|
Fra biblioteket: Rigsdagsstenograf Gelius Lund Docent Aksel Milthers Udenrigsminister John Christmas Møller Professor, dr. phil. Arne Noe-Nygaard
Civilingeniør dr. techn. Chr. Ostenfeld
Civilingeniør Ejnar Thorsen Direktionens påstand, at sabotagen blev begået fra uansvarlig side er tilbagevist af Frihedsrådets sabotageudvalg.
Når direktionen for Syndikatet ved samme lejlighed prøver at give det
udseende af, at man kun nødtvungent arbejdede for tyskerne, er også dette
en letsindig omgang med Sandheden. Følgende er et brev skrevet af
direktør Haubroe, Dansk Industri Syndikat, til direktør Hemscheid,
Friedenauer Technische Werkstätte, i tiden omkring 18. august 1944: "Sehr geeherter Herr Direktor Hemscheid. Vi har med tak modtaget Deres brev af 17. ds. Hvorledes det vil gå med genopbygningen af virksomheden står endnu hen i det uvisse. Nogle dele synes at gå let, andre volder mere besvær. Vi vil imidlertid straks meddele Dem, såfremt der bliver mulighed for en genoptagelse af nogle af de nu afbrudte ordre. Det var med betænkelighed, at vi i sin tid indgik i samarbejde med Fri-Te-We, idet den art af arbejde lå udenfor vort sædvanlige arbejdsområde. I dag er vi glade for, hvad vi har lært og for de erfaringer, vi har høstet. I denne udviklingsperiode har vi altid modtaget hjælp og understøttelse på mest loyale måde af Deres firma. Vi er Dem meget forbundne for det samarbejde, der har fundet sted, og vi takker Dem, fordi De med tålmodighed har gjort det muligt for os at skaffe såvel funktionærer som arbejdere, den fornødne uddannelse. Vi beklager overordentlig, såfremt den mulighed for fremtidig beskæftigelse inden for vort firma, som derved er skabt, ikke skulle blive udnyttet videre. Vi ser nu af Deres Brev, at også De tænker Dem samarbejdet fortsat i fremtiden, og det ville glæde os meget, om forbindelsen mellem selskaberne atter kunne blive genoptaget. Vi vil tage de fornødne hensyn hertil ved planlæggelsen af den fremtidige drift. Til overstående måtte vi gerne føje en oprigtig tak for den elskværdige og forstående måde, på hvilken såvel De selv, som andre herrer fra Fri-Te-We, altid har ført forhandlingerne under besøgene her".
Dansk Industri Syndikat / sign. / H. Haubroe Den 5. juli 1944 skrev direktør Haubroe følgende brev til en ven: - "Nu fik vi da generalstrejken overstået, igen én af nationens mange dårskaber og fejlbedømmelser. Jeg tænker mig også, at det var generalprøve på, hvad der venter os, når engang tyskerne har forladt landet. Alle rygter om invasion, generalstrejke i andre lande osv. viste sig at være løgn, og menigmand løb som får efter kommu-nisterne. Man får ikke meget tillid til nationen. Gud ved om vi bliver i stand til at regere os selv. Man spejder rundt efter et mandfolk. Der er ingen at få øje på endnu". -
Således skriver et medlem af den direktion, der frejdigt
påstår at have haft et nært og varmt samarbejde med modstandsbevægelsen.
Fredag den 14. december 1945
I Frit Danmark nr. 10 bragte vi 2 breve skrevet under besættelsen af dir. Haubroe, Dansk Industri Syndikat. Disse skrivelser var at opfatte dels som udtryk for dir. Haubroes glæde over samarbejdet med tyskerne, dels som bevis på hans iøjne-springende mangel på begreb om modstandsbevægelsens betydning og indsats. Man har ikke andet end kunnet undre sig over, at direktør Haubroe vedblivende kunne sidde som direktør i Riffelsyndikatet, der jo gerne i en renset atmosfære skulle fortsætte sin virksomhed i fuld overensstemmelse med nationale interesser. Syndikatet har selv forstået dette, og det er besluttet, at direktør H. Haubroe trækker sig tilbage pr. 1. februar 1946. I direktionen indtræder kaptajn Sætter-Lassen, medens direktør Henckel, hvis optræden under besættelsen efter samtlige udsagn har været god nok, forbliver på sin post. Det er ikke uden tilfredshed, at Frit Danmark konstaterer, at 3 af de mænd, som vi har rettet søgelyset mod, nu har måttet tage konsekvensen af deres optræden under besættelsen: Det drejer sig om højesteretssagfører Hasle, hofjægermester Lüttichau og dir. Haubroe. Det kan tilfø-jes, at Dansk Industri Syndikats stilfærdige, men effektive reaktion på de beretti-gede angreb på en af deres direktører, må betragtes som forbilledlig.
