INDHOLDSFORTEGNELSE

Folketingets beslutning om kommissionens nedsættelse  S. 5

Forskrifter for kommissionen   6

Kommissionens medlemmer   8
 

Kommissionens beretning

Indledende bemærkninger   9

A. Generalløjtnant W. W. Priors forslag om oprettelse af et forsvarsråd.   9

B. Viceadmiral H. Rechnitzers afgang fra søværnet.   11

C. Udleveringen af dansk luftværnsskyts til tyskerne umiddelbart efter den 9. april 1940.   12

D. Udleveringen af danske torpedobåde til tyskerne i januar-februar 1941.    13

E. Dansk bevogtning af visse industrielle anlæg, samt generalløjtnant Priors afsked i sommeren 1941.    17

F. Spørgsmålene om troppekontingent til Finland, oprettelse og anerkendelse af "Frikorps Danmark" og krigsministeriets skrivelse af 1. juni 1943 til hærens afdelin-ger   19

I. Troppekontingent til Finland m.m.   19

II. Oprettelsen og anerkendelsen af „Frikorps Danmark" og anden hvervning til tysk militærtjeneste.    21

lll. Krigsministeriets skrivelse af 1. juni 1943 til hærens afdelinger om tjeneste-mandsforhold for danske befalingsmænd i tysk krigstjeneste.    21

G. Udleveringen af den danske hærs våben m. v. til tyskerne i efteråret 1941.   26

H. Hæren og søværnet den 29. august 1943.    28

I. Hæren.     28

II. Søværnet.    43

III. De ifølge Gunnar Larsen af marineattaohé i Berlin, kommandørkaptajn Kjøl-sen i efteråret 1940 førte samtaler om Danmarks fremtidige stilling til visse militær-spørgsmål. S. 56
 

ANVENDTE FORKORTELSER I DET FØLGENDE:

Bet. I, ber II o.s.v. S. 00 betyder betænkning I afgivet af den parlamentariske kommission af 15. juni 1945, side 00 - henholdsvis beretning II afgivet af den parlamentariske kommission af 19. december 1945 eller beretning IV afgivet af den parlamentariske kommission af 8. januar 1948, o.s. v., side 00

Bet. I, ber. II o.s.v. A nr. 00 betyder aktstykke til fornævnte, nr. 00

Bet. I, ber. II o.s.v, St. 00 betyder det stenografiske referat til fornævnte, spalte 00

A. nr. 00 betyder aktstykke til nærværende beretning nr. 00

A. 00 betyder aktstykkerne til nærværende beretning side 00

St. 00 betyder det stenografiske referat til nærværende beretning, spalte 00

II 30 = Beretning II Side 30

II A / a 30 = Beretning II Aktstykker Side 30

II Nr. / nr. 30 = Beretning II Aktstykke Nr. 30

II St. 30 = Beretning II Stenografiske Referater Spalte 30 
..............................................................................................................................

Beslutning af Folketinget om Nedsættelse af en Kommission

i Henhold til Grundlovens § 45

Vedtaget af Folketinget den 8. Januar 1948
 

Folketinget beslutter:

1. Der nedsættes i Henhold til Grundlovens § 45 en Kommission med den Opgave i Fortsættelse af Kommissionen af 19. December 1945:

at undersøge samtlige Forhold, hvis Klarlæggelse Kommissionen anser for nødvendig til Bedømmelse af, hvorvidt der er Grundlag for at drage Ministre og andre særlig ansvarlige til Ansvar i Anledning af deres Embedsvirksomhed under den tyske Besættelse,

at foretage de Undersøgelser, som Kommissionen finder paakrævede, med Hensyn til politisk Virksomhed under Besættelsen, der skønnes at indeholde Anslag mod Folke-styret og den hidtidige statsretlige Praksis.

Kommissionen skal endvidere, saafremt den maatte skønne, at de ved de under 15. Juni 1945 og 19. December 1948 iværksatte parlamentariske Kommissioner tilvejebragte Oplysninger vedrørende Forholdene ved Danmarks Besættelse den 9. April 1940 kan og bør suppleres paa væsentlige Punkter, have til Opgave at foretage de derfor fornødne Undersøgelser.

Endelig skal det paahvile Kommissionen snarest at afgive Beretning til Folketinget angaaende de foretagne undersøgelser.

2. Medlemmernes Antal fastsættes til 24.

3. Over Møder, hvori mundtlige Oplysninger og Forklaringer afgives til Kommis-sionen, optages stenografisk Referat.

4. Selve Kommissionens Drøftelser og Afgivelsen af Oplysninger, Forklaringer og Redegørelser foregaar i lukkede Møder, men der vil til Oplysning for Offentligheden, naar Undersøgelsen af et Forhold er bragt til et saadant Punkt, at Kommissionen mener, at en Redegørelse derfor kan afgives, være at afgive saadan Redegørelse i den Form og paa den Maade, som Kommissionen skønner rigtig.

5. Tingets Formand bemyndiges til at iværksætte det fornødne til denne Beslut-nings Udførelse.

Side 6

Forskrifter for den Kommission, der af Folketinget i Henhold

til Tingets Beslutning af 8. Januar 1948 er nedsat i Henhold

til Grundlovens § 45

fastsat i Henhold til nævnte Beslutning af Folketingets Formand den 15. Januar 1948
 

§ 1.

Kommissionen vælger umiddelbart efter sin Sammentræden en Formand og en Næstformand.

§ 2.

Kommissionen samles, udsættes og sluttes af sin Formand. Denne bestemmer ved hver enkelt Sammenkaldelse Samlingsstedet. For saa vidt dette er København, holdes Kommissionens Møder i Rigsdagens Lokaler.

§ 3.

Kommissionen er berettiget til, at antage lønnet Medhjælp uden for sin Midte saavel som til at foretage de til dens Virksomhed fornødne Udgifter, herunder Rejseudgifter efter Regning til Medlemmerne, for saa vidt Kommissionen afholder Møder uden for København.

Under Iagttagelse af de i Tjenestemandslovens § 814 indeholdte Regler vil der være at udbetale Kommissionens Medlemmer Diæter, dog saaledes, at der ikke ydes Diæter for Dage, paa hvilke Folketinget holder Møde.

§ 4.

Den, der ophører at være Medlem af Folketinget, ophører tillige at være Medlem af Kommissionen.

Naar en enkelt ophører at være Medlem, afgør Kommissionen under Hensyn til sine Arbejders Standpunkt og Tarv, om den skal vedblive at virke med kun 23 Medlemmer, eller om den skal gøre Indstilling til Folketinget om nyt Valg af et Medlem.

Skulde det ske, at flere ophører at være Medlemmer, skal Kommissionen gøre saadan Indstilling.

§ 5.

Om Udbyttet og Udfaldet af sine Undersøgelser vedtager og afgiver Kommissionen Beretning til Folketinget.

Beretning er vedtaget, naar ved den endelige Afstemning mindst 13 af Kommissionens Medlemmer har stemt for den.

Vedtages Beretning ikke med Enstemmighed, er de, der har stemt imod, berettigede til at faa en Fremstilling af deres afvigende Meninger optaget i et Tillæg til Kommissionens Beretning.

§ 6.

Over Møder, hvori mundtlige Oplysninger og Forklaringer afgives til Kommissio-nen, optages stenografisk Referat.

§ 7.

De til Afholdelse af Udgifter efter § 3 fornødne Pengemidler hæves af Kommis-sionens Formand hos Rigsdagens Kasserer efter Anvisning af Folketingets Formand. For deres Anvendelse aflægger Kommissionen Regnskab til Folketingets Formand.

§ 8.

De øvrige Regler for Kommissionens Virksomhed fastsættes af den selv.

Jul. Bomholt   /   Eigil Olsen

Side 8

Kommissionens medlemmer

Tingets valg af medlemmerne fandt sted den 14. januar 1948, *) og der valgtes følgende:

Skoleinspektør Alfred Andreassen

Landsretssagfører Fr. Elgaard

Redaktør Holger Eriksen

Sekretær Victor Gram

Højskoleforstander Poul Hansen (Grenaa)

Forbundsformand Peder Knudsen

Maskinarbejder Holger Larsen

Togfører M. Larsen

Sekretær Lindberg

Maskinarbejder Th. Poulsen

Dommer Aage G. Holm

Førstelærer Arnth Jensen

Sekretær Harald Nielsen

Landsretssagfører Thisted Knudsen

Gårdejer Jørgen Grarn

Gårdejer Niels Eriksen

Forstander Johs. Larsen

Økonomiinspektør Ladefoged

Statsrevisor, cand. polit. Aksel Møller

Fængselspræst Kristen Amby

Lektor Karl Olsen

Landmand Oluf Steen

Overlæge Viggo Starcke

..................................**)

 

Efter Fr. Dalgaards udtræden af folketinget gjorde kommissionen i henhold til forskrifternes § 4 indstilling til tinget om valg af et nyt medlem, og tinget valgte herefter den 9. november 1948 fg. kontorchef Hans Hækkerup til medlem.

*) Den i henhold til folketingets beslutning af 19. december 1945 nedsatte kommission bestod af: Førstelærer Arnth Jensen, gårdejer J. Chr. Jensen-Broby, gårdejer Jørgen Gram, dommer Aage G. Holm, formand, sekretær Harald Nielsen, gårdejer Laust Nørskov, fhv. minister, statsrevisor A.M. Hansen, landmand Oluf Steen, formand for radiorådet Jul. Bomholt, fhv. minister, overretssagfører J. Busoh-Jensen, forretningsfører Chr. Christiansen, landsretssagfører Fr. Dalgaard, fhv. minister H.C. Hansen, redaktør Rasmus Hansen, næstformand, redaktør Frede Nielsen, fængselspræst Kristen Amby, landsretssagfører Poul Hjermind, ekspe-ditionssekretær, cand. polit. Aksel Møller, kommandør C.A.S. Westermann, redaktør Martin Nielsen, fhv. minister, professor Mogens Fog, landsretssagfører Robert Mikkelsen, lektor Paul E. Holt og overlæge Viggo Starcke.

**) Mandat nr. 23, der vilde kunne besættes af Danmarks kommunistiske partis folketingsgruppe, står indtil videre åbent, jfr. folketingstidende 1947—48, sp. 1251.

Kommissionen konstituerede sig med Aage G. Holm som formand og Fr. Dalgaard som næstformand. Efter Fr. Dalgaards udtræden valgtes Holger Eriksen til næstfor-mand.

Til kommissionens sekretær antoges chefen for rigsdagens bureau, Eigil Olsen, og som medarbejdere i sekretariatet fuldmægtig i rigsdagens bureau Erik Jacobsen og sekretær sammesteds Ove Madsen.
 

Side 9

Nærværende beretning med bilag, der omhandler krigsministeriet og marine-ministeriet under besættelsen, er udarbejdet på grundlag af materiale indhentet af den første og anden parlamentariske kommission, kommissionerne nedsat af folketinget under 15. juni 1945 og 19. december 1945, hvilket materiale af nærværende kommission har været genstand for nærmere undersøgelse og supplering.

Beretningen med bilag indeholder herefter stemmende med kommissoriet, kommissionens undersøgelse af de forhold, hvis klarlæggelse, for så vidt angår krigsministeriet og marineministeriet, kommissionen har anset nødvendig til bedømmelse af, hvorvidt der måtte være grundlag for at drage ministre eller andre særlig ansvar lige til ansvar i anledning af deres embedsvirksomhed under den tyske besættelse, jfr. herved kommissoriets 1. led.

Forsvarsminister var den 9. april 1940 Alsing Andersen, som ved rekonstruktionen af ministeriet den 8. juli 1940 efterfulgtes af Søren Brorsen, der havde været minister uden portefeuille fra 10. april 1940, og som nu fra rekonstruktionen var forsvars-minister i den resterende del af besættelsestiden, - ophørte at fungere, den 29. august 1943, da ministeriet indgav sin demissionsbegæring til kongen.

Vedrørende de emner, som af kommissionen er taget op til undersøgelse og overvejelse, er der indhentet akter fra krigs-, marine- og udenrigsministeriet, hvorhos der om en række af spørgsmålene er indhentet skriftlige redegørelser fra de daværende forsvarsministre og de daværende udenrigsministre.

Yderligere er de nævnte ministre og andre særlig ansvarlige, herunder den daværende chef for søværnskommandoen og direktør for krigsministeriet, vice-admiral H. Rechnitzer, den daværende chef for kystdefensionen, kommandør Paul Ipsen, den daværende chef for generalkommandoen, generalløjtnant W.W. Prior, og nuværende chef for generalkommandoen, generalløjtnant Ebbe Gørtz, blevet afhørt af kommissionen, hvilke afhøringer er optaget som bilag til beretningen.

Specielt vedrørende begivenhederne i hæren og søværnet den 29. august 1943 og i dagene op til 29. august 1943 er modtaget udførlige rapporter fra henholdsvis krigsministeriet og marineministeriet, hvilke rapporter kommissionen ikke har fundet anledning til at søge suppleret ved afhøringer eller fremskaffelse af yderligere oplysninger. Resumé af de nævnte generalrapporter er optaget i beretningen.

I en skrivelse af 27. juli 1940 til forsvarsministeren (A. 10. f.) stillede daværende chef for generalkommandoen, generalløjtnant W.W. Prior */* (Generalløjtnant Prior afgik ved døden den 9. marts 1946) forslag om en mere reguleret kontakt mellem regeringen og værnscheferne. General Prior fremhævede

Side 10

i skrivelsen nødvendigheden af, at spørgsmålet om den fremtidige danske militær-ordning fra dansk side »overfor de tyske myndigheder toges op til drøftelse i rette tid«  **/** se Brorsen, (st. 41—44), og Scavenius (st. 85) - og resumerede sit standpunkt i den nævnte skrivelse således (A. 11):

»Det må for landets fremtids skyld kræves:

at militære hensyn og forhold får den plads indenfor landets udenrigs- og indenrigsledelse, som begivenhederne med sørgelig tydelighed har vist tilkommer dem,

at hærens og flådens øverste ansvarlige militære ledere — i modsætning til den sædvane, der har været den herskende før den 9. april 1940 — ikke holdes udenfor, når uden- eller indenrigske spørgsmål, der berører eller berøres af land- og sømilitære forhold, tages op til drøftelse indenfor ministerråd eller statsråd, men får adgang til, her direkte at gøre sådanne militære synspunkter gældende, som efter deres skøn bør tages med i betragtning, og endelig

at man drager omsorg for ikke at komme for sent, når afgørelsen af vort lands fremtidige militære ordning skal lægges fast, således at man kan give denne det danske præg, der vil blive bestemmende for hele landets nationale præg og udvikling.

Jeg tænker mig den indflydelse på regeringens afgørelser, som ifølge det foran anførte må tilfalde de to værns chefer i spørgsmål af betydning for landets militære skæbne, gennemført under en af to former:

enten at hærens og søværnets chefer tilkaldes til ministerråd og statsråd, når sådanne spørgsmål står på dagsordenen, eller når de selv finder det nødvendigt at forelægge spørgsmål af denne art,

eller at posten som forsvarsminister besættes med en officer foreslået af hærens og søværnets chefer og bestemt til i almindelighed at repræsentere disse ved de omhandlede forhandlinger m. v., dog at dette ikke bør udelukke værnchefernes direkte deltagelse efter derom fremsat ønske fra egen eller anden side.«

Generalens skrivelse blev forelagt af forsvarsministeren og drøftet i minister-møder den 1. og 8. august 1940 — ministermødeprotokollerne, ber. IV A. 426 — og det besluttedes at imødegå generalen ved en samtale, hvori såvel forsvars- som statsministeren skulle deltage, hvorhos det besluttedes, at der yderligere skulle ske skriftlig besvarelse.

I krigsministeriets skriftlige svar af 10. august 1940 (A. 12. f.) udtales bl.a. følgende:

»Ministeriets medlemmer er gjort bekendt med skrivelsens indhold og finder i hvert fald ikke det nuværende tidspunkt egnet til optagelse af forhandling om en ny militærordning. Forslaget om, at chefen for generalkommandoen og chefen for søværnskommandoen i visse tilfælde skal have adgang til statsråd og ministerråd, eller at posten som forsvarsminister besættes med en officer, som de nævnte chefer bringer i forslag, har ikke hjemmel i grundloven og må allerede af den grund afvises, men regeringen vil naturligvis påkalde de pågældende chefers bistand, når vigtige militære spørgsmål er til behandling indenfor regeringen, således som dette også tidligere er sket«

General Prior uddybede, efter at han havde modtaget krigsministeriets skrivelse af 10. august 1940, sine synspunkter i en skrivelse til forsvarsministeren af 2. september 1940 (A. 14 ff.), og heri fremkom han med forslag til bestemmelser til et forsvarsråd (A. 16 f.), og som bilag til skrivelsen fremsendtes oplysninger til belysning af, hvorledes forbindelsen mellem de højeste politiske og militære myndigheder er udformet i en række europæiske lande (A. 18—25).

Side 11

I en skrivelse af 31. oktober 1940 (A. 26) anmodede generalen — på foranledning af den fungerende chef for søværnskommandoen, Briand de Crévecoeur, om, at der måtte blive foretaget nogle ændringer i forslaget til bestemmelser for et forsvarsråd, hvorhos det i skrivelsen bemærkedes, at den fungerende chef for søværnskom-mandoen efter de gjorte tilføjelser ganske stillede sig ved general Priors side i spørgsmålet om nødvendigheden af og formen for forsvarsrådets indførelse.

Generalens henvendelse vedrørende oprettelse af et forsvarsråd blev besvaret ved krigsministeriets skrivelse af 6. januar 1941 (A. 27), hvori det udtales, at regeringen vel anser det for at være af betydning, at de omhandlede spørgsmål periodisk gøres til genstand for samlede overvejelser, men at man dog ikke mener at burde skride til oprettelse af et så stort apparat som tilsigtet ved forslaget. Det hedder videre i krigsministeriets svar, at der vil blive taget initiativ til afholdelse af periodiske møder med deltagelse af statsministeren, cheferne for generalkommandoen og søværns-kommandoen, direktøren for krigsministeriet samt cheferne for generalstaben og marinestaben samt, når forholdene gør det ønskeligt, andre ministre. Disse møder påregnedes ifølge skrivelsen afholdt mindst een gang i hvert kvartal.

Om en mulig forbindelse mellem general Priors forslag om drøftelser med tyske myndigheder om den fremtidige danske militærordning og de mellem fhv. minister Gunnar Larsen og den daværende danske marineattaché i Berlin, kommandørkaptajn Kjølsen førte samtaler i Berlin vedrørende Danmarks fremtidige stilling til visse militærspørgsmål henvises til afsnit J, nedenfor, vedrørende marine-attaché Kjølsen, og til bemærkninger herom af fhv. forsvarsminister Brorsen, st. 44, og af fhv. stats- og udenrigsminister Scavenius, st. 29. og 83—86.

I sin til den parlamentariske kommission af 15. juni 1945 indsendte beretning af 21. juni 1945 (bet. I A. nr. 20) har viceadmiral Rechnitzer under afsnit u, hvilket afsnit er optrykt som bilag til nærværende beretning (A. nr. 2), redegjort for de nærmere omstændigheder ved sin afgang fra søværnet. Yderligere foreligger der til belysning af det her omhandlede forhold afhøringer foretaget af den første parlamentariske kommission af chefen for kystdefensionen, kommandør Paul Ipsen (A. nr. 3) og af viceadmiral Rechnitzer (A. nr. 4).

I Rechnitzers beretning oplyses det, at tyske søofficerer den 6. maj 1940 havde været på Holmen for at besigtige de små 100 tons torpedobåde med henblik på deres anvendelighed til minestrygning. Den følgende dag telefonerede forsvarsministeren (Alsing Andersen) til Rechnitzer og meddelte, at folketingsmand Christmas Møller gennem folketingsmand Westermann havde fået at vide, at de tyske officerer ved besøget havde ladet falde en bemærkning om, at sagen allerede praktisk taget var i orden. Rechnitzer afviste rigtigheden af disse rygters indhold overfor forsvars-ministeren. De samme rygter medførte, at chefen for officersgruppens organisation rettede henvendelse til Rechnitzer og meddelte, at stemningen på Holmen var på kogepunktet efter de tyske søofficerers bemærkninger, og at det var hans opfattelse, at personellet (i hvert fald for en dels vedkommende) ville etablere lydigheds-nægtelse, hvis det blev beordret til samarbejde med tyskerne. Om eftermiddagen

Side 12

den 8. maj 1940 rettede 3 højerestående søofficerer (jfr. A. nr. 3) henvendelse til Rechnitzer og henstillede til ham at træde tilbage på grund af den opståede uro. I beretningen oplyses det derefter, at Rechnitzer for om muligt at dæmpe en så farlig udvikling besluttede sig til at følge de 3 søofficerers henstilling.

Viceadmiral Rechnitzer, der ifølge beretningen allerede den 10. april 1940 over for forsvarsministeren havde fremsat ønske om at træde tilbage som viceadmiral, udtaler i slutningen af afsnittet om sin afgang fra søværnet: »Da jeg ifølge min alder havde ret til at træde tilbage, kunne jeg fastholde, at min beslutning var uigenkaldelig, og i overensstemmelse hermed indgav jeg og fik bevilget afsked fra søværnets tjeneste fra og med den 10. maj.«

Under afhøringen af viceadmiral Rechnitzer (A. nr. 4) oplyste nu afdøde folke-tingsmand, kommandørkaptajn Westermann, at en tysk søofficer under besøget på Holmen til daværende kommandørkaptajn Vedel i flere søofficerers påhør havde udtalt følgende: »Om de nye torpedobåde, som ikke var minestrygere, sagde viceadmiral Rechnitzer, at dem kunne vi også få.« Hertil erklærede Rechnitzer under afhøringen, at han aldrig havde brugt en sådan udtalelse, men at han havde udtalt til en tysk søofficer (admiral Mewiss), at torpedobådene overhovedet ikke egnede sig til minestrygning.

