PARIS-ERKLÆRINGEN

se:  http://www.declarationdeparis.org/

og:   http://www.parisdeclaration.org/


- enhver kan tiltræde Paris-erklæringen



VI KRÆVER EN INDSATS
MOD
STOR-KORRUPTION

Vi, borgere fra hele verden, fra alle fire verdenshjørner
 og fra både rige og fattige lande,
er gået sammen, forenet af vores forsæt, for i de stærkeste vendinger at fordømme korruptionen, den ødelæggende følge af korruption på højeste plan
og den straffrihed, som gør denne korruption mulig.

Vi kræver fælles nationale og internationale tiltag for at modvirke denne korruption.
Vi fordømmer alle, som ved deres handlinger eller mangel på handling har bidraget til den korruptionskrise, der nu breder sig over hele kloden og øger fattigdommen, ødelægger spirende og endda veludviklede demokratier, og som får grundlæggende menneskerettigheder til at forsvinde i flere samfund.
Samtidig med at vi fordømmer, samler vi os i vores krav om øjeblikkelig handling.

Åbningen af markederne har medført en eksplosion af korrupte fremgangsmåder. 'Afgifter', 'provisioner', og 'returkommissioner' er normen. Mennesker i høje stillinger, i regeringer eller i internationale virksomheder, er tit involverede.
Udøverne af disse forbrydelser får kun alt for ofte hjælp af bankerne i bekvemmelighedslande, og af lovgivningen om bankernes tavshedspligt.

Men først og fremmest bliver de beskyttet af straffrihedssystemet, som placerer de involverede ledere uden for lovens rækkevidde.
Selv når forbryderne ikke har nogen formel immunitet mod efterforskning og retsforfølgelse, er operatørerne både i den offentlige og den private sektor
i realiteten beskyttet af langsomme og upålidelige systemer til
overførsel af beviser over landegrænserne.
Denne situation skal ændres.

De dele af handelslivet, som oftest bruges til bedrag, er velkendte:
Store byggeprojekter, våbenindustrien, luftfartsindustrien,
olie-, gas- og mineindustrien.
Et forholdsvis lille antal store koncerner svindler sig til kontrakter med det offentlige,
idet de søger tilflugt bag den beskyttelse, de får af både egen regering og af
regeringer i andre lande, de arbejder med.

Resultatet bliver, at mange mennesker over hele verden tvinges til at betale
alt for meget for alt for lidt, og de er nødt til at betale den gæld, de korrupte ledere og deres medsammensvorne i de store virksomheder efterlader sig.

Undervejs i denne proces bliver der samlet enorme formuer.
Disse formuer er resultatet af en fremgangsmåde, som øger fattigdommen
 og forhindrer udviklingen for millioner af mennesker.
Oftest drejer det sig om formuer, der er investeret i trygge tilflugtssteder
i Europa og Nordamerika.

Vi mener, at der kan og må udarbejdes regler, som skal gøre det muligt
 at møde udfordringerne i en verden under forandring. Denne konvention kan og må tilskynde til radikale forandringer. Den kan også sørge for at Den Finansielle Aktionsgruppe vedrørende Hvidvaskning af Penge / FATF kan spille en langt stærkere rolle, når den udarbejder sine anbefalinger.

Vi appellerer til alle, som er involveret i arbejdet med at reformere
internationale aftaler. Vi beder dem om at møde udfordringen og gå sammen
 om at foregribe den fremtidige udvikling,
så storkorruptionen kan bekæmpes og nedkæmpes.

Det er vores overbevisning, at denne erklæring skal være blandt de skridt, som bliver taget mod korruptionen, og at den skal indarbejdes på passende vis i den nye FN-konvention mod korruption og i anbefalingerne fra FATF:

1. For at gøre efterforskningen mere effektiv uden at gøre den mindre retfærdig:
Alle lande må gennemgå deres lovtekster og sørge for, at ingen form for udøvende, parlamentarisk, diploma­tisk eller juridisk immunitet kan benyttes til at hindre økonomisk efterforskning. Dermed kan en retssag kun gøres afhængig af en afstemning i folketinget, hvis der foreligger et grundlovsfæstet påbud.
Landene må gennemgå deres praksis og deres procedurer, for at sikre at disse ikke kan misbruges til at forhindre efterforskning ved at forsinke overførsel af beviser til udenlandske domstole.
Landene må sikre, at lovteksten ikke indeholder tidsbegrænsninger, som gør det nemmere at bringe retssager til en for tidlig afslutning, udelukkende fordi den tiltalte har hindret sagen i at blive afsluttet til tiden.