Frit Danmarks redaktion vidste, at direktionen handlede efter ordre fra bestyrelsen, med skibsreder A.P. Møller som hovedaktionær. Men at træde hr. Møller for nær var utænkeligt. En slunken pengekasse og hr. Møllers mange penge - gav håb om hr. Møller, som bidragsyder til Frit Danmark. Det kaldes ønsketænkning og dobbeltmoral.
Fredag den 15. februar 1946
Omkring straffelovstillæggets revision Af fhv. justitsminister Niels Busch-Jensen (Lovskriveren bag straffelovstillægget)
Uddrag: - Det er usædvanligt at en lov, der er stadfæstet den 1. juni 1945, så hurtigt tages op til fornyet overvejelse i regering og rigsdag. Men når man har oplevet den uro, som i de sidste måneder er blevet rejst om straffelovstillægget, kan man kun være tilfreds med, at alle indvendinger kommer frem. Men nu er det jo så som så med hele det postyr, der er rejst omkring straffeloven. Det er rimeligt, at de forhold, hvorunder loven måtte forberedes under besættel-sen, kunne gøre det sandsynligt, at der kunne være et eller andet at ændre lidt ved, når man fik behandlet de sager færdig, som loven angik, og derved fik lært at kende dem til bunds. Men den kritik, som mere og mere højrøstet gør sig gældende, må ses ud fra en anden synsvinkel. Det hører til demokratiets væsen, at enhver borger i og for sig har lov til at snakke med om hvad som helst i de offentlige anliggender. Man skal derfor hverken undres eller forarges over den megen snak, som er hvirvlet op omkring straffeloven. Det er gået her, som det så ofte går, at de harm-dirrende protester og den ædle indignation bunder i en kombination af et vist kvan-tum god vilje til ubetinget at gøre det rette, og et lige så stort kvantum uforstand og mangel på forståelse af de forhold, som det drejer sig om. Klarest ligge denne forbindelse for dagen hos den mand, som startede uroen, forhv. byretspræsident Rytter. Enhver, som føler trang til at se beviser herfor, kan henvises til at læse de forhandlinger i Rigsdagstidende, som angår den særlige efterkrigslovgivning, og som hr. Rytter har deltaget i. Uroen fortsættes gennem forskellige indlæg i pressen, hvor det går, som det gerne går, at de fornuftige røster, der lader sig høre, overdøves af de ufornuftige, fordi disse sidste ofte uvilkårligt bøder på deres mangel på argumenter ved at skråle højere. Blandt fornuftens talsmænd må med ære nævnes landsdommer Skadhauge i Politiken, og ikke mindst højesteretsdommer Preisler Knudsen, hvis fortrinlige indlæg i Information den 22. dec. 1945, tog hele gassen af Modbevægelsen.
En særlig ejendommelig rolle i Modbevægelsen, er spillet af professoren i straffe-ret, Stephan Hurwitz, som begynder med 2 kronikker i Politiken, fortsætter med at lade afholde et stort møde om loven i Dansk Kriminalistforening, og indtræder ende-lig som repræsentant for den relevante sagkundskab i det Udvalg til Straffelovstil-læggets Revision, som justitsminister Elmquist nedsatte 21. nov. 1945. Det ejendommeligste på Kriminalistforeningens møde var et foredrag af højeste-retssagfører, dr. jur. Hartvig Jacobsen. I de voldsommeste vendinger og med en mangel på forståelse, som råber til himlen, reducerede doktoren straffelovstillægget in absurdum fra den ene ende til den anden, og kritikken kulminerede i den erklæ-ring, (Citat): - "At loven var dårligt gennemtænkt, slet formuleret, og på visse punkter af indhold den mest reaktionære, al sagkundskab trodsende lov, der i mands minde er vedtaget her i landet".