Under afhøringen af kommandør Paul Ipsen (A. nr; 3) har man søgt at få nærmere oplysninger om baggrunden og formen for henvendelsen til viceadmiral Rechnitzer fra den kreds af officerer, som henvendte sig til viceadmiralen med henstilling til ham om at gå som chef for søværnskommandoen. Der kan herom i det hele henvises til det nævnte aktstykke (A. nr. 3), der for størstedelen indeholder oplysninger om den almindelige uro, der umiddelbart efter den 9. april bredte sig i søværnet, medens afhøringen ikke indeholder oplysninger specielt med hensyn til uroen omkring de tyske søofficerers besøg på Holmen den 6. maj 1940.

C.   Udleveringen af dansk luftværnsskyts til tyskerne

umiddelbart efter den 9. april 1940

Til belysning af de nærmere omstændigheder ved udleveringen af det danske luftværnsskyts har den parlamentariske kommission af 15. juni 1945 stillet følgende spørgsmål til fhv. udenrigsminister P. Munch. */* (fhv. udenrigsminister P. Munch afgik ved døden den 12. januar 1948) - og fhv. forsvarsminister Alsing Andersen:

»Hvad foranledigede, at dansk luftværnsskyts blev udleveret til tyskerne umiddelbart efter den 9. april 1940? Blev der protesteret, da dette skyts fjernedes fra landet?«

Fhv. udenrigsminister Munchs og fhv. forsvarsminister- Alsing Andersens svar henholdsvis af 1. juli 1945 (A. nr. 5) og af 3. juli 1945 (A. nr. 6) i forbindelse med uddrag af P. Munchs redegørelse af 18. marts 1946 (A. 33 f) vedrørende hans virksomhed som udenrigsminister i perioden mellem den 9. april og den 7. juli 1940 (ber. V A. nr. 1) har dannet grundlag for de af kommissionen om dette spørgsmål foretagne undersøgelser. Begivenhederne er i det følgende resumeret på grundlag af de nævnte aktstykker i forbindelse med tilførslerne til minister-mødeprotokollerne vedrørende disse forhold (ber. IV A. 412—415, møderne den 15., 16., 20. 22. og 24. april 1940).

Side 13

Hurtigt efter den 9. april 1940 begyndte tyskerne at interessere sig for det danske luftværnsskyts, og i et ministermøde den 15. april meddelte forsvarsminister Alsing Andersen, at tyskerne overfor general Gørtz havde stillet krav om at få overdraget 24 stk. 20 mm antiluftskyts til forsvar af Lillebæltsbroen, Storebælt og Storstrømsbroen. Det vedtoges i ministermødet, at det gennem udenrigsministeriet meddeltes tyskerne, at man anså dette krav for at være i strid med tilsagnene af 9. april om, at den danske hær skulle beholde sine våben.

I ministermøde den 16. april meddelte forsvarsministeren, at tyskerne efter at have modtaget svaret nu kategorisk hævdede, at general Gørtz havde givet løfte om udlevering af det forlangte skyts endnu samme aften. General Gørtz hævdede, at han kun havde lovet svar samme aften, men foreslog — for at der ikke skulle opstå konflikt på en misforståelse, at man meddelte tyskerne, at skytset ville blive udleveret i dette tilfælde, men at det principielle spørgsmål ikke dermed var afgjort, idet dette burde forhandles mellem regeringerne. Et sådant svar blev da afgivet.

l ministermøde den 20. april forelå der nye tyske krav om udlevering af andet skyts. Man lod general Gørtz svare, at kravene stred mod de tyske tilsagn af 9. april.

I ministermøde den 22. april meddelte forsvarsministeren, at tyskerne nu fordrede at låne alt dansk moderne antiluftskyts. Det vedtoges at nedlægge indsigelse mod udlevering heraf; såfremt tyskerne ikke bøjede sig herfor, skulle det meddeles, at spørgsmålet ønskedes behandlet af det samlede ministerium.

Ved ministermøde den 24. april meddelte forsvarsministeren, at tyskerne krævede antiluftskytset udleveret snarest, og at det ville være konfliktgrund, såfremt dette ikke skete. Under disse forhold var der i ministeriet enighed om at finde sig i afleveringen, men under protest.

Til spørgsmålet, om der blev protesteret, da skytset fjernedes fra landet, bemærker P. Munch, at han ikke har været vidende om, at skytset var blevet fjernet fra landet, medens Alsing Andersen bemærker, at fjernelsen af skytset, såvidt han husker, ikke fandt sted i hans ministertid.

D.   Udleveringen af danske torpedobåde til

tyskerne i januar-februar 1941

I skrivelse af 27. juni 1945, anmodede den parlamentariske kommission af 15. juni 1945 fhv. stats- og udenrigsminister Scavenius og fhv. forsvarsminister Brorsen om en redegørelse for den tyske note af 15. januar 1941 vedrørende udleveringen af torpedobådene, og disse redegørelser (A. nr. 8 og 7) i forbindelse med senere indhentet materiale fra udenrigsministeriet (A. nr. 9) og marineministeriet (A. nr. 10) har udgjort hovedgrundlaget for kommissionens undersøgelser vedrørende udleveringen af torpedobådene.

På grundlag af de nævnte aktstykker, hvortil der om enkeltheder må henvises, gøres der i det følgende rede for de stedfundne begivenheder.

Den tyske gesandt i København rettede den 15. januar 1941 i den tyske regerings navn og efter dennes ordre gennem udenrigsministeren (Scavenius) en anmodning til den danske regering om, at 6 danske torpedobåde af linien og 6 torpedobåde af reserven stillede til rådighed for den tyske krigsmarine indtil krigens afslutning. I en skrivelse af samme dag (A. 41) underrettede udenrigsministeren marineministeriet

Side 14

om den fremsatte anmodning og meddelte samtidig en række enkeltheder sagen vedrørende. I ministermøde den 16. januar 1949 gav statsministeren meddelelse om, anmodningen, og det besluttedes at overlade sagen til forsvarsministeren (Brorsen) til nærmere overvejelse (ministermødeprotokollerne, ber. IV A. 434). Efter ordre fra forsvarsministeren fremsatte søværnskommandoen i skrivelser af 16. januar 1941 (A. 57) og 17. januar 1941 (A. 58) til forsvarsministeren sit standpunkt i sagen, der gik ud på, at den fremsatte fordring måtte besvares med en kort og klar afvisning.

Brorsen anfører i sin redegørelse:

»I marineministeriet, hvor der holdtes flere møder om det attentat, man her påtænkte fra tyskernes side mod den danske marine, blev de militære embedsmænd og jeg hurtigt enige om, at det tyske krav burde afvises, og i et ministermøde (ministermødeprotokollerne, ber. IV A. 434) gav jeg udtryk herfor, idet jeg henviste til overenskomsten af 9. april 1940. Udenrigsministeren var imidlertid af den anskuelse, at vi måtte bøje os for overmagten, hvis vi ville undgå den store konflikt.«

Under kommissionens afhøring den 10. juni 1947 af Scavenius (st. 19) bekræfter denne på forespørgsel, at der i første omgang, da kravet om udlevering blev stillet, blev protesteret overfor tyskerne fra udenrigsministeriets side. På et andet spørgsmål, om der fra udenrigsministerens side blev lagt pres på regeringen eller flådemagten for at få gennemført udleveringen, svarer Scavenius (st. 19): »Ikke andet, end at jeg sagde, at det ender med, at vi kommer af med dem, og da det er givet, at vi kommer af med dem, så tilråder jeg, at vi ikke gør det til en stor konflikt.«

Om det stærke pres, der fra tysk side i dagene 16.—18. januar 1941 blev lagt på udenrigsministeriet for at opnå den danske regerings tilslutning, henvises til de af daværende afdelingschef i udenrigsministeriet Nils Svenningsen udarbejdede notitser af 16., 17. og 18 januar 1941 indeholdende oplysninger om telefoniske forespørgsler og anmodninger fra den tyske gesandt til udenrigsministeriet (A. 42—44).

Ifølge Scavenius' redegørelse havde den fungerende viceadmiral rettet en henvendelse i sagen til den tyske admiral i København, hvilket foranledigede en samtale mellem den tyske storadmiral Raeder og den danske marineattaché i Berlin, kommandørkaptajn Kjølsen. Om denne samtale henvises til indberetning af 20. januar 1941 til udenrigsministeren fra den danske gesandt i Berlin, kammerherre Zahle (A. 47) og kommandørkaptajn Kjølsens referat af samtalen (A. 48). Storadmiral Raeder erkendte under samtalen de vanskeligheder på dansk side, som Kjølsen havde fremhævet, men hævdede, at kravet måtte tilfredsstilles. Efter at stor-admiralen havde taget afsked med marineattacheen, føjede hans stabschef nogle kommentarer til, der — ifølge Kjølsens referat -— meget stærkt understregede, hvad der ville ske, hvis anmodningen ikke blev efterkommet. Disse kommentarer var af et sådant indhold, at Kjølsen ville referere dem mundtligt for udenrigsministeren. Scavenius har under afhøringen for kommissionen udtalt (st. 18), at det, der ville ske ifølge disse oplysninger, formodentlig bestod i, at tyskerne ville tage mere eller ville nedlægge hær og flåde, i hvert fald flåden. Dette er dog ifølge Scavenius (st. 18) kun formodninger, idet akterne fra udenrigsministeriet, på hvilke han grunder sine svar, ikke indeholder oplysninger herom.

Om sagens yderligere udvikling kan henvises til ministermødeprotokollerne fra dagene fra 17. til 20. januar 1941 (ber. IV A. 434), hvor der anføres følgende:

Side 15

»Møde i folketingets ministerværelse fredag den 17. januar 1941 kl. 15. Justits-ministeren var fraværende. Spørgsmålet om udleveringen af torpedobådene til Tyskland blev drøftet. Forsvarsministeren oplæste et af søværnskommandoen om denne sag udarbejdet memorandum. Sagen ville blive behandlet i statsråd den følgende dag. Det blev besluttet, at statsministeren, udenrigsministeren og forsvarsministeren skulle tale med kongen forinden statsrådet.

Møde i statsministeriet lørdag den 18. januar 1941 kl. 14. Statsministeren meddelte, at han sammen med udenrigsministeren og forsvarsministeren havde været hos kongen angående tyskernes krav om udlevering af nogle torpedobåde. Forsvarsministeren oplæste udkast til et svar til tyskerne indeholdende en henstilling til dem om at frafalde kravet. Udenrigsministeren meddelte, at han ønskede at stille sin portefeuille til rådighed, men indgik dog på at udarbejde udkast til et svar til tyskerne, hvilket skulle forelægges i et nyt ministermøde. Dette afholdtes samme dag kl. 16.30. Udenrigsministeren oplæste udkast til et svar til tyskerne, hvilket nærmede skulle overvejes.

Møde i statsministeriet mandag den 20. januar 1941 kl. 14: "1.) Udenrigs-ministerens udkast til svar til den tyske gesandt vedrørende kravet om udlevering af nogle torpedobåde til Tyskland blev drøftet, og udkastet tiltrådt med nogle ændringer. Det blev overdraget udenrigsministeren at aflevere svaret til gesandten.« I den notits, der den 20. jan blev afgivet til gesandten (A. 45 f.) hedder det bl. a.:

»I anledning af det nu rejste krav, der smerteligt har berørt både regeringen og marinen, mener den kongelige regering dog at måtte nedlægge protest mod udleveringen af nogen som helst del af den danske krigsflåde, og den anmoder derfor indtrængende den tyske rigsregering om at ville gøre sagen til genstand for en fornyet undersøgelse.«

Det tyske svar herpå forelå allerede den 22. januar 1941 i form af en aide-mémoire fra den befuldmægtigede for det tyske rige (A. 50). Det hedder heri, at den befuldmægtigede for riget har fået instruks om så eftertrykkeligt som muligt at gentage, at rigsregeringen ubetinget må fastholde kravet om at få de danske torpedobåde stillet til disposition, hvorved bemærkes, at rigsregeringens beslutning er definitiv og urokkelig.

Under disse omstændigheder besluttede ministeriet i overensstemmelse med kongen at bøje sig for de tyske krav (jfr. ministermødeprotokollerne, ber. IV A. 435) og der afgaves den 22. januar følgende svar: »Regeringen har samtykket i at stille torpedobådene til disposition. Forsvarsministeren er blevet bemyndiget til at iværk-sætte gennemførelsen af enkelthederne«, jfr. herved udenrigsministeriets skrivelse af 23. januar 1941 til marineministeriet (A. 51), hvorved ministeriet underrettes om den trufne afgørelse."

Side 16

I denne forbindelse henledes opmærksomheden på nogle udtalelser, som den tidligere tyske gesandt i Danmark, dr. Cecil von Renthé-Fink under en afhøring den 23. juli 1946 i Københavns politis 1. undersøgelseskammer er fremkommet med vedrørende udleveringen af de danske torpedobåde. I rapporten med afhøringen af Renthe-Fink oplyses (A. 40): »Der forelå, medens han (Renthe-Fink) tjenstgjorde i Danmark, kun 2 situationer, hvor den danske regering nægtede at gå med til tyske krav, men efter forhandlinger bøjede sig. Det ene tilfælde var afleveringen af de danske torpedobåde, men på dette punkt havde det ikke været den tyske regerings hensigt at lade det komme til en krise . . .

I anledning af disse udtalelser har udenrigsministeriet i en skrivelse af 21. februar 1947 til kommissionen (A. nr. 9) ment at burde gøre kommissionen bekendt med en række aktstykker, der alle er omtalt i de foranstående bemærkninger, særlig har udenrigsministeriet henledt opmærksomheden på den tyske aide-mémoire af 22. januar 1941 (A. 50).

Kongen havde ønsket, at der ved afleveringen af torpedobådene skulle offentliggøres en meddelelse indeholdende oplysninger om den protest, som af den danske regering var blevet nedlagt, men da man fra tysk side ikke ville gå med til at omtale eller antyde protesten i en pressemeddelelse, fandt regeringen det ikke ønskeligt at udsende nogen pressemeddelelse, jfr. herved slutningen af Scavenius' redegørelse (A. 38) og afhøringen af Brorsen den 19. juni 1947 (st. 38).

Efter at marineministeriet ved udenrigsministeriets førnævnte skrivelse af 23. januar 1941 (A. 51) havde fået underretning om regeringens beslutning, nedsattes samme dag et udvalg — med chefen for flådestationen som formand — til ved forhandling med den tyske krigsmarines myndigheder i Danmark at træffe forberedelser til afleveringen af torpedobådene. Om dette udvalgs arbejde kan henvises til det af marineministeriet udarbejdede resumé (A. nr. 10), der blev tilstillet kommissionen ved marineministeriets skrivelse af 13. juli 1949, idet dog følgende fremhæves:

Den 27. januar havde den danske marineattaché i Berlin, som var medlem af udvalget af 23. januar 1941, en forhandling i Berlin med den tyske krigsmarines overkommando. Under denne forhandling frafaldt den tyske marines over-kommando kravet om aflevering af minestrygeren »Springeren«, der gjorde tjeneste ved kystbevogtningen, og de tre kasserede minestrygere »Støren«, »Søridderen« og »Søhunden«, således at afleveringskravet nu kun omfattede »Dragen«, »Hvalen«, »Laxen«, »Glenten«, »Høgen«, »Ørnen«, »Havørnen« og »Narhvalen«.

Den 10. marts meddelte den tyske marineattaché, at de tyske marinemyndigheder var kommet til den anskuelse, at de ikke kunne få anvendelse for de små både »Havørnen« og »Narhvalen« og derfor gerne ville tilbagelevere dem til den danske marine, hvilket fandt sted den 21. marts 1941.

Det fremgår yderligere af marineministeriets resumé, at den tyske marineover-kommando var indforstået med, at bådene afleveredes uden kanoner, torpedoer, håndvåben, ammunition, projektører, radiostationer, afstandsmålere, dækstorpedo-apparater samt brændsel og olier, men med inventar efter særligt udarbejdede inventarreglementer. Afleveringen fandt sted i overensstemmelse hermed, jfr. herved de i samarbejdsudvalget inden afleveringen fremsatte ønsker, om at bådene afleveredes uden våben (ber. IV A. 541).

Side 17

E.   Dansk bevogtning af visse industrielle anlæg

 Generalløjtnant Priors afsked i sommeren 1941

Efter anmodning fra den første parlamentariske kommission har krigsministeriet ved skrivelse af 10. august 1945 til kommissionen fremsendt de i krigsministeriet beroende akter vedrørende det i sommeren 1941 etablerede alarmerings- og beredskabssystem med henblik på tre danske anlæg samt akterne vedrørende generalløjtnant Priors afskedsbegæring (A. nr. 11).

Forinden de af kommissionen foretagne afhøringer omtales, vil der i det følgende i korte træk blive gjort rede for disse begivenheder på grundlag af krigsministeriets materiale (A. nr. 11), hvortil der iøvrigt om enkeltheder må henvises.

Generalløjtnant Prior meddelte i skrivelse af 18. juni.1941 til forsvarsministeren (A. 62), at der fra tysk militær side overfor forbindelsesofficeren var blevet rejst det spørgsmål, om de danske tropper ville gribe ind mod sabotageforsøg, herunder sabotageforsøg af engelske faldskærmsjægere, mod visse nærmere angivne indu-strielle anlæg i eller i nærheden af de garnisoner, der udelukkende var belagt med danske tropper. Det drejede sig om følgende virksomheder: Scandia vognfabrik i Randers, Voigt og Rasmussen, autohandlere og -reparatører, Perlegade, Sønder-borg, og elektricitetsværket ved Kyndby i Horns herred.

I det den 23. juni 1941 afholdte kvartalsmøde (jfr. om baggrunden for kvartalsmø-derne foran side 11) fremsatte generalløjtnant Prior sit syn på den tyske henvendelse (A. 63—65).

Prior afsluttede sit indlæg med følgende bemærkninger (A. 65):

»Vi må fastholde, at beskyttelsen af landet mod ydre fjender siden 9. april 1940 er overgået til besættelsesmyndighederne. Først når landets selvstændighed er genop-rettet, kan der være tale om fra dansk side at imødegå neutralitetskrænkelser også fra engelsk side. Jeg skal indstille, at disse synspunkter lægges til grund for besvarel-sen, og iøvrigt foreslå, at spørgsmålet om den danske regerings og de danske troppers forhold under et engelsk (eller amerikansk) angreb på dansk landområde tages op til en principiel drøftelse.«

Spørgsmålet blev behandlet i ministermøde den 25. juni 1941 (ministermøde-protokollerne, ber. IV A. 443), hvor der blev givet forsvarsministeren tilslutning til en skrivelse til generalkommandoen vedrørende militærets assistance for politiet ved bekæmpelse af eventuelle sabotagehandlinger.

I skrivelse af 26. juni 1941 (A. 71) gav krigsministeriet generalløjtnant Prior medde-lelse om, at den tyske forespørgsel om indgriben af danske tropper mod sabotage-forsøg fra fremmed side på de omhandlede anlæg ønskedes besvaret bekræftende.

Den 27. juni 1941 (A. 76) indgav generalløjtnant Prior ansøgning til kongen om afsked fra krigstjeneste med pension fra 1. oktober s. å. samt om orlov til 30. september, idet han i ansøgningen (A. 76) anførte: »Da det er min faste overbe-visning, at danske tropper efter rystelsen den 9. april ikke uden den alvorligste fare for disciplinen kan beordres til at imødegå engelske tropper og herved om fornødent samvirke med besættelsestropperne, anmoder jeg om at blive fritaget for at med-virke hertil. Jeg ansøger derfor om min afsked af krigstjenesten med pension fra den 1. oktober at regne samt om orlov indtil den 30. september.«

Ansøgningen blev imødekommet, jfr. krigsministeriets skrivelse af 30. juli 1941 (A. 77 — vedrørende orlov) og af 29. august 1941 (A. 78 — vedrørende afskedigelse).

I skrivelse af 2. juli 1941 (A. 73) anmodede krigsministeriet den fungerende chef for generalkommandoen om at foranledige de omhandlede alarmerings- og bered-skabssystemer iværksat.

Side 18

I  Rigsdagens samarbejdsudvalgs Møde den 19. august 1941 (samarbejdsudvalgets protokoller, ber. IV A. 597) gav forsvarsminister Brorsen udvalget medde-lelse om den tyske henvendelse og regeringens svar. Som nævnt foran foreligger der til yderligere belysning af de her omhandlede forhold en række af den første og anden parlamentariske kommission foretagne afhøringer.

