalp forståeligt nok ikke på den afdøde officers i forvejen anløbne rygte, men ikke helt retfærdigt.

At komme i kamp. Von Schalburg - med dansk-tysk-russisk slægtsbaggrund - var glødende antikommunist, antisemit og patriot på én og samme gang. Hvad Schalburg foretog sig, var altid heftigt og med fuld skrue og uden antydning af nuancer endsige kvalificeret tænkning som grundlag. Soldat i marv og ben var han og med ét mål i tilværelsen: at komme i kamp for sin brændende overbevisning. I den forstand mere idealist end skurk.

Således kan Schalburg disse mange år efter opfattes, uden at man skal gøre for meget vold på kilderne, og således opfatter historikeren Mikkel Kirkebæk denne kontroversielle dansker, der tilmed var dansk nazist, men mere som følge af sine idiosynkrasier end som følge af speciel kærlighed til Tyskland. Desuden var Schalburg inderlig kristen. Dog glider holdningerne med tiden sammen; mødet med Adolf Hitler bliver et højdepunkt i Schalburgs korte liv. At Hitler tog sig kærligt af jøderne, mere end billigede Schalburg, der vist nok ikke deltog i (ret mange) likvideringer af jødiske mennesker, men som utvivlsomt kunne have gjort det.

Den yderste konsekvens. Dertil kom Schalburgs begejstring for Hitlers ombringelse af demokratiet. Demokrat var den biograferede ikke og delte dermed synspunkt med adskillige danskere i tiden, også nogle fra kongehuset. Det, der adskilte Schalburg fra en Kaj Munk og flere andre i så henseende, var, at førstnævnte drog den yderste konsekvens af foragten for parlamentarismens palaver og betagelsen af fascismens stærke mænd og gik over til fjenden. Det bødede han så for, kan man sige.

Mikkel Kirkebæk gennemgår minutiøst von Schalburgs liv og virke i en velskrevet og også meget spændende bog om denne person, hvis bekendtskab næsten ikke er til at bære. Måske bogen også er en kende for minutiøs. Eller for lang. Der kan sikkert ikke siges meget mere om von Schalburg, spørgsmålet er, om der ikke siges for meget. Nuancer skal man jo ikke kimse ad, men jagten på nuancer behøver ikke udelukke det redigerende instinkt og for eksempel udelade mindre detaljer.

Sagen er vel den, at Schalburg egentlig ikke var nogen særlig interessant person. Stærkt ensporet, ikke overvældende begavet - det kunne han jo dårligt være med den indstilling; ikke nogen stor soldat, lidt et taktisk hul i jorden og på alle stræk menneskeligt afstumpet. Schalburg var en type, af hvilken det 20. århundredes første halvdel desværre var rigeligt leveringsdygtig. En skidt knægt, en kommanderende kommanderet natur, der var parat til at gøre stort set, hvad han fik besked på. Det kunne nok siges kortere.

Kirkebæk skal dog have tak og ros for også at afdække denne side af besættelseshistorien om denne store landsforræder med det tvetydige motiv.

MetroeXpress 14. Maj 2008

Portræt af en slags helt

Af Jan Vandall

Biografien om C.F. Schalburg giver et unikt indblik i en kompliceret mand

Historikeren Mikkel Kirkebæk har på ny leveret en fremragende bog, denne gang er det en biografi om Christian Frederik Schalburg, hvis navn under den tyske besæt-telse af Danmark blev synonymt med landsforræderi, Schalburg-korpset og ‘schalburg-tage’ – de ‘clearingmord’ og den sabotage, der skulle skræmme befolkningen og modstandsbevægelsen fra at kæmpe mod tyskerne.

Gennem halvandet års samtaler med sønnen Aleksander Schalburg, der samtidig sørgede for, at Kirkebæk fik adgang til familiens private arkiver med breve, billeder, filmklip og dagbøger, fik Kirkebæk mulighed for at få et unikt billede af en af de mest kontroversielle danske skikkelser under Anden Verdenskrig.

Samtidig har interview med 25 personer, som alle kendte Schalburg personligt, givet baggrundsmateriale til dette meget interessante historiske værk.

C.F. Schalburg blev født i Rusland i 1906. Han havde en dansk far og en russisk mor. Indtil revolutionen levede familien et yderst privilegeret adelsliv i zarens Rus-land, hvor de tilhørte de højeste kredse.

Efter flugten til Danmark var familien temmelig fattig, men dyrkede stadig venska-belig forbindelse med både det danske kongehus og den del af den russiske kejser-familie som boede her – blandt andet zarens søster, storfyrstinde Olga, som var Schalburgs gudmor.

Schalburg var hele livet fanatisk antikommunist. Som 19-årig gik han ind i det danske militær. Han blev medlem af livgarden, hvor han blev kaptajn, og indtil besættelsen var han en populær skikkelse i de royale kredse.

I 1940 fik Schalburg orlov fra den danske hær for at kunne deltage i den finske vinterkrig og kæmpe mod russerne. Da tyskerne den 9. april overfaldt Danmark, var Schalburg rystet over den ‘forsmædelige og feje overgivelse’. Han ville have foretrukket med sine gardere at kæmpe til døden mod tyskerne.

Men senere fik hans anti-kommunisme ham til at gå over i tyskernes lejr, og han meldte sig til Waffen SS for at kæmpe på østfronten og hævne sig på ‘de røde bolsjevik-jøder’, der havde myrdet det meste af zarfamilien.

Han endte som leder af Frikorps Danmark og blev dræbt under en træfning med russerne i sommeren 1942.

Af både venner og fjender blev han betegnet som en meget karismatisk skikkelse, der kæmpede for en sag, han mente var retfærdig, og hans soldater fulgte ham som en slags krigsguru.

Efter sin død er han blevet et ikon for nazistiske kredse, hvor han er blevet dyrket som en helteskikkelse – en helt, vi godt kunne undvære.

Et meget interessant kapitel i bogen beskriver den utrolige historie om hans søster Vera, der blev spion for både den sovjetiske efterretningstjeneste GPU, det tyske Abwehr og det engelske MI5, men som forsvandt i efteråret 1945 og aldrig er blevet hørt fra siden.

Fortsættes i næste udgave af Kasler Journal

klik til index

kasler-journal.dk
Page UP