Opgør om fortid
- fra dagbladet Informations læserdebat
Svagtsynede provinshøns
S.P. Glies,
Information 27/4, har ikke ret i, at
kulturministeren er en kryster. Hun har med
selvmorderisk ildhu lanceret den hidtil største
skandale: Et skue-spilhus i Borgergade, et perifært
pissoir til Det kongelige Teater.
Ministeren er blandt
de svagtsynede provinshøns, avanceret til magthaver,
uden følelse for den københavnske sjæl, som
chikaneres af arkitekters elefan-tiasis, t.ex:
Stærekassen, Buen i Farimagsgade ved Frihedsstøtten,
Rådhus-pladsen som næsten er ødelagt, samt nu,
frygten for et såkaldt skuespilhus, tak-ket være
regeringens konkurrent, fjerkræet i Københavns
Magistrat.
S.P. Glies har
storslået uret, jvf.: "Det er ikke sagligt at
postulere, at adgan-gen til vandet gennem
Tordenskjoldsgade er meget væsentlig, når både
Ny-havn og Holmens Kanal giver den samme mulighed".
Dét drejer sagen sig
ikke om. Derimod, som er upåagtet, en genåbning af
Tordenskjoldsgades lysfyldte perspektiv mod øst.
Solen står op i øst.
Nuvel, ophæv diverse
restriktioner. Befri os for slagskyggen Stærekassen
og DKT's pladsproblemer. Riv Stærekassen og
Hirschsprunghuset ned, genopbyg dem andet sted.
På det frigjorte
areal etableres Den kongelige Opera som opera-,
ballet- og koncerthus. Operafacaden flugter med
gadens nabofacader. Det kongelige Teaters nordøstfacade renoveres.
Gamle Scene skal efter retablering genfødes som
landets elitære Kongelige Teater.
På et passende sted i
DTK-bygningsresorts sydøstfacade åbnes en gennem-gang
fra Holmens Kanal til Den kongelige Opera. En
stigende trafik omkring teatret kan ikke undgås, men
må tackles.
Sidegevinsten vil
være nybyggeriet i Borgergade, konsolideret som det
primære anneks til DKT. Med held og håndkraft til
opera, ballet og skuespil, vægten lagt på
kammerspil, med få medvirkende.
Mogens Kasler
13.
december 1999
Manko på 100 pct.
Karsten Lindhardt,
billedbureauet Nordfoto, redaktør af det diskutable
billed-stof i "Østfronten, Danskere i krig", skriver i
Politiken 21. nov., om: "6.000 dan-skere i Waffen-SS og de
andre danske i værnemagten." Samme passus gen-tager
Lindhardt i Weekendavisen 3. dec.: "På Østfronten kæmpede
6.000 dan-ske frivillige." Udgiveren af bogen,
forlagsdirektør Morten Hesseldal, i Politiken 6. dec.:
"Historien om de mere end 12.000 danskere på Østfronten."
Hesseldals & Lindhardts
sjussede tal viser en manko på 100 pct. Man kan så spørge:
Hvorfor nu det? Især når journalist Leif Davidsen er med på
galajen til østfronten. Faktum: 15.000 frivillige. 8.000
faldet/savnede/forsvundet. 7.000 overlevende fængslet og
dømt i 1945-46.
Mogens Kasler
18. december
1999
Procentregning
Benævnelsen på nedenstående tal er danske
frivillige i tysk tjeneste. Hvis Mogens Kasler i sit læserbrev af 13. dec. havde
brugt vendingen større end, ville han have haft ret i sine 100 procent. 12.000
er vitterlig 100 procent større end 6.000.
Men nu bruger han ordet manko. I Information skal
man helst bruge svære ord, der duperer. Lad os da se, hvad Gyldendals
fremmedordbog siger om dette ords betydning: Det er mangler i et varepartis
vægt, mål, antal osv.; beløb der mangler i kassen; underskud.
Derfor kan sammenligningsgrundlaget jo kun være
det største tal. Facit i dette tilfælde er således 50 procent. Det ville være
brud på almindelig retshåndhævelse, når man dømte en kasserer manko, hvis det
viste sig, at han faktisk har dobbelt så meget i kassen som bogført.
Mogens Kasler forestiller sig, læserbrev 19.
dec., at min frontkæmper i romanen Klokken "roterer i sin grav på østfronten".
Også her begår han en fejl, som dog vanskeligt lader sig beregne i procenter.
Mere skal ikke røbes på dette sted. Det, der roterer, befinder sig under Kaslers
kasket.
John Clausen
Tved Bygade 11
8420 Knebel
20. december 1999
Degnen i Knevel
Den 18. dec. har John Clausen i
Knebel "ondt af dem, der på den danske regerings opfordring
meldte sig til det ene eller det andet".
Clausen har så ondt, at han har
skrevet en bog om en frontkæmper, som nu roterer i sin grav på
østfronten, efter at Clausen gjorde ham opmærksom på, at jeg
gjorde en regnefejl: Manko 100 procent skulle procentvis være
halvdelen.
Desuagtet er og forbliver manko,
fejl, mangel, difference, lig forskellen 100 pro-cent: Lindhardt
6.000 over for Hesseldal 12.000. Det er som hos Holberg: "Degnen
i Knevel kan hverken læse, skrive eller regne, men han vil så
gerne."
Mogens Kasler
23. december 1999
Det
var også klassekamp
Politikens leder den
21. dec. '99: - "Det, der virkelig kan undre, er det
rets-opgør bag lukkede døre, der her har fundet
sted".
Hvorfor denne undren?
Politikere og værnemagere med A.P. Møller i spidsen,
som havde forvaltet besættelsen, blev ikke stillet
for retten, tværtimod. De forvaltede efterspillet.
Uagtet de havde ændret landets status fra neutral
til tysk samarbejdspartner. Dermed blev retsopgøret
et kapitel i klassekampen, til advarsel for yderste
venstre og ditto højre fløj.
De socialt svageste,
13.521, blev dømt, heraf 8.628 overlevende
frivillige. Samt 1.139 små værnemagere, som havde
købt en hest for at køre tørv; en maskine til
udfræsning af granater; udvidet et pensionat.
Politikens direktør,
Nielsen, havde i 1945 en plan: Erik Seidenfaden
skulle være bladets chefredaktør. Medarbejderne
protesterede og varslede kollektive opsigelser. Det
pæne borgerskab ville ikke forulempes, heller ikke
her, hverken af opportunist Nielsen eller
frihedskæmper Seidenfaden. Avisen havde jo ikke
taget overpriser på tyske dagbladsannoncer.
Folketinget bør
udsende en hvidbog om besættelsestidens realiteter.
Regnet fra februar 1940, forspillet til 9. april,
samarbejdspolitikkens virkninger, den konkrete
versus den opreklamerede modstandsbevægelse,
efterspillets retsop-gør og henrettelser, til
punktum 1959 vedrørende værnemagernes
tilbagebeta-linger. Professor Ditlev Tamm kan med et
trænet team af journalister og historikere skrive
hvidbogen på seks måneder.
Mogens Kasler
9. januar 2000
Hævn er syg mentalitet
De allieredes
tilgivelse af Danmark i 1945, - minus Sovjet
- misbrugte vi til hævn mod vore egne
borgere. Nu mistænkes 50-60 danskere for at
være kommunister og spioner. Hvad er
årsagen, hvem er ophav til denne heksejagt?
Hævn via jura
som politisk metode og det danske folks
retfærd er ikke forbundne kar, tværtimod.
Legaliseret hævn øje for øje med loven i
hånd er syg mentalitet.
Med andre ord
en trist konsekvens af henrettelsen af
Jesus.
Mogens Kasler
26. januar 2000
Human retfærd
Enhedslisten og Dansk Folkeparti
ønsker aktindsigt i tysk materiale vedrørende efterlyste danske
og tyske krigsforbryderes gerninger på dansk grund. Men at
kræve, at en tidsfaktor på et halvt århundrede ikke frikender en
naziforbryder, er risikabelt. Sanktioner med tilbagevirkende
kraft har ingen præventiv virkning.