Nu afdøde generalløjtnant Prior udtalte den 3. august 1945 under afhøringen, efter at han havde gjort rede for den tyske henvendelse, bl.a. (st. 6):

»Der var et møde om sagen i ministeriet, og da sagde jeg: Dette er Rubicon, deri må vi ikke gå over, vi må ikke arbejde aktivt sammen med de tyske tropper, der har overfaldet os, det kan disciplinen i hæren ikke holde til; disse engelske faldskærms-jægere kan vi ikke skyde på eller fange og udlevere til tyskerne til henrettelse. Så gik der et par dage, og så kom der en bestemmelse fra regeringen om, at forbindelsesofficeren skulle meddele tyskerne, at det skulle danske tropper nok påtage sig. Det var i juli 1941. Så skrev jeg min afskedsansøgning og bad om at blive fritaget for at medvirke til dette samarbejde med tyskerne; og jeg bad om orlov et par måneder, og ministeriet viste mig det hensyn at vente med at udgive ordren til tropperne indtil dagen efter, at jeg havde tiltrådt min orlov."

Generalløjtnant Gørtz har om de overvejelser, han har gjort sig i anledning af forholdene, som førte til general Priors afsked, under afhøringen for kommissionen udtalt (st. 10):

»Mine overvejelser gik ud på på det tidspunkt, at man uden skade for den danske hær kunne følge regeringen, idet man var i stand til at sabotere gennemførelsen, i forhold til tyskerne altså, når situationen kom til at foreligge. Jeg var på det tidspunkt chef for jyske division, var altså i Jylland, og fik de to opgaver overdraget og gav mine instrukser til de to chefer, som jeg havde derovre, således at gennemførelsen ikke ville drage danske tropper hverken i kamp mod engelske eller i kamp ved siden af tyskerne.«

Daværende forsvarsminister Brorsen erklærer (st. 61), at denne udtalelse af gene-ral Gørtz var i fuldstændig overensstemmelse med ministeriets standpunkt, og over-for den af Prior anførte opfattelse, at det var regeringens standpunkt, at ordren om at fange og bekæmpe engelske faldskærmsjægere skulle respekteres (st. 6—7 og 54—55) hvilket ifølge Prior ville være en krænkelse af neutraliteten (st. 52), hævder Brorsen, at det hele, der ikke var nogen stor sag, fra regeringens side var ment som »et stykke taktik« (st. 60); man ville ikke have tyskerne til selv at overtage denne bevogtning, idet dette ville kunne medføre konsekvenser i retning af engelske angreb, og derfor overvejede man muligheden af at sætte et par soldater derud — ganske som de vagtposter, man iøvrigt havde ved de militære depoter, men det var ikke meningen, der skulle skydes; på den anden side skulle sabotage hindres (st. 58), og da Gørtz efter Priors afsked blev kommanderende general, havde Brorsen haft adskillige samtaler med ham desangående, og man var enig om, at skulle der komme faldskærmsjægere, skulle de danske soldater holde sig indenfor kasernerne (st. 61). Det var således ikke Brorsens eller de andre ministres hensigt, at danske tropper skulle være med til enten at fange eller at bekæmpe engelske faldskærms-jægere, herom Brorsen st. 53.

Om Brorsens samtaler herom med Prior og om, at denne havde misforstået dette, men at Brorsen ikke kunne få ham overbevist, og at Prior holdt fast ved sit, og at han — efter Brorsens opfattelse — egentlig godt ville benytte lejligheden til. at tage sin afsked, herom Brorsen st. 52 og 61, 62.

Side 19

F.    Spørgsmålene om troppekontingent til Finland,

oprettelse og anerkendelse af »Frikorps Danmark« og

Krigsministeriets skrivelse af 1. juni 1943 til hærens afdelinger

I. Troppekontingent til Finland m. m. *)

*) Om den økonomiske støtte til Finlandsfrivillige, der etableredes af fhv. minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen, henvises til ber, X s. 42—48.

På kommissionens forespørgsel til fhv. forsvarsminister Søren Brorsen, om der fra tysk side i tiden 1940—1943 er fremsat „ønske" overfor den danske regering om afsendelse af troppekontingent til Finland eller den tyske østfront, er modtaget en skriftlig redegørelse (A. nr. 12, A. 80—81), hvorhos kommissionen om dette spørgsmål har foretaget afhøring af fhv. forsvarsminister Søren Brorsen (st. 37—38) fhv. stats- og udenrigsminister Erik Scavenius (st. 27—29), fhv. minister for offentlige arbejder Gun-nar Larsen (st. 34—35) og af generalløjtnant Prior (st. 5). **)

**) Kommissionens afhøring af generalløjtnant With (st. 73—82) vedrørende bl.a. det af Gunner Larsen fremsatte ønske om, at With blandt hjemsendte danske soldater skulle hverve frivillige til et korps til Finland (st. 74), vil blive omhandlet under afsnit II, angående »Frikorps Danmark« og anden hvervning, når dette afsnit i et senere bind suppleres; jfr. herom side 21.

Af fhv. forsvarsminister Søren Brorsens redegørelse. (A. 80) fremgår, at der i slutningen af 1940 på foranledning af den danske generalstab fandt en forhandling sted mellem generalstaben og den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark om en forøgelse af den danske hærs tjenstgørende styrke. Fhv. stats- og udenrigs-minister Scavenius udtaler (st. 28) om generalstabens henvendelse, at den blev foretaget, uden at regeringen (eller forsvarsministeren) vidste noget herom, jfr. herved fhv. forsvarsminister Brorsens udtalelse, st. 43, om, at henvendelsen fandt sted uden ministeriets vidende. — Formålet med henvendelsen var ifølge Scavenius, at man fra militær side følte sig generet af, at der kun var ca. 3 000 mand indkaldt, hvilken styrke var et meget ringe udsnit af dem, der egentlig skalle kunne få militær uddannelse (st. 28). Brorsen har om spørgsmålet udtalt (st. 47), at man var interesseret i en større styrke dels af hensyn til udførelse af vagttjeneste, dels fordi der kunne komme et senere tidspunkt, hvor den lille danske forsvarsstyrke kunne komme til at spille en rolle.

General Prior oplyser under afhøringen for kommissionen (st. 5), at med hans billigelse indlededes de nævnte forhandlinger om forøgelse af den danske styrke, som fandtes at være meget ringe. Styrken var på daværende tidspunkt ca. 3.600 mand, hvortil kom. ialt ca. l.200 officerer og officianter, og der ønskedes en forøgelse på ca. 2 700 mand. (Se om en mindre uoverensstemmelse mellem de af general Prior opgivne tal og de af fhv. forsvarsminister Brorsen opgivne, Prior, st. 5, og Bror-sen, st. 37). Det var ifølge Prior meningen, at man, når et resultat af forhandlingerne forelå, ville forelægge dette for regeringen til afgørelse.

Ifølge Brorsens redegørelse blev resultatet af generalstabens henvendelse til den tyske overkommando en skrivelse af 5. august 1941 fra den øverstbefalende over de tyske tropper i Danmark, hvorved det meddeltes, at den tyske værnemagts over-kommando havde truffet den afgørelse, at generalstabens anmodning om forøgelse af den danske hærs tjenstgørende styrke kunne indrømmes i fuldt omfang på betingelse af, at Danmark straks opstillede et forstærket infanteriregiment til kamp mod Sovjetrusland og for europæisk kultur (»Gesittung«) og enhed. Regimentet

Side 20

skulle såvidt muligt sættes ind indenfor de finske afdelingers ramme, og det skulle bevæbnes, udrustes og beklædes af Danmark, stå under kommando af danske office-rer og ikke medregnes i den tjenestestyrke for den danske hær, som der var anmodet om.

General Prior udtaler (st. 5), at det var en selvfølge, at man ikke kunne gå ind på disse betingelser.

Fhv. forsvarsminister Brorsen forelagde ifølge sin redegørelse (A. 81) det tyske svar på et ministermøde den 6. august 1941, idet han udtalte, at han måtte gå bestemt imod det fra tysk side fremsatte ønske. Ifølge ministermødeprotokollerne (ber. IV A. 447) var der i det samlede ministerium enighed om ikke under de foreliggende omstændigheder at forøge de indkaldte styrker, hvorved også spørgsmålet om at sende et regiment til Finland bortfaldt.

Det oplyses derefter i Brorsens redegørelse, at den danske forbindelsesofficer, general Gørtz, derefter meddelte den tyske øverstbefalende, at man måtte være forberedt på et nej fra den danske regerings side. Det blev imidlertid fra tysk side betydet, at man af hensyn til danske interesser nødigt så, at der i den foreliggende situation blev sendt en »minusnote« til værnemagten, og at man havde drøftet sagen med den tyske minister, der af den danske udenrigsminister var underrettet om indholdet af det danske svar på henvendelsen. Den tyske minister havde fremsat den tanke, at man kunne undgå en sådan »minusnote«, hvis den danske regering ville gå ind for, at man i stedet for et forstærket infanteriregiment sendte et frikorps til Finland, bestående af danske førere og soldater. Et sådant frikorps skulle da samles med direkte støtte og anbefaling af den danske hær. Heller ikke dette forslag kunne man ifølge redegørelsen fra dansk side gå ind på.

I maj 1943 fremkom der fra tysk side ønsker om, at der fra den danske hærs side blev foretaget noget effektivt for at fremkalde et bedre forhold til den tyske hær og dermed en forbedring af forholdet mellem Tyskland og Danmark.

Under en samtale den 10. maj. 1943 mellem den danske forbindelsesofficer, general Rolsted, og general von Hanneken udtalte von Hanneken ifølge Brorsens redegørelse bl.a., at en deltagelse i kursus i Tyskland af et antal danske officerer — noget man som taktisk modtræk havde overvejet fra dansk side — efter hans mening ikke ville løse spørgsmålet, idet der måtte være tale om en ganske anderledes effektiv handling fra Danmarks side. Hvis man f. eks. sendte en division eller anden lignende styrke til østfronten, eventuelt til Finland, eller 100 officerer til fronttjeneste på østfronten, ville det nærme sig, hvad man ventede fra tysk side. General von Hanneken erklærede til sidst, at hvis den tyske førers fremsatte ønsker ikke blev imødekommet, ville det medføre en meget mærkbar forværring af forholdene mellem de to lande. Som så ofte før — hedder det i redegørelsen — kom den tyske general ind på, at Danmark for sin egen skyld havde en pligt til at være med i kampen mod bolchevismen.

Sagen blev af Brorsen refereret i et ministermøde (ber. IV A. 492), hvorunder han henstillede, at man bestemt nægtede at gå ind på de tyske krav. Udfaldet af sagen blev, at nogle få officerer foretog en slags studierejse til Tyskland.

Fhv. forsvarsminister Brorsen afslutter sin redegørelse om de tyske ønsker om troppekontingenter i august 1941 og maj 1943 med en bemærkning om, at det var et våbenfællesskab med Danmark, man fra tysk side attråede.

Side 21

II. Oprettelsen og anerkendelsen af „Frikorps Danmark"

og anden hvervning til til tysk militærtjeneste

Om de under dette afsnit omhandlede forhold har kommissionen fra fhv. forsvars-minister Brorsen og fhv. stats- og udenrigsminister Scavenius modtaget skriftlige redegørelser (A. nr. 12, side 81 og A. nr. 13), ligesom de nævnte ministre er blevet afhørt af kommissionen.

Fra krigsministeriet modtog kommissionen i juni 1945 udarbejdelser i tilslutning til krigsministeriets skrivelse af 8. juli 1941 til hærens afdelinger vedrørende oprettelse af »Frikorps Danmark«. Dette materiale, der var fortløbende nummereret fra 450 til 481, udlåntes af kommissionen til krigsministeriet i begyndelsen af august 1945 og er ikke siden leveret tilbage til kommissionen. I skrivelse af 30. juni 1949 (A. nr. 15) har krigsministeriet meddelt kommissionen, at de nævnte aktstykker ikke menes at være i krigsministeriets besiddelse mere, uden at det dog har været muligt at godtgøre, at de efter lånet er leveret tilbage til kommissionen.

Nogle af de bortkomne aktstykker er påny blevet oversendt til kommissionen i afskrifter, men ifølge den nævnte skrivelse af 30. juni 1949 har det ikke været muligt at fremskaffe bl.a. en del af udarbejdelserne og forarbejderne til krigsministeriets skrivelse af 7. juli 1941 til udenrigsministeriet vedrørende »Frikorps Danmark« og til skrivelse af 8. juli 1941 til hærens afdelinger m.v. om adgang til at melde sig til »Frikorps Danmark«.

Samtidig med at de her nævnte aktstykker er bortkommet, er der bortkommet en del aktstykker vedrørende krigsministeriets skrivelse af 1. Juni 1943 vedrørende befalingsmænds adgang til at melde sig til tysk krigstjeneste, jfr. herom nedenfor afsnit III.

For om muligt at fremskaffe de bortkomne aktstykker eller at klarlægge de nærmere omstændigheder ved deres bortkomst har kommissionen samtidig med nærværende beretnings afgivelse anmodet forsvarsministeren om at foranledige iværksat en auditørundersøgelse, der tager sigte herpå.

Udarbejdelsen af den resterende del af nærværende afsnit (II) må afvente resul-tatet af den nævnte auditørundersøgelse og modtagelsen af forskelligt materiale vedrørende anerkendelse af »Frikorps Danmark« og frivilliges deltagelse i tysk krigs-tjeneste, hvilket materiale for tiden eftersøges i udenrigsministeriet. Resultatet af disse undersøgelser vil blive medtaget i et supplementsbind, der senere vil frem-komme.

(Bemærk: Læseren skal være opmærksom på, hvorvidt eftersøgningen af det bortkomne materiale gav resultat i det senere fremkomne supplementsbind.

Samt om kendsgerningen, at den fungerende krigsminister, statsminister Stau-nings medvirken til frikorpsets oprettelse - overhovedet nævnes)

III. Krigsministeriets skrivelse af 1. juni 1943 til hærens afdelinger

om tjenestemandsforhold for danske befalingsmænd

i tysk krigstjeneste

For at tilvejebringe oplysninger om baggrunden for krigsministeriets skrivelse af 1. juni 1943 vedrørende danske befalingsmænd i tysk krigstjeneste (A. 112) har kommis-sionen til fhv. forsvarsminister Brorsen stillet følgende to spørgsmål:

1. Oplysning udbedes om årsagen til krigsministeriets skrivelse af 1. juni 1943 til hærens afdelinger om tjenestemandsforhold, for danske befalingsmænd i tysk krigs-tjeneste.

2. Hvorledes begrunder den daværende forsvarsminister sine i skrivelse af 1. juni 1943 i strid med hærloven af 7. maj 1937 (§ 92, stk. 6) givne løfter til danske befalings-mænd i tysk tjeneste, og hvilke drøftelser desangående gik forud for denne skrivelses udstedelse indenfor regeringen?

Side 22

Fhv. forsvarsminister Brorsen har som svar på disse spørgsmål afgivet 2 udførlige redegørelser (A. nr. 12, side 82—84 og A. nr. 13), hvorhos kommissionen fra krigsministeriet har modtaget en række aktstykker (A. 96—112), der belyser de her omhandlede forhold. Med hensyn til materialet fra krigsministeriet henvises til de foran side 21 gjorte bemærkninger, hvoraf fremgår, at en del af krigsministeriets akter vedrørende bl.a. denne sag er bortkommet i ministeriet, efter at materialet af kommissionen har været udlånt til ministeriet.

Af Brorsens redegørelse (A. 82) fremgår, at der i løbet af foråret 1943 sporedea en tendens fra tysk side til at stille sig lidet imødekommende overfor de danske myndigheder.

Den 14. april 1943 indfandt dr. Best sig i udenrigsministeriet og gav stats- og udenrigsminister Scavenius en meddelelse i overensstemmelse med en samtidig overrakt aide-mémoire, jfr. afskrift af meddelelse af 14. april 1943 fra den daværende chef for udenrigsministeriets politisk-juridiske afdeling (A. 97), bilagt dr. Bests aide-mémoire af 14. april 1943 (A. 98 og 99).

I den nævnte meddelelse af 14. april 1943 (A. 97) hedder det:

»Under drøftelserne mellem statsministeren og dr. Best var man særlig kommet ind på følgende fire punkter angående de forholdsregler, der fra dansk side måtte kunne træffes for at imødekomme de fremsatte ønsker om garantier, som rigs-regeringen måtte kræve for at kunne bibeholde sin overfor Danmark hidtil fulgte politik om ikke at træffe foranstaltninger overfor den danske hær.

1) Erklæring om, at alle mobiliseringsforberedelser indstilles (specielt udsendel-sen af meddelelser til officerer om, hvor de vil have at stille i tilfælde af mobilise-ring).

2) Mulighederne for kongens indvirken på officerskorpset i sin egenskab af hærens og flådens øverstbefalende,

3) Undgåelse af diskriminering af danske officerer i tysk tjeneste, således at disse ikke springes forbi ved embedsledighed, men udnævnes, selvom de for tiden gør tjeneste i den tyske værnemagt.

4) Uddannelse i Tyskland af et vist antal danske officerer.

I den samtidig overrakte aide-mémoire (A. 98—99) oplyses, at den danske hærs og navnlig mange officerers fjendtlige holdning har fremkaldt den største mistillid hos den tyske værnemagt overfor den danske hær.

Den følgende dag (15. april 1943) havde dr. Best ifølge Brorsens redegørelser (A. 82 og 85) foretræde for kronprinsen (kongen var syg) for at tilkendegive den tyske rigsregerings holdning overfor den danske hær. Dr. Best fremhævede herunder, at man fra tysk side ønskede, at kongen skulle indvirke på det danske officerskorps i sin egenskab af hærens øverstbefalende, at man undgik diskriminering af danske officerer i tysk tjeneste derved, at disse ikke blev forbigået ved embedsledighed, men udnævntes, selvom de gjorde tjeneste i den tyske værnemagt, og at der blev uddannet et vist antal officerer i Tyskland.

På den givne anledning blev der i udenrigsministeriet udfærdiget et udkast af 7. maj 1943 til en note til de tyske myndigheder om sagen (A. 101), hvilket udkast har følgende ordlyd:

»Enhver dansk officer, der ønsker sig fritaget for tjeneste i den danske hær for at indtræde som frivillig i en formation under den tyske hær, har adgang til at søge om tilladelse til at træde udenfor nummer uden lønning. Ansøgninger herom

Side 23

er hidtil altid blevet bevilget og vil fremdeles blive bevilget i praktisk taget ubegrænset omfang. Der må dog naturligvis tages det forbehold, at den danske hær må sikre sig at have de fornødne officerer til varetagelse af de indskrænkede opgaver, der under de nuværende forhold tilfalder den, men dette forbehold har i virkeligheden kun teoretisk betydning. Krigsministeriet drager omsorg for, at ansøg-ninger om tilladelse til at træde udenfor nummer altid bevilges aldeles omgående.

En officer, der således træder udenfor nummer for at gå i tysk krigstjeneste, beholder sin plads i aldersordenen. Ifølge hærloven har han først ret til atter at træde ind i nummer i sin gamle grad, når der er et nummer ledigt, men der er tilvejebragt hjemmel for, at sådan genindtræden kan ske til ethvert tidspunkt, uanset om der er noget nummer ledigt, således at den pågældende altså indtræder med alle sine rettigheder i henhold til sin grad i overtalligt nummer.

Sålænge en officer står udenfor nummer, kan han ikke forfremmes, men det tidsrum, i hvilket han har stået udenfor nummer for at deltage i tysk krigstjeneste, bliver medregnet ved bedømmelsen af hans forfremmelsesmuligheder. Der vil blive søgt tilvejebragt hjemmel for, at dette tidsrum ligeledes medregnes ved beregning af alderstillæg og pension.

For fuldstændigheds skyld bemærkes, at en officer, der har stået udenfor nummer i over tre år, først kan forfremmes, når der er forløbet eet år, efter at han atter er indtrådt i nummer. Spørgsmålet om at tilvejebringe hjemmel for afvigelser fra denne regel for så vidt angår danske officerer, der har gjort frivillig krigstjeneste på tysk side, vil i givet fald blive taget op til velvillig overvejelse.

Fra krigsministeriets og hærledelsens side vil man bestræbe sig for indenfor officerskorpset at vække forståelse overfor officerer, der melder sig som frivillige til krigstjeneste på tysk side. Om nogen diffamering af sådanne officerer fra officiel dansk side er der selvsagt ikke tale.«

Forsvarsministeren, der fik udkastet tilsendt, lod det tilbagesende den 8. maj 1943 (A. 100) med bemærkning, at han bestemt måtte ønske, at udkastets sidste stykke ud-gik. Forsvarsministeren havde drøftet spørgsmålet med general Gørtz, der ej heller kunne påtage sig noget ansvar for det i udkastet indeholdte løftes gennemførelse.

Udenrigsministeriet lod derefter udfærdige et ændringsforslag til sidste stykke i det nævnte udkast af følgende ordlyd (A. 101):

»Krigsministeriet og hærledelsen vil bestræbe sig for, når anledning måtte foreligge dertil, at modvirke chikane af enhver form overfor officerer, der ved frivillig tjeneste på tysk side søger at opnå praktisk krigserfaring. Om nogen diffamering af sådanne officerer fra officiel dansk side er der selvsagt ikke tale.«

Ved skrivelse af 17. maj 1943 (A. 105) gav stats- og udenrigsminister Scavenius meddelelse til dr. Best om de lettelser, der indrømmes befalingsmænd af hæren, som måtte ønske at træde udenfor nummer for at gå i tysk eller finsk krigstjeneste. I denne skrivelse, hvis ordlyd ifølge udenrigsministeriets skrivelse af 19. maj 1943 (A, 102) på forhånd var aftalt med direktøren for krigsministeriet, udtales bl.a:

- "at enhver dansk officer kan ansøge om at træde »udenfor nummer« uden løn for som frivillig at indtræde i den tyske hær,

- at en officer, der således træder udenfor nummer, beholder sin plads i ancien-nitetsordenen,

- at der ved særlig lov er skabt mulighed for, at officeren kan indtræde i nummer med sin gamle rang, uafhængigt af, om et nummer er ledigt,

Side 24

- at officeren ikke kan forfremmes, sålænge han står udenfor nummer, men at det tidsrum, hvori han har deltaget i tysk krigstjeneste, bliver taget i betragtning ved bedømmelsen af hans forfremmelsesmuligheder, og

- at regeringen vil drage omsorg før, at dette tidsrum ved beregning af alderstillæg og pension bliver medregnet."

