*KOPI* fra Mogens Kaslers original: blixen01

Mysteriet

Den afrikanske Farm

- en sand tragedie -

JEG MÅ HJEM, JEG ER SYG

Der er skrevet mange bøger Karen Blixen. Men ingen beskriver, om hun havde en politisk opfattelse, endsige om farmens regnskaber i Karen Coffee Company. Litteraturforskerne er gledet uden om næsten alle penible proble- mer, måske for at skåne hendes omdømme, men kan også skyldes, at forske- rens kilde tørrede ud.-

KB er en variant af kelter-germaner, Westenholz-Dinesen, Holsten-Danmark. Kelterens iltre sind, germanerens romantiske karakter. Hun kan i det ydre for- veksles med en irer, waliser, skotte, manbo, bretonner, suppleret med en ara- ber-jødinde.

Kontrasten ses i samlivet med Bror Blixen, hendes ægteskab, de barske for- hold: Afrika, sygdom, pengevrøvl, krig, tørke, internationale værdiers kollaps. Hendes tungeste byrde var ikke at blive lemlæstet af vilde dyr, krig eller kredi- torer, men den altoverskyggende tragedie, de svære lidelser, den ubeha-gelige mistanke, at blive anset som paria, angsten for sindssyge og kvalfuld død.

Sygdommen, syfilis, havde et synkront forløb, som et særegent parløb mel- lem dem. Men ikke med samme virkning.

Bror Blixen havde en stærk krop, KB en svag; andre sygdomme kunne true i inkubationstidens måneder før ægteskabet.

I brev af 27.april 1924 til broderen Thomas Dinesen, skrev hun:

"Bror ligger meget syg i Arua i Uganda, han har haft en slags sår over hele kroppen, og nu en slags betændelse i alle ledene foruden stadig høj feber og en slags lammelse. Jeg må hjem, jeg er syg og burde bruge en kur, men jeg vil ikke gerne hjem til Danmark".

Det uundgåelige spørgsmål ved syfilis er, hvem smittede hvem? Vagina kan skjule sygdommen i måneder. symptomerne forveksles med anden svækkelse. Hos manden er såret på penis som oftest udvortes.

Mogens Fog, Blixeniana, 1978:

"Jeg var som neurolog Karen Blixens læge fra 1940 til sidste halvdel af 1950´ erne. Straks efter ægteskabet med baron Bror Blixen-Finecke i januar 1914 blev hun smittet med syfilis. I juni 1915 opsøgte hun professor C. Rasch, som varetog hendes behandling". Hvad mange havde hvisket i krogene, blev be-kræftet. Det kunne næsten læses, at på bryllupsnatten blev baronessen smittet af baronen.-

Det afgørende er: Smittespredning af syfilis var skarpt fordømt, straffen op til 4 års fængsel. Syfilis var livsfarlig, særlig i tredie fase, der medførte uhel-bredelige lidelser i hjerne og rygmarv.

Til Tonni Arnold, Bror Blixen, biografi, 1992, udtalte Mogens Fog, at Karen Blixen aldrig havde sagt til ham, at Bror Blixen var smittekilden. Fog havde formodet det, eftersom de var gift, da hun i 1914 opsøgte en læge i Nairobi. Ifølge Judith Thurmann, Karen Blixen, En fortællers Liv, 1983, havde lægen sagt: "Syfilis, som hos en kavalerist".

Parmenia Migel, Tatania, New York, 1967, som interviewede KB på Rung- stedlund, mener at vide, at Bror havde eskapader i Nairobi tidligt i ægteskabet. At KB i raseri afslørede for ham årsagen til, hvorfor hun rejste til Europa, hvorpå han vantro så på hende, og forlod stuen. Hun havde fortiet sygdommen, men tog hævn da han nægtede at lade sin tjener, Farah, rejse med hende.

Man tør måske sige, at Migel og KB presser to bitre citroner til en næppe troværdig cocktail.

Mogens Fog: "X har været mig behjælpelig med citater fra breve og bøger, som dokumenterer Karen Blixens åbenhjertighed om sin veneriske sygdom". Men i hvilke termer KB i 1915 omtalte for Rasch, og i 1940 for Fog, den oprin- delige smittekilde, må forblive svævende. Fog kan i 1940 have følt vished for, hvad han i 1978 dementerede. Men hvis KB har angivet sin mand til såvel Rasch som Fog, og senere til Migel, har patienten løjet for dem, hvis misdæ- deren ikke var Bror. Vildveje i sygdommens første stadium blev næppe erkendt under parrets forlovelse.

Thomas Dinesen, Tanne, Min søster Karen Blixen, 1974: "Tanne kom hjem fra Rom 23. juli 1912 mere deprimeret end jeg nogensinde har set hende".

KB blev indlagt, ingen ved hvad hun fejlede; hun rejste til Afrika halvandet år senere.

KB´s far, Wilhelm Dinesen, 1845-95, begik selvmord; hun var ti år gammel. Officeren hængte sig. "Wilhelm, en drømmer ved højlys dag, en særling og original, hvis væsen var lidt løst sammentømret", skrev Georg Brandes.

Der er påduttet Wilhelms selvmord mange årsager. En barnepige skal have hørt: "Kaptajnen gå op og ned ad gulvet i kontoret på Rungstedlund, mumlen- de: - Jeg må gøre det, jeg må gøre det".

Tidligt erkendt syfilis i første stadium er mulig årsag. Men ikke syfilis i anden, endsige tredie fase, som Thurman påstår. Hvis Wilhelm har pådraget sig sygdommen et par måneder for sin død, kan han have følt sig som spedalsk. Af andre årsager ville et politisk nederlag i Folketinget næppe føre til selvmord. Ejheller et ægteskabeligt opgør, medmindre forholdet til Ingeborg var strindbergsk. Vekselfalsk et cetera var ikke aktuel, med reserver fra en velhavende familie. Endelig er nævnt dødsdrift. Men det påhvilede en officer at skyde sig, ikke at hænge sig i et pensionat.

Måske skal der gribes om en anden nælde. At Wilhelms omsorg for datteren, var gået for vidt. At faderens og den yngste datters mange spadsereture i parken havde ført til mere end leg og dybsindige samtaler, en drift af forbudt kærlighed. KB overspillede savnet af faderen og ligheden mellem hendes og hans evner. Måske har hun følt sig medskyldig i hans død. Hendes senere trang til at være som ham, med overdrivelser og gentagelser er påfaldende. Hun var i opposition til moderen, men gjorde forsøg på at følge hendes handlinger som forbillede.

Wilhelm skrev under pseudonym, Bogani.

"Pseudonym er ikke bedrag, det er en maske", udtalte KB i 1944. Selv skjulte hun sig bag Peter Lawless, Osceola, Isak Dinesen, Tania Blixen, Pierre Andrezel. Hun kaldtes Tanne eller Tania. Hun havde været Karen Dinesen og blev Karen baronesse von Blixen-Finecke.

Efter branden på Rungstedlund, vinteren 1898-99, blev assurancen ikke an- vendt til genopbygning. Østlængen og sydlængen blev ikke genopført. Efter branden på farmens kaffetørreri, jan 1923, havde KB besvær med at få erstat- ningen udbetalt. Hun ville benytte summen til forfalden gæld. Det må formo- des at broderen, Thomas Dinesen, der havde bygget factoriet, ikke delte hen- des synspunkt. Han forlod farmen 2. marts samme år.

