1953

Side III

Fortegnelse over de enkelte dokumenter.   III

Oversigt over de arkiver, hvorfra dokumenterne stammer.   XXI

Oplysning om dokumenternes beskaffenhed.   XXV

Fortegnelse over tyske institutioner.   XXVI

Biografiske oplysninger om rigstyske og folketyske personer.   XXXIII

Forkortelsesliste.   XL

                                                                                       // tysk tekst bind 2 // side
1. Før 9. april 1940

1   20. og 23. maj 1939. Grundherr til Renthe-Fink angående et møde i Berlin med dr. Møller, hvor linierne for dennes politiske arbejde blev afstukket.     s. 3  //   643

2   26. maj 1939. Weizsäcker, det tyske udenrigsministerium, til gesandtskabet i København angående undertegnelsen af den dansk-tyske ikke-angrebspagt.   4 // 644

3   5. juni 1939. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående den dansk-tyske ikke-angrebspagts vedtagelse i den danske rigsdag.    5 // 645

4   udat.1939? Renthe-Finks optegnelser angående Gauleiter Lohses udtalelser om Hitlers stilling til det nordslesvigske spørgsmål m. m.    5  //  646

5   1. juli 1939. Renthe-Fink til Grundherr angående dr. Møllers Knivsbjergtale. 6 // 646

6   1. juli 1939. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående en samtale med dr. Møller i anledning af dennes Knivsbjergtale.   7  //  647

7   11.juli 1939. Det tyske gesandtskab til Grundherr angående dr. Møllers  Knivsbjergtale og hans krav om politisk selvstændighed.    7  //  648

8    1. sep.1939. Partifører, dr. Møllers opråb i „Nordschleswigsche Zeitung".   8 // 649

9   2. sep.1939. Koncept til telegram fra det tyske udenrigsministerium til ge-sandtskabet i København angående dr. Møllers loyalitetserklæring.   9  //  650

10   3. sep. 1939. Renthe-Fink til det tyske konsulat angående dr. Møllers opråb i „Nordschleswigsche Zeitung".    9  //  650

11   14. sep. 1939. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående den tyske folkegruppes holdning.   10  //  651

12   15. sep. 1939. Ernst Schröder til Grundherr angående forskellige spørgsmål, bl. a. dr. Møllers loyalitetserklæring.   11  //  652

13   20. sep. 1939. Koncept til skrivelse fra Grundherr til Ernst Schröder angående forskellige spørgsmål, bl. a. dr. Møllers stilling.   13  //  654

14   9. okt. 1939. AO til AOs kontor i det tyske rigsøkonomiministerium angående indstilling af valutatildelinger til det tyske arbejde i Nordslesvig.   14  //  655

15   30. nov. 1939. Det tyske udenrigsministerium til AO angående indstilling af valutatildelinger til den tyske folkegruppe i Nordslesvig.   14  //  656

16   29. jan. 1947. Rapport om afhøring af politidirektør Möller, Flensborg, angående bestræbelser for flytning af grænsen.   15 

17   12. jan. 1948. Rapport om afhøring af Heinrich Lohse angående hans drøf-telser med Hitler om det sønderjyske grænsespørgsmål.   17
 

18   9. april 1940. Optegnelse om mødet hos politimester Agersted 9. april 1940, hvor Peter Larsen lovede, at folketyskerne ikke ville forstyrre ro og orden.   18

19   17. april 1940. Kredslederen for NSDAPN i Tønder til afdelingslederne.   19 //  657

Side IV

20   21. april 1940. Renthe-Fink til den XXXI. højere kommando, København, angående de retningslinier, der er givet den tyske folkegruppe for dens opførsel.  20 //  658

21   22. april 1940. Beretning fra det tyske konsulat til gesandtskabet i København om den tyske folkegruppes optræden den 9. april og senere.    20  //  659

22   28. april 1940. Kredsledelsen i Tønder til de lokale afdelinger indenfor NSDAPN bl. a. angående indberetninger om boykot m.m.   22  //  660

23   29. april 1940. Skrivelse fra Stehr angående den tyske folkegruppes oplys-ningstjeneste.    23  //  661

24   28. maj 1940. Udkast til indberetning fra politimester Agersted i Aabenraa til justitsministeriet angående begivenhederne 9. april 1940.    24   

25   4. juni 1940. Gårdejer Jürgen Schmidt, Øster-Terp, skriver til Vogelgesang angående danskernes indstilling overfor Tyskland og folkegruppens fremtid i tilfælde af besættelsens ophør.   26  //  663

26   6. juni 1940. Det tyske gesandtskab sender det danske udenrigsministerium en note angående klager fra den tyske folkegruppe over økonomisk boykot og opkøb af tyske ejendomme.    27  //  664

27   1. juli 1940. Vereinigte Finanzkontore sender det tyske udenrigsministerium, indenrigsministeren og Vomi uddrag af en beretning fra Vogelgesang vedrørende Nordslesvig; med bilag.    28  //  665

28   17. og 24. sep. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller, Peter Larsen og Jep Schmidt angående mødet den 9. april hos politimester Agersted og deres for-håndsviden om Danmarks besættelse.    31  

29   4. og 5. okt. 1945. Rapport om afhøring af dr. Laur. Clausen og Johs. Paulsen angående deres besøg på „Dannevirke" den 9. april 1940.    33

30   12. marts 1948. Rapport om afhøring af Rimann angående hans forhold til den tyske folkegruppe og dens ledelse.    35

31   20. marts 1948. Rapport om, afhøring af dr. Kracht angående hans forhold til dr. Møller og den tyske folkegruppe.    38
 

32   18. juni 1940. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående rygter om grænseflytning.   39 //  668

33   20. juni 1940. Renthe-Fink til Grundherr angående cirkulerende rygter i Nord-slesvig om en forestående grænseflytning.    39  //  669

34   20. juni 1940. Beretning fra politiadjudanten i Aabenraa angående uro i Søn-derjylland; med bilag.    40  

35   26. juni 1940. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående hans besøg hos Stauning og Munch samt om rygterne angående grænseflytning.   42  //  668

36   2. juli 1940. R. Hesse, Tønder, til NSDAP, Landeskreis Dänemark, København, angående rygterne om Nordslesvigs indlemmelse i Tyskland.   42  //  669

37   1940. Konsularagent Lundbergs beretning om 28. juni 1940.   44  //  672

38   22. juni 1945. Fritz Clausen til P. Munch angående Clausens indsats i dagene før 28. juni 1940.   45

39   15. okt. 1945. Rapport om afhøring af P. Munch i anledning af Fritz Clausens brev af 22. juni 1945.    46

40   7. jan. 1946. Rapport om afhøring af Asmus Wilhelm Jürgensen angående mødet i Tinglev i juni 1940.    47

41   5., 6. og 11. marts 1946. Rapport om afhøring af Konrad Radunski og Rimann angående hjemmetyskernes grænseflytningsbestræbelser.    48

42   27. marts 1946. Rapport om afhøring af v. Löw i anledning af rygter om grænseflytning den 28. juni 1940.    52

43   19. maj 1946. Rapport om afhøring af Renthe-Fink angående hans politiske forhold til dr. Møller og rygterne om grænseflytning.    53

44   25. og 28. okt., 5., 13., 17. og 18. dec. 1946. Rapport om afhøring af Fritz Clausen, Ove Leif Guldberg, Einar Munck, Hans Pahl, v. Löw, Brido Petersen og H. C. Bryld angående rygterne om grænseflytning den 28. juni 1940.    54

Side V

45   11. og 13. nov. 1946. Rapport om afhøring af Rudolf Stehr, Peter Larsen og Wilhelm Deichgräber angående rygterne om grænseflytning den 28. juni 1940.    63

46   6. jan. og 13. feb. 1947. Rapport om afhøring af Einar Munck og Meissner angående rygterne om grænseflytning den 28. juni 1940.    66

47   12. og 19. marts 1947. Rapport om afhøring af Chr. Jessen, Tønder, og Jes Peter Petersen, Tønder, angående rygterne om grænseflytning den 28. juni 1940.    67

48   11. april 1947. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hans udtalelser på mødet i Tinglev den 16. juni 1940.    69
 

4. Fra 29. juni 1940 til 28. aug. 1943.

49   Juni 1940. Rimanns artikel i „Deutsche Arbeit" angående stillingen i Nord-slesvig.    70  //  673

50   10. juli 1940. Optegnelse af Meissner og von Low angående det nordsles-vigske spørgsmål.    71  //  674

51   11. juli 1940. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående samtale med Scavenius om det nordslesvigske spørgsmål.   72  //  675

52   16. juli 1940. Sonnleithner til statssekretæren. Renthe-Fink skal have anvis-ning på overfor den nye danske udenrigsminister at afvise tilbageholdenhed i det nordslesvigske spørgsmål.    72  //  675

53   Før 24. juli 1940? Optegnelse om den tyske folkegruppe i Nordslesvig.   73  //  676

54   5. august 1940. Lanwer til Schaller angående dr. Møllers udtalelser om grænseflytning     75  //  679

55   9. aug. 1940. Vogelgesang til Vereinigte Finanzkontore angående forholdene i Nordslesvig.     77  //  680

56   23. sep. 1940. Vogelgesang til professor Otto Scheel angående Rimanns ar-tikel i „Deutsche Arbeit" og rygterne om grænseflytning.    79  //  683

57   12. okt. 1940. Optegnelse vedrørende forhandlinger i Haderslev mellem Krahmer-Möllenberg, Dietrich, Vogelgesang og Stehr angående Vogelgesangs kritik af Rimanns artikel i „Deutsche Arbeit".    81  //  684

58   20. okt. 1940. OKH kommunicerer forbud mod, at der under krigen rejses krav om grænserevisioner.    82  //  686

59   21. okt. 1940. Dr. Møller sender 6. række af beretninger om overgreb mod folketyskere og forlanger en løsning af det slesvigske spørgsmål.    83  //  687

60   22. okt. 1940. Organisationsamt indsender beretning om underførermødet i Tinglev, med bilag.    84  //  688

61   24. okt. 1940. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående underførermødet i Tinglev.    87  //  691

62   1. nov. 1940. Organisationsamt sender 5. række af beretninger om overgreb mod folketyskere til det tyske konsulat.    88  //  692

63   2. nov. 1940. Det tyske konsulat sender gesandtskabet i København 5. række beretninger om overgreb mod folketyskere og brev af 21. oktober 1940 fra dr. Møller. 89  //  693

64   8. november 1940. Ernst Schröder til Weizsäcker angående grænseflytnings-krav.    89  //  693

65   7. dec. 1940. Chefen for det tyske sikkerhedspoliti og SD til det tyske uden-rigsministerium angående visum for dr. John Boyens, Kiel, der i de danske arkiver skal gøre studier med henblik på drøftelse af grænsespørgsmålet og den tyske folkegruppes forhold.   91  //  695

66   9. dec. 1940. Organisationsamt sender det tyske konsulat notat om et møde i Vomi 4.- 5. december og om partirådsmøde 8. december 1940, med bilag.  92  //  696

67   19. dec. 1940. Renthe-Finks referat af samtale med v. Ribbentrop angående den politiske situation i Danmark. Samtalen fandt sted i gesandt Luthers nærværelse. 96  //  700

68   21. dec. 1940. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående det danske nationalsocialistiske møde i Haderslev og hjemmetyskernes syn derpå. Tan-ken om en patrouilletjeneste er blevet fremsat.    96  //  700

69   ca. 1940. Uddrag af „Schulungsbrief der NSDAP-N nr. l.    97  //  701

70   3. feb. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København om den tyske folkegruppes virksomhed.    98  //  702

71   Marts 1941. Uddrag af den tyske folkegruppes månedsberetning.   103  //  707

Side VI

72   19. juni 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående den tyske folkegruppes fremstød og forsøg på at vinde de blakkede.    103  //  708

73   12. nov. 1941. Det tyske konsulat til Peter Larsen angående den planlagte artikel af Bargfeldt og om den almindelige politiske stilling.    105  //  710

74   20. nov. 1941. Renthe-Fink til Lanwer angående retningslinier for den tyske folkegruppes politik.    106  //  711

75   20. nov. 1941. Lanwer til Renthe-Fink angående direktør Svenningsens besøg i Nordslesvig.    107  //  712

76   25. nov. 1941. Lanwer til Kassler angående dr. Møllers møde med Himmler. 109  //  714

77   26. nov. 1941. Lanwer til Kassler angående dr. Møllers løfter med hensyn til „Nordchleswigsche Zeitung"s holdning.    110  //  715

78   17. dec. 1941. Lanwer til Kassler angående drøftelser med dr. Møller om dennes poliske holdning.    110  //  716

79   22. dec. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dommen over de to SK-mænd, der overfaldt lektor Rosent.    112  //  717

80   6., 7, og 10. jan. 1942. Optegnelse fra det danske udenrigsministerium om drøftelser med Kassler angående dommene over de to mænd, der overfaldt lektor Rosent.    112

81   7. jan. 1942. Lanwer til Kassler angående samtale med dr. Møller, især vedrørende arbejdet med en særlig folkegrupperet.    114  //  718

82   15. jan. 1942. Det tyske udenrigsministerium anmoder Alexander Thomsen om ikke at kritisere den tyske folkegruppes politik.    116  //  720

83   23. jan. 1942. Det tyske udenrigsministerium sender konsulatet i Aabenraa dr. Alexander Thomsens beretning om et møde med Peter Kragh og dr. Møller an-gående Kraghs befolkningspolitiske arbejder, med bilag.    117  //  721

84   13. april 1942. Lanwer til Kassler om Paysens nye bog.  119  //  723

85   21. april 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående dr. Møllers frygt for, at der ikke i fremtiden vil blive taget tilstrækkeligt hensyn til den tyske folkegruppe, og hans utilfredshed med, at folketyskere skal kæmpe i Frikorps Danmark     121  //  725

86   22. april 1942. Himmler til Vomi angående Paysen-sagen.    122  //  726

87   29. april 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående dr. Møl-lers utilfredshed med den tyske politik.    123  //  727

88   7. maj 1942. Lanwer til Renthe-Pink angående SS-overgruppefører Lorenz' besøg.    125  //  729

89   14. maj 1942. Det tyske gesandtskab til det tyske udenrigsministerium angå-ende Lorenz' besøg i Nordslesvig.    127  //  732

90   10. og 26. juni 1942. Notits fra det danske udenrigsministerium angående forhandlinger med Kassler og Barandon om Paysen-sagen.    128

91   16. juni 1942. Lanwer til Kassler angående pastor Schmidts tale i Tinglev og modsætningerne mellem Schmidt og dr. Møller.    129  //  733

92   29. juni 1942. Renthe-Pink til det tyske udenrigsministerium angående den tyske folkegruppes forhold til de danske nazister.    131  //  735

93   27. juli 1942. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dr. Behrends' besøg i Nordslesvig.    132  //  736

94   19. aug. 1942. Optegnelse angående et møde, afholdt af „de tilsluttede orga-nisationer".    134  77  739

95   27. aug. 1942. Abteilung Deutschland i det tyske udenrigsministerium sender Abteilung Pol. materiale til belysning af „Gehässigkeiten" mod tyskheden i Nord-slesvig.    136  //  740

96   17. nov. 1942. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dr. Bests besøg i Nordslesvig og folkegruppens ønsker.    137  //  741

97   16. dec. 1942. Dr. Best til statsminister Scavenius angående dr. Møllers an-sættelse som overdyrlæge.    137  //  742

98   28. dec. 1942. Statsminister Scavenius til dr. Best angående spørgsmålet om dr. Møllers ansættelse som overdyrlæge.    139  //  743

99   6. jan. 1943. Lanwer sender Reichel i det tyske udenrigsministerium et referat af sine udtalelser på mødet i det tyske udenrigsministerium, med bilag.   140  //  744

Side VII

100   12. jan. 1943. Dr. Best til statsminister Scavenius angående dr. Møllers an-sættelse som overdyrlæge.    145   //  749

101   19. jan. 1943. Det tyske gesandtskab sender udenrigsministeriet i Berlin et referat af Kasslers udtalelse på mødet i det tyske udenrigsministerium, med bilag.  146  //  750

102   27. jan. 1943. Det danske udenrigsministerium til kirkeministeriet angående undersøgelse i anledning af „Fædrelandet"s artikel om provst Schülein.   148

103   29. jan. 1943. Dr. Best til statsminister Scavenius angående dr. Møllers an-sættelse som overdyrlæge.   148  //  752

104   11. feb. 1943. Det danske udenrigsministerium bekræfter overfor land-brugsministeriet aftalen om dr. Møllers ansættelse som overdyrlæge.   149

105. 14. feb. 1943. Telegram fra et tysk møde i Haderslev til Scavenius angåen-de krav om retsforfølgelse mod Rosent, Schülein og Warncke. s.149

106   15. feb. 1943. Notits fra det danske udenrigsministerium vedrørende drøftelse med Kassler og kirkeministeriet angående sagen Schülein - Warncke.   150 

107   16. feb. 1943. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dr. Møllers tale på mødet i Haderslev den 14. februar 1943.   151  //  753

108   23. feb. 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående dr. Møllers tale i Haderslev.   152  //  755

109   3. marts 1943. Dr. Møller til det danske udenrigsministerium angående Schülein og Warncke.   153  //  756

110   9. marts 1943. Det danske udenrigsministerium til kirkeministeriet angående en undersøgelse af klagerne mod provst Schülein og pastor Warncke, med bilag. 155

111   7. april 1943. Notits om det danske udenrigsministeriums drøftelse med Stehr angående kommunevalgene i Sønderjylland.   156

112   8. april 1943. Notits fra det danske udenrigsministerium angående forskellige forhandlinger med tyskerne i forbindelse med de forestående kommunevalg i Sønderjylland.   156

113   23. juli 1943. Det danske udenrigsministerium til det tyske kontor angående provst Sohülein og pastor Warncke.   157

114   2. aug. 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående den tyske folkegruppes modtagelse af flygtninge fra Hamborg.   159  //  758 

115   1943. Uddrag af „Schulungsbrief der NSDAP Nordschleswig" 2. række, nr. 9. 159  //  759

116   12. og 27. dec. 1945. Rapport om afhøringer angående det lille politiske råd. 160

117   21. marts 1946. Rimanns redegørelse for det tysk-danske grænsespørgsmål. 163  //  760

118   8. maj 1946. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hans samtale med Stauning om folkegruppens arbejde.   166

119   30. aug. 1946. Afhøring af Grundherr angående grænseflytningsbestræbelser. 167

120   1. okt. 1946. Rapport om afhøring af Lanwer angående spørgsmålet om grænserevision.   168

121   15. jan. 1949. Rapport om afhøring af dr. Fritz v. Twardowski vedrørende spørgsmålet om grænseflytning m.m.   169

122   6. feb. 1949. Max Lorenz' redegørelse vedrørende det nordslesvigske spørgsmål og dr. Møllers forhold til det tyske udenrigsministerium.   170  //  763

123   26. juli 1949. Hannekens redegørelse for Hitlers udtalelser til ham angående det nordslesvigske spørgsmål.   171  //  764
 

124   28. sep. 1943. Det tyske gesandtskab sender udenrigsministeriet i Berlin dr. Møllers skrivelse af 21. september til Lorenz i Vomi angående den politiske situation i Danmark, med bilag.   171  //  765

125   29. sep. 1943. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dr. Møllers tale på underførermødet i Tinglev.   174  //  768

126   5. nov. 1943. Optegnelse fra det tyske udenrigsministerium angående SS-overgruppefører Querners rejse til Nordslesvig.   176  //  770

127   7. feb. 1944. Auslandsbriefprüfstelle i Hamborg sender OKW uddrag af folketyske breve.   176  //  770

Side VIII

128   3. april 1944. Uddrag af artikel i „Nordschleswigsche Zeitung" om den fol-ketyske ungdoms forpligtelsesed til Adolf Hitler.   178  //  773

129   13. maj 1944. Det tyske gesandtskab til udenrigsministeriet i Berlin angående udgivelse af en tysk avis på dansk, „Paa Broen".   179  //  774

130   25. sep. 1944. Referatnotits fra udenrigsministeriet i Berlin angående even-tuel evakuering af den tyske folkegruppe i tilfælde af en invasion.   180  //  775

131   30. sep. 1944. DBN til Amtsträger og medarbejdere angående forbud mod at deltage i strejker og om bekæmpelse af disse.   181  //  776

132   6. okt. 1944. Udkast til skrivelse fra udenrigsministeriet i Berlin til Vomi an-gående eventuel evakuering af den tyske folkegruppe i tilfælde af invasion.  182  //  777

133   3. nov. 1944. Radunskis optegnelse angående dr. Møllers klage over, at Vomi ikke yder folkegruppen altfor stor hjælp.   182  //  778

134   19. nov. 1944. Brev til Organisationsamt med kritik af den folketyske ledelse. 183  //  779

135   November 1944. DBN-AdV til sine medlemmer om, hvorledes hjemmetys-kerne skal forholde sig ved kommende strejker.   184  //  780

136   18., 20. og 22. juni 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående en række forskellige forhold.   185 

137   1. aug. 1945. Rapport om afhøring af Stehr angående flygtningespørgsmålet. 189

138   19. nov. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hans intervention til fordel for de den 29. august 1943 fængslede gidsler.   190

139   19. nov. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller og Rudolf Stehr angående deres intervention for grænsegendarmerne.   191

140   27. nov. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hans intervention i forbindelse med forholdene i Graasten efter oberst Paludan-Müllers død.   194

141   24. jan. 1946. Rapport om afhøring af Peter Hansen-Damm vedrørende cirkulærer om strejker.   195

142   30. juli 1946. Redegørelse fra Rudolf Stehr angående den førte interven-tionspolitik, med bilag.   196

143   16. dec. 1947. Dr. Bests redegørelse for den tyske folkegruppes retslige, politiske og faktiske stilling 1940 - 1945.    199  //  781
 

144   6. feb. 1943. Vomi til det tyske udenrigsministerium angående den tyske folkegruppes deltagelse i de danske valg.    201  //  783

145   19. feb. 1943. Kassler til Lanwer angående et møde mellem dr. Best og dr. Møller.  203  //  785

146   24. feb. 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående dr. Møllers stilling til oprettelse af et tysk kontor under statsministeriet.   204  //  786

147   25. feb. 1943. Redaktør A. Svensson til direktør Svenningsen, udenrigs-ministeriet, angående oprettelse af et tysk kontor under statsministeriet.    205

148   2. marts 1943. Referatnotits fra Abteilung Deutschland angående den tyske folkegruppes stilling til valgene i Danmark, med bilag.    206  //  787

149   6. og 9. marts 1943. Optegnelser fra det danske udenrigsministerium angå-ende forhandlinger vedrørende oprettelsen af det tyske kontor.    207

150   8. marts 1943. Udkast til telegram fra det tyske udenrigsministerium til ge-sandtskabet i København angående muligheden for både at få det tyske kontor og bevare folketingsmandatet.     209  //  788

151   8. marts 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående drøftelse vedrørende rigsdagsvalget og oprettelsen af det tyske kontor.    210  //  789

152   9. marts 1943. Best til det tyske udenrigsministerium angående forhandlinger med dr. Møller om folketingsvalget og den tyske folkegruppes stilling dertil.    210  // 790 

153   11. marts 1943. Udkast til telegram fra det tyske udenrigsministerium til ge-sandtskabet i København angående officiel dansk godkendelse overfor Tyskland af det tyske kontor.    211  //  790

Side IX

154   11. marts 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående opret-telsen af det tyske kontor under statsministeriet.    212  //  791

155   11. marts 1943. Himmler til Werner Lorenz angående den tyske folkegruppes deltagelse i folketingsvalget.    212  //  792

156   12. marts 1943. Vomi til Himmler angående den tyske folkegruppes delta-gelse i folketingsvalget.    213  //  793

157   12. marts 1943. Vomi til dr. Brandt angående den tyske folkegruppes del-tagelse i folketingsvalget.    214  //  794

158   13. marts 1943. Abteilung Deutschland erklærer sig indforstået med, at der ikke træffes nogen mellemstatlig overenskomst angående oprettelsen af det tyske kontor under statsministeriet.    215  //  795

159   15. marts 1943. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dr. Møllers tale på underførermødet i Tinglev.    215  //  795

160   17. marts 1943. Udkast til telegram fra det tyske udenrigsministerium til ge-sandtskabet i København angående enighed med dr. Best i hans synspunkter ved-rørende oprettelsen af det tyske kontor.    217  //  797

161   Offentliggjort i „Nordschleswigsche Zeitung" den 22. marts. Dr. Møllers valgparole for valget den 23. marts 1943.    217  //  797

162   29. marts 1943. Sønderjyske rigsdagsmænds henvendelse til statsminister Scavenius angående eventuelle krav fra det tyske kontor og den sønderjyske admi-nistrations forhold til sager, som kontoret forelægger ministerierne.    218 

163   30. marts 1943. Ansøgning fra Vomi om visum til Stehr og Peter Petersen, der skal forhandle med Vomi.    219  //  798

164   26. maj 1943. Statsministeriet ansætter Rudolf Stehr som chef for den tyske folkegruppes kontor under statsministeriet.    219

165   9. aug. 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående økonomisk hjælp til lederen af det tyske kontor, Rudolf Stehr.    220  //  799

166   18. og 21. aug. 1943. Optegnelser fra det tyske udenrigsministerium angå-ende understøttelse til Stehr som leder af det tyske kontor.    221  //  800

167   1943. Uddrag af „Schulungsbrief der NSDAP Nordschleswig", 2. række, nr. 9, med stillingtagen til valget og oprettelsen af det tyske kontor.  221  //  801

168   1. jan. 1944. Uddrag af „Politische Informationen fur die deutschen Dienst-stellen in Dänemark" med redegørelse for det tyske kontors arbejde.  222  //  802

169   26. jan. 1944. Udkast til skrivelse fra det tyske udenrigsministerium til ge-sandtskabet i København angående understøttelse til Stehr som leder af det tyske kontor.    224  //  804

170   18. og 20. juni 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående det tyske kontor.    225
 

171   21. jan. 1944. Ernst Schröder til dipl. købmand Imhof, Berlin, angående „Nordschleswigsche Zeitung".    227  //  805

172   2. feb. 1944. Det tyske kontor til direktør Roloff angående udbygning af „Nordschleswigsche Zeitung".    230  //  808

173   8. maj 1944. Optegnelse fra det tyske kontor angående udbygningen af "Nordschleswigsche Zeitung".    230  //  809

174   21. dec. 1945. Rapport om afhøring af Peter Larsen og Stehr angående „Nordschleswigsche Zeitung" og „Unsere Stimme".    233

175   1. okt. 1946. Rapport om afhøring af Lanwer angående „Unsere Stimme". 234

176   15. dec. 1947. Dr. Bests redegørelse for udbygningen af „Nordschleswigsche Zeitung" i 1944.    236  //  811

177   u.dato. Ernst Sohröders redegørelse for „Nordschlswigsche Zeitung".   237 //  813

Side X

178   4. okt. 1943. Elholms optegnelse angående møde i kirkeministeriet om de tyske kirkelige krav.    240  //  815

179   30. okt. 1943. Det folketyske kirkekontor meddeler dr. Møller, at kontoret har påbegyndt sit arbejde og fastsat retningslinier herfor, med bilag.    241 //  816

180   24. nov. 1943. Det tyske kontor til departementschef Thomsen i kirkemini-steriet angående kirkekontorets opgaver.    242  // 

181   14. jan. 1944. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående oprettel-sen af et kirkekontor for den tyske folkegruppe.    243  //  817

182   29. feb. 1944. Provst Gottfriedsen til tyske præster og kirkelige repræsen-tanter i den danske folkekirke angående repræsentation i kirkekontoret.  244  //  818

183   14. april 1944. Referat af provstemøde i Haderslev.    245
 

184   1. april 1941- 30. juni 1941. Uddrag af DBNs beretning for „Gruppe Arbeiter". 248  //  819

185   1941. Forslag angående fastlæggelse af rammerne for det folketyske skole-kontors arbejde.    248  //  820

186   26. nov. 1942. Udkast til skrivelse fra skolekontoret til det danske under-visningsministerium angående de tyske skolekrav.    250  //  821

187   8. dec. 1942. Folketyske krav om kulturelt selvstyre.    250   

188   23. dec. 1942. Stehr til skolekontoret angående de tyske krav om kulturelt selvstyre.    252  //  822

189   1942. Elholms forslag om eventuelle ændringer i det tyske skolevæsens organisation.    252  //  822

190   2. juli 1943. Det tyske kontor til undervisningsminister Højberg Christensen angående de tyske skolekrav.    256  //  826

191   13. sep. 1943. Det tyske kontor til von Woedtke angående oplysninger om kulturelt selvstyre i andre lande.    257  //  827

192   4. okt. 1943. Det tyske kontor til dr. Møller angående forhandlinger med de danske myndigheder om de kulturelle krav.    258  //  828

193   22. feb. 1944. Det tyske kontor meddeler det danske undervisningsministe-rium de retningslinier, der er blevet opstillet for skolekontorets virksomhed.    259
 

194   7. dec. 1940. Elholm til den tyske stiftelse angående planerne for det tyske skolebyggeri, med bilag.   260  //  829

195   23. april 1941. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående 900. 000 RM til skolebyggeri.    262  //  831

196   31. maj 1941. Elholm til Vomi angående det tyske skolebyggeri og dets finansiering, med bilag.    263  //  832

197   17. jan. 1942. Det tyske gesandtskab til udenrigsministeriet i Berlin angående understøttelsen til bygning af tyske skoler.    264  //  833

198   14. marts 1942. Udkast til skrivelse fra det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående 300.000 kr. til den tyske folkegruppe især til skolebygning.    265  //  834

199   16. marts 1942. Skrivelse fra den tyske skoleforening for Nordslesvig til regeringsdirektør Claus Petersen i Slesvig angående finansiering af skolebyggeriet i Graasten.     266  //  835

200   10. juni 1942. Skolekontoret til Vomi angående det tyske skolebyggeri.  267 //  836

201   1. juli 1944. Oversigt over den tyske skolebyggekontos status 1. juli 1944.  268  //  837
 

202   19. feb. 1943. Skrivelse fra skolekontoret til lederen af den tyske skole i Haderslev angående oplysninger om Peter Bendorf.    269  //  838

203   22. marts 1943. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, til direktør Sven-ningsen angående overflytning af tyske statsborgeres børn fra dansk til tysk skole, med bilag.    270  //  839

Side XI

204   29. marts 1943. Det danske udenrigsministerium til dr. Best angående over-flytning af tyske statsborgeres børn fra dansk til tysk skole.    272  //  840

205   17. april 1943. Dr. Best til Scavenius angående overflytning af tyske stats-borgeres børn fra dansk til tysk skole.    273  //  841

206   28. april 1943. Rundskrivelse fra skolekontoret til de tyske skoler i Nord-slesvig angående oplysning om rigstyske skolebørns skolegang.    274  //  842

207   2. juni 1943. Amtmanden over Aabenraa-Sønderborg amt sender udenrigs-ministeriet en indberetning angående overflytning af skolebørn, med bilag.    275

208   7. juli 1943. Notits fra det danske udenrigsministerium angående en samtale med konsul Langer vedrørende overflytning af skolebørn.    276

209   28. okt., 5. og 23. dec. 1946. Afhøring af Elholm og konsulatssekretær Linne-born angående overflytning af skolebørn.    278

210   19. jan. 1947. Rapport om afhøring af konsul Lanwer angående overflytning af skolebørn.    281

211   18. feb. 1946. Bilag til beretning fra Sønderjyllands revisionskontor til politi-mesteren i Aabenraa angående Schatzamt.    283

G. Jordkampen

212   15. juli 1940. Udkast til skrivelse fra det tyske udenrigsministerium til ge-sandtskabet i København angående jordkampen i Nordslesvig.    289  //  843

213   16. juli 1940. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående den folketyske jordkamp.    290  //  844

214   22. juli 1940. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående beskyt-telsen af den tyske folkegruppes jord.    292  //  846

215   27. juli 1940. Telegram fra det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående standsning af tvangsauktioner over tyske gårde i Nordslesvig. 293  //  847

216   5. aug. 1940. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående dé-marchen vedrørende standsning af tvangsauktioner.    294  //  848

217   17. aug. 1940. Udkast til skrivelse fra det tyske udenrigsministerium til rigs-finansministeriet om tilladelse til, at 1½ mill. RM af Vereinigte Finanzkontore's midler omveksles til danske kroner og deponeres i gesandtskabet i København.   294  //  848

218   19. aug. 1940. Udkast til skrivelse fra det tyske udenrigsministerium til Ver-einigte Finanzkontore angående 1½ mill. RM, som af det tyske gesandtskab i Kø-benhavn skal omveksles i danske kroner og deponeres dér.    295  //  849

219   27. aug. 1940. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående tvangsauktionerne i Nordslesvig og deres udnyttelse til politiske formål.    296  //  850

220   15. okt. 1940. Vereinigte Finanzkontore til det tyske udenrigsministerium, rigsfinansministeriet og Vomi angående tvangsauktioner og anvendelse af depotet på 3 mill. kr., med bilag.    297  //  851

221   4. marts 1942. Kontrakt mellem Hans Hansen i Rørkær og Hofeverwal-tungsgesellsohaft angående forpagtning af hans forældres ejendom.    299  //  854
 

222   18. juni 1940. Referat af møde i det danske statsministerium angående for-skellige økonomiske forhold i Nordslesvig.    301 

223   3. juli 1940. Amtmand Refslund Thomsen til udenrigsministeren angående tyske lister over hjemmetyske handlende og dansk boykot.    303 

224   11. juli 1940. Direktør Mohr til amtmand Refslund Thomsen angående boy-kotspørgsmålet i Nordslesvig.    304

225   24. juli 1940. Uddrag af beretning om Liefergemeinsohaften.    304  //  855

Side XII

226   15. okt. 1940. Direktør Svenningsen til Kanstein angående klager fra Nord-slesvig over, at tyske værnemagtsordrer kun uddeles til tysksindede.    307  //  857

227   21. nov. 1940. Direktør Svenningsen til Kanstein angående de krav, der stilles til folk, der får ansættelse ved værnemagtsarbejder.    308  //  858

228   3. jan. 1941. DBN giver meddelelse angående Liefergemeinschaft. 308  //  859

229   24. feb. 1941. Note fra det tyske udenrigsministerium til det danske udenrigs-ministerium angående en ordre på 240 000 kr. til DBN.    309  //  859

230   4. marts 1941. Notits vedrørende direktør Svenningsens samtale med dr. Wie demann angående DBNs leverance til værnemagten.    310

231   21. okt. 1941. Direktør Svenningsen til Kanstein angående det af den tyske folkegruppe udøvede pres på dansksindede for at få dem til at sende deres børn i tysk skole.    311  //  860

232   25. nov. 1941. Notits angående kontorchef Worsaaes drøftelser med dr. Forst-mann om DBNs leverancer.    312 

233   9. deo. 1941. Referat af kontorchef Worsaaes samtale med Hansen-Damm og Wulf angående DBN og Liefergemeinschaft.    313

234   5. jan. 1942. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående forhandlinger mellem det danske udenrigsministerium og Hansen-Damm, med bilag. 315  //  861

235   8. og 21. jan. 1942. Notits fra det danske udenrigsministerium angående sam-taler med Hansen-Damm og Th. Lassen om størrelsen af DBNs og Liefergemein-sohafts leverancer.    318   

236   19. jan. 1942. Overregeringsråd, dr. Stalmann til Hvass angående svar på direktør Svenningsens skrivelse af 21. oktober 1941.    318  //  865

237 24. jan. 1942. Vomi til stabschefen for Wehrwirtschafts- und Rüstungsamt angående Liefergemeinschafts krigsleverancer.  319  //  865

238 26. jan. 1942. Referat af et møde angående de vanskeligheder, som Liefer-gemeinschaft har mødt hos de danske myndigheder.    320  //  866

239   3. feb. og 4. april 1942. Referat af samtale mellem kontorchef Worsaae i det danske udenrigsministerium og dr. Forstmann angående ordrer til DBN.    322

240   18. feb. 1942. Kontorchef Worsaaes referat til afdelingschefen i det danske udenrigsministerium af samtale med dr. Forstmann angående DBNs leverancer.  323

241   5. marts 1942. Vomi til det tyske udenrigsministerium angående de vanske-ligheder, som de danske krav volder Liefergemeinschaft.    323  //  868

242    18. marts 1942. Det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående de vanskeligheder, der beredes Liefergemeinschaft.    324  //  869

243   26. marts 1942. DBN til Renthe-Fink angående det danske priskontrolråds krav om udførlige oplysninger om arbejde, der er udført for den tyske værnemagt.    325  //  870

244    28. marts 1942. Kredshåndværksmesteren i Aabenraa til en slagter, som ikke har opfyldt sine forpligtelser som medlem af DBN.    328  //  873

245   28. marts 1942. Lanwer til Renthe-Fink angående vanskeligheder i forbindel-se med Liefergemeinschafts overtrædelse af den danske prislovgivning   328  //  874

246   7. april 1942. Vomi til OKW angående det uønskelige i, at der fra de danske priskontrolmyndigheders side foretages undersøgelser vedrørende leverancer fra Lie-fergemeinschaft.    329  //  875

247   9. april 1942. Vomi til dr. Møller angående Liefergemeinschaft.  330  //  876

248   28. april 1942. Det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående de danske krav om tilsyn med de folketyske krigsleverancer gennem Lie-fergemeinschaft.    331  //  877

249   12. maj 1942. Det tyske gesandtskab i København til udenrigsministeriet i Berlin angående priskontrollen med Liefergemeinschaft.    332  //  877

250   21. jan. 1944. Kassler til Reichel i det tyske udenrigsministerium angående Feidenhanslsagen.    333  //  879

251   22. jan. 1946. Rapport om afhøring af Peter Hansen-Damm angående et lån fra Vereinigte Finanzkontore til DBN, Liefergemeinschaft og Schubanns skibsværft.  334

Side XIII

252   Maj 1941. Uddrag af DBNs beretning om hvervning af arbejdere.  337 //  881

253   6. jan. 1943. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående hvervning til toldgrænsebevogtning.    338  //  883

254   8. feb. 1943. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående den tyske folkegruppes øgede indsats.    339  //  883

255   25. juni 1943. Organisationsamt til kredslederne og lederne indenfor SK angående folketyskere til toldgrænsebevogtning på Sild.    340  //  884

256   12. jan. 1944. Volksgruppenamt til DBN angående flytning af folketyske arbejdere fra Nordjylland til Nordslesvig.    341  //  885

257   19. jan. 1944. Chr. Bruhn angående flytning af folketyske arbejdere til Nord-slesvig.    341  //  886

258   17. dec. 1945. Rapport om afhøring af Chr. Niss Bruhn angående hvervning af arbejdere til flyvepladserne, af marinevægtere m. fl.    342   

259   14. maj 1946. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hvervning af folke-tyskere til toldgrænsebevogtning.    346 

260   2., 8. og 10. okt. 1946. Rapport om afhøring af Kohnert og Peter Larsen angå-ende Organisationsamts medvirken ved hvervning til det tyske politi.   347

261   17. april 1939. Det tyske konsulat til udenrigsministeriet i Berlin angående et møde i Flensborg om hvervning til SS.    349  //  887

262   16. maj 1939. Notits fra det tyske udenrigsministerium angående forhand-linger med Vomi om hvervning til SS i Nordslesvig.    350  //  888

263   16. april 1940. Skrivelse til rigsfører-SS angående hvervning til våben-SS i Nordslesvig. Document 5897 - Office of Chief of Counsel for War Grimes.  351  //  889

264   29. april 1940. Claus Petersens optegnelse angående hvervningen til våben-SS i Nordslesvig.    351  //  890

265   20. maj 1940. Renthe-Rnk til det tyske udenrigsministerium angående op-stil-ling af SS-Standarte „Nordland" og hvervning i Danmark.   352  //  891

266   24. juni 1940. Renthe-Fink til det tyske konsulat angående mønstring i Nord-slesvig.    353  //  892

267   22. juli 1940. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående dannelsen af en „Almindelig SS" i Nordslesvig.    354  //  892

268   23. juli 1940. Lanwer til Schaller angående dannelsen af en „Almindelig SS". 355  //  893

269   29. aug. 1940. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående SS-hvervningen i Danmark.    355  //  894

270   7. okt. 1940. Våben-SSs rekruteringskontor, Ergänzungsstelle Nordsee, til poli-timester Agersted angående tilladelse for Jef Blume til at køre på motorcykle.  356  //  895

271   13. feb. 1941. Skrivelse fra dr. Møller til Johann Linden i St. Jyndevad om at melde sig som frivillig.    357  //  896

272   2. marts 1941. Organisationsamt meddeler Bargfeldt, at dennes indkaldelse ikke kan tillades.    357  //  896

273   29. marts 1941. Peter Larsen til dr. Møller angående den folketyske indsats på arbejdspladser og som frivillige indenfor SS.    358  //  897

274   før 14. okt. 1941. SK-fører Peter Larsen til kredsførerne angående hvervning af frivillige til våben-SS.    358  // 897

275   14. okt. 1941. Opfordring i „Nordsehleswigsche Zeitung" til at melde sig som frivillig til våben-SS.    360  //  899

276   15. april 1942. Jef Blume sender dr. Møller en beretning om hvervningen før 9. april, med bilag.    360  //  899

277   18. juni 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående forsøget på at få ham fjernet som folkegruppefører, fordi man var utilfreds med hans stilling til SS. 363

278   27. juli 1946. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hans forhold til den tidlige hvervning.   365

Side XIV

279   27. nov. 1945 og 3. jan. 1946. Rapport om afhøring af Johan Friedrich Kraut-hammer og dr. Clausen, Haderslev, angående hvervning til våben-SS på et møde i Haderslev.    365

280   30. nov. 1945. Ekstraktudskrift af rapport vedrørende Wehrsportskursus i Kla-genfurt 1940.   367

281   3. og 7. maj 1946. Rapport om afhøring af Chr. Paysen, Friedrich August Harr, Jes Peter Petersen, Alfred Karl Jensen og Carl Chr. Schmidt angående hvervning. 374

282   15. juni 1946. Rapport om afhøring af Peter Larsen angående hvervning til SS før 1942.    377

283   29. aug. 1946. Rapport om afhøring af Wilhelm Deichgräber angående hverv-ningen i Nordslesvig.    378

284   25. jan. 1947. Rapport om afhøring af politidirektør Johann Hinrich Möller i Flensborg angående hvervning m.m.   380

285   17. juni 1947. Rapport om afhøring af dr. Rudolf Jacobsen angående hans virksomhed som leder af Wehrsportskursus i Klagenfurt.   381