Det blev endeligt i ministeriets skrivelse bemærket, at en officer, der har stået „udenfor nummer" i mere end tre år, først kan forfremmes, når der er gået eet år, efter at han igen er trådt „i nummer", men hertil føjedes, at spørgsmålet om tilvejebringelse af en hjemmel til afvigelse fra denne bestemmelse, når det drejede sig om danske officerer, der på tysk side har gjort frivillig krigstjeneste, i givet fald ville blive optaget til velvillig undersøgelse.

I skrivelsen af 19. maj 1943 fra udenrigsministeriet til krigsministeriet (A-102) udtales, at udenrigsministeriet ville finde det ønskeligt, om hærens forskellige afdelinger blev gjort bekendt med de tilsagn, der omhandles i den fornævnte skrivelse af 17. maj 1943 til dr. Best, og den 24. maj 1943 (A. 109) meddelte udenrigsministeriet, at dr. Best havde fremsat ønske om at blive underrettet om den bekendtgørelse, hvormed krigsministeriet ville gøre officerskorpset bekendt med de aftalte retningslinier for behandling af frivillige.

Forsvarsministeren fandt imidlertid, at tiden nu var inde til at drøfte sagen med samarbejdsudvalget, og han fik på egen hånd et sådant møde arrangeret.

Mødet afholdtes den 27. maj 1943 kl. 10 og kl. 15 (samarbejdsudvalgsproto-kollerne, ber. IV A. 800—802), og Brorsen beretter herom i sin redegørelse (A. 82):

»I dette møde gav jeg besked om, hvad der hidtil var passeret i denne sag, og jeg meddelte i hovedtrækkene hvad man fra stats- og udenrigsministerens side mente var nødvendigt for blot i nogen gråd at tilfredsstille tyskerne.

Det, noten kort fortalt drejede sig om, var at give de danske befalingsmænd, der deltog i tysk krigstjeneste som frivillige, en noget bedre stilling, end Særloven hjemlede derudover, at man ikke fra de militære myndigheders side har modsat sig, at danske befalingsmænd for en nærmere bestemt, tid trådte udenfor nummer uden lønning for at gå i fremmed krigstjeneste med den under krigen gennemførte ændring, hvorefter genindtræden i nummer kan ske til ethvert tidspunkt, uanset om der er noget nummer ledigt, således at den pågældende altså indtræder i overtalligt nummer med alle rettigheder i henhold til sin grad. I stats- og udenrigsministerens udkast var der anført en bestemmelse om, at den tid, hvor en, dansk befalingsmand frivilligt var trådt i finsk eller tysk krigstjeneste, kunne medregnes véd beregningen af alderstillæg og pension. Jeg forhandlede som sagt med nimandsudvalget og udtalte mig meget forbeholdent om sagen, men man kunne ikke være blind for, at et afslag fra dansk side på de tyske ønsker kunne få meget ubehagelige, ja, skæbnesvangre følger for os (hærens og flådens fuldstændige afvæbning.

Efter en diskussion i nimandsudvalget blev man enig om, at et nyt møde skulle afholdes, hvor stats- og udenrigsministeren samt flere andre ministre kunne deltage".

Om forhandlingerne i samarbejdsudvalget gav Brorsen referat i ministermøde den 28. maj 1943 (ministermødeprotokollerne, ber. IV A. 493), og det henstilledes, at der blev afholdt et nyt møde i samarbejdsudvalget med deltagelse af stats-, udenrigs-, handels-, arbejds- og forsvarsministeren.

Side 25

Mødet afholdtes den 28. maj 1943 (samarbejdsudvalgets protokoller, ber. IV A- 802—804), og Brorsen beretter i sin redegørelse (A. 83) herom følgende:

»Der førtes en forhandling, der til tider, var meget skarp. Stats- og udenrigs-minister Scavenius truede flere gange med at ville søge sin afsked. Jeg for mit vedkommende betonede meget bestemt, at jeg kun ville gå videre med sagen, hvis tilslutningen i nimandsudvalget og ministeriet var aldeles enstemmig. Min holdning var ikke til at tage fejl af. Jeg var ubehagelig berørt af de fremsatte tyske ønsker. Stats- og udenrigsministeren udtalte ved en senere lejlighed, at jeg vår en farlig mand under denne situation, og dermed har han naturligvis ment, at jeg stillede mig alt for modvillig overfor de fremsatte tyske ønsker. I mødet opnåedes imidlertid enighed mellem ministeriet og nimandsudvalget. Man skulle i kundgørelsen til hæren ikke nævne noget om ændringer i hærloven (§ 92 m. v.), men afvente det tidspunkt, hvor spørgsmålet kunne blive aktuelt. Når der ikke skulle ske ændring af hærloven, spurgte jeg, om man til sin tid skulle tage sagen op på normeringsloven. Fhv. statsminister Buhl svarede hertil, at det spørgsmål fandt man nok ud af. Det kunne gøres på så mange måder". */* Normeringslovanordning nr. 108 af 29. marts 1944 for finansåret 1944—45, § 3, nr. 447, der er sålydende:

- "For militære tjenestemænd, som med tilladelse midlertidigt er eller har været udtrådt af hæren for at forrette fremmed krigstjeneste, kan der ske modregning af såvel deres tidligere tjeneste som den tid, i hvilken de som følge af den nævnte tjeneste har været udtrådt af hæren, ved fastsættelsen af deres lønnings- og pensionsanciennitet uden efterbetaling af pensionsbidrag".

Det oplyses videre i Brorsens redegørelse, at efter mødet i samarbejdsudvalget fortsattes overvejelserne indenfor ministeriet med hensyn til meddelelsen til hærens afdelinger, og på et ministermøde den 1. juni 1943 (ministermøde-protokollerne, ber. IV A. 493) blev man enig, og samme dag udsendtes meddelelsen til hærens afdelinger m. fl. (A. 112), der har følgende ordlyd:

»Krigsministeriet. København, den 1. juni 1943

Til hærens afdelinger m. fl. Til tjenestebrug

Enhver fast befalingsmand af linien, reserven (forstærkningen), der ønsker sig fritaget for tjeneste i den danske hær for at indtræde som frivillig i en formation under den tyske hær eller i den finske hær, har adgang til, jfr. bl.a. krigsministeriets skrivelse til afdelingerne m. fl. af 8. juli 1941, at søge om tilladelse til at træde udenfor nummer uden lønning. Ansøgningen herom vil ligesom hidtil blive bevilget i det omfang, som er foreneligt med varetagelsen af de opgaver, der under de nuværende forhold tilfalder den danske hær.

Særlig bemærkes, at befalingsmænd kan indsende ansøgning om fritagelse for den dem ifølge hærlovens § 62 og 63 påhvilende tjenestepligt, og at de vil kunne forvente en sådan ansøgning imødekommet.

En befalingsmand, der således træder udenfor nummer for at gå i tysk eller finsk krigstjeneste, beholder sin plads i aldersordenen. Der er tilvejebragt særlig hjemmel for, at genindtræden i nummer kan ske til ethvert tidspunkt, uanset om der er noget nummer ledigt, således at den pågældende altså indtræder i overtalligt nummer med alle sine rettigheder i henhold til sin grad.

Det tidsrum, i hvilket en befalingsmand har stået udenfor nummer for at deltage i tysk eller finsk krigstjeneste, bliver medregnet ved bedømmelsen af hans forfremmelsesmuligheder. Regeringen vil drage omsorg for, at dette tidsrum ligeledes medregnes ved beregning af alderstillæg og pension. 

Side 26

Ministeriet vil i givet fald optage til velvillig overvejelse spørgsmålet om at tilvejebringe hjemmel for, at de befalingsmænd, der er egnede til forfremmelse, og som har stået udenfor nummer i mere end tre år, kan forfremmes inden et år, efter at de påny er indtrådt i nummer i den danske hær.

Det fremgår af foranstående, at danske befalingsmænd, der træder udenfor nummer for at melde sig til frivillig tjeneste i den tyske eller den finske hær, ikke vil blive stillet ringere end andre danske befalingsmænd med hensyn til forfremmelse og retsstilling i hæren.

S. Brorsen   /   J. Hammershøy«

Om de overvejelser, der har fundet sted i ministeriet, hedder det i Brorséns rede-gørelse (A. 83):

»Jeg havde forsøgt at få skrivelsen ændret på flere punkter, men stats- og udenrigsministeren udtalte, at det var det mindste, der kunne tilfredsstille tyskerne, og foretog vi os ikke noget sådant, løb vi en meget stor risiko, i første linie en hjemsendelse af den danske hær. Stats- og udenrigsministeren kaldte skrivelsen »sådan en smule«. Efter et kort ordskifte i ministermødet spurgte jeg, om alle ministre var enige i skrivelsens ordlyd, og hertil blev der svaret ja. For at være ganske sikker på, at ingen af ministrene havde en anden opfattelse, spurgte jeg direkte handelsminister Halfdan Hendriksen, det konservative folkepartis repræ-sentant i ministeriet, om han heller ikke havde noget at bemærke. Hertil svarede han: »Under den form, skrivelsen har, kan jeg tiltræde den.« Sagen var altså nu afgjort, og skrivelsen skulle udsendes til hærens afdelinger og besked gives til dr. Best, hvilket skete 1. juni 1943, det sidste besørgedes af udenrigsministeriet.

Som allerede udtalt var skrivelsen af en ubehagelig karakter, men når man roligt overvejer dens indhold, er der kun få realiteter i den. Når der f. eks. tales om forfremmelse af befalingsmænd, der som frivillige har deltaget i finsk eller tysk krigstjeneste, så var det fremdeles os og ikke tyskerne, der traf bestemmelse.«

G.    Udleveringen af den danske hærs våben m. v.

til tyskerne i efteråret 1941

Den første parlamentariske kommission anmodede i juni 1945 fhv. stats- og udenrigsminister Scavenius og fhv. forsvarsminister Søren Brorsen om redegørelser vedrørende indledningen til og forløbet af forhandlingerne om de tyske krav om udlevering af den danske hærs våben m. v.

Disse redegørelser — Brorsens af 17. juli 1945 (A. nr. 17) og Scavenius' af 18. juli 1945 (A. nr. 18) — i forbindelse med en afhøring af Scavenius (st. 30—32) og tilførsler til ministermødeprotokollerne og samarbejdsudvalgets protokoller har været grund-laget for kommissionens Undersøgelser denne sag vedrørende, og efterfølgende redegørelse er udarbejdet på grundlag af dette materiale.

Den 18. november 1942 fremsatte general von Hanneken overfor den danske forbindelsesofficer, general Holsted, krav om, at den danske hær til den tyske værnemagt skulle aflevere samtlige beholdninger af våben, ammunition, uniformer, udrustning, heste m.v., alene med undtagelse af de beholdninger, der var nødvendige for den øjeblikkelige danske hærstyrkes udrustning og uddannelse nu og et passende stykke frem i tiden. Kravet blev gentaget overfor Scavenius den 20. november, jfr. begge redegørelserne.

Forsvarsministeren gav i ministermøde den 21. november 1942 meddelelse om de fremsatte krav, og i ministermøde den 23. november (ministermødeprotokollerne,

Side 27

ber. IV A. 485) gav han nogle oplysninger om, hvad der allerede var overladt tyskerne af materiel, og meddelte, at man i krigsministeriet havde udarbejdet en foreløbig fortegnelse over, hvad man yderligere kunne forhandle med tyskerne om. Der var enighed om, at den samlede regering gik til samarbejdsudvalget og foreslog en ordning i overensstemmelse med det af forsvarsministeren fremførte.

Sagen blev derefter meget indgående drøftet i samarbejdsudvalgets møder den 24. november 1942 (ber. IV A. 744—747) og den 26. november 1942 (ber. IV A. 749—751), jfr. nærmere de anførte tilførsler til samarbejdsudvalgets protokol.

I ministermøde den 28. november 1942 behandledes sagen påny, og minister-mødeprotokollerne (ber. IV A. 486) indeholder følgende tilførsler herom:

»Statsministeren gav forskellige oplysninger vedrørende spørgsmålet om aflevering af materiel tilhørende den danske hær og oplæste udkast til en note, som skulle tilstilles tyskerne. Endvidere oplæste statsministeren en fortegnelse over det materiel, som det måtte formenes, at den danske hær kunne undvære. Efter en drøftelse af udkastet blev dette tiltrådt med nogle ændringer" .......

Om dette ministermøde beretter Brorsen i sin redegørelse (A. 116):

»I et ministermøde den 28. november 1942 drøftede man indholdet af en note til de tyske myndigheder, hvori der først henvises til overenskomsten af 9. april 1940 og derefter udtales, at den danske regering må lægge den største vægt på, at den danske hær beholder sine våben og sit krigsmateriel dels for i en given situation at kunne opretholde ro og orden og dels af hensyn til eventuelle opgaver, der efter den nuværende krigs afslutning måtte tilfalde Danmark i det nye Europa. I slutningen af noten anføres, at stillet overfor det rejste krav fra tysk side, som den danske regering ikke kan godkende, kan man ikke modsætte sig, at der finder en forhandling sted mellem de danske og tyske myndigheder. Det, der altså var det afgørende for den danske regerings stilling til den pågældende sag, var, at vi ved at nægte en forhandling hurtigt ville blive stillet overfor kravet om en så godt som fuldstændig afvæbning af den danske hær, og dette anså vi for at være skæbnesvangert.«

Regeringen note (A. nr. 19) afleveredes til de tyske myndigheder den 30. november 1942, og der førtes herefter en forhandling, først mellem udenrigsministeriet og en repræsentant for det tyske riges befuldmægtigede og sene-re mellem repræsentanter for den danske hær og den tyske værnemagt. Af såvel Brorsens som Scavenius' redegørelser fremgår, at de tyske krav ved disse forhand-linger blev reduceret afgørende.

I sin redegørelse (A. 117) beretter Scavenius herom følgende: »Under disse forhandlinger fremhævedes fra dansk side, at den danske regering, selvom den ikke kunne godkende kravet, dog i den givne situation ikke kunne modsætte sig dette. Man bestræbte sig for at få det tyske krav, der oprindeligt var så nogenlunde altom-fattende, reduceret mest muligt. Dette lykkedes i ikke ringe grad. Resultatet af forhandlingerne blev, at man fra dansk side måtte gå med til at aflevere:

1: 60.000 geværer med bajonetter (ca. halvdelen af den samlede beholdning).

2: 943 rekylgeværer (ca. en fjerdedel af den samlede beholdning).

3: 20 fodfolks-morterer (ca. en syvendedel af den samlede beholdning).

4: 30 mil. stk. 8 mm ammunition (halvdelen af den samlede beholdning).

5: 12.000 stk. ammunition til fodfolksmorterer (ca. en syvendedel af den samlede beholdning).

6: 15.000 par marchstøvler (ca. en syvendedel af den samlede beholdning).

7: 15-000 udrangerede sorte kapper.

8: 15.000 livremme med patrontasker. 9: 300 sæt seletøj.

10: 6.000 uldtæpper.

Side 28

Det må bemærkes, at der tidligere til den tyske værnemagt var udlånt 32.000 uldtæpper. */* Se herom Scavenius' bemærkninger, st. 30 og 31.

lalt er der af den samlede beholdning af uldtæpper afstået godt og vel en trediedel. Som det vil ses, blev der hverken tale om at aflevere motorkøretøjer, stålhjelme, uniformer, kogemateriel, heste m. v. og af kanoner afleveredes der kun de 20 morterer. Heller ikke for pistoler, håndgranater, bomber etc. etc. blev det tyske krav opretholdt.«

I afslutningen af Brorsens redegørelse hedder det:

»Vi befandt os med hensyn til denne sag som så mange gange både før og efter i en tvangssituation. Hvis vi ikke havde fået en overenskomst, risikerede vi at komme af med næsten alt krigsmateriel. Vor lille danske forsvarsstyrke var måske blevet fuldstændig afvæbnet, således at vi ved krigens slutning ingen mulighed havde for at iklæde og bevæbne en større styrke, som det kunne blive en nødvendighed at indkalde overfor den vanskelige situation, som næsten altid opstår ved overgang fra krig til fred. Da jeg sidst refererede sagen i nimandsudvalget, lod folketingsmand Ole Bjørn Kraft gennem sine udtalelser skinne igennem, at der efter hans opfattelse ikke fra udenrigsministeriets side med tilstrækkelig kraft var blevet protesteret imod dette udlån af våben m.m. Fhv. minister H.P. Hansen udtalte, at resultatet var bedre, end man kunne have ventet, og statsrevisor A.M. Hansen, sluttede sig til denne betragt-ning«.

Om den modstand, der fra udenrigsministeriets side blev vist overfor de tyske krav, henvises til Scavenius' udtalelser under afhøringen for kommissionen (st. 31 og 32). Her udtaler Scavenius sig også om den af folketingsmand Ole Bjørn Kraft antydede opfattelse (jfr. den ovenfor citerede afslutning på Brorsens redegørelse), hvorefter der ikke fra udenrigsministeriets side med tilstrækkelig kraft var blevet protesteret imod det omhandlede, udlån af våben m.m.

H.    Hæren og søværnet den 29. august 1943

Om de begivenheder, der førte til indførelse af den tyske militære undta-gelsestilstand den 29. august 1943, henvises til ber. IV, afsnit L. og M. Vedrørende begivenhederne i hæren og søværnet i dagene omkring den 29. august 1943 har kommissionen fra krigs- og marineministeriet modtaget et ret omfattende materiale, (A. nr. 23, 24 og 25), der har været hovedgrundlaget for kommissionens undersøgel-ser vedrørende de militære ministerier. Der er ikke vedrørende dette afsnit foretaget stenografiske afhøringer.

I. Hæren

Med skrivelse af 8. marts 1948 (A. nr. 24) har krigsministeriet til kommissionen fremsendt bl.a. en af generalkommandoen udarbejdet redegørelse fra begivenhe-derne ved generalkommandoen i tiden op til og den 29. august 1943 (A. 125) samt et i krigsministeriet umiddelbart efter den 29. august 1943 udarbejdet sammendrag af begivenhederne i dagene 28.—-$9. august 1943 (A. 131—181).

Generalkommandoen

Ifølge generalkommandoens redegørelse af 27. november 1947 (A. 125) udsendtes der den 2. juli 1940 en forholdsordre (A. 128) vedrørende bl.a. afdelingernes forhold overfor angreb på kaserner eller forsøg på at tilegne sig hærens våben eller ammunition, såvel som overfor direkte angreb eller afvæbningsforsøg rettet mod danske militære styrker.

Side 29

I denne forholdsordre af 2. juli 1940, der — ifølge redegørelsen — på daværende tidspunkt tog sigte på at skabe fornøden sikkerhed mod nazistiske kupforsøg, hedder det (A. 128):

»Angreb eller forsøg på indtrængen i kaserner eller belagte bygninger, forsøg på at tilegne sig hærens våben eller ammunition såvel som direkte angreb eller afvæbningsforsøg rettet mod danske militære styrker skal øjeblikkelig imødegås med alle til rådighed værende midler. Anvendelse af militære styrker på rekvisition fra civiløvrigheden til bevogtningstjeneste eller til indgriben mod sammenstimling o. lign. udenfor kaserne, militært etablissement eller belagt bygning såvel som forlæggelse af styrker til anden lokalitet (by) end garnisonsbyen må kun ske med generalkommandoens bemyndigelse. Vedkommende tyske division (pladskomman-dant) underrettes da ved pågældende danske divisions (garnisonskommandants) foranstaltning om foretagne foranstaltninger af denne art.«

På denne forholdsordre »levede« iflg. redegørelsen hærens afdelinger i den omhandlede henseende i 1940, 1941 og størstedelen af 1942.

På grund af en stadig voksende utryghed med hensyn til mulighederne for et regulært tysk kup eller afvæbningsforsøg overfor hæren førtes der derefter en række drøftelser mellem forsvarsministeren og hærens og søværnets ledelse. Det hedder herom i generalkommandoens redegørelse (A. 126):

»Chefen for generalkommandoen havde i løbet af vinteren 1942—43 nogle gange lejlighed til at drøfte dette spørgsmål såvel med forsvarsministeren som med chefen for søværnskommandoen og med de generalkommandoen underlagte højere militære myndigheder. Fra forsvarsministerens side udtaltes ved flere lejligheder, at der ikke måtte ydes modstand mod eventuelt afvæbningsforsøg fra værnemagtens side overfor den danske hær.

Med viceadmiralen drøftede chefen for generalkommandoen den linie, man i tilfælde af et eventuelt afvæbningsforsøg burde følge, således at der blev størst mulig ensartethed indenfor de to værn. Viceadmiralen fremhævede herved marinens agt at sænke flådens skibe, således at disse ikke ubeskadigede faldt tyskerne i hænde. løvrigt var der mellem chefen for generalkommandoen og viceadmiralen enighed om, at man burde afstå fra yderligere ødelæggelser, f. eks. af bygninger og af opmagasinerede beholdninger, bl.a. under hensyn til de vanskeligheder, der var ved at undgå, at tyskerne opdagede forberedelserne hertil, og de meget store skader på privat ejendom, som bl.a. hærens egenartede magasineringsforhold af mate-riellet ville medføre«.