Kan branden i factoriet være påsat i desperation? I januar 1922 skrev hun:

"Bror er forfærdelig dårligt stillet herude. Han har været uden arbejde og uden penge, forfulgt af politiet; han har ligget herude i Masai Reserve for at skjule sig, uden telt og uden sko".

November: "Vi er uden penge; hjemme tror de vi kan klare os for 200 £ mdl, når vort normale forbrug er 500 £". Marts 1923: "Herfra og til september skal jeg bruge 1600 £ og har kun 150 £".

Jernbanen forbi Rungsted blev åbnet 1897. Thomas Dinesen skriver i Tanne:

"Derved kom moders økonomiske fremtid ind i et helt andet spor; grundene langs Øresund hele den tre kilometer lange strækning, kunne nu sælges for det tidobbelte af, hvad de var værd ved faders køb".

KB interesserede sig for ejendommes værdistigning i Kenya. Herom vidner hendes breve til broderen, med forslag til ham om endelig at købe.

Bror og KB kunne ikke købe resterne af herregården Dallund på Fyn. I sep. 1917 skriver hun til moderen: "Mennesker ville finde os latterlige eller store humbugs, hvis vi nu talte om at købe Dallund". Hvorfor bekymrede hun sig om sagen? Brors far havde opført sig som en gårdslagter. Dallund havde været i slægtens eje fra 1722. 1915 fik Frederik Teodor bevilling til stamhuset Dallunds ophævelse, solgte godset til udstykning. De svenske besiddelse beholdt han.

Efter skilsmissen og Frederiks død 1919, købte Brors mor, Clara, Dallund Slot i 1920. Med Claras død 1925 var det slut.

Den slags petitesser interesserer ikke blixenlitterære damer og herrer i deres nær nekrofili ridende skoleridt, kilometer fra komparativ samfundskritik.

1936 bragte Politikens Magasin to artikler af KB, "Sytten år i Afrika".

Den første sætning lyder: "Når man, som jeg har gjort det i over sytten år, lever i Afrika". Dén sætning konfirmerer 17 års kontinuitet. Hendes ophold på og fravær fra farmen udgjorde 17 år, 8 mdr, dvs. opholdet 12 år, 6 mdr., minus fraværet 5 år og 2 mdr.

Den 20-årige Karen overtalte en sen aften portneren i Wedels Palæ, Ny Kon- gensgade, København, lensgreve Mogens Frijs, at lade sig overnatte i palæet, idet hun løj og fortalte, at det skete efter aftale med veninden, Daisy, og den- nes mor, lensgrevinden. Løgnen afsløret. Karen måtte bede Daisy formilde lensgrevinden. Det er næppe utænkeligt, at den unge dame har været forel- sket, og bag portnerens ryg lukkede den udkårne med ind i palæet.

Efter KBs død lod den litterære eksekutor en medhjælper få adgang til hen- des gemmer. Denne fandt brevet fra Christian X, der lakonisk takkede KB for et tilsendt løveskind. Brevet skulle, ifølge KB´s Barua a Soldani, have haft lægende virkning på en såret squatters bryst, og derfor opbevaret af KB som et blodplettet minde.

Kongens brev lå i en skuffe, sirligt i den originale konvolut, uplettet af blod. Da hun fortalte historien i amerikansk tv, lød det som om brevet var stift af blod fra utallige squatteres sår.

KBs valgsprog til Den afrikanske Farm: "At ride, at skyde med bue og pil og at tale sandhed". Thomas Dinesen til Errol Trzebinski, da hun arbejdede på biografien om Denys Finch-Hatton, Til sidst taler Tavsheden, 1978: "Hun kunne ikke ride, hun kunne ikke skyde og hun talte aldrig sandt".

I Den afrikanske Farm kan læses:

"Det virkelige aristokrati i verden, og det virkelige proletariat, er begge i for- ståelse med tragedien og dens ide. Den er for dem selve Guds plan med ver- den, og livets toneart. Heri adskiller de sig fra det bourgeosi af alle klasser, som fornægter tragedien og grumme nødig finder sig i den, og for hvem det tragiske er ensbetydende med det triste i verden eller med dens ubehagelig- heder".

Denne småfilosofiske nødhjælp af banaliteter, opstabling af besnærende ord, er af en kategori, der får Blixenfans til at banke hovederne mod jorden på afgudsmaner i retning mod tronstolen på Rungstedlund. Hvad er det KB postulerer? Guds plan med verden? Et ynkeligt argument. Èn sand gud, hvem er det? Hvad med de øvrige guder? Livets toneart, hvilken?

Jorden befolkes af 3 pct overklasse, 17 pct middelklasse, og 80 pct under-klasse/ proletariat: En klassedeling som ikke er en gudsskabt eller naturskabt, men menneskeskabt fra urtid til nutid. En moralsk-vulgær udvikling, en fælles livstragedie, misforvaltet af en magtelite, bestemt af penge, fysisk magt eller arvet position.

KB´s småborlige husmoderbetragtninger er malplacerede i litteraturen. Der trænges til udlugning i forfatterskabet.

Hun, der kan være en magisk ordmager: "Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong", bøjer sig for ofte mod gæsternes forventning, når hun hygger om dem med tevandets snurren.

- Jeg havde en farm i Afrika ved foden af bjerget Ngong, er enkelt og storslået sagt. Dog, man skal erindre, at andre oprettede farmen, betalte dens drift, og til sidst lod farmen gå fallit. Som sandhedsvidne er KB en bedrøvelig skikkelse. Hun rider på et magert åg, frem mod fantasiens horder af hære, ser sejlet på bondens vindmølle som krigens flagrende faner, hører kværnens knirken, fårets brægen, duernes kurren, som kamptummel og de faldnes skrig.

KB var politisk absolutist; det ses i en anden version af forholdet proletar/ aristokrat: I 1942 under den tyske besættelse udkom novellen Sorg-Agre. KB var 57 år. Sorg-Agre, fra 1936, regnes for et af hovedværkerne blandt hendes fortællinger.

Handlingen udspilles ca. 1780: i det andet af to århundreder med Danmark under absolutismens diktatur, enevælden. Fortællingen er en hyldest til abso- lutismens ubøjelighed, diktatorens ukrænkelighed, det lutherske dogme om herskerens ret til magt over sine undersåtter, i kraft af Guds Vilje, givet her- skeren som guds stedfortræder på jorden.

Luther flyttede magtens ukrænkelighed fra den katolske pave til den luther- ske regent-konge-fyrste-godsejer.

En dreng er anklaget for krybskytteri. Han vil lide streng straf, hvis han stilles for herredsfogden. Men gøres fri, hvis den gamle, højadelige godsejer vil det. Drengens mor Ane Marie, opsøger godsejeren og beder ham lade drengen undgå straf. Adelsmanden, herremanden, godsejeren siger ja på den betingelse, at Ane Marie på én dag, fra solopgang til solnedgang, kan meje en rugmark, et arbejde der kræver tre mænds dagværk. Ane Marie siger ja. Hun frelser sin søn, men dør i sønnens arme af det umenneskelige slid.

"Magt er i sig selv den højeste dyd", siger adelsmanden, der som herre-mand har det endelige ansvar for ondt og godt, liv og død, kirke og domstol.

Formentlig mod sin vilje afslører KB hyklende medynk for Ane Marie: "På det sted, hvor vi nu står", sagde den gamle herre med højtid, "gav jeg Ane Marie mit ord".