Bankerne skal forbydes at åbne filialer, eller gennemføre forretningsmæssige transaktioner med selskaber i lande eller områder, som ikke deltager fuldt i det internationale, juridiske samarbejde.
Det må kræves af banker og pengeinstitutter, at de fører og opbevarer oversigter over
alle transaktioner bankerne imellem, og må omfatte fuldstændig identificering af
alle modtagere og af transaktionernes ophavsmænd.

Faglige privilegier, for eksempel i forholdet mellem advokater og deres klienter,
må ophæves, når der er alvorlige grunde til at tro, at de, der nyder disse privilegier,
har været involveret i at hjælpe forbrydere
med at hvidvaske en ulovlig fortjeneste.

2. For at sikre at forbrydere ikke nyder godt af straffrihed, men bliver dømt:
Landene må sikre, at magtudøvende funktionærer, som er i besiddelse af en uforklarlig rigdom, ved lov bliver forpligtet til at give en troværdig forklaring på deres rigdom.

Heraf følger konfiskering af samtlige formuegenstande, hvis vedkommende
ikke giver en rimelig forklaring, som tilfredsstiller domstolen.
Straffen for alvorlig korruption bør afspejle den alvorlige skade,
som påføres staten og dens borgere som følge af lovbruddene.

3. For at afværge de alvorlige former for korruption:
Børsnoterede selskaber skal tvinges til at opgive deres reviderede regnskaber, land for land, de nettoudgifter / skatter, royalties, honorarer, bonusser, aktieudbytter o.s.v. /
som selskaberne har betalt til regeringen og de statsejede selskaber i alle lande,
hvor de opererer / hvad enten det sker inden for eller uden for landets grænser /
for at sikre gennemsigtighed i overførslerne mellem selskaber og stater.

Der må tildeles juridisk kompetence til den jurisdiktion, hvor et internationalt selskab
har sit hovedkontor, således at der kan ske efterforskning, når selskabets filialer
bliver anklaget for korruption, og den stat, hvor lovbruddet sker,
ikke har viljen eller evnen til at forfølge sagen.

Det må kræves,
at bankerne holder-særligt opsyn og melder fra over for mistænkelige transaktioner,
når de bestyrer konti for personer,
som risikerer at blive involveret i alvorlig korruption,
for eksempel politikere, statsansatte i høje stillinger og ledende personer i den
private sektor, der opererer inden for områder, hvor risikoen for korruption er høj.

Det er tvingende nødvendigt
at rive forsvarsmuren om den alvorlige korruption ned,
hvis udviklingen skal ud af dødvandet
så vi kan opbygge en fredeligere og mere tryg verden.
Vores generation må gøre alt hvad den kan, for at genoprette tilliden til
vores politiske og økonomiske systemer, og til de mennesker
som sidder i ledende stillinger i disse systemer.
I en tid med globalisering har de mennesker, som leder os, et stort ansvar.
For at give os andre håb må de være hævet over enhver mistanke,
og de må tage de skridt, som vi her har skitseret,
og behandle kampen mod korruption som en hastesag af største betydning.

Paris-erklæringen er et pejlemærke
Den støtter 3 enkle principper, som skal genopbygge et retfærdigt retssystem
Gennemsigtigheden følger naturligt af friheden
Gennemsigtighed uden frihed er et angreb på menneskets
grundlæggende rettigheder.
Frihed kombineret med uigennemsigtighed er at åbne døren for kriminalitet.
Globaliseringen af retsvæsenet
er en uomgængelig nødvendighed, hvis den økonomiske globalisering skal reguleres.

Elitens forbrydelser er et angreb på samfundets overordnede interesser


tiltrådt 20. juli 2004   Mogens Kasler   KASLER JOURNAL
 

klik til index