Resultatet af disse overvejelser blev for hærens vedkommende den til divisioner m.m. den 19. marts 1943 udsendte forholdsordre, der dannede grundlaget for hærens dispositioner og optræden den 29. august 1943. I forholdsordren hedder det (A. 129):

»Stilles fra tysk militær side krav om våbenaflevering, overlevering af beholdninger, kaserner eller andet, uden at der fra egen foresatte myndighed er tilgået ordre i så henseende, henvises til, at forholdsordre først må indhentes, hvilket vil kunne ske i nærværelse af en officer fra vedkommende tyske kommando eller myndighed, hvis dette ønskes. Fastholdes kravet med fordring om øjeblikkelig effektuering må forholdene afgøre, hvilken holdning der skal indtages: er vedkommende tyske officer kendt som kompetent myndighed på stedet eller som udsendt fra denne, eller er man øjeblikkelig stillet overfor et regulært kommando, gives efter under protest, idet melding snarest afgives til nærmeste foresatte myndighed; — er vedkommende tyske officer ikke den pågældende danske chef bekendt, og er han ikke støttet på et kommando af en sådan form, af dette giver indtryk af at forlene henvendelsen med autoritativt præg, afslås opfordringen,

Side 30

og eventuelle trusler om magtanvendelse besvares med henvisning til egen ordre om at møde magt med magt. Et Köpenick-forløb må under ingen forhold forekom-me.«

Om de dispositioner, der blev truffet i generalkommandoen den 28. august 1943 efter at chefen for generalkommandoen havde fået underretning om de tyske krav (jfr. ber. IV A. 284—85), berettes det i generalkommandoens redegørelse (A. 1261):

»Efter chefen for generalkommandoens tilbagekomst til generalkommandoen om-kring middagstid forelagde chefen for generalstabens efterretningssektion indgåede oplysninger, bl.a. den tyske befuldmægtigedes henvendelse til statsminister Scavenius vedrørende straffeforholdsregler overfor byen Odense samt det tyske ultimative krav overfor den danske regering om indførelse af undtagelsestilstand i landet.

Dette foranledigede generalkommandoen til at beordre lørdag-søndagsorlov til at bortfalde ved afdelingerne (ordren udsendt kl. 12,30) med det formål herved at und-gå, at danske soldater blev inddraget i eventuelle demonstrationer og uroligheder.

Sjællandske division holdtes orienteret om, hvad der forelå for generalkomman-doen.

For at erholde en autoritativ orientering i situationen, om hvilken chefen for generalkommandoen hidtil kun var informeret gennem de af efterretningstjenesten underhånden fremskaffede oplysninger, gik chefen for generalkommandoen, efter at jyske division omkring middagstid ganske kort var orienteret, jfr. bilag 3, A. 129, over til krigsministeriet for at søge en samtale med forsvarsministeren.

Denne samtale fandt sted omkring kl. 15,30. Den var ganske kort. Ministeren bekræftede de allerede foreliggende oplysninger om tyskernes ultimative krav, udtalte som sin overbevisning, at den danske regering ville afslå disse, og frem-hævede påny, at regeringen ikke ønskede, at modstand ydedes mod eventuelt tysk afvæbningsforsøg.

Generalen udtalte, at han ikke kunne hindre, at der kæmpedes, hvis tyskerne overfaldt kasernerne. Ifald dette ikke skete, var der givet sådanne ordrer, at der ikke ville blive kæmpet.

Efter tilbagevenden til generalkommandoen lod chefen for generalkommandoen kl. ca. 16,30 til divisioner, kommandanten i København m. n. tilsende følgende ordre (A. 129) af 28. august:

»Det meddeles herved, at generalkommandoen har bestemt, at divisionschefer og kommandanten i København med fornødne hjælpere skal være på tjenestestedet fra denne ordres modtagelse og indtil videre. På hver kaserne, lejr m.v. skal være 1 stabsofficer fra denne ordres modtagelse og indtil videre. Samtlige underafdelinger og skoler med tilhørende befalingsmænd skal forblive på kaserne (lejr) fra d. d. kl. 20,00 og indtil videre.«

Hensigten med denne ordre var dels som med den tidligere omtalte ordre, hvorefter lørdag-søndagsorloven inddroges, at forebygge, at danske soldater ind-blandedes i uroligheder og demonstrationer, dels at drage omsorg for, at samtlige befalingsmænd fra underafdelingschefer og nedefter var tilstede hos deres mand-skab, såfremt voldelige afvæbningsforsøg skulle finde sted. Endvidere var ordrens bestemmelse om, at der på enhver kaserne, lejr m.v. skulle være en stabsofficer tilstede, begrundet i, at kun hærens stabsofficerer indtil dette tidspunkt var gjort bekendt med generalkommandoens tidligere omtalte forholdsordre af 19. marts 1943. Med den befalede disposition skabte generalkommandoen sig således sikkerhed for, at den omtalte forholdsordre var kendt på hver enkelt kaserne af den derværende ældste officer og således kunne efterleves.«

Side 31

I løbet af natten mellem den 28. og 29. august 1943 modtog generalkommandoen fra hærens forskellige afdelinger en række meldinger, der iflg. redegørelsen tydeligt viste en begyndende tysk aktion mod regeringen og militære bygningskomplekset. Den første melding om tysk krav om besættelse af dansk anlæg indløb kl. ca. 3,50 fra hærens våbenarsenal. Generalkommandoen forsøgte at opnå telefonisk forbindelse med den danske forbindelsesofficer i den hensigt at opnå kontakt med general von Hanneken. Forbindelsesofficerens telefon svaredes imidlertid af en tysk officer, der nægtede chefen for generalkommandoen adgang til at tale med forbindelsesoffi-ceren.

I afslutningen af redegørelsen hedder det derefter:

»Kl. ca. 4,10 meldte der sig derefter en tysk officer med et kommando i Proviant-gården, og kort efter indtraf forskellige officerer med breve fra general Hanneken til chefen for generalkommandoen, chefen for generalstaben, ritmester Lunding m.fl. med meddelelse om den tyske afvæbningsaktion mod den danske hær og med ordre om at følge med brevenes overbringer til midlertidig »Schutzhaft« i hotel d'Ang-leterre.«

(Bemærk: Hvorfor undlod e.t.-sektionens souschef, ritmester Lunding, ikke at undvige fra Proviantgården, men lod sig arrestere?

Generalmajor H. Rolsted, der var chef for generalstaben fra den 8. oktober 1941 til den 9. maj 1945, og som har haft generalkommandoens redegørelse til udtalelse, har i sagens anledning tilskrevet generalkommandoen bl. a. således (A. 130):

»løvrigt ønsker jeg i sagens anledning skriftligt at fastslå, at jeg ikke var enig med chefen for generalkommandoen på en del for mig afgørende punkter — herunder bl.a. vedrørende bestemmelserne af 19. marts 1943, undladelsen af at forberede ødelæggelsen af våben og beholdninger m. v. og forløbet af begivenhederne natten 28.— 29. august 1943, hvor jeg mente — og endnu den pågældende nat fremholdt — at stabe, herunder generalkommandoen, og afdelinger — trods alt — burde kæmpe, idet dette ville være af afgørende betydning for hærens fremtid og for dens anseelse. Et af mig tidligere fremsat ønske om at fratræde som chef for generalstaben kunne på grund af de vanskelige forhold ikke imødekommes.«

Om de begivenheder, der fandt sted i hærens afdelinger iøvrigt i dagene omkring den 29. august 1943, må om enkeltheder henvises til det af krigsministeriet umiddelbart efter den 29. august 1943 til internt brug udarbejdede Sammendrag af de om begivenhederne i dagene 28.—29. august 1943 indsendte beretninger (A 131—181).

Om dette sammendrag udtaler krigsministeriet i skrivelse af 18. december 1948 (A. nr. 23), at det ifølge forholdene ikke var muligt at få udsendt officielle rapporter, hvorfor krigsministeriet lod sammendraget udarbejde på grundlag af en række efter den 29. august indhentede oplysninger fra de enkelte tjenestesteder. De i sammen-draget omtalte afdelinger m.fl. har ikke haft lejlighed til at udtale sig.

I det følgende er der om begivenhederne på de enkelte tjenestesteder den 29. august 1943 fremhævet visse enkeltheder.

1. København.

Krigsministeriet (A. 132). Styrke: 24 officerer, 7 befalingsmænd af officiantgruppen og 4 menige. I løbet af morgenen den 29. august 1943 indløb en række meldinger om besættelse af danske kaserner m. v. Klokken ca. 5,10 mødte en dansk officer fra generalstaben med et tysk kommando, der foranledigede krigs- og marineministe-riets personale ført over i generalstaben, hvorfra den -

Side 32

- fungerende afdelingschef ved en skrivelse fra general Hanneken blev beordret til »Schutzhafts" på hotel d'Angleterre. Krigsministeriets direktør fik en tilsvarende skrivelse overbragt på sin bopæl af tyske officerer.

2. Sorgenfri Slot (A. 133). Vagtstyrke: l kaptajn, l kornet og 16 menige. I tiden mellem kl. 1,10 og 3,45 indløb forskellige meldinger om tyske troppebevægelser i gaderne. Kl. 3,58 meddelte vagten, at tyskerne var ved at forcere adgangen til slottet. Umiddelbart efter trængte under livlig skydning og håndgranatfægtning en deling tyske soldater på ca. 40 mand gennem indhegningen om hovedlågen. Fra Hans Majestæt Kongen modtoges gennem en af adjutanterne ordre om, at der ikke måtte kæmpes i slottet. Den vagthavende kaptajn besvarede tyskernes krav om overgivelse med, at der ikke fandt overgivelse sted, men at al skydning efter kongens ordre skulle ophøre. En fornyet opfordring om overgivelse besvaredes med, at skydningen var indstillet. 8 gardere forsvandt fra slottet efter kampens ophør, medens resten af vagten blev afhentet af tyskerne om eftermiddagen.

3. Amalienborg Slot (A. 135). Vagtstyrke: 30 menige samt befalingsmænd. Om natten den 29. august kl. 4,05 anmodede en tysk oberst ledsaget af en løjtnant og 3 maskinpistolskytter om en samtale med Hans kongelige Højhed Kronprinsen. Efter at de to tyske officerer havde forladt kronprinsen, gav kronprinsen instruktioner om, at der ikke skulle ydes modstand overfor en tysk besættelse af slottene. Angående afvæbningen gav kronprinsen ordre om, at våbnene skulle nedlægges, hvis anden ordning ikke kunne opnås ad forhandlingens vej. Kort efter ankom tyske soldater, ialt ca. 200 mand. Posterne inddroges og våbnene samledes udenfor vagten og over-toges af tyskerne, hvorefter vagtstyrken afmarcherede til kasernen og interneredes.

4. Livgardens kaserne (A 136). Kasernevagt: 1 korporal og 18 menige. Styrke: 1. Livgardebataillons 2. kompagni: 3 officerer, 5 befalingsmænd af officiantgruppen, 5 Underofficerer af reserven og 177 menige (uddannet mandskab). Den 29. august kl. 4,00 trængte tyske tropper på flere steder under voldsom ildafgivelse ind på kasernen. Skydningen besvaredes af vagten, af posterne på eksercerpladsen og af befalingsmænd og mandskab, der afgav ild fra vinduerne. Skydningen indstilledes efter ordre fra kompagnichefen (Rosenborgfløjen) og for resten af kasernens ved-kommende af chefen for livgarden, der var ankommet ledsaget af en tysk befalings-mand. Døde: l officer og l underofficer af reserven.

5. Jægersborg kaserne (A. 137). Kasernevagt: 2 befalingsmænd og 38 menige. Styrke: 3. livgardebataillons 3 rekrutkompagnier (2 rekylgeværkompagnier og 1 skytskompagni).

Side 33

Den 29. august kl. ca. 4 trængte tyske kampvogne ind på kasernepladsen under voldsom maskingeværild. Bataillonschefen forlangte af en tysk patrouille at blive ført til den kommanderende tyske officer, overfor hvem han nedlagde protest i henhold til de givne direktiver. Skydningen indstilledes derefter, og mandskabet internere-des. Døde: l menig af vagtmandskabet.

6. Rigensgade 11 (Sjællandske divisions stab) (A. 138). Kl. 4,15 indløb melding om, at livgardens kaserne var blevet besat af tyskerne, og at skydningen dér var indstillet. Kl. ca. 4,20 sprængtes porten i Rigensgade 11, antagelig med en spræng-ladning, og lokalerne besattes af de indtrængende tyske tropper. Stabens officerer afleverede deres våben og samledes senere i gården tillige med andet personel fra kasernen.

7. Rigensgade 9 (sundhedstroppernes depot) (A. 138). Besættelsen blev her fore-taget i forbindelse med besættelsen af Rigensgade 11, jfr. foran under nr. 6.

8. Kontorerne i Stokhusgade 3 (1. regiment m. fl.) (A. 139). I kontorerne var der kun 4 danske militærpersoner, der i løbet af morgenen blev taget i forvaring af tyske tropper og ført til Rigensgade 11.

9. Gernersgades kaserne (A. 139). Indkvarteret styrke: 21. bataillons 1. kompagni, 1 kaptajn, ca. 70 befalingsmænd og menige (hjælpetropper), 21. bataillons 3. kompagni, 1 kaptajn og ca. 15 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab, vagtkompagni). Endvidere 6 menige (rekrutter) af 17. bataillon, vagtforstærkning. Få minutter før kl. 4 den 29. august gav skildvagten melding om, at tyskerne var udenfor kasernens port. Umiddelbart efter blev porten sprængt, og ild blev åbnet mod døråbningen med automatiske våben. Under heftig skydning stormede tyskerne ind i kasernebygningen. Tyskerne skød med maskinpistol gennem døren til stuerne i stueetagen, hvorved flere danske soldater blev såret. Det lykkedes imidlertid den ældste tilstedeværende officer at få skydningen standset, hvorefter tyskerne tog kasernen under bevogtning. Døde: l overofficiant og l menig.

10. Herluf Trollesgades Kaserne (A. 141). Indkvarteret styrke: Forplejningskorpsets skole, 1 overintendant og ca. 60 befalingsmænd og menige (rekrutter). 1. feltartilleriregiments depot, ca. 50 befalingsmænd og menige (af hjælpetropperne). Kl. 4,05 trængte tyske tropper ind i kasernen efter at have vekslet skud med portposten. En dansk officer, der fungerede som kasernekommandant, protesterede overfor den tyske kompagnifører, der meddelte, at hans kompagni deltog i en samlet aktion mod samtlige kaserner m. v. Officerer og menige blev derefter afvæbnet af de indtrængende tyske soldater.

11. Prinsessegades kaserne (A. 142). Indkvarteret styrke: Ca. 25 befalingsmænd og menige (hjælpetropper, reservehåndværkere og reservehåndværkselever). Kl. 4,20 sprængte tyskerne kaserneporten med en sprængladning. Efter skudveksling lykke-des det at få etableret forbindelse med tyskerne, og kasernen blev derefter, idet ordre forinden var indhentet i generalkommandoen, under protest overgivet til føre-ren af den tyske styrke, der var på mellem 100 og 200 mand.

12. Baraklejren og teltlejren på Amager (A. 143). Styrke i baraklejren: 5. regiments kanonkompagni (uddannet mandskab). 6. artilleriafdelings 2. batteri (uddannet mandskab) Artilleriskydeskolens arbejdsmandskab. I teltlejren øst for barakkerne: 17. bataillons 2. kompagni. Ca. 60 befalingsmænd og menige (rekrutter). Kl. ca. 3,30 åbnede posten ved vagtbygningen ild mod en indtrængende tysk patrouille. Et forsøg på at opnå forbindelse med tyskerne mislykkedes. Senere udviklede der sig en livlig ildkamp med håndvåben og håndgranater, og herunder trængte de tyske styrker 40—60 m ind i lejren. Kl. ca. 4,30 observeredes en tysk kampvogn, der var kørt ca. 80 m ind i lejren. Kl. ca. 5,05 lykkedes det at få forbindelse med krigsministeriet, der meddelte, at så godt som alle kaserner i byen var besat, og at modstanden kunne standses med det samme. Der søgtes derefter påny forbindelse med den tyske styrkes fører, og kl. ca. 5,30 standsede ildkampen. Våbnene, hvoraf en del forinden blev ødelagt, afleveredes, og den danske styrke blev interneret. Døde: l korporal og 2 menige.

13. Øvelsespladsen i Ryvangen (A. 144). Styrke: Chefen for ingeniørregimentet, regimentsadjutanten og 8 menige (hjælpetropper). Kl. ca. 4 trængte en tysk styrke på ca. 200 mand og 2 tanks ind i Ryvangen. Vagten var blevet overfaldet med hånd-granater og maskinpistoler og havde derfor forsøgt at sætte sig til modværge. De tyske styrker besatte derefter bygninger og anlæg i Ryvangen.

14. Øregaards kaserne (A. 145). Indkvarteret styrke: Ingeniørregimentets depot-kompagni, ca. 45 befalingsmænd og menige (hjælpetropper). Besættelsen, der først fandt sted kl. ca. 21 den 29. august 1943, skete uden skydning, idet ældste tilstede-værende officer, der var underrettet om situationen, havde besluttet ikke at optage kampen med tyskerne.

15. Frederiksberg Slot, Officersskolen. (A. 146). Styrke: 95 officerer, 5 befalings-mænd af officiantgruppen, 120 øvrige befalingsmænd og menige. Slotsvagt: 2 befalingsmænd og 2 menige. Vagten på Frederiksberg Slot (afgivet af 21. bataillon): 1 befalingsmand og 9 menige.

Side 35

Kl. ca. 4 kørte 2 tyske kampvogne gennem slottets hovedport, der var sprængt eller åbnet udefra. De efterfulgtes af tyske soldater, der besatte slottets gange og afvæbnede de indkvarterede befalingsmænd og elever. Den kommanderende tyske officer meddelte kasernekommandanten, at den tyske styrke (2 kampvogne og 1 kompagni) havde ordre til at besætte slottet og til at få udleveret våben m.v. Under hensyn til de givne direktiver gaves efter under protest. Vagten på eksercerpladsen blev afvæbnet kl. ca. 4,30.

16. Hærens Gymnastikskole (A. 147). Tilstede på skolen var 1 oberstløjtnant, 1 overofficiant og 2 menige. Besættelsen fandt sted kl. ca. 3,30 uden kamp.

17. Skydeskolen for håndvåben (A. 148). Tilstede på skolen: 2 kaptajner, 1 officiant og 10 arbejdssoldater (uden våbenuddannelse). Tyske styrker åbnede kl. lidt over 4 voldsom ild fra 3 panserværnskanoner mod skolen og posten på begge sider af denne. Ilden blev besvaret af den vagthavende kaptajn med maskinpistol og hånd-bomber, og kampen varede 20—25 minutter. Tyskerne trængte derpå ind i bygningen, og kaptajnen fik nu forbindelse med føreren for den tyske styrke, der krævede udlevering af nøgler til alle rum med våben og ammunition.

18. Ny Tøjhus (A. 149). Styrke: 4 officerer af hærens tekniske korps, reservehånd-værkerskolen m. fl., ialt 50 befalingsmænd og menige, samt 26 menige af hjælpe-tropperne. Kl. ca. 4 blev hærens tekniske korps, Ny Tøjhus, angrebet af en tysk styrke. Efter stærk tysk beskydning, og efter at der var indgået melding om, at Amalienborg, Sorgenfri og Christiansborg slot var blevet besat af tyskerne, lykkedes det at opnå forbindelse med angriberne, og overgivelse fandt sted kl. ca. 5,15. Døde: 1 vægter og 2 menige.

19. Hærens Ammunitionsarsenal (A. 150). Vagtstyrke: 1 kornet og 6 menige. Besæt-telsen fandt sted kl. ca. 6,40; allerede kl. ca. 5 var der modtaget ordre om ikke at gøre modstand, når tyskerne ankom.

20. Sjælland. Roskilde (A. 152) Styrke: Foruden 4. regiments og 17. bataillons stab var der i garnisonen 4. regiments depotkompagni på ca. 30 befalingsmænd og menige (hjælpetropper m.v.), der var indkvarteret på Hørgaarden. Kl. ca. 3,50 blev regimentskontoret stormet og besat af en tysk styrke på ca.1 deling, og samtidig blev flere i byen boende befalingsmænd taget til fange i deres hjem. Mellem kl. 4,00 og 4,30 blev Hørgaarden omringet af en tysk styrke på ca. 2 delinger, og den indkvarterede danske styrke blev taget til fange, inden de udstillede poster havde fået tid til at alarmere kompagniet. I løbet af formiddagen bemægtigede tyskerne sig det fortrolige mobiliseringsarkiv og krævede depoterne i Roskilde og på Rygaard udleveret. Størstedelen af bøger og fortegnelsen over beholdningerne lykkedes det at få brændt forinden udleveringen.