Hvad var det ord værd? Risikoen for liv og død betaltes af Ane Marie.

Indsatsen var arbejdet; gevinsten, at redde sønnens liv. Hvad var herreman- dens indsats? Han kunne lade nåde gå foran sin ret og magt. Den udvej ville han ikke, enhver mildhed kunne nedbryde hans magt. Godsejerens påfund er magtbryndet sadisme, bag falbelader.

KB´s pointe, godsejerens nevø, er kommet hjem fra England, hvor han mød- te: "Tidens store nye ideer om naturen, om frihed og menneskeværd, om sand retfærdighed og skønhed". Nevøen havde mødt humanisme og parlamentaris- me; han viser først afsky for onklens handling, derpå accepterer han: "Hvis De ønsker det, vil jeg ikke rejse. Jeg skal blive her".

Dermed valgte KB i 1936-42 at forsvare absolutismen som statsform, uagtet den var opnået ved magt, fysisk, arvelig, økonomisk.

Trods risikoen kunne være en Hitlerdespots dekreter om frihed, tvang, stil- stand, udvikling, retsvæsen, kirke, skatter, veje, bygninger, barbari, dannelse, undervisning, fordummelse, krig eller fred.

En besynderlig hyldest, valgt med omhu, på et truende tidspunkt i 1942 med tyske tropper i Danmark. Novellen er et naivt genrebillede på absolutismens, in casu diktaturets fortrin, blottet for advarselens skærpende ironi.

I Ole Wivels artikel i Dansk Biografisk Leksikon om KB, ses et billede stå skarpt, i det afsnit der omtaler Rungstedlund i 1950erne, som litterær salon for unge forfattere: "Rungstedlund var som farmen i Afrika blevet en del af hendes myte. Her færdedes af ungdomsforbindelserne foruden Karen Blixens søskende, familierne Bernstorff, Wedell og Reventlow".

Det er næsten en syntese af KBs liv: Barndommen på Rungstedlund, famili- en, ungdommen, veninderne, rejserne, storborgerne, de højadelige, farmen i Afrika, og nurseriet for nye inspirationskilder, de unge forfattere, som var det hendes squattere på farmen, en variant af slaveri, landarbejdere i hendes tje- neste, til hendes opvartning. De unge forfattere indyndede sig, bragte gaver.

En af dem gik så vidt, at han forlod kone og barn, tog ophold i hendes hus. Måske er rimeligt at antage, at den unge mands krop kunne beskues med ny- delse af den ældre dame.

Hvorfor gik der i Nairobi rygter om, at det unge farmerpar, Karen, 28, Bror, 27, var tyskvenlige? En trussel i Kenya, engelsk domæne i krig med naboen, Tysk Øst-Afrika. Avisen The Leader skrev artikler, der mistænkeliggjorde skan- dinaverne, især Bror, med påstand om tyske interesser, penge fra snavsede kilder.

Bror, og delvis Karen, var af tysk slægt. Hvad angik penge måtte de fra star- ten telegrafere efter flere fordi, og så videre. På båden til Mombassa i dec. 1913 lod KB sig opvarte af en tysk general, von Lettow, der viste sig at være en uovervindelig modstander under krigen i Østafrika.

Frøken Dinesen har fundet generalens opvartning naturlig for hende, hen-des adelige venner havde tyske godser eller fik renter af fideikommiskapital, hendes mors slægt kom fra Holsten, og så videre.

9. jan 1914, KB i brev til moderen skrevet på båden til Mombassa: "En tydsk Officer, von Lettow, af en rigtig gammel Mechlenburgerfamilie, har været min bedste ven". KB lovede at skaffe Paul von Lettow-Vorbeck 10 abbesinske føl- hopper. Før krigsudbruddet rejste hun til Naivasha, købte hestene, generalen havde gentagne gange skrevet til hende. Vi må antage, at general Vorbeck fik sine følhoppper til hæren.

Rygternes ydmygelse bed sig fast i hende. I Den afrikanske Farm kan læses:

"Jeg var ikke det mindste tyskvenlig, misforståelsen må have gjort dybere indtryk på mig. I de sidste måneder af mit ophold i Afrika, da alt gik galt for mig, faldt det undertiden på mig som et mørke, og jeg var på en måde bange for det, som for en sindsforvirring". Det, vi andre kalder angst.

KB besøgte von Lettow i marts 1940 i det krigsførende Tyskland, aftalt med dagbladet Politiken. Den tyske indmarch i Danmark 9. april udelukkede artik- lens offentliggørelse. Efter krigen opsøgte KB påny von Lettow.

Man kan studse over Bernstorff, Wedell, Reventlow, Schimmelmann, Rant- zau, Moltke, Ahlefeldt og mange andre, som dukker op i hendes bøger, ikke er gammel dansk adel, men de af kongen importerede, Danmark til gavn eller undertrykkende krigsherrer og lykkeriddere fra Holsten, Pommern, Mecklen- burg og øvrige nordtyske provinser.

1661 kunne stænderforsamlingen ikke skabe forlig til en ny forfatning. Fre-derik III kuppede, udstedte dekretet om enevælden. Med kongeloven 1665 fik Danmark lovfæstet, at kongen var Guds Stedfortræder. 1671 rangordning Her- restanden, en adel af grever, baroner, friherrer, stamhuse. Betingelsen, at eje jord med slotslignende bygninger. Æren betalt med skatter til kongen, opkræ- vet hos livegne husmænd og datidens forpagtere, fæstebonden, samt selvejer- bonden. En borger blev greve når han ejede en godssamling på 2.500 tønder hartkorn, et grevskab. Kvalitet og kvantitet af jorden, bygninger, kirker, osv. varierede, omfattede cirka 2.500 tdr. htk = á 15 tdr. land = 37.500 tdr. land = 21.000 hektar, baroni 1.000 tdr. htk. Stamhus 400 tdr. htk.

Adelsbrev købtes af kongen dersom borgeren var ejer af minimumskapital 50.000 rigsdaler. Via royal magt konfirmeredes 6 adelige stiftelser, 21 grevska- ber, 14 baronier, 34 stamhuse, 11 fideikommisgodser.

Den afrikanske farm. Karen Coffee Company.

Det var ikke det i december 1912 forlovede par, Karen og Bror, der fik ideen til en farm i Afrika. Den kom fra lensgreve Mogens Frijs, der havde penge i en gummiplantage i Østen og ejede en jagtfarm i Naivasha, nord for Nairobi.

Det unge par havde ingen penge. Thomas Dinesen, Tanne:

"Min moder, Ingeborg Dinesen og Aage Westenholz fremskaffede pengene, hver af dem 150.000 kroner; svarende til tre millioner i nutidsmønt".

Så vidt Thomas Dinesen uden et ord om, at Moster Bess og søster Ea også var med, at farm og firma var et aktieselskab.

Det var en af pionererne fra Siam og Malaya, Aage Westenholz, KB´s mor- broder, der fik gang i projektet: "Karen Coffee Co, Ltd, A/S, København, der ejer og driver en kaffefarm ved Nairobi, Kenya, Britisk Østafrika".

KCC stiftedes 28. nov.1913, samme dag anmeldt Københavns Firmaregister. Indskudskapitalen var ikke aktiebreve, men registreringscertificater. Nogle år senere oprettedes Aktieselskabsregistret.