Læs hele Busch-Jensens artikel i Frit Danmark, 15. februar 1946.
Fredag den 22. februar 1946
Omkring hr. Busch-Jensen
Uddrag: - Den forhenværende justitsminister tåler ikke kritik. Alle, der har haft noget at ind-vende mod lovene af 1. juni 1945, bliver revset med samme grove kæp. Deres ind-vendinger eller forslag til forbedringer stemples som snak og skrål, og de må finde sig i få etiketten Modbevægelse klistret på sig. Hovedpunktet i udvalgets betænkning, det udvalg, som Busch-Jensen betegner Hurwitz-udvalget, som han behandler med så megen foragt, er en påvisning i det urigtige og uheldige i, at straffelovstillægget har fastsat en automatisk mindste-straf af 4 års fængsel for alle de forhold den omfatter. På Rigsdagen havde Busch-Jensen forsikret, at der skulle blive draget omsorg for, at tiltale kun skulle rejses ved virkelig grove forhold. Men han udsendte i stedet et cirkulære, der pålagde anklagemyndigheden at gen-nemføre anklage efter loven i sager, der ikke med nogen ret kan betegnes som grove. I forholdet til Busch-Jensen har jeg løbet panden mod en mur. Han har hverken villet eller kunnet forstå. Straffelovstillægget er hans barn.
Læs hele Stephan Hurwitz artikel i Frit Danmark, 22. februar 1946
Fredag den 1. marts 1946
Omkring straffelovstillægget - endnu engang Af overretssagfører Niels Busch-Jensen
Uddrag: - "Professor Hurwitz har haft det uheld, at tilvæksten i hans kampiver så jævnt har fulgt trit med den hele Modbevægelse. Han begyndte stilfærdigt i Uge-skrift for Retsvæsen den 30. juni 1945 med en gennemgang af straffelovstillægget og nogle kritiske bemærkninger, som man kunne diskutere med, hvis man ville. For en væsentlig del har kritikken sin forklaring deri, at Hurwitz har levet i udlandet i be-sættelsens værste tid, medens vi, som har udarbejdet straffeloven, har gjort hele udviklingen med herhjemme".
Læs hele Busch-Jensens artikel i Frit Danmark af 1. marts 1946.
Fredag den 8. marts 1946
Goddag mand - økseskaft Af professor Stephan Hurwitz
Uddrag: - "Overretssagfører Busch-Jensen fremsatte den 15. februar og 1. marts en hånende kritik af det udvalg, der med departementschef Svendsen som formand har udarbejdet en betænkning om revision af straffelovstillægget. BJ´s artikler inde-holder en række påstande, som er tilbagevist. Den personlige forhistorie kan Busch-Jensen og jeg diskutere videre - privat".