Side 36

21. Vordingborg (A. 152). Indkvarteret styrke: 5. regiments depotkompagni, 1 over-sergent og 12 menige (arbejdssoldater). Resten var på vagt udenfor garnisonen eller afgået med orlov. Kl. ca. 3,30 overrumplede en tysk styrke på ca. 50 mand, ført af en løjtnant« posten udenfor soldaterhjemmet og trængte ind på soldaterhjemmet, hvor depotkompagniet var indkvarteret. Den vagthavende officer overgav styrken. Omtrent samtidig blev samtlige hjemmeværende befalingsmænd o.l. arresteret i deres hjem. I løbet af formiddagen den 29. august blev vagtstyrkerne ved 7. batail-lons depoter på Petersgaard og ved 19. bataillons depot på Lilliendal, hvert sted en befalingsmand og 3 menige, overgivet uden modstand til tyske styrker.

22. Grib skov (A. 153). Vagtkompagni: 8. bataillons 4. kompagni, 2 officerer, 1 overofficiant og ca. 50 øvrige befalingsmænd og menige. Lejren blev ikke angrebet af tyskerne den 29. august, og omkring midnat mellem 29. og 30. august besluttedes det at opløse kompagniet. Våben og ammunition blev inddraget og kørt bort, den øvrige udrustning efterladt dels i vagten og dels i skoven, 4 heste og trainvogne blev afleveret til beboere i nærheden, hvorefter mandskabet og befalingsmændene forlod lejren i små grupper.

23. Slagelse (A. 154). Foruden 14. bataillons stab bestod garnisonens styrke af et depotkompagni på 14 befalingsmænd og menige (hjælpetropper), der var indkvar-teret i K.F.U.M.s soldaterhjem, Kastanievej 3, overfor kasernen. En vagtstyrke på 1 underofficer og 3 menige var udlagt ved depoterne på landet. Tyske styrker trængte kl. 4,05 ind i soldaterhjemmet og afvæbnede det danske mandskab, inden det kunne gøre modstand. Umiddelbart efter blev kontorerne i administrationsbygningen besat. Et depot på Falkensten blev besat kl. 6, de øvrige depoter i løbet af formiddagen. Vagten på Gyldenholm blev ført til Slagelse og interneret sammen med depot-kompagniet.

24. Holbæk (A. 154). Styrke: Artillerikasernen og fodfolkskasernen: 8. bataillons stab, 8. bataillons 3. kompagni. 18 befalingsmænd og menige (hjælpetropper m. v.), 5. artilleriafdelings stab, 5. artilleriafdelings 2. batteri. Ca. 105 befalingsmænd og menige (rekrutter), 12. artilleriafdelings stab, 12. artilleriafdelings 2. batteri. Ca. 45 befalingsmænd og menige (hjælpetropper m. v.), artilleriets befalingsmandsskoler. Ca. 65 befalingsmænd og menige (heraf 20 menige af hjælpetropper), 1. artilleri-afdelings 3. batteri. Ca. 90 befalingsmænd og menige (rekrutter), Baraklejren: 1. felt-artilleriregiments polyteknikerhold I.) Ca. 115 befalingsmænd og menige, 1. felt-artilleriregiments polyteknikerhold II.) Ca. 85 befalingsmænd og menige, 1. felt-artilleriregiments polyteknikerhold III.) Ca, 80 befalingsmænd og menige, 4. artilleri-afdelings 2. batteri. Ca, 65 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab), 1. pionerbataillons 1. ingeniørkompagni. Ca. 90 befalingsmænd og menige (polytekni-kere), 2. pionerbataillons 5. ingeniørkompagni. Ca. 80 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab) samt 100 menige (polyteknikere). Kl. 4,10 modtoges telefonisk meddelelse fra sjællandske division om skydning i København, og om at Slots-holmen, Sorgenfri slot og livgardens kaserne var besat og vagten på Amager truet. Kasernen alarmeredes og besattes til forsvar med patrouiller i det nærmeste for-terrain. Da det kl. ca. 5,30 var blevet lyst, lagdes forsvaret af kasernen frem i forterrainet af hensyn til faren fra luften. Der udsendtes omkring kl. 5,45 ekstra-ordinære indkaldelsesordrer til værnepligtige i Holbæk og omegn, og ca. 20 værne-pligtige nåede at blive iklædt. Fra Næstved kaserne bekræftedes, at kasernen var taget af tyskerne.

Da obersten efter en gennemgang af stillingerne kl. ca. 7,30 kom tilbage til kasernen, forelå telefonisk anmodning fra byens borgere gennem amtmanden om ikke at sætte sig til modværge, og lidt efter overbragte en politibetjent en skriftlig anmodning herom fra borgmester, politimester og amtmand. Anmodningen blev afslået.

I løbet af morgenen indløb supplerende meldinger om situationen, og da med-delelse kl. ca. 8 blev modtaget fra politimesteren om den militære undtagel-sestilstand, gav obersten ordre til at rykke tilbage til kasernen. De tyske besættelses-tropper ankom om eftermiddagen kl. 17,40.

25. Ringsted (A. 156). Foruden af 4. og 11. artilleriafdelings stabe bestod den danske garnison af en depotstyrke på 18 mand (hjælpetropper, beslagsmedeelever m. v.), der var indkvarteret på soldaterhjemmet. På kasernen var indkvarteret 400—500 mand tyske tropper. Kl. ca. 3,45 blev garnisonskommandanten i sit hjem afhentet af en tysk officer med nogle folk og ført til den stedlige tyske øverstbefalende. Denne opfordrede ham til at give ordre om afvæbning, hvilket garnisonskommandanten indvilgede i, hvorefter besættelsen af de danske anlæg fandt sted.

26. Svæveflyvelejren ved Køge (A. 157). Tilstede i lejren: 1 maskinofficiant og 5 reservehåndværkere og menige. Kl. 3,30 blev lejren besat af et tysk kommando på ca. 50 mand. Der blev ikke vekslet skud, men føreren for den tyske styrke gav meddelelse om undtagelsestilstandens indførelse og forlangte under trusel af magt-anvendelse at få lejren overgivet. Lejren blev overgivet under protest. Forbindelse med København kunne ikke opnås.

27. Næstved, Gardehusarkasernen (A. 157). Styrke: Gardehusarregimentets og gar-nisonskommandantens stab, ca. 15 officerer og befalingsmænd af officiantgruppen, G.H.R.s ryttereskadron. Ca. 6 befalingsmænd og 50 menige (uddannet mandskab).

Side 38

G.H.K.s cyklisteskadron. Ca. 10 befalingsmænd og 50 menige (rekrutter) samt ca. 55 menige (af hjælpetropperne, håndværkerelever, sygepassere m.v.) G.H.K.s train-eskadron. Ca. 10 befalingsmænd og 65 menige (trainrekrutter og underdyrlæge-elever). Fodfolkets sergent- og oversergentskole. Ca. 10 officerer og befalingsmænd af officiantgruppen, 27 sergentelever, 10 menige af hjælpetropperne m.v. 7. batail-lons 5. kompagni. 5 officianter og ca. 85 øvrige befalingsmænd og menige (rekrutter). Telegrafbataillonens 11. ingeniørkompagni. 5 officerer og ca. 100 øvrige befalings-mænd og menige (polyteknikerhold). Endvidere var tilstede på kasernen noget personel af 5. regiments musikkorps, af fodfolkets kornet- og løjtnantskole, af garde-husarkasernens infirmeri samt civile beboere (husstande og funktionærer, ca. 20 personer). Kl. ca. 4,45 angreb tyske styrker kasernen på flere steder under anven-delse af tunge fodfolkskanoner, morterer og maskingeværer. Den danske styrke optog kampen. Omkring kl. 5,15 tog beskydningen med tungt fodfolksskyts noget af, og tyske tropper i meget stort antal strømmede frem til kasernen. Da de tyske tropper erkendtes at være særdeles overlegne, da den danske regering skønnedes sat ud af virksomhed, og da man havde fuld vished for, at de tyske tropper var et regulært kommando, besluttede garnisonskommandanten at indstille kampen. Kl. var da 5,20. Kl. 5,30 opnåede garnisonskommandanten forbindelse med chefen for den tyske bataillon, og det vedtoges at indstille kampen, hvorefter våben og ammunition afleveredes. Døde: 1 officer og 1 underofficer.

28. Næstved, Grønnegades kaserne (A. 160). Styrke: Ca. 20 officerer og befa-lingsmænd af officiantgruppen, ca. 25 befalingsmandselever og ca. 50 menige train-soldater og menige af hjælpetropperne. Det tyske angreb på gardehusarkasernen i byen (jfr. ovenfor under nr. 27) observeredes fra kasernen. For at undgå en efter forholdene utilsigtet kamp med overlegne tyske styrker beordredes hele styrken med undtagelse af de 6 poster til at tage opstilling på ridebanen.

Kl. ca. 5,45 indtraf et automobil, førende hvidt parlamentærflag, ved kasernens hovedport, og adjutanten ved gardehusarregimentet, der ledsagedes af en tysk officer, overbragte ordre fra garnisonskommandanten til at overgive Grønnegades kaserne uden kamp, hvilket fandt sted kort tid efter.

29. Jægerspris Fodfolkets kornet- og løjtnantskole (A. 161). Detachementets styrke: ca. 40 befalingsmænd og menige (hjælpetropper). Indkvarteret styrke: Fodfolkets kornet- og løjtnantskole. Ca. 25 befalingsmænd, 75 kornetelever, 60 korporalselever og 12 menige af hjælpetropperne. Kornetskolen ankom til Jægerspris fra Næstved den 28. august om eftermiddagen.

Side 39

I løbet af morgenen den 29. august indløb der meldinger om forholdene i Køben-havn, og det oplystes, at gardehuskasernen i Næstved var blevet overgivet efter kamp, og at Holbæk garnison var rede til at kæmpe. På grund af de dårlige mulig-heder for forsvar af lejren og manglende krigsammunition til tunge fodfolksvåben, og da en forbliven i lejren ansås for militært nytteløst, besluttedes det at søge at føre skolen til Holbæk til garnisonen dér. Afmarch fandt sted kl. ca. 9. Kl. ca. 10, da kolonnen var nået til nord for Langtved, overbragte en officiant på motorcykle, udsendt af garnisonskommandanten i Holbæk, en afskrift af de tyske myndigheders erklæring af undtagelsestilstanden og meldte, at garnisonen i Holbæk havde opgivet at ville kæmpe. Herefter afsendtes en officer på motorcykle mod Roskilde for at søge forbindelse med tyskerne, der erklærede at ville sende en officer til forhandling. Den tyske officer indfandt sig kl. ca. 13,30 og fremsatte tilbud om, at skolen kunne søge tilbage til Næstved, idet der garanteredes fri gennemkørsel gennem Ringsted, der var besat af tyske tropper. Tilbudet modtoges, og der afmarcheredes mod Næstved. Undervejs bortkastedes og ødelagdes en 4el af våbnene og ammunitionen, og resten blev i hovedsagen ødelagt under afvæbningen i Næstved. Jægersprislejren blev besat af tyskerne i løbet af eftermiddagen.

30. Fyn. Svendborg 3. feltartilleriregiment (A. 163). Indkvarteret på artillerikaser-nen i Fruerstræde: 2/8. artilleriafdeling, 6 officerer, 12 øvrige befalingsmænd, ca. 65 menige konstabler, 1/9. artilleriafdeling, 6 officerer, 10 øvrige befalingsmænd, ca. 80 rekrutter, 3. feltartilleriregiments depotstyrke, alt under kommando af chefen for 7. artilleriafdeling, 2 officerer, 3 øvrige befalingsmænd, ca. 48 menige af hjælpetrop-perne m.fl. Kl. 5,45 blev kommandanten ringet op af den stedlige kommanderende tyske officer, der anmodede ham om at komme til en forhandling. Kommandanten svarede, at han ville søge forbindelse med jyske division. Kl. 5,50 ankom de tyske tropper til Svendborg i lastbiler, Kl. 6,15 modtoges ordre fra jyske division om, at der ikke måtte gøres modstand mod tysk besættelse af kasernen og mod afvæbning, hvilket meddeltes til tyskerne, da kommandanten påny blev opfordret til at komme til forhandling. Kort efter ankom et tysk kommando til kasernen, og afvæbning fandt sted.

31. Odense. Jyske divisions stab (A. 163): *)

*) I oktober 1942 havde den tyske værnemagt forlangt, at Jylland og Als inden 16. november 1942 rømmedes for danske tropper, der midlertidigt måtte indkvarteres på Fyn og Lolland. (Ber. IV A. 478).

Kl. ca. 4,00 blev divisionsgeneralen og divisionens øvrige officerer afhentet af tyske styrker og ført til den af tyskerne belagte kaserne, hvortil også stiftamtmand, borgmester, politimester m.fl. var ført. Den tyske regimentschef meddelte divisions-generalen, at garnisonerne i Odense og Nyborg var overmandede, hvorhos han henstillede til generalen at beordre de øvrige fynske garnisoner til at overgive sig. Generalens svar gik i hovedsagen ud på, at tyskerne havde frataget ham kom-mandoen, hvorfor han ikke ønskede at udgive nogen ordre. Af hensyn til de danske styrker gik generalen med til at orientere regimenterne, idet følgende meddelelse blev udsendt til –

Side 40

2. og 7. regiment, 3. feltartilleriregiment, jyske dragonregiment, fodfolkspioner-kommandoet, detachementet på Hindsholm og til 14. artilleriafdeling i Ringe:

»Jydske division. Den tyske kaserne i Odense. Den 29. august 1943 kl. 6,00. Til regimenter m.fl. Ifølge meddelelse fra den tyske kommandant på Fyn er der i Danmark oprettet undtagelsestilstand under general von Hanneken. Tyske organi-serede styrker af værnemagten agter at afvæbne de danske tropper. Når de tyske organiserede styrker ankommer, skal der efter den af divisionen givne instruktion ikke ydes modstand, heller ikke imod afvæbning. Knudtzon«

32. Odense (A. 166). Styrke: På kasernen: 4. bataillons stab, 2.- 4. bataillon, ca. 20 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab), 4. bataillons depotkompagni, ca. 40 befalingsmænd og menige (hjælpetropper), 2.- 5. bataillon, ca. 40 befalingsmænd og menige (rekrutter). På vagt i skovpavillonen 1 officer, 1 kornet og 9 menige. Kl. ca. 4,00 alarmeredes hele styrken, idet bevæbnede tyske patrouiller iagttoges omkring kasernen. Kort efter åbnede tyskerne ild mod kasernen fra geværer, automatiske håndvåben og 40 mm kanoner, og den danske styrke optog kampen. Da det i mørket var umuligt at skelne, hvem der foretog angrebet, gik man ud fra, at generalkommandoens forholdsordre om optræden overfor regulære tyske styrker ikke skulle gælde ved et overfald som det foretagne. Efter ca. 20 minutters skydning gav regimentschefen, der havde haft lejlighed til at undersøge forholdene, ordre til at overgive kasernen. Efter at skydningen var blevet indstillet, fandt afvæbning af mandskabet og aflevering af kasernen sted. Døde: 2 menige.

Vagtstyrken ved Skovpavillbnen i Fruens Bøge havde flere gange i løbet af natten mellem den 28. og 29. august åbnet ild mod personer, der færdedes indenfor afspærret område, og som ikke svarede på tilråb. I løbet af morgenen kom det til skudveksling med et tysk kommando. Kl. ca. 4,20, da ammunitionen var opbrugt, kom der telefonisk ordre fra kasernen om at standse kampen, hvorefter vagtstyrken blev afvæbnet.

33. Faaborg 2. regiment (A. 168). På Faaborg kaserne var indkvarteret: 2. regi-ments kanonkompagni, ca. 60 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab). 3. bataillons 1. kompagni, ca. 70 befalingsmænd og menige (hjælpetropper). 18. ba-taillons 5. kompagni, ca, 100 befalingsmænd og menige (rekrutter). I løbet af morge-nen den 29. august indløb meldinger om forholdene i København og på Fyn. Kl. 6,45 modtoges ordre fra jyske division om ikke-modstand (jfr. foran under nr. 31)

Side 41

Omkring kl. 7 observeredes tyske tropper i umiddelbar nærhed af kasernen, og umiddelbart efter kastedes en håndgranat ind i kasernegården. Ved tilråb lykkedes det at forebygge skydning, og afvæbning fandt derefter sted.

34. Nyborg (A. 168). Den indkvarterede styrke var af 3. regiment og bestod af: 6. bataillon, 2. kompagni, ca. 60 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab), og 4. kompagni, ca. 65 befalingsmænd og menige (hjælpetropper). 20. bataillon, 3. kompagni, ca. 95 befalingsmænd og menige (rekrutter). De danske styrker var indkvarteret på kurstedet »Nyborg Strand«, i forsamlingsbygningen »Hermon«, og på vandrehjemmet ca. 1 km. syd for kurstedet. Kl. 4,20 blev kurstedet og forsam-lingsbygningen angrebet fra 3 sider af tyske tropper (4 kompagnier), og ilden besva-redes af den danske styrke. Da man ret hurtigt blev klar over, at det var regulære tyske tropper, der angreb, og da angrebet nu også blev sat ind fra den 4. side — søsiden — gav regimentschefen ordre til, at ilden skulle standses. Det var vanskeligt at få skydningen standset som følge af det store areal (de mange værelser), styrken var spredt over, således at der hengik omtrent ½ time, inden overgivelsen fandt sted. Døde: l officer og l kornet.

Samtidig med kurstedet blev vandrehjemmet angrebet af ca. 1 tysk kompagni, støttet af maskingeværer og morterer. Ilden besvaredes af den danske styrke, men efter ca. 20 minutters kamp standsedes skydningen og vandrehjemmet overgaves. Døde: 1 menig.

35. Kerteminde 7. regiment (A. 170). Styrke: Kerteminde: 7. regiments stab, 2. bataillons og 12. bataillons stabe. Kertemindelejren: 12. bataillon, 7. regiments-depotkompagni, ca. 50 befalingsmænd og menige (hjælpetropper), og 12. bataillons 1. kompagni, ca. 70 befalingsmænd og menige (rekrutter). Ulriksholm: 10. bataillon, ca. 15 befalingsmænd og menige (rekrutter og hjælpetropper), 10. bataillons 3. kompagni, ca 80 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab af hjælpetrop-perne). Den 29. august kl. 6,50 gik ordren fra jyske division om ikke-modstand (jfr. foran nr. 31) til Kertemindelejren, der videretelefonerede ordren til regimentet og til Ulriksholm. Afvæbning fandt herefter sted i løbet af formiddagen uden kamp.

36. Hindsholm (A. 172). Styrke: Ca. 35 befalingsmænd og menige (hjælpetropper. Detachementets personel var indkvarteret i en teltlejr på herregården Brockdorffs jord. Efter at der i løbet af morgenen den 29. august var indløbet meldinger om situationen, gav detachementskommandøren meddelelse om, at mandskabet var frit stillet, og at han selv rejste bort for ikke at blive taget af tyskerne. Natten til den 31. august blev kommandoofficianten og 7 mand, der ikke havde kunnet skaffe sig civilt tøj, interneret af tyskerne.

Side 42

37. Assens (A.172). Styrke: Fodfolkspionerkommandoets og 1. fodfolkspionerba-taillons stabe. 1. fodfolkspionerbataillons 3. kompagni, ca. 70 befalingsmænd og menige (rekrutter). 1. fodfolkspionerbataillons 4, kompagni, ca. 75 befalingsmænd og menige (uddannet mandskab, 38) og menige af hjælpetropperne (27).

Jyske divisions ordre om ikke-modstand (jfr. foran under nr. 3.1) blev modtaget kl. 6,30, hvorefter underafdelinger instrueredes om situationen og beredskabsam-munition inddroges. Ved middagstid ankom tyske tropper, og afvæbning af den danske styrke fandt efter en kort forhandling sted uden kamphandlinger.

38. Hvidkilde og Svendborg. Jyske dragonregiment (A. 173). På Hvidkilde var indkvarteret: regimentsstaben, l cyklisteskadron, ca. 80 befalingsmænd og menige (rekrutter). I Svendborg var indkvarteret: 1 eskadron, ca. 50 befalings-mænd og menige (uddannet mandskab), jyske divisions trainskole, ca. 60 befalingsmænd og menige (rekrutter). Afvæbning og internering fandt sted i løbet af morgenen den 29. august uden kamphandlinger. Forinden var jyske divisions ordre om ikke-modstand modtaget.

39. Ringe (A. 174). Indkvarteret styrke: Polyteknikerbatteri 1, ca. 100 befalings-mænd og menige. Polyteknikerbatteri 2, ca. 70 befalingsmænd og menige. Kl. 4,10 observeredes der fra lejren en fjendtlig styrke på ca. 12 mand, der ikke svarede på tilråb, hvorfor ild blev åbnet mod dem. Umiddelbart efter åbnede tyske styrker kraftig beskydning af lejren. Da der ingen tvivl kunne være om, at angrebet blev foretaget af regulære styrker, søgtes i henhold til de givne ordrer forhandling med de tyske troppers fører. Der opnåedes herved enighed om at standse skydningen, at holde styrkerne hver for sig og at indhente forholdsordre. Afdelingschefen søgte herefter forgæves forbindelse med jyske division, men fik umiddelbart efter forbindelse med krigsministeriet, der meddelte, at krigsministeriets ordre kunne ventes i løbet af kort tid. Med den tyske forhandler opnåedes enighed om at afvente krigsministeriets ordre. Imidlertid blev al samtale med København indstillet, og der sendtes derfor en dansk officer og en tysk Feldwebel til henholdsvis jyske division og den tyske kom-mandant i Odense. Kl. ca. 8,00 vendte de tilbage medbringende jyske divisions ordre om ikke-modstand (jfr. foran under nr. 31). Afvæbning fandt herefter sted, og den danske styrke interneredes.

40. Lolland. Benitsgaard (A. 177). Styrke: 11. bataillons stab, 15. bataillons 1. kom-pagni, ca. 85 befalingsmænd og menige (rekrutstyrke), 9 rekylgeværgrupper inddelt i 2 delinger. I løbet af dagen den 29. august tilgik der lejren en række meldinger med oplysninger om forholdene på Sjælland efter de tyske angreb. Forsvars-foranstaltninger blev sat i værk, og det aftaltes med politimesteren i Sakskøbing, at melding skulle afgives fra politiet, når tyske styrkers fremrykning iagttoges.

Side 43

Den 30. august kl. 8,30 modtoges fra Guldborg telefonisk meddelelse om, at en tysk styrke på 200 mand lige havde passeret broen. Kl. 9,15 anmodede føreren for den tyske styrke om forhandling med detachementskommandøren. Efter at forholds-ordre forgæves var søgt indhentet i krigsministeriet og generalkommandoen, opnåe-des enighed om den danske styrkes kapitulation på en række nærmere angivne vilkår. Kapitulationen fandt sted kl. 10,00.

41. Aalholm (A. 178). Styrke: 10. art.afdelings uddannelsesbatteri, ca. 70 befalings-mænd og menige (rekrutter). I løbet af dagen den 29. august var batteriet flere gange i forbindelse med Berritsgaard (jfr. foran under nr. 40). Om morgenen den 30. august meddelte batterichefen til Berritsgaard, at han ønskede at blive i stillingen ved Aalholm, men han lovede at sende en luftværnskanon og en maskinkanon med mandskab til Berritsgaard. Der indløb imidlertid melding om, at tyske tropper var på vej over Guldborgsundbroen, og at hele batteriet ønskedes til Berritsgaard. På vej til Berritsgaard modtog batterichefen melding om, at tyskerne var ankommet dertil, og at forhandlinger var i gang. Han kørte derfor tilbage til Aalholm og traf her en tysk parlamentær, ledsaget af en dansk officer fra Næstved, der gav oplysninger om begivenhederne i Næstved og andetsteds. Der blev derefter truffet aftale om afvæbning og overgivelse af magasinerne til tyskerne, hvilket fandt sted i løbet af formiddagen.

Bornholm

42. Bornholms værn (A. 180). Detachementets styrke: ca. 30 befalingsmænd og menige. På grund af den alvorlige politiske situation blev detachementet den 28. august beordret samlet i alarmkvarter i Stausdal forsamlingshus. Chefen for Born-holms værn havde overfor detachementskommandøren betonet, at detachementet på grund af dets ringe styrke og isolerede beliggenhed ikke skulle yde modstand mod et overlegent angreb. Om morgenen den 29. august modtog værnschefen ordre fra den tyske kommandant på øen om at møde hos kommandanten kl. 7 sammen med amtmanden og politimesteren. Hos den tyske kommandant modtoges under-retning om undtagelsestilstanden, og det meddeltes værnschefen, at Stausdalvagten var besat af tyskere, og at alle våben skulle afleveres. Stausdalvagten var blevet afvæbnet uden kamp kl. ca. 6,30, medens posten ved alarmkvarteret blev afvæbnet kl. ca. 7,45, ligeledes uden kamp.

II.   Søværnet

Efter anmodning fra kommissionen har marineministeriet ved skrivelse af 18. marts 1948 (A. nr. 25) til kommissionen fremsendt: »Generalrapport over begiven-hederne i søværnet omkring den 29. august 1943«.

Side 44

Af denne detaillerede rapport, hvortil der om enkeltheder må henvises, vil der i det følgende i korte træk blive fremhævet nogle af rapportens oplysninger om begivenhedernes forløb i 1: søværnskommandoen, 2: på flådestationen, i kystflåden, og på Holmen, 3: i kystdefensionen, 4: i kystflådens enheder udenfor København, og 5: i skoledelingen

1: Søværnskommandoen (A. 186—192 og 203—206)

Som nævnt foran under afsnittet om hæren (s. 29) fandt der i løbet af vinteren 1942—43 drøftelser sted mellem forsvarsministeren og hærens og søværnets ledelse på grund af den stadig voksende utryghed med hensyn til mulighederne for et regulært tysk kup.

Efter disse drøftelsers afslutning blev der af søværnskommandoen den 30. maj 1943 udsendt en forholdsordre - »for søværnets udrustede enheder i tilfælde af angreb på skibet, krav om udlevering af skibet eller lignende« - (A. 256). I forholdsordren, der omhandler tilfælde, hvor særlig ordre for den foreliggende situation ikke er modtaget og ikke kan indhentes, hedder det bl. a.:

I. Angreb på skibet: Ethvert overfald eller angreb på skibet — hvorfra det end kommer — skal, med nedenstående undtagelse, imødegås med alle til rådighed stående midler, idet dog de i søværnskommandoens direktiv af 31. marts 1942 angivne retningslinier for anvendelse af våben fra søværnets skibe med fremmede luftfartøjer og orlogsskibe vil være at følge. Finder angrebet sted under skibets ophold i havn, skal denne forlades så hurtigt, det er gørligt, og søværns-kommandoens ordrer afventes til søs. Såfremt skibet angribes af neddykket undervandsbåd, må angrebet ikke imødegås med magt, men skal søges undgået ved afdrej, hvorefter skibet på hurtigste måde skal forlade det undervandsbådsfarlige område.

II. Krav om udlevering af skibet: Ethvert på stedet fra fremmed magt fremsat krav om udlevering af skibet skal afvises ved at meddele, at man ikke er bemyndiget til at forhandle om nævnte sag, men at søværnskommandoens forholdsordre vil blive indhentet. Såfremt man fra pågældende magts side modsætter sig dette eller ikke vil afvente søværnskommandoens forholdsordre, skal ethvert sådant krav afvises med meddelelse om, at skibets kampmidler om fornødent vil blive sat ind for at forhindre en beslaglæggelse. Under sådanne forhold skal havn iøvrigt så hurtigt det er gørligt, forlades, og søværnskommandoens ordre om muligt afventes til søs.

III. (ikke optrykt)

IV. Forhold, under hvilke søværnskommandoen er ude af stand til at udstede ordre. Såfremt det kommer til chefens sikre kendskab, at den lovlige regering — herunder kongemagten — er afsat, og det ikke er muligt at opnå forbindelse med søværnskommandoen, skal chefen, såfremt særlig forholdsordre for denne situation ikke er modtaget fra søværnskommandoen, snarest afgå fra havn, og såfremt forhol-dene tillader det, afgå til neutral (svensk) område for at søge materiellet bevaret til en eventuel senere indsats.

Side 45

Under alle forhold skal indberetning på hurtigste måde søges afgivet til søværns-kommandoen, og såfremt forholdene og tiden tillader det, skal søværnskomman-doens forholdsordre i hvert enkelt tilfælde afventes.«

Denne forholdsordre, der iøvrigt blev suppleret ved en forholdsordre af 7. juli 1943 - »vedrørende tilfælde af invasion på eller større raid mod dansk område, medens landet er besat af tyske styrker« - (A. 258), udgjorde hovedgrundlaget for søværnets enheders optræden den 29. august 1943.

Iflg. generalrapporten indløb der i løbet af august 1943 meldinger til søværnskommandoen om uroligheder i landet og om forøget tysk militær aktivitet. Efter et om eftermiddagen den 25. august afholdt ministermøde gav forsvars-ministeren overfor chefen for søværnskommandoen udtryk for, at regeringen opfattede situationen således, at der med få timers varsel kunne indtræde alvorlige situationer. Den 26. august modtoges fra handelsministeriets søfartskontor under-retning om, at en del store tyske transportfartøjer var ankommet til Aarhus, og den 27. august meldtes om tyske troppebevægelser i København. Generalrapporten beretter herom (A. 188):

»I løbet af eftermiddagen den 27. august meldtes om infanteristyrker og feltmæs-sigt udrustede tropper i automobiler. Kl. 17,50 indløb fra en søofficer følgende melding: - »Der er påfaldende virksomhed ved Nyboders Skole. Tyske officerer kommer i deres vogne ledsaget af flankerende vogne, synes at gå ind og få ordrer, kommer ud og gestikulerer og peger på kort.« - På grundlag af de foreliggende meddelelser mente chefen for søværnskommandoen ikke at kunne se bort fra muligheden af, at man fra tysk side forberedte en aktion, som skulle skabe et fait accompli allerede før den forhandling mellem statsministeren og den tyske rigs-befuldmægtigede, som vidstes at være planlagt til den 28. august.

Kl. ca. 22,00 blev derfor ved en udsendt officer chefen for kystflåden og chefen for flådestationen kaldt til møde i søværnskommandoen. Chefen for søværns-kommandoen meddelte her sit syn på situationen, som var den, at man måtte være forberedt på en tysk aktion mod Holmen og skibene i løbet af natten, og han meddelte i forbindelse med en påfølgende drøftelse af flådestationens beredskab følgende direktiv: »Hvis tysk indtrængen på Holmen forsøges, skal der søges forhandling ved officer og søværnskommandoens (regeringens) ordre indhentes. Såfremt tyske tropper trods dette søger at tiltvinge sig adgang med magt, skal dette imødegås med magt. Dog skal hensyn tages til, at ikke flere danske end nødvendigt udsættes for at miste livet.«

Chefen for flådestationen ønskede at præcisere, at direktivets indhold stod i modsætning til det standpunkt, som var indtaget i efteråret 1942, og tilføjede, at besætningerne ville være glade for den nu givne ordre.

Som ved tidligere lejligheder drøftedes skibenes sænkning, hvortil foranstalt-ningerne i hovedsagen var truffet.

Chefen for kystflåden understregede betydningen af, at der i tide blev truffet de nødvendige, sidste forberedelser, selvom disse naturligvis burde være så fortrolige som muligt.

Chefen for søværnskommandoen var enig heri og udtalte, at det ikke var afgørende, om alle skibe blev sænket, da der med sænkningen også i høj grad tilsigtedes en symbolsk handling; men det var af største betydning, at de egentlige krigsskibe blev sænket. Tillige understregede chefen for søværnskommandoen atter nødvendigheden af, at alle forberedelser blev foretaget hemmeligt.«

I løbet af natten mellem.27. og 28. august udsendte søværnskommandoen telefonisk ordre om, at skibe og. fartøjer skulle ligge på en kvart times varsel, og om »omtrent skærpet beredskab". Der indløb iflg. rapporten ikke i nattens løb efter-retninger af betydning.

Side 46

Om formiddagen den 28. august; modtoges melding om ankomst af 8 tyske transportskibe, og chefen for søværnskommandoen blev af forsvarsministeren gjort bekendt med de af tyskerne rejste krav. Iflg. generalrapporten fandt mellem kl. 13,00 og 14,00 en samtale sted mellem forsvarsministeren og chefen for søværnskom-mandoen, hvorved drøftedes forholdsordrerne for flådestationen og kystdefensionens værker i tilfælde af et tysk angreb. Chefen for søværns-kommandoen meddelte, at der var givet flådestationen ordre til med magt at modsætte sig tysk indtrængen på Holmens område, hvorimod kystdefensionens værker under hensyn til aftalen af 9. april 1940, samt for at opnå parallellitet med hærens kaserner, havde fået ordre til i lignende tilfælde at protestere, men ikke at yde væbnet modstand. Ministeren ud-talte, at man også for Holmens vedkommende måtte følge den samme retningslinie, som gjaldt for hærens kaserner.

Chefen for søværnskommandoen anførte heroverfor, at det af ministeren anførte synspunkt næppe med rette kunne gøres gældende, bl.a. under hensyn til de på flådestationen liggende skibe«. Ministeren fastholdt dog iflg. rapporten sit ovenfor anførte standpunkt, som dermed iflg. rapporten var at betragte som bindende for søværnskommandoen.

Der udgik herefter skriftlig ordre fra forsvarsministeren (A. 256) om, at regeringen havde bestemt, at besættelse af flyvevæsenet, kystdefensionen og flådestationen ikke måtte imødegås med magt.

Om et nyt møde mellem forsvarsministeren og chefen for søværnskommandoen om eftermiddagen den 28. august 1943 og om resultatet heraf beretter general-rapporten (A. 191):

- »Kort efter at kommandørkaptajn Bangsbøll var afgået til sin sendelse på Holmen, kom forsvarsministeren tilstede i marineministeriet, hvor han kl. ca. 15,15 tilkaldte chefen for søværnskommandoen, hvem han meddelte, at der ikke måtte kæmpes på Holmen og ved kystdefensionens værker og heller ikke fra skibene.

Chefen for søværnskommandoet spurgte, om dette var regeringens ordre, hvilket ministeren bekræftede.

Under en påfølgende drøftelse fastholdt ministeren de allerede under den tidligere samtale givne ordrer vedrørende undladelse af forsvar på Holmen og ved kystdefensionen. Chefen for søværnskommandoen udtalte hertil, at skibene på Holmen, som tidligere berørt overfor og godkendt af ministeren, ville blive sænket. Derefter behandledes spørgsmålet om skibene udenfor Holmen.

Chefen for søværnskommandoen fastholdt her, at et skib under kommando ubetinget må forsvare sig mod ethvert uprovokeret angreb, og at de på togt værende skibe derfor måtte påregnes med magt at ville modsætte sig et eventuelt tysk overfald.

De skibene fra søværnskommandoen medgivne forholdsregler (A. 255, bilag 5 a — c) blev derpå forelagt ministeren, og denne udtalte da ønsket om, at det skulle meddeles skibene, at forholdsordre skulle indhentes i ethvert tilfælde. Under hensyn til, at ordren af 30. maj 1943 indeholdt den bestemmelse, at forholdsordren om muligt skulle afventes til søs, måtte chefen for søværnskommandoen tage afstand herfra.

Ministeren henstillede da, at man i hvert fald indskærpede denne bestemmelse, hvilket chefen for søværnskommandoen indvilgede i. Viceadmiralen tilføjede dog, at han måtte anse en sådan indskærpelse for uheldig, da ordrerne i sig selv var ganske klare.

Med hensyn til skibene på Holmen fastholdt ministeren, at der ikke herfra måtte ydes modstand, og anmodede om, at fornødne ordrer herfor måtte blive udstedt.

Side 47

Straks efter at samtalen mellem forsvarsministeren og viceadmiralen var afsluttet, sendtes souschefen i marinestaben kl. ca. 15,45 til chefen for kystflåden, hvem han ca. kl. 16,00 overbragte følgende skriftlige og af ministeren underskrevne ordre: »Besættelse af skibene på Holmen må efter regeringens bestemmelse ikke imødegås med magt.«

Søværnskommandoen tilføjer: »Skibe kan efter omstændighederne sænkes.«

Ved overbringelsen berørte chefen for kystflåden overfor souschefen muligheden af med skibene på Holmen at afgå til svensk område, hvortil souschefen udtalte, at der ikke burde ses bort fra en sådan eventualitet, som iøvrigt var forudset i de på togt værende skibes hemmelige ordrer.

Souschefen orienterede derefter kl. ca. 16,15 chefen for flådestationen om den chefen for kystflåden meddelte forholdsordre. Den af forsvarsministeren ønskede indskærpelse af visse bestemmelser i de hemmelige ordrer af 30. maj 1943 meddeltes i tiden 15,55 til 16,20 telefonisk til alle egentlige krigsskibe undtagen MS-bådene.

Indskærpelsen havde følgende ordlyd: »I søværnskommandoens bestemmelser af 30. maj 1943 indskærpes bestemmelserne om, at søværnskommandoens (rege-ringens) forholdsordre for de forskellige tilfælde skal indhentes.«

I løbet af aftenen den 28. august og natten til den 29. august 1943 indløb der en række meldinger om tysk militær aktivitet (A. 203). Kl. ca. 3,58 den 29. august modtoges fra kystflåden (kasernen) melding om, at tyskerne var ved værftsbroen, og søværnskommandoen udsendte derefter følgende ordrer:

Kl. 4,00 til alle skibe: »Skærpet beredskab«.

Kl. 4,07 udsendtes ordre om sænkning af skibene på Holmen.

Kl. 4,10 til alle skibe i kode: »Alarmtilstand«

Kl. 4,12 til alle skibe: »Søg svensk område«.

Kl. 4,40 meldte chefen for flådestationen til søværnskommandoen, at han fra tyskerne havde modtaget en skrivelse (A. 266) indeholdende krav om overlevering uden modstand af alle anlæg, skibe, våben og soldater i området fra Arsenaløen til Lynetten.

Chefen for flådestationen gjorde opmærksom på, at det tyske krav også omfattede skibe på Holmen og Lynetten, som ikke henhørte under hans kommando-område.

Søværnskommandoen (viceadmiralen), der efter at have hørt detonationerne var klar over, at skibene på dette tidspunkt var sænket, gav derefter chefen for flådestationen bemyndigelse til at afgive det af ham foreslåede svar, der indeholdt en protest mod besættelsen af Holmens område og et tilsagn om udlevering af anlæg, skibe, våben og soldater uden modstand (A. 266).

Kl. ca. 5,15 besatte tyske tropper marineministeriet; de tilstedeværende søofficerer førtes til generalstaben, hvorfra viceadmiralen senere førtes til hotel Phønix til den tyske admiral.

Flådestationen og kystflåden på Holmen (A. 192—195 og 206—212)

Den 28. august kl. ca. 13,30 meddelte søværnskommandoen chefen for kystflåden, at alle udrustede enheder på Holmen skulle underlægges kystflåden under hensyn til muligt kommende begivenheder. I løbet af eftermiddagen modtoges den tidligere omtalte ordre om, at eventuel besættelse af flådestationen ikke måtte imødegås med magt, og kl. 16 modtoges følgende ordre fra søværnskommandoen:

Side 48

»Besættelse af skibe på Holmen må ikke imødegås med magt i henhold til rege-ringens bestemmelse.« Søværnskommandoen tilføjer: »Skibene må efter omstæn-dighederne sænkes«.

Der afholdtes derefter et møde hos chefen for kystflåden for staben og divisionscheferne, og efter mødet udarbejdedes kystflådeordre af 28. august (A. 260), der kl. 19,30 blev udgivet til alle på Holmen værende enheder under kystflåden. Det hedder i denne ordre: »Generelt direktiv.

1: Når chefen for kystflåden beordrer det, skal skibene sænkes. Om dagen ved flagsignal K N U (sænk) fra »Hvalrossen«. Om natten afgives samme signal med Aldislampe til »Hekla«. »Hekla« repeterer signalerne til mineskibsdivisionen (»Lindormen«). Med henblik herpå vil alle foranstaltninger være at træffe til at så vidt muligt samtlige kystflådens skibe sænkes på kort varsel.«

2: Følgende skibe skal ligge klar til at afgå på højst 15. min. varsel: »Lougen«, »Laaland« og efter omstændighederne »Lindormen«.

U-bådene »Havhesten«, »Havkalen«, »Havmanden«, »Rota« og »Daphne«.

Torpedobådene: »Hvalrossen« og »Makrelen«.

Minestrygerne: »Søbjørnen« og »Søulven«. M.S. 4 og M.S. 8.

Afgang finder sted efter chefen for kystflådens ordre på signal fra »Hvalrossen«. Om Dagen: A E K (afgå) givet med signalflag. Om natten: A E K (afgå) givet med Aldislampe. Signalerne repeteres fra »Hekla«.

Skibene afgår i rækkefølge gennem Hønsebroløbet ud af havnen 1) 5 u-både, 2) »Hval-rossen«, »Makrelen«, 3) »Søbjørnen«, »Søulven«, 4) M.S. 4 og 5) eventuelt »Lindormen«, 6) »Lougen« og »Laaland« snarest fra Søminegraven. Chefen for kystflåden med stab afgår med »Havkalen«, der går først af u-bådene.

I skibene skal være gjort »klart skib«, ubetinget blændet.

Redningsmidler bæres overalt.

Våbnene må kun anvendes i tilfælde af beskydning.

Såfremt ingen ordre foreligger, søges svensk territorium efter chefernes bestem-melse.

Følgende skibe skal sænkes på Holmen: »Peder Skram«, »Lossen«, eventuelt »Lindormen«, »Kvintus« og »Sixtus«, »Havfruen«, »Dryaden«, ^Flora« og »Bellona« og »Henrik Gerner«, »Søhunden« og M.S. 10.

3: Der gås indtil videre søvagt i hver enhed.

4: Intet skib må overgives til tysk magt, uden at alle bestræbelserne for at sænke skibet gennemføres.«

Som omtalt foran under afsnittet om søværnskommandoen modtog chefen for kystflåden den 29. august kl. ca. 4,07 ordre fra søværnskommandoen om sænkning af skibene på Holmen, hvilken ordre straks efter blev udgivet ved signal fra »Hvalrossen«. Ved modtagelsen af signalet blev besætningerne sendt i land og sænkningen iværksat, i »Peder Skram« og undervandsbådene ved åbning af bundventiler og i de øvrige enheder ved sprængninger, jfr. nærmere den af marineministeriet udarbejdede oversigt over skibe og fartøjer sænket eller ødelagt på Holmen den 29. august (A. 267, bilag 13 til generalrapporten).

Chefen for flådestationen havde imidlertid gennem en tysk officer modtaget den tidligere (side 47) omtalte skrivelse indeholdende krav om overlevering uden modstand af materiel og mandskab, og efter at denne skrivelse i henhold til aftale med søværnskommandoen var blevet besvaret, fandt den tyske besættelse af Holmens område sted. Under den tyske indrykning kom det flere gange til skydning fra tysk side, og på dansk side dræbtes en mathelev og en værnepligtig.

Side 49

3. Kystdefensionen (A. 195—198 og 212—221)

Efter at chefen for kystdefensionen den 28. august 1943 kl. 16 havde modtaget ordren om, at besættelse af kystdefensionens værker ikke måtte imødegås med magt, udsendte kystdefensionen til fortcheferne samt til vagtkompagniet på Taarbæk minedepot meddelelse om regeringens ordre, idet der tilføjedes (A. 263):

»Såfremt en besættelse foretages af den tyske værnemagt, uden at der foreligger ordre om, at værket skal afleveres, søges som sædvanlig forhandling for at indhente nærmere ordre fra marineministeriet. Er dette ikke muligt, skal mundtlig protest afgives, før besættelsen finder sted.«

Om begivenhederne den 29. august i kystdefensionen bemærkes:

Lynetten (A. 212) blev besat kl. 5,40, efter at materiellet var gjort ubrugeligt.

Middelgrundsfortet (A. 213) blev forladt af den tyske besætning i løbet af natten mellem den 28. og 29. august, og besættelsen fandt sted den 29. august kl. 9,30.

Kongelundsfortet (A. 214) blev besat den 29. august kl. 17,45 og Lynæsbatteriet (A. 214) samme dag kl. 17, medens besættelsen af Taarbæk fort (A. 214) først fandt sted den 31. august.

Af kystbevogtningens fartøjer nåede ca. halvdelen til Sverige, medens resten blev besat af tyskerne, jfr. herved den nedenfor (s. 53 ff.) optrykte, af marineministeriet udarbejdede oversigt over den danske flåde den 29. august 1943.

4. Kystflådens enheder udenfor København (A. 198-201 og 221-240)

Artilleriskibet "Niels luel", der lå i Holbæk, modtog om morgenen den 29. august søværnskommandoen foran side 47 nævnte ordrer om skærpet beredskab (modtaget kl. 4,10), om alarmtilstand (kl. 4,12) og at søge svensk område (kl. 4,20). Kl. 5,50 sejlede »Niels luel« fra Holbæk for at søge ud af Isefjord, og kl. 7,30 var alt klar til kamp. Der observeredes derefter 1 større og 2 mindre, tyske orlogsfartøjer udenfor Isefjordens munding, og kl. 8,35, da »Niels Juel« passerede Hundested, modtoges signal fra havnemolen om, at tysk minespærring var udlagt nord for Isefjorden. Kort efter modtoges fra en af kystflådens kuttere, som kom fra Hundested havn, følgende signal: »Tysk minespærring udlagt nord for Isefjorden. Orlogskaptajn Pontoppidan vil ankomme om 10 minutter med tysk flyvemaskine og blive bragt ombord i »Niels luel« med P. 31. Orlogskaptajnen medbringer ordrer fra søværnskommandoen til chefen for »Niels luel«.«

Chefen for »Niels luel«, som efter modtagelsen af det første signal (angående udlægning af tysk minespærring) havde bibeholdt sin oprindelige plan om at bringe skibet ud af fjorden for senere at nå svensk territorium; mente efter modtagelsen af signalet angående orlogskaptajn Pontoppidans sendelse, at burde afvente modtagelsen af de deri omtalte ordrer fra søværnskommandoen.

I løbet af den kommende time blev skibet flere gange angrebet af tyske bombe-maskiner, hvorved bl.a. ildledelsesapparater, meddelelsesmidler og gyrokompas m.v. sattes ud af funktion.

Kl. 9,48 kom orlogskaptajn Pontoppidan ombord og overbragte følgende skriftlige ordre fra chefen for søværnskommandoen: »Da der er udlagt miner og forefindes stærke tyske søstridskræfter ved Isefjordens udløb, skal »Niels luel« ankre og afvente nærmere ordre. 29, august 1943 kl. 07,30. Vedel.«

Side 50

På chefens forespørgsel oplyste orlogskaptajn Pontoppidan, at ordren var udfær-diget af chefen for søværnskommandoen, medens denne opholdt sig på hotel Phønix, jfr. herved, foran side 47.

Der forelå ifølge generaIrapporten valget mellem at søge at nå svensk territorium eller at ødelægge skibet. Det besluttedes at grundsætte og ødelægge skibet, og kl. ca. 10,48 blev skibet sat på grund på en plads, hvorfra det ville være vanskeligt at bringe det flot. Det var yderligere hensigten at foretage en sprængning ved en i akselgangen anbragt sprængbombe, men sprængbombens tændpatron svigtede, hvorfor der gaves ordre til at sætte alle ammunitionsmagasiner under vand og til at knuse de flest mulige søventiler i maskinen og på fyrpladserne. I løbet af ca. ½ time stod vandet i maskin- og kedelrum i en højde af ca. ½ m under panserdækket, og mellem kl. 11,50 og 13,00 foretoges overbordkastning af alt A.L.-skyts og A.L.-ammu-nition, hvorhos kanonerne gjordes ubrugelige, og håndvåben og navigations-instrumenter m. v. kastedes ombord,. De sårede, ialt 4 mand, hvoraf 1 senere afgik ved døden, bragtes i land og blev indlagt på sygehuset i Nykøbing. Kl. 15,35 ankom kaptajnløjtnant Overbye i tysk luftfartøj medbringende skriftlig ordre fra søværns-kommandoen om, at »Niels luel« skulle afgå til København under ledsagelse af en tysk torpedobåd. Kaptajnløjtnanten blev underrettet om situationen og blev anmodet om at foranledige, at besætningen snarest blev landsat.

Den følgende morgen ankom to tyske hurtigbåde, og »Niels luel« entredes af bevæbnede tyske soldater. Chefen blev ført til København i en tysk hurtigbåd, og mandskabet førtes i løbet af formiddagen i land til internering.

Om begivenhederne i kystflådens øvrige enheder udenfor København henvises i det hele til generalrapporten (A. 227—240) og til oversigten side 53 ff. over flåden den 29. august 1943.

5. Skoledelinqen (A. 202 og 241—248) Inspektionsskibene »Ingolf« og »Hvid-bjørnen« samt 2 øvelseskuttere og 1 minefartøj. I løbet af morgenen den 29. august indløb der meldinger til skoledelingen om, at tyskerne i nattens løb havde forsøgt et militært kup overalt i landet.

Delingschefen (chefen for »Ingolf«) besluttede at indhente yderligere oplysninger fra det sømilitære distrikt (Fyn); det var iøvrigt hans mening at forsøge at nå til Sverige med de 2 inspektionsskibe.

Kl. ca. 7,35 modtoges følgende melding fra det sømilitære distrikt:

»Tysk militærkommandant meddeler til chefen for jyske division: general v. Han-neken har overtaget militært styre i Danmark og erklæret Danmark i undtagel--sestilstand. Alle danske tropper skal afvæbnes af dertil udkommanderede tropper. Chefen for jyske division meddeler til garnisonen i Svendborg: afvæbning skal foretages, uden at modstand ydes.«

Distriktschefen tilføjede: »Ingen ordre er modtaget fra søværnskommandoen«.

Efter modtagelsen af denne melding lettede skoledelingen og stod nordpå i Storebælt. Kl. 10,17 blev skibene standset af en tysk minestryger, der ca. kl. 10,28 meddelte, at den ville sende en båd. Umiddelbart efter signalerede »Ingolf« til »Hvidbjørnen«: »Ødelæg fortrolige sager«.

Side 51

Ifølge den af chefen for »Ingolf« under internering på Holmen udfærdigede rapport, der i uddrag er optaget i generalrapporten, kom et fartøj fra minestrygeren nu på siden af »Ingolf«. Delingschefen iagttog, at fartøjets relativt store besætning var stærkt bevæbnet, men hans opmærksomhed var væsentligt rettet mod minestrygeren, som han anså for at udgøre den største fare. Samtidig håbede han på muligheden af at kunne forhandle med fartøjets fører, når denne var kommet ombord, og regnede med, at det kritiske øjeblik ville indtræde, når fartøjet atter satte af fra »Ingolf«, eventuelt med et negativt svar.

Delingschefen anfører videre i sin rapport (A. 243):

»Det stod mig ligeledes klart, at forsøgte »Ingolf« og »Hvidbjørnen« at tiltvinge sig passage med magt, hvad der med hensyn til den artilleristiske overlegenhed, disse skibe besad, sikkert havde ladet sig gøre; så var spillet tabt. Den eneste chance, hvor ringe muligheden end måtte anses for at være, lå i at forsøge at forhandle sig til rette. Jeg havde imidlertid bedømt situationen forkert, thi i næste øjeblik stod en tysk officer — Oberleutnant Mickz — på broen, og med en revolver pegende på mig, gav han mig en kort meddelelse, som jeg imidlertid måtte bede ham gentage, da jeg absolut intet kunne forstå heraf, grundet på at han var meget ophidset og talte meget hurtigt.

Medens dette optrin fandt sted på broen, blev orlogsflaget nedhalet og det tyske krigsflag hejst af tyske matroser, og den danske besætning blev afvæbnet.«

Ifølge rapporten stod det derefter delingschefen klart, at det eneste, der nu var tilbage at gøre, var at redde besætningen og sænke skibet; det hedder herom i rapporten (A. 243):

»Bomben til skibets sænkning var ved klart skibs etablering kl. 06,00 som forud bestemt blevet anbragt i styremaskinrummet. Sænkningen af skibet var tænkt foretaget dels ved brug af bomben, dels ved fyldning af maskinrummet efter fjernelse af dækslet over cirkulationspumpen. Fyldning af maskinrummet var på denne måde imidlertid umuliggjort derved, at 1 tysk underofficer og 3 menige tyske soldater havde taget opstilling i maskinrummet, og 3 menige soldater tog post oppe i maskincasingen, hvorfra maskinbesætningen nøje overvågedes.

Næstkommanderende besluttede derfor at flytte bomben til 1. maskinmesters lukaf agten for skoddet til maskinen, for at den ved sin eksplosion kunne slå hul i maskinskoddet samtidig med, at den slog gennem skibssiden. Samtidig blev maskinbesætningen instrueret om, at 4 ring på ringeapparatet til maskinen var signal til, at urværket til bomben blev sat i gang. Endvidere blev der udgivet ordre om fyldning af ammunitionsmagasinerne og kedelrummet.

Kl. 11,35 gav chefen næstkommanderende ordre til at sænke skibet, og kl. 11,40 blev der fra broen givet det aftalte signal. Tre minutter efter igangsattes spræng-bombens urværk.

Der gik nogen tid inden fyldningen af skibet blev mærkbar; men efterhånden fik skibet så megen slagside til bagbord, at tyskerne blev opmærksomme herpå. I maskinrummet steg vandet hurtigt til over dørkpladerne, og trykket på kedlerne faldt.«

Chefen blev nu af den tyske søofficer beordret til at standse fyldningen, og fra den tyske minestryger blev der givet signal om, at skibet ville blive beskudt, og at der ikke ville blive givet besætningen lejlighed til at benytte fartøjerne, såfremt fyldningen ikke stoppedes straks. Endvidere skulle der til minestrygeren sendes 10 kadetter som gidsler, der ville blive skudt, hvis skibet sank. Fra minestrygeren blev der skudt to skarpe kanonskud mod »Ingolf«, uden at disse dog traf.

Side 52

Med hensyn til de bevæggrunde, der foranledigede delingschefen til at give ordre til at stoppe skibets sænkning, anføres følgende uddrag af hans rapport (A. 244):

»Med den mentalitet, der blev udvist af oberleutnanten ombord, og af de trusler, der pr. signal kom fra ministrygeren, måtte jeg regne med den mulighed, at størstedelen af besætningen ville omkomme, samtidig med at »Ingolf« kæntrede, selvom de var iført redningsveste.

Tyskernes raseri over at blive snydt for to priser var iøjnefaldende og har sikkert kunne forlede dem til handlinger af enhvert art. Jeg havde på dette tidspunkt set »Hvidbjørnen« synke, men kort forinden havde jeg observeret 4 fartøjer, der lå i skibets umiddelbare nærhed. En tysk jager, der i mellemtiden var kommet op, lå i nærheden. Nogen ængstelse nærede jeg dog, idet jeg, kort forinden »Hvidbjørnen« sank, havde hørt maskingeværsalver derfra.

Under henvisning til ovenstående samt i betragtning af sandsynligheden for, at den del af besætningen, hovedparten, der var jaget sammen på agterdækket, ville blive dræbt eller såret, hvis sprængbomben eksploderede lige under deres fødder, bestemte jeg mig til at give ordre til at desarmere bomben, som var armeret, samt til at stoppe sænkningen af skibet. Dette meddelte jeg den tyske oberleutnant.«

Ledningerne fra element til sprængbombe blev revet løs og vandets udstrømning standset og lænsning påbegyndt.

Den tyske søofficer, der var klar over, at »Ingolf« hvert øjeblik kunne kæntre, overgav nu igen kommandoen til delingschefen og gav ham ordre til at sætte skibet på grund ved Korsør. Chefen indvilgede heri, da han mente, at her lå den sidste chance for at få skibet ødelagt. Det lykkedes imidlertid ikke at gennemføre grundsætning, og kl. ca. 13,45 fortøjedes skibet i Korsør havn.

Efter at det var observeret, at det tyske orlogsflag var blevet hejst på »Ingolf«, jfr. foran, blev »Hvidbjørnen« entret af en halv snes tyskere, og der blev givet ordre om, at skibet skulle gå til Korsør, hvorhos der blev givet ordre om afvæbning m.v.

»Hvidbjørnen« stod nu sammen med »Ingolf« og den tyste minestryger, der gik forrest, nordpå i bæltet. Den tyske besætning havde besat alle vigtige steder i skibet.

Efter nogen tids forløb observeredes, at »Ingolf« begyndte at få slagside, og at spildedamp lukkedes ud; chefen var nu klar over, at man forsøgte at sænke skibet. Kl. 11,45 gav chefen næstkommanderende ordre til at sætte urværket til sprængbomben i gang. Det meddeltes herefter besætningen, at der ville blive foretaget sprængning af skibet, og at fartøjerne ikke ville blive sat i vandet, fordi tyskerne ville forhindre dette, men at alle måtte springe udenbords, når der blev givet ordre hertil.

Efter at det var meddelt den tyske underofficer, "at skibet ville blive sprængt i løbet af to minutter, sprang den danske besætning efter ordre udenbords, medens chefen og nogle befalingsmænd blev ombord for at afvente sprængningen og for at lede et eventuelt redningsarbejde.

Kl. ca. 12,00 indtraf sprængningen, og efter ca. 45 minutters forløb sank »Hvidbjørnen«.

Besætningen, der imidlertid var blevet bjærget af de fra »Hvidbjørnen« udsatte redningsbåde, blev optaget af en tysk jager, der landsatte besætningen til internering.

I forbindelse med de foran anførte oplysninger om begivenhederne i skoledelingen den 29. august 1943 skal bemærkes, at kommissionen fra fhv. kommandør O.V. Evers, der var skoledelingens chef og chef for »Ingolf«, har modta-get den som bilag nr. 26 optrykte henvendelse.

Side 53

Kommissionen har ikke inden nærværende beretnings afgivelse gjort denne henvendelse til genstand for behandling, men har samtidig med nærværende beretnings afgivelse anmodet marineministeriet om en udtalelse over sagen. Denne udtalelse samt, hvad der iøvrigt vil fremkomme i anledning af henvendelsen, vi blive optaget i et supplementsbind, der senere vil fremkomme.

Idet bemærkes, at der i nærværende afsnit om søværnet kun er omtalt begivenhederne i et fåtal af flådens enheder, skal om flådens samtlige enheder henvises til den af marineministeriet udarbejdede oversigt.

side 53 - 54- 55 - 56 - klik til Oversigt

Side 56 fortsat

J.    De ifølge Gunnar Larsen af marineattaché i Berlin

Kommandørkaptajn Kjølsen i efteråret 1940

førte samtaler om Danmarks fremtidige stilling til visse militærspørgsmål

Fhv. minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen har under afhøring for kommissionen udtalt (st. 33), at han i august 1940 under et ophold i Berlin har ført nogle samtaler med den derværende danske marineattaché, kommandørkaptajn Kjølsen, hvorunder Kjølsen fremkom med forskellige udtalelser vedrørende dan-ske militære forhold og tyskernes indstilling heroverfor.

Om de førte forhandlinger afgav Gunnar Larsen den 5. august 1940 følgende rapport til udenrigsminister Scavenius (A. 277):

Side 57

»Jeg havde i går aftes en længere samtale med marineattaché; komman-dørkaptajn Kjølsen, som meddelte mig, at han navnlig i den senere tid i sine samtaler med de tyske militær- og marinemyndigheder mere og mere blev ført hen på problemet Danmarks fremtidige militærordning, idet dette særlig gav sig udslag igennem diskussioner om, hvorledes man skulle forholde sig i fremtiden med de forskellige militære anlæg, som nu blev lavet i Danmark, deriblandt naturligvis navnlig flyvepladserne.

Kjølsen havde det bestemte indtryk, at vi inden længe ville blive stillet overfor det problem, om vi ønskede at nedlægge vort eget militær, hvilket ville have til konsekvens, at der måtte forblive tyske garnisoner på visse vigtige strategiske pladser i Danmark, eller om vi ønskede selv at overtage disse forskellige institutioner og vedligeholdelsen af dem igennem en fortsættelse, måske en forstærkning af den danske militærordning, under en eller anden form i forståelse med Tyskland.

Kommandørkaptajn Kjølsens indtryk af samtalerne med de tyske militær- og marineautoriteter er, at man ikke alt for længe skal udskyde dette spørgsmål, da man i så fald i høj grad rodfæster den tanke hos de tyske militærfolk, at Danmark ikke kan og ikke vil indlade sig på noget sådant, hvilket vil sige, at tyskerne må belave sig på at blive der.

I denne forbindelse nævnte Kjølsen også spørgsmålet om minestrygningen, som han mente, det var af største vigtighed at få sat i gang fra dansk side snarest muligt for de danske færge- og skibsforbindelser.

Kjølsen var iøvrigt af den formening, at hvis man fra Danmarks side tog lidt håndfast på problemet, ville det ikke være så svært at få det tyske militær til at forlade Danmark igen, dels under forudsætning af, at vi selv er indstillet på at vedligeholde de tyske anlæg, og dels under den forudsætning, at de danske kommunikationsmidler indrettes på en sådan måde (autostrada op gennem Jylland samt Rødby-Femernprojektet), at det er evident for tyskerne, at de ikke behøver at være på pladserne, fordi de kan komme der hurtigt nok.

Kjølsen mener på den anden side, at forholdet stiller sig anderledes med Norge, da afstanden her jo er en sådan, at tidsmomentet kan spille en rolle«.

Scavenius udtaler under afhøring for kommissionen (st. 30), at han ingen erindring har om de herom handlede samtaler, og da den nævnte rapport senere fremskaffes og forelægges ham, udtaler han (st. 83), at han havde glemt den, men at han vil mene, at han har vist rapporten til forsvarsministeren, og i øvrigt at den formentlig også er sendt direkte til marineministeriet.

Fhv. forsvarsminister Brorsen udtaler (st. 46), at han ikke kan erindre at være blevet underrettet om Kjølsens i rapporten omtalte synspunkter.

Marineministeriet oplyser på kommissionens forespørgsel, at det ikke fra den daværende marineattaché i Berlin har modtaget nogen indberetning vedrørende det omhandlede spørgsmål (A. 280), men ifølge en af marineattacheen til marine-ministeriet indsendt månedsrapport for august 1940 har Kjølsen den 5. august 1940 haft en konference med trafikminister Gunnar Larsen; månedsrapporten indeholder ikke nærmere oplysninger om den nævnte konference, jfr. A. 281.

På den givne anledning har kommissionen tilskrevet kommandørkaptajn Kjølsen og forespurgt ham, hvornår samtaler af den nævnte art med tyske militære kredse påbegyndtes, samt hvorvidt disse er foretaget efter derom given instruks fra danske myndigheder (A. 279).

I skrivelse af 15. juli 1947 (A. 282) har Kjølsen. i besvarelse af kommissionens forespørgsel anført følgende:

Side 58

»Da mine dagbøger og personlige optegnelser befinder sig i box i København, er jeg ikke i stand herfra - */* Svaret er afsendt fra Washington - at kunne verificere, om nogen samtale med daværende minister for offentlige arbejder, herr Gunnar Larsen virkelig har fundet sted på ovennævnte dato, men jeg kan oplyse, at herr Gunnar Larsen jævnligt under sine besøg i Tyskland i den sommer besøgte mig på mit kontor i den danske legation i Berlin for at høre nyt om krigens gang og de militære forhold i Tyskland.

Jeg mener imidlertid med bestemthed at kunne udtale, at vi ikke har ført diskussioner om Danmarks fremtidige militærordning, eller hvorledes man skulle forholde sig i fremtiden med forskellige anlæg, som blev lavet i Danmark, deriblandt flyvepladser, ligesom jeg hverken med eller uden instrukser fra nogen dansk myndighed på dette tidspunkt har ført samtaler af ovennævnte art med tyske militære kredse.

Jeg anser det dog for rigtigt i denne forbindelse at oplyse kommissionen om, at der muligvis fra herr Gunnar Larsens side vil kunne foreligge en forveksling med ovennævnte samtale, og nogle senere førte fortrolige meddelelser fra stor-admiral Raeders stabschef, admiral Schulