Dette er en SmartCMS kopi af den originale Mogens Kasler-Journal, som blev lukket 16. marts 2011

omfortid                                                                                                                                                                                                                                                                                  kasler-journal.dk
Page Down

 

                 

 

Opgør om fortid

 

 

- fra dagbladet Informations læserdebat

 

 

 

5. maj 1999

Svagtsynede provinshøns

S.P. Glies, Information 27/4, har ikke ret i, at kulturministeren er en kryster. Hun har med selvmorderisk ildhu lanceret den hidtil største skandale: Et skue-spilhus i Borgergade, et perifært pissoir til Det kongelige Teater.

Ministeren er blandt de svagtsynede provinshøns, avanceret til magthaver, uden følelse for den københavnske sjæl, som chikaneres af arkitekters elefan-tiasis, t.ex: Stærekassen, Buen i Farimagsgade ved Frihedsstøtten, Rådhus-pladsen som næsten er ødelagt, samt nu, frygten for et såkaldt skuespilhus, tak-ket være regeringens konkurrent, fjerkræet i Københavns Magistrat.

S.P. Glies har storslået uret, jvf.: "Det er ikke sagligt at postulere, at adgan-gen til vandet gennem Tordenskjoldsgade er meget væsentlig, når både Ny-havn og Holmens Kanal giver den samme mulighed".

Dét drejer sagen sig ikke om. Derimod, som er upåagtet, en genåbning af Tordenskjoldsgades lysfyldte perspektiv mod øst. Solen står op i øst.

Nuvel, ophæv diverse restriktioner. Befri os for slagskyggen Stærekassen og DKT's pladsproblemer. Riv Stærekassen og Hirschsprunghuset ned, genopbyg dem andet sted.

På det frigjorte areal etableres Den kongelige Opera som opera-, ballet- og koncerthus. Operafacaden flugter med gadens nabofacader. Det kongelige Teaters nordøstfacade renoveres. Gamle Scene skal efter retablering genfødes som landets elitære Kongelige Teater.

På et passende sted i DTK-bygningsresorts sydøstfacade åbnes en gennem-gang fra Holmens Kanal til Den kongelige Opera. En stigende trafik omkring teatret kan ikke undgås, men må tackles.

Sidegevinsten vil være nybyggeriet i Borgergade, konsolideret som det primære anneks til DKT. Med held og håndkraft til opera, ballet og skuespil, vægten lagt på kammerspil, med få medvirkende.

Mogens Kasler

 

13. december 1999

Manko på 100 pct.

Karsten Lindhardt, billedbureauet Nordfoto, redaktør af det diskutable billed-stof i "Østfronten, Danskere i krig", skriver i Politiken 21. nov., om: "6.000 dan-skere i Waffen-SS og de andre danske i værnemagten." Samme passus gen-tager Lindhardt i Weekendavisen 3. dec.: "På Østfronten kæmpede 6.000 dan-ske frivillige." Udgiveren af bogen, forlagsdirektør Morten Hesseldal, i Politiken 6. dec.: "Historien om de mere end 12.000 danskere på Østfronten."

Hesseldals & Lindhardts sjussede tal viser en manko på 100 pct. Man kan så spørge: Hvorfor nu det? Især når journalist Leif Davidsen er med på galajen til østfronten. Faktum: 15.000 frivillige. 8.000 faldet/savnede/forsvundet. 7.000 overlevende fængslet og dømt i 1945-46.

Mogens Kasler

 

18. december 1999

Procentregning

Benævnelsen på nedenstående tal er danske frivillige i tysk tjeneste. Hvis Mogens Kasler i sit læserbrev af 13. dec. havde brugt vendingen større end, ville han have haft ret i sine 100 procent. 12.000 er vitterlig 100 procent større end 6.000.

Men nu bruger han ordet manko. I Information skal man helst bruge svære ord, der duperer. Lad os da se, hvad Gyldendals fremmedordbog siger om dette ords betydning: Det er mangler i et varepartis vægt, mål, antal osv.; beløb der mangler i kassen; underskud.