Læs Stephan Hurwitz artikel i Frit Danmark af 8. marts 1946
Rigsdagens medlemmer var alle indvalgt i 1939. Trods juntaen, den lurvede korruptions-regering, som holdt rigsdagens nikkedukker i hånden fra 5. maj til 30. oktober 1945 - blev et par krigs-frivillige frikendt ved underretten i juli 1945 med henvisning til regerin-gens billigelse i 1941 - bifaldet af alle rigsdagens medlemmer - som også i 1941 var en samling nikkedukker Sagen om de krigsfrivilliges frifindelser kom op i rigsdagen. Justitsminister Niels Busch-Jensen jamrede: "Det er forkert. Det har skam aldrig været meningen". De pågældende blev påny stillet for retten - og idømt 4 års fængsel.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Karl Bjarnhof fribytter, pimpernel eller vendekåbe
Fribytter. Person, som har frihed til at tage bytte. Sørøver i krigstid. Kriminel røver, som plyndrer i fjendeland. Den røde Pimpernel: Film- & romanhelt. Tid: Den franske revolution. Engelsk adelsmand trængte som spion ind bag de franske linier, reddede adelsdamer og en kongesøn, og gjorde stor politisk ravage: - "Vi kommer her, vi kommer der, vi kommer alle vegne". -------------------------------------
Fredag den 7. september 1945
På rette plads Af Jørgen Plenge inspektør ved Det kgl. Blindeinstitut
Uddrag: ( . . . ) Ydmygende, forargende og forvirrende var det derimod, at nogle af dansk åndslivs repræsentanter, trods koncentrationslejre, jødeforfølgelser og anden umenneskelighed, som de jo ikke på noget tidspunkt af krigen kunne være ukendt med, gik ind for tysk menneskelighed og åndsliv, medens de fortav alt det, der gjorde disse ord ganske uanvendelige i forbindelse med nazismens Tyskland. ( . . . ) Ud fra ovenstående betragtninger må man protestere mod, at forfatteren Karl Bjarnhof - med citat fra Land og Folk, 11. juni 1945 - "nu interviewer danskere med samme elskværdighed, hvormed han tidligere interviewede fremtrædende tyske nazister" - samt, som meddelt i Frit Danmark, 24. august, optræder som bidragyder til Frit Danmarks Hvidbog, der snart udkommer. Det virker som en udfordring mod ret og rimelighed, og når han ikke selv kan se det, bliver det nødvendigt for andre at forsøge at sætte ham på rette plads.
I Dansk Blindesamfunds Medlemsblad, 12. og 26. nov. 1940, offentliggjorde Karl Bjarnhof en artikel om "Forsorg for krigsblinde soldater", og skrev som indledning disse bombastiske linier: - "Den tyske værnemagts overkommando har tilstillet mig forskellige oplysninger om forsorgen for de krigsblinde, og da jeg formoder, at det må være af den allestør-ste interesse for Dansk Blindesamfunds læsere at erfare, hvad der i så henseende gøres, viderebringer jeg hermed et udvalg af det materiale, man har sendt mig. Det viser ikke blot, med hvilken grundighed man er gået til værks, men også en forståelse for af det psykologiske og menneskelige moment, der kan tjene som forbillede". ( . . . ) I Socialdemokratens kronik, 9. august 1941, fik hr. Bjarnhof påny luft for sin begejstring for tysk blindeforsorg for krigsblinde. Hr. Bjarnhof er efter indbydelse rejst på studierejse til Tyskland, hvor han har sat sig ind i alt hvad man gør for krigs-invaliderne. ( . . . ) "Midt under en storkrig tager man sig tid til at hævde riget som Musikkens Fædreland. Man tillader ikke, at Mozart, Beethoven, Schubert, Schumann og Wag-ner, ja end ikke den aller spinkleste violintone overdøves af flakbatteriernes trom-meild. Kunsten må ikke dø. Den jævne tysker har et naturligt behov for musik. En sult, en tørst efter toner, som man ikke kender magen til i nogen anden nation. Mennesket lever ikke af brød alene. Derfor tager man sig tid. Det stride storme skal ikke få lov at slukke kunstens flamme." Harald Bergstedt oplyser i Fædrelandet, at hverken han eller Bjarnhof - inden for Socialdemokraten - fandt den forståelse for den nye tid de selv var kommet til. Harald Bergstedt kom bort fra Socialdemokraten. Hr. Bjarnhof blev og kom tillige ind i en af Frihedsbevægelsens grupper. Hvordan det så er gået til?
Læs hele Jørgen Plenges artikel i Frit Danmark af 7. sept. 1945
Frit Danmarks redaktion svarede: - Det er de ledende mænd ved de største illegale blade, som i dokumentariske fakta i Frit Danmarks Hvidbog skildrer det blad, som de stod i spidsen for. Vi har derfor bedt de forskellige blade om selv at udpege den ønskede repræsen-tant, som de ønskede til at skrive deres historie. "Studenternes Efterretnings-tjeneste" henviste os i den forbindelse til hr. Karl Bjarnhof.