286   3. april 1948. Peter Larsens redegørelse for hvervningen i tiden 9. april 1940 - februar 1942.    382

287   10.- 12. april 1948. Rapport om afhøring af Otto Kortsch, Peter Larsen og dr. Møller angånde hvervningen.    384

288 10. maj 1948. Politidirektør Johann Hinrich Möllers redegørelse for sit forhold til hvervningen i Nordslesvig.    387  //  902

289   17- jan. 1942. Ribbentrop til forskellige gesandter, bl.a. i København, angående indkaldelse af et større antal folketyskere til våben-SS.    389  //  904

290   20. jan. 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående den tyske folkegruppes krigsindsats.    390  //  905

291   22. jan. 1942. Büro RAM til Luther angående hvervningen i Nordslesvig.  390  //  905

292   27. jan. 1942. Det tyske udenrigsministerium, Luther, til gesandtskabet i København angående hvervningen blandt folketyskerne i Nordslesvig.  391  //  906

293   29. jan. 1942. Peter Larsen til Vomi angående SS-frivillige fra Nordslesvig og deres problemer.    391  //  906

294   5. feb. 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående hverv-ning af folketyskere til våben-SS.    395  //  910

295   7. feb. 1942. Det tyske udenrigsministerium til OKW angående hvervning blandt folketyskerne på de tyske flyve- og byggepladser i Nørrejylland.    396  //  911

296   10. feb. 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående hver-vning blandt folketyskere i Tyskland.    397  //  912

297   10. feb. 1942. Dr. Møllers opfordring til at melde sig som frivillig; offentlig-gjort i „Nordschleswigsche Zeitung" 18. februar 1942.    397  //  913

298   14. feb. 1942. Gesandtskabet i København til det tyske udenrigsministerium angående dr. Møllers opråb om hvervning i Nordslesvig.    398  //  914

299   16. feb. 1942. Det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående dr. Møllers opråb om hvervning til våben-SS.    399  //  915

300   21. feb. 1942. Luthers optegnelse angående hvervningen blandt den tyske folkegruppes medlemmer.   400  //  916

301   23. feb. 1942. Peter Larsens opråb i „Nordschleswigsche Zeitung" til SK-mæn-dene om at melde sig som frivillige.    401  //  916

302   24. feb. 1942. Opråb fra den tyske skoleforening til de tyske lærere om at mel-de sig som frivillige.   402  //  917

303   25. feb. 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående hverv-ning blandt den tyske folkegruppes medlemmer og om fritagelse for tjeneste.   402  //  918

304   7. marts 1942. Vomi til det tyske udenrigsministerium angående Uk-spørgs-målet.    403  //  919

305   19. marts 1942. Renthe-Fink meddeler det tyske udenrigsministerium det fore-løbige resultat af hvervningen blandt den tyske folkegruppes medlemmer.  404  //  919

306   14. april 1942. Kredsledelsen i Tønder til afdelingslederne angående ret-ningslinier for hvervning m.m.    404  //  920

Side XV

307   17. april 1942. Berger til Himmler angående forhandlinger i Oslo og Køben-havn.    405  //  921

308   21. april 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående re-sultatet af hvervningen blandt den tyske folkegruppes medlemmer.    407  //  922

309   22. april 1942. Himmler bestemmer, at folketyskere fra Danmark skal tildeles SS-formationer og ikke må gøre tjeneste i Frikorps Danmark.   407  //  923

310    27. april 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående dr. Møllers forholdsregler overfor dem, der ikke har meldt sig til våben-SS.   408  //  924

311   30. april 1942. Det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående affattelsen af dr. Møllers opfordring til den tyske folkegruppes medlemmer om at melde sig som frivillige.    409  //  925

312   30. april 1942. Det tyske udenrigsministerium til Vomi angående hvervnin-gen.    410  //  925

313   1. maj 1942. Det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående Lorenz' og Kubitz' besøg i Nordslesvig.    411  //  926

314   5. maj 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående „Nach-werbung" i Nordslesvig og tvangsmidler overfor dem, der ikke vil melde sig.  411  //  927

315   14. maj 1942. Vomi til det tyske udenrigsministerium angående hvervningen i Nordslesvig.    412  //  928

316   1. juli 1942. Berger til Himmler angående hvervningen i Nordslesvig.  413  //  928

317   2. sep. 1942. Dr. Møller til Himmler angående den tyske folkegruppes tjeneste i Frikorps Danmark, med bilag.   413  //  929

318   7. sep. 1942. Vomi til Himmler angående den tyske folkegruppes tjeneste i Frikorps Danmark.    418  //  934

319   8. sep. 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående folke-tyskerne i Frikorps Danmark.    419  //  935

320   10. sep. 1942. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående spørgsmålet om folketyskere i Frikorps Danmark.    419  //  935

321   28. sep. 1942. Himmler til dr. Møller angående de frivillige fra den tyske folke-gruppe, som har måttet gøre tjeneste i Frikorps Danmark.    420  //  936

322   11. marts 1943. Meddelelse fra Peter Larsen til dr. Møller om, at Himmler har ønsket flere folketyske frivillige fra Nordslesvig.    421  //  937

323   16. - 19. marts 1943. Referat af Peter Larsens og Jef Blumes forhandlinger i København med SS-Ersatzkommando.    421  //  937

324   19. marts 1943. Opfordring fra SS-Ersatzkommando Dänemark til Uwe Alnor om at melde sig som frivillig.    422  //  938

325   10. april 1943. Optegnelse af Lanwer angående de af ham til det tyske gesandtskab givne oplysninger om muligheden for fornyet hvervning i Nordslesvig.  423  //  939

326   24. maj 1943. Det tyske kontor til undervisningsministeriet angående tjene-stealder for tre tyske kommunelærere, der er trådt udenfor nummer for at gå i tysk krigstjeneste.    424  //  940

327   13. okt. 1943. Undervisningsministeriet til finansministeriet angående tjene-ste- og pensionsalder for kommunalt ansatte tyske lærere, der er trådt udenfor num-mer for at gå i tysk krigstjeneste.    425 

328   31. dec. 1943. Oversigt over den tyske folkegruppes krigsindsats.   427  //  941

329   10. - 15. feb. 1944. Optegnelse angående de frivillige og deres forhold.   428  //  942

330   3. juni 1944. Oversigt over den tyske folkegruppes krigsindsats.   428  //  943

331   5. juni 1944. Organisationsamt til Conrad Christiansen angående eksklusion af partiet.    432  //  947

332   1944. Barbermester J. Petersen, Højer, anklager dr. Møller for at holde hånden over „plutokratiet", der erklæres for „unabkömmlioh".    433

333   1. jan. 1945. Uddrag af dr. Bests „Politische Informationen fur die deutschen Dienststellen in Dänemark".    434  //  947

334   12. sep. 1945. Rapport om afhøring af Peter Larsen angående hvervningen i 1942 og følgende år.    435

335   5. okt. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hvervningen i 1942 og følgende år.    437

336   1. okt. 1946. Rapport om afhøring af Lanwer angående hvervningen.    440

Side XVI

337   13. feb. 1945. Kracht til ungdomsfører Thorius angående hvervning.    441  // 949

338   15. feb. 1945. Ungdontefører Thorius' opråb i „Nordschleswigsche Zeitung" om at melde sig som frivillig.    442  //  950

339   31. marts 1945. Bruno Thaysen til Jef Blume angående forholdet mellem Thorius og dr. Møller.    443  //  951

340   6. april 1945. Meddelelse i „Nordschleswigsche Zeitung" fra parti- og folke-gruppeledelsen angående indkaldelserne.    444  //  951

341   16. nov. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående hvervningen i 1945.    444

342   13. marts 1941. Udenrigsministeriet til gesandt Hencke ved det tyske gesandt-skab angående spørgsmålet om tyske krigsfrivilliges tab af dansk statsborgerret.  446 //  952

343   19. maj 1943. Førerforordning angående tysk indfødsret til dem, der gør tjene-ste i den tyske værnemagt, våben-SS, det tyske politi og OT.    447  //  954

344   28. maj 1943. Det tyske udenrigsministerium til gesandtskabet i København angående førerforordningen af 25. maj 1943 og dens betydning for danske statsbor-gere.    448  //  955

345   4. juni 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående tysk ind-fødsret til frivillige fra den tyske folkegruppe.    449  //  955

346   12. jan. 1944. Stehr til Vomi angående de folketyske frivilliges statsborger-forhold, med bilag.    450  //  956

347    23. maj 1944. Rigsindenrigsministerens cirkulæreskrivelse angående fører-forordningen af 19. maj 1943 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser.   452 //  959

348   15. juni 1944. Det tyske rigsindenrigsministerium kommunicerer Vomi en skrivelse til indvandringscentralkontoret angående tysk statsborgerret til alle med-lemmer af værnemagten, våben-SS m.m.     455  //  961

349   28. aug. 1944. Stehr sender dr. Møller m. fl. afskrift af gennemførelsesbe-stemmelser til førerforordningen af 19. maj 1943 og kommunicerer dr. Bests skrivelse til det tyske udenrigsministerium om spørgsmålet.    456  //  963

350   6. sep. 1944. Det tyske rigsindenrigsministerium til indvandringscentralkonto-ret i Lodz angående nordslesvigske krigsfrivilliges statsborgerforhold.  457  //  964

351   5. sep. 1944. Opråb fra dr. Møller om deltagelse i skansearbejdet.  458  //  965

352   1944. P. Larsens opfordring til at deltage i skansegravning.  459  //  966

353   21.- 22. juni 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående skansegrav-ning m. m.    459 

354   12., 14.-15. dec. 1947 og 7. feb. 1948. Rapport om afhøring af general Hanne-ken, oberstløjtnant Toepke og dr. Best angående skansearbejdet.    461

355   15. dec. 1947. Dr. Bests redegørelse for folkegruppens deltagelse i skanse-arbejdet.    464  //  966

356   25. april 1942. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående mili-tær uddannelse af rigstyskere.    467  //  969

357   3. dec. 1942. Berger til Himmler angående de tidsfrivillige.    468  //  970

358   14. dec. 1942. Dr. Brandt fra rigsfører-SSs personlige stab anmoder Berger om nærmere oplysninger angående de tidsfrivillige.      469  //  971

359   15. jan. 1943. Opråb om at melde sig som tidsfrivillig.    470  //  972

360   21. jan. 1943. Berger til dr. Brandt angående de tidsfrivillige.    471  //  973

361   6. feb. 1943. Dr. Brandt til Berger angående Himmlers godkendelse af de tids-frivilliges uddannelse.    472  //  974

Side XVII

362   11. feb. 1943. Det danske udenrigsministerium til justitsministeriet angående de tidsfrivillige.    473

363   23. feb. 1943. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående oprettel-sen af tidsfrivilligkorpset.    473  //  975

364   3. marts 1943. Det tyske udenrigsministerium meddeler gesandtskabet i Kø-benhavn at man er indforstået med oprettelsen af tidsfrivilligkorpset.    474  //  976

365   7. marts 1943. Büro RAM til Bergmann angående RAMs godkendelse af de tidsfrivillige.    474  //  976

366   22. marts 1943. Indkaldelsesordre for tidsfrivillige.    475  //  977

367   10. april 1943. Forpligtelsesformular for de tidsfrivillige.    475  //  977

368   30. april 1943. Berger til dr. Brandt angående uddannelsen af de tidsfrivilli-ge, med bilag.    476  //  978

369   13. maj 1943. Indkaldelsesordre til tidsfrivilligtjeneste.    477  //  979

370   18. og 22. maj 1943. Legationsråd Wagner til RAM angående de tidsfrivilliges indsættelse i SS med RAMs svar.    478  //  980

371   6. sep. 1943. Stehr til dr. Møller angående de tidsfrivillige.    479  //  981

372   13. sep. 1943. Organisationsamt meddeler, at de tidsfrivillige ikke må hver-ves til vagttjeneste i København.    480  //  982

373   12. nov. 1943. Organisationsamt til dr. Møller angående de tidsfrivillige.  481 //  983

374   9. feb. 1944. Organisationsamt til bogtrykker Kley, Haderslev, angående de tidsfrivillige.    481  //  983

375   18. feb. 1944. Organisationsamt til P. Weigand, Højer, angående en ny hverv-ning til tidsfrivilligkorpset.    482  //  984

376   18. feb. 1944. Amtmand Refslund Thomsen til departementschef Barfod angå-ende de tyske Aabenraa-læreres fritagelse for tjeneste 1. - 15. marts.    483 

377   24. feb. 1944. Udenrigsministeriet til undervisningsministeriet angående de tre tyske kommunelæreres ansøgning om fritagelse for tjeneste 1. - 15. marts.    483

378   4. marts 1944. Det tyske kontor til dr. Møller angående de tidsfrivilliges ud-dannelse og anvendelse.    484  //  985

379   Marts 1944. Uddrag af Vomis månedsberetning med oplysning om de tidsfri-villige i Nordslesvig.    485  //  985

380   25. april 1944. Skrivelse fra Organisationsamt til kredslederne og SK-kreds-førerne angående de tidsfrivillige.    485  //  986

381   3. maj 1944. Notits fra det danske udenrigsministerium angående en samtale med dr. Møller og Stehr vedrørende de tidsfrivillige.    486

382   21. maj 1944. Samtale mellem den tyske øverstbefalende i Danmark og folkegruppens ledelse angående de tidsfrivillige.    486  //  987

383   23. maj 1944. Det danske udenrigsministerium til indenrigsministeriet angå-ende de tidsfrivilliges fritagelse for CB-tjenesten, med bilag.    488  //  988

384   24. juni 1944. Indenrigsministeriet til udenrigsministerlet angående de tidsfri-villiges fritagelse for CB-tjeneste.    490

385   8. juli 1944. Den tyske øverstbefalende i Danmark meddeler, at folketyskere i tilfælde af invasion kun skal sættes ind mod en „ydre fjende".    490  //  989

386   2. aug. 1944. Organisationsamt til den tyske øverstbefalende i Danmark angå-ende anvendelsen af de tidsfrivillige.    491  //  990

387   10. okt. 1944. Organisationsamt til bogtrykker Kley, Haderslev, angående hans deltagelse i aktionen mod det danske politi.    491  //  990

388   1944. Merkblatt for de tidsfriviilige, udstedt af garnisonskommandanten i Aa-benraa.    492  //  991

389   18. jan. 1945. Opråb om deltagelse i tidsfrivilligtjenesten.    493  //  992

390   27. jan. 1945. P. Larsen til Bargfeldt angående optagelse af danske national-socialister i tidsfrivilligkorpset.    495  //  994

391   18. marts 1945. Notits vedrørende kredsførermødet angående de tidsfrivillige. 495  //  994

392   13. juni 1945. Rapport angående afhøring af Peter Larsen om et møde i Tøn-der i forbindelse med „die zweite Befragung".    497

393   17. juni 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående de tidsfrivillige. 498

394   20. juli 1946. Rapport om afhøring af Peter Larsen angående de tidsfrivillige.  502

395   1. aug. 1945. Rapport om afhøring af Rudolf Stehr angående de tidsfrivillige. 504

Side XVIII

396   13., 21. og 30. maj 1946. Rapport om afhøring af Hauptfeldwebel Sohönfeldt og Oberfeldwebel Kröger angående tidsfrivilligtjenesten.    506

397   1. okt. 1946. Rapport om afhøring af Lanwer angående tidsfrivilligkorpset.  516

398   19. maj 1947. Rapport om afhøring af Kassler vedrørende de tidsfrivillige.  517

399   12. og 16. dec. 1947. Rapport om afhøringer af von Hanneken, Toepke og Lin-demann angående de tidsfrivillige.    518

400   30. jan. 1948. Udtalelse fra fhv. udenrigsminister Scavenius om, at der ikke fra dansk side foreligger nogen godkendelse af tidsfrivilligtjenesten.    523

401   6. feb. 1948. Rapport om afhøring af Toepke og von Hanneken.    524

402   6. feb. 1948. General v. Hannekens redegørelse for forhandlingerne med fol-kegruppen angående uddannelsen af de tidsfrivillige.    529 //  996

403   29. april 1948. Kansteins redegørelse for oprettelsen af tidsfrivilligtjenesten. 531  //  998

404   29. nov. 1940. Vomi til det tyske udenrigsministerium angående brune skjor-ter til SK.    532  //  999

405   19. juni 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående SKs indskriden overfor en mand, der havde krænket Hitler.    533  //  1000

406   23. juli 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående SK. 534  //  1001

407   26. juli 1941. Konsul Lanwer hindrer udgivelsen af nogle SK-sange, som kræ-ver grænseflytning.    536  //  1003

408   28. juli 1941. Peter Larsen sender det tyske konsulat et eksemplar af en skrivelse til dr. Møller angående SK, med bilag.    537  //  1005

409   9. aug. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående samtale med amtmand Refslund Thomsen om SK.    540  //  1008

410   12. aug. 1941. Meddelelse om førerskoling i Tinglev den 17. august 1941.  540  //  1008

411   15. aug. 1941. Notits fra det danske udenrigsministerium angående en sam-tale med minister von Kotze om den planlagte SK-førerskoling i Tinglev.    541

412   15. aug. 1941. Notits fra det danske udenrigsministerium angående en drøf-telse med minister von Kotze om SK.    542

413   15. aug. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående det forestående SK-skolingsmøde i Tinglev.    543  //  1009

414   18. aug. 1941. Udenrigsministeriets notits angående en henvendelse fra ge-sandt von Kotze vedrørende SK.    544

415   25. aug. 1941. Udenrigsministeriets referat af forhandlinger med det tyske gesandtskab angående SK-sagen.    546

416   u-dat. Referat af en samtale den 26. august 1941 mellem Scavenius og Renthe-Fink angående SK.    548

417   27. aug. 1941. Renthe-Fink til det tyske udenrigsministerium angående SK. 549  //  1010

418   28. aug. 1941. Weizsäckers notits angående forhandlinger med den danske gesandt om den tyske folkegruppes ret til at bære uniform.    551  //  1012

419   13.sep. 1941. Telegram fra det tyske udenrigsministerium, Luther, til ge-sandtskabet i København angående overenskomst med Vomi om SK.   551  //  1013

420   15. sep. 1941. Optegnelse fra det tyske udenrigsministerium angående for-handlingerne om SK.    552  //  1014

421   18. sep. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående danske nationalsocialisters optagelse i SK.    553  //  1014

422   26. sep, 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående overenskomsten med den danske regering vedrørende SK.    554  //  1015

423   9. okt. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående den danske presses stilling til SK.    555  //  1016

424   22. okt. 1941. Optegnelse af direktør Svenningsen angående udkastet til en meddelelse fra justitsministeriet om SK.    556

425   Okt. 1941. Forslag til overenskomst vedrørende SK.    556  //  1017

Side XIX

426   3. nov. 1941. Meddelelse til bladredaktionerne angående overenskomsten om SK.    557

427   3. nov. 1941. Renthe-Fink til Lanwer angående SK-marchen 9. november.  558  //  1018

428   7. nov. 1941. Scavenius takker Renthe-Fink for dennes brev af 6. november. 558  //  1018

429   21. nov. 1941. Det tyske konsulat til gesandtskabet i København angående en artikel om SK i „Deutscher Volkskalender Nordschleswig".    559  //  1019

430   14. feb. 1942. Skrivelse fra direktør Svenningsen til Kanstein angående Peter Larsens forhold til overenskomsten om SK.    560  //  1020

431   19. marts 1942. Kassler til Lanwer angående forskellige spørgsmål i forbin-delse med SK.    561  //  1021

432   8. sep. 1945. Rapport om afhøring af Peter Larsen angående SK.   562 

433   30. marts 1948. Redegørelse fra politimester Hartmann for begivenhederne i Haderslev den 9. april 1940.    563

434   3. feb. 1944. DBN til Vomi angående våben til beskyttelse mod sabotage. s. 565  //  1023

435   15. feb. 1944. Referat af samtale mellem afdelingschefen for udenrigs-ministeriets juridisk-politiske afdeling og Rudolf Stehr angående Selbstschutz, de tidsfrivillige og SK.    566 

436   17. feb. 1944. Dr. Best til det tyske udenrigsministerium angående oprettel-sen af Selbstsohutz.    567  //  1024

437   18. feb. 1944. Amtmand Refslund Thomsen sender indberetning om oprettel-sen af Selbstschutz til justitsministeriet, indenrigsministeriet og udenrigsministeriet. 568 

437a   21. feb. 1944. Amtmand Befslund Thomsens referat af drøftelser med overre-geringsråd Lührmann og kaptajn Schmidt angående Selbstschutz.    569

438   29. feb. 1944. Det danske udenrigsministerium til dr. Best angående Selbst-schutz.    570  //  1025

439   6. marts 1944. Referat af møde i det danske udenrigsministerium angående Selbstschutz.    572

440   9. marts 1944. Dr. Best til direktør Svenningsen angående Selbstschutz.  573  //  1026

441   15. marts 1944. Det tyske kontor til dr. Best angående Selbstschutz.    574  //  1027

442   2. juni 1944. Det tyske kontor til dr. Møller angående Selbstschutz' virksom-hed under begivenhederne i Graasten.    575  //  1028

443   18. juli 1944. Kortsch til de lokale førere angående Selbstschutz.    576  //  1029

444   27. juli 1944. Månedsberetning vedrørende Selbstschutz' virksomhed i juli 1944.    577  //  1030

445   10. nov. 1944. Skrivelse fra SK-ledelsen til kredsførerne.    578  //  1031

446   1944. Ausweis for medlemmer af Selbstschutz.    578  //  1031

447   11. jan. 1945. Rapport fra Waldemar Gunnersen om Selbstschutz' afspær-ringsøvelse.    579  //  1032

448   12. jan. 1945. Indberetning fra vagtværnet i Graasten angående Selbstschutz' kontrol af passanter.    580 

449   14. april 1945. Fjernskriverbrev fra den tyske øverstbefalende i Danmark til de tyske værnemagtsafdelinger angående Selbstschutz' deltagelse i militære bevogt-ningsopgaver.    581  //  1033

450   1. aug. 1945. Rapport om afhøring af Rudolf Stehr angående Selbstschutz.  581

451   27. nov. og 10. dec. 1945. Rapport om afhøring af dr. Møller angående Selbst-schutz.    583

452   25. og 26. april 1946. Lærer Carl Tønders redegørelse angående Selbstschutz og rapport derom. s. 587

453.   April—juli 1940. Eksempler på indberetninger til Organisationsamt angående forskellige danske overgreb og tyskfjendtlige udtalelser.    590  //  1034

454   14. juni 1940. Renthe-Fink til det tyske konsulat angående indberetning om danske overgreb.    594  //  1037

455   28. juli 1940. Lundberg til det tyske konsulat angående boykot, som NSDAP-N truer med at anmelde til værnemagten.    594  //  1038

Side XX

456   30. juli 1940. Lanwer til Schaller angående indsendelse af meddelelser om danske overgreb.    595  // 1039

457   5. aug. 1940. Lanwer til dr. Møller, Stehr og Peter Larsen angående ind-beretninger om klager fra den tyske folkegruppe.    596  //  1039

458   7. aug. 1940. Schaller meddeler Lanwer, at det tyske gesandtskab har fået tilsendt materiale om de danske overgreb.    597  //  1040

459   14. okt. 1941. Skrivelse fra Organisationsamt til Martin Autzen, Løgumkloster, angående eventuel anmeldelse af en krænkende omtale af den tyske værnemagt.  597  // 1041

460   18. dec. 1942. Organisationsamt sender det tyske konsulat forskellige indbe-retninger om danske embedsmænd og klager over danske overgreb.   598  //  1042

461   26. aug. 1943. Organisationsamt til afdelingslederne indenfor NSDAP-N angående indberetninger om overgreb mod folketyskere.    599  //  1043

462   6. sep. 1943. Organisationsamt til afdelingslederne angående indberetninger om sabotage.    599  //  1043

463   ca. 1943. Partibefaling - „den gule" - til afdelingslederne indenfor NSDAP-N angående indsendelse af politiske indberetninger og fortegnelser over værneplig-tige tyskere.    601  //  1045

464   10. jan. 1944. Skrivelse fra det tyske hemmelige militærpoliti i Kolding til NSDAP-N i Sønderborg angående angiveriet mod Ejlif Grau.    602  //  1046

465   29. marts 1944. Jef Blume til Oberbannführer Brinckmann angående Peter Larsens arbejde, herunder også hans forbindelse med SD.    603  //  1047

466   Maj 1944. Uddrag af Vomis månedsberetning.    604  //  1048

467   1944. Indberetning angående terrænsporten i Haderslev.    604  //  1049

468   17. feb. 1945. Indberetning fra Usinger, Graasten, til Organisationsamt an-gående A. H. Jørgensens flugt og om våbendepotet på Graasten slot.    605  /  1050

469   23. feb. 1945. Organisationsamt til afdelingslederne angående indsendelse af oplysninger om finske statsborgere.    606  //  1051

470   27. aug. 1945 og 8. juni 1946. Rapport angående dr. Møllers anmeldelse af amtsrådsmedlem Lyck, Varnæs.    607

471   26. feb. 1946. Rapport om afhøring af Söhnlein angående Peter Larsens forbindelse med SD i Aabenraa.    609

472   27. marts 1946. Rapport om afhøring af Fritz Schöhling angående Gestapos forbindelse med de lokale tyske ledere.    611

473   2. april og 14. juni 1946. Rapport om afhøring af Hans Uhthoff og dr. Møller angående Abwehrs etablering af forbindelser i Nordslesvig.    612

474   3. april 1946. Rapport om afhøring af Fischbeck angående forbindelsen mel-lem SD- Aussenstelle i Flensborg og den tyske folkegruppe.    614

475   14. og 22. juni 1946. Rapport om afhøring af Peter Larsen og Hans Uhthoff angående Abwehrs etablering af forbindelser i Nordslesvig.    618

476   19. juli 1946. Rapport om afhøring af Johanne Steffenhagén angående sam-arbejdet mellem Organisationsamt og SD i Aabenraa.    620

477   2. sep. 1946. Köhnerts redegørelse for forholdet mellem dr. Møller og SD, Aabenraa.    623  //  1052

478   17. sep. og 4. okt. 1946. Rapport om afhøring af leder af SD-Aussenstelle i Aabenraa, Georg F. Köhnert.    625

479   1. og 29. okt. 1946. Rapport om afhøring af Kohnert og Peter Larsen angå-ende samarbejdet mellem Organisationsamt og SD i Aabenraa og Flensborg.    628

480   27. nov. og 27. dec. 1946. Rapport om afhøring af Hauptmann Hans Hansen og Peter Tarsen angående samarbejdet mellem Organisationsamt og Abwehr-Neben-stelle i Aarhus.    633

481   8. nov. 1947. Rapport om afhøring af Brigitta Horst, f. Schack, angående for-bindelsen mellem SD i Flensborg og Organisationsamt.    635

482   12. marts 1948. Rapport om afhøring af Rimann angående hans forhold til den tyske folkegruppe.    636

483   23. maj 1948. Bovensiepens redegørelse for samarbejdet mellem Organisa-tionsamt og SD.    639  //  1054

Side XXI

1430. Dänemark 1940-44: Nr. 333.

Dienstøtelle Ribbentrop. Vertrauliche Berichte 1939 - 42: Nr. 291- 92, 294 - 95.

Akten betr. Dänemark 24/6 1939 -30/4 1941: Nr. 9, 33, 67, 269.

Akten betr. Dänemark11/5 1941- 31/8 1942: Nr. 87, 289, 290, 296, 310, 356, 418, 419, 420.

Akten betr. Dänemark 1/9 1942 - 21/5 1943: Nr. 152, 154, 319, 363.

Akten betr. Dänemark 22/5 - 31/10 1943: Nr. 114, 168, 345.

Schriftwechsel in politischen Angelegenheiten: Nr. 64.

Büro Unterstaatsekretär.

Nichtangriffsverträge, Friedensbeütihungen 1939: Nr. 2.

4/3. D. III 1942: Nr. 95. / 5/1. D. VIII 1942: Nr. 130, 132, 197.

21/3-4. Geheime Verschlusssachen des Referats Kult. A. vol. 13-14, 1939: Nr. 14-15, 261, 262.

22/1. Material über deutsche Volksgruppen im Ausland 1935—41: Nr. 53.

34/1. Inland II C 1943: Nr. 344.

46. Waffen SS Danemark 1940- 44: Nr. 85, 86, 89, 265, 298-300, 304-05, 308, 311-15.

59/1. Gegen das Deutschtum gerichtete Gehässigkeiten in Dänemark 1940-41: Nr. 59, 453.

115/117. Auslandreisen des SD, vol. 1—5, 1940—44: Nr. 65.

4/2. Deutschtum in Dänemark 1942—43: Nr. 92, 198.

4/3. Deutschtum in Dänemark 1943: Nr. 99, 101, 108, 144, 146, 148, 150-51, 153, 158, 160, 163, 364-65.

4/4-5. Deutschtum in Dänemark 1943—44: Nr. 124, 126—27, 129, 165—66, 169, 328—330, 436.

42/6. Deutsches Kirchenwesen in Dänemark, vol. 2, 1938—44: Nr. 181.

14/2. Dänemark, Nordschleswig, Siedlungsplan, Kredit 1937—44: Nr. 212, 214—16.

14/3. Kreditanstalt Vogelgesang 1940—44: Nr. 27, 57, 217—20.

21/4. Berufsgruppen Nordschleswig 1943—44: Nr. 250.

23/2. Dänemark und Nordschleswig, Bodenbesitzfragen, Industrie- und Wirt-schaftsfragen 1937—44: Nr. 237—38, 241—43, 246—49.

108/1. Nichtangriffspakt mit den nordischen Staaten 1939: Nr. 3.

Side XXII

2/2. Politische Beziehungen Danemarks zu Deutschland, vol. 2, 1938—41: Nr. 35.

11/4. Schleswig. Unterrichtswesen 1936—41: Nr. 195.

11/5. Schleswig. Deutschtum im Auslande 1936—43: Nr. 12, 13.

12/3. Luther. Schriftwechsel V 1938—42 Nr. 404.

Renthe-Fink. I. 2. Clausen I 1940—il: Nr. 50.

Renthe-Fink. II. 4. Zukunft Dänemarks 1940—42: Nr. 51.

Renthe-Fink. II. 7. Handakten vom Kriegsausbruch 1939—42: Nr. 4.

Renthe-Fink. 2. II. Diverse sager I—II 1915—42: Nr. 52.

Ritter. Dänemark, vol. 2, 1942: Nr. 303.

52/209. S. N. Schleswig 1939: Nr. l, 5, 7, 10—11.

20 2/3. Deutsche Volksgruppe und ihre Organisation 1939—42: Nr. 6, 73—75, 79, 184, 225, 234, 245, 252, 274, 406—09, 413, 421—23, 427, 429, 431, 455—56, 458.

21/22. Angelegenheiten Nordschleswigs 1—7, 1927—43: Nr. 21, 32, 37, 54, 60—63, 66, 68, 70—72, 76—78, 81, 83—84, 88, 91, 93, 96, 107, 125, 145, 159, 253—54, 266—68, 320, 325, 405, 454, f 457, 460.

23/2. Zwangsversteigerungen 1939—40: Nr. 213.

V. Nationalsocialistiske arkiver i Document Center 7771.

I. B. SS-Hauptamt: Nr. 307.

II. B. SS-Führungs-Hauptamt: Nr. 293.

III. B. Reichsfuhrer-SS: Nr. 155—57, 309, 316—18, 321, 357-^58, 360—61, 368.

VII. B. Volksdeutsche Mittelstelle: Nr. 133, 346, 348, 379, 382, 466.

Pk. 127. V. Diverse sager: Nr. 20, 58, 417.

Claus Petersene arkiv. Skolesager i almindelighed 1938—41: Nr. 264.

Arbeitseinsatz der Volksgruppe im Krieg: Nr. 256—57.

Zeitfreiwilligendienst der Volksdeutschen in Nordschleswig: Nr. 371, 373.

Kirchenforderungen der Volksgruppe: Nr. 178, 180.

Schulforderungen der Volksgruppe: Nr. 188, 191—93.

Side XXIII

Wehrmacht 2: Nr. 329.

Forhandlingsreferater. Indberetninger om arbejdet i de tilsluttede organisationer: Nr. 94.

Korrespondance med det tyske kontor: Nr. 179.

Korrespondance med DBN og AdV 1943—45: Nr. 434.

Sager vedr. det tyske skolevæsen i almindelighed 1922—45: Nr. 185, 186, 189.

Umschulung: Nr. 202, 206.

E. 9: Nr. 194.

F. Regierungsdirektor Petersen: Nr. 199.

P. Vomi: Nr. 196, 200.

Nr. 4860. Verfügungen: Nr. 55.

Uden nr.: Nr. 221.

De tyske krigsfrivilliges statsborgerforhold, Stehrs arkiv: Nr. 347, 349—50.

Uden sign.: Nr. 342.

3. eksp. ktr., nr. 2571/1941: Nr. 414—15, 426.

7.C.118: Nr. 80.

7.Q. 34. a: Nr. 411—12, 416, 424—25, 428, 430, 435.

7.Q. 34. b: Nr. 437, 437 a, 438—440.

7.Q. 35: Nr. 239.

7.X.7.C: Nr. 102, 105, 106, 109—110, 113.

7.X.9.p: Nr. 203—05, 207—08.

7.X.9.t: Nr. 190.

7.X.19.b: Nr. 26, 222—24, 226—33, 236.

84.C.38.C: Nr. 111, 112, 147, 149, 162.

84.F.26.b: Nr. 362, 366, 381, 383, 384.

84.1.40/71. a: Nr. 235, 240.

84 o.7/7: Nr. 90.

Uden sign.: Nr. 100, 103.

Referat af provstemøde i Haderslev 1944: Nr. 183.

Side XXIV

1. dpt. 1. ktr., jr. nr. 1791/45: Nr. 326—27, 376—77. 1. dpt. 2. ktr., jr. nr. 828/48: Nr. 201, 211.

Fritz Clausen sagen: Generelt. Rapporter II/LLL: Nr. 119, 285.

Fritz Clausen sagen: Sønderjylland. II a/E,H,K,M,N,0,P,Q, IIa/8,9,11: Nr. 34, 38—46, 56, 117.

Ekstr. II. A—B. Hvervning. Bil. nr. 5, 6, 23, 42, 43r, 47, 61, 65, 66, 68, 69: Nr. 263, 273, 278, 282, 284, 286, 287, 288, 323, 331, 332.

Ekstr. III. Zeitfreivilligendienst. Bil. nr. 12, 20—21, 27, 29: Nr. 370, 400—03.

Ekstr. III. Selbstschutz. Bil. nr. 9 og løst bilag: Nr. 135, 441—42, 446—48, 451—52.

Ekstr. III. Skansning. Bil. nr. 7—8: Nr. 354—55.

Ekstr. IV—A. Højforræderi. Bil. nr. 72—73, 75, 81, 82, 83: Nr. 17, 30—31, 121—122, 482.

Ekstr. V. Uhthoff. Bil. nr. 4, 8: Nr. 473, 475.

Ekstr. VI. Konsulatsefterretninger. Bil. nr. 3: Nr. 480.

Ekstr. VI. SD. Flensborg. BO. nr. 2, 4: Nr. 474, 481.

Ekstr. VII. SD Aabenraa. Bil. nr. 7, 8, 16, 19, 20, 24: Nr. 465, 471, 476, 477, 479, 483.

Ekstr. VIII. Finske statsborgere. Bil. nr. 1: Nr. 469.

Ekstr. VIII. Hvervning af tyske politifolk. Bil. nr. 1: Nr. 260.

Ekstr. VIII. Cirk. af 8/9 1943. Bil. nr. 9, 12, 13: Nr. 22, 461, 463.

Ekstr. VIII. Hvervning til toldgrænsebeskyttelse. Bil. nr. l og 4: Nr. 255, 259.

Ekstr. IX. Presse og Propaganda. Bil. nr. 16: Nr. 1 I75.

Ekstr. X. Møller. Bil. nr. 29, 30—31, 39, 64 a—b, 60: Nr. 24, 120, 136, 143, 170, 277, 336, 353,393, 397.

Ekstr. XII. Møllers overdyrlægestilling, Bil. nr. l, 10-15 og 16: Nr. 97, 98, 104.

Ekstr. XIII. DBN. Bil. nr. 12 o, 15, 21, 32: Nr. 118, 141, 251, 258.

Ekstr. XIV. Larsen. Bil. nr. 10, 19, 36: Nr. 18, 394, 459.

Ekstr. XV. Clausen. Bil. nr. 56, 60, 81, 95: Nr. 29, 279, 281, 433.

Ekstr. XVII. Kortseh. Bil. nr. 44 a: Nr. 444.

Ekstr. XVIII. Stehr. „N.Z.". Bil. nr. 21, 124, 127: Nr. 137, 172, 173, 395, 450.

Ekstr. Interventioner. Bil. nr. 11, 15—16, 29, 62 og 65: Nr. 138—40, 142.

Sagen mod Jef Blume. Bil. nr. 30: Nr. 270.

Sagen mod C. Elholm. Bil. nr. 9, 63, 72: Nr. 209—10, 302.

Sagen mod Jens Møller. Effekter. Lægget Geheim: Nr. 322.

Sagen mod Roth: Nr. 464.

Sagen mod Ernst Schröder. Bil. nr. A. 5 c: Nr. 177.

Anklagerens genparter: Jef Blume: Nr. 339.

Anklagerens genparter: Peter Callesen: Nr. 372, 374—75, 378, 385—87, 449.

Anklagerens genparter: Peter Larsen: Nr. 276, 468.

Anklagerens genparter: Møller: Nr. 16, 47, 48, 470.

Anklagerens genparter: NZ: Nr. 171.

Anklagerens genparter: Stehr: Nr. 164, 176.

Forskelligt, uordnede sager og duplikeret materiale: Nr. 19, 23, 25, 28, 36, 69, 116, 123, 131, 134, 174, 182, 187, 244, 271, 272, 280, 282, 301, 306, 324, 334—35, 337, 341, 367, 369, 380, 388, 389, 390—92, 396, 398—99, 432, 443, 445, 462, 467, 472, 478.

Side XXV

Uden angivelse: Nr. 82.

„Nordschleswigsche Zeitung": Nr. 8, 128, 161, 275, 297, 301, 338, 340, 410.

„Schulungsbriefe": Nr. 115, 167.

Forskellige tryk: Nr. 49, 343, 351, 352, 359.
 

Det har undertiden været vanskeligt med fuld sikkerhed at afgøre, hvilken slags dokumenter der er tale om, bl. a. fordi mange af dem kun foreligger i fotokopi. Ikke mindst adskillelsen mellem gennemslag og afskrifter har i visse tilfælde voldt vanske-ligheder.

Oplysningerne angår kun hoveddokumenterne, ikke bilagene, der ofte er afskrif-ter.

Nr. l, 3, 4, 12, 16—17, 19—20, 26—29, 31, 34, 36—39, 42, 44—46, 48, 53, 57—58, 60, 62, 64—66, 69, 74, 80, 83, 89, 92, 101, 105—106, 108—109, 111—112, 118, 121—124, 126—127, 129—130, 133, 136—141, 143—145, 147—149, 156—158, 163, 165—166, 170, 176, 178—179, 181—183, 189, 197, 199, 202—203, 205, 207—210, 220, 223, 229—230, 235—236, 239, 241, 244, 249—250, 259—260, 262, 264—265, 271—272, 276, 278, 279, 285, 300, 302, 304, 306—307, 315—318, 324—326, 335, 339,
346, 353—355, 357, 360, 365, 368, 376—377, 381, 384, 388, 390, 395—396, 400, 402 103, 407—408, 411—112, 420, 424—425, 427, 431, 433, 435, 437, 439-nHO, 444, 450—451, 453-455, 458-—160, 464, 468, 470, 473—474, 479, 481.

Nr. 8, 49, 115, 128, 161, 167, 275, 297, 301, 338, 340, 343, 351—352, 359, 410.

Nr. 9—10, 13, 15, 24, 95, 113, 132, 150, 160, 169, 186, 198, 212, 215, 217—218, 231, 242, 248, 292, 299, 312—313, 344, 364, 419.

Nr. 5—7, 11, 21, 32, 41, 43, 47, 54—55, 59, 61, 63, 68, 70—73, 75—79, 81, 84, 88, 91, 93—94, 96, 102, 107, 110, 125, 159, 168, 171—173, 180, 184—185, 188, 190—194, 196, 200—201, 211, 213—214, 219, 224—227, 232—234, 240, 245, 251, 253—254, 258, 267—268, 281, 288, 295, 311, 320, 322, 330, 333, 349, 358, 361, 362, 371, 373, 379, 383, 391—394, 404-^06, 409, 413—415, 421—423, 426, 428—430, 432, 438, 456-H157, 471—472, 475—177, 480, 483.

Nr. 33, 35, 85, 87, 114, 146, 151—152, 154, 195, 269, 289—290, 294, 296, 298, 303, 305, 308, 310, 314, 319, 345, 356, 363, 436.

Nr. 2,14,18, 22—23, 25, 30, 40, 50—52, 56, 67, 82, 86, 90,97—98, 99—100,103—104,116—117,119—120, 131, 134—135, 142, 153, 155, 162, 164, 174—175, 177, 187, 204, 206, 216, 221—222, 228, 237—238, 243, 246—247, 252, 255—257, 261, 263, 266, 270, 273—274, 277, 280, 282—284, 286—287, 291, 293, 309, 321, 323, 327—329, 331—332, 334, 336—337, 341—342, 347—348, 350, 366—367, 369—370, 372, 374, 375, 378, 380, 382, 385—387, 389, 397—399, 401, 416-18, 434, 437a, 441—443, 445—449, 452, 461—463, 465—467, 469, 478, 482.

Side XXVI

Abteilung Deutschland (D), se Auswärtiges Amt.

Abwehr. Den militære efterretningstjeneste blev udført af Abwehramt under ledelse af Canaris og havde bl. a. et kontor i Hamborg. Fra dette Abwehrstelle og dets afdelingskontor, Abwehrnebenstelle, i Flensborg udførtes den militære spionage i Danmark før 9-4-1940. Efter besættelsen oprettedes et Abwehrstelle i København og et afdelingskontor i Aarhus, som havde forbindelse med den tyske folkegruppe. I 1944 blev en del af den militære efterretningstjeneste henlagt under Amt Vl i RSHA.

Auslandsorganisation der NSDAP (AO). Grundlagt 1-5-1931 for at holde sammen på de partimedlemmer, der boede i udlandet. Kun tyske statsborgere kunne blive medlemmer. AO blev fra 1933 ledet af Gauleiter Bohle. Lederen af Landeskreis Dänemark var 1934—42 ritmester Schäfer, derefter Julius Dalldorf. I Nordslesvig havde AO fem Ortsgruppenleiter.