Derfor kan sammenligningsgrundlaget jo kun være det største tal. Facit i dette tilfælde er således 50 procent. Det ville være brud på almindelig retshåndhævelse, når man dømte en kasserer manko, hvis det viste sig, at han faktisk har dobbelt så meget i kassen som bogført.

Mogens Kasler forestiller sig, læserbrev 19. dec., at min frontkæmper i romanen Klokken "roterer i sin grav på østfronten". Også her begår han en fejl, som dog vanskeligt lader sig beregne i procenter. Mere skal ikke røbes på dette sted. Det, der roterer, befinder sig under Kaslers kasket.

John Clausen

Tved Bygade 11

8420 Knebel

 

20. december 1999

Degnen i Knevel

Den 18. dec. har John Clausen i Knebel "ondt af dem, der på den danske regerings opfordring meldte sig til det ene eller det andet".

Clausen har så ondt, at han har skrevet en bog om en frontkæmper, som nu roterer i sin grav på østfronten, efter at Clausen gjorde ham opmærksom på, at jeg gjorde en regnefejl: Manko 100 procent skulle procentvis være halvdelen.

Desuagtet er og forbliver manko, fejl, mangel, difference, lig forskellen 100 pro-cent: Lindhardt 6.000 over for Hesseldal 12.000. Det er som hos Holberg: "Degnen i Knevel kan hverken læse, skrive eller regne, men han vil så gerne."

Mogens Kasler

 

23. december 1999

Det var også klassekamp

Politikens leder den 21. dec. '99: - "Det, der virkelig kan undre, er det rets-opgør bag lukkede døre, der her har fundet sted".

Hvorfor denne undren? Politikere og værnemagere med A.P. Møller i spidsen, som havde forvaltet besættelsen, blev ikke stillet for retten, tværtimod. De forvaltede efterspillet. Uagtet de havde ændret landets status fra neutral til tysk samarbejdspartner. Dermed blev retsopgøret et kapitel i klassekampen, til advarsel for yderste venstre og ditto højre fløj.

De socialt svageste, 13.521, blev dømt, heraf 8.628 overlevende frivillige. Samt 1.139 små værnemagere, som havde købt en hest for at køre tørv; en maskine til udfræsning af granater; udvidet et pensionat.

Politikens direktør, Nielsen, havde i 1945 en plan: Erik Seidenfaden skulle være bladets chefredaktør. Medarbejderne protesterede og varslede kollektive opsigelser. Det pæne borgerskab ville ikke forulempes, heller ikke her, hverken af opportunist Nielsen eller frihedskæmper Seidenfaden. Avisen havde jo ikke taget overpriser på tyske dagbladsannoncer.

Folketinget bør udsende en hvidbog om besættelsestidens realiteter. Regnet fra februar 1940, forspillet til 9. april, samarbejdspolitikkens virkninger, den konkrete versus den opreklamerede modstandsbevægelse, efterspillets retsop-gør og henrettelser, til punktum 1959 vedrørende værnemagernes tilbagebeta-linger. Professor Ditlev Tamm kan med et trænet team af journalister og historikere skrive hvidbogen på seks måneder.

Mogens Kasler

 

9. januar 2000

Hævn er syg mentalitet

De allieredes tilgivelse af Danmark i 1945, - minus Sovjet - misbrugte vi til hævn mod vore egne borgere. Nu mistænkes 50-60 danskere for at være kommunister og spioner. Hvad er årsagen, hvem er ophav til denne heksejagt?

Hævn via jura som politisk metode og det danske folks retfærd er ikke forbundne kar, tværtimod. Legaliseret hævn øje for øje med loven i hånd er syg mentalitet.

Med andre ord en trist konsekvens af henrettelsen af Jesus.

Mogens Kasler

 

26. januar 2000

Human retfærd

Enhedslisten og Dansk Folkeparti ønsker aktindsigt i tysk materiale vedrørende efterlyste danske og tyske krigsforbryderes gerninger på dansk grund. Men at kræve, at en tidsfaktor på et halvt århundrede ikke frikender en naziforbryder, er risikabelt. Sanktioner med tilbagevirkende kraft har ingen præventiv virkning.

Den kolde krig satte de venstreorienteredes holdninger i relief, uden at de dermed var landsforrædere. Dog verserer netop nu sagen om 50-60 danskere, hvoraf en er arresteret, mistænkt for Stasi-spionage. Men hvis udenrigspolitiske hensyn eller indenrigspolitiske vejrmøller vejer tungere end hensynet til danske borgere, fjernes afgørende elementer i dansk retfærd.

Mogens Kasler

 

12. februar 2000

Fascismen er uden chancer

Poul Dams kronik den 8. februar "Den næste fascisme er lige om hjørnet", er ikke troværdig. Den savner væsentlige elementer, bl.a. 30'ernes europæiske militarisme og imperialisme, som fra 1917 anså Sovjet og jøderne som hoved-fjenden. Antikommunisme og antisemitisme, hånd i hånd: "Jøder er bolsche-vikker og kommunister eller pengegrise."

Dernæst vægter Dam de kuriøse partier, Dansk Samling, DKP, VS, Enheds-listen. Hertil må regnes Radikale Venstre. Men de afgør intet, vejer meget lidt. Det er andre faktorer, der afgør de vælgervandringer, som gør de store partier sårbare for afhængighed af en partner; eksempel: Socialdemokratiet og RV.

Den europæiske militarisme og imperialisme er fortid. Senest blev en genop-blussen, Serbiens aggression, bremset. Uden disse spøgelsers bogstavelige støtte har neofascistiske partier ingen chancer for at gennemføre deres hensig-ter. Et vælgerflertal opnår de ikke. Det medgiver Poul Dam utvivlsomt.

Mogens Kasler

 

4. september 2004

Opgør om fortid

Hverken ungdomskliken Fritz Waschnitzius, indkaldt til Wehrmacht / Ole Wivel / Knud W. Jensen / Erik Johansen / Ole Høst har ansvar for, at Ole Høst meldte sig til Frikorps Danmark.

Ansvaret er den opdragelse, negativ/positiv, han fik af sine forældre, Hedvig Wiedemann og maleren Oluf Høst.

Johansen havde meldt sig, men slap fri, sandsynligvis ved, at han nægtede at sværge troskab til Hitler. Wivel bed i gulvtæppet af raseri: "Min foragt for dig er stor, og jeg er utrøstelig".

Der var andre kunstnerbørn blandt de krigsfrivillige; en søn af Valdemar Rør-dam og Karl Bjarnhofs ældste søn.

Julius Tafdrups Konfektionsfabrik bag Vesterbrogade 9 B blev 2. december 1942 brandhærget af Bopa. Ved næste aktion, 6. februar 1945, blev maskinerne ødelagt med mukkertslag.

Ole Wivel boede hos sine forældre på 4. etage, morfar Tafdrup på 3. Efter branden flyttede familierne til Vedbæk. De tomme lejligheder blev senere, med hjælp af Ole Wivel, anvendt af Tage Fischer Holst, SOE, til illegal radiotjeneste.

Ole Wivels - og en vis magister Frode Jakobsens - lærer på Københavns Uni-versitet, professor Carl Roos, blev i 1945 stemplet som nazist. Påstanden, og en tjenestemandssag, afvist.

I 1940 skrev Carl Roos forord til Wivels oversættelse af Hölderlins Hyperion, som ikke udkom.

Wivel i "Tranedans": "Carl Roos var dansk-tysk af ånd og dannelse, en be-sværlig, belastende blanding, som gjorde ham upopulær og kontroversiel. Hvem havde han af læsere ud over sine taknemmelige elever? Jeg var en af dem".

Roos havde i 1937 i sit værk "Nietzsche" advaret mod Nietzsches periodevise sindssyge, samt mod, at Nietzsches lillesøster, Elisabeth, havde uhindret ad-gang til Nietzsches manuskripter. I 1962 blev Elisabeth afsløret som antisemit og forfalsker af Nietzsche, for at tækkes nazismen.