Arne Sejr svarede i Frit Danmark, 21. sept. 1945, s. 11:
- "Karl Bjarnhof blev i efteråret 1943, efter en henvendelse fra os, medlem af ledelsen for Studenternes Efterretningstjeneste, og han havde på dette tidspunkt i mere end 1 år været medlem af bladudvalget, han har ledet vores hemmelige radiotjeneste, og da der blev etableret samarbejde mellem S.E. og Ringen, blev Karl Bjarnhof vores repræsentant i Ringens hovedbestyrelse. Skulle der mon ikke kunne findes mere nærliggende nationale opgaver - også for forstander Plenge på Det kgl. Blindeinstitut, med hvilken vi overhovedet ikke ønsker at indlade os i diskussion - end at kaste med sten efter en mand, som ikke er veget tilbage fra at løbe en betydelig personlig risiko, og hvis arbejde under besættelsen har aftvunget respekt, ikke blot inden for S.E., men i alle kredse, han fik berøring med. sign. Arne Sejr"
Den nu magtsikre Arne Sejr fik i Sverige præcis 10 måneder tidligere kolde fødder, da han skulle likvidere Jane Horney; han meldte sig syg. Allerede da var Arne Sejr hvilende agent for SSS, senere CIA, og via "Firma-et" aflyttede han i årevis gud og hvermand ved hjælp af hemmelige mikrofoner og radioudstyr, og nedgravede våben hist og her, sekunderet af bl.a. den senere soc.dem. udenrigsminister Kjeld Olesen, og den politisk kommitterede i Hjem-meværnet, det soc.dem. m. a. Folketinget, fhv. minister Frode Jakobsen.
Jørgen Plenges gensvar i Frit Danmark, 12. okt. 1945, s. 10:
Uddrag: - "Hr. Arne Sejr meddeler, at S.E. ikke ønsker at indlade sig i diskussion med undertegnede. Men denne ulyst kan ikke berettige til at vende op og ned på kendsgerningerne. De sten, der er kastet efter hr. Bjarnhof er udelukkende sten, han selv har efterladt fra årene 1940 - 1942. Men derfra og til, at lade en vendekåbe optræde som åndspersonlighed, og offentligt - og officielt - tale med om danskhed og besættelsestidens problemer, er et så stort spring, at det ikke kan gøres på anstændig måde. Især ikke, når mange mennesker nu kræves til ansvar for deres ord og gerninger. Denne opfattelse kan hverken beundring for Frihedsbevægelsen, eller en flot bemærkning fra en af dens mænd, rokke en tøddel ved. Her er ikke tale om at løse nationale opgaver. Men ganske simpelt om, at men-nesker ikke bør holdes for nar".
Læs hele Jørgen Plenges gensvar i Frit Danmark, 12. okt. 1945
-------------------------------------------------------------------------------------
Kasler Journal:
Karl Bjarnhof i 1942:
Nazifører Fritz Clausens rundspørge i 1942 medførte de facto angiveri.
Koncertarrangør, forlagsboghandler Bjørn Erichsen: "Fürtwängler var forstemt over, at det kgl. kapel ikke lod høre fra sig ved de to koncerter med Berliner Filharmonikerne. Formanden er jøden Sigfred Salomon".
Den blinde forfatter, musikanmelder Karl Bjarnhof: "Ikke mindst efter Anti-Kominternpagtens underskrivelse er stemningen i store kredse blevet meget ond. Når man, som jeg, har en søn i Frikorps Danmark og selv har forsøgt at fremme et godt forhold, må man dagligt tage imod mange ubehagelige ting, rent bortset fra, at éns positive stilling til det nye Europa, uden al tvivl betyder en særdeles effektiv trussel mod mig og min families økonomi. Jeg er medarbejder ved Social-Demokraten og Statsradiofonien".
Kilde: "Nielsen", Børge Houman, m.a.Frihedsrådet.
Bemærk: På det tidspunkt var Karl Bjarnhof medarbejder i det tyskorienterede socialdemokratiske tidsskrift, Globus, introduceret af statsminister Th. Stauning.
|