2. dec. 1913 rejste Karen Dinesen fra Danmark. Gennem årene sad følgende af selskabets 24 aktionærer i KCC.s bestyrelse:

Bestyrelsens formand, Aage Westenholz, Magleås / Ingeborg Dinesen, Rung- stedlund / Mary Bess Westenholz, Folehavegaard / Inger Benedicte Dinesen / godsejer Georg Sass, Leerbæk, Vejle / Ellen Margrethe Westenholz / hofjæger- mester, godsejer, Christian Caspar von Folsach, Gjesinggård / godsejer Viggo de Neergaard, Charlottedal, Valdemarskilde, Lille Frederiks-lund / svensk godsejer, Carl greve Clarence von Rosen / ingeniør Thomas Fasti Dinesen / godsejer Anders Rusti Dinesen, Leerbæk / advokat Knud Dahl / oberstløjtnant Torben Hansen Grut / advokat Thorkil Knudtzon / og dennes mor, Ellinor Hansen Grut Knudtzon.

Blandt de øvrige aktionærer var Karen Blixen, samt personligt eller ved æg- tefælle/døtre, lensgreve Julius Wedell, Wedelsborg. lensgreve Mogens Frijs, Frijsenborg. lensgreve Eric Bernstorff-Gyldensteen, lensgreve Eduard Revent- low, greve Erik Ahlefeldt.

Bror og Westenholz forhandlede i 1912 med den svenske konsul i Nairobi, Åke Sjögren, der ejede farmen Prodgers. Prodgers købte Bror i august for 5.000 £, på vegne det af Westenholz planlagte selskab i København. Bror om- døbte Prodgers til Mbagathi. Karen og Brors første hjem i Afrika var det lille stenhus på Mbagathi.

Sjögren ejede nabofarmen Swedo Coffee, samt en farm, Uasin Gishu, tre dagsrejser fra Nairobi. De 2 farme købte KCC i sept. 1914, én måned efter ud- bruddet af 1. verdenskrig. Swedos navn ændret til Mbogani. Endvidere er det sandsynligt, at Bror sammen med sin mor, Clara, købte en farm, Gilgil. Sjögren traf Clara i 1912.

Gilgil ses i et brev til Aage Westenholz fra en utilfreds funktionær. Gilgil er ikke nævnt i andre kilder.

Stop her for et kildekritisk mellemspil:

KCC er nævnt i flere biografier om Karen Blixen. Men uden kildekritik; et eksempel ses hos dr. phil. Erik Helmer Pedersen, Pionererne, s. 201:

"I det foregående er det blevet antydet, at vi stadig ikke kan skrive hele hi- storien om forberedelserne til den mest omtalte udvandrefærd i vor moderne historie: Karen Blixens 18 afrikanske år ved foden af Ngong Hills 20 km syd-vest for Nairobi. En række forfattere har ganske vist skrevet tykke bøger herom, men da de her bruger anden og trediehåndskilder, bliver sandheds-værdien derefter. Selv Karen Blixens broder Thomas Dinesen er i sin bog "Tanne" (1974) unøjagtig på dette punkt. Det får Judith Thurmann til at snuble i starten, når hun i sin store biografi "Isak Dinesen" (1982) følger Karen Blixens rejse fra Rungstedslunds lyksaligheder til Ngong Hills seværdigheder. Bedre bliver det ikke, når hun kombinerer Thomas Dinesens oplysninger med Bror Blixens svigtende hukommelse i erindringsbogen "The African Hunter" (1937). Hvis man nu venter at få den hele og sande historie om Bror og Karen Blixens udvandring, bliver man nok lidt skuffet. Den kan stadig ikke fortælles, først og fremmest fordi vi savner en pålidelig biografi over Bror Blixen, den fødte safarijæger, der aldrig skulle have været kaffefarmer. Når det alligevel her er muligt at korrigere små unøjagtigheder i den hidtidige Karen Blixenforsk-ning, skyldes det først og fremmest de papirer, forfatterindens onkel, Aage Westenholz, har efterladt sig i sit privatarkiv".

Bror Blixen, Nyama, side 8:

"Så pas meget landbrug lærte jeg mig, at man vovede at betro mig ansvaret for forpagtergården Stjærneholm under Næsbyholm / forlovede mig med hen- de, som jeg kaldte Tanne / En slægtning til Tanne, lensgreve Mogens Frijs, var blandt andet ejer af en gummiplantage på Malakka / i stedet for Penang sagde vi Nairobi / En velpasset farm i Østafrika just nu skulle kunne gøre ejeren til millionær, sagde Mogens Frijs / Vores optimisme deltes af slægt-ninge og venner, som ikke forlangte andet end at være med på et hjørne og dele den grove gevinst, og efter en intensiv korrespondance købtes en farm på syvhundrede tønder land".

Nuvel, medio 1912. Helmer Pedersen: "Interessen samlede sig mest om Prospers farm, som kunne fås for ca. 5.000 £. Det ville ifølge Bror Blixens beregninger kræve en kapital på 15.000 £ i betalbare aktier".

Toni Arnold, Bror Blixen, biografi, 1992, s. 86: "I august købte Bror Prodgers farm på 658 acres for ca. 5.000 pund efter flere måneders flittig korrespondan- ce og forhandlinger med Westenholz og Sjögren. Bror kaldte stedet ved dets indfødte navn: Mbagathi".

Helmer Pedersen: "Enden på de mange overvejelser i sommeren 1913 blev imidlertid, at Bror Blixen på selskabets vegne købte Prospers farm til £ 6.000".

Hvad købtes? Prodgers til 5.000 £. Eller Prospers til 6.000 £?

Det synes afgørende for Helmer Pedersen, at han havde adgang til Westen- holz arkiv. Alligevel snubler han i starten. Om KKC´s stiftelse skriver han:

"Den tilvejebragte aktiekapital på 10.000, fordelt med 2.500 til Karen Dine- sen, 2.500 til Ingeborg Dinesen og 5.000 til Aage Westenholz måtte da forhøjes med 5.000, og dette beløb ville Aage Westenholz også tegne sig for".

Det vil sige 25.000 engelske pund.

Imidlertid: Karen Coffee Company Ltd A/S blev stiftet 28. nov. 1913, registre- ret 13. dec. som dansk selskab i København.

Bestyrelsen: Aage Westenholz, Ingeborg Dinesen, Mary Bess Westenholz, Inger Benedicte Dinesen. Kapital 16.500 £.

Det siger noget om en historikers pligt til at krydsrevidere sine oplysninger, ikke at stole på en enkelt kilde, som kan være med forpligtende indhold, men som bør kunne bekræftes, om end starten af KCC var kompliceret.

Bror Blixen blev ansat som direktør med fuldmagt til at købe, sælge og pantsætte, jvf. krav i den engelske lov. BB´s løn var 25 £ mdl, med friaktier 500 £ udbetalt efter 4 år, 125 aktier per år, og derefter 10 pct. af nettoudbyttet.

1922 skrev Aage Westenholz til Aktieselskabsregistret, at selskabet bestod af 24 aktionærer blandt familie og venner. På ex. Rigsarkivet findes ingen sam-let aktionærfortegnelse. Hvis den har været i et læg, er den forsvundet. Deri-mod kan læses referater fra KCC´s bestyrelsesmøder, generalforsamlinger, de fremmødtes navne og aktieandele i selskabet, samt de trykte årsrapporter med regnskab.

En anden kilde er oplysninger fra Firmaregisteret de første år, jvf. Greens Danske Fonds og Aktier, og fra 1919 Aktieselskabsregistret, jvf. Handelsmini- steriets Registertidende.

Der udstedtes mange aktier i KCC, startede med 1650 stk aktier à 10 £, slutte- de med 5916 aktier. Nogle aktionærer tabte interessen. KCC krævede kapital. Aage Westenholz fastholdt interessen, men ofte købtes, resp. fordeltes de nye aktier til en værdi langt under pari.

1. verdenskrig begyndte august 1914. Thorkil Knudtzon, selskabets advokat, havde stort besvær frem til oktober 1918, med at få selskabet endelig godkendt i Aktieselskabsregisteret. At følge farmens og KCC.s skæbne i alle detaljer er ikke mulig. Karen Blixens arkiv er, som Aage Westenholz, ikke fyldestgørende. Bror Blixens arkiv led skade ved en brand på Næsbyholm, og har måske indeholdt et par kendsgerninger om Brors forhold til KCC. Det kaotiske forløb af udviklingen, 1913-1932, kan dokumenteres ved allerede kendte oplysninger, samt de beroende rester af bilag i Aktieselskabs-registerets arkivpakke i Rigsarkivet, samt registreringen i Greens Danske Fonds og Aktier.

1913-14. Vedtægter af 28. nov.1913. Selskabets kaffeplantage i Østafrika, stor 660 acres. Værdi 13.000 £. Bestyrelse: Aage Westenholz, Ingeborg Dinesen, Mary Bess Westenholz, Inger Benedicte Dinesen.

Aktiekapital 16.500 £ i aktier på 10 £, lydende på navn; deraf 1.500 £ friaktier; på rest 15.000 £ er indbetalt 60 %.

I april 1915 rejste KB til Paris, derfra til Danmark. Hun lå syg i fire måneder hos bl. a. prof. Rasch. Bror til København. I nov. sejlede Bror og KB fra Gøte- borg til London; derfra nåede de tilbage til farmen, dec.1916.

1916. Selskabets kaffeplantage i Britisk Østafrika, stor 660 acres. Værdi 25.000 £. Aage Westenholz, Ingeborg Dinesen, Mary Bess Westenholz, Inger Benedic- te Dinesen, Georg Sass, Ellen Margrethe Westenholz. Aktiekapital 25.000 £ i aktier på 10 £, lydende på navn. 5.000 £ er friaktier. 20.000 £ er indbetalt kontant.

1917. Ændrede vedtægter af 28. sept.1916. Selskabets plantager og farms i Britisk Østafrika af samlet areal ca. 10.660 acres. Aage Westenholz, Torben Grut, Ingeborg Dinesen, Christian Folsach, Georg Sass, Carl Clarence Rosen, Viggo Neergaard, Thorkil Knudtzon. Aktiekapital 930.000 kr. i aktier på 1000 kr. lydende på navn. 84.000 kr. er friaktier. 846.000 kr. er indbetalt kontant.

1918. Selskabets plantager og farms i Britisk Østafrika af samlet areal 10.660 acres. Aage Westenholz, Torben Grut, Ingeborg Dinesen, Christian Folsach, Georg Sass, Carl Clarence Rosen, Viggo Neergaard, Thorkil Knudtzon. Aktiekapital 977.000 kr. i aktier på 1.000 kr. lydende på navn. 97.000 kr. er friaktier. 880.000 kr. indbetalt kontant.

August 1919 rejser Karen og Bror Blixen via ophold i London til Danmark. BB rejser til Sverige; derfra til farmen, marts 1920. KB ankommer til farmen dec. 1920.

1922. Selskabets plantager og farms i Britisk Østafrika af samlet areal 10.660 acres. Aage Westenholz, Torben Grut, Ingeborg Dinesen, Christian Folsach, Knud Dahl, Carl Clarence Rosen, Viggo Neergaard, Thorkil Knudtzon. Aktieka- pital 1.200.000 kr. i aktier på 1.000 kr. lydende på navn. Udstedt 62.000 kr. nye aktier, heraf 18.000 kr. friaktier for ydede tjenester, og 44.000 kr. aktier, hvoraf er indbetalt 50 pct uden forpligtelse til yderligere indbetaling.

Tab 1921: 367.867 Sh. Tab 1922: 82.140 Sh. Efter afskrivning af reservefonden 29.106 Sh. udviste tabskontoen 484.983 Sh. heri 62.048 Sh. indbefattet tab ved udstedelsen af aktier til underkurs. Regnskabsbalancens passiver: 2.110.278 Sh. På aktivsiden underskud: 484.983 Sh. Bygninger, løsøre, m.v.: 309.069 Sh.

Farmenes værdi: 1.316.225 Sh. Bogani Estate, 4.749 acres: 834.557 Sh. M`ba- gathi Estate, 657 acres: 289.000 Sh. Uasin Gishu Estate, 5.400 acres: 192.668 Sh.

Thomas Dinesen og KB rejser fra farmen i marts 1925. Thomas D. i Aden. KB rejser til Danmark via Paris; er tilbage på farmen marts 1926.

Ændrede vedtægter af 26. juni 1925. Selskabets plantager og farms i Britisk Østafrika af samlet areal 5.260 acres. Uasin Gishu Estate, 5.400 acres, solgt ef- ter regnskabsafslutningen. Aage Westenholz, Torben Grut, Ingeborg Dinesen, Thomas Dinesen, Viggo Neergaard, Thorkil Knudtzon.

Aktiekapital 59.160 £. Oprindelig 20.000 £, hvoraf 5.000 £ friaktier. 1915 udvi- des aktiekapitalen med 5.000 £, der indbetaltes kontant. Af de 5.000 £ friaktier udstedtes 2.000 £ som bonus til tegnerne af de oprindelige 15.000 £ betalbare aktier, 2.850 £ udstedtes som betaling til selskabets direktør, funktionærer og andre for udført arbejde.

Der regnes skiftevis med engelske pund og danske kroner.

1916 ændredes aktiekapitalen fra sterling til danske kroner, udvidedes til 1 mill kr, heraf 497.000 kr. til ombytning med den tidligere aktiekapital 24.858 £ i forholdet 1.000 kr. nye aktier for hver 50 £ ældre aktier. 480.000 kr. indbetaltes kontant. Bestyrelsen bemyndigedes til at udstede resterende 20.000 kr. betal- bare aktier og 3.000 kr friaktier. 1919 udstedtes 1.000 kr. friaktier.

1921 og 1922 udvides aktiekapitalen til 1.200.000 kr., hvoraf 150.000 kr. betal- tes med 50.751 Rupees og 44.000 kr. med 50 pct uden forpligtelse til yderligere indbetaling. 28.000 kr. udstedtes som friaktier for ydede tjenester.

Dette afsnit i regnskabet har utvivlsomt løftet et par øjenbryn i datidens børs- kredse, og vakt lidt postyr blandt aktionærerne, der næppe alle var forret-ningsmænd, men grever, komtesser m.v, der fulgte KB´s oplevelser i Afrika.

Tabsårene, der begyndte i 1921 og 1922 afslører, hvilke metoder Westenholz og Knudtzon satte i højsædet:

I 1921 og 1922 udvidedes aktiekapitalen til 1.200.000 kr. uden at præcisere, i hvilket år, der skete hvad. Vi får dernæst at vide, at 44.000 kr. aktier er betalt med 50 pct, = 22. 000 kr. Siden blev det kun 25 pct. Samt at der er udstedt 28. 000 kr. friaktier for ydede tjenester. Er de 28.000 kr. identisk med bruttoydelsen af tjenesten, eller udgør den kun 50 pct. af 28. 000 = 14.000 kr.?

1924 udvides kapitalen til 1.446.000 kr., med 246.000 kr., hvoraf 160. 000 kr. betaltes med 25 pct af deres pålydende, uden pligt til yderligere indbetaling. 50.000 kr. til afgørelse af gældspost 9.460 Sh., og 36.000 kr. udstedtes uden kontant indbetaling som vederlag til selskabets direktør, KB, da Brors ansæt-telse var ophørt.

I 1925 er kapitalen konverteret til 57.840 £; for hver gammel aktie på 1.000 kr. er udstedt 4 aktier á 10 £. Samtidig udvides aktiekapitalen med 1.320 £ til 59. 160 £.

De nye aktier udstedt uden indbetaling som vederlag til direktøren. Aktieka- pitalen 1.446.000 kr konverteret til 57.840 £ sterling, er afregnet til kurs 25,00 d.kr. per £ á 20 Sh. 1 Sh = 1.25 dkr.

Regnskabsbalancen viste aktiv/passiv saldo 1.886.154,35 Sh.

Tabskontoen efter afskrivning udgjorde 216.055 Sh. overført til 1926.

1928. Areal 5.260 acres. Aage Westenholz, Torben Grut, Ingeborg Dinesen, Thomas Fasti Dinesen, Viggo Neergaard, Thorkild Knudtzon. Aktiekapital 59.160 £. Regnskabsbalance aktiver/passiver 1.973.328 Sh.

Tab 1925-26-27 opgjort til i alt 545.731 Sh. Der var udstedt 5.916 aktier á 10 £, opført til værdi af 1.183.200,00 Sh.

1929-30. Fra primo april 1929 til medio feb. 1930 er KB på Rungstedlund, og i England på besøg hos Denys Finch-Hattons familie.

1931. Karen Blixen forlod Afrika i august 1931. Den 2. okt. trådte selskabet i likvidation med godsejer Viggo de Neergaard som likvidator. 17. jan. 1933 blev Karen Coffee Company afmeldt Aktieselskabsregistret.

Myndighederne var ikke tilfredse med Karen Coffee Company.

I skrivelse af 13. juli 1915 fra Skattedepartementet afkræves selskabet stem- pelberigtigelse, samt at bestyrelsen overholder kontrolbestemmelser, giver adgang til selskabets bøger, og at selskabet holder sig alle bestemmelser efterrettelig. Skrivelsen omtaler et andet, af selskabets advokat Thorkil Knudt-zon anmeldt selskab, The Corner Coconut Company.

Skattedepartementet, 3. jan. 1917:

"Sluttelig skal man tilføje, at det skyldige stempelbeløb 8.500 kr. efter herfra under dags dato truffen foranstaltning vil blive modtaget på Københavns Amt- stue mod kvittering in duplo, hvoraf secunda bliver at indsende hertil".

31. aug 1918. Thorkil Knudtzon til Aktieselskabsregistret:

"For at sætte selskabets direktør, baron Bror von Blixen-Finecke, i stand til at foretage de efter engelsk lov fornødne formaliteter for at få selskabets ejen- domme indregistreret i selskabets navn hos myndighederne i British East Afri- ca har bestyrelsen til baron Blixen udstedt en fuldmagt, som bemyndiger ham til at tegne selskabets firma ikke blot i alle den daglige drift vedrørende for- hold, men også forsåvidt angår salg og pantsætning af faste ejendomme. Det tager ca. 8 måneder at skrive til og få svar fra British East Africa, og postfor-bindelsen yderligere er højst usikker, så at mange breve går tabt".

1918 udsendtes "1ste Aarsberetning, The Karen Coffee Company Limited, A/S", dateret København, september 1918. Beretningen omfatter 4 år, 1913-17, og viser regnskabet, dateret 20. april 1918, ved General Manager Bror von Bli- xen-Finecke og bogholder L von Huth, samt en erklæring fra revisorerne Gill & Johnson. Årsberetninger og regnskaber er bogtrykt og underskrevet af bestyrelsen. Hvorfor påstår adskillige Blixen-forskere, at farmens regnskaber er forsvundet?

Uddrag fra 1. årsberetning: "På grund af krigsforholdene og de usikre forbin- delse med selskabets plantager i British East Africa har det ikke hidtil været bestyrelsen muligt at forelægge selskabets aktionærer nogen beretning eller noget regnskab for de siden selskabets stiftelse i efteråret 1913 forløbne år ...

For at tilvejebringe den fornødne kapital til ejendommens fremtidige drift blev der samtidig med udvidelsen af aktiekapitalen til 1.000.000 kr. i efteråret 1916 optaget et 6 pct partialobligationslån på 400.000 kr. med 1. prioritet i samtlige selskabets faste ejendomme ...

Selskabet ejer følgende ejendomme 1) Den oprindelig købte farm M`Bagathi Estate, beliggende ved N`Gong, stor ca. 658 acres; de af The Swedo African Coffee Co` købte ejendomme, nemlig 2) en ved N`Gong beliggende Farm, Hru- ru Estate, stor ca. 4.808 acres, 3) en ved Uasin Gishu, flere dages rejse fra N` Gong, beliggende Farm, stor ca. 5.336 acres. Ialt ca. 10. 802 acres" ...

Af plantagernes knap 11.000 acres land er 825 acres i drift. 525 acres er be- plantet med kaffebuske, hvoraf 425 acres bærer frugt i 1917, og 100 acres ven- tes i 1918, samt at 350 acres er udlagt i hør og ærter. Dernæst er plantagernes købspris ikke nævnt, og ikke ét ord om farmen Gilgil i beretningen?

Er Gilgil en hest, en farm, et fantom? Det fremgår ikke af beretninger og regnskaber, at KCC på noget tidspunkt har ejet en farm, kaldet Gilgil.

I 1918 er bestyrelsen bekendt med et brev fra en utilfreds funktionær, der skrev til Aage Westenholz: "Juni 1917 standsede Standard Bank vor kredit. Vi skyldte 79.000 rupees. Ved en heldig transaktion solgtes Gilgil og vi klarede den med Standard Bank. I november solgte baronen alle vore heste og muld- dyr og over halvdelen af vore okser. Det hævnede sig i marts 1918, vi kunne ikke få pløjet". Dette brev nævnes i Aage Westenholz` nevø, Anders Westen- holz` bog, Kraftens Horn.

Bror Blixen, i Brev frän Afrika, 1942, skriver lidt skødesløst, at han var gift med en dansk dame, der senere blev en berømt forfatterinde; at han købte en farm, og kort efter solgte den og købte en anden. Åke Sjögren talte i 1912 med Clara Frijs i Nairobi; sandsynligvis er Gilgil en farm, som blev købt af Clara i fællesskab med Bror.

Ved omtalen af "Den øjeblikkelige financielle situation", oplyser beret-ningen at der er optaget et 2. prioritetslån i selskabets ejendomme på 5.000 £, og at der er behov for yderligere 10.000 £.

Bestyrelsen konkluderer:

"Det tør da håbes, at, ved krigens ophør, selskabets udsigter vil forbedres, og manglen på forholdsvis små summer burde ikke lede til forsømmelser af, hvad det ansete engelske firma The Nairobi Board of Executors, der kender forholdene bedst, betegner som "a splendid property".

Uddrag af årsberetning 1919, dateret København, juni 1920:

"På selskabets sidste ordinære generalforsamling, der afholdtes den 30. maj 1919, måtte bestyrelsen beklage, at være ude af stand til at fremlægge regn- skab for året 1918, idet bestyrelsen fra det firma i Nairobi, der fører selskabets bøger, The Nairobi Board of Executors & Trust Co. Ltd., ikke havde modtaget et sådant regnskab eller statusopgørelse / Imidlertid har selskabet stadig ikke modtaget noget regnskab, hverken for 1918 eller for 1919, og bestyrelsen er derfor atter i den beklagelige nødvendighed at måtte erklære sig ude af stand til at forelægge et sådant regnskab / Selskabets plantager er fra 1/5 1919 bort- forpagtede for et tidsrum af 5 år / Efter oplysninger modtagne fra Afrika synes imidlertid forpagteren at være ude af stand til at betale / Med hensyn til sel-ska bets financielle situation er denne vedblivende meget vanskelig / Efter de for bestyrelsen foreliggende oplysninger har selskabet herefter følgende pas-siver". Passiver: 1.650.000 d.kr.

"Mr. Coverdale vurderer ejendommen til 115.000 £, med nuværende kurs svarende til ca. Kr. 2.645.000. Herefter skulle der i selskabets ejendomme være rigelig dækning både for selskabets gæld og for aktiekapitalen" ...

Uddrag af referat fra KCC.s generalforsamlingsprotokol vedrørende 6. ordi- nære generalforsamling af 18. aug. 1920:

"Bestyrelsens formand meddelte, at der trods stadige henvendelser endnu ikke fra The Nairobi Board of Executors var modtaget regnskaber for årene 1918 og 1919 / På forslag af Greve E. Ahlefeldt genvalgtes enstemmigt de afgåede bestyrelsesmedlemmer".

Uddrag af beretning for 1920, underskrevet af bestyrelsen: "København, i maj 1921: Bestyrelsen har endnu ikke modtaget de ændrede og reviderede regnskaber tilbage. For imidlertid såvidt muligt at give aktionærerne et indtryk af selskabets stilling aftrykkes omstående det regnskab for årene 1918 og 1919 og den status pr. 31/12 1919, som bestyrelsen har ment at kunne opstille på basis af de fra The Nairobi Board of Executors modtagne oplys-ninger. Noget regnskab for 1920 har bestyrelsen endnu ikke modtaget fra The Nairobi Board of Executers.

Med hensyn til ommeldte forpagtningsafgift har forpagteren, Hr. Van de Weyer, vedblivende intet betalt af denne. Det er lykkedes bestyrelsen at få realiseret det stillede depositum, som har indbragt kr.124.487,98. Dette beløb dækker langtfra den skyldige forpagtningsafgift, som andrager 97. 000 Rs., eller, idet kursen på Rs siden kontraktens indgåelse er fikseret til 10 Rs pr.1 £ - 9.700 £; men der resterer af dette beløb ca. 4.300 £. Bestyrelsen har foranlediget, at der er blevet indledet retsforfølgning imod Hr. Van de Weyer. Der synes imidlertid kun at være ringe udsigt til, at dette vil lykkes.

Bestyrelsen har givet baronesse Blixen ejendommene på hånden indtil 31. januar 1921 for en købesum af 2.000.000 kr. Det er imidlertid ikke lykkedes for baronesse Blixen at fremskaffe den fornødne sum. Samtidig indløb der med- delelse om, at Hr. Van de Weyer nu er ude af stand til længere at fortsætte plantagernes drift. Direktør Westenholz er derefter i slutningen af marts (1921) afrejst til Britisk Østafrika. Direktør Westenholz søger at iværksætte et salg af selskabets ejendomme. Efter de for bestyrelsen foreliggende oplysninger er selskabets passiver følgende:

1) Aktiekapital 978.000 Kr., hvortil vil komme yderligere 10.000 kr., tilsagt di- rektør Westenholz som honorar for hans rejse til Britisk Øst Afrika, 10.000 kr. i frie aktier i selskabet. 2) 1. Prioritetslån 400.000 Kr. 3) Rest af 2. prioritetslån 1.500 £ a 22 kr. = 33. 000 Kr. 4) Selskabets sidste obligationslån 148.000 Kr. 5) For på direktør Westenholz´ anmodning at kunne remittere til direktør Wes-tenholz, antagelig til vedligeholdelse af selskabets plantager, har bestyrelsen måttet rejse et midlertidigt lån på 20.000 Kr. 6) Løs gæld anslået til 36.000 Kr. Passiver ialt: 1.625.000 kr.

På grund af den i det sidste år verden over indtrådte almindelige depres-sion i forretningslivet, som i særlig stærk grad også har gjort sig gældende i Britisk Øst Afrika, synes priserne på faste ejendomme der at være faldet i betydelig grad, således at det i tilfælde af salg af selskabets ejendomme næppe vil være muligt at opnå en pris svarende til den i forrige årsberetning ommeldte, af Mr. Coverdale anslåede vurderings sum, 115.000 £".

Udskrift af protokol fra KCC.s bestyrelsesmøde 9. dec 1921:

"Tilstede var direktør Westenholz, fru Dinesen, overretssagfører Dahl, oberst Grut, godsejer Neergaard, højesteretssagfører Knudtzon. Da der ikke inden 15. oktober havde tilmeldt sig nogen aktionær med ønske om at tegne en del af de i henhold til beslutningen den 27. sept. udbudte 150.000 kr. aktier, vedtoges det at tildele direktør Westenholz samtlige 150.000 kr. aktier, imod, at direktør Westenholz som vederlag kvitterede sit tilgodehavende hos selskabet, stort ifølge en af direktør Westenholz udarbejdet endelig opgørelse 50.519,42 Rupe- es. Direktør Westenholz anmodede om at måtte erholde tildelt aktier til beløb 10.000 kr., som det aftalte vederlag for hans rejse til Britisk Østafrika. I henhold hertil vedtoges det yderligere at tildele direktør Westenholz 10 aktier á 1.000 kr., således at der i alt tildeles direktør Westenholz 160.000 kr. aktier. Herved er således selskabets aktiekapital udvidet fra 978. 000 kr. til 1.138.000 kr".

22. sept. 1922. Uddrag af brev fra Aage Westenholz til A/S-registeret:

"Til vor beklagelse ser vi os ikke i stand til at indsende det ønskede regnskab inden den 25.d.m. Forpagteren viste sig senere ude af stand til at opfylde sin kontrakt, og i begyndelsen af 1921 forlod ejendommen i stor forvirring. Selskabets aktionærer er alle registrerede på navn, i virkeligheden er det et selskab af lutter slægt og venner, deres antal er 24".

13. jan. 1923. Thorkil Knudtzon til A/S-registeret:

"Hoslagt tillader jeg mig at fremsende anmeldelse vedrørende direktørskifte i The Karen Coffee Company Limited. Som det vil ses, har baronesse Blixen ikke påtegnet anmeldelsen, idet også hun opholder sig i Britisk Østafrika".

Beretning for 1921 og 1922, dateret juni 1923:

"Bestyrelsens formand søgte under sit ophold at sælge selskabets ejendom- me eller dele af dem. Det viste sig imidlertid umuligt at opnå en blot nogen- lunde rimelig pris. Selskabets aktiekapital pr. 1. Januar 1921 var 978.000 kr.