April 1940 udsendte magister Frode Jakobsen "Nietzsches kamp med den kristelige moral", med forord af Carl Roos.

Som ironisk tog afstand fra Jakobsens tese om Nietzsche, med Luther som garant, som redelig, modsat Roos.

Victor Klemperer: "Jeg vil aflægge vidnesbyrd til det sidste", notat 21. febru-ar 1934:

"På skolen måtte Johannes Köhler indsamle underskrifter til købet af en 'Lutherrose' med omskriften: Med Luther og Hitler".

Nietsche var en af nazismens afguder, og Frode Jakobsens.

I 1941 holdt Jakobsen et radioforedrag, "Nietzsche og Søren Kierkegaard". Heri hedder det: "Spænding, stimulans forlanger Kierkegaards sind såvel som Nietzsches. Derfor også Nietzsches overmenneske".

I genudgivelsen 1972 af Jakobsens bog, findes intet forord af Carl Roos.

Jakobsen erklærede i 1995 til Ninka, Politiken: "Jeg var Frihedsrådets stær-keste mand. Om mit liv kan jeg sige: Jeg har intet at skjule".

Det had, blandet med hykleri, som synkront er boblet frem i Wivels & Knud W. Jensens eftermæle, afslører, at sladder erstatter et historiesyn uden komparativ grundviden.

Dernæst negligerer, at under besættelsen kunne enhver, inden for de givne rammer, tro, tænke, tale, som de ville, legalt - eller illegalt.

Dén film knækkede den 5. maj. Den næste film blev en af de endeløse: Det store praleri- og fortrængningscirkus.

 

13. september 2004

Nationalistisk hykleri

Tak til Mogens Kasler for indlægget den 4.-5. september om ungdommelige nazivildfarelser.

Endelig et menneske med noget, der ligner orden i papirerne, som prøver at give et mere sandfærdigt billede af den besættelsestid, sene efterkommere ikke synes at kunne blive færdige med.

Uanset sym- og antipatier og hvem, der gjorde og sagde hvad, har diskus-sionen om denne fjerne tid taget udgangspunkt i helt urimeligt forenklede forestillinger. Som om modstandsbevægelsen fra starten var en organiseret enhed med central styring og planlægning - sådan en slags skarpladt hjemme-værn - og som om frihedskæmperne var målbevidste, nationale helte, der vidste, hvad de gjorde.

Selv husker jeg de nationale - Dansk Samling, KU'er og hærens folk - som potentielle og ofte aktive modstandere, der bl.a. lagde beslag på mængder af våben for at kunne bruge dem mod politiske modstandere efter befrielsen. Brigaden i Sverige var oprettet med samme formål.

Ingen af mine gode venner fra den tid optrådte efter 4. maj 1945 med stålhjelm og armbind - de forblev anonyme og nægtede at deltage i hele det nationale illusionsnummer, som en for første gang enig befolkning gennemførte under anførsel af - den farligste illegale klike - Buhl, Hedtoft & Co.

Tiden taget i betragtning var det måske forståeligt. Men det er uanstændigt at rode op i afdøde kulturpersoners ungdommelige vildfarelser, når f.eks. over 30 af de nazistiske mordere og brandstiftere fra dengang aldrig blev retsforfulgt i Danmark, og når man den dag i dag forsvarer en figur som Kaj Munk.

Man glemmer bekvemt de mange, for hvem det var rene tilfældigheder, som afgjorde, om de kom til at stå på den rigtige eller den forkerte side, da krigen var vundet helt andre steder end i Danmark.

Hele det nationalistiske hykleri synes at skulle retfærdiggøre, at en dansk regering igen har underkastet sig en fremmed magt, der har som mål at omskabe verden i sit eget billede.

Tørk Haxthausen

forfatter

 

     

                                                  klik til index

 

 

 

 kasler-journal.dk

Page Up


Copied from the original Mogens Kasler-Journal by SmartCMS ® 2011