Aussenstelle des Reichsbevollmächtigten. Kontoret i Aabenraa oprettedes vist i begyndelsen af 1944. Bests repræsentant var dr. Luhrmann, senere dr. Haensche. Han var mellemmand mellem værnemagten og folkegruppen på den ene side og de danske myndigheder på den anden side.

Auswärtiges Amt (AA). Det tyske udenrigsministerium var opdelt i en række hovedafdelinger, bl. a. den politiske afdeling, hvis 6. kontor (Pol VI) omfattede Skandinavien og lededes af von Grundherr, den økonomiske afdeling (W, senere Ha Pol), retsvæsen (R), presse (P) og kulturafdelingen (Kult), hvis afdeling A bearbejdede spørgsmål angående de tyske folkegruppers kulturelle forhold, mens Kult B behandlede deres økonomiske forhold. Et særligt referat, der stammede fra 1920erne, var Abteilung Deutschland, der egentlig havde indre tyske anliggender som arbejdsområde og efter 1933 især beskæftigede sig med forbindelsen til partiet. I 1940 blev Hans Luther leder af Abt. D. Han søgte at skaffe sig størst mulig indflydelse og arbejdede for en nazificering af Auswärtiges Amt, samtidig med at han indtog en fronderende stilling overfor SS. 1 1941 overførtes Kult A og Kult B til Abt. Deutschland som særlige referater, D VIII og D IX, og i 1943 gennemførtes en ny omlægning, idet de nyoprettede kontorer Inland I og II, der stod direkte under rigsudenrigsministeren, overtog Abt. Deutschlands opgaver. Inland II C og Inland II D fik nogenlunde samme forretningsområde som tidligere D VIII og IX. Foruden de almindelige afdelinger var der et særligt Ministerbüro, Büro RAM. Dienststelle Ribbentrop var oprettet i 1936, da R. blev gesandt i London, som en slags privat udenrigsministerium for denne, men blev bevaret, efter at han var blevet udenrigsminister.

Deutsche Stiftung. Grundlagt 1919 af Krahmer-Möllenberg og borgmester Winkler til støtte og fremme af det kulturelle arbejde indenfor mindretallene, ikke mindst på skolevæsenets område. DS var officielt en privat forening, reelt en statsinstitution, der fik sine midler fra den tyske stat, og det var finansministeriets folk, der reviderede regnskaberne. Fra slutningen af marts 1942 ophørte den med at have lokale opgaver, men blev først endelig opløst i 1944. DS havde en afdeling i Slesvig, som blev ledet af Claus Petersen, -

Side XXVII

- der var den faktiske leder af det private skolevæsen i Nordslesvig. Fra 1-4-1942 overgik DSs tidligere virksomhed dels til Schulamt, dels til Vomi. Forret-ningsfører: Krahmer-Möllenberg.

Dienststelle Ribbentrop, se Auswärtiges Amt.

Ergänzungsamt der Waffen-SS. I København oprettedes fra 1-6-1940 en under-afdeling af Ergänzungsstelle Nordsee i Hamborg, der foretog hvervning til våben-SS. Senere blev det et selvstændigt Ergänzungsamt, der sorterede direkte under SS-Hauptamt, afdeling VI, senere Amt D. Omkring 1943 afløst af SS-Ersatzkommando. Leder: Lorenz, senere Boysen og Fechner.

Germanische Leitstelle. Oprettet under krigen. Hed indtil omkring nytår 1943 Germanische Freiwillige Leitstelle. Det udgjorde Amt D indenfor SS-Hauptamt og blev ledet af Berger med Rudolf Jacobsen, senere Riedweg, som stedfortræder. Det skulle oprindelig først og fremmest tage sig af hvervningen og omsorgen for de frivillige, men blev efterhånden et af de vigtigste instrumenter for SSs politik i de besatte germanske lande og i arbejdet for et stortysk rige. Senere trådte den storgermanske tanke noget tilbage for ideen om et europæisk statsforbund. I 1942 oprettedes et Aussenstelle i Danmark med Sturmbannfuhrer Boysen som leder. Det var ikke underlagt gesandtskabet, men hørte direkte under GL i Berlin, indtil Pancke kom til landet. SS-Ersatzkommando Dänemark og Fürsorgeoffizier der Waffen-SS hørte under GL.

Inland II, se Auswärtiges Amt.

Referat D VIII, IX, se Auswärtiges Amt.

Regiment Nordland. 20-4-1940 oprettedes Standarte Nordland, der dels skulle bestå af frivillige fra Norge og Danmark, dels af tyskere. Senere udvidet til Regiment Nordland. Den første uddannelse fandt sted i Klagenfurt under ledelse af Rudolf Jacobsen.

Reichssicherheitshauptamt (RSHA). Fra 1-10-1939 blev sikkerhedspolitiets og SDs kontorer samlet under eet hovedkontor, RSHA, der lededes af chefen for sikkerhedspolitiet og SD, Heydrich, og iøvrigt indtog en slags dobbeltstilling, idet det både hørte under rigsindenrigsministeriet og Reichsführung-SS (se SS-Hauptamt). RSHA var opdelt i 7 Amter, som igen omfattede en række underkontorer. Amt III B, Volkfstum, hvis underkontor B 5 lededes af von Löw, havde med mindretallene at gøre, VI A tog sig af efterretningsopgaver i udlandet. Amt IV faldt sammen med det tidligere Gestapokontor og Amt V med det tidligere rigskriminalpolitikontor.

Sicherheitsdienst (SD). Oprettet før 1933 for at samle oplysninger om de politiske modstandere og deres hensigter. Efter magtovertagelsen en almindelig indrepolitisk efterretningstjeneste. SD fik efterhånden et meget omfattende organisationsapparat med kontorer og underkontorer over hele Tyskland og et net af agenter og tillidsmænd. Fra 1939 overtog RSHA Amt VI, senere Amt III, den øverste ledelse af SD. Efter 9-4-1940 virkede SD også i Danmark, idet SD-manden Hans Pahl blev knyttet til gesandtskabet. Først efter 29-8-1943 oprettedes et fuldt udbygget SD i Danmark med kontorer i provinsen, bl. a. fra okt. 1943 i Aabenraa. Leder her: Georg Fr. Köhnert.

SS-Ersatzkommando, se Ergänzungsamt der Waffen-SS.

SS-Hauptamt. Rigsfører-SS, der fra 1936 også var chef for det tyske politi, havde den øverste ledelse af SS, og hans myndighed blev udøvet gennem Reichsfiihrung-SS, der var opdelt i en række "amter", kontorer, bl. a. Hauptamt, Personlicher Stab des Reichsführers-SS, SS-Führungshauptamt, SS-Hauptamt og RSHA, der dog samtidig var et hovedkontor under rigsindenrigsministeriet. Under SS-Hauptamt hørte bl. a. Ergänzungsamt, SS-Schulungsamt og SS-Fürsorge- und Versorgungsamt.

Side XXVIII

tyske gesandtskab i København, Det. Da gesandtskabet efter besættelsen fik mange nye opgaver, gennemførtes en fuldstændig omorganisering. Foruden et cen-tralkontor var der derefter 3 hovedafdelinger: I. Udenrigstjenesten, delt i tre afdelin-ger, hvoraf C omfattede Volkstum og stod under ledelse af Volkstumsreferenten Kassler. II. Forvaltning og indre politik, der lededes af Kanstein og omfattede 4 afdelinger, hvoraf forvaltning og retsvæsen hørte under Stalmann som afdelings-leder, og D var SD-afdelingen under Pahl. III. Økonomiske spørgsmål. Desuden var der en afdeling for kultur, presse og radio med Gustav Meissner som chef og en afdeling for arbejde.

Wehrbezirkskommando Ausland (WBKA). Et kontor i Berlin, hvorunder tyske statsborgere i udlandet hørte med hensyn til militærtjeneste. WBKA havde et Aussenstelle i København.

Vera Verlagsanstatt, G.m.b.H. Omkring 1919 oprettedes Concordia, der under ledelse af borgmester Max Winkler skulle støtte den folketyske presse i udlandet. Omkring 1933 overtoges Concordias værdier af W, der var en under-afdeling af den tyske koncern for aviser. Den havde meget betydelige interesser i „Nord-schleswigsche Zeitung" og førte tilsyn med avisen samt foretog revision af regn-skaberne. Forretningsfører: dipl. købmand Willy Imhof.

Vereinigte Finanskontore, G.m.b.H. (Verfikon). 8-4-1926 oprettede Max Winkler og Krahmer-Möllenberg et selskab, Ossa Vermittlungs- und Handels-gesellschaft, der skulle være en slags centralfordelingssted for statsmidler til støtte for de tyske mindretal, men officielt udgav sig for at være et selskab til afslutning af kredit- og handelsforretninger i ind- og udland. Det var Ossa, der i 1926 gav penge til oprettelse af Kreditanstalt Vogelgesang og var den faktiske ejer heraf. I 1930 oprettedes et Aktiengesellschaft fur kontinentale Beteilungen und Kredite (Acobe) i Zürich, bedre kendt under den franske betegnelse Societé Anonyme de Parti-cipations et de Crédits Continentaux. Det blev herefter fra dette selskab, at Vogel-gesang fik sine penge. Allerede i slutningen af 1926 blev VF oprettet for at foretage en forsvarlig bearbejdelse af kreditforretningerne samt forvalte og kontrolere de selskaber og institutioner, der fik tilskud fra den tyske stat gennem Ossa og lignende organisationer. VF optrådte udadtil som et privat selskab. Krahmer-Möllenberg og Winkler var de ledende. Forretningsfører under krigen var Dietrich.

Wohlfahrts- und Schulverein für Nordschleswig. Oprettet 1919. Udadtil havde foreningen en privat og uofficiel karakter, men i virkeligheden var det rige, stat og provins, der stod bagved. Den støttede bl. a. det tyske biblioteks- og skolevæsen samt Wohlfahrtsdienst og ydede stipendier til tyskere fra Nordslesvig. Desuden havde den til opgave hemmeligt at sørge for midler til Nordslesvig „til nationalpolitisk vigtige valg". I Sydslesvig gennemførte foreningen et omfattende undermineringsarbejde af det danske mindretal. Formand fra 1932: Ernst Schröder.

Volksbund für das Deutschtum im Ausland (VDA). En ældre organisation, der går tilbage til 1881, og hvis formål det var at støtte det tyske kulturarbejde i grænseområdet. VDA havde et meget stort medlemstal, og der kom betydelige beløb ind gennem kontingenter. Pengene blev især anvendt til skolearbejdet, herunder skolemateriel og skolerejser, desuden til børnehaver og politisk virksomhed. Det blev i 1939 fastslået, at VDA skulle være ansvarlig for arbejdet hinsides grænserne, men at det skulle udføres efter anvisning fra lederne af Vomi, og at VDA ikke mere kunne gennemføre egne foreningsmæssige handlinger. Det hed ligefrem, at VDA var Vomis camouflerede værktøj. Fra 1936 lededes foreningen af professor Haushofer, der omkring 1942 blev afløst af Lorenz fra Vomi. Kracht var fra 1935 VDAs Gau-verbandsleiter i Slesvig-Holsten.

Volksdeutsche Mittelstelle, Vomi. Efter 1933 oprettedes under NSDAP det såkaldte Büro von Kursell, der skulle tage sig af de tyske mindretal. Det blev omkring 1937 til Vomi, og SS-Obergruppenführer Lorenz blev dets leder med Behrends som Stabs-führer. 1938 fastslog Hitler, at Vomi skulle samordne stats- og partikontorernes arbejde for de tyske mindretal, ligesom det alene skulle sørge for anvendelsen af de midler, -

Side XXIX

- der stod til rådighed for det tyske nationalitets- og grænsearbejde. Der var til stadighed kompetencestridigheder med Auswärtiges Amt, men hovedlinien var dog den, at Auswärtiges Amt skulle tage sig af spørgsmål af udenrigspolitisk karakter, mens Vomi skulle lede det almindelige arbejde indenfor folkegrupperne og være kompetent med hensyn til finansiel understøttelse fra riget, også på skolevæsenets område. I 1939 blev Himmler udnævnt til Reichskommissar fur die Festigung des deutschen Volkstums. Da han samtidig var Hitlers - og Rudolf Hess' - særlig sag-kyndige medarbejder i alle spørgsmål angående Volkstumsfragen, havde han den afgørende indflydelse på disse spørgsmål. VDA var i hvert fald fra 1939 underordnet Vomi, og omkring 1942 blev Lorenz også leder af VDA. Vomi var opdelt i en række kontorer, bl. a. Stabsamt, Personalamt under Konrad Radunski, information under Waldemar Rimann, opdragelse og uddannelse under Willy Puls, folkegruppernes økonomiske spørgsmål under Lothar Heller, og folkegruppernes politiske spørgsmål under Kubitz. Dette kontor var igen opdelt i en række forskellige afdelinger, een for hver af de landsdele, hvori der var tysk mindretal. Referent for Danmark var først Rimann, senere Hans Sichelschmidt. Forbindelsesmand mellem Vomi og den tyske folkegruppe i Nordslesvig var overborgmester Kracht, der bl. a. formidlede posten mellem Nordslesvig og Vomi.
 

Amt für Agrarpolitik. Oprettet af Stehr i efteråret 1938 som et instrument i jordkampen. Havde et udbredt net af tillidsmænd over hele Nordslesvig. Fra 1-1-1941 fik kontoret efter forhandlinger med Vomi til opgave at repræsentere folke-gruppeledelsen overfor Kreditanstalt Vogelgesang og Hofeverwaltungsgesellschaft, idet det skulle træffe afgørelse i alle landbrugspolitiske spørgsmål. Fra 4-5-1940 udgjorde det hovedafd. I indenfor Landesbauernschaft Nordschleswig. Efter Stehrs afrejse blev 4-5-1943 landbrugskonsulent Peter Rasmussen i Aabenraa og Peter Petersen ledere af kontoret.

Amt für Arbeiterfragen. Oprettet maj 1939. Gik senere op i Gruppe Arbeiter indenfor DBN. Leder: Chr. Bruhn.

Amt für Aufklarung und Propaganda, se Amt fiir Presse und Propaganda.

Amt für bevölkerungspolitische Fragen. Senere Amt für Statistik und Bevöl-kerungspolitik. Oprettet omkring 1940. Udførte befolkningsundersøgelser med politisk sigte, bl. a. over antallet af tilvandrede „rigsdanskere". Leder: dr. phil. Peter Kragh.

Amt für gewerbliche Wirtschaft. Oprettet omkring 1941. Herunder hørte DBN. Leder: Hansen-Damm.

Amt für Presse und Propaganda. Oprindelig Amt für Aufklärung und Propaganda. Oprettet af Stehr 25-3-1938 for „planmæssigt at sætte folkegruppen ind imod den udenlandske propaganda i grænselandet". Foruden ledelsen af folkegruppens og partiets propaganda havde kontoret en slags tilsyn med „Nordschleswigsche Zeitung" og arbejdede desuden for at hverve abonnenter til bladet. Efter Stehrs afrejse blev Asmus Wilhelm Jürgensen i 1943 leder af kontoret.

Amt für Sippenforschung. Fortsættelse af Sippenkanzlei Nordschleswig, der blev ledet af Lorenzo Christensen. AfS blev oprettet 1-4-1942 og skulle sørge for attester og undersøgelser i forbindelse med påvisning af arisk afstamning samt skabe interesse for slægtshistorisk arbejde. I tilknytning til det virkede Familiengeschichtliche Arbeits-gemeinschaft für Nordschleswig. Leder: dr. phil. Max Rasch.

Amt für weltanschauliche Schulung, se Schulungsamt.

Side XXX

Amt für Volksgesundheit. Også kaldet Amt fur Gesundheitswesen. Oprettet 1941, men kom først rigtig i gang i J942. Tog sig af sundhedsvæsenet, ikke mindst fore-byggelsen af sygdomme. Leder: dr. med. Otto Meyer i Haderslev.

Angeschlossene Verbände. Denne betegnelse brugtes om de organisationer, der ikke hørte under partiet, men under folkegruppen. Det var bl.a. Bund fur deutsche Kultur, DBN, Bund für Leibesübungen og Nordschleswigsche Gemeinde.

Arbeitsfront der Volksdeutschen (AdV). 1943 fik den tidligere Gruppe Arbeiter indenfor DBN navneforandring til AdV, fordi DBN i Nordslesvig også skulle overtage Deutsche Arbeitsfronts særlige funktioner. Organisationen sørgede for indsats af folketysk arbejdskraft og tog sig af arbejdernes dygtiggørelse og lønforhold. Leder: Chr. Bruhn.

Ausbildungsrat der deutschen Volksgruppe. Oprettet 1943. Bestod af repræsen-tanter for de organisationer, som havde tilknytning til ungdommen. Skulle bl.a. yde unge folketyskere erhvervsvejledning og sørge for lærepladser. Peter Petersen var som Ausbildungsreferent rådets pennefører.

Ausbildungsreferat der deutschen Volksgruppe. Nævnes 1943 som en afdeling in-denfor Volksgruppenamt.

Bund für deutsche Kultur. Stiftet 1933 for at samle alt kulturelt arbejde under en fælles ledelse. Det skulle sørge for, at medlemmerne fik adgang til tyske kulturgoder (teater, koncerter, foredrag). Leder: organist Alfred Huth i Haderslev.

Deutsche Berufsgruppen Nordschleswig (DBN). Fortsættelse af en ældre forening: Deutsche Handlungsgehilfen-Verein. DBN oprettedes 1936, oprindelig som en ungdomsorganisation, der havde til formål at dygtiggøre de unge og gennemføre en ideologisk skoling i nationalsocialistisk ånd. Efterhånden kom den til at omfatte alle erhvervsdrivende, arbejdsgivere såvel som arbejdere. Sep. 1940 foretoges en omorganisering, hvorved DBN deltes i tre grupper, handel, håndværk og arbejdere, med Hansen-Damm, Wilh. Müller (efter hans død Georg Kley) og Chr. Bruhn som ledere. Senere blev Hansen-Damm den øverste leder af hele organisationen, idet han dog også vedblev med at lede handelsafdelingen. I 1943 fik DBN navne-forandring til Deutsche Berufsgruppen Nordschleswig, Arbeitsfront der Volksdeut-schen. Fra omkring 1941 var DBN formelt underordnet Amt für gewerbliche Wirtschaft, der lededes af Hansen-Damm. Under organisationen hørte Lieferge-meinschaft, der dog fra 1-1-1942 blev et selvstændigt aktieselskab. Desuden var der forskellige underafdelinger under DBN, f. eks. Amt für Berufsberatung und Lehrstel-lenvermittlung, Die deutsche Abendschule der DBN, Amt für Wirtschaftsfragen, Gewerbehilfe (tidligere Zunfthilfe) og Gewerkhilfe, der hjalp håndværkere og købmænd med lån eller kaution.

Deutsche Jungenschaft Nordschleswig (DJN). Oprettet 1933. Omfattede den tyske mandlige ungdom i Nordslesvig og svarede til Hitlerjugend i Tyskland. Leder: Lan-desjugendführer Jef Blume. Under hans fravær ved fronten fungerede Harrebye, Bruno Thaysen og Johann Thorius.

Deutsche Mädchenschaft Nordschleswig (DMN). Oprettet 1934. Omfattede den tyske kvindelige ungdom i Nordslesvig og svarede til Bund deutscher Mädel i Tyskland.

Deutsche Selbsthilfe. Oprettet dec. 1935. En slags låneinstitut, der ydede med-lemmer rentefrie lån, som skulle betales tilbage. DS havde tillidsmænd rundt om, og de udgjorde en slags bestyrelse. Leder: Peter Larsen.

Deutscher Schulverein für Nordschleswig. En slags repræsentantskab for de lokale skoleforeninger. Den havde betydelig indflydelse på det private tyske skolevæsen i Nordslesvig, indtil Schulamt blev oprettet og der fra 11-4-1942 gennemførtes en ændring i skolevæsenets organisation. Formand: rektor Koopmann (død 15-4-1939) og fra 26-11-1939 Chr. Elholm, den tyske skolekonsulent.

Side XXXI

Hauptamt für Volkswirtschaft. Også kaldet Wirtschaftlicher Rat der NSDAP-N. Op-rettet i henhold til aftaler på et møde i Vomi 4-12-1940. Bestod af repræsentanter for folkegruppens økonomiske organisationer og skulle behandle økonomiske problemer af interesses for hele folkegruppen.

„Junge Front". Tidsskrift for den tyske ungdom. Begyndte at udkomme marts 1937. Fra 1942 organ for folkegruppen.

Kirchenamt. Kontoret begyndte sit arbejde i sep. 1943 og havde til opgave at være et vejledende organ i kirkelige anliggender og mægle i tilfælde af uover-ensstemmelser indenfor folkegruppen med hensyn til kirkelige spørgsmål. Det skulle også intervenere mellem de danske kirkelige myndigheder og de tyske organi-sationer. Leder: provst Gottfriedsen. De øvrige medlemmer var pastor Johs. Schmidt, dr. Reuter, der var formand for Nordschleswigsche Gemeinde, og Peter Callesen.

Kreditanstalt G. Vogelgesang. Oprettet 1926 med advokat G. Vogelgesang som leder. Kreditanstalten skulle sikre, at jorden ikke gik ud af tyskernes besiddelse, og eventuelt erhverve jord, der var på danske hænder. Det var den tyske stat, der, omend camoufleret, finansierede kreditanstalten, se Vereinigte Finanzkontore. I 1929 oprettedes et særligt selskab, Hofewervaltungsgesellschaft, til at administrere de af Vogelgesang overtagne ejendomme.

Kulturamt. Oprettet 1941. Bestod af repræsentanter for de forskellige kulturorgani-sationer. Her drøftedes planerne for det kulturelle arbejde indenfor folkegruppen. Leder: Peter Callesen.

Landesbauernschaft Nordschleswig. Oprettet 15-11-1940. Omfattede Amt für Agrar-politik og Landwirtschaftlicher Hauptverein, der udgjorde henholdsvis hovedafdeling I og II indenfor LN og lededes af Stehr og landbrugskonsulent Peter Rasmussen. Landesbauernführer var C. Diederichsen.

Landwirtschaftlicher Hauptverein. Var en landbrugsfaglig organisation med en række lokalforeninger. Fra 15-11-1940 hovedafdeling II indenfor Landesbauernschaft Nordschleswig. Leder: P. Rasmussen, Aabenraa.

Liefergemeinschaft der DBN A/S. Kort efter besættelsen oprettedes et Liefer-gemeinschaft under DBN. Det skulle formidle tyske ordrer til medlemmerne. Nov. 1941 omdannedes det til et aktieselskab, der trådte i virksomhed fra 1-1-1942. For-mand: dr. Møller, fra 1944 Peter Petersen. Johs. Heinrich Wulf var administrerende direktør.

lille politiske råd, Det. Oprettet marts 1941. Bestod af de fem kredsledere og lederne af de vigtigste organisationer som f. eks. DBN, DJN, Volksgruppenamt og Organisationsamt. Desuden deltog Harboe Kardel som pressereferent i møderne. Fra 1941 var Peter Petersen protokolfører. Rådet blev oprettet, fordi det store politiske råd var blevet for vanskeligt at arbejde med, og det blev det lille politiske råd, som under krigen kom til at få den afgørende politiske betydning, idet alle vigtigere spørgsmål blev drøftet her. Dr. Møller var formand og havde den afgørende indfly-delse og endelige afgørelse i alle spørgsmål.

Nationalsozialistische Frauenschaft. Oprettet 1939. Formålet var „at opdrage med-lemmerne til indsats for folkegruppen i deres personlige liv og daglige arbejde".

Nordschleswigsche Gemeinde der evangelisch-lutherischen Landeskirche Schles-wig-Holsteins. Oprettet 25-3-1923 som en frimenighed udenfor den danske folkekirke. Den omfattede i 1944 syv præstedistrikter og udgjorde et særligt provsti under den slesvig-holstenske landskirke. Formand: dr. Reuter, provst: W. Gottfriedsen, Læk, tidligere Aabenraa.

„Nordschleswigsche Zeitung". Grundlagt 1-2-1929 ved sammenlægning af de tre ældre blade, „Neue Tondernsche Zeitung", „Sonderburger Zeitung" og „Apenrader Tageblatt" samt dennes aflægger -

Side XXXII

- „Haderslebener Zeitung". Concordia, senere Vera Verlagsanstalt i Berlin, havde betydelige interesser i bladet, som fik tilskud herfra. I virkeligheden repræsenterede denne den tyske stat. Formand for bestyrelsen var fra 1931 Ernst Schröder. Redaktør fra 1934: Harboe Kardel, der fra 10-9-1944 blev chefredaktør med Ernst Siegfried Hansen som stedfortræder.

NSDAP-N. Oprettet 1935, da dr. Møller blev „fører" efter et møde i Kiel 1-7-1935, hvori bl. a. deltog Gauleiter Lohse, overborgmester Siewers og Ernst Schröder. De gamle partier skulle opløses. NSAN under Jep Nissen ville dog ikke bøje sig, og først fra 1938 var Møller ubestridt fører for tyske nationalsocialister i Nordslesvig. Partiets program var først og fremmest at styrke folkegruppen og opdrage medlemmerne i nationalsocialistisk ånd. Det var delt i 5 kredse og ca. 70 Ortsgruppen, disse atter i celler og blokke. Særlige partiorganisationer var: SK, DJN, DMN og NS Frauenschaft.

Schatzamt. Oprettet fra 15-7-1941 som en slags finanshovedkasse for folkegrup-pen. S stod direkte under Vomi og udarbejdede hvert år et budget for folkegruppen. Leder: Peter Petersen, folkegruppens Schatzwart.

Schleswigsche Kameradschaft, SK. 1933 oprettedes i Nordslesvig SA-afdelinger med det rigstyske SA som forbillede. De opløstes dog samme år, og i stedet kom SK, der bestod af mænd over 18 år, men som regel under 40. De drev sport med militært præg, medvirkede ved møder og fester, bl.a. som talekor, og blev anvendt når en særlig indsats var nødvendig. Indtil 29-6-1941 var dr. Clausen i Haderslev SK-fører, derefter Peter Larsen, der gennemførte en stærk organisatorisk udvidelse og en intensivering af arbejdet. I 1943 udnævntes Kortsch til hans stedfortræder og stabsleder i SK.

Schulamt. Oprettet omkring dec. 1941 med dr. Møller som formand. De øvrige medlemmer var Elholm, rektor Gäde, Peter Petersen og Ernst Schröder. Fra 1-4-1942 overtog S i alt væsentligt ledelsen af det tyske privatskolevæsen i Nordslesvig. 25-5-1943 udnævntes et forretningsudvalg, der skulle være behördliche Instanz i alle skolesager. Det bestod af Gäde, Peter Petersen og Peter Callesen.

Schulungsamt. Formodentlig identisk med Amt für weltanschauliche Schulung. Oprettet før 1938. Formål: Politisk skoling af partiets medlemmer, især på særlige skolingsaftener og gennem udsendte Schulungsbriefe. Leder: først lærer Hans Han-sen, Nr. Løgum, senere Asmus Wilhelm Jürgensen, der havde titel af Schulungs-leiter.

Selbstschutz. Oprettet feb. 1944 for ved hjælp af bevæbnede patrouiller at beskytte de folketyske virksomheder.

Sportsamt. Oprettet 1941. Havde ledelsen af folkegruppens sportsliv.

store politiske råd, Det. Oprettet 1938. Dets medlemmer repræsenterede de for-skellige organisationer indenfor folkegruppen og partiet. Det var dog for besværligt at arbejde med, og derfor oprettedes det lille politiske råd i marts 1941. Derefter var det store politiske råds møder nærmest arbejdsmøder, hvor dr. Møller og de for-skellige organisationers ledere afgav beretning om deres arbejde.

Wohlfahrtsdienst Nordschleswig. Oprettet 1929. Havde til formål at udføre socialt hjælpearbejde indenfor folkegruppen. Sørgede bl.a. for børns og voksnes anbrin-gelse på rekreationshjem og for rigstyske børns ferieophold i Nordslesvig og folke-tyske børns i Tyskland.

Volksgruppenamt. Oprettet 1-7-1941. Var en slags hovedkontor for folkegruppe-arbejdet, mens Organisationsamt tog sig af partiarbejdet. Leder: Peter Petersen.

Side XXXIII

Barandon, Poul. Gesandt ved gesandtskabet i Kbh., den rigsbefuldmægtigedes stedfortræder fra jan. 1942 til nov. 1944.

Bargfeldt, Rolf. 1913, Kiel. Lærer i Aabenraa. Leder af Amt für Presse und Propa-ganda indenfor SK fra 1941. Kreismannschaftsführer for Aabenraa-Nord fra 1944. Omkring jan. 1944 leder af et nyoprettet SK-Schulungsamt.

Behrends. Amtschef i SD-Hauptamt under Heydrich, senere næstkommanderende i Vomi med titel af Stabsführer. SS-Brigadeführer og Generalmajor der Polizei.

Berger, Gottlob. 1939, chef for Ergänzungsamt der Waffen-SS, 1940 leder af SS-Hauptamt, 1943 SS-Obergruppenführer og General der Waffen-SS.

Bergmann. Gesandt i Auswärtiges Amt. Abt. Deutschland.

Best, Werner. 1903, Darmstadt. 1933 statskommissær for politivæsenet i Hessen, kort efter Landespolizeipräsident, 1935 hovedafdelingsleder i Gestapo i Berlin med titel af overregeringsråd, fra 1936 i sikkerhedspolitiafdelingen under rigsinden-rigsministeriet, 1939 leder af Amt I under RSHA, juni 1940 krigsforvaltningschef i Frankrig. Overgik i 1942 til diplomatisk tjeneste og kom 5-11-1942 til Danmark som gesandt og rigsbefuldmægtiget.

Blume, Jef. 1912, Nr. Løgum. Lærer i Sæd til 1940. DJN fra 1937 med titel af Lan-desjugendführer. Ved fronten 1-4-1941 til 15-1-1942 og fra 1-4-1944 til kapitulationen.

Bohle, Ernst Wilhelm. 1903, Bradford, Yorkshire. Gauleiter, leder af AO og af den særlige Auslandsorganisation i Auswärtiges Amt.

Bovensiepen, Eichard Otto. 1905, Duisburg. Kom til Danmark 5-1-1944 som Befehls-haber der Sicherheitspolizei und des Sicherheitsdienstes. Tidligere leder af sikker-hedspolitiet i Berlin og i Hessen.

Boysen, SS-Sturmbannfuhrer. Leder af Germanische Leitstelle og af SS-Ersatz-kommando i København fra 1942.

Brandt, Rudolf. 1909, Frankfurt, Oder. Leder af Abteilung Reichsführer-SS im Per-sonlichen Stab. Ministerialråd i rigsindenrigsministeriet. SS-Standartenführer 1944.

Bruhn, Christian. 1901, Aabenraa. Maskinarbejder. Fra 1939 leder af det nyop-rettede Amt für Arbeiterfragen. 15-9-1940 oprettedes Gruppe Arbeiter indenfor DBN med Bruhn som leder. Fra 1943 kaldtes Gruppe Arbeiter Arbeitsfront der Volks-deutschen.

Burfeind, Thes. 1904, Tyskland. Leder af Gestapo i Kolding fra juni 1944.

Callesen, Peter. 1900, Tønder. Bibliotekar i Aabenraa. Fra 1938 leder af Filmstelle, fra 1942 af Kulturamt. Medlem af det i 1943 oprettede Kirchenamt og formand for Schulamt fra jan. 1945.

Christensen, Lorenzo. 1892, Broballe. Leder af Deutsche Wirtschaftsberatungs-stelle, senere af Sippenkanzlei Nordschleswig. Derefter knyttet til det tyske viden-skabelige institut i København.

Clausen, Lauritz. 1890, Løgumkloster. Dr. jur., landsretssagfører i Haderslev fra 1924. Kredsleder for Haderslev kreds fra 1936. Formand for Schleswigscher Wähler-verein siden 1939. Leder af SK til 1941.

Colani, oberst, chef for staben hos den øverstbefalende i Danmark.

Dalldorf, Julius. 1897, Ottendorf. Landesgruppenleiter for AO i Danmark fra 1942.

Side XXXIV

Deichgräber, Wilhelm. 1906, Egen. Gårdejer i Sjellerup. Kredsleder for Sønder-borg kreds l fra omkring 1937, til han i maj 1942 blev medlem af våben-SS.

Dietrich. Kaptajn. Ortskommandant i Aabenraa fra midten af juli 1944. I begyn-delsen af 1945 blev major Geyer Standortältester, mens D. forblev Ortskommandant. I april 1945 indtraf Auffangsstab Blücher, hvorefter D. og Geyer blev underordnet dennes chef, generalmajor Blücher.

Ebner, Franz Walter. 1882, Stettin. Leder af gesandtskabets hovedafdeling III, øko-nomiske spørgsmål.

Ehnstedt, Heinrich. 1904, Uge. Gårdejer i Petersborg. Kredsleder for Tinglev kreds.

Elholm, Christen. 1891, Lysabild. Leder 1925 af den tyske mellem- og real-skole i Tønder. Skolekonsulent for de tysksprogede kommunale skoler 1-5-1939. Formand for den tyske skoleforening fra 1939 efter Koopmann, samtidig overtog han dennes arbej-de med tilsyn af de tyske privatskoler. Medlem af Schulamt fra 1941.

Ellenberger. Leder af SS-Ergänzungsstelle Nordsee i Hamborg.

Fischbeck, Normann Friedrich. 1913, Kiel. Ansat ved SD i Kiel % 1937, ved SD i Flensborg 1-5-1940, fra slutningen af 1941 som leder. Aug. 1944 forflyttet til Lübeck.

Fleissner. Amtsrat i Ausw. Amt. Bürobeamter i mindretalsreferatet under kultur-afdelingen, hvor han især behandlede spørgsmål vedr. Nordslesvig. Overgik senere til Abt. Deutschland.

Forstmann. Fregattenkapitän. Knyttet til OKW og sendt til Danmark omkring 9-4-1940 som sagkyndig i økonomiske spørgsmål.

Frielitz, Friedrich Karl. Presseattaché i København fra 1934, men blev kort efter 9. april fortrængt af Meissner. Filmsreferent til sommeren 1943, da han blev indkaldt til militæret, fra dec. 1943 til kapitulationen gjorde han tjeneste hos den øverstbefa-lende i Danmark.

Goecken, Ferdinand. Ansat i Auswärtiges Amt 1926—45, fra 1939 som regerings-råd. Arbejdede i Kult A, senere i Abt. Deutschland.

Gottfriedsen, W. Præst i Aabenraa til 1934, derefter provst i Læk. Leder af Kir-chenamt fra 1943.

Grosskopf. Vortragender Legationsrat i Auswärtiges Amt. Leder af referat Kult B i kulturafdelingen, senere ved Abt. Deutschland.

Grundherr, Werner Ferdinand Karl Alexander von. 1888, Nürnberg. Kom ind i Auswärtiges Amt 1918, ansat ved gesandtskaberne i Bukarest og Helsingfors 1921—34, Vortragender Legationsrat i Auswärtiges Amts politiske afdeling for Skandinavien 1934—45 med titel af gesandt.

Hanneken, Hermann von. 1890, Gotha, Thuringen. Øverstbefalende i Danmark fra okt. 1942 til 27-1-945.

Hansen, Ernst Siegfried. Tønder. Tidligere ansat ved „Flensburger Nachrichten". Fra 1942 korrespondent i Paris og fra 10/9 1944 redaktør ved „Nordschleswigsche Zei-tung".

Hansen, Hans. 1894, Aabenraa. Kaptajn. Ansat ved Abwehr-Nebenstelle i Aarhus 1940 - 44.

Heller, Lothar. Diplom-Landwirt. Leder af Vomi afd. I; spørgsmål vedr. de tyske folkegruppers økonomi.

Side XXXV

Hemmersam, Emil. 1903, Plön. Fra maj 1940 ansat i det tyske gesandtskab som sagkyndig i landbrugsforhold.

Henche, Andor. Gesandt, chargé d'affaires ved gesandtskabet i København fra 1940 til 1942, understatssekretær og leder af den politiske afdeling i Auswärtiges Amt 1943.

Hensel, Herbert Hugo. Gesandtskabsråd i København fra 1937 til 30-9-1943, da han forflyttedes til Aarhus som tysk konsul.

Hesse, Reinhold. 1899, Neuruppin. Lokalredaktør af „Nordschleswigsche Zeitung" til 1943.

Huth, Alfred. 1892, Tyskland. Organist i Haderslev. Afdelingsleder indenfor Bund für deutsche Kultur fra 1933. SD-medarbejder.

Jacobsen, Rudolf. 1898. Dr. agrar. 1934 ansat ved Kassen-und Siedlungsamt, 1939 SS-Standartenführer (oberst), overtog uddannelsen af Standarte Nordland juni 1940, sep. 1940 knyttet til SS-Hauptamt, Dienststelle Jacobsen, for at beskæftige sig med den psy-kologisk rigtige form for behandling af frivillige fra Skandinavien og Vesteuropa. Senere blev betegnelsen ændret til afdeling VI, der atter blev til afdeling D, bedre kendt under betegnelsen Germanische Leitstelle. I 1941 deltes kontoret i fire afde-linger, hvoraf Jacobsen ledede afdeling III. Lejrkommandant i SS Sennheim fra jan. 1944 til krigens slutning. Særlig kendt for sine påstande om „Rostockmødet".

Jürgensen, Asmus Wilhelm, Asmus von der Heide. 1902, Maarkær, Angel. Lærer i Sønderhav 1931, fra 1936 i Løgumkloster, fra 1942 i Bovrup. 1940 leder af SKs Schulungsamt, fra 1943 af Amt für Presse und Propaganda efter Stehr. Desuden Lan-desschulungsleiter.

Kanstein, Paul. 1899, Westphalen. Politivicepræsident i Berlin fra aug. 1939. Kom til København 12-4-1940 som Beauftragter für Fragen der inneren Verwaltung hos den rigsbefuldmægtigede. Fratrådte 28-8-1943 og var derefter til 6-10 chef for civilfor-valtningen under den øverstbefalende. Forlod Danmark i nov. 1943, da han blev forflyttet til Italien. 1940 SS-Oberführer, 1942 SS-Brigadeführer.

Kardel, Harboe. 1893, Nortorf. 1922 medarbejder ved Ernst Schröders „Korre-spondenzbüro Nordschleswig", 1927 redaktør af „Neue Tondernsche Zeitung". Re-daktør af „Nordschleswigsche Zeitung" fra 1934.

Kassler, Rolf. 1908, Halle. Dr. jur. Gesandtskabsråd i Kbh. 1940-44. Som Volks-tumsreferent beskæftigede han sig især med spørgsmål angående mindretallet.

Kley, Georg. 1905, Haderslev. Ortsgruppenleiter i Haderslev 1934—37 og aug. 1940 - dec. 1944, byrådsmedlem fra 1937. Landeshandwerksmeister efter Wilh. Müller i 1940 og leder af Gruppe Handwerk indenfor DBN.

Kortsch, Otto. 1906, Bylderup Bov. 1943 Peter Larsens stedfortræder som SK-fører og stabsleder i SK. Stabschef for Selbstschutz og medlem af det lille politiske råd fra feb. 1944.

Krackt, Ernst. 1890, Neumunster. 1919—36 landråd forskellige steder i Holsten, derefter overborgmester i Flensborg.. Formand for Schleswig-Holsteiner-Bund, Gauverbandsleiter for VDA og Vomis forbindelsesmand til folkegruppen.

Krogh, Peter. 1905, Sdr. Vilstrup. Lærer i Tinglev 1934—1942, derefter ved det tyske gymnasium i Aabenraa. Leder af Amt für bevölkerungspolitische Fragen og forfatter til forskellige historiske og befolkningspolitiske afhandlinger, bl. a. „Die bevölkerungspolitische Lage in Nordschleswig", som skulle benyttes ved skolings-aftenerne.

Side XXXVI

Krahmer-Möllenberg, Erich. 1882, Goslar, død 22-10-1942. Leder af Deutsche Stiftung fra oprettelsen i 1919, desuden med i ledelsen af Concordia, af Ossa og af Vereinigte Finanzkontore.

Kroger, Christian Johannes Heinrich. 1897, Hamborg. Oberfeldwebel ved Ortskom-mandanturen i Aabenraa fra 1-5-1943.

Kubitz, Hans Joachim. Leder af afd. IX Vomi: politiske spørgsmål vedrørende de tyske folkegrupper. SS-Obersturmbannführer.

Köhnert, Georg Friedrich. 1907, Darmstadt. Fra 1943 leder af SD-Aussenstelle i Aabenraa.

Lachmann, Otto Friedrich Hans Alfred. 1883, Berlin. Konsul i Aabenraa fra jan. 1937 til juni 1940.

Langer, Helmuth. 1905, Freiwaldau, Sudetengau. Konsul i Aabenraa fra 15-7-1943 efter i nogle måneder at have været i gesandtskabet som midlertidig chef for konsulatsafdelingen. Fratrådte marts 1944.

Lanwer, Ewald Albert. 1908, Kecklingshausen. Vicekonsul i Kattowice 1935, i Haugesund 1939, konsul i Aabenraa juni 1940-juli 1943, da han blev indkaldt.

Larsen, Peter. 1892, Barsmark. Overløjtnant. Leder af Organisationsamt 1-7-1935. Samme år fik han overdraget at organisere Deutsche Selbsthilfe. 30-6-1941 SK-fører og i feb. 1944 fører for Selbstschutz.

Lassen, Thorvald. 1909, Flensborg. Liefergemeinschafts repræsentant i Køben-havn, fuldmægtig i det tyske kontor.

Lindemann, Georg Heinrich. 1884, Osterburg/Altmark. General. Forflyttet til Dan-mark 1-2-1945.

Linneborn, Kuno. 1902, Hagen. Konsulatssekretær i Aabenraa 1940—45.

Lohse, Hinrich. 1896 i Mühlenbarbek, Holsten. 1925-45 Gauleiter i Slesvig-Holsten, 1933-45 overpræsident for Slesvig-Holsten; fra juli 1941 afkommanderet som rigs-kommissær til Balticum. 1933 medlem af rigsdagen.

Lorenz. SS-Hauptsturmfuhrer, leder af Ergänzungsstelle der Waffen-SS i Køben-havn til omkring 1942.

Lorenz, Max. Ansat i Auswärtiges Amt 1914. Referatsleder i Kult A fra 1937 til sep. 1940.

Lorenz, Werner. 1891, Grunhof, Stolp. Tidligere flyverofficer. Fra 1933 medlem af rigsdagen. Leder af Vomi fra omkr. 1937. Formand for VDA fra omkring 1942. SS-Obergruppenführer.

Lundberg, Carl. 1877, Lunderup. Konsularagent i Sønderborg.

Luther, Martin. Ansat i Dienststelle Ribbentrop. Fra 1940 understatssekretær og leder af Abt. Deutschland. Feb. 1943 i koncentrationslejr.

Lührmann. Overregeringsråd. Leder af Aussenstelle des Reichsbevollmächtigten i Aabenraa, der blev oprettet i begyndelsen af 1944.

Lohndorf. Leder af SD i Kiel fra 1940 eller 1941 til slutningen af 1943.

Lönneker, Heinrich. Leder af SD-Aussenstelle Flensburg indtil feb. 1941, da han blev ansat ved gesandtskabets presseafdeling under Meissner. Indkaldt til våben-SS 1942, senere leder af SD i Aarhus.

Löw und zu Steinfurth, Eberhard, Freiherr von. 1909, Haderslev, Arbejdede 1934—1940 i SD med de skandinaviske lande som hovedområde 1-4-1940 forflyttet til ESHA, Amt VI, senere Amt III (B.5), hvor han havde til opgave at behandle politiske efter-retninger fra de besatte lande.

Side XXXVII

Meissner, Gustav. 1910, Kiel. Som dreng boede han en tid i Kollund. 1937 referent ved Dienststelle Ribbentrop, senere ansat ved Ausw. Amts presseafdeling. Fra omkr. 1937 var han desuden knyttet til Vomi som særlig sagkyndig i nordslesvigske spørgsmål. Efteråret 1939 assisterende presseattaché i København, kort efter 9-4-1940 leder af gesandtskabets presseafdeling, 1942 af kulturafdelingen. Indkaldt 1943.

Meyer, Friedrich Wilhelm Hermann Hans. 1888, Braunschweig. Tysk konsul i Aa-benraa fra marts 1944.

Meyer, Otto. 1897, Haderslev. Dr. med., læge i Haderslev. Leder af Amt für Volks-gesundheit fra 1941.

Mildner, Rudolf. Gestapochef i Chemnitz og Kattowice. Chef for Sipo og SD i Danmark fra sep. 1943. Blev i jan. 1944 erstattet af Bovensiepen. Senere i RSHA og derefter leder af sikkerhedspolitiet i Wien.

Müller, Wilhelm. 1892, Aabenraa. Malermester i Haderslev. Landeshandwerks-meister; tog i 1940 initiativet til oprettelse af Liefergemeinschaften. Død 3-11-1940.

Møller, Jens. 1894, Varnæs. Dyrlæge i Graasten fra 1935. Partifører for NSDAP-N fra 1935, folkegruppefører fra omkring 1938. M.a. folketinget 1939—43.

Möller, Johann Hinrich. 1906, Grevenkop, Holsten. Standartenführer i SS fra 1934, politidirektør i Flensborg fra 1-4-1938 indtil aug. 1941, da han kom til Reval. Jan. 1944 Brigadeführer und Generalmajor der Polizei med tjeneste i Kurland.

Orth, Karl Klaus. 1882, Heide. Direktør for Westholsteinische Bank i Flensborg. Ver-einigte Finanzkontores repræsentant overfor Vogelgesang. Medlem af Vogelgesangs bestyrelse fra 1926.

Pahl, Hans. Kom til Danmark i slutningen af april 1940 som repræsentant for von Löw og for at organisere SDs efterretningsarbejde. Ledede afdeling D, Sicherheits-dienst, under gesandtskabets hovedafdeling II, indre forvaltning.

Pancke, Günther. 1899, Gneesen. Höhere SS- und Polizeifuhrer i Danmark fra sep. 1943. Obergruppenführer.

Paysen, Chr. 1913, Ubjerg sogn. Landmand i Sæd. Kredsleder i Tønder kreds fra 1937, afsat omkr. 1940. Udgav 1941: „Der Nationalsozialismus als Weltanschauung im Grenzland" og senere Chr. M. Carstensens „Nordschleswigs Sendung im Grossger-manischen Reich", hvori folkegruppeledelsen blev angrebet. Knyttet til Abwehr før april 1940.

Petersen, Claus. Regeringsdirektør i Slesvig fra 1933, forflyttet til Berlin 1-4-1942. Deutsche Stiftungs repræsentant og den faktiske leder af de tyske privatskoler i Nordslesvig. Gauleiter des NS-Lehrerbundes in Schleswig-Holstein.

Petersen, Jes Peter. 1900, Bolderslev. Lærer ved den tyske kommuneskole i Tønder. Sportwart indenfor SK. Kredsleder i Tønder kreds efter Chr. Paysen.

Petersen, Peter. 1895, Tønder. Bankprokurist i Aabenraa. Formand for Bund fiir Leibesübungen fra 1926. Leder af Volksgruppenamt fra oprettelsen 1-7-1941 og af Schatzamt fra 15-7-1941 med titel af Volksgruppenschatzwart. Formand for Liefer-gemeinschaft fra 28-4-1944. Protokolfører i det lille politiske råd.

Puls, Willi. Sturmbannfuhrer. Leder af afdeling V i Vomi: opdragelse og uddan-nelse.

Radunski, Konrad. 1907, Heppens. Personalechef i Vomi fra 1-1-1939. SS-Ober-sturmführer.

Side XXXVIII

Reichel. Legationsråd i Abt. Deutschland, senere i Inland II C.

Renthe-Fink, Cecil von. 1885, Breslau. 1926-33 ansat i folkeforbundet, 1933-36 i Aus-wärtiges Amts politiske afdeling. Gesandt i Danmark 1936-42, rigsbefuldmægtiget fra 1940.

Riedweg, Franz. 1907, Luzern. Dr. med. Maj 1941 - nov. 1943 ved Germanische Freiwilligen Leitstelle, senere Germanische Leitstelle, som leder af Hauptabt I, admi-nistration, propaganda, organisation. Derefter adjutant hos general Steiner, først ved 3. panserkorps, senere ved 11. armé.

Rimann, Waldemar. 1909, Guhrau, Schlesien. Ansat i Vomi 1938 som pres-sereferent, fra 1940 som leder af afdelingen for Nordslesvig og stedfortrædende leder af Landerreferate, 1942—45 ledelsen af Amt IV, information, undertiden stedfor-trædende leder af Amt IX, politiske spørgsmål vedr. de tyske folkegrupper. SS-Ober-sturmbannführer.

Roloff, Hermann. 1880, Wesenburg, Mecklenborg. Formand for Verein ehemaliger deutschen Soldaten, direktør for „Nordschleswigsche Zeitung".

Roth, Christian Johannsen. 1902, Tandslet. Lokalredaktør i Sønderborg af „Nord-schleswigsche Zeitung" fra 1938. Ortsgruppenleiter og efter Deichgräbers indkaldelse i 1942 kredsleder for Sønderborg kreds.

Schaller, Georg Ludwig. 1902, Dresden. Legationssekretær i det tyske gesandt-skab fra sep. 1939.

Scheel, Otto. 1876, Tønder, 1906 professor i kirkehistorie i Tübingen, 1924 i Lan-desgeschichte i Kiel. Leder af Schleswig-Holsteiner Bund.

Scherdin, Georg. 1904, Aachen. Leder af Abt. III (SD) under Befehlshaber der Sicherheitspolizei und des Sicherheitsdienstes i Danmark fra 15-9-1943 til maj 1944.

Schmidt, Jep. 1910, Løjt. Gårdejer i Løjtkloster, kredsleder for Aabenraa kreds fra omkr. 1936. Indkaldt 1942, vendte tilbage som kredsleder jan. 1944.

Schmidt, Johannes. 1869, Tønder. 1896 præst i Vodder. Formand for Schles-wigscher Wählerverein til 1934, m.a. folketinget 1920—39. Medudgiver af „Nation und Staat".

Schröder, Ernst. 1889, Haderslev. Fra 1922 indehaver af „Korrespondenzbüro Nord-schleswig". Formand for „Nordschleswigsche Zeitung"s bestyrelse fra 24-2-1931 og for Wohlfahrts- und Schulverein für Nordschleswig 1932. Chefredaktør for „Flensburger Nachrichten" 1940—44.

Schöhling, Fritz. 1906, Wupperthal. Tjenstgørende ved Gestapokontoret i Aaben-raa fra jan. 1944.

Schönfeldt, Gustav. 1897, Hamborg. Lærer. Hauptfeldwebel ved Ortskommandan-turen i Aabenraa.

Sichelschmidt, Hans. Ansat i Vomi fra jan. 1941. Efter Eimann leder af afdelingen for Nordslesvig. SS-Obersturmfuhrer.

Smidt, Christoph. Kaptajn. Ortskommandant i Aabenraa fra foråret 1943 til aug. 1944. Øverste leder af de tidsfrivillige i Nordslesvig.

Sonnleithner, Franz von. 1905, Salzburg. Gesandt. Leder af rigsudenrigsminis-terens personlige stab og indtog samtidig en ledende stilling i Büro RAM.

Stalmann, Friedrich. Overregeringsråd i det tyske indenrigsministerium. 5-5-1940 forflyttet til Danmark, hvor han arbejdede under Kanstein, først som overrege-ringsråd, fra 1943—1945 som regeringsdirektør. Han var Kansteins stedfortræder og havde især til opgave at forhandle med den danske regering om principielle spørgs-mål.

Side XXXIX

Steengracht von Moyland, Adolf Freiherr. Statssekretær i Auswärtiges Amt fra maj 1943 efter Weizsäcker. Tidligere Ribbentrops personlige adjutant.

Steffenhagen, Hugo. 1878, Neustettin. Ansat 1933 ved det tyske konsulat i Aaben-raa. Overregeringsinspektør.

Stehr, Rudolf. 1906, Flensborg. Assessor 1934, ansat hos overpræsidenten i Kiel 1936—37; af Deutsche Stiftung og Gauleiter Lohse sendt til Nordslesvig som prokurist i Vogelgeeang og Hofeverwaltungsgesellschaft 1937. Leder af det af ham i marts 1938 oprettede Amt für Aufklärung und Propaganda, senere Amt für Presse und Propa-ganda; samtidig næstformand i „Nordschleswigsche Zeitung"s tilsynsråd. Oprettede efteråret 1938 Amt für Agrarpolitik. Maj 1943 leder af det tyske kontor under stats-ministeriet.

Stuckart, Wilhelm. 1902, Wiesbaden. Fra 1935 statssekretær i rigsindenrigsmi-nisteriet.

Söhnlein, Wolfgang. 1913, Amsterdam. Ansat ved SD i Kiel 1-4-1939, forflyttet til Flensborg 1-9-1939, hvor han blev til 1-6-1940. Derefter til Haderslev som Kraft-durch-Freude Referent, men i virkeligheden for at organisere SD-arbejdet i Jylland; han forflyttedes senere til Aarhus, hvor han officielt blev tilknyttet konsulen. Nov. 1943-1-2-1944 leder af SD i Esbjerg og derefter af SD i Odense.

Thomsen, Alexander. Sønderborg. Dr. phil. 1939 på en afhandling om befolk-ningspolitiske spørgsmål i Nordslesvig. Skrev for Publikationsstelle i Berlin-Dahlem ,,Die deutsche Volksgruppe in Nordschleswig", 1941.

Thorius, Johann Arthur. 1920, Aarø. En tid Landesjugendführer og i begyndelsen af 1945 leder af den sidste hverveaktion.

Toepke, Hans Gunther. 1914, Frankfurt am M. Major, senere oberstløjtnant. Første generalstabsofficer for taktiske spørgsmål ved v. Hannekens stab fra 3-11-1943.

Triska. Leder af referat Kult A i Auswärtiges Amt fra sep. 1940 efter Max Lorenz, senere af D VIII i Abt. Deutschland.

Twardowski. Fritz von. 1890, Metz. Ansat i Auswärtiges Amt fra 1922, gesandt-skabsråd i Moskva 1928—35, fra 1935 stedfortrædende afdelingsleder i Auswärtiges Amts kulturafdeling, 1939—1943 leder af denne afdeling og derefter generalkonsul i Istanbul.

Uetzmann, Richard Heinrich. 1880. Rektor. Ortskommandant i Aabenraa fra som-meren 1940 til 13-6-1943.

Uhthoff, Hans Wilhelm. 1895, Marburg. Godsforvalter, kaptajn. Ansat ved Abwehr-nebenstelle i Flensborg fra 1939 til 13-6-1941, det sidste år som leder.

Usinger, Rudolf. 1898 i Flensborg. Lærer i Graasten, Ortsgruppenleiter.

Vogelgesang, Georg. 1880, Tangermünde. Kom til Haderslev 1909. Advokat. Direktør for Kreditanstatø Vogelgesang fra 1926 og for Hofeverwaltungsgesellschaft fra 1929.

Weizsäcker, Ernst Freiherr von. 1880, Stuttgart. Gesandt i Oslo 1931, i Bern 1933. Leder af Auswärtiges Amts politiske afdeling 1936, statssekretær 1938—43, da han blev gesandt ved den hellige stol.

Woermann, Ernst. Legationsråd i London fra 1936, understatssekretær i Ausw. Amts politiske afdeling 1938—43, derefter ambassadør i Kina.

Wulf, Johannes Heinrich. 1901, Sønderborg. Direktør for Liefergemeinschaft.

Side XL

I a. Erster Generalstabsoffizier, første generalstabsofficer

AA. Auswärtiges Amt, det tyske udenrigsministerium

Abg. Abgang, afsendelse

ABP. Auslandsbriefprüfstelle, kontoret for kontrol af breve til og fra udlandet

Abr. Konto. Abrechnungskonto, afregningskonto

Abs. 2. Absatz 2, stykke 2

Abt. Abteilung, afdeling

a.D. ausser Dienst, pensioneret

Ad V. Arbeitsfront der Volksdeutschen, arbejdergruppen indenfor DBN

A.f.A.u.P. Amt für Aufklärung und Propaganda, kontoret for oplysning og propaganda

A.G. Aktien-Gesellschaft, aktieselskab

AHA. Allgemeines Heeres Amt, fælleskontoret for hæren under OKH.

Akt. Nr. Aktennummer, journal nr.

Akt. Z. Aktenzeichen, journal nr.

Amtsgr. Amtsgruppe, kontorafdeling

Anl., Anlg. Anlage, bilag

ANST. Abwehr-Nebenstelle, afdelingskontor under den militære spionage

AO. Auslandsorganisation, organisationen af nat.soc. partimedlemmer i udlandet

AB. Amtsrat, amtsråd i Ausw. Amt

AST. Abwehrstelle, kontor under den militære spionage

Ausw. Amt, Auswärtig. Auswärtiges Amt, det tyske udenrigsministerium

BdE. Befehlshaber des Ersatzheeres, øverstbefalende for reservehæren

BdS. Befehlshaber der Sicherheitspolizei, chefen for sikkerhedspolitiet

Bef. Befehlshaber, øverstbefalende

bes. besonder, særlig

betr. betreffend, angående

bezw. beziehungsweise, henholdsvis

Bln. Berlin, Berlin

bzfg. beizufügen, at vedlægge

bzw. beziehungsweise, henholdsvis

CdSSHA. Chef des SS-Hauptamts, chef for SS-hovedkontoret

GIG. Civilian Interrogation Centre, engelsk myndighed, der efter kapitulationen foretog afhø-ringer af civilpersoner

D. Deutschland, (afd.) Tyskland

DAF Deutsche Arbeitsfront, den tyske arbejdsfront

DBN. Deutsche Berufsgruppen in Nordschleswig, den tyske erhvervsgruppe i Nordslesvig

Ddr. Durchdruck, gennemslag

desgl. desgleichen, lige sådan

Side XLI

Dev. Devisen, valuta

DG. Deutsche Gesandtschaft, det tyske gesandtskab

d.h. das heisst, det vil sige

d.J., d.Jrs. dieses Jahres, i dette år

DJN. Deutsche Jungenschaft Nordschleswig, organisation af de tyske drenge i Nordslesvig

d. Kr. dänische Kronen, danske kroner

JD. Kult. Direktor der Kulturabteilung, direktør for det tyske udenrigsministeriums kultur-afdeling

d. M. dieses Monats, i denne måned

Dtschld. Deutschland, Tyskland

Durchdr. a. Kzp. Durchdruck als Konzept, gennemslag som koncept

eing. eingegangen, indgået

e.o. ex officio, angiver, den pågældende skrivelse ikke er foranlediget af en forudgående skrivelse

ev. eventuel, eventuel

EWZ. Einwandererzentralstelle, indvandringscentralkontor

f. für, for

F.d.R.d.A. für die Richtigkeit der Abschrift, for afskriftens rigtighed

FS. Fernschreiben, fjernskriverbrev

G. geheim, hemmelig

Gef. St. Gefechtsstand, Kommandosted

gefl. gefällig, behagelig

Gefr. Gefreiter, underkorporal

geh. geheim, hemmelig

Geh. Ch. Verf. Geheimes Chiffrier Verfahren, hemmelig chifferkode

gem. gemäss, i henhold til

GenQu. Generalquartiermeister, generalkvartermester

GenStH. Generalstab des Heeres, hærens generalstab

Ges. Gesandter, gesandt

Ges. Rat. Gesandtschaftsrat, gesandtskabsråd

Ges.schaft. Gesandtschaft, gesandtskab

Gesch. Z. Geschaftszeichen, journalnr.

Gestapo, Geheime Staatspolizei, det hemmelige statspoliti

ges. Gezeichnet, signeret

g. Kdos. geheime Kommandosache, hemmelig kommandosag

G.M.B.H Gesellschaft mit beschrankter Haftung, selskab med begrænset ansvar

Gr. Gruppe, gruppe

Grf. Graf, grev

g. Rs. geheime Reichssache, hemmeligt rigsanliggende

G, Sohreiber. Geheimschreiber, hemmelig skriver

g.v.F. garnisonsverwendungsfähig Feld, anvendelig til garnisonstjeneste i felten

g.v.H. garnisonsverwendungsfåhig Heimat, anvendelig til garnisonstjeneste i hjemstavnen

H. Heer(es), hær

HaPol. Handelspolitische Abteilung, den handelspolitiske afdeling - i det tyske udenrigsministerium

H. Gruppe. Heeresgruppe, hærafdeling

HJ. Hitlerjugend, Hitlerungdommen

HKP. Heeres Kraftfahrzeug Park, hærens bilpark

H. Qu. Hauptquartier, hovedkvarter

H- und V-Buch, Buch über Hinterlegungen und Vorschüsse, bog over depone-ringer og forskud

Side XLII

I.A. Im Auftrag, efter ordre

Inl. II. Inland II, afdeling som havde med indenlandske anliggender at gøre - i det tyske udenrigsministerium

I.V. In Vertretung. på ... vegne

i. Z. in Ziffern, i kode

Kdeur. Kommandeur, chef

Kfz. Kraftfahrzeug, motorkøretøj

KK Kleinkaliber, lille kaliber - salonriffel

Knts. Kenntnisnahme, efterretning

Kult. Kulturpolitische Abteilung, den kulturpolitiske afdeling - i det tyske udenrigsministe-rium

K.v.-Heer. kriegsverwendungsfähig-Heer, egnet til at gøre krigstjeneste i hæren

Leg. Kasse. Legationskasse, legationskasse

Iks. links, til venstre

LKW. Lastkraftwagen, lastbil

LR. Legationsrat, legationsråd

L.S. locus sigilli, det sted, hvor seglet er anbragt

lt. Laut, ifølge

Ltg. Leitung, ledelse

m. mit, med

MBliV. Ministerialblatt des Reichs- und Preussischen Ministerium des Innern, Ministerial-tidende for rigsindenrigsministeriet og det preussiske indenrigsministerium

m. d. B. mit der Bitte, med anmodning om

m. E. meines Erachtens, efter min mening

MG. Maschinengewehr, maskingevær

Mil. Bef. Militärischer Befehlshaber, den militære øverstbefalende

Mil. Verw. Militärverwaltung, militærforvaltning

Min. Dir. Ministerialdirektor, ministerialdirektør

Min.-Kzl.-Obersekr. Ministerialkanzleiobersekretär, oversekretær i ministerkancelliet

Mio. Million, million

Mitz. Mitzeichnung, medunderskrift

m. p. manu propria, med egen hånd

MP. MPi. Maschinenpistole, maskinpistol

N.A. Nebenabdruck, ekstraaftryk

Nat. Soz. Nationalsozialisten, nationalsocialister

N.S. Nachschrift¸ post scriptum

N.Schl. Nordschleswig, Nordslesvig

NSDAP. Nationalsozialistisohe Deutsche Arbeiterpartei, det nationalsocialistiske tyske ar-bejderparti

NS-Frauenschaft. Nationalsozialistische Frauenschaft, organisation af tyske kvinder i Nord-slesvig

NSDAP-N. Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei-Nordschleswig, det nationalso-cialistiske tyske arbejderparti i Nordslesvig

NSKK. Nationalsozialistisches Kraftfahrkorps, det nationalsocialistiske motorkorps

Oblt. Oberleutnant, overløjtnant, premierløjtnant

Obtl. Oberstleutnant, oberstløjtnant

OKH. Oberkommando des Heeres, hærens overkommando

OKW. Oberkommando der Wehrmacht, værnemagtens overkommando

OL. Ortsgruppenleiter, afdelingslederi

Op. Abt. Operationsabteilung, operationsafdeling

Org. Abt. Organisationsabteilung, organisationsafdeling

Side XLIII

OT. Organisation Todt, Todts arbejdsorganisation

O.U. Ort unbekannt, ubekendt sted

o.V.i.A. oder Vertreter im Amte, eller hans stedfortræder

Pers. Personal- und Haushaltsabteilung, personale- og budgetafdeling - i det tyske uden-rigsministerium

Pg. Parteigenosse, partifælle

PKW. Personenkraftwagen, personbil

p.n. pro notitia, til efterretning

Pol I. Politische Abteilung I, den politiske afdeling I - i det tyske udenrigsministerium

RAD. Reichsarbeitsdienst, rigsarbejdstjenesten

RAM. R.A.Min. Reichsaussenminister, rigsudenrigsminister

RB. Der Reichsbevolhmächtigte, den rigsbefuldmægtigede

Ref. Referent, referent

Ref. Deutschland. Referat Deutschland, afdeling Tyskland - i det tyske udenrigsministe-rium

Reg. Dir. Regierungsdirektor, regeringsdirektør

Reg. Rat. Regierungsrat, regeringsråd

Regt. Regiment, regiment

RF. Reichsführer, rigsfører

Rf.-SS. Reichsführer-SS, rigsfører-SS

RGBl. Reichsgesetzblatt, rigslovtidende

RKK-Scheine. Reichskreditkassenscheine, rigskreditkassesedler

RM. Reichsmark, rigsmark

R.M.d.I. Reichsministerium des Innern, rigsindenrigsministeriet

RR. Regierungsrat, regeringsråd

Rschr. Rundschreiben, rundskrivelse

RSHA. Reichssicherheitshauptamt, rigssikkerhedskontoret

Rüst. Rüstung, rustning

R.V. Rechtsabteilung V, retsafdeling V - i det tyske udenrigsministerium

RWM. Reichswirtschaftsministerium, rigsøkonomiministeriet

SA. Sturmabteilung, (nat. soc.) stormafdeling

Schrb. Schreiben, skrivelse

SD. Sicherheitsdienst, sikkerhedstjenesten

Sipo. Sicherheitspolizei, sikkerhedspolitiet

SK. Schleswigsche Kameradschaft, slesvigsk kammeratskab

sog. sogenannte, såkaldte

SS. Schutzstaffel, (nat. soc.) beskyttelsesafdeling

SS-Brigf. SS-Brigadeführer, generalmajor

SS-Gruf. SS-Gruppenführer, generalløjtnant

SS-Hscha. SS-Hauptscharführer, sekondløjtnant

SS-Hstuf. SS-Hauptsturmführer, kaptajn

SS-Ogruf. SS-Obergruppenführer, general

SS-Osoha. SS-Oberscharführer, oversergent

SS-Ostubaf. SS-Obersturmbannführer, oberstløjtnant

SS-Ostuf. SS-Obersturmführer, kaptajnløjtnant

SS-Rotf. SS-Rottenführer, underkorporal

SS-Scha. SS-Scharführer, sergent

SS-Staf. SS-Standartenführer, oberst

SS-Stubaf. SS-Sturmbannführer, major

SS-Stuf. SS-Sturmführer, premierløjtnant

SS-Uscha. SS-Unterscharführer, korporal

SS-Ustuf. SS-Untersturmführer, løjtnant af reserven

Stck. Stück, stykke(r),

Side XLIV

St. S. Staatssekretär, statssekretær

STB. Skandinavisk Telegrambureau, Skandinavisk Telegrambureau

Stpl. Stempel, stempel

s. Zt. seiner Zeit, i sin tid

Tel. Ktr. Telegraph Kontor, telegraf kontor

Tgb. Tagebuch. dagbog (journal)

Trsp. Transport, transport

u. a. unter anderem, blandt andet

u. E. unseres Erachtens, efter vor mening

u.k. unabkömmlich, uundværlig, som ikke kan sendes til fronten

U. St. S. Unterstaatssekretär, understatssekretær

U. St. S. Pol. Unterstaatssekretär politische Abteilung, understatssekretær i den politiske afdeling - i det tyske udenrigsministerium

u.s.w. und so weiter. og så videre

u.U. unter Umstanden, i givet fald

v. von, af, fra

VDA. Volksbund für das Deutsohtum im Ausland, foreningen for tyskheden i udlandet

Verfg. Verfügung. bestemmelse, disposition

Verfikon. Vereinigte Finanzkontore, de forenede finanskontorer

Verm. Vermerk, notits

Verst. Verstört, forstyrret

Vg. Volksgruppe, folkegruppe

Vfg. Verftigung, bestemmelse, disposition

VLR. Vortragender Legationsrat, legationsråd med referat

v. M. vorigen Monats, i forrige måned

Volksgr. Volksgruppe, folkegruppe

Vomi, VoMi. Volksdeutsehe Mittelstelle, kontoret for folketyskere

WB. Wehrbezirk, forsvarsområde

WBef. Wehrmacht-Befehlshaber, den øverstbefalende

WBK-A. Wehrbezirkskommando-Ausland, kommando for forsvarsområder udenfor Tysk-land

Wi RüAmt. Wehrwirtschaft- und Rüstungsamt, kontoret for krigsøkonomi og rustning

WHW. Winterhilfswerk, vinterhjælpsforanstaltning

WPrO. Wehrmachtspresseoffizier, værnemagtens presseofficer

W-Schein. Waffen-Schein, våbentilladelse

wv, wzl. Wiedervorzulegen, skal atter forelægges

z. B. zum Beispiel, f. eks.

z. b. V. zur besonderen Verwendung, til særlig anvendelse

Zch. Zeichen, mærke

z. d. A. zu den Akten, ad acta

Zfr. Zeitfreiwillige, tidsfrivillige

z. g. K. zu gefälliger Kenntnisnahme, til behagelig efterretning

z.H., z. Hd. zu Händen, ved

z. K. zur Kenntnisnahme, til efterretning

z. Mitz. zur Mitzeichnung, til medunderskrift

z. Zt. zur Zeit, for tiden .

Ztg. Zeitung, avis

Side XLIV

Side 590

 A nr. 453.

April - Juli 1940  

* 1) „... og siden den dag boykottede mig".

* 1) Angående disse beretninger om Gehässigkeiten se nærmere under A. nr. 59 og 482.

Karetmager Andreas Beyer Jakobsen, boende i Brede pr. Bredebro, indberetter:

- „Tønder, den 4. September 1940. Den 9. April 1940 rykkede de tyske Tropper ogsaa ind i vor Landsby. Ved det gamle Sprøjtehus i Bredebro havde to danske Soldater opstillet et Maskingevær. Da jeg i Verdenskrigen har tjent i den tyske Hær og af gammelt Kammeratskab syntes, at det var utaaleligt, at der her skulde skydes paa tyske Soldater, og at der ved en saadan Handling, der sikkert fra dansk Side kunde anses for Opfyldelse af en militær Pligt, jo vilde bringes bitter Lidelse og uhyre Ødelæggelse over min Hjemby, saa sagde jeg i en absolut høflig Tone til Soldaterne: „Hold dog op med den forgæves Modstand. I opnaar jo kun, at hele Landsbyen bliver skudt sønder og sammen". Denne min Udtalelse gav Anledning til, at de Danskere, som stod ved siden af, skældte mig ud for en forbandet Tysker og siden den Dag boykottede mig: En yderligere Grund dertil var, at jeg hilste de fra Løgumkloster kommende tyske Tropper: „God Morgen, Kammerater; det var vel nok en Overraskelse at se Jer her!" Derpaa svarede de tyske Kammerater: „Hvem er det, der skyder paa os fra Kirken?" Svar fra mig: „Det ved jeg virkelig ikke noget om". Saa Soldaterne: „Skydes der af civile?". Mit Svar: „Her i Danmark er der ingen civil, som skyder paa Jer, og Soldaterne har faaet Besked om helt at lade være med at skyde". Denne min Optræden overfor de tyske Kammerater gav Anledning til, at man bebrejdede mig, at jeg højtideligt skulde have budt den tyske Overfaldskommando velkommen. Jeg har imidlertid kun handlet som Kammerat, idet jeg hilste paa dem og gav dem Oplysning om, hvad der skete. At jeg sammen med andre Tyskere i Byen beværtede mine Kammerater, anser jeg for en Selvfølge. Men siden disse Begivenheder bliver jeg boykottet og søger derfor Arbejde i Tyskland. En Ansøgning om Bevilling af Statsmidler til Anskaffelse af Maskiner er imidlertid blevet afslaaet af Ministeriet. Jeg formoder, at min Holdning gav Anledning dertil, da det af Danskere er blevet mig meddelt, at Sagen vilde blive afslaaet. Det ser altsaa ud til, at der af Tillidsmænd er sendt Melding om mig til København. Jeg ser mig tvunget til at forlade Byen."

sign. Andreas Beyer Jakobsen.

Originalen findes hos NSDAP-Nordslesvigs Organisationsamt. / P. Larsen.

- - - o - - -

Side 591

„ .... Saa gaar det Jer som i Sudeterland!".

Kredsleder Jes Petersen, Tønder, indberetter:

- „Tønder, den 6. Juni 1940. Familien Wolff, Strucksallé, Tønder, maa lide over-ordentlig meget under Danskernes hadefulde Handlinger. Den bliver ved enhver Lejlighed, der frembyder sig, skældt ud og chikaneret. Familien Wolff ønsker kun at faa Ro, men kan ikke leve i Fred; særlig slemme er Fru Andersen, Strucksallé, Tønder, og Maler Lorenzen, Strucksallé, Tønder. Bl. a. truede han med: Vent bare, til Soldaterne er væk, saa gaar det Jer ikke godt. Saa gaar det Jer som i Sudeterland." sign. Jes Petersen

Originalen med egenhændig Underskrift findes i NSDAP-N.s Organisationsamt.

P. Larsen. Leder af NSDAP-N.s Organisationsamt

- - - o - - -

"......... Tyskerne skulde transporteres bort til England".

Kroejer Diedrichsen, Vollerup, Tønder Amt, indberetter:

- „Vollerup, den 20. Juni 1940. I Kollund ved Flensborg Fjord har man fundet en Liste over de Tyskere, som i Tilfælde af, at engelske Tropper besætter Nordslesvig, skulde transporteres bort til England".

sign. Diedrichsen

NB. Denne Meddelelse stemmer med de mange Meldinger fra andre Sogne om lignende Lister.

Originalen med egenhændig Underskrift findes i NSDAP-N.s Organisationsamt.

P. Larsen. Leder af NSDAP-N.s Organisationsamt.

- - - o - - -

"…... bærer af denne Grund nu altid sin Dolk hos sig".

Partifælle, Ed. Jüngling, Kværs, indberetter:

- „Kværs, den 30. April 1940. Befolkningen her er til Dels alvorligt foruroliget paa Grund af de Trusler, som atter og atter udslynges af fanatiske Danskere. Danskerne er fremkommet med Udtalelser om, at de ved given Lejlighed vil give de tyske Indbyggere i Kværs en ordentlig Omgang Prygl. Disse Trusler er ganske særlig rettet mod mig. Jeg bærer derfor nu altid en Dolk -

Side 592

- hos mig. Forskellige tyske Folkefæller føler sig i den Grad truet, at de ikke tør gaa alene ud paa Gaden om Aftenen. De gaar altid kun ud, naar de er i Følge med flere Folkefæller".

sign. Ed. Jüngling

Originalen med egenhændig Underskrift findes i NSDAP-N.s Organisationsamt.

P. Larsen. Leder af NSDAP-N.s Organisationsamt.

- - - o - - -

"…..... bl. a. ogsaa et Kartotek over alle Hjemmetyskere i Nordslesvig"

H. Fürsen, Aabenraa, meddeler:

- „Aabenraa, den 9. Juni 1940. Folkefælle Harald Johannsen, Bovrup, indberetter personlig til mig, at den heller ikke i Tyskland ukendte Forfatter Marcus Lauesen, der i sin Tid havde sin Bopæl i Løjtkirkeby ved Aabenraa, men som i Begyndelsen af April 1940 flyttede til København med sin Familie, bl. a. ogsaa førte et Kartotek med sig over alle Hjemmetyskere i vor Hjemstavn. Dette Kartotek var saaledes anlagt, at Tyskerne blev inddelt i tre Grupper: De bevidst kæmpende Tyskere, de Tyskere, der bekender sig til Tyskland, og de Tyskere, der kun nødigt viser deres Sindelag. M. Lauesen skal have faaet overdraget at overrække dette Kartotek til Englænderne, naar disse maatte lande i Danmark. ... Jeg gør opmærksom paa, at Navnet Lauesen for os Folketyskere har en meget ilde Klang. Det var ham, der sammen med Salonkommunisterne i København proklamerede Kulturkampen ved Danmarks Sydgrænse, og som i sit Hjem under den nuværende Krig i flere Maaneder husede en Englænder, om hvem vi bestemt tror, at han arbejdede i den engelske Secret Service. Af Danskerne er denne danske „Digter" blevet udskreget som Hjemstavnens og Grænselandets Digter."

sign. H. Fürsen

Originalen med egenhændig Underskrift findes i NSDAP-N.s Organisationsamt.

P. Larsen. Leder af NSDAP-N.s Organisationsamt.

- - - o - - -

III 18 Afskrift:

"......... og trækker paa den groveste Maade de tyske Soldaters Ære ned i Skidtet".

Afdelingsleder, Dr. H. Kardel meddeler:

- „300 tyske Soldater, som har vægret sig ved efter deres Ophold i Danmark at rejse til Fronten, er blevet skudt mellem Aabenraa og Søgaard. Soldaterne vilde hellere skydes her end ved Fronten. -

Side 593

- Dette Rygte er blevet udspredt af Telegrafarbejder Alex Asmussen, Løgum-klostervej, Aabenraa. Saadan lyver man stadigvæk og trækker paa den groveste Maade de tyske Soldaters Ære ned i Skidtet. Aabenraa, den 15. 7. 1940."

sign. H. Kardel.

Originalen med egenhændig Underskrift findes i NSDAP-N.s Organisationsamt. 

sign. P. Larsen

- - - o - - -

"........ at den danske Stat tilsyneladende begynder at realisere
sine større Ejendomme i Nordslesvig,"

Gaardejer, Partifælle J. Schmidt, Østerterp, indberetter:

- „Østerterp, den 21. September 1940.

Er man mon paa kompetent Sted klar over, at den danske Stat tilsyneladende begynder at realisere sine større Ejendomme i Nordslesvig, henholdsvis at bringe dem over paa gode danske Forpagteres hænder? For ikke lang Tid siden blev Vertemine paa Als solgt til en Dansker. Gammelgaard er for ca. 14 Dage siden blevet bortforpagtet til en Rigsdansker, sandsynligvis med Forkøbsret for Forpagteren. Den tidligere Domænegaard Sivkro ved Bedsted (100 Hektar) skal ogsaa sælges. Forpagtningen for Grangaard (270 Hektar), der for seks Aar siden paa utrolig brutal Maade blev taget fra os af Jordlovsudvalget, udløber i Foraaret 1941. Den rigsdanske Forpagter har Forkøbsret. Forskellige Tegn tyder paa, at Forpagteren begynder paa at indrette sit Hjem dér for længere Tid. Det ligger nær at antage, at den danske Stat, før en politisk Afgørelse bliver truffet, vil forsøge at bringe saa megen tidligere tysk Jord som muligt over paa sikre danske Hænder".

sign. J. Schmidt.

Originalen findes i NSDAP-Nordslesvigs Organisationsamt.

P. Larsen.

- - - o - - -

Side 594

DET TYSKE GESANDTSKAB / Nr. 8.N.Schl./860. / København, den 14. Juni 1940

Til det tyske Konsulat i Aabenraa.

Der anmodes om fortløbende Indberetning om de nordslesvigske Folketyskeres Klagepunkter, særlig om: 1) Økonomisk Boykot af Folketyskere fra dansk Side, her-under danske Arbejds-giveres eventuelle Afskedigelser af folketyske Funktionærer. 2) Tvangsauktioner mod Folketyskere. 3) Forskellig Behandling af Folketyskere i For-hold til Danskere ved Bødeforlæg gennem Politiet, f. Eks. ved Overtrædelse af Færdselsregler og lignende. 4) Eventuelle Tilfælde af Arrestationer, foretaget af Politiet overfor kvindelige Medlemmer af Folkegruppen, paa Grund af Omgang med Medlemmer af Værne-magten, foretaget i den Tro, at det drejer sig om danske Kvinder. 5) Danskeres Haandgribeligheder og Udskejelser af anden Art overfor Fol-ketyskere. 6) Angreb paa Folketyskere i den danske Gænsepresse, ogsaa naar det blot drejer sig om Citater fra andre danske Blade paa denne eller den anden Side af Grænsen.

Det er mig magtpaaliggende til enhver Tid at modtage Meddelelse om konkrete Tilfælde med Angivelse af Tid, Sted og de impliceredes Navne, for at jeg kan gøre dem til Genstand for Forestillinger overfor de kompetente danske Myndigheder og forlange, at Forholdene bliver ændret. Jeg beder Dem i Særdeleshed om, at De af de Herrer Møller, Graasten, Stehr og Larsen faar Oplysninger om de Tilfælde, som er disse Herrer bekendt. / Renthe-Fink.

Sønderborg, den 28. juli 1940. Vedr.: Boykot af folketyskere.

Til det tyske konsulat i Aabenraa.

Trælasthandler Willesen i Høruphav har afskediget den folketyske arbejder Heesch, der har været beskæftiget i virksomheden i 18 år. Afskedigelsen må opfattes som „boykot", idet det kan bevises, at arbejdere, der har været ansat i virksomheden i betydelig færre år, -

Side 595

-  stadig er beskæftiget dér. Sagen er blevet meldt til partiet, og den stedfor-trædende afdelingsleder, Chr. Roth, har af partiledelsen fået ordre til at opfordre Willesen til straks at tage opsigelsen tilbage, idet sagen i modsat fald ville blive meldt til værnemagten. Brevet er allerede afsendt til Willesen. * 1)

sign. C. Lundberg.

* 1) Roths skrivelse til firmaet H. Willesen er dateret 25. juli 1940. Det hedder heri: „Vi venter at få meddelelse fra Dem, om De er villig til straks igen at antage partifælle Heesch. I tilfælde af at der ikke inden mandag middag er indløbet svar til NSDAPN.s kredsledelses kontor i Sønderborg, Perlegade 7, vil vi sende en tilsvarende meddelelse til den tyske værne-magt".

Kult. 3 Nr. 2. 30. Juli 1940.

Gesandtskabsraad, Dr. Schaller / Det tyske Gesandtskab / København

Kære Schaller! For nogen Tid siden fik jeg fra NSDAPN.s Organisationsamt en Samling Meddelelser med sammenfattende Ledsageberetninger af 21. Juni og 4. Juli d. A. om Boykot, Jordkampspolitik og om Forholdet mellem Tyskere og Danskere i Almindelighed. Jeg antager, at Landraad Schrøder i sin Tid har taget den samme Samling med herfra og har forelagt den for Ministeren. I saa Fald vilde jeg gerne se bort fra at fremsende mine Eksemplarer. Kun saafremt min Antagelse er urigtig, vilde jeg være taknemlig, hvis man bad om at faa dem fra mig ved en privat Meddelelse. Hjertelige Hilsner. m[anu] p[ropria] / Lanwer

Side 596

S/NS1. / 5. august 1940. / Hr. dr. J. Møller, Graasten. Hr. assessor Rudolf Stehr, Haderslev. Overløjtnant Larsen, Aabenraa.

Jeg er påny af gesandten blevet anmodet om ufortøvet at afgive løbende indbe-retning om de nordslesvigske folketyskeres klagepunkter, især om: * 1) Jeg ville være Dem taknemlig, dersom De ville være mig behjælpelig med hensyn til disse indberetninger og i rette tid ville lade mig tilflyde en kortfattet meddelelse om de til enhver tid forekommende tilfælde. Denne bøn bliver så meget lettere for mig, som jeg tror, at den virksomhed, som jeg beder Dem om, sikkert også fra Deres side bliver opfattet som en ubetinget støtte for Deres opgaver. Nærværende skrivelse bedes tilintetgjort, efter at den er taget til efterretning. Med venlig hilsen og Heil Hitler! Lanwer.

* 1) Herefter følger en gengivelse af punkt l—6 i Renthe-Finks brev af 14. juni 1940. A. nr. 454.

Side 597

DET TYSKE GESANDTSKAB København, den 7. August 1940.

Hr. Vicekonsul, Dr. Lanwer, det tyske Konsulat i Aabenraa.

Kære Lanwer! Som Svar paa din Skrivelse af 30. Juli d. A. — Kult. 3 Nr. 2 — meddeler jeg dig, at der — som jeg har erfaret af vedkommende Referent hos Rigets Befuldmægtigede — fra NSDAPN direkte er sendt en Samling Beretninger hertil. Referenten antager, at det drejer sig om den samme Samling, som ogsaa foreligger ved Konsulatet. Man har her allerede gjort Brug af Materialet. Jeg tror derfor ikke, det er nødvendigt endnu en Gang at indsende det. Med de hjerteligste Hilsner og Heil Hitler! Din G. Schaller.

DET NATIONALSOCIALISTISKE TYSKE ARBEJDERPARTI I NORDSLESVIG

Partiledelsen / Organisationsamt / Aabenraa, den 14. oktober 1941.

Hr. Martin Autzen, Løgumkloster. * 1) De har i nærværelse af to tyske vidner fremsat en utrolig fornærmelse af værnemagten, idet De påstod, at man sorterede de sårede og overlod de hårdtsårede til deres skæbne. -

Side 598

- De opfordres herved til at bevise Deres uhørte påstand, eller inden 48 timer at indsende en udførlig, skriftlig undskyldning til nedenstående adresse, idet Deres uforskammede angreb på tysk ære i modsat fald straks vil blive indberettet. / Heil Hitler! / P. Larsen.

* 1) Martin Autzen har som vidne i landsretten den 24. februar 1949 oplyst, at den pågældende udtalelse var et referat af en russisk radioudsendelse. Efter at have rådført sig med politimesteren i Tønder gav han den forlangte undskyldning. For underretten har Peter Larsen den 17. marts 1948 forklaret, at han skrev brevet efter opfordring fra lokal side. Han havde ikke til hensigt at lade sagen gå videre.

DET NATIONALSOCIALISTISKE TYSKE ARBEJDERPARTI I NORDSLESVIG

Partiledelsen / Organisationsamt / Aabenraa, den 18.12. 42. / SD. T.

Til det tyske Konsulat, Aabenraa.

Hoslagt * 1) sender vi Dem Personalia og Karakteristik vedrørende:

1. Dommer H. C. J. Gredsted, Graasten. / 2. Dommer Asger Rasmussen, Rødding. / 3. Dommer Sigurd Andresen, Haderslev. / 4. Dommer Gunhard Nielsen, Haderslev. / 5. Politimester Axel Bjerre, Graasten. / 6. Politimester Gustav Schack, Toftlund. / 7. Politimester Franz Hartmann, Toftlund. / 9. Indberetning fra O.L. Harboe Kardel, Aabenraa, vedrørende Forulempelse af folketyske Børn i Bov-Padborg. / 10. Indbe-retning fra O.L. Karl Hansen, Bov-Padborg, vedrørende Forulempelse af folketyske Børn i Bov-Padborg. / 11. Afskrift af det 10. Truselsbrev til Hans Carl Petersen, Aabenraa. / 12. Indberetning fra Bygnings-Entreprenør Fr. Fuchs, Nørresundby, ved-rørende Vandalisme. / 13. Frk. Lisbeth Dethleffsens Indberetning om Politiets Opfør-sel. / 14. Indberetning fra O.L.R. Usinger, Graasten. / 15. Indberetning fra O.L.R. Usinger, Graasten, til behagelig Efterretning og Anvendelse. Heil Hitler! / P. Larsen.

* 1) Bilagene mangler.
 

Side 599

N.S.D.A.P.-N.s Organisationsamt / Aabenraa, den 26. August 1943.

Til Afdelingslederne i N.S.D.A.P.-Nordslesvig. * 1)

Paa Grund af den øjeblikkelige politiske Situation i Danmark har der ogsaa flere Gange fundet Overgreb Sted mod Folketyskere. Da det er absolut nødvendigt, at vi til Stadighed og hurtigst muligt informeres herom, bringer jeg i Erindring, at Afdelingslederne nu som før omgaaende skal indberette saadanne Begivenheder hertil. Det er af den største Betydning, at vi hurtigst muligt faar Indberetninger om Demonstrationer, Sabotagehandlinger, Overgreb mod Folketyskere og lignende Begivenheder. Heil Hitler! sign. P. Larsen

* 1) Ovenover skrivelsen er med maskine skrevet: - "Meddelelse til kredsledelsen, idet der afsendes en samlet liste."

NSDAP-NORDSLESVIG Organisationsamt / Aabenraa, den 6. Sept. 1943

Til Afdelingslederne. * 1)

Den øjeblikkelige Situation i Danmark gør det nødvendigt, at man i særlig Grad har Opmærksomheden rettet mod Afværgelse af Sabotage og Opretholdelse af Arbejdsfreden. Der maa sættes meget kraftigt ind mod, at Strejkebevægelser og fremfor alt Sabotager nordfra breder sig til Nordslesvig. Selv om Udviklingen i Nordslesvig hidtil er forløbet forholdsvis rolig, viser dog nogle Tilfælde i den sidste Tid, at der ogsaa i Nordslesvig er aktive Kræfter i Gang paa dette Omraade.

Folkegruppens politiske Organisationer skal i særlig Grad tage sig af denne Opgave. For NSDAP-Ns Afdelingsledere bestemmes derfor følgende: 1. Indkaldelse af den lokale Afdelings politiske Arbejdsudvalg med det Formaal at foretage en Gennemtrawling af Stedet. Det skal i denne Kreds drøftes, hvor der findes nogen som helst mistænkelige Elementer, der kunde medvirke ved Sabotagehandlinger, hen-holdsvis yde Sabotørerne Hjælp og dække dem. 2. Stadig Kontrol med mistænkelige Kredse, og naar der synes at være nogen som helst Anledning til særlig Forsigtighed, skal der omgaaende ske Indberetning til de Myndigheder, -

Side 600

- til hvem Afværgelse af Sabotage er overdraget. * 2) Afdelingslederne udnævner hertil en egnet Tillidsmand, hvis. han selv af en eller anden Grund ikke kan paatage sig denne Opgave. 3. Drøftelser med Lederne af Stedets Virksomheder med det Formaal at gennemgaa de enkelte Virksomheder og de i Virksomheden beskæf-tigede Arbejdere og Funktionærer og drøfte andre Forholdsregler, f. Eks. Oprettelse af et Fabriksværn eller af en Patrouilletjeneste o. lign. i de Tilfælde, hvor det synes absolut nødvendigt. 4.) Omgaaende Indberetning til NSDAP-Ns Organi-sationsamt om enhver forekommende Sabotage. Ved disse Indberetninger interesserer i korte Træk følgende Punkter: a) Folketysker? Politisk Indstilling, hvis det ikke er en Folketysker? b) Sted? c) Virksomhedens Art? Antallet af Funktionærer og Arbejdere, Produktions-kapacitet, Arbejde for Værnemagten. d) Skadens Art og Omfang? e) Er det muligt at sætte Virksomheden i Gang igen? Til hvornaar? f) Særlig Art af Sabotage: Foraar-saget Brand, hvorved, Tidspunktet for Sabotagen, Spor, Bombernes Oprindelse o.s.v. g) Mistanke om Gerningsmand? h) Arten af de trufne Sikkerhedsforanstaltninger? i) Hvorfor har Sikkerheds-foranstaltningerne svigtet? Af hvilken Grund har de været tilstrækkelige? j) Andre Iagttagelser og Oplysninger?

Da den nævnte Opgave er en af de vigtigste i den kommende Tid, anmoder jeg om, at de nødvendige Forholdsregler straks maa blive indledet. Ogsaa paa Landet er en saadan Overvaagen nødvendig, da der ogsaa allerede er forøvet Sabotage mod Høsten. Stedets Arbejdsudvalg skal til Stadighed samles, og fremfor alt maa Indbe-retning hertil (Punkt 4) gennemføres saa nøjagtig som muligt. Heil Hitler! sign. P. Larsen

* 1) Angående denne skrivelse har Peter Larsen til rapporter af 13. august og 22. sep-tember 1945, samt 5., 16. og 17. juli 1946 forklaret, at grunden til, at skrivelsen blev udsendt, var, at nogle partimedlemmer havde henvendt sig direkte til besættelsesmagten med oplysninger. Afdelingslederne blev også bestormet med meddelelser fra folkefæller. Det kunne være om ringeagtsytringer overfor værnemagten eller mistanke om illegal virksomhed. Larsen har givet afdelingslederne besked om, at de ikke måtte lade den slags meddelelser gå videre til de tyske politi- og værnemagtsmyndigheder. Man ville have, at medlemmerne skulle gå „tjeneste-vejen", så beretningerne via afdelings- og kredslederne blev sendt til Organisations-amt, og det var det, skrivelsen skulle fastslå. Larsen oplyser, at den iøvrigt kun har givet anledning til få indberetninger. Han erindrer at have fået sådanne fra Usinger i Graasten (jfr. A. nr. 468). De modtagne indberetninger blev imidlertid ikke videresendt til de tyske myndigheder, og de fleste blev omgående tilintetgjort. For underretten har Larsen den 11. juni 1948 forklaret, at han havde givet sit personale ordre til at tilintetgøre de beretninger, der kunne bringe folk i fare.

Det var fra først af Larsens mening, at indberetningerne ikke skulle længere end til Organisationsamt. Han ville være neutral, og skrivelsen var i virkeligheden bluff. Det hedder herom i rapporten af 22. september 1945: „Naar Komp. saaledes har bluffet sine Folkefæller ved at.lade dem tro, at deres „gode Oplysninger" kom de rette tyske Myndigheder i Hænde, naar de blot gav dem til Ortsgruppelederne, saa er det sket for at forhindre dem i paa egen Haand at give deres Oplysninger direkte til Tyskerne. Den 17. juli 1946 forklarer Larsen dog, at udsendelserne må ses på baggrund af henvendelser fra afdelingslederne og mundtlig meddelelse fra Rudolf Stehr om, at de tyske myndigheder i København (dr. Best og Rüstungsstab) „holdt Folkegruppen forpligtet til at medvirke ved Beskyttelsen af Virksomheder i Landsdelen". Stehr har bekræftet rigtigheden af denne udtalelse.

Dr. Møller havde intet kendskab til skrivelsen, der foruden til afdelingslederne også er sendt til SK og formodentlig også til kredslederne indenfor ungdoms-organisationerne. Den har ikke været forelagt det lille politiske råd. Larsen oplyser, at han selv har udfærdiget skrivelsen, og at den voldte ham en del hovedbrud. Til rapport af 25. juli 1946 har lederen af Gestapoafde-lingen i Aabenraa, kriminalassistent Hinrich N. Voigts, udtalt, at den ikke kan stamme fra Peter Larsen, men må være udformet af et tysk tjenestested, gesandtskabet eller måske værnemagten i landsdelen. Oberfeldwebel Sohönfeldt har oplyst, at han på Ortskommandan-turen i Aabenraa har deltaget i drøftelser med Peter Larsen angående det under punkt l anførte. Bovensiepen, der har fået skrivelsen forevist uden at se hovedet og underskriften, har til rapport af 30. juli 1946 udtalt, at den må være skrevet af Peter Larsen, der havde trang til at lege politi.  -

Side 601

 - Da Bovensiepen besøgte ham i begyndelsen af 1944, tilbød han at stille sit „apparat" til rådighed til bekæmpelsen af sabotagen. Møller og Stehr talte iøvrigt om det samme ved en anden lejlighed. Bovensiepen afviste dog et direkte samarbejde. Hverken Stehr eller Møller kender noget til et sådant tilbud, og Peter Larsen erklærer til rapport af 20. november 1946, at Bovensiepens udtalelser er direkte løgn. Han har aldrig talt med Bovensiepen, kun været tilstede ved et møde med ham. Det er rigtigt, at han, da SD-afdelingen i Aabenraa blev oprettet, tilbød, at folkegruppens „apparat" stod til SDs rådighed med hensyn til gennem-lysningerne, men det er i sig selv meget usandsynligt, at han skulle have fremsat et tilbud om mere vidtgående samarbejde i dr. Møllers tilstedeværelse, da folkegruppeføreren havde forbudt ethvert samarbejde med SD eller det tyske politi. Allerede til rapport af 13. august 1945 havde han udtalt sig mere indgående om dette forhold. Det var, siger han, ikke forbudt medlemmerne at have tilknytning til Gestapo og lignende organisationer, selvom det var imod ledelsens idé. Lederne måtte absolut ikke have tilknytning til disse organisationer. Til rapport af 28. september 1945 siger han, at dr. Møller var indforstået med de såkaldte gennemlysninger. Hvad der herudover måtte være indberettet eller videresendt, står han alene til ansvar for. Jep Schmidt oplyser til rapport af 16. juli 1946, at han i april 1944 efter henstilling fra dr. Møller har meddelt sine afdelingsledere, at de intet måtte have med det tyske politi at gøre. Også andre af folkegruppens ledere har omtalt, at det var blevet forbudt at have samarbejde med SD og SP, og dr. Møller har selv til rapport af 18. juni 1945 forklaret, at han havde forbeholdt sig, at enhver forhandling af nogen som helst betydning og enhver henvendelse fra det tyske politi med undtagelse af gennemlysninger skulle forelægges ham personlig til afgørelse.

* 2) Peter Larsen har til rapport af 13. august 1945 oplyst, at med dette udtryk mentes Organisationsamt. „Det var," siger han, „nødvendigt at give det Udseende af, at det var alvorligt ment, da man i modsat Fald ikke fik Medlemmerne til at henvende sig til Organisationen". Han mener ikke, at nogen af afdelingslederne kunne misforstå skrivelsen, og i rapport af 22. september 1945 hedder det: „det må antages, at enhver Ortsgruppeleder af sin Kredsleder er blevet informeret om, at „die mit Sabotageabwehr betreuten Dienststellen" var identisk med Organisationsamt". Kredslederne i Haderslev, Aabenraa, Tønder og Tinglev kredse er blevet afhørt om skrivelsen, som de alle har nægtet at have modtaget eller i hvert fald at have nogen erindring om. Oberfeldwebel Schönfeldt har til rapport udtalt, at der med det pågældende udtryk kun kan være ment SD.

„Den gule" partibefaling 1943 til afdelingslederne indenfor NSDAP-N
angående indsendelse af politiske indberetninger og fortegnelser
over værnepligtige tyskere.

Partibefaling. * 1) Til samtlige Afdelingsledere i N.S.D.A.P.-N.

1) Af hver lokal Afdeling skal der ved Udfyldelse af vedlagte Lister udfærdiges nøjagtige Fortegnelser i to Eksemplarer over alle de værnepligtige Tyskere af Aar-gangene 1900 til 1924 (begge Aargange inkl.), som bor indenfor Afdelingens Om-raade. Fortegnelserne skal inden den 20. Maj indsendes til vedkommende Kredsleder og af Kredslederne inden den 25. Maj til Organisationsamt.

2) Det skal endnu en Gang bringes i Erindring, at politiske Indberetninger (Boykot, Afskedigelse o.s.v.) til Stadighed skal indsendes til Kredslederne. Kredslederne skal paa deres Side den 1. og den 15. i hver Maaned til Organisationsamt indsende en politisk Indberetning under Vedlæggelse af de til dem indsendte Beretninger og Meddelelser.

3) Disse Indberetningers politiske Betydning kan ikke overvurderes, men den bestaar ikke i en Offentliggørelse i „Nordschleswigsche Zeitung". En saadan Offent-liggørelse maa derfor ikke finde Sted uden den politiske Ledelses Billigelse. Heil Hitler! sign. Dr. Møller.

* 1) Peter Larsen har til rapport af 27. august 1946 udtalt, at skrivelsen stammer fra Organi-sationsamt og er konciperet af ham. Partibefalingen er efter hans mening blevet vedtaget eller behandlet i det lille politiske råd. I landsretten har han den 25. februar 1949 forklaret, at da der er tale om årgang 1924, må partibefalingen være fra 1943.

Side 602

GRUPPE HEMMELIGT FELTPOLITI  737. Kolding, den 10.1.1944.

- Sekretariat Kolding - Jr. Nr. 94/43.

Vedr.: Arrestation af Lærling Ejlif Grau, * 1) Sønderborg, Ørstedsgade 28.

Ref.: Deres Skrivelse til Garnisonsofficeren i Sønderborg af 17.12.43.

Til det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti i Nordslesvig - Kredsledelsen i Sønderborg - Sønderborg.

Vedrørende Deres Anmeldelse imod Lærling Ejlif Grau, boende i Sønderborg, Ørstedgade 28, meddeles det, at der efter den tyske Straffelov ikke foreligger nogen strafbar Handling. Men da Graus Ytring kan opfattes som en Krænkelse af den tyske Nationalfølelse, forekom det os at være paa sin Plads at lade anklagede hensidde i Værnemagtsarresten i Kolding fra 24.12.43 til 10.1.44. Der turde dermed samtidig være opnaaet en afskrækkende Virkning paa de tyskfjendtligt indstillede Kredse i Sønderborg.

Man anmoder om, at Grau saa vidt muligt holdes under Observation. Skulde han endnu en Gang gøre sig bemærket eller endog udfolde Virksomhed i tyskfjendtlig Retning, beder vi om, at Meddelelse herom sendes til det herværende Kontor. Hans Overførelse til en tysk Arbejdslejr vil saa blive foranlediget herfra.

A. B. / Walcken. Feltpolitisekretær og Leder af Sekretariatet.

* 1) Af en beretning fra Geheime Feldpolizei i Kolding fremgår det, at Ejlif Grau var blevet fængslet, fordi han om en tilbagevendt SS-mand havde sagt, at det ville have været bedre, om han havde mistet hovedet i stedet for det ene ben.

Side 603

 29.3.1944. Til Oberbannführer Brinckmann. Rigsungdomsledelsen. Berlin-Charlot-tenburg.

Kære Herbert!

.............................................................

Den 15. april bliver jeg nu definitivt indkaldt, derom er der nu ikke længere nogen tvivl. Folkegruppeføreren har på meget tydelig måde udtalt sig imod, at jeg anvendes på anden måde i Tyskland eller lign. Det er kun under ganske enorme vanskeligheder, at han har frigivet mig til indsats i våben-SS, og han ville aldrig få den tanke at frigive mig til et arbejde i Berlin. Jeg tror, at jeg i så henseende heller ikke har ladet dig være i tvivl, således at alle yderligere diskussioner desangående synes mig overflødige. Folkegruppeføreren har frigivet mig, fordi han ikke kunne komme udenom den kendsgerning, at det, af hensyn til mit senere arbejde i folkegruppen var nødvendigt, at jeg forrettede tjeneste i længere tid. Han har kun ladet sig lede af disse synspunkter. Set fra den rent arbejdsmæssige side er det, som folkegruppeføreren sagde til mig, fuldstændig uforsvarligt i det hele taget at lade mig gå, idet partifælle Larsen er så overbebyrdet med arbejde, at han knap nok kan se sig ud af det. Du vil forstå det, når du hører, hvilke opgaver han har i øjeblikket: Han er leder af NSDAP-Ns Organisationsamt, SK-fører, leder af den tyske selvhjælp, leder af Selbstschutz, kommitteret for gennemførelsen af tidsfrivilligtjenesten, kommitteret for hele hvervningen til SS, for omsorgen for og forsørgelsen af de efterladte, des-uden har han overordentlig meget at gøre med SD og er daglig beskæftiget på kontoret, så han dårligt får tid til at arbejde. Det turde derfor også være forståeligt, at dr. Møller ikke kommer på den tanke at. frigive mig til et arbejde i riget. At jeg i dette tilfælde retter mig efter folkegruppeføreren, behøver jeg ikke at fremhæve. Han er absolut den, som jeg i alle disse spørgsmål anser for den bestemmende, og det er ganske umuligt at træffe afgørelse om noget eller begynde på noget uden hans samtykke, eller uden at han har kendskab til det. Heil Hitler!

Side 604

Den 26.5. blev der i Jylland arresteret 24 ledende Personer indenfor det offentlige Liv, navnlig Redaktører og nøjere Politiembedsmænd, paa Grund af alvorlig Mistan-ke om Spionage og Samarbejde med en illegal militær Organisation. De arresterede stammer omtrent for Halvdelens Vedkommende fra Nordslesvig. Disse Arrestationer vakte stor Opsigt blandt Danskerne og førte til en stærk Spænding mellem den danske og den tyske Befolkning. I Graasten kom det til Uroligheder. Bl. a. lukkede de danske Forretninger. Fra den tyske Værnemagts Side vilde man med Magt aabne Forretningerne igen, men Politimesteren i Graasten nedlagde Indsigelse herimod. Den Rigsbefuldmægtigede bemyndigede Folkegruppeføreren til her at træffe en Afgørelse. Folkegruppeføreren gav Afkald paa at aabne Forretningerne med Magt i Forventning om, at Forretningerne af sig selv vilde lukke op igen næste Dag af Hensyn til den danske Befolknings Forsyning. Dette skete ogsaa.* 1)

* 1) Det var første Gang, at den Rigsbefuldmægtigede lagde en saa vigtig Afgø-relse i Folkegruppeførerens Haand. Paa den anden Side blev efter Folkegruppe-førerens Ønske den danske Pastor Warncke fra Ullerup arresteret. Han havde allerede tidligere været virksom som Ophidser mod Folkegruppen og vægrede sig nu ved at forrette en Vielse, saalænge en dansk Frivillig var tilstede i Kirken som Deltager.

* 1) Smln. A. nr. 140.

Afskrift. * 1) Haderslev meddeler: Vedr.: Terrænsportsforening.

Om den herværende Terrænsportsforenings Virksomhed er der forholdsvis lidt bekendt, idet foreningen i lang Tid ikke har sendt nogen Meddelelse til de herværende Blade om sine Foranstaltninger. Det er os dog bekendt, at der af og til finder Øvelser Sted.

Lederen af den herværende Forening er den forhenværende danske Stabsoffici-ant William Munk Jensen, boende Christiansfeldvej 7 i Haderslev. Jensen har indtil August 1943 været aktivt Medlem af den danske Hær. Han har nu faaet Dæksmand indenfor CB. * 2) -

Side 605

- Hvem der yderligere arbejder aktivt i Terrænsportsforeningen, kan ikke uden videre konstateres. Det er dog bekendt, at Købmand Jørgen Oggesen, boende Parkvej 14, Haderslev, hører til de mest aktive Medlemmer. Begge de to nævnte er meget tyskfjendtlig indstillede. Endvidere arrangerer den herværende Spejder-organisation Terrænsportsøvelser. Det drejer sig her dog i første Række om unge, ukonfirmerede Medlemmer.

* 1) Afskriften af indberetningen er fundet i SDs arkiv i Aabenraa sammen med to andre lignende beretninger, den ene fra Graasten, den anden formodentlig fra Sønderborg. Lederen af SD-kontoret, G. F. Köhnert, har overfor politiet oplyst, at nogle måneder efter, at kontoret var oprettet, fik han fra sine foresatte i København ordre til at skaffe oplysninger om terræn-sportsforeningerne. Han rettede derefter henvendelse til Peter Larsen, hvorfra han senere modtog de omtalte beretninger. På grundlag heraf indsendte han en redegørelse til København. Afdelingslederen i Haderslev, Georg Kley, har til rapport af 9. november 1946 forklaret, at han omkring 1944 fik en anmodning fra Peter Larsen om at fremskaffe oplysninger om stabsofficiant Munk Jensen og en anden person, ligesom han i telefonen har givet Larsen nogle oplysninger om terrænsportsforeningen i Haderslev. Han mener derimod ikke at have indsendt nogen skriftlig redegørelse derom. Han har i hvert fald ikke skrevet den foreliggende beretning, og det er ikke alle oplysningerne heri, som stammer fra ham. Larsen har i sin forklaring til rapport af 20. november 1946 på det bestemteste nægtet at have skrevet beretningerne om terrænsporten. Han anser det for utænkeligt, at han har indhentet telefoniske oplysninger fra Kley, og han erindrer intet om en forespørgsel angående Munk Jensen. For underretten har han den 5. juni 1948 dog udtalt, at han hverken vil bekræfte eller benægte, at Organisationsamt efter anmodning fra Köhnert har fremskaffet personlige oplys-ninger om stabsofficianten. Munk Jensen blev d. 5. sep. 1944 arresteret af det tyske politi. Den 13. sep. blev han overført til Frøslevlejren, hvorfra han blev løsladt den 23. nov. 1944.

Øverst til højre bærer dokumentet påskriften: VA, hvilket formodentlig betyder, at det skal anbringes under „Verbände-Akten".

* 2) Den tyske tekst har ordet Druckpost, der almindeligvis bruges om en ufarlig stilling, fjernt fra fronten.

Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti i Nordslesvig

Lokalafdeling: Graasten / 17. 2. 45. * 1)

I Gaar Aftes under Selbstschutz' Patrouille kom Binscheck med en Bemærkning om, at OT her i Byen ulovligt skal have solgt hen imod 20 Gummidæk. Det er jo heller ikke noget Under, mente han, hvorfra skulde de ellers faa Penge til at drikke for. I Gaar vilde SD anholde Lederen af Luftværnet her i Byen, A. H. Jørgensen. Han var dog allerede fløjet til Glæde for de danske Medborgere. Allerede for 3 Uger siden var der en her, der talte om hans umiddelbart forestaaende Anholdelse. Man har ventet lidt længe. Det værste ved det er, at Manden jo nu sættes aktivt ind et andet Sted. Han er tidligere Officer, og man spørger hele Tiden sig selv, hvorfor man den Gang blot har ladet den danske Hær og det danske Politi løbe og saaledes har tilført den illegale Bevægelse de bedste og mest aktive Kræfter. Man undrer sig jo ogsaa over, at Familierne til de Tjenestemænd, der er gaaet under Jorden, oven i købet ogsaa fremdeles faar Gage. Da vilde Danskerne vel faa noget andet at se hos Russerne. Denne Jørgensen skal have foretaget Vaaben-

Side 606

- transporter, og han skal saaledes have opmagasineret tre Kasser med Vaaben i Slottets Luftbeskyttelseskælder her. Dermed skulde man have benyttet Slotsbygnin-gen til illegale Formaal. Vilde det da ikke være bedre at benytte den som Lazaret eller Flygtningehjem. Det maa jo antages, at der findes medvidende, for han kan vel ikke have baaret Kasserne derhen alene. Det tyske Politi plejer jo at sprænge Bygninger, der benyttes til den Slags Formaal, i Luften. Da vilde man fra dansk Side dog sikkert hellere se Slottet anvendt til andre Formaal. Heil Hitler! R. Usinger.

* 1) Indberetningen er fundet i SDs arkiv i Aabenraa. Øverst til højre bærer den påskriften: Uddrag til OT, på siden: Uddrag KK 3500. Lederen af SD-kontoret, G. F. Köhnert, har forkla-ret, at indberetningen er modtaget fra Organisationsamt og er blevet behandlet af hans med-arbejder, Kirchmeyer. Bemærkningerne viser, at der er blevet taget uddrag til Organisation Todt og til „kartotekskort 3500", betegnelsen for småting. Köhnert har for underretten den 7. juni 1948 udtalt, at når Graasten slot blev beslaglagt, skyldtes det et forslag fra hans side, men han er ikke blevet inspireret hertil af Usingers indberetning. Af en forklaring, afgivet af slotsgartner Frandsen, fremgår det, at tre tyske officerer den 20. september 1944 havde beset slottet med beslaglæggelse for øje. Den 16. februar 1945 foretog det tyske sikkerhedspoliti ransagning på slottet, og den 16. april blev det beslaglagt til lazaret. Dr. Møller har iøvrigt i landsretten den 12. maj 1949 forklaret, at han fik en henvendelse om, at våbnene på Graasten slot var blevet flyttet andetsteds hen. Han havde store samvittighedskvaler i den anledning, men undlod dog at foretage indberetning til tyskerne, bl.a. fordi Lilholdts gård i Brunde var blevet sprængt i luften uden varsel - mod det givne løfte.

NSDAP-N. / Organisationsamt / Aabenraa, den 23. Februar 1945.

Til NSDAP.-N.s Afdelingsledere. * 1)

Organisationsamt er af en tysk Myndighed blevet anmodet om at konstatere, om der i Nordslesvig opholder sig finske Statsborgere. Afdelingslederne opfordres her-ved til at konstatere, om der er finske Statsborgere i Deres Omraade. I bekræftende Fald bedes de paagældendes Navn, Fødselsdato og Adresse konstateret og indsendt hertil gennem Kredsledelsen. Sidste Frist for Indsendelse af Oplysningerne er den 10.3.45. Heil Hitler! sign. P. Larsen.

* 1) For landsretten har Peter Larsen den 6. april 1949 erkendt at have søgt oplysninger om finske statsborgere i Nordslesvig. Opfordringen hertil kom vistnok fra Köhnert. løvrigt fremgik det af de indkomne besvarelser, at der ikke var finske statsborgere i Nordslesvig.

Side 607

RIGSPOLITICHEFEN / Politikommandøren for Sydjylland / Ekstraktudskrift. Rapport. Mandag, den 27. August 1945.

Indberetning af 12. August 1941 fra Politimester Agersted til Justitsministeriet:

„Folketingsmand, Dyrlæge Møller, Graasten, indfandt sig i Dag paa mit Kontor for at gøre Anmeldelse om Amtsraadsmedlem Lyck, Varnæs, som han sigtede for fornærmelige Udtalelser mod Hitler og den tyske Værnemagt. Folketingsmanden udtalte, at man ikke fra tysk Side kunde lade de paastaaede Udtalelser gaa upaa-agtet hen, naar de kom fra et Amtsraadsmedlems Side, „der ønskede at være Mar-tyr", idet saadanne Udtalelser ophidsede Stemningen. Jeg gjorde Folketingsmanden opmærksom paa, at Stemningen var ophidset paa begge Sider, men at jeg var af den Mening, at det i Øjeblikket var det tyske Mindretal, der væsentligt ophidsede ved at lade sine SK-Formationer optræde udæskende, idet de overtraadte Forbudet mod Optog, Uniformsloven m. m.

Folketingsmanden erklærede straks, at dette Spørgsmaal ikke var under Debat, men kun hans Anmeldelse.

Jeg svarede hertil, at jeg, naar han udtalte, at Stemningen i al Almindelighed ophidsedes mod den tysksindede Del af Befolkningen, ønskede at gøre ham bekendt med min Opfattelse af hele den nuværende Situation. Jeg udtalte tillige, at den danske Befolkning sikkert vilde kunne forstaa, hvis SK-Formationerne uddannede sig for at deltage i Krigen paa tysk Side, men den kan ikke forstaa Formaalet med de hjemlige Demonstrationer, der af nogle opfattes udæskende, af andre som latterlige.

Folketingsmanden udtalte, at man fra tysk Side var ganske ligeglad med, hvad den danske Befolkning mente om Sagen, idet man kun handlede efter, hvad der tjente tyske Interesser. Jeg gjorde opmærksom paa, at Medlemmer af det tyske Mindretal dog var danske Statsborgere og som saadanne burde rette sig efter de danske Myndigheder m. m. og ikke benytte sig af den tyske Besættelse til illoyal Optræden. Hertil bemærkede Folketingsmanden, at de danske Myndigheder jo blot kunde rejse Tiltale, naar der forelåa Overtrædelser.

Det bemærkes, at jeg ikke under Samtalen forsøgte at faa Folketingsmanden til at frafalde Anmeldelsen mod Amtsraadsmedlemmet. Folketingsmanden har derefter afgivet Forklaring til en Anmeldelsesrapport. Han gjorde et nervøst Indtryk."

Kontinueret i Aabenraa, den 8. Juni 1946. Fængs. Dyrlæge Jens Nicolajsen Møller, Varnæs 2/7-94, har - under Iagttagelse af Retsplejelovens § 807, 3. Stk. - forklaret, at han ikke husker den foran omtalte Anmeldelse, idet han ikke mindes at have været paa Agersteds Kontor efter den 9. April 1940. -

Side 608

Han husker dog, at han har haft en Samtale med Politimester Agersted angaa-ende Hans Lyck, Varnæs, og fængs. mener, at det var telefonisk, - men naar Ager-sted har skrevet, at fængs. har været paa Agersteds Kontor, saa vil fængs. ikke benægte dette. Anledningen til Henvendelsen var, at der forelaa mange Anmeldelser mod Gaardejer Hans Lyck, saa vel fra tysk som fra dansk Side, om, at Lyck var fremkommet med meget provokerende Udtalelser paa private og offentlige Møder. Fængs. ønsker tilføjet, at han maatte regne med, at der vilde ske Anmeldelse mod Hans Lyck til de tyske Myndigheder, og det var derfor, fængs. henvendte sig til det danske Politi (Agersted). Fængs. husker heller ikke at have været paa Kriminal-politiets Kontor i samme Anledning, men det er muligt, at Agersted har henvist fængs. hertil. Fængs. nægter paa det bestemteste at have henvendt sig til tyske Myn-digheder, * 1) og han vil ikke have talt med Lyck eller truet denne. Oplæst, godkendt og underskrevet. Dr. Jens Møller / Aksel Pedersen Krmbtj.

* 1) For underretten har dr. Møller den 4. juni 1948 ligeledes nægtet at have rettet anmod-ning til tyske myndigheder om indgriben overfor Lyck, og han nægter bestemt at have begæret sagen forfulgt fra de tyske myndigheders side. I landsretten har han den 1. marts 1949 forklaret, at anmeldelsen til det danske politi skete, fordi Lyck ellers efter hans opfattelse var direkte truet fra tysk side. Om sagen foreligger iøvrigt følgende oplysninger: Den 9. juni 1941 skrev Lanwer til gesandtskabet herom: „Die Volksgruppenführung ist der Ansicht, dass diese Beleidigung strafrechtlich verfolgt werden musse, zumal der Tater Mitglied des hiesigen Amtsrats ist. ... Ich darf die zweckmässige Bearbeitung der Angelegenheit dortiger Prüfung anheimstellen" (Folkegruppeledelsen er af den anskuelse, at denne fornærmelse må forfølges strafferetlig, tilmed da gerningsmanden er medlem af det herværende amtsråd. ... jeg tillader mig at overlade det til Deres undersøgelse, hvorledes sagen kan behandles på den mest hensigtsmæssige måde). Af en skrivelse fra Lanwer til Kassler, dateret 22. januar 1942, fremgår det, at dr. Møller havde haft en indgående drøftelse med gesandten om denne sag, og at det var efter dennes råd, at han personlig foretog anmeldelse til politimesteren, der senere meddelte ham, at der ikke kunne indledes strafforfølgning. Denne meddelelse lod han gå videre til Kanstein, hvorfra han, efter Larsens udsagn, skal have fået tilsagn om, at man ville kræve politiakterne tilsendt. Det hedder videre i Lanwers brev: „Bei seinem letzten Aufenthalt in Kopenhagen hat Dr. Møller angeblich feststellen müssen, dass im Büro des Präsidenten Kanstein die Angelegenheit offenbar nicht weiter verfolgt worden ist. Da der Fall durch den personlichen Strafantrag des Volksgruppenführers eine besondere Bedeutung erhalten hat, lasst Dr. Møller Sie bitten, die Angelegenheit erneut mit dem zustandigen Referat zu besprechen" (Efter hvad dr. Møller meddeler, har han under sit sidste ophold i København måttet konstatere, at sagen åbenbart ikke var blevet forfulgt videre af præsident Kansteins kontor. Da sagen har fået en særlig betydning gennem folkegruppeførerens personlige begæring om strafforfølgning, skal jeg fra dr. Møller bede om, at De påny vil drøfte sagen med den pågældende afdeling).

Side 609

forbindelse med SD i Aabenraa. 26. feb. 1946.

RIGSPOLITICHEFEN / Politikommandøren for Sydjylland / Rapport. Tirsdag, den 26. Februar 1946. Vedr. fhv. Overløjtnant P. Larsens Forbindelse med SD. * 1) Allieret Krigsfange Wolfgang Heinrich Paulus Söhnlein, Amsterdam 25/9 1913, har forklaret, at han, medens han i 1940 arbejdede for SD med Tjenestested i Haderslev, ikke har haft nogensomhelst Forbindelse med Larsen. * 2) Han fik gennem Pastor Jahn alle Oplysninger om, hvad der skete paa „Organisationsamt" i Aabenraa, og han har ogsaa ved forskellige Lejligheder set Larsen i Aabenraa, men de har ikke haft noget Samarbejde.

I Oktober 1943 indfandt Kpt. sig sammen med Hauptsturmführer Kronenberger, som dengang ledede SD i Aarhus, paa „Dibbernhaus" i Aabenraa, hvor de talte med Larsen. Kpt. blev da præsenteret for Larsen. Kpt. var udsendt af BDS, København, idet han skulde hverve Chauffører, Tolke og Kontorister til SD og Gestapo. Hverv-ningen skulde foregaa gennem „Arbeitsamt", Flensborg, og det tyske Konsulat i Aabenraa. Det tyske Konsulat i Aabenraa ønskede imidlertid ikke at have noget med det at gøre, idet de ikke vilde have yderligere Stridigheder med Larsen, og Kpt. blev da henvist til at tale med Larsen. Larsen gjorde Kpt. bekendt med, at her i Sønderjylland skulde al Hvervning til saadan Tjeneste gaa gennem ham. De for-handlede med Larsen, og det endte med, at de kun fik hvervet een Person, Frk. Steffenhagen, der blev Kontorist hos Köhnert.

Ca. l Uge senere kom Kpt. igen til Aabenraa. Han var da sammen med Sturm-bannführer Scherdin og Köhnert. Anledningen var den forestaaende Aabning af SD.s Kontor i Aabenraa. De var først hos Konsulen og derefter nede hos Larsen. Larsen blev præsenteret for Scherdin og Köhnert, og han blev anmodet om at yde SD al mulig Hjælp, hvilket han var villig til. Allerede ved det første Møde kom Larsen og Köhnert til at staa ret sympatisk overfor hinanden. Larsen lovede baade at skaffe Kontor, Personale og Meddelere til Köhnert, og Kpt. husker nu, at det mellem Larsen, Scherdin og Köhnert allerede var aftalt, at Köhnert skulde have Kontor paa „Dibbern-haus". Der var allerede udsøgt to Værelser paa „Dibbernhaus" til Köhnert, og at de ikke blev taget i Brug, skyldes udelukkende Kpt.s stærke Protest herimod.

I en af de første Maaneder af 1944 kom Kpt. i anden Anledning til Aabenraa, og han opsøgte da Köhnert. Paa Tjenestestedet fik han at vide, at Kohnert var hos Larsen, og Kpt. ringede da hertil. Kpt. fik at vide, at Köhnert var færdig, og at han skulde komme forbi med Vognen. Kpt. kørte til „Dibbernhaus", men han blev træt af at vente og gik da lige op paa Larsens Kontor. Da Kpt. kom ind, vilde Larsen ikke tale mere med Köhnert, men Kpt. saa, at Köhnert fik en stor Bunke Materiale af Larsen. Da de kom tilbage til Tjenestestedet, viste Köhnert Kpt. det Materiale, han havde faaet af Larsen. Kpt. fik Lejlighed til at gennemlæse det hele. Det indeholdt 20—30 Meddelelser, skrevet paa forskellige Formater Papir, delvis med Haandskrift, delvis med Maskinskrift. Nogle af Meddelelserne var skrevet paa Tysk og nogle paa Dansk, og Meddelelsernes Længde varierede fra 4 Linier op til 1½ Side. Meddelelserne var ikke undertegnet med Navn, men muligvis var de underskrevet med et Bogstav eller Tal. Alt det benyttede Papir var neutralt. -

Side 610

- Meddelelserne omhandlede mistænkelige Personer, tyskfjendtlige Udtalelser, Fordeling af illegale Blade, at der hos angivne Personer kom kendte antityske Per-soner, og om Personer, der mistænktes for Sabotage og illegal Virksomhed. Desuden var der rene SD-mæssige Meddelelser, f. Eks. ang. Stemningen i Befolkningen, Biografteaterforestillinger, Svar paa SD-Forespørgsler, f. Eks. vedr. Land-brugsspørgs-maal o.l. Endelig var der i Materialet en Del illegale Blade, og det fremgik klart, at Materialet var indsamlet fra hele Sønderjylland. Det kunde ogsaa mærkes, at ikke alt var skrevet af lige intelligente Personer.

I Efteraaret 1944, da Kpt. ogsaa besøgte Köhnert her i Aabenraa, kom de sammen forbi „Dibbernhaus", og Köhnert vilde da lige op til Larsen. Kpt. ventede i Vognen, men det varede ham for længe, og han gik igen op paa Larsens Kontor. Ogsaa ved denne Lejlighed saa Kpt., at Köhnert fik en større Mængde Materiale udleveret af Larsen. Ogsaa ved denne Lejlighed havde Kpt. Lejlighed til at gennemlæse Materialet, og det indeholdt Meddelelser som de ovenfor nævnte. Ved denne Lej-lighed diskuterede Kpt. med Köhnert, idet han (Kpt.) fandt, at SD ikke skulde beskæf-tige sig med Gestapoarbejde, da han jo alligevel skulde sende disse Meddelelser videre til Gestapo i Kolding, men Köhnert fandt, at det var hans Pligt at modtage disse Meddelelser og bringe dem i de rigtige Hænder. Ved flere andre Lejligheder, hvor Kpt. har været i Aabenraa, har Köhnert forevist Materiale, som han (Köhnert) udtalte, at han lige havde faaet fra Larsen. Det har dog i disse Tilfælde kun drejet sig om Oplysninger af efterretningsmæssig Betydning.

Köhnert har fortalt Kpt., at han engang har holdt et Foredrag for en snever Kreds af Medlemmer i NSDAP-N ang. SD.s Virksomhed, og Larsen skulde ved denne Lej-lighed have erklæret, at han havde stillet hele Partiets Organisation til Raadighed for SD. Det skulde dog ordnes saaledes, at der i hver Ortsgruppe skulde udtages l eller 2 Mand til at skaffe de nødvendige Oplysninger, som saa over Ortsgruppenleiter og Kreisleiter skulde afgives til Larsen, der igen videregav Meddelelserne til SD. Kpt. er ikke i Stand til at oplyse, hvornaar Köhnert har haft ovennævnte Sammenkomst, idet han jo kun rent lejlighedsvis har talt med Köhnert, og Kpt. har ikke haft nogen særlig Interesse i, hvad der skete her i Sønderjylland.

Kpt. er foreholdt Larsens Forklaring om, at det var ham, der modsatte sig, at SD fik Kontor i ,,Dibbernhaus". Kpt. fastholder imidlertid bestemt sin ovenfor angivne Forklaring og hævder, at det var Larsen, som foreslog, at SD skulde have Kontor i „Dibbernhaus", og som anviste de Værelser, han kunde tænke sig, at Köhnert skulde have til Kontor. Larsen havde arrangeret med Telefon, Kontormøbler og det hele. Efter Konferencen med Larsen var Kpt. sammen med Köhnert qg Scherdin paa „Grand Hotel", og det var ved denne Lejlighed, at Kpt. gjorde Indsigelse imod Planen om, at Kohnert skulde have Kontor paa „Dibbernhaus". Kpt. mente, at hvis SD.s Kontor skulde være paa „Dibbernhaus", vilde SD slet ikke være i Stand til at afgive virkelig objektive Rapporter om Forholdet i Grænselandet, idet SD ved det nære Naboskab med Folkegruppens Ledelse vilde blive paavirket af Folkegruppens Mening om Sagerne, ligesom Folkegruppen var i Stand til at kontrollere, hvem der kom paa Kontoret. SD vilde ved at flytte ind i „Dibbernhaus" ganske automatisk komme i et Afhængighedsforhold til Folkegruppen og vilde da ikke kunne virke som et selvstændigt, uafhængigt Tjenestested. Ved at fremføre disse Synspunkter fik Kpt. overbevist Scherdin og Köhnert om det uheldige i deres og Larsens Plan, og det endte da ogsaa med, at Köhnert fik sit Tjenestested ude i Byen.

Gennemlæst, godkendt, underskrevet. / W. Söhnlein. / Sjorup, Kb.

* 1) Peter Larsen har i sin forklaring til rapport af 5. marts 1946 betegnet Söhnleins udtalelser som vrøvl og usandhed.

* 2) Söhnlein har til rapport af 15. oktober oplyst, at han under sit ophold i Haderslev fik stemningsberetninger fra dr. Clausen.

Side 611

POLITIKOMMANDØREN FOR SYDJYLLAND / Aabenraa / Rapport. / Kontinueret d. 27. Marts 1946.

Fornævnte Schöhling er udlaant af 8. Korps' Hovedkvarter i Pløn. Han opgiver fulde Navn til Fritz Heinrich August Schöhling samt forklarer, at han er født d. 17. Maj 1906 i Wupperthal, Manufakturist, boende Wulfingstrasse 28, Wupperthal, indtil sin Indkaldelse til tysk Militærtjeneste i Juni 1940.  .................................

Han husker, at Köhnert engang bragte en Liste over samtlige Ortsgruppeledere indenfor NSDAP-N til Brug for Gestapo, naar de ønskede Oplysninger. Han siger, at han ikke er helt klar over, om Köhnert har faaet denne Liste udleveret af Organisa-tionsamt til Viderebefordring til Gestapo, men i hvert Fald maa en saadan oprindelig hidrøre fra Organisationsamt. En Sag startede almindeligvis med, at Gestapo modtog en Skrivelse fra Köhnert eller Aussenstelle Kolding om, at en V-Mand beretter o.s.v. Foruden fik man Anmeldelser ved direkte Henvendelser fra Medlemmer af Mindretallet, men disse Sager var saa godt som altid dikteret af personligt Uvenskab, og der blev ikke gjort noget ved dem. — Kpt. er ikke i Øjeblikket i Stand til at huske saadanne Personer, som har indfundet sig for at gøre den Slags Anmeldelser, men han vil søge at komme i Tanke derom. Om Ortskommandanten siger Kpt., at han gerne ønskede hele den danske Befolkning arresteret, og det samme kan i nogen Grad siges om Feldwebel Schönfeldt.  .................................

Hvad angaar Köhnert, siger Kpt., at Köhnert gerne vilde „straale" udadtil, og som Følge deraf sendte han næsten alle sine Anmeldelser over København, hvorfra de blev videresendt til Aussenstelle Kolding, hvorfra Gestapo i Aabenraa saa modtog dem.  ...................................

M.H.t. et evt. Samarbejde mellem Gestapo og Organisationsamt siger Kpt., at et saadant efter hans Mening ikke har eksisteret, i hvert Fald har han aldrig set P. Larsen, som han kender af Udseende, hos Gestapo. Der bestaar imidlertid den Mulig-hed, at Köhnert har faaet Oplysninger hos Organisationsamt, idet Ortskom-mandan-ten, Köhnert og Overløjtnant P. Larsen kom meget sammen.

M.H.t. omskrevne Liste over Ortsgruppeledere er Kpt. spurgt, om han har noget Kendskab til, hvorvidt de forskellige Ortsgruppeledere havde Ordre til at være Gestapo behjælpelig, naar der herfra blev rettet Henvendelser til dem. — Kpt. siger hertil, at det tør han ikke udtale sig om; selv har han kun i ganske enkelte Tilfælde henvendt sig til Ortsgruppeledere, og det har altid været i ganske ubetydelige Sager. — Hvem han har henvendt sig til, husker han imidlertid ikke i Øjeblikket, men ved Eftertanke vil han nok kunne erindre dem.

Om V-Männer siger Kpt., at man ikke har benyttet saadanne ved Tjenestestedet i Aabenraa. De er flere Gange blevet opfordret til at gøre Brug af saadanne, og Tjenestestedet havde ogsaa til dette Formaal faaet udbetalt 2.000 Kr., men ingen af Pengene er -

Side 612

- blevet brugt. Kpt. for sit Vedkommende har aldrig gjort Forsøg paa at finde brugbare V-Månner, idet han som tidligere opgivet ikke havde nogen Interesse for sin Tjeneste ved Gestapo. Kpt. har faaet forevist den ved Donecks Sag liggende Liste over NSDAP-N.s Organisation, og om hvilken Liste Doneck har udtalt, at det var den Liste, som man havde paa Tjenestestedet i Forstallé. Kpt. siger hertil, at det ikke var denne Liste, men en Liste, hvor de forskellige Byer i deres „Bezirk" var opført i alfabetisk Orden, og under hver By stod Navnet eller Navnene paa de Mennesker, som de kunde rette Henvendelser til.* 1) ..................  Opl., vedt. H. Elben Nielsen. Ob.

* 1) Af Gestapomanden Rudolf Erich Donecks forklaring til rapport af 12. februar 1946 fremgår det, at den liste, som fandtes på Gestapokontoret, var en fortegnelse over folke-gruppens organisationer. Han mener, den var modtaget fra Organisationsamt, men iøvrigt kender han ikke noget til et samarbejde mellem Gestapo i Aabenraa og Peter Larsen, bortset fra gennemlysninger. Det vides iøvrigt, at konsulatet har været i besiddelse af en tilsvarende liste, og til rapport af 30. marts 1946 har J Burfeind oplyst, at der fra Gestapo i Kolding blev sendt en liste over afdelingsledere i Tønderkredsen til kontoret i Aabenraa. Denne liste var vist blevet udarbejdet af en afdelingsleder i Tønder; for at lette henvendelserne angående gennem-lysninger. Kriminalassistent Hinrich Voigts, der var leder af SP-kontoret i Aabenraa, har ligeledes til rapport af 25. juli 1946 forklaret, at han ikke har haft noget samarbejde med Larsen. I denne forbindelse kan det nævnes, at Burfeind aflagde besøg hos dr. Møllet i Graa-sten den 1. marts 1945, ved hvilken lejlighed han i gæstebogen skrev: „Gewisae Probleme mussten erörtert werden. Hoffentlich zur Zufriedenheit". (Visse problemer måtte drøftes. Forhåbentlig til tilfredshed).

RIGSPOLITICHEFEN / Politikommandøren for Sydjylland / Rapport. Tirsdag, den 2. April 1946. Vedr. Abwehr-Hamborg og Abwehr-Flensborgs Etablering af Forbindelser i Sønderjylland.

Den hertil af de engelske Myndigheder udlaante tyske Statsborger, Godsforvalter, fhv. Hauptmann i Infanteriet, Hans Wilhelm Uhthoff, Marburg 7/7-95, p.t. Aabenraa Arrest, fast Bopæl i Vedenberg Nr. l, Ratzeburg, Lauenburg, der i Tiden fra Foraaret 1937 til August 1939 har været paa forskellige Abwehrkursus i Hamborg samt forrettet Tjeneste ved Abwehr-nebenstelle-Flensborg fra ca. August 1939 til 13/6-1941, har under de her foretagne Afhøringer bl,a. oplyst, at han i Juli 1939 efter Ordre fra Abwehr-Hamborg har opsøgt Landesgruppenleiter, Dyrlæge Møller, Graasten, for hos denne at indhente forskellige Oplysninger om Personer her i Sønderjylland. — Kpt. forkl. nærmere herom, at han i Juli Maaned 1939 indrejste over Kontrol -

Side 613

- stationen ved Krusaa. Han indrejste paa sit almindelige tyske Rejsepas, der var udstedt paa Kpt.s rigtige Navn. — Fra Krusaa tog han Rutebilen til Graasten, hvor han henvendte sig til Dyrlæge Møller paa dennes Bopæl. Kpt. har været til Paavisning i Graasten, hvorunder han paaviser den Villa paa Slotsbakken, som ejes af Dr. Møller, og hvor denne boede i 1941. — Kpt., der var i civil Paaklædning, præsenterede sig over for Dr. Møller som værende Uhthoff fra Hamborg, samt at han havde faaet den Opgave at skaffe nogle Forbindelser i Nordslesvig (Grenzgebiet), idet den truende Krigsfare mellem Tyskland og Vestmagterne gjorde det ønskeligt, at Tyskland havde nogle Forbindelser i det neutrale Udland, over hvilke man kunde faa videresendt Post (Breve og lign.) til Tyskland. — Kpt. mener ikke at huske, at han har udtalt, at han „arbejdede for en tysk Efterretningstjeneste", men han siger dog, at Møller som gammel tysk Officer utvivlsomt har kunnet tænke sig, hvad det drejede sig om. — Under Samtalen hos Møller vil Kpt. dog antage, at Møller blev klar over, hvad det egentlig drejede sig om, og han (Møller) „lehnte ab", d.v.s. tog Afstand fra Spørgsmaalet, og vilde ikke have noget med Sagen at gøre. — Kpt. blev dog af Møller henvist til dennes Stedfortræder — Peter Larsen, Skovby. — Kpt. husker ikke med Sikkerhed, om Udtrykket „Stellvertreter" blev anvendt. — Møller udtalte imidlertid, at hvis Kpt. ønskede Informationer om Personer, saa maatte han (Kpt.) hellere henvende sig til nævnte Larsen. — Kpt. siger, at Møller herudover ikke gav yderligere Oplysninger af Interesse for Kpt. — Kpt. er saaledes ikke vidende om, hvorvidt Møller paa et eller andet Tidspunkt har arbejdet for nogen tysk Efter-retningstjeneste i abwehrmæssige Spørgsmaal. — Kpt. har aldrig set Dr. Møller paa Abwehrs Kontor i Flensborg, ligesom han ej heller dér har set Indberetninger fra Møller. — Kpt. anser det for udelukket, at Møller har modtaget Vederlag fra Abwehr. — Om Møller har haft Forbindelse med det tyske Politi (Gestapo) i Flensborg, ved Kpt. ikke. —

Saa vidt Kpt. nu husker, kørte han den samme Dag — efter Besøget hos Møller — med Rutebil over Aabenraa til Larsen i Skovby. — Paa Forehold siger Kpt., at han ikke mener, at Møller forud for Besøget har været orienteret om Kpt.s Besøg. — Kpt. har heller ikke noget Kendskab til, om Dyrlæge Møller har orienteret P. Larsen om, at der paa et eller andet Tidspunkt kom en Person af et eller andet Navn og i den Hensigt at indhente forskellige Oplysninger. *1)

Om Forbindelsen med P. Larsen er optaget særskilt Rapport. — Kpt. siger, at han efter Danmarks Besættelse har besøgt Møller paa Bopælen i Graasten. — Han siger dog, at dette Besøg muligt har fundet Sted i 1940/41. Besøget var ikke tjenstligt —privat Karakter. Han traf dog ikke Dr. Møller, men talte med Fru Møller. Kan ikke oplyse andet og mere af Interesse for Sagen.

Oversat, vedst., underskrevet. / Hans Uhthoff. / A. E. Jensen. Kb.

Kontinuation den 14. Juni 1946. Arrestanten, Dyrlæge Jens Nicolajsen Møller, f. d. 2/7 1894 i Varnæs, p. t. Arresten i Aabenraa, var fremstillet.

Arrestanten blev nu foreholdt, at Hauptmann Uhthoff til nærværende Rapport, pag. l, har forklaret, at han i Juli Md. 1939 efter Abwehr-Hamborgs Ordre har opsøgt Arrestanten i dennes Hjem i Graasten for at indhente Oplysninger om forskellige Personer i Sønderjylland. Arrestanten staar ganske uforstaaende overfor Uhthoffs Forklaring, og han vil ikke kunne huske, at Uhthoff har været i hans Hjem nogen-sinde, ligesom han er ude af Stand til at erindre, hvad den af Uhthoff paastaaede Samtale er gaaet ud paa. Ligeledes -

Side 614

- erindrer han intet om, at han skulde have henvist Uhthoff til sin Stedfortræder, Peter Larsen, Skovby, men hvis det er Tilfældet, vil han af den af Uhthoff paastaaede Samtale ikke have faaet Indtrykket af, at det har drejet sig om tysk Efterretnings-tjeneste, da han i saa Fald ikke vilde have henvist ham til Peter Larsen, men i Stedet selv have afgjort Spørgsmaalet med UhthofE ved en Afvisning med Begrundelsen af Aarsagen hertil. Arrestanten vil ikke bestride, at Uhthoff har besøgt ham, og at han har henvist ham til Peter Larsen, hvilket er sket i mange Tilfælde med andre Personer, som ønskede Oplysninger om Folkegruppens Anliggender, men hvis Arrestanten har henvist Uhthoff til Peter Larsen, saa har Uhthoff hverken direkte eller forblommet tilkendegivet, at Henvendelsen drejede sig om tysk Efterretningstjeneste.

........................ Oplæst og vedtaget: / Dr. Jens Møller. / Kongved Krmbtj. Chr. Andersen Ob.

*1) I sine forklaringer for underretten den 16. juli 1946 og 5. maj 1948 har Uhthoflf oplyst, at han fik det indtryk, at Larsen havde fået en telefonopringning fra dr. Møller om, at han ville komme, samt besked om at hjælpe ham.

RIGSPOLITICHEFEN / Politikommandøren for Sydjylland / Rapport. Onsdag den 3. April 1946.

Tidl. SS-Untersturmführer Normann Friedrich Fischbeck (Kiel 2/12-13), der med de engelske Myndigheders Tilladelse er udlaant her til Afdelingen til Afhøring, forklarer i Dag, at han d. 1. Maj 1937 blev ansat ved SD i Kiel som „Hilfskraft". Han havde dér ingen Forbindelse eller Arbejde med Forholdene i Nordslesvig.

Den 1. Maj 1940 blev han fra Kiel forflyttet til SD i Flensborg som Medarbejder med den Opgave at indberette til Kiel om den „allgemeine Stimmung und Lage" i Flensborg. Leder af SD i Flensborg var da SS-Obersturmführer Lönneker, og desuden var ogsaa Wolfgang Söhnlein ansat dér, og det var dennes Arbejde, Kpt. overtog. I Sommeren 1940 blev Söhnlein forflyttet, vistnok til Haderslev. Arbejdet i Flensborg var derpaa fordelt saaledes, at Lönneker stod for Indberetningerne fra Nordslesvig og Kpt. for Indberetningerne fra Flensborg. I Slutningen af 1941 blev Lönneker forflyttet til det tyske Gesandtskab i København, men inden havde Kpt. gentagne Gange været med ham i Nordslesvig, hvor Lönneker indsamlede Oplysninger. Disse Oplysninger, som Lonneker fik paa sine Rejser, blev af ham sendt videre til SD i Kiel. Desuden havde Lonneker dengang en snæver Forbindelse med Damm Johansen, Flensborg, -

Side 615

- som for en væsentlig Del gav Oplysninger om Udviklingen indenfor DNSAP, til hvis førende Personligheder Damm Johansen og Lönneker havde nær Forbindelse. Om Damm Johansens Arbejde forklarer Kpt. nærmere, at medens Lönneker endnu var Leder af SD i Flensborg, blev Damm Johansen af denne antaget som Med-arbejder, hvad angaar saavel Oplysninger fra Nordslesvig som fra Flensborg. Dog havde Damm Johansen en særlig Forbindelse med von Löw i Berlin, for hvilket Arbejde Damm Johansen iøvrigt blev betalt, men efter at Lönneker havde forladt Flensborg, arbejdede Damm Johansen udelukkende direkte med Berlin. Da Lön-neker forlod Flensborg, blev Kpt. Leder af SD i Flensborg, hvilket dog skal forstaas saaledes, at Kpt. var underlagt SD i Kiel, der fra Slutningen af 1941 til Sommeren 1943 lededes af Löhndorf og fra Sommeren 1943 til August 1944, da Kpt. blev forflyttet til Lübeck, af Dr. Ehrler.

Paa sine Ture med Lönneker i Nordslesvig var Kpt. blevet bekendt med de Personer, som Lönneker opsøgte, og det drejede sig dels om Bekendtskaber af personlig Art, dels om Medlemmer af DNSAP, til hvilke Lönneker havde nær Forbindelse, og dels om saadanne Personer, der mundtligt underrettede ham om Stemninger og Forhold i Nordslesvig. Kpt. husker ikke bestemt, i hvor stort et Omfang Lönneker har modtaget Beretninger, der er videresendt til Kiel. Kpt. husker, at Lönneker anvendte mundtlige Informationer og uden Tvivl ogsaa skriftlige Beretninger fra forskellige Personer, men Kpt. har ikke i Lönnekers Tid interesseret sig for, hvem V-Mændene var.  ...................................................

Efter Lönnekers Bortrejse fik Kpt. fra SD i Kiel Ordre til, at han skulde overtage Lönnekers Arbejde i Nordslesvig, dog saaledes at han kun skulde indsende Beret-ningerne til Kiel i den Form, som han modtog dem, altsaa uden selv at foretage nogen Bearbejdelse af dem. Ved Kpt.s Overtagelse af Lönnekers Arbejde laa det saaledes, at der kun indløb faa Beretninger fra Nordslesvig, idet Lönneker for en stor Del havde betjent sig af mundtlige Informationer, og Forbindelsen til DNSAP bestod ikke mere, idet denne udelukkende blev varetaget af Damm Johansen, der indbe-rettede direkte til von Löw.

Kpt., der hidtil udelukkende havde været beskæftiget med indenrigske Anlig-gender, fik derved et yderligere Arbejde; og for at lette Arbejdet for ham, der paa Grund af sit tidl. Arbejde ikke havde beskæftiget sig med nordslesvigske Forhold og derfor manglede virkeligt Kendskab til disse, blev Bearbejdelsen af de nordsles-vigske Forhold udelukkende foretaget i Kiel, men for overhovedet at kunne frem-skaffe Beretninger besøgte Kpt. og Löhndorf de af Lönneker benyttede Personer, og det drejede sig da udelukkende om Andersen og Huth Holbek, der var Gymnastik-lærer ved DAF, var da i Køln, Hesse var kommet til AO i København, og Forbindelsen med Paysen blev ikke optaget, da denne var kommet i Modsætningsforhold til Folkegruppen Ledelse.

For ikke at gøre Arbejdet mere kompliceret end nødvendigt, blev Lærer Andersen i Augustenborg ansat som „Hauptvertrauensmann", hvorfor han skulde samle Beret-ningerne sammen, hvorpaa de hver Maaned blev afhentet af Kpt. og i Original med Fremsendelsespaategning af Kpt. sendt videre til Kiel. Det stod Andersen frit, hvem han fik til at hjælpe sig i sit Arbejde, og disse Personers Navne har aldrig interesseret Kpt. For sit Arbejde modtog Andersen Kr. 150,00 ca. hver 6. Uge, og Pengene blev givet ham dels af Kpt., dels fra Kiel, under de Besøg, som Kpt. en á to Gange om Maaneden aflagde hos ham, eller ved de Besøg, som Lederen fra Kiel aflagde hos ham en á to Gange hvert Kvartal. De af Andersen udarbejdede Beretninger var skrevet paa Grundlag af Andersens egen Opfattelse og paa Grundlag af de Beret-ninger, som han modtog fra sine V-Mænd. Beretningerne var for ca. 90 % Vedkom-mende egentlige Stemningsberetninger, medens de resterende 10 % behandlede enkelte Begivenheder, og som Eksempel nævner Kpt. Brugen af de saakaldte RAF.-Huer, en intern Stridighed indenfor Folkegruppen vedr. Zeitfreiwilligendienst og enkelte Sabotagetilfælde. Kpt. vil hævde, at Beretningerne ikke indeholdt Navne paa Personer, der havde stillet sig fjendtligt overfor Tyskerne. Hensigten med Beret-ningerne var udelukkende at skaffe et sandfærdigt Indtryk af, hvorledes Situationen stemningsmæssigt udviklede sig her i -

Side 616

- Nordslesvig. Det viste sig dog snart, at Beretningerne fra Andersen ikke var til-strækkelige, idet de kun hidrørte fra en Kreds af Nordslesvigs Befolkning, medens andre Kredse ikke fik Lejlighed til at fremkomme med deres Synspunkter.

For at faa et mere objektivt Indtryk af Forholdene her i Landsdelen besøgte Kpt. og Löhndorf i Juni 1942 Dr. Møller i Graasten. SS-Obersturmführer Johs. Meyer fra Kiel var ogsaa med. Da Kpt. husker, at de ved denne Lejlighed skrev i Dr. Møllers Gæstebog; har vi af Gæstebogen konstateret, at Datoen var d. 13/6-42. Ved denne Lejlighed underrettede de Dr. Møller om, at de ønskede at udbygge SD.s Forbindelser, og bad ham om Oplysning om egnede Personer til dette Arbejde. * 1)

Dr. Møller henviste dem derpaa til Lederen af „Organisationsamt", Peter Larsen, og nogen Tid senere — maaske en Maaned senere — henvendte Kpt. og Löhndorf sig derefter til Larsen paa „Dibbernhaus", der af Dr. Møller var underrettet om Sagen. Efter at være orienteret i Sagen erklærede Larsen sig villig til at indsende Beret-ninger. I Begyndelsen af 1943 havde Larsen faaet Forarbejdet saaledes udbygget, at Kpt. kunde indfinde sig hos ham og afhente Beretningerne og sende disse videre til Kiel.

Med hvilke Personer Larsen samarbejdede, ved Kpt. ikke, og de af Larsen til Kpt. overleverede Beretninger var uden Underskrifter, idet Larsen havde fjernet disse. Kpt. pointerer, at Larsen ikke, i Modsætning til Andersen, selv skrev en samlet Beretning under Anvendelse af de til ham indgaaede Meldinger. De Beretninger, Kpt. fik, var de originale Indberetninger, som Larsen havde modtaget fra anden Side.

Paa Forespørgsel oplyser Kpt., at Larsen af Kpt. har faaet stillet Opgaver om at indhente Stemningsberetninger om visse Begivenheder. Kpt. anfører som Eksempel, at man ønskede at vide, hvorledes saavel den danske som den tyske Folkegruppe saa paa Felttoget i Rusland, eller hvorledes de saa paa Spørgsmaalet om Boykot af tyske Forretninger, men iøvrigt var Larsen frit stillet med Hensyn til, hvad der indberettedes, idet han ved den første Konference var orienteret om, hvad der interesserede SD.

Kpt. tilføjer, at de Beretninger, som han modtog af Larsen paa anførte Maade, dels var paa dansk, dels paa tysk, dels haandskrevet og dels skrevet paa Maskine. Larsen blev en á to Gange om Maaneden besøgt af Kpt. og ca. l Gang om Maaneden fik Kpt.de af Larsen indhentede Beretninger med. * 2)

Naar der skete Henvendelse til Partiet, skyldtes det ogsaa, at man derved vilde fremskaffe Oplysninger om, hvorledes man indenfor Partiet saa paa Situationens Udvikling, idet Andersen, Augustenborg, indhentede sine Oplysninger fra andre Kredse indenfor Mindretallet.

Samarbejdet med Larsen var netop kommet godt i Gang, da SD i August 1943 oprettede et Tjenestested i København, der fik Underafdelinger i Aarhus, Esbjerg, Kolding og Aabenraa. Obersturmführer Köhnert, som Kpt. havde lært at kende i Flensborg paa denne Tid, blev da Leder af SD i Aabenraa, - og SD-Kiels og dermed Flensborgs Virksomhed i Nordslesvig var dermed afsluttet.

Kpt. har dog sammen med Köhnert besøgt Andersen i Augustenborg, for at disse to skulde lære hinanden nærmere at kende, idet den Forbindelse, Andersen havde haft med Kpt., nu skulde overgaa til Köhnert. Samtidig med Oprettelsen af SD.s Kontor i Aabenraa blev alle Akter, der vedrørte Nordslesvig, fra Flensborg oversendt til Aabenraa.   .................................................

Kpt. er nærmere udspurgt om Indholdet af de Beretninger, som han modtog fra Peter Larsen, og han siger hertil, at skønsmæssigt vil han anslaa, at ca. 80 % af Beretningerne omhandlede alm. Stemningsberetninger, medens ca. 20 % omhand-lede Beretninger om enkelte Begivenheder i Nordslesvig, og Kpt. erkender, at der i disse Beretninger ogsaa har været nævnt Navne paa Personer, som har fremsat Udta-lelser af tyskfjendtlig Karakter. Kpt. husker dog ingen af disse Navne. Kpt. erindrer ikke, at der har været nævnt Navne paa Personer, der har gjort sig skyldig i tysk-fjendtlige Handlinger, i hvilken Forbindelse han paapeger, at Forbindelsen med SD i Flensborg var afbrudt, da Sabotage og lign. satte ind for Alvor her i Landet.

Kpt. har faaet Lejlighed til at gennemgaa de Beretninger, der er fundet paa SD.s Kontor i Aabenraa, og han siger hertil, at disse Indberetninger har en noget anden Karakter -

Side 617

- end de Indberetninger, som han modtog fra Larsen. Indberetningerne, der er forevist Kpt., gør efter hans Mening mere Indtryk af at være en Række af Meldinger om Enkelttilfælde, medens der i Beretninger til ham nærmest kun var anført Meldinger om Enkelttilfælde for yderligere at uddybe Stemningsberetningerne.

Naar Arbejdet mellem Köhnert og Larsen tilsyneladende er undergaaet en vis Forandring i Forhold til Samarbejdet mellem Kpt. og Larsen, mener Kpt., at det skyldes, at SD efter at have faaet oprettet særligt Kontor i Aabenraa nu bedre var i Stand til at befatte sig med alt det „Kleinkram", der kom ind gennem Enkeltmel-dinger. Kpt. har, efter at hans Arbejde her i Nordslesvig var afsluttet, ofte besøgt Köhnert rent selskabeligt, og ved disse Lejligheder har Kpt. ogsaa set selve Hovedmeldingen, der var udfærdiget af „BdS" København paa Grundlag af Indbe-retningerne fra Tjenestestederne ude i Landet, men Kpt. har ikke interesseret sig for de Beretninger, som Köhnert havde modtaget fra Larsen. Han har muligvis set Beretningerne ligge paa Kohnerts Skrivebord og eventuelt kastet et Blik i dem, men han husker intet om deres Indhold.

Godkendt. / E. Noll Jensen / Sjerup / Kriminalbetjente.

* 1) Til rapport af 26. februar 1946 har Söhnlein forklaret, at Löhndorf og Fischbeck under et besøg i Aarhus fortalte ham, at de havde „sluttet fred" med den tyske folkegruppe, som ikke hidtil havde været benyttet i SD-arbejdet på grund af von Löws og Pahls uvilje mod folke-gruppen. Der var nu ført forhandlinger med dr. Møller, der havde erklæret sig villig til at stille hele folkegruppens organisation til SDs tjeneste. Brigitta Horst, f. Schack, har til rapport af 9. juni 1948 oplyst, at SD i Flensborg ikke har modtaget skriftligt materiale fra Organisationsamt forud for 1942, Til rapport af 18. marts 1946 har Söhnlein, der arbejdede ved SD i Flensborg til 1. maj 1940, forklaret, at Lönneker havde forbindelse med dr. Møller, og at Jef Blume var en af Lönnekers V-mænd og indsendte rapporter af SD-mæssig art.

* 2) Til rapport af 28. november 1945, 18. januar og 5. april 1946 har Larsen bekræftet, at der blev indsendt beretninger til SD, nemlig de såkaldte arbejds-beretninger. Af Larsens forklaring fremgår det, at han hermed mener månedsberetningerne fra kreds- og afdelings-lederne (se herom A. nr. 482, note 3). Anledningen til indsendelsen af beretningerne var den, at der fra anden side — først og fremmest fra AO, som folkegruppen havde et dårligt forhold til — blev sendt misvisende beretninger til forskellige rigstyske myndigheder om forholdene i Nordslesvig, og derfor var man interesseret i at få folkegruppens egne beretninger ud til så mange som muligt. For underretten har Fischbeck den 13. april 1948 om indberetningerne fra Larsen oplyst, at han i almindelighed modtog 3—4 beretninger ad gangen, ikke originaler, men gennemslag. Endvidere var der kortere beretninger dels maskinskrevne, dels enkelte håndskrevne. Disse beretninger var originaler, hvor underskriften var klippet fra. Peter Larsen bemærker til denne forklaring, at han kun har sendt maskinskrevne afskrifter. Den 7. juni 1948 forklarer Fischbeck efter at have fået forelagt et eksemplar af de månedlige arbejdsberetninger til Vomi (se A. nr. 482), at det var den slags beretninger, han fik. løvrigt oplyser han, at der undertiden fra Kiel blev ønsket oplysninger fra Peter Larsen om bestemte spørgsmål. I underretten har han den 13. april 1946 fortalt, at SD videresendte de modtagne beretninger til ESHA.

Side 618

RIGSPOLITICHEFEN / Politikommandøren for Sydjylland / Rapport. Fredag den 14. Juni 1946. Vedr. Abwehr-Hamborg og Abwehr-Flensborgs Etablering af Forbindelser i Sønderjylland.

Sag: Peter Larsen, Skovby. Arrestanten Peter Larsen, 8/10-1892 i Løjt Sogn, p.t. Arresten i Aabenraa, var fremstillet.

Han blev gjort bekendt med Sagen og med, at han sigtes for Overtrædelse af Straffelovens § 105 (Spionage), ved at han til Hauptmann Uhthoff, Abwehrstelle-Ham-borg, har givet forskellige Informationer til Brug for Abwehrs Etablering samt hjulpet Uhthoff ved Udfindelse af egnede V-Mænd i Sønderjylland, specielt i Grænseom-raadet. Retsplejelovens § 807, 3. stk. iagttaget. Foreholdt Sigtelsen nægter han sig skyldig i det paasigtede Forhold, og han forklarer:

I Sommeren 1939 — mulig i Juli Maaned — blev han paa sin Bopæl opsøgt af en civilklædt tysk Herre, der navngav sig Hermann fra Hamborg. Han anmodede Arrestanten om en Samtale, hvilken blev bragt i Stand. Hermann fortalte Arrst., at han var Repræsentant for et ell. andet Handelsfirma i Hamborg, og Aarsagen til, at han henvendte sig til Arrst. var den, at han gennem ham kunde faa navngivet enkelte Personer, der kunde modtage ell. viderebefordre Breve fra hans Firma til og fra udenlandske Forbindelser i Tilfælde af et Krigsudbrud mellem Tyskland og Vestmagterne. — Arrst. vil bestemt hævde, at Hermann (Uhthoff) ikke paa noget Tids-punkt under Samtalen antydede, at den nævnte Postforbindelse skulde etableres for Abwehrstelle-Hamborg eller Abwehrnebenstelle-Flensborg. — Arrst. gik ind paa at hjælpe Hermann med Udfindelsen af enkelte Personer til det nævnte Formaal, men han husker ikke nu, hvem han opgav til Hermann, men naar denne har opgivet Gaardejer Hansen, Harkjær, og Gaardejer Peter Jørgensen, Sønderhav, * 1) vil han anse det for muligt, at det er disse Personer, han har henvist Hermann til. Hvorvidt Hermann har haft Forbindelse med disse Personer, og om de har arbejdet for Hermann, har han intet Kendskab til.

Da det af Rapporten, Bilag l fremgaar, * 2) at Uhthoff overfor Arrst. ved Samtalen paa dennes Bopæl ikke har lagt Skjul paa, at Henvendelsen gjaldt Organisering af Forbindelser i Sønderjylland til Abwehr i Hamborg, blev Arrst. foreholdt dette, men han nægter fortsat, at Uhthoff har gjort ham bekendt med det direkte eller ved forblommede Udtalelser. Saafremt Arrst. havde faaet Forstaaelsen af, at Uhthoffs Henvendelse gjaldt eventuelt Samarbejde med Abwehr, da vilde han straks have afvist Uhthoff og gjort ham bekendt med, at det var forbudt Folkegruppens Med-lemmer at have Samarbejde med Personer indenfor tysk Efterretningstjeneste.  ........

......... Arrst. benægter at have haft Samarbejde med Uhthoff i den tyske Efterret-ningstjeneste, ligesom han benægter at have arbejdet for Abwehrstelle-Hamborg og Abwehr-nebenstelle-Flensborg, og han har saaledes ikke paa noget Tidspunkt afgi-vet skriftlige Beretninger eller Fortegnelser over Personer i Sønderjylland, ej heller Fortegnelse over Ortsgruppenleitere i N.S.D.A.P.-N. -

Side 619

- Han vil ogsaa benægte under nogen Form at have hvervet Personer til Abwehr-tjeneste. * 3)   ........................... Foreholdt Uhthoffs Forklaring til Rapporten, Bilag 4, Pag. 2. nederst, hvorefter Arrst. skal have etableret Forbindelsen mellem Hans Fürsen og Uhthoff, da siger Arrst., at han overhovedet ikke erindrer dette, dog vil han ikke se bort fra Muligheden af, at han ved Uhthoffs Besøg i Sommeren 1939 sammen med Gaardejer Hansen, Harkjær, og Gaardejer Jørgensen, Sønderhav, har nævnt Fürsens Navn, men han vil som nævnt ikke kunne erindre dette. I Besættelsesaarene har Arrst. efterhaanden faaet den Formodning, at Fürsen arbejdede for Abwehr-nebenstelle-Flensborg, uden at han dog er i Stand til at begrunde sin Formodning nærmere.  .........................  Arrst. blev paany gjort bekendt med den overbevisende Tone, der er i Uhthoffs Forklaring om Samtalen med Arrst. i Sommeren 1939, hvorefter Arrst. burde vide, at Uhthoff var udsendt fra Abwehr-Hamborg med Opgaven at skaffe Agenter og Oplysninger til Abwehrs Etablering, men Arrst. vil fortsat hævde, at han ikke før efter den tyske Besættelse af Danmark blev klar over Uhthoffs virkelige Stilling, og at han afgjort ikke paa noget Punkt har samarbejdet med Uhthoff, Hans Jepsen, Kusch eller Abwehrstelle i det hele taget i abwehrmæssige Forretninger, og han vil saaledes fortsat nægte sig skyldig i noget som helst ulovligt denne Sag vedrørende.

Oplæst og vedtaget: / P. Larsen. / Køligved, Krmbt. Chr. Andersen, Ob.

Kontinueret den 22. Juni 1946. Hauptmann Uhthoff var fremstillet. Gjort bekendt med Sagen forklarer han, at han ved sit første Besøg hos Oberleutnant Peter Larsen saavel som ved sit første Besøg hos Dyrlæge Møller præsenterede sig som rejsende for et Handelsfirma i Hamborg. Han opgav heller ikke sit eget Navn ved Præsen-tationen, men han husker nu ikke, hvilket Navn han brugte. Gjort bekendt med Peter Larsens Forklaring udtaler han, at han meget sandsynligt har benyttet Navnet Hermann. Han udtaler, at baade Larsen og Møller var tyske Officerer i sidste Verdenskrig, og da blev ingen tysk Officer oplært til Abwehrtjeneste, og da ingen af dem under sidste Krig havde med Abwehr at gøre, vil han anse det for sandsynligt, at ingen af dem har gennemskuet ham. Saafremt Kpt. havde henvendt sig til en Person, der havde haft Abwehruddannelse, vilde han straks have opdaget Kpt.s Hensigt med Henvendelsen.

Kpt. vil saaledes ikke fastholde, at Larsen har været klar over Kpt.s Hensigt ved første Sammentræf paa Larsens Bopæl, * 4) men i alle Tilfælde senere efter Krigens Udbrud og Danmarks Besættelse har Larsen været klar over, hvilken Stilling Kpt. indtog i den tyske Hær. Han vil hævde, at han intet Kendskab har til, om Larsen har udført andre Hverv for Abwehr end dem, han har udført for Kpt., men han vil ikke mene det, og han angiver her som Grund for denne Antagelse, at han ved sin Hjemkomst til Hamborg efter sit første Besøg hos Møller og Larsen fik at vide, at det ikke var tlen Slags Personer, han skulde henvende sig til og søge Samarbejde med, da de var for overeksponerede. * 5)

Paa Forehold vil Kpt. fastholde, at han ikke ved nogen Henvendelse til Larsen har tilkendegivet, at han arbejdede for Abwehr, og saafremt dette staar anført i hans tidligere Afhøring, maa hans Forklaring være forkert opfattet af Rapportskriveren.

Oplæst og vedgaaet. / Hans Uhthoff. / Chr. Andersen Ob.

* 1) Gårdejer Hansen nægtede at samarbejde med Uhthoff, mens Jørgensen blev agent for ANST-Flensborg.

Side 620

* 2) Nemlig rapport af 30. marts 1946, som ikke er medtaget her.

* 3) Gennem Abwehrstelle-Hamborg blev der i tiden umiddelbart før den 9. april gennemført en omfattende spionage i Danmark, først og fremmest i Sydjylland, idet der i februar 1940 kom ordre fra OKW-Amt Ausland Abwehr, at der skulle fremskaffes oplysninger om danske garnisoner og andre militære anliggender. Arbejdet udførtes i nøje samarbejde med ANST-Flensborg, der blev ledet af løjtnant Kusch med Uhthoff som medarbejder. Der foreligger et stort materiale til belysning heraf, men da spørgsmålet ikke har direkte forbindelse med det tyske mindretal, er det ikke medtaget i denne publikation. Det kan dog nævnes, at flere frem-trædende mænd fra folkegruppen var knyttet til Abwehr, bl. a. kredsleder Chr. Paysen i Sæd og Hans Fürsen, Skelbæk ved Aabenraa.

* 4) Under afhøringen for underretten den 5. maj 1948 har Uhthoff fastholdt denne forklaring på trods af sin tidligere udtalelse til rapport af 30. marts 1946 (sml. A. nr. 473), hvorefter han ret åbent meddelte Larsen, at han ønskede at komme i forbindelse med folk, der kunne være mellemmænd med hensyn til postforsendelser til Abwehr.

* 5) Til rapport af 6. juli 1946 har Uhthoff udtalt, at når han fik en reprimande fra lederen af AST-Hamborg, søkaptajn Wichmann, var begrundelsen den, at så fremtrædende folketyskere som Møller og Larsen ,,paa Forhaand var kompromitteret, idet det danske Søgelys bestandig var rettet imod dem".

RIGSPOLITICHEFEN / Politikommandøren for Sydjylland.

Rapport.* 1) Fredag den 19. Juli 1946. Fortsat Undersøgelse vedr. Samarbejde mel-lem Organisationsamt og S.D. (Köhnert).

Frøken Johanne Charlotte Giesela Steffenhagen, (Tyskl. 23/8-24) tysk U-saat, boen-de Jørgensgaard 11, Aabenraa, møder i Dag efter Anmodning her paa Kontoret, hvor hun indledningsvis forklarer, at hun har været beskæftiget paa S.D.s Kontor i Aabenraa fra 1/11-43 til 30/6-44, ikke som nævnt i tidligere Rapporter til 1/6-44. Hun var derefter beskæftiget paa Kontoret hos Sikkerhedspolitiet (Gestapo) i Forstallé, Aabenraa, fra 30/6 til Kapitulationen, Gestapo lededes af Oberscharfuhrer Voigts.

Hun fastholder som tidligere forklaret, at P. Larsen kun een Gang er set af hende i S.D. Kontorerne, og det var kort efter, at Kontorerne var indrettet, og hun fik Indtryk af, at Larsen da var indbudt for at blive forevist Kontorerne, idet Köhnert og han gik rundt og besaa disse. Det skete derimod flere Gange om Ugen, at Köhnert sagde, at han skulde ned til P. Larsen i Dibbernhaus, og han kørte da i Bil dertil. Ved samme Lejlighed var Köhnert ogsaa paa Ortskommandanturen, og han kom som Regel altid tilbage med Post fra Organisationsamt, ligesom han ogsaa havde sin private Post med fra Ortskommandanturen. Den af ham medbragte Post fra Organisationsamt fik Kptd. udleveret til Registrering i „Dagbogen". Hun forklarer nærmere herom, at Dag-bogen var en stor Journal, hvor den indkomne og udsendte Post blev ført. I denne Post kunde fra Organisationsamt være -

Side 621

- Oplysninger, som S.D. selv havde anmodet Organisationsamt om. Disse Oplys-ninger var altid paa Organisationsamts Papir og altid underskrevet: P. Larsen, og det drejede sig for det meste om Personer, der søgte Arbejde hos Værnemagten; men det kunde ogsaa dreje sig om Personer, som S.D. havde under Observation i politisk Henseende (Kommunister), og som man fra S.D.s Side selv skriftligt havde bedt Orga-nisationsamt om at fremskaffe Oplysninger paa; dette husker hun bestemt, idet saadanne Forespørgsler forinden havde været skrevet ind i Journalen, da de blev sendt til Organisationsamt, og derefter blev afskrevet, naar de kom tilbage.

Blandt den af Köhnert af Organisationsamt afhentede Post kunde der være en Del paa „neutralt" Papir uden Hoved, og den var hovedsagelig skrevet paa Maskine, men der kunde dog ogsaa være enkelte haandskrevne Meddelelser. Flere af disse Med-delelser var underskrevet P. Larsen, men der var ogsaa enkelte, der var underskrevet med et Tal, et Bogstav eller begge Dele. Og hun kan af disse Underskrifter huske, at der blev anvendt Tallene 6 og 11 og Bogstaverne n og x. Hun kender nøje P. Larsens Haandskrift, og hun kan sige, at der blandt de haandskrevne Papirer ikke var nogen, der var skrevet af P. Larsen. Der kunde ogsaa fra denne Post fra Organisationsamt være Meddelelser, der var skrevet paa dansk, og disse var aldrig underskrevet med Navn, men med Bogstaver eller Tal. Og hvis det f. Eks. handlede sig om en Person, førte Kptd. Skrivelsen ind i Journalen under Personens Navn, medens hun, saafremt det handlede sig om en Episode eller Begivenhed, ganske kort refererede dette i Journalen, hvorefter Skrivelserne gik tilbage til Köhnert, der overlod dem til Tolken Carl Nielsen til Oversættelse. Hun saa derefter ikke mere til de Skrivelser, med-mindre hun efter Oversættelsen skulde maskinskrive disse.

Hun er sikker paa, at den fornævnte Post var fra Organisationsamt, idet disse forskellige Oplysninger og Meddelelser laa samlet, naar Köhnert afleverede det til hende, og der var altid Skrivelser med, der var underskrevet P. Larsen.

Efter at have haft Lejlighed til at tænke nogen Tid over denne Post, kan Kptd. dog ikke oplyse konkrete Tilfælde om Navne eller Begivenheder, men hun husker, at Skrivelserne drejede sig om antityske Personer, der mistænktes for Sabotage eller illegal Virksomhed og Fordeling af illegale Blade, og der var under sidstnævnte Tilfælde som Regel vedlagt illegale Blade. Der var fra Organisationsamt omtrent Post hver Dag, men Postens Størrelse var meget forskellig og kunde variere fra 3 til 4 Breve og op til 20. Ca. hver 14. Dag var der i Posten Stemningsberetninger, og det var de eneste Skrivelser, der kom med nogenlunde bestemte Mellemrum. Efter Pos-tens Journalisering gik denne til Köhnert, der udarbejdede den, og den kunde derefter paany komme hende i Hænde til Journalisering og Videresendelse. Skrivelserne var da forinden overført paa S.D.s Papir, og det var foregaaet paa den Maade, at Köhnert havde dikteret Skrivelserne. Disse udgik derefter til henholdsvis „Der Befehlshaber in Kopenhagen", „Gestapo i Kolding" og Gestapo i Forstallé i Aabenraa; for sidstnævnte Tjenestesteds vedkommende blev Posten bragt hen, enten af Köhnert selv eller af Carl Nielsen. Af den Post, der gik til Kolding, gik der i de fleste Tilfælde en Afskrift til København.

Hun kan ikke oplyse yderligere om Samarbejde mellem Peter Larsen og Köhnert, og hun har aldrig overværet Samtaler mellem disse; men at der har bestaaet et Samarbejde mellem dem, er hun ganske sikker paa, og dette Samarbejde undergik ikke nogen Forandring i den Tid, hun var ansat hos Köhnert, for der kom stadigvæk Post i samme Omfang fra Organisationsamt.    .......................................................

Efter at hun den 1/11 44 havde skiftet Stilling til Sikkerhedspolitiet i Forstallé (hun havde fra 30/6 44 til 1/11 44 været henholdsvis paa Arbejdstjeneste i Tyskland og i Hjemmet i Aabenraa), saa hun ogsaa enkelte Skrivelser fra Organisationsamt, men disse Skrivelser var altid kommet fra S.D. Det skete dog, at man fra Forstallé sendte Skrivelser til Organisationsamt angaaende Forespørgsel vedrørende enkelte Personers politiske Indstilling; det kunde dreje sig om Personer, der søgte Stilling ved det tyske Politi, og Personer, der var mistænkt for illegal Virksomhed, men hun kan ikke i Øjeblikket huske bestemte Navne, men hun erklærer, at hun vil tænke over Sagen og meddele, saafremt hun ved Eftertanke skulde erindre noget. Ved saadanne Forespørgsler kom der altid Svar fra Organisationsamt, og det kan hun huske, fordi Skrivelserne af hende blev indført i Journalen, -

Side 622

- naar de udgik, og naar de kom retur. Det kunde derefter ske, at der blev foretaget Anholdelser i Skrivelsens Anledning, eller at Skrivelserne gik videre til Kolding eller København.   ........................................................................

Steffenhagen. / Ib Holten Krmbtj.  /  Aksel Pedersen K-Obtj.

* 1) Til rapport af 10. oktober 1946 har Köhnert forklaret, at meddelelser fra Larsen aldrig var underskrevet, men undertiden kunne være forsynet med hans initialer. Følgeskrivelser o.lign. var derimod underskrevet. En stor del af posten fra Larsen bestod af afskrift eller brudstykker af indberetninger, som ikke var forsynet med underskrift. De skrivelser i SDs arkiv, der har tal- og bogstavsignaturer, stammer fra hans egne V-mænd. Lærer Andersen underskrev sig således med et X, Huth med et H o.s.v. Danske meddelelser fik han kun fra to meddelere i Egernsund og Rødding. For landsretten har Köhnert den 8. juni 1948 oplyst, at de forespørgsler, han rettede til Larsen, væsentligst drejede sig om befolkningens stemning og holdning, rygter og flyveblade, sabotage og økonomiske forhold. Han har også indhentet oplysninger om folk, der ønskede ansættelse ved tyske myndigheder (gennemlysninger), eller som han af anden grund var interesseret i at få noget at vide om (f. eks. danske embeds-mænd). Desuden fik han meddelelser om personer, der var tyskfjendtlige eller havde fremsat tyskfjendtlige udtalelser, dog kun småting. Hvis han mente, at oplysningerne kunne give anledning til yderligere undersøgelse, gik de videre til Gestapo.

Til rapport af 23. juli 1946 har frøken Steffenhagen forklaret, at hun ikke er helt sikker på, at der blandt posten fra Organisationsamt var skrivelser med tal og bogstaver. Kontorist Wilhelm Robert Boysen, der har været ansat på Organisa-tionsamt, har til rapport af 11. december 1945 oplyst, at han har taget uddrag (i 3—4 eksemplarer) af indberetningerne fra afdelings-lederne. Han har tænkt sig, at de gik til tyske myndigheder. Boysens kollega, frk. Kortsch, bekræfter i forklaring til rapport af 12. december 1945 hans oplysninger, men mener, at afskrifterne blev taget i 4—5 eksemplarer. Hun attesterede afskriftens rigtighed med sit navn. Beretningerne var, siger hun, i reglen underskrevet med et mærke, et bogstav eller et nummer, måske en streg, og de indeholdt i almindelighed en „Bericht zur Lage". Hun formoder, at de kom fra afdelings- eller kredslederne. Boysen har senere udtalt, at også han har set indberetninger med mærke. Både han og frk. Kortsch udtaler, at mærkerne ikke blev taget med ved afskrivningen, og at indberetningerne som regel var uden „hoved". En anden af Organisationsamts kontorister, fru Ruth Otto, datter af folkegruppekontorets leder Peter Petersen, har ligeledes været med til at tage afskrifter af indberetningerne, men ikke i uddrag. Hun har altid tænkt sig, at de gik til SD. For underretten har frøken Kortsch den 11. november 1947 om indberetningerne fra kreds- og afdelingslederne oplyst, at de foruden oplysninger om partiets arbejde og de lokale forhold normalt også indeholdt oplysninger om tyskfjendtlige udtalelser og demonstrationer. De dannede grundlaget for Organisationsamts indberetninger. Hun er sikker på, at genpart heraf blev sendt til SD, til den lokale kommandant, til konsulatet og til dr. Møller. Boysen bekræfter frøken Kortsch' oplysninger, men mener også, at Abwehr i Aarhus fik et eksemplar af Larsens beretninger. Larsen har indrømmet, at der er sendt beretninger til de nævnte myndigheder, men påstår, at deres indhold ikke har været diskrimiderende for dansksindede personer.

Side 623

Sønderborg, den 2.9.1946. Vedr. Folkegruppefører, Dyrlæge, Dr. Jens Møller og Sikkerhedstjenesten (SD).

Nogen Tid efter min Ankomst til Aabenraa, maaske i Oktober Maaned 1943, aflagde jeg mit første Besøg hos Folkegruppefører, Dr. Møller. .... Dr. Møller hilste høfligt paa mig og sagde vel saadan noget lignende som, at han ønskede et godt Samarbejde mellem Hr. Larsen og mig.

I Løbet af December Maaned 1943 aflagde SS-Standartenführer, Dr. Mildner et Besøg i Aabenraa, hvorved jeg ogsaa en Del af Tiden var til Stede. Dr. Mildner blev modtaget paa Dibbernhaus af Dr. Møller og Hr. Petersen og Hr. Larsen. Hr. Stehr var kommet fra København sammen med Hr. Mildner. Ved denne Lejlighed blev der ligeledes peget paa det gode Samarbejde med Folkegruppen. * 1)

I Februar Maaned 1944 aflagde SS-Overgruppefører og Politigeneral Pancke, der nylig var kommet til København, sit Tiltrædelsesbesøg hos Dr. Møller. I denne Anledning havde Dr. Møller inviteret et Antal Gæster til sit Hjem i Graasten, bl. a. Dr. Kracht fra Flensborg, Kredsleder Hans fra Flensborg, flere Herrer fra Folkegruppe-ledelsen, bl. a. Hr. Larsen og Hr. Petersen. Jeg selv var ligeledes inviteret og benyt-tede Lejligheden til at takke for det hidtidige gode Samarbejde med den tyske Folke-gruppe. * 2)

Kort forinden havde ogsaa min umiddelbare Foresatte, SS-Sturmbannührer, Dr. Scherdin, i Anledning af en Tjenesterejse gennem Jylland været hos mig i Aabenraa, hvorved han benyttede Lejligheden til at aflægge Dr. Møller et Besøg i dennes Hjem i Graasten.

Disse Besøg maa naturligvis betragtes som rene Høflighedsbesøg, thi det var klart, at de høje Chefer ansaa det for deres Pligt ogsaa at lære Føreren for den tyske Folke-gruppe i Danmark personlig at kende.

SS-Overgruppeføreren har aflagt endnu flere Besøg i Aabenraa hos den tyske Folkegruppe, ved hvilke jeg dog ikke blev tilkaldt. Det drejede sig herunder for-mentlig i Hovedsagen om at indordne Selbstschutz (SK) under SSs, henholdsvis Politiets Rammer. Dengang var der ogsaa fra Værnemagtens Side Bestræbelser i Gang for at knytte SK nærmere til Værnemagten indenfor Tidsfrivilligorganisationens Rammer. Dr. Møller og ogsaa de øvrige Herrer fra Folkegruppeledelsen har ikke vil-let, at Selbstschutz skulle indordnes under SS, henholdsvis under Politiet, og derfor forløb Forhandlingerne desangaaende uden Resultat. SS-Overgruppefører Pancke har ganske vist stillet nogle Vaaben (Pistoler og Ammunition) til Raadighed for Selbstsohutz. Det var dog ikke særlig mange. Yderligere Ønsker om at faa leveret Pistoler har han dog ikke senere opfyldt, fordi Folkegruppen paa sin Side ikke gik ind paa hans Plan med Hensyn til at underordne Selbstschutz. Pancke var, som han engang har udtrykt det overfor mig, ærgerlig derover og undgik ogsaa siden, naar han var i Aabenraa, at aflægge Besøg paa Dibbernhaus.   .........................................

Senere hen paa Aaret 1944 og indtil Kapitulationen havde jeg flere Samtaler med Dr. Møller, hvorunder han for det meste vilde have noget at vide af mig om Grundene til Arrestationer eller traadte i Skranken for arresterede. I mange Tilfælde kunde jeg slet ikke opgive ham Grundene, fordi jeg ikke selv var underrettet om dem, eller jeg først maatte indhente Oplysninger derom i Kolding eller i Aabenraa hos Sikker-hedspolitiet. Saa vidt det var muligt, meddelte jeg ham derefter ogsaa Grundene. Bl. a. har Dr. Møller gjort en -

Side 624

- Indsats for Amtmand Refslund Thomsen, for en Række Grænsegendarmer og Politibetjente og ogsaa for Pastor Madsen i Sønderborg. Det var vel for det meste saaledes, at de arresteredes Slægtninge eller bekendte havde henvendt sig til Dr. Møller eller en anden personlighed inden for Folkegruppeledelsen. Jeg har videre-sendt alle de Andragender, paa denne Maade er forebragt mig, dels til København og dels til Kolding, alt efter fra hvilket Kontor Sagen blev behandlet. Ogsaa i Sagen „Paludan-Müller" i Graasten har Dr. Møller sat sig direkte i Forbindelse med Dr. Best for at opnaa, at Liget kunde blive begravet af de paarørende.

løvrigt viste Dr. Møller i Krigens sidste Maaneder en mærkværdig Indstilling. Saaledes skuffede han nogle Folketyskere, fordi han ikke sendte sin Søn til Vaaben-SS, men først lod ham tage Studentereksamen. Nogle Uger før Kapitulationen op-holdt han sig i Berlin, og efter sin Tilbagekomst fortalte han, ogsaa offentligt, at Krigen var tabt for Tyskland, jeg har fra Værnemagtskommandantens Kontor i Aaben-raa modtaget en Melding herom, der var blevet afgivet af en Officer, som havde været til Stede ved et Selskab i Graasten; ved hvilket Dr. Møller havde fremsat denne Udtalelse. Denne Melding har jeg overensstemmende med min Pligt ladet gaa videre til SS-Standartenführer Bovensiepen og ogsaa forelagt den for SS-Overgruppefører Pancke i Anledning af dennes Tilstedeværelse. — Der er imidlertid ikke foretaget noget i den Anledning, skønt den Slags Ytringer dengang var ret farlige i Tyskland og blev straffet.

Jeg selv har under min Tilstedeværelse bestræbt mig for at have et godt Forhold til Dr. Møller; derfor efterkom jeg ogsaa gerne, saa vidt det var muligt, alle hans Ønsker om Oplysninger for at undgaa, at det gode Forhold til Hr. Larsen paa nogen Maade skulde blive ødelagt. Det vilde uden Tvivl være sket, hvis jeg fra min Side var kommet i konflikt med Dr. Møller.

sign. Georg Friedrich Köhnert

* 1) Af dr. Møllers gæstebog fremgår det, at dr. Mildner og Stehr også var i Graasten. Besøget fandt sted den 29. november 1943. Dr. Mildner har i gæstebogen skrevet: „1937 så jeg fra Glücksborg mod nord og drømte om fjernelse af grænsen. Af drømme blev dåd. Det storgermanske rige er ved at blive til!"

* 2) Panckes besøg i Graasten fandt sted den 28. februar 1944. Han skrev i gæstebogen, at besøget „var for mig og os alle en oplevelse af kammeratskab og gensidig forståelse". Til rapport af 26. september 1946 har Köhnert iøvrigt forklaret, at han ved den lejlighed fortalte, hvorledes det havde været muligt for ham at opspore sabotørerne fra Callesens motorfabrik ved hjælp af oplysninger, han havde fået fra nogle medlemmer af den tyske folkegruppe.

Side 625

AABENRAA POLITIKAMMER / Kriminalpolitiet / Tirsdag, den 17. September 1946.  Rapport.

Som allieret Krigsfange er den 20/8 1946 den tidligere Leder af Sicherheitsdienst (S.D.) i Aabenraa overført til Danmark og indsat i Sønderborg Arresthus. Pgl. fremstaar Dags Formiddag og navngiver sig Georg Friedrich Köhnert, kl. Fritz, og forklarer .........

Ca. 8 Dage senere vendte han tilbage til København og fik her af Lederen af Afdeling III (S.D.), SS-Sturmbannführer Dr. Scherdin, hans direkte Foresatte, at vide, at han ikke skulde forblive i København, men blev Leder af S.D.-Aussenstelle i Aabenraa. I Aabenraa havde hidtil ikke været nogen S.D.-Aussenstelle, idet dette Omraade hidtil var blevet bearbejdet fra S.D.-Aussenstelle i Kolding resp. Esbjerg. Efter derom fremsat særligt Ønske fra den tyske Folkegruppe skulde der oprettes en S.D.-Aussenstelle i Aabenraa, hvor Folkegruppen havde sit Sæde. * 1) S.D.-Aus-senstelle skulde herfra dække hele Nordslesvig — altsaa det tidligere tyske Omraade.

Kpt. blev af Lederen af det tyske Kontor ved Statsministeriet, Dr. Rudolf Stehr, i korte Træk underrettet om Forholdene i Nordslesvig. Pgl. gav ham nogle Vink vedrørende Personlighederne inden for Ledelsen af den tyske Folkegruppe, som Kpt. kunde rette Henvendelse til (Dr. Møller, Peter Larsen, Peter Petersen, Elholm). Efter nogle Dages Forløb — omkring Oktober 1943 — kørte Dr. Scherdin, * 2) Pahl og SS-Sturmführer Dr. Bethmann med Kpt. til Aabenraa.

Kpt. kan tænke sig, at han undervejs har stillet det Spørgsmaal, hvorledes Udviklingen af de politiske Forhold i Nordslesvig var tænkt, om dette Omraade senere hen naaske kom tilbage til Tyskland o.s.v. Herpaa blev det ham betydet, at Grænseproblemer overhovedet ikke maatte diskuteres, ikke mindst fordi der ikke laa Retningslinier af nogen Art fra Berlin herom; godt nok blev der dengang fra SS-Ledelsens Side propageret med Tanken om det storgermanske Rige.

I Aabenraa traf man SS-Untersturmführer Söhnlein. * 3) Sammen aflagde de først et Besøg hos Peter Larsen fra den tyske Folkegruppe, for hvem Kpt. blev præ-senteret som Lederen af S.D.-Aussenstelle. Samtalen foregik paa Larsens Kontor paa „Dibbernhaus" i Aabenraa. Kpt. var i SS-Uniform, medens de øvrige Deltagere var civile. Under Samtalen berørte man Kontorspørgsmaalet, og Larsen tilbød Kpt. (S.D) et Værelse paa 1. Sal i „Dibbernhaus", hvor Kpt. straks anbragte den fra København medbragte Skrivemaskine. * 4) Paa Anledning har Kpt. oplyst, at selv om det ikke netop blev diskuteret ved denne Lejlighed, at S.D. i Aabenraa var blevet oprettet efter Anmodning fra den tyske Folkegruppe, saa var det dog Kpt.s Indtryk, at bl.a. Larsen var informeret om Kpt.s og de øvrige Herrers Ankomst. Det var i øvrigt Dr. Scherdin — Kpt.s Foresatte — der førte Samtalen med Larsen, og herunder lod Dr. Scherdin Larsen forstaa, at saadanne Oplysninger eller Meddelelser, som hidtil fra Folkegruppens Side var sendt S.D. i Flensborg, i Fremtiden skulde overlades Kpt. I denne Forbindelse har Kpt. oplyst, at han sammen med de øvrige nævnte S.D.-Folk den efterfølgende Dag kørte til Flensborg, hvor man her paa S.D.-Aussenstelle fik nævnte Forhold ordnet. Det blev betydet Lederen i Flensborg, at der nu var -

Side 626

- oprettet et Aussenstelle i Aabenraa, og at den tyske Folkegruppe herefter vilde lade sit Materiale tilgaa S.D. i Aabenraa.

Efter Mødet med Peter Larsen indfandt de sig paa det tyske Konsulat i Aabenraa hos Konsul Dr. Langer. Herunder havde Kpt. Lejlighed til at hilse paa Konsulats-sekretær Linneborn. I denne Forbindelse har Kpt. anført, at hverken Peter Larsen eller andre fra den tyske Folkegruppe var til Stede, eftersom de ledende inden for Folkegruppen havde et personligt Udestaaende med Konsulen, hvorunder Samar-bejdet led.

Som omtalt kørte de den efterfølgende Dag til Flensborg, hvor Kpt. blev kendt med Lederen af S.D.-Aussenstelle, SS-Untersturmführer Fischbeck. Tilfældigvis var ogsaa her til Stede S.D.-Afsnitslederen fra Kiel, SS-Sturmbannführer Dr. Ehrler, som Kpt. ogsaa lærte at kende. Hér blev det aftalt, at Kpt. skulde have overladt Akterne og Navnene paa V-Mænd, som hidtil havde været beskæftiget for Flensborg. V-Mæn-dene, som han fik overladt, var kun Organist Huth, Haderslev, og Lærer Andersen, Augustenborg, samt Peter Larsen, Aabenraa. Det er muligt, at han ogsaa fik Linne-borns Navn, men det husker han ikke bestemt. Medens S.D.-Folkene fra København kørte direkte tilbage til København, kørte Kpt. under Ledsagelse af Dr. Ehrler og Fischbeck til Aabenraa og Haderslev, hvor Kpt. fik Lejlighed til at blive forestillet for Organist Huth.

Under det tidligere nævnte Ophold paa „Dibbernhaus" hos Peter Larsen blev det mellem Bethmann og Larsen aftalt, at Larsen i „Nordschleswigsche Zeitung" skulde lade indrykke en Annonce gaaende ud paa, at et tysk Tjenestested i Danmark søgte Tolke og Kontordamer. * 5) Endvidere blev det aftalt, at Larsen straks skulde overlade Kpt. de indkomne Ansøgninger, hvoraf Kpt. saa kunde udsøge de Folk, som han havde Brug for. Larsen var saaledes bekendt med, at eventuelle Ansøgere skulde beskæftiges hos S.D. i Aabenraa. Kpt. modtog ogsaa Ansøgningerne gennem Larsen. Kpt. kan huske, at i hvert Fald Adolf Carl Dietrich Nielsen var blandt de Ansøgere, som han senere antog og beskæftigede. Paa samme Tidspunkt fik Kpt. af Larsen anbefalet Dr. Kähler fra Aabenraa, som ligeledes blev beskæftiget ved S.D. Senere har Kpt. selv — uden om Peter Larsen — indrykket saadanne Annoncer. Kpt. mener, at han har rettet Henvendelse til Peter Larsen om at afgive sit Skøn over Ansøgerne, som Kpt. fandt brugbare, i hvert Fald har han fra Larsen modtaget saadant Skøn — en kortfattet Redegørelse for, hvorledes deres Forhold var, f. Eks. Medlem af N.S.D.A.P. og „politisk tilforladelig".   .........................................................

Kpt. fik imidlertid ikke det tilbudte Værelse paa „Dibbernhaus", idet han ved det næste Besøg hos Peter Larsen fik bibragt den Opfattelse, at Larsen havde handlet paa egen Haand uden at raadføre sig med Dr. Møller, som ikke ønskede, at Tjenestestedet for S.D. fik til Huse i „Dibbernhaus", for at man ikke udadtil fik det Indtryk, at S.D. og den tyske Folkegruppe var snævert forbundne med hinanden. Nævnte Afslag kom i Grunden Kpt. godt tilpas, idet Söhnlein allerede havde advaret ham imod for stærkt at „gifte" sig med den tyske Folkegruppe. Kpt. mener, at Söhnlein havde bedre Føling med Folkegruppen og ikke havde saa gode Meninger om den. Medvirkende til hans Advarsel var vel ogsaa det, at det kunde tænkes, at S.D.s Arbejde ved for stærk Forbindelse med Folkegruppen af denne kunde kontrolleres paa en vis Maade.   .......................................................

Kont. den 4. Oktober 1946.   ......................................................

Samarbejdet med den tyske Folkegruppe.

Som tidligere nævnt blev S.D.-Aussenstelle i Aabenraa oprettet efter fremsat Ønske herom af den tyske Folkegruppe i Aabenraa. Aftalen herom maa være truffet mellem Ledelsen af den tyske Folkegruppe (Stehr) paa den ene Side og Dr. Scherdin eller Pahl (evt. Dr. Mildner) paa den anden Side. Kpt. har oplyst, at det er blevet ham fortalt enten af Dr. Scherdin eller Pahl, at den tyske Folkegruppe havde fremsat Ønske om Oprettelsen af en S.D.-Aussenstelle i Aabenraa, hvorved Kontakten mellem S.D. og Folkegruppen -

Side 627

- lettere kunde opnaas, saafremt Folkegruppen ønskede at komme i Forbindelse med S.D. Det er Kpt. ugørligt nærmere at præcisere Grunden til Folkegruppens Ønske om Oprettelse af S.D.-Aussenstelle i Aabenraa. Det, at Aabenraa er det eneste Sted i Landet, hvor der blev oprettet et S.D.-Aussenstelle, uden at der samtidig oprettedes et S.P.-Aussenstelle, bestyrker Kpt. i hans Antagelse af, at Folkegruppen har fremsat særligt Ønske om at faa S.D. til Aabenraa. Det var fra Begyndelsen Tanken, at hele Østkysten fra Fredericia og sydpaa til Grænsen skulde behandles af S.D.-Aussenstelle i Kolding under Friedmann, men der blev kort efter oprettet den af Kpt. ledede S.D.-Aussenstelle i Aabenraa, medens der først fra Midten af 1944 blev oprettet en S.P.-Nebenstelle i Aabenraa. Det fremgaar heraf, at de sønderjydske Amter har udgjort et særligt Omraade inden for Sikkerhedstjenesten.  .......................

* 1) Til rapport af 17. oktober 1946 har dr. Scherdin, der var leder af SD i Danmark fra september 1943 til maj 1944, forklaret, at det var ham, der overfor dr. Mildner kom med forslaget om at oprette et SD-Aussenstelle i Aabenraa. På det tidspunkt kendte han over hovedet ikke Stehr, og der er ikke nogen fra folke-gruppen, der har givet ham tanken om et SD-kontor i Sønderjylland. Burfeind har derimod til rapport af 30. marts 1946 udtalt, at han under et ophold i København i slutningen af 1943 har hørt, at folkegruppen havde fremsat ønske om, at hele Nordslesvig blev bearbejdet fra eet SD-tjenestested. Dr. Møller har til rapport af 4. oktober 1946 på det bestemteste nægtet, at folkegruppens ledelse skulle have været medvirkende til oprettelsen af SD-kontoret i Aabenraa.

* 2) Dr. Soherdin har til rapport af 17. oktober 1946 oplyst, at han ikke var med i Aabenraa, da kontoret blev oprettet, men først kom dertil ca. to måneder senere. Ved den lejlighed præsenterede Köhnert ham for Peter Larsen, der lovede SD hjælp med arbejdet. Dagen efter aflagde han sammen med Köhnert besøg hos dr. Møller i Graasten, som også lovede ham hjælp fra folkegruppen, omend på en noget mere tilbageholdende måde end Larsen. Fra Graasten kørte de til Flensborg, hvor Fischbeck udleverede de akter, der vedrørte Nordslesvig. Dr. Møllers forklaring til rapport af 18. juni 1945 går ud på, at samtidig med forespørgslen om kontoret på Dibberhhaus blev der, såvidt han husker, forespurgt, om folkegruppen ville bistå SD med at organisere en kreds af V-mænd. Sagen blev behandlet i det lille politiske råd og afvist.

* 3) Sml: A. nr. 471.

* 4) For underretten har Kohnert den 7. juni 1948 forklaret, at der blev talt om værelset, men ikke bestemt noget endeligt herom. Dr. Møller har til en rapport af 4. oktober 1946 erklæret, at han kan huske, der var tale om, at SD skulle have et værelse på Dibbernhaus, men at han nægtede at give sin tilladelse dertil.

* 5) Annoncen herom findes i ,Nordsohleswigsche Zeitung'' for den 15. oktober 1943. Til rapport af 30. marts 1946 har Burfeind oplyst, at han i 1943 henvendte sig til Peter Larsen efter ordre fra København for at spørge, om folkegruppen kunne stille tolke og chauffører til rådighed for sikkerhedspolitiet. Larsen sagde nej: Folkegruppen var så „afgræsset", at den ikke kunne undvære flere mennesker.

Side 628

  Rapport om afhøring af Köhnert og Peter Larsen
angående samarbejdet mellem Organisationsamt og SD i
Aabenraa og Flensborg. 1. og 29. okt. 1946.

AABENRAA POLITIKAMMER / Kriminalpolitiet / Tirsdag den 1. Oktober 1946. Rapport.

I Tilslutning til Beretning af 2/9-46 udfærdiget af Georg Friedrich Köhnert, Darmstadt 28/10-07, p. T. Sønderborg Arrest, vedr. Samarbejdet mellem SD (Kpt.) og tidl. Leder af „Organisationsamt", forh. Oberløjtnant Peter Larsen *1 ), har vi under-tegnede i Dag afhørt fornævnte Köhnert nærmere.

Straks ved Kpt.s Ankomst talte han med Larsen om med ham (Köhnert) at fortsætte det Arbejde, som Larsen hidtil havde haft med SD-Aussenstelle i Flensborg, og det indgik Larsen paa. Ved samme Lejlighed har Kpt. talt med Larsen om, i hvilken Udstrækning han havde udbygget sit Meldesystem, og Larsen har da fortalt ham, at han (Larsen) omkring i Nordslesvig havde ialt ca. 10 Meddelere, der stod til hans Raadighed. Hvilke Personer der havde været Meddelere til Larsen, ved Kpt. ikke, idet han aldrig har spurgt Larsen derom; Kpt. havde nemlig ingen Interesse i at kende de paagældende; men han maa formode, at det har været Kredsledere, Ortsgrup-peledere ell. andre Personer, som havde et Hverv indenfor Folkegruppen. Naar Kpt. ved, at Larsen har haft ca. 10 Meddelere, saa kan denne Oplysning kun stamme fra Larsen selv. Han vil hævde, at han i sit Arbejde ved SD i Aabenraa aldrig er blevet klar over nogen af Larsens Meddeleres Identitet, idet han altid modtog Meddelelser fra Larsen i omskrevet Stand og uden nogen Betegnelse ell. Underskrift.

I det ca. 1½ Aar, Kpt. var Leder af SD i Aabenraa, har han m.H.t. Folkegruppen udelukkende holdt sig til Larsen, skønt det ikke var ham forbudt at henvende sig til andre Medlemmer af Folkegruppen, men dels vilde han ikke skabe nogen Spænding mellem sig og Larsen, og dels var det lettere for ham udelukkende at holde sig til Larsen, og endelig var de Oplysninger, han modtog fra Larsen, saa tilfredsstillende, at han næppe selv var i Stand til at skaffe bedre ved Henvendelse til andre mere tilfældige Personer.

Han vil i den Tid, Samarbejdet har staaet paa, have modtaget utallige Med-delelser af højst forskellig Art fra Larsen. Disse Meddelelsers Karakter blev bestemt af Kpt., idet han f. Eks. i een Md. fra sin Foresatte i København fik Paabud om at fremskaffe Oplysninger om Værnemagtens Sortbørshandel med f. Eks. Gummi, Benzin og Tobak i større Kvanta; saadanne Oplysninger kunde af Kpt.s Foresatte ønskes dels for at imødegaa Sortbørshandel, dels for at skaffe sig et Overblik over Troppernes Moral. M.H.t. Tilfælde af stedfunden Sabotage saa fik Kpt. altid Oplysning herom af den stedlige Ortskommandant, som meget hurtigere var i Stand til at skaffe konkrete Oplysninger herom, men for samtidig at kunne vedføje Befolkningens Indstilling overfor saadan stedfunden Sabotage har han rettet Henvendelse til Larsen for gennem ham at faa saadanne Oplysninger. Foruden saadanne mere specielle Oplysninger har Kpt. faaet et Utal af Oplysninger om Stemning og Holdning blandt Befolkningen af Larsen, idet Kpt. gerne to á tre Gange om Ugen besøgte Larsen paa dennes Kontor, hvor han da altid modtog mere ell. mindre Materiale til Brug for sit Arbejde i SD. Kom Kpt. til „Dibbernhaus", og Larsen ikke var til Stede, henvendte han sig aldrig til nogen af Personalet for at faa evt. Oplysninger, men ventede til Larsen atter indfandt sig paa sit Kontor. Oplysninger fra Larsen til SD er heller -

Side 629

- aldrig blevet sendt ell. afhentet ved Bud; Kpt. har altid afhentet dem personligt hos Larsen. Kpt. siger i denne Forbindelse, at han sikkert ikke har faaet alle Oplys-ninger, som var tilgaaet Larsen udefra, idet Larsen alene bestemte, hvad han vilde give fra sig, og Kpt. mener, at Larsen i hvert Fald har tilbageholdt Oplysninger, som f. Eks. talte til Ugunst for Folkegruppen.

Kpt. husker, at han under sit Ophold i Aabenraa paa eget Initiativ gennem Larsen lod indhente Oplysninger om fremtrædende Personer, deriblandt Amtmænd, Politi-mestre, Redaktører og visse Lærere. Naar han lod Larsen indhente disse Oplys-ninger, var det, fordi han gennem disse Personers Indstilling kunde danne sig et Skøn over politiske og kulturelle Forhold i Nordslesvig.

Naar Kpt. i sin Redegørelse om Larsens Samarbejde med SD har anført: „Anzeigen gegen Personen, die illegale Tätigkeit betrieben, habe ich von Larsen meines Wissens nicht erhalten..... " * 2), saa mener han hermed, at han ikke fra Larsen har modtaget direkte Anmeldelser om Enkeltpersoner ell. Grupper, som beskæftigede sig med illegalt Arbejde, ell. som f. Eks. opbevarede Vaaben, medens han derimod siger, at han nok — fra Tid til anden — af Larsen har faaet udleveret Meddelelser om Personer, der havde fremsat tyskfjendtlige Ytringer, ell. som var tyskfjendtligt indstillet, og lignende Forhold. Selv har han heller aldrig opfordret Larsen til at fremskaffe Materiale til Brug ved Sigtelser eller lignende af Enkeltpersoner, idet saadant Arbejde laa udenfor Kpt.s Felt og henhørte under Gestapo. Alt, hvad Kpt. vil have faaet af saadanne Oplysninger, er, hvad han selv betegner som Smaating. Saadanne Meddelelser har han dog, saafremt han mente, at der var mindste Grund til Undersøgelse, ladet gaa videre til Underretning for Gestapo i henhv. Kolding, Sønderborg og Aabenraa; men om disse Meddelelser i noget Tilfælde har givet Anledning til Anholdelser, ved han ikke, selv om Muligheden herfor kan have yæret til Stede; han fik nemlig ikke Underretning om Sagens videre Forløb. Han nævner .... ligeledes, at han gennem Larsen har faaet Meddelelse om en tysk Statsborger ved Navn Hannstein i Aabenraa, der, skønt han var tysk Statsborger, paa Grund af sin kommunistiske Indstilling udtalte sig nedsættende om Tyskland. I dette Tilfælde henvendte Kpt. sig til den tyske Ortskommandant og gjorde opmærk-som paa, at Hannstein var tysk, og at han burde indkaldes til tysk Krigstjeneste, og under Opholdet hos Ortskommandanten blev yderligere drøftet evt. Indkaldelse af to andre tyske Statsborgere, nemlig Restauratør Domack og en anden, som Kpt. ikke husker Navn paa. De var dog uanvendelige til Krigstjeneste, men de blev senere indkaldt til Skansegravning; dette sidste blev dog alle tyske Statsborgere.

Kpt. er indtrængende opfordret til at oplyse om andre og lignende Tilfælde, idet han samtidig er foreholdt, at der maa være mange saadanne Tilfælde; men han erklærer hertil, at det er ganske umuligt for ham at huske saadanne, naar han ikke har noget at støtte sin Hukommelse paa. Han siger af egen Drift, at der nok skal være flere.

Han siger her, at han kommer i Tanker om, at Larsen og Kortsch en Gang tidligt paa Aaret 1945 bad ham formidle, at en Politiofficer kom til Aabenraa (Brunde Skole ved Røde Kro) for der at give Medlemmer af Selbstschutz Undervisning i politimæssig Optræden; Kpt. telefonerede i den Anledning til den tyske Politimajor i Kolding, der havde Kommandoen over samtlige Politiafd. i Sønderjylland, og denne lovede at sende en Politiofficer til det nævnte Møde i Brunde. Selv om Kpt. ikke var til Stede, ved han, at den tyske Politiofficer ved denne Lejlighed — og maaske senere en Gang — har været til Stede og givet Undervisning.   ..................................................

Om noget Vederlag for Larsens Samarbejde med SD har der aldrig været Tale, og Larsen har heller aldrig modtaget noget som helst.

Paa Forespørgsel siger Kpt., at han for sit Vedkommende har betragtet „Organi-sationsamt" lig et tysk Kredslederkontor, hvorved skal forstaas, at han har betragtet „Organisationsamt" som et tysk Tjenestested; dette har dog aldrig været drøftet mellem Kpt. og Larsen, idet Kpt. ikke fandt det nødvendigt.

Om Larsen iøvrigt siger Kpt., at de altid er kommet godt ud af det, men udover, at Kpt. en enkelt Gang har været inviteret til Larsen privat, har der ikke været privat Omgang dem imellem, og nogen egentlig Fortrolighed imellem dem har der aldrig været. -

Side 630

- Larsen var en meget selvstændig Mand, der ikke taalte nogen Indblanding i Forhold, som han regnede for sit Omraade.

Han er paany foreholdt, om han ikke er i Stand til at nævne konkrete Tilfælde vedr. Larsens Indberetninger om Enkeltpersoner, men han nægter fortsat at kunne erindre saadanne.

Oplæst, godkendt og underskrevet. / Köhnert / Aksel Pedersen H. Elben Nielsen Krmbtj. .............................................

Kontinueret, den 29. Oktober 1946.

Lederen af „Organisationsamt", forhenværende Oberleutnant Peter Larsen, Løjt 8/10-92, har paa Anledning oplyst, at han kender nævnte Fischbeck, som han har kendt nogen Tid forud for S.D.-Aussenstelles Oprettelse i Aabenraa. Kpt. kan ikke oplyse, hvorvidt han lærte Fischbeck at kende før Krigens Udbrud d. 1/9-39, eller om han først lærte ham at kende paa et noget senere Tidspunkt. Kpt. er ikke i Tvivl om, at han, da han blev bekendt med F., samtidig blev bekendt med, at F, var Leder af S.D. i Flensborg. Kpt. husker ikke, paa hvilken Maade han blev bekendt med F., men der kan ikke herske Tvivl om, at det er Fischbeck, som har opsøgt Kpt. og herunder har søgt at faa et Samarbejde i Gang. Kpt. hævder, at han kun skulde give F. Oplysninger om den tyske Folkegruppes Arbejde. Herom vil Kpt. gentagne Gange have afgivet Forklaring.

Kpt. vil paastaa, at han til Fischbeck kun har afleveret Beretninger over Folke-gruppens interne Forhold, f. Eks. Arbejdsindsats, Krigsindsats og sociale Indsats og Folkegruppens forskellige Organisationsindsats. Beretninger over saadanne Forhold er skrevet af de forskellige Ortsgruppen- og Kredsledere. I enkelte Tilfælde har nogle af de nævnte Ledere paa deres maanedlige Indberetninger til Slut paa de skriftlige Indberetninger anført Stemningsberetning, f. Eks. hvorledes Medlemmer af det tyske Mindretal og Medlemmer af den dansksindede Del af den sønderjydske Befolkning reagerede overfor særlige Krigsbegivenheder. I denne Forbindelse har Kpt. anført, at han ikke personlig har lavet nogen skriftlig Beretning for Fischbeck, men Kpt. har i hvert Tilfælde videresendt til Fischbeck de Indberetninger, som han modtog fra sine Ortsgruppen- og Kredsledere.

Kpt. nægter bestemt i noget Tilfælde at have tilstillet Fischbeck Beretninger over Enkeltpersoner.

Naar Fischbeck har anset Kpt. for at være hans Vertrauensmann eller Hauptver-trauensmann, saa maa denne Benævnelse staa for Fischbecks egen Regning. Kpt. vil kun have givet Fischbeck eller S.D. i Flensborg de fornævnte Meddelelser. Kpt. har anset sig for Folkegruppens Repræsentant, og som saadan har han tilstillet F. de Meddelelser, som Folkegruppen var interesseret i at faa tilstillet tyske Myndigheder.

Paa Anledning har Kpt. oplyst, at han maa antage, at Lederen af Folkegruppen - Dyrlæge Møller - har været bekendt med, at Kpt. paa den nævnte Maade har tilsendt Fischbeck de nævnte Beretninger. De nævnte Beretninger har Fischbeck personlig afhentet paa Kpt.s Kontor ca. 1 Gang maanedlig.

Kpt. har i intet Tilfælde modtaget Vederlag af nogen Art for paa den nævnte Maade at assistere S.D.

Paa Anledning har Kpt. oplyst, at han aldrig har opsøgt F. paa dennes Tjene-stested eller paa dennes private Bopæl i Flensborg. Kpt. vil kun have været sammen med F. paa Kpt.s Kontor her i Byen.

Kpt. har paa Anledning oplyst, at han forud for det tyske Politis og S.D.s Ankomst her til Landet ikke var bekendt med, at saadant skulde ske. Kpt. kender ikke noget til, paa hvis Foranledning det tyske Politi blev oprettet her i Landet. Efter Kpt.s Vidende har den tyske Folkegruppe ikke gjort noget til, at tysk Politi m. v. kom her til Landet.

Naar afhørte Köhnert har udtalt, at S.D.-Aussenstelle i Aabenraa blev oprettet  -

Side 631

- efter derom fremsat Ønske fra den tyske Folkegruppe, har Kpt. anført, at han ikke kender noget til dette Forhold. Kpt. selv har i hvert Fald ikke gjort noget som helst til, at S.D. blev oprettet i Aabenraa. Kpt. vil først være blevet bekendt med S.D.s Oprettelse i Aabenraa, da han af 5 — 6 ham ubekendte Mandspersoner blev opsøgt paa sit Kontor i Dibbernhaus. Det kan godt passe, at dette Besøg fandt Sted enten i Slutningen af Sept. eller Begyndelsen af Oktober 1943. Paa nuværende Tidspunkt husker Kpt. kun, at Köhnert og Dr. Scherdin var blandt disse 5 — 6 Personer. Som omtalt havde Kpt. forud for det nævnte Møde ikke Kendskab til nogen af Personerne. Kpt. blev i hvert Fald gjort bekendt med, at der skulde oprettes et S.D.-Aussenstelle i Aabenraa, og at Köhnert skulde være Leder heraf.

Kpt. husker, at Dr. Scherdin udtalte, at S.D.-Aussenstelle nu skulde overtage en Del af de Funktioner, som Abwehr-Nebenstelle Aarhus hidtil havde haft, nemlig de saakaldte „Gennemlysninger", og Dr. Scherdin vilde være taknemlig, saafremt Fol-kegruppen i Fremtiden vilde overdrage S.D.-Aussenstelle de nævnte Oplysninger ang. Gennemlysningerne. Dette gik Kpt. straks ind paa.

Det forekommer Kpt., at Dr. Scherdin ved samme Lejlighed udtalte, at S.D.-Aussenstelle i Flensborg eller Kiel nu var „ausgeschaltet", hvorved skal forstaas, at S.D. fra Flensborg eller Kiel ikke skulde bearbejde Landsdelen her, efter at S.D.-Aussenstelle i Aabenraa var oprettet. Derimod er Kpt. sikker paa, at det under Mødet ikke blev omtalt, at det Arbejde, som Kpt. hidtil havde udført for S.D. i Flensborg, fremtidigt skulde tilstilles Köhnert. Det er Kpt.s Anskuelse, at han efter S.D.-Aus-senstelles Oprettelse i Aabenraa fortsat har tilstillet Fischbeck de tidligere omtalte Beretninger.

Kpt. nægter at have tilbudt S.D. Lokaler i Dibbernhaus. Det er nok muligt, at han har ført de nævnte S.D.-Ledere gennem Huset ved det omtalte Møde, men dette har Kpt. saa gjort for at overbevise Personerne om, at der ikke fandtes ledige Lokaler i Dibbernhaus. Det er rigtigt, at Dr. Scherdin udtalte, at et meget vigtigt Spørgsmaal for S.D. var at skafie egnede Lokaler. Under den nævnte Gennemgang i Dibbernhaus har Kpt. paavist, at der her kun var l ledigt Værelse, nemlig Værelset, som paa 1. Sal laa for Enden af den saakaldte Sal, men dette Værelse var forbeholdt Dr. Møller.

Kpt. nægter saaledes at have tilbudt S.D. Lokaler i Dibbernhaus. Kpt. vil derimod paastaa, at det var S.D., som ønskede at faa Lokaler i Dibbernhaus. Herom har Kpt. senere konfereret med Dr. Møller, som dog bestemt tog Afstand fra at overlade S.D. Lokaler i Dibbernhaus. Kpt. ved ikke, hvorfor Dr. Møller ikke var villig hertil.

Kpt. vil paastaa, at han paa daværende Tidspunkt ikke havde noget Indblik i S.D.-Arbejde.

Kpt. mindes ikke, at Köhnert skal have spurgt Kpt., hvorledes han havde udbygget sit Meldesystem, men Kpt. husker, at han fortalte Köhnert, at Folkegruppen kun var i Stand til at give Oplysninger om Personer (de saakaldte Gennemlysninger), som var bosatte i de sønderjydske Landsdele. Anledningen til denne Udtalelse var, at Kpt. hidentil fra Abwehr-Nebenstelle Aarhus havde modtaget Skrivelser gaaende ud paa Oplysninger om Personer, som ogsaa var bosatte uden-for de sønderjydske Lands-dele. Til trods for at Kpt. havde tilbagesendt saadanne Skrivelser ubesvarede, fort-satte Abwehr-Nebenstelle Aarhus med at kræve Oplysninger om Personer, som boe-de udenfor Landsdelen.

Kpt. nægter saaledes, at han skal have meddelt Köhnert, at han (Kpt.) her i Lands-delen havde 10 Meddelere. Kpt. kan ikke forstaa, hvorledes Köhnert kommer paa dette Tal.

Paa Anledning har Kpt. oplyst, at det er rigtigt, at han paa sit Kontor i Dibbern-haus havde liggende en Mappe eller et Omslag, hvori anbragtes alle Papirer, som Köhnert — S.D. — skulde have. Det er rigtigt, at Kohnert jævnligt indfandt sig paa Kpt.s Kontor for personlig at afhente saadanne Papirer. Det var meget uregel-mæssigt, at Köhnert saaledes indfandt sig paa Kpt.s Kontor, men i Perioder kom han 1—2 Gange om Ugen.

Kpt. nægter, at han paa Opfordring fra Köhnert skal have ladet indhente Oplysnin-ger om prominente danske Personligheder, f. Eks. Amtmænd, Politimestre, Borg-mestre m. fl. Derimod indrømmer Kpt., at han gennem enkelte af sine Ortsgruppen-ledere, f. Eks. Kley, Haderslev, og Usinger, Graasten, har ladet indhente saadanne Oplysninger, som Kpt. efter derom fremsat Anmodning har tilstillet det tyske Konsulat i Aabenraa.

I denne Forbindelse har Kpt. anført, at han udmærket er bekendt med, at Beret-ninger med saadanne Oplysninger er fundet paa S.Ds Kontor i Aabenraa, men Kpt. kan ikke oplyse, -

Side 632

- hvorledes disse Beretninger er kommet til S.D., idet han siger, at herom maa Politiet spørge Konsul Lanwer.

Kpt. kan ikke indse, at det at indhente saadanne Oplysninger om danske Person-ligheder ikke kan antages at høre til Folkegruppens reelle Arbejde. Kpt. er foreholdt, at Folkegruppens Ledere — Kpt. selv og Dr. Møller — i flere Tilfælde har paaberaabt sig, at Folkegruppen ikke taalte Indblandinger i deres Arbejde fra tyske Myndig-heders Side. Hertil har Kpt. anført, at dette har sin Rigtighed, idet Folkegruppens Ledelse Gang paa Gang har kæmpet mod saadan Indblanding. Naar Kpt. i det omhandlede Tilfælde er gaaet med til at indhente de omtalte Oplysninger om danske Personligheder her i Landsdelen, saa skyldes dette, at han forud herfor var blevet bekendt med, at der i nær Fremtid fra tysk gide skulde startes en Aktion mod saadanne Personligheder — planlagte Anholdelser — men forinden ønskede man at indhente objektive Oplysninger om disse Personers politiske Holdning. Saafremt Kpt. ikke havde paataget sig den nævnte Opgave, vilde de tyske Myndigheder uden Tvivl have indhentet saadanne Oplysninger udenom Folkegruppen, og i saa Fald kunde Kpt, jo ikke garantere for, at de indhentede Oplysninger blev objektive, og dette var Grunden til, at Kpt. anmodede sine nævnte Ortsgruppenledere om at skaffe de omtalte Oplysninger. — I samme Forbindelse ønsker Kpt. anført, at Folkegruppen altid har været imod al Slags Indgriben mod danske Personligheder her i Lands-delen, idet saadan Indgriben altid vilde blive betragtet som en Hævnakt fra Folke-gruppens Side. Kpt. ønsker anført, at han forud for Indhentningen af de nævnte Oplysninger var paa det rene med, at de indhentede Oplysninger gennem Orts-gruppenlederne ikke vilde blive af en saadan Art, at de vilde medføre, at de omtalte Personer vilde blive udsat for Anholdelser eller lign. Repressalier, og derfor ansaa han det for at være i Folkegruppens Interesse, at Oplysningerne kom tyske Myn-digheder i Hænde. Videre har Kpt. ønsket anført, at han senere har bragt i Erfaring, at de indsendte Beretninger har virket aldeles beroligende og saaledes ikke kan have bidraget til, at nogle af de omtalte Personligheder paa et senere Tidspunkt er blevet anholdt.

Kpt. nægter fortsat, at han skal have afleveret til Köhnert Meddelelser af nogen Art om danske Personer (danske Statsborgere), og naar Köhnert har anført, at han af Kpt. har modtaget Indberetninger om tyskfjendtlige Personer eller om Personer, som har fremsat tyskfjendtlige Ytringer, saa er dette Usandhed fra Köhnerts Side. Kpt. anfører Gang paa Gang, at han til Köhnert kun har afleveret saakaldte „Gennemlysninger", Beretning om Folkegruppens Arbejde samt Beretninger om det tyske Militærs mangelfulde Optræden og endelig Interventioner.

Kpt. nægter specielt, at han til Köhnert skal have indsendt Beretninger om f. Eks. nævnte Pastor Warncke og den nævnte tyske Statsborger Hannstein.

I denne Forbindelse har Kpt. anført, at han altid har været paa det rene med, hvilke Meddelelser der er blevet anbragt i Köhnerts Mappe, og saaledes hvilke Meddelelser Köhnert har afhentet paa Kpt.s Kontor. Kpt. vil anse det for umuligt, at uvedkommende kan have anbragt Meddelelser eller lign. i den nævnte Mappe.

Kpt. nægter, at han har bedt Köhnert formidle, at en tysk Officer kom til Brunde Skole for at undervise Medlemmer af Selbstschutz i politimæssig Optræden. Kpt. kender ikke noget til, at nogen tysk Befalingsmand paa noget Tidspunkt har undervist Medlemmer af Selbstschutz i politimæssig Optræden m.v. I denne Forbindelse har Kpt. anført, at han Foraaret 1945 (Marts—April) var syg og var indlagt paa Diakonissestiftelsen i Flensborg.   ...........................................

Paa Anledning har Kpt. anført, at det er ham ugørligt at oplyse paa nuværende Tidspunkt, hvem der kan have underrettet ham om, at de tyske Myndigheder havde paatænkt Arrestationer af danske Personligheder her i Landsdelen. Saavidt han husker, var det et Samtaleemne indenfor en mindre Kreds i Folkegruppen. Man havde talt om, hvor skæbnesvangert eller uønskeligt saadanne Arrestationer vilde være.

Gennemlæst og vedtaget: / P. Larsen. / F. A. Bruun. Krm.obtj.  ............................

* 1) Ikke medtaget her. Smln. dog A. nr. 477.

* 2) Anmeldelse af personer, der har drevet illegal virksomhed, har jeg, såvidt jeg ved, ikke fået fra Larsen.

Side 633

AABENRAA POLITIKAMMER / Kriminalpolitiet / Rapport.

Kontoret i Neuengamme den 27/11 1946.

Hauptmann Hans Hansen er med Tilladelse af de engelske Myndigheder afhørt i Neuengamme Lejren.

Kpt. forklarer, at han under hele sit Ophold i Aarhus har anmodet Organisa-tionsamt om Oplysninger om utallige Personer, der søgte Ansættelse paa tyske Fly-vepladser o.l. Han har faaet Svar paa sine Forespørgsler, og han bemærker herved, at man i flere Tilfælde har faaet det Svar, at man ikke kunde give Oplysninger om den omspurgte Person, idet han enten slet ikke var kendt af Organisationsamt eller ikke tilhørte den tyske Folkegruppe.

Derudover har han faaet enkelte Oplysninger fra Organisationsamt, og han kan mindes et Eksempel herpaa: I Abwehr var man kommet til Kundskab om, at der i Haderslev var en kommunistisk Familie, hvis Navn Kpt. for Øjeblikket ikke husker. Kpt. rettede derefter Henvendelse til Organisationsamt, hvor man udbad sig Oplys-ninger om den nævnte Familie. .... Kpt. kan ikke huske, hvorvidt han har rettet Henvendelsen telefonisk, mundtligt eller skriftligt, men han vil i hvert Fald huske, at Oplysningerne er tilgaaet ham skriftligt.

Kpt. mindes endvidere, at der har været et lignende Eksempel i Aabenraa, idet Abwehr var kommet til Kundskab om, at en Kommunist fra Aabenraa paa „Barths Café" i Aabenraa brugte flere Penge, end han normalt kunde antages at have tjent ved almindeligt Arbejde. Ogsaa i dette Tilfælde mener Kpt. at have anmodet Organisationsamt om Oplysninger, og han mener ogsaa at have modtaget disse. Vedkommende Kommunists Navn husker Kpt. ikke mere.

Der er regelmæssigt kommet Kurerpost til Abwehr fra Aabenraa, men Kpt. oplyser, at han. ikke ved, hvad Posten har indeholdt, idet den altid uaabnet blev lagt ind til Lederen, der saa har fordelt Posten til de Medarbejdere, der skulde behandle Sagerne.  ..............

Gennemlæst og vedstaaet: Hansen.  .....................................................

Kontinueret den 27. December 1946.

Derefter har jeg afhørt fhv. Oberleutnant Peter Larsen, Barsmark 8/10-92, som var Leder af det saakaldte „Organisationsamt". Efter at Kpt. i store Træk er blevet gjort bekendt med det Sagen omhandlede Forhold, har han forklaret, at han kender afhørte Hans Hansen og er bekendt med, at denne har været beskæftiget for „Ab-wehr" i Aarhus.

Hans Hansen har flere Gange indfundet sig hos Kpt. paa „Dibbernhaus", men dette skete vel kun i de Tilfælde, hvor Hansen i anden Anledning opholdt sig her i Byen, f. Eks. i Besøg hos Broderen. -

Side 634

- Kpt, er sikker paa, at Hansen aldrig har modtaget mundtlige Oplysninger af angaaende Enkeltpersoner, men paa den anden Side har Kpt. aldrig lagt Skjul paa, at han for „Abwehr" har ladet indhente mangfoldige Oplysninger om Personer, de saakaldte „Gennemlysninger". Kpt. vil hævde, at det altid har været efter skriftlig Anmodning fra „Abwehr", at han har ladet indhente Oplysninger om Personer, boende her i Landsdelen. Saadanne Oplysninger har Kpt. derefter (skriftligt) tilsendt „Abwehr" i Aarhus. Som Regel modtog Kpt. en Liste over Navne paa Personer, om hvem „Abwehr" ønskede Oplysninger. Paa Listen var anført de omhandlede Personers Navn, Fødselsdag og Bopæl. Det er dog ogsaa i enkelte Tilfælde sket, at Kpt. fra „Abwehr" har modtaget en Skrivelse, hvorpaa kun var anført Generalia paa en enkelt Person, om hvem man ønskede de omhandlede Oplysninger. Saadanne Skrivelser var stilet til „Organisationsamt", og paa Skrivelserne stod anført, at man anmodede om: „politische und charakterliche Überprüfungen" over de paa Listen .anførte Personer.

Paa Anledning har Kpt. oplyst, at han mener, at nogle af de ham saaledes til-sendte Skrivelser fra „Abwehr" var underskrevet af afhørte Hans Hansen.

Kpt. mindes ikke, at han skal have ladet indhente saadanne Oplysninger om nævnte Heitmann * 1), og naar afhørte Hansen vil paastaa, at han gennem „Organi-sationsamt" har ladet indhente Oplysninger om Heitmann, saa vil Kpt. ikke benægte, at saadant kan have sin Rigtighed.

Kpt. vil paastaa, at han altid har været af den Opfattelse, at de Personer, om hvem man ønskede de anførte Oplysninger, enten skulde eller allerede var ansat paa tyske Tjenestesteder. Kpt. vil saaledes aldrig have været klar over, at de af ham skaffede Oplysninger eventuelt ogsaa blev. brugt i Straffesager.

Paa Anledning har Kpt. oplyst, at han heller ikke husker, at han for „Abwehr" (Hans Hansen) har ladet indhente Oplysninger om en Kommunist her fra Byen, der paa „Barths Café" brugte uforholdsmæssigt mange Penge.

Naar Kpt. fra „Abwehr" fik Anmodning om at indhente Oplysninger om Personer, lod han sig saadanne Oplysninger tilflyde af Kreds- eller Ortsgruppenlederne, inden-for hvis Omraader Personerne boede eller var kendte.

Kpt. ser sig ikke i Stand til at give yderligere Oplysninger. * 2)

Gennemlæst, vedtaget: / P. Larsen. / F. A. Bruun. Krm.obtj.

* 1) Nemlig den i rapporten af 27. november 1946 omtalte .kommunist fra Haderslev.

* 2) Til rapport af 28. september 1945 har Peter Larsen dog oplyst, at Hauptmann Andersen fra ANST i Aarhus i 1942 tilbød ham en lønnet stilling som leder af en underafdeling af ANST. Denne skulle omfatte Nordslesvig. Larsen sagde dog straks nej, fordi udførelsen af et sådant hverv ville være uforenelig med hans stilling som leder af Organisationsamt, og fordi det var forbudt ham at have med andre organisationer at gøre. Til rapport af 20. juli 1945 har Larsen oplyst, at han kort efter besættelsen blev opsøgt af en officer fra Abwehr i Aarhus, vist Hauptmann Andersen, som ønskede oplysninger om folk, der skulle ansættes som tolke eller på flyvepladserne („gennemlysninger"). I landsretten har han den 3. marts 1949 forklaret, at samarbejdet med Abwehr i Aarhus begyndte i sommeren 1941 og ebbede ud, efter at SD-kontoret i Aabenraa var blevet oprettet. Efter hvad Larsen har oplyst for underretten den 5. maj 1948, har han til ANST indsendt oplysninger om folkegruppens krigsindsats og eksemplarer af arbejdsberetningerne. ANST fik samme slags oplysninger som senere SD. Indberetninger om „Gehässigkeiten" er dog ikke blevet sendt til Aarhus. For landsretten har Larsen dog den 3. marts 1949 ændret sin forklaring, idet han bestemt hævder, at arbejdsberetningerne ikke blev sendt til Aarhus. Dr. Møller har både i underretten og i landsretten hævdet, at han ikke har været vidende om Larsens forbindelse med Abwehr.

Side 635

AABENRAA POLITIKAMMER / Kriminalpolitiet / Lørdag den 8. November 1947. / Rapport.

I Fortsættelse af Sagen, hvorunder N.S.D.A.P.N. er sigtet for at have afgivet Indberetninger til Aussenstelle-Flensborg til Videresendelse til SD-Abschnitt Kiel har undertegnede i Dag afhørt Fru Brigitta Margarette Horst, f. Schack, Schwerin 30/12 1921, Nørregade 18, Haderslev.

Vedr. Beretningernes Form forklarer Kptd., at Beretningerne gjorde Indtryk af at være Samleberetninger, d.v.s. at Oplysninger, indhentet fra forskellig Side af en eller anden, var samlet i en Beretning, idet den var opsat i flere Afsnit og saaledes, at en Ting, der var nævnt i et Afsnit, atter forekom i et andet Afsnit, hvilket Kptd. mener tyder paa, at de to Afsnit i hvert Fald var fra to forskellige Personer. De Indberetninger, man modtog i Flensborg, fremtraadte som Gennemslag og havde som Regel Folioformat. Der fandtes ikke paa selve Beretningen nogen Underskrift eller Mærke. Kptd. forklarer videre, at hun er vidende om, at Samleberetningerne var samlet efter Indberetninger fra Ortsgruppenleitere og andre.* 1). Naar hun ved det, er det, fordi hun har set en Skrivelse til Kiel, hvori der blev givet Oplysninger om, hvilken Fremgangsmaade der blev benyttet ved indhentningen af Oplysningerne. Med Hensyn til hvilken Art af Oplysninger, der indeholdtes i Beretningerne, siger Kptd., at der til Beretterne var givet Meddelelse om, hvilke Oplysninger der havde Interesse for SD.

Kptd. forklarer vedr. Indholdet af Beretningerne, at dette mest drejede sig om Oplysninger vedrørende kulturelle Forhold, men der blev ogsaa givet Oplysninger om fjendtlige Overflyvninger, Bombekastning og i enkelte Tilfælde om Sabotage, der havde fundet Sted. Kptd. er ikke nu i Stand til at huske, hvilke Tilfælde af Sabotage der har været omtalt i Beretningerne. I øvrigt indeholdt Beretningerne Stemnings-beretninger om forskellige Forhold, bl. a. ogsaa om den tyske Del af Befolkningens Indstilling over for Krigsførelsen og Krigsbegivenhederne. Det var ikke saa meget i SD.s Interesse fra Organisationsamt at erfare om den danske Del af Befolkningens Indstilling, idet man fik Beretningerne derom fra anden Side. Man havde jo f. Eks. Forbindelse med D.N.S.A.P. (gennem v. Löw). Kptd. kan ikke huske noget konkret Tilfælde fra Indberetningerne, men hun kan dog huske, at der i en Indberetning har været indberettet vedr. den Demonstration, der fandt Sted ved Bæring af Royal Air Force-Huer.

Kptd. er derefter indgaaende gjort bekendt med Indholdet af Fischbecks Forklaring til Rapport 3/4 46.* 2) Hun har derefter hertil forklaret, at hun havde et særdeles godt Kendskab til Fischbeck, og at han havde en god Hukommelse. Efter Kptd.s bestemte Anskuelse er han en Mand, hvis Ord man kan fæste Lid til, men dog ønsker Kptd. at pointere med Hensyn til Beretningernes Form, at hun er af den bestemte Mening, at Beretningerne havde den Form, som hun foran har forklaret om, og hun mener ikke, at man fra Organisationsamt har faaet Enkeltberetninger, der var skrevet med Haanden, ligesom hun -

Side 636

- aldrig vil have set danskskrevne Beretninger. De har alle været affattet paa Tysk. De eneste danskskrevne Beretninger, hun har set; har hun set i Lönnekers Tid, og disse kom fra D.N.S.A.P. i Aarhus, maskinskrevne og paa almindeligt Skrivepapir. Det var Beretninger, som Lönneker selv medbragte. (Hun er afhørt herom af Politimænd fra København). Gennemlæst og vedstaaet:

Brigitta Horst / F.A. Bruun. / E. Jensen. Kriminaloverbetjente.  .............................

* 1) Til rapport af 9. juni 1948 har fru Horst forklaret, at beretningerne fra Organisationsamt var betegnet: Meldungen aus Nordsleschwig (meldinger fra Nordslesvig). Der var tale om sam-menhængende beretninger, delt i afsnit.

* 2) Se A. nr. 474.

Side 636

AABENRAA POLITIKAMMER / Kriminalpolitiet / Rapport. / Fredag den 12. Marts 1948. p.t. Flensborg.

Efter at Dyrlæge Jens Møllers Forsvarer, Højesteretssagfører Henning Hasle, ved Skrivelse af 26/0 1948 * 1) har fremsat Anmodning om at faa Dr. Waldemar Rimann afhørt som Vidne i Sagen mod Dyrlæge Møller, har jeg herefter efter Ordre Dags Form. den 12/3 1948 indfundet mig paa Flensborg-Mørvig Sygehus, hvor nævnte Rimann p,t. er Patient. Nævnte Rimann fremstod og navngav sig: Waldemar Karl Ewald Rimann, f. d. 13. Dec. 1909 i Guhrau i Schlesien.

Kpt. har derefter forklaret  ................................................

Enten Dr. Behrends eller Lorentz har derefter bestemt, at Folkegruppeledelsen skulde drage Omsorg for, at der til V. M. skriftligt blev indberettet over hvert enkelt Forhold af de nævnte Episoder, saaledes at der i de indsendte Beretninger klart stod anført med Navn og Tidspunkt samt Sted, hvor Episoden havde fundet Sted, og hvem de forurettede var. Kpt. siger, at det er muligt, at Forslaget til saadanne Indberetninger er udgaaet fra ham. * 2)

Kpt. har ønsket anført, at Forslaget til Indsendelsen af saadanne Beretninger i den omtalte Form er udgaaet fra V.M.

Kpt. husker, at han efter sit første Besøg i Nordslesvig ret hurtigt foretog endnu en Rejse til Aabenraa. Sidstnævnte Besøg har meget muligt fundet Sted omkring Begyndelsen af Maj 1940. Han husker ikke mere Anledningen til dette andet Besøg. Kpt. mener ikke at kunne huske forkert, at han under dette Besøg gjorde Dr. Møller bekendt med, at V.M. gerne saa, at de nævnte Indberetninger blev indsendt, og hermed erklærede Dr. Møller sig indforstaaet.

Derefter tilgik der regelmæssig V.M. saadanne Beretninger, og eftersom Kpt. paa daværende Tidspunkt var Leder af „Länderreferat Nordschleswig", fik han Beret-ningerne -

Side 637

- udleveret. Kpt. kan ikke blot med nogenlunde Sikkerhed udtale sig om, i hvor stort Omfang saadanne Beretninger er tilgaaet V.M. Han tør ikke engang gætte paa et Antal, men det er muligt, at det kan dreje sig om over 100 Indberetninger. * 3)

Kpt. kan ikke sige, om han personligt har læst alle de Beretninger, men han har i hvert Fald gjort sig bekendt med Indholdet af en stor Del af de indsendte Beretninger. Kpt. siger, at Beretningernes Indhold paa ingen Maade godtgjorde, at Forholdet for den tyske Folkegruppes Medlemmer var „unerträglich". I denne Forbindelse har Kpt. anført, at man i V.M. var vant til at se helt andre og meget grovere Beretninger, som blev dem tilsendt fra Folketyskere fra andre Lande.

Kpt. mener at kunde huske, at V.M. modtog hver enkelt Indberetning, skrevet i flere Eksemplarer, idet Forretningsgangen var en saadan, at V.M. skulde holde Udenrigsministeriet underrettet om, hvad man modtog af skriftligt, og tilsendte Folkegruppen af skriftlige Ting.

Med disse Indberetninger vilde V.M. og Udenrigsministeriet holde sig underrettet om Forholdene, hvorunder Folketyskerne levede i Udlandet.

Kpt. kan sige, at det var de tyske Myndigheders Hensigt ved Lejlighed at gøre Brug af Beretningerne, f. Eks. overfor danske Myndigheder, som i givet Fald vilde blive opfordret til at drage Omsorg for, at de Forhold, hvorover der blev klaget i Beret-ningerne, blev bedret.

V.M. var ikke en saadan Institution, som egenhændigt kunde gøre Brug af Beret-ningerne. Saafremt der skulde gøres Brug af Beretningerne, skulde det være det tyske Udenrigsministerium, som skulde sætte sig ind, f. Eks. over det tyske Ge-sandtskab i København til det danske Udenrigsministerium. Kpt. ved ikke, om der i nogle Tilfælde er gjort saaledes Brug af Beretningernes Indhold.

Paa Anledning har Kpt. oplyst, at man i V.M., efter at man her havde haft Lejlig-hed til at læse Beretningerne, ikke gjorde sig Tanker om, at saadanne Beretninger kunde blive medvirkende Aarsag til, endsige den reelle Aarsag til, at en Grænse-revision blev ventileret eller fordret.

I denne Forbindelse har Kpt. anført, at ham bekendt har man fra V.M. ikke ønsket disse Beretninger indsendt med Henblik paa en evt. Grænserevision, men kun for at være bekendt med de almindelige Livsbetingelser for den tyske Folkegruppe. Kpt. kan ikke udtale sig om, hvorvidt den tyske Folkegruppe eller den tyske Folkegruppe-ledelse har været af den Anskuelse, at saadanne Beretninger kunde blive Aarsag til, eller medvirkende Aarsag til en Grænserevision, men Kpt. tror det i Grunden ikke.

Eftersom ingen af Beretningerne var af større Interesse for V.M., har man heller ikke gjort sig den Ulejlighed at efterprøve Rigtigheden af det berettede, hvilket man har gjort med Beretninger, som var tilsendt V.M. fra Folketyskere i andre Lande.

Kpt. ser sig ikke i Stand til at oplyse, ad hvilke Veje de omtalte Beretninger er til-gaaet V.M., men meget muligt over Dr. Kracht i Flensborg.

Kpt. mener at kunne huske, at det kun var Sommeren 1940, at han modtog den Slags Enkeltberetninger. Saavidt han husker, ebbede Indsendelse af den Slags Ind-beretninger ud hen paa Efteraaret 1940. Kpt. siger, at Forholdene i Nordsl. kom ind i mere rolig Gænge hen paa Efteraaret 1940.

Udover de nævnte Enkeltindberetninger har V.M. modtaget saakaldte „Arbeits-berichte" fra Nordsl. Saavidt han husker, indgik saadanne Beretninger 1 Gang om Maaneden. Disse Indberetninger var inddelt i Afsnit, saaledes at hvert Afsnit omhandlede specielle Forhold, f. Eks. „politische Lage" og hvert Arbejdsfelt „der Volksgruppenführung". Kpt. tør ikke udtale sig om, hvorvidt saadanne Beretninger indeholdt Navne paa Enkeltpersoner. Disse Indberetninger var tilsendt V.M. af Organisationsamt. * 4)

sign. Bruun. Obtj. / Forelæst i Oversættelse, vedtaget: sign. Waldemar Rimann. 

* 1) Månedsangivelsen mangler, men der må enten være tale om januar eller februar.

* 2) For underretten i Aabenraa har Rimann den 20. april 1948 forklaret, at han ikke ved, hvem der ønskede, at indberetningerne skulle sendes til Vomi. Han har overfor den pågæl-dende foreslået -

Side 638

- formen for indberetningerne. Vomi har således kun angivet et system med hensyn til måden ved affattelsen af indberetningerne.

Nogle af disse indberetninger om „Gehässigkeiten" er trykt i A. nr. 453. Peter Larsen har til rapport af 18. marts 1948 nægtet at have sendt beretningerne til Vomi, og i sin forklaring for landsretten den 1. marts 1949 udtaler han, at han ikke har bearbejdet indberetningsmaterialet. Han antager, at en bearbejdelse er foretaget af Peter Kragh, der har forsynet indberetningerne med overskrift. Dr. Møller har samme dag udtalt, at det er ham bekendt, at dr. Kragh har behandlet dette materiale. Til rapport af 20. marts 1948 har dr. Kracht forklaret, at han af Peter Larsen har fået overgivet sådanne indberetninger, for at han skulle sende dem videre til Vomi. Söhnlein har for landsretten den 4. marts 1949 oplyst, at han hos pastor Jahn, der havde kontor på Dibbernhaus i juni eller juli 1940 har set beretninger angående boykot m.m. Jahn sagde, at indberetningerne gik fra Larsen til Vomi. Foruden til Vomi sendtes disse indberetninger også til konsulatet. Lignende oplysninger er — i hvert fald senere — desuden gået til SD.

* 3) Af dr. Møllers skrivelse af 21. oktober 1940 (A. nr. 59) synes det at fremgå, at der med de beretninger, der blev sendt sammen med dette brev (5. række med ialt 45 beretninger), indtil da er sendt 199 beretninger til Vomi. De var opdelt i tre grupper efter deres indhold. I gruppe I (1) var der 66, i gruppe II 80 og i gruppe III 53 beretninger. Rimann har til rapport af 18. marts 1948 udtalt, at „Sammelberichte" er modtaget hver måned. Såvidt han husker fik han dem til hen på efteråret 1940, hvorfor han mener, at 5. række måske er den sidste sending, der er modtaget af Vomi. Dr. Kracht udtaler, at han ikke mindes at have set sådanne „Sammelberichte". Konsulatet har dog modtaget en 6. række, idet Larsen den 29. maj 1941 sendte en sådan til Lanwer i to eksemplarer. Også 6. række er delt i 3 grupper. Numrene i gruppe I går til 76, i gruppe II til 97 og i gruppe III til 62, således at der ialt bliver tale om 235 nr. Indsendelsen af beretninger om „Übergriffe der Dänen gegen deutsche Personen und deutsches Eigentum" (danskernes overgreb mod tyske personer og tysk ejendom) er dog blevet fortsat i den følgende tid, selvom der ikke mere er tale om særlige rækker. Af et brev fra Lanwer af 29. oktober 1942 fremgår det, at sådanne beretninger er sendt til Vomi i henhold til den bekendte ordre herfra, men at Larsen efter Lanwers anmodning også stillede materialet til konsulatets rådighed. (Sml. også Larsens skrivelse til Lanwer af 18. december 1942, A. nr. 460). 30. marts 1943 sendte Larsen konsulatet et liggende materiale, indeholdende 12 beretninger.

* 4) Til Organisationsamt - senere også til Volksgruppenamt - indgik der et omfattende materiale af indberetninger. Som det fremgår af partibefaling nr. l af 1. april 1941, skulle afdelingslederne hver måned indsende en beretning til Organisationsamt. Denne indeholdt oplysninger om det folkelige, kulturelle og politiske arbejde, evt. også stemningsberetninger, oplyser Ehnstedt for underretten den 23. marts 1948. Indberetningen gik „ad tjenstlig vej" over kredslederen, der skulle forsyne den med sine eventuelle bemærkninger. Til rapport af 9. oktober 1946 har Peter Larsen udtalt, at Lanwer fik genparter af kredsledernes måneds-beretninger. Der er dog ikke i konsulatets arkiv fundet noget som helst, der tyder på, at denne oplysning er rigtig. For underretten har han den 16. april 1946 forklaret, at han efter 9. april 1940, vist efter ordre fra Vomi, er begyndt at indsende kredsledernes månedsberetninger dertil, men han udarbejdede ikke en samlet indberetning. Disse beretninger gik også til SD i Flensborg. Foruden månedsberetningerne modtog Organisationsamt også de mere almin-delige beretninger om tyskfjendtlig optræden, som det gang på gang blev indskærpet, at afdelingslederne skulle indsende - fra afdelingslederne i Tønder er bevaret en sådan beretning af 4. maj 1940 - samt de særlige beretninger om konkrete tilfælde af „Gehässigkeiten". Også fra SK-kredsførerne indsendtes mere almindelige beretninger om tyskfjendtlige handlinger m. m; en beretning af Krämer af 22. februar 1943 er bevaret. Bekræftet kopi heraf blev videresendt til konsulatet. Mange af de forskellige parti- og folkegruppeorganisationer indsendte beretninger om deres virksomhed til Organisationsamt. Især fra DBN og det agrarpolitiske kontor foreligger i et meget omfattende beretnings-materiale. En stor del af de indkomne institutionsberetninger blev videresendt til de forskellige rigstyske myndigheder, først og fremmest til Vomi og konsulatet. Om forholdet mellem disse med hensyn til beretningerne, se A. nr. 93 og noten dertil. Herfra kom nogle af dem til Ausw. Amt. Tidligere havde det også været således, at organisationerne indsendte deres beretninger direkte til de rigstyske myndigheder, især til Vomi. Den 29. juli 1941 meddelte Renthe-Fink dog Ausw. Amt, at dr. Møller nu ville forbyde dette. Beretningerne skulle herefter gå over folkegruppekontoret, for at man dér. kunne foretage en undersøgelse af deres pålidelighed. Grunden til denne foran-staltning var, at DBN i sin beretning havde overdrevet den danske boykot og havde anvendt udtryk som schwere Gefährdung des Existenz og Vernichtung der deutschen Lebensmög-lichkeit (stærk trusel mod eksistensen og tilintetgørelse af den tyske eksistensmulighed). På et møde i konsulatet tog både dr. Møller og Peter Larsen afstand fra en sådan bedømmelse af situationen og beteg-nede den som forkert.

I det tyske konsulat og i Ausw. Amts arkiv er der fundet eksemplarer af folkegruppens arbejdsberetninger, der som regel omfattede én enkelt måned, undertiden to. Det var disse beretninger, som blev sendt til Vomi, og som Behrends i 1942 betegnede som „sine beretninger" (se A. nr. 93). De foreliggende eksemplarer stammer fra marts 1941—april 1942 og indeholder beretning om folkegruppens politiske, kulturelle, økonomiske og sociale arbejde, og en redegørelse for arbejdet indenfor SK, Frauenschaft og ungdomsorganisa-tionerne. Til slut findes en afdeling: Aus dem Lager des nationalen Gegners (fra den nationale modstanders lejr), der giver konkrete oplysninger om danske overgreb, svarende til dem, der findes i beretningerne om „Gehässigkeiten". For landsretten har Larsen den 25. februar og 3. marts 1949 udtalt, at han ikke mener, at arbejdsberetningerne er sendt til Vomi før i 1941 «ller 1942. Det var ikke ham, der sammenarbejdede dem, men det skete foranledning af andre, f. eks. dr. Kragh. Han mener, at det var Asmus W. Jürgensen, der samlede -

Side 639

- rubrikken „Fra modstanderens lejr". Eksemplarer af arbejdsberetningerne blev foruden til Vomi og konsulatet formodentlig også sendt til Abwehr og senere til SD. Den 11. maj 1948 og 12. maj 1949 har Peter Petersen for under- og overretten forklaret, at Vomi i 1943 forlangte at få indsendt Tåtigkeitsberichte. Larsen som repræsentant for partiet og han selv som repræ-sentant for folkegruppen skulle samle disse indberetninger, som han derefter indsendte til Vomi, De omfattede arbejdsberetninger fra de forskellige folkegruppeorganisationer, herunder DBN og arbejdsberetninger fra Larsen (se nedenfor). Disse, siger Peter Petersen, kom samlet i en bunke. Af Petersens udtalelse for landsretten synes det at fremgå, at der var tale om kredsledernes månedsberetninger. Han bearbejdede ikke materialet, men sendte det direkte til Vomi. Samlede arbejdsberetninger har han ikke set. Han modtog beretningerne fra Larsen i fire eksemplarer, hvoraf to gik til Vomi, eet til Stehr. Larsen siger, at han beholdt et eksemplar af kredsledernes beretninger. Det kan efter det således oplyste fastslås, at der — formodentlig fra 1941 — er blevet sendt månedlige arbejdsberetninger til Vomi, fra 1943 Tåtigkeitsberichte, omfattende beretninger fra partiet - (kreds- og afdelingsledernes indberet-ninger) - og fra de tilsluttede organisationer. Om man har fortsat de samlede arbejds-beretninger efter 1943 er ikke klart, ligesom det heller ikke kan afgøres, om kreds- og afdelingsledernes månedsberetning er blevet sendt til Vomi under hele krigen. Genparter af de forskellige indberetninger eller nogle af dem gik desuden til konsulatet, og derfra til Ausw. Amt, til Abwehr og til SD.

Aabenraa, den 23. Maj 1948. Den til Rapport af 30. Juli 1946 .... til Larsens Sag afhørte: Richard Otto Bovensiepen, Duisburg 8/7-05, har til nærværende dikteret, hvad han i Dag husker vedr. „Organisationsamt"s Samarbejde med SD:

„Jeg kom den 5/1 1944 til Danmark som Leder af Sikkerhedspolitiet og Sikker-hedstjenesten.

Mit første Besøg hos Folkegruppen fandt Sted i Midten af 1944. Anledningen var for det første Ønsket om at lære de ledende Herrer indenfor Folkegruppen at kende, for det andet Bestræbelsen for at afhjælpe nogle Mangler i SD-Kontorets Arbejde. Jeg havde det Indtryk, at SD-Beretningerne hovedsagelig gengav Folkegruppens Op-fattelse og Anskuelser vedrørende dens Arbejde og dens Forhold til Gæstebefolk-ningen og ikke støttede sig paa Materiale, som stammede fra vide Kredse af Befolkningen. Endvidere vilde jeg raade Bod paa Köhnerts Virksomhed paa det politimæssige Omraade. Anledningen hertil var Köhnerts Aktion i Anledning af Sabotagen mod Maskinfabrikken „Callesen". Jeg forklarede først Köhnert mit Standpunkt og gik saa med ham til Folkegruppen paa Dibbernhaus, hvor jeg drøftede dette Problem med de Herrer Møller og Larsen og en tredje Herre, om hvem jeg ikke mere kan huske noget. Jeg forklarede de Herrer, at jeg var interesseret i et vidt udbredt Net af V-Mænd, og bad sandsynligvis ogsaa om at give Folkegruppens Lokalafdelinger Ordre til at være Köhnert behjælpelig med Opbygningen af en saadan Efterretningsorganisation. Hertil svarede Dr. Møller mig, at dette efter hans Mening ikke var nødvendigt, da Folkegruppens Ledelse arbejdede udmærket sammen med Köhnert og Köhnert ad denne direkte Vej kunde faa at vide alt, hvad han ønskede. * 1) Jeg drøftede derefter Politispørgsmaalet, d.v.s. hvilken Kompe-tence Underafdelingen i Kolding havde i politimæssige Sager, og paapegede derunder, at jeg lagde Vægt paa, at eventuelle Meddelelser, der angik den danske Modstandsbevægelses Virksomhed, skulde sendes til Kontoret i Kolding. Jeg tror at erindre, at hverken Dr. Møller eller Hr. Larsen indtil da havde kendt Kommissær Burfeind fra Underafdelingen i Kolding. Jeg erklærede derfor, at jeg vilde give Burfeind Ordre til at optage Føling med Folkegruppen. -

Side 640

- Ved Samtalens Slutning blev jeg af Dr. Møller inviteret til Graasten, men tog ikke imod denne Invitation, da jeg ikke var tilfreds med Resultatet af Forhandlingen. Jeg gik saa med Köhnert tilbage til hans Kontor og gav ham nu Ordre til selvstændigt at opbygge et Net af V-Mænd i sit Distrikt og modtog ogsaa i den følgende Tid Beret-ninger fra Köhnert, som var væsentligt mere kritiske overfor Folkegruppen og maa-ske nu skød over Maalet i denne Henseende.

Paa Tilbagerejsen opsøgte jeg ogsaa Burfeind og gav denne Ordre til at fremstille sig hos Folkegruppen, ligesom jeg paalagde ham, at han, omend uafhængigt af det opstaaende Samarbejde, ogsaa skulle opbygge sit eget Efterretningsnet og lade Köhnert høre op med sin politimæssige Virksomhed.

Næste Gang, jeg traf sammen med Dr. Møller, var i København. Han opsøgte mig paa mit Kontor i Shellhuset for at drøfte Sagen vedrørende det danske Grænsepoliti med mig. Han forklarede mig, at Aktionen mod Grænsepolitiet, især Deportationen til Tyskland, havde fremkaldt stor Harme i Folkegruppen, og at han ansaa det for nødvendigt — for at fremme en heldig Udvikling af Folkegruppens Arbejde — at Grænsegendarmerne blev frigivet eller i det mindste blev overført til Frøslev-Lejren. Jeg svarede ham, at jeg maatte sætte mig imod denne Plan, da en Særbehandling af Grænsepolitiet efter min Opfattelse ikke kunde tolereres, og at det af sikkerhedsmæssige Grunde ikke var muligt at tilbageføre alle Politifolkene. Dr. Møller erklærede hertil, at han ikke kunde billige mit Standpunkt. Folkegruppen skulde samarbejde med den danske Befolkning — ligegyldigt hvorledes Krigen endte — og maatte allerede nu drage Omsorg for, at Forholdet mellem Tyskerne og Danskerne blev afspændt. Han vilde derfor under den planlagte Drøftelse i Berlin indtage en anden Stilling end den, det tyske Politi indtog.

Mit tredie Møde med Dr. Møller fandt Sted i Anledning af mit Foredrag i Folkegruppen. Initiativet hertil blev taget af Hr. Stehr, men svarede fuldtud til mine Ønsker, da jeg gerne vilde have Lejlighed til overfor Folkegruppen at udvikle mit Standpunkt, navnlig fordi jeg var af den Opfattelse, at det tyske Politis Virksomhed blev kritiseret. Jeg skildrede i dette Foredrag hele Sikkerhedspolitiets Arbejde, og ifølge Sagens Natur kom jeg derunder især ind paa de Aktioner, som havde lokal Interesse, d.v.s. den tidligere Aktion imod højere danske Politiembedsmænd i Jylland 26/5-44, derefter Aktionen mod det danske Politi den 19/9-44 og endelig enkelte Tilfælde, som jeg i Dag ikke længere husker. I Tilslutning til Foredraget fandt der en kort Diskussion Sted, i hvilken hovedsagelig Dr. Møller tog Del. Dr. Møller kritiserede ved denne Lejlighed endnu en Gang Aktionen imod Grænsegendarmeriet og skildrede endvidere eet eller to Tilfælde, hvor mine Embedsmænd havde begaaet Overgreb ved Arrestationer; det ene Tilfælde vedrører en Dansker fra Haderslev, som i den første Verdenskrig havde kæmpet paa tysk Side og havde opnaaet der højeste Udmærkelse, man kan faa; det andet Tilfælde husker jeg ikke længere.

Paa Forespørgsel oplyser jeg yderligere, at Dr. Møller, da han ved mit første Besøg overfor mig erklærede, at et selvstændigt Net af V-Mænd ikke var nødvendigt for SD, fordi Köhnert * 1) gennem Folkegruppens Ledelse kunde faa det at vide, som han ønskede at vide, sikkert brugte det Udtryk, at Folkegruppens Apparat stod til hans Raadighed. Yderligere vil jeg gerne i denne Sammenhæng bemærke, at jeg i Dag med Sikkerhed husker, at ikke Hr. Larsen, men Dr. Møller var Ordfører og fremsatte de dertil svarende Udtalelser.

sign. Bovensiepen. / I. Møller. Politifuldmægtig. / F. A. Bruun. Krm.obtj.

* 1) For underretten har Köhnert den 8. juni 1948 givet en lignende forklaring. Da Boven-siepen talte med dr. Møller om udvidelsen af meldesystemet, sagde denne, at han jo kunne få alt fra Organisationsamt.