Direktør Westenholz´aktier af pålydende 150.000 kr. ...

Direktør Westenholz´ vederlag for rejse friaktier 10.000 kr., idet direktør Wes- tenholz har overdraget forskellige personer, som havde ydet selskabet tjenes- ter under direktørens ophold i Afrika, ham tilhørende aktier til tilsvarende beløb / har man søgt at skaffe 25.000 Kr. ved at udstede nye aktier til 50 pct af deres pålydende. Der blev tegnet aktier til pålydende beløb 44. 000 kr., altså for en kontant betaling af 22.000 kr. Endelig er besluttet at tildele hr. Thomas Dinesen som honorar for hans virksomhed for selskabet i året 1921 friaktier til beløb af 18.000 kr. Herved er aktiekapitalen udvidet til 1.200.000 kr.

I løbet af årene 1921 og 1922 har forskellige aktionærer ydet selskabet lån til samlet beløb af 77.000 kr. / således at der for 22.000 krs. vedkommende tildeles långiverne 1 aktie på 1.000 kr., for hver 300 kr. af lånets pålydende, og for de øvrige 1 aktie pålydende 1.000 kr. for hver 250 kr. af lånets pålydende. Også i 1923 har selskabet på tilsvarende vilkår rejst lån på hidtil i alt 32.000 kr.

For at sætte bestyrelsen i stand til at opfylde det långiverne givne tilsagn om ret til at konvertere deres lån til aktier, er det bestyrelsens hensigt at udvide selskabets aktiekapital, som nu er 1.200.000 kr. med 800.000 kr. til 2 mill kr. Trods gentagne henvendelser er det ikke lykkedes at få regnskabet for 1920 og bestyrelsen må derfor beklage / For året 1921 har bestyrelsen fra W.C. Hunter & Co modtaget driftsregnskab og status pr. 31. dec 1921.

Udgift, 1921. Ialt 433.898,60 Sh.

Produktion af kaffe: 37.624. Transport og afskibning: 6.454. Reparationer og forsendelse: 4.514. Materialer: 858. Omkostninger, gager og lønninger: 90.227. Erstatning til Bostrøm: 8. 020. Renter: 24.435. Tab på Fordring Van de Weyer: 160.000. Afskrivning på selskabets aktiviteter: 64.807. Tab på udestående for- dringer: 36. 959.

Indtægt, 1921. Ialt 433.898,60 Sh.

Salg af Mbuni: 1.300. Forpagtningsafgift: 57.794. Renter: 803. Beholdning af kaffe: 5.112 tons vurderet til 60 £ pr. ton: 6.134. Driftstab 367.867 Sh.

Hr. Van de Weyer udstedte til fuldstændig afgørelse af selskabets krav et gældsbevis, stort 10.000 £, langtfra dets pålydende værd. Dette gældsbevis har selskabet for at skaffe penge til plantagernes drift været nødsaget til at afhæn- de for 2.000 £ ...

Af driftsregnskabet for året 1922 hidsættes følgende:

Udgift, 1922. Ialt: 176.155,82 Sh. Beholdning af kaffe: 6.134. Lønninger til ind- fødte: 40.950. Gager 51.267. Driftsudgifter 20.439. Renter: 37.858. Fragt m.v: 11. 829. Afskrivninger: 7.678 Sh.

Indtægt, 1922. Ialt: 176.155,82 Sh. Salg af Mbuni: 4.337. Do kaffe: 65. 331. Beholdning af kaffe: 21.793. Diverse: 2.554. Driftstab: 82.141. Saldo på tabskon- to 484.984 Sh.

Efter det uheldige udfald af bortforpagtningen, og efter at kaffehøsten 2 år i træk er mislykket, har selskabets financielle status været yderst vanskelig. Ud- sigterne for næste høst er lovende. Foruden udsigten til en god kaffehøst, har selskabet mulighed for at skaffe midler til afbetaling af gæld, eller udvide drif- ten ved salg af navnlig de ca. 5.400 acres i Uasin Gishu".

Såvidt farmens og firma Karen Coffee Companys foreløbige tilstand. Kaffe- høsten 76 tons i 1923, svarede ikke til forventningerne 200 tons. Derimod lykke- des det: "at frasælge en parcel på 6 acres med påstående bygninger" for 340 £. Men stadig intet om Gilgil, den farm Bror solgte i 1917, jvf. medarbejderens brev til Aage Westenholz.

Tabssaldoen ultimo 1923 udviste stigning til 482.898,11 Sh. Uasin Gishu henlå i 1924 forsat ubenyttet. KCC.s tab steg til 544.838,60 Sh.

I 1925 solgtes Uasin Gishu for 8.000 £ kontant. Købers navn er ikke oplyst. KC C.s tabssaldo faldt til 216.055,26 Sh.

Kaffehøsten i 1926 slog fejl, 14 tons. KCCs tabssaldo steg til 473.225, 94 Sh. Tabssaldoen i 1927 steg til 546.663 Sh. Tabssaldo 1928: 545.731 Sh.

I regnskabåret 1929 -1930 steg tabet til 811.047 Sh. Der høstede 40 af stipule- rede 60 tons kaffe til alt for lave priser.

1. oktober 1931. Passiver: 1.976.783 Sh. Likvidationsstatus ved godsejer Viggo de Neergaard:

Tabt aktiekapital per 30. juni 1930, Sh: 1.183.200. Passiver: 1. prioritet, inkl. renterestance: 300.160. 2 & 3 prioritet, inkl. renterestance: 318.093. Diverse kre- ditorer: 343.490. Tyson Bros, forskud, høstpantebrev: 132.000.

Aktiver. Selskabets ejendomme i Kenya: 1 Sh. Indestående, Privatbanken, kr. 72,21. Underskud på aktiver: 1.976.701 Sh.

Fordelingen af aktier i 1923 og 1925, d. kr.

Aage Westenholz: 482.000. Ingeborg Dinesen: 171.000. Karen Blixen: 126.000 Ellen Westenholz: 124.000.Christian von Folsach: 101.000. Thomas Dinesen: 78. 000. Knud Dahl: 60.000. Mary Bess Westenholz: 28.000. Viggo de Neergaard: 22.000. Torben Grut: 20.000. Anders Runsti Dinesen: 7.000. Thorkil Knudtzon: 5.000. Ellinor Knudtzon: 5.000.

Dertil de øvrige 11 oprindelige aktionærer:

Carl Clarence greve von Rosen, godsejer Georg Sass, og veninder, resp. greverne Ahlefeldt, Reventlow, Bernstorff, Frijs, Wedell. Det faktiske tab skal reduceres hos de aktionærer, der købte KCC-aktier til underkurs.

Tyson Bros lukkede for pengekassen 1. april 1931. Tysons tab 6.600 £.

Revisionsbanken i København med 1. prioritet havde udækket rentebetaling fra oktober 1929. På det tidspunkt skete det store børskrak i Wall Street, den internationale depression gik i skred. Revisionsbanken overtog driften af KCC fra april 1931, med henblik på salg eller tvangsauktion af ejendommen.

Ved afsluttende generalforsamling 18. nov. 1932 besluttedes KCC slettet af Aktieselskabsregisteret.

Revisionsbanken solgte restpantet for 10.000 £ til det engelske firma Arma- dores Finance and Investment Co. Endelig køber var Remy Martin, som fort- satte driften, og gradvis frasolgte jorden til udstykning.

2: Familier - og andre tråde

kasler-journal.dk

Page Up