Den kolde krig satte de
venstreorienteredes holdninger i relief, uden at de dermed var
landsforrædere. Dog verserer netop nu sagen om 50-60 danskere,
hvoraf en er arresteret, mistænkt for Stasi-spionage. Men hvis
udenrigspolitiske hensyn eller indenrigspolitiske vejrmøller
vejer tungere end hensynet til danske borgere, fjernes afgørende
elementer i dansk retfærd.
Mogens Kasler
12. februar 2000
Fascismen er uden chancer
Poul Dams kronik den
8. februar "Den næste fascisme er lige om hjørnet",
er ikke troværdig. Den savner væsentlige elementer,
bl.a. 30'ernes europæiske militarisme og
imperialisme, som fra 1917 anså Sovjet og jøderne
som hoved-fjenden. Antikommunisme og antisemitisme,
hånd i hånd: "Jøder er bolsche-vikker og kommunister
eller pengegrise."
Dernæst vægter Dam de
kuriøse partier, Dansk Samling, DKP, VS,
Enheds-listen. Hertil må regnes Radikale Venstre.
Men de afgør intet, vejer meget lidt. Det er andre
faktorer, der afgør de vælgervandringer, som gør de
store partier sårbare for afhængighed af en partner;
eksempel: Socialdemokratiet og RV.
Den europæiske
militarisme og imperialisme er fortid. Senest blev
en genop-blussen, Serbiens aggression, bremset. Uden
disse spøgelsers bogstavelige støtte har
neofascistiske partier ingen chancer for at
gennemføre deres hensig-ter. Et vælgerflertal opnår
de ikke. Det medgiver Poul Dam utvivlsomt.
Mogens Kasler
4. september 2004
Opgør om fortid
Hverken ungdomskliken Fritz
Waschnitzius, indkaldt til Wehrmacht / Ole Wivel / Knud W. Jensen /
Erik Johansen / Ole Høst har ansvar for, at Ole Høst meldte sig til
Frikorps Danmark.
Ansvaret er den opdragelse,
negativ/positiv, han fik af sine forældre, Hedvig Wiedemann og
maleren Oluf Høst.
Johansen havde meldt sig, men slap
fri, sandsynligvis ved, at han nægtede at sværge troskab til Hitler.
Wivel bed i gulvtæppet af raseri: "Min foragt for dig er stor, og
jeg er utrøstelig".
Der var andre kunstnerbørn blandt de
krigsfrivillige; en søn af Valdemar Rør-dam og Karl Bjarnhofs ældste
søn.
Julius Tafdrups Konfektionsfabrik bag
Vesterbrogade 9 B blev 2. december 1942 brandhærget af Bopa. Ved
næste aktion, 6. februar 1945, blev maskinerne ødelagt med
mukkertslag.
Ole Wivel boede hos sine forældre på
4. etage, morfar Tafdrup på 3. Efter branden flyttede familierne til
Vedbæk. De tomme lejligheder blev senere, med hjælp af Ole Wivel,
anvendt af Tage Fischer Holst, SOE, til illegal radiotjeneste.
Ole Wivels - og en vis magister Frode
Jakobsens - lærer på Københavns Uni-versitet, professor Carl Roos,
blev i 1945 stemplet som nazist. Påstanden, og en tjenestemandssag,
afvist.
I 1940 skrev Carl Roos forord til
Wivels oversættelse af Hölderlins Hyperion, som ikke udkom.
Wivel i "Tranedans": "Carl Roos var dansk-tysk af ånd og
dannelse, en be-sværlig, belastende blanding, som gjorde ham
upopulær og kontroversiel. Hvem havde han af læsere ud over sine
taknemmelige elever? Jeg var en af dem".
Roos havde i 1937 i sit værk
"Nietzsche" advaret mod Nietzsches periodevise sindssyge, samt mod,
at Nietzsches lillesøster, Elisabeth, havde uhindret ad-gang til
Nietzsches manuskripter. I 1962 blev Elisabeth afsløret som
antisemit og forfalsker af Nietzsche, for at tækkes nazismen.
April 1940 udsendte magister Frode
Jakobsen "Nietzsches kamp med den kristelige moral", med forord af
Carl Roos.
Som ironisk tog afstand fra Jakobsens
tese om Nietzsche, med Luther som garant, som redelig, modsat Roos.
Victor Klemperer: "Jeg vil aflægge
vidnesbyrd til det sidste", notat 21. febru-ar 1934:
"På skolen måtte Johannes Köhler
indsamle underskrifter til købet af en 'Lutherrose' med omskriften:
Med Luther og Hitler".
Nietsche var en af nazismens afguder,
og Frode Jakobsens.
I 1941 holdt Jakobsen et
radioforedrag, "Nietzsche og Søren Kierkegaard". Heri hedder det:
"Spænding, stimulans forlanger Kierkegaards sind såvel som
Nietzsches. Derfor også Nietzsches overmenneske".
I genudgivelsen 1972 af Jakobsens
bog, findes intet forord af Carl Roos.
Jakobsen erklærede i 1995 til Ninka,
Politiken: "Jeg var Frihedsrådets stær-keste mand. Om mit liv kan
jeg sige: Jeg har intet at skjule".
Det had, blandet med hykleri, som
synkront er boblet frem i Wivels & Knud W. Jensens eftermæle,
afslører, at sladder erstatter et historiesyn uden komparativ
grundviden.
Dernæst negligerer, at under
besættelsen kunne enhver, inden for de givne rammer, tro, tænke,
tale, som de ville, legalt - eller illegalt.
Dén film knækkede den 5. maj. Den
næste film blev en af de endeløse: Det store praleri- og
fortrængningscirkus.
13.
september 2004
Nationalistisk
hykleri
Tak
til Mogens Kasler for indlægget den
4.-5. september om ungdommelige
nazivildfarelser.
Endelig et menneske med noget, der
ligner orden i papirerne, som prøver
at give et mere sandfærdigt billede
af den besættelsestid, sene
efterkommere ikke synes at kunne
blive færdige med.
Uanset sym- og antipatier og hvem,
der gjorde og sagde hvad, har
diskus-sionen om denne fjerne tid
taget udgangspunkt i helt urimeligt
forenklede forestillinger. Som om
modstandsbevægelsen fra starten var
en organiseret enhed med central
styring og planlægning - sådan en
slags skarpladt hjemme-værn - og som
om frihedskæmperne var målbevidste,
nationale helte, der vidste, hvad de
gjorde.
Selv
husker jeg de nationale - Dansk
Samling, KU'er og hærens folk - som
potentielle og ofte aktive
modstandere, der bl.a. lagde beslag
på mængder af våben for at kunne
bruge dem mod politiske modstandere
efter befrielsen. Brigaden i Sverige
var oprettet med samme formål.
Ingen
af mine gode venner fra den tid
optrådte efter 4. maj 1945 med
stålhjelm og armbind - de forblev
anonyme og nægtede at deltage i hele
det nationale illusionsnummer, som
en for første gang enig befolkning
gennemførte under anførsel af - den
farligste illegale klike - Buhl,
Hedtoft & Co.
Tiden
taget i betragtning var det måske
forståeligt. Men det er uanstændigt
at rode op i afdøde kulturpersoners
ungdommelige vildfarelser, når
f.eks. over 30 af de nazistiske
mordere og brandstiftere fra dengang
aldrig blev retsforfulgt i Danmark,
og når man den dag i dag forsvarer
en figur som Kaj Munk.
Man
glemmer bekvemt de mange, for hvem
det var rene tilfældigheder, som
afgjorde, om de kom til at stå på
den rigtige eller den forkerte side,
da krigen var vundet helt andre
steder end i Danmark.
Hele
det nationalistiske hykleri synes at
skulle retfærdiggøre, at en dansk
regering igen har underkastet sig en
fremmed magt, der har som mål at
omskabe verden i sit eget billede.
Tørk
Haxthausen
forfatter
klik
til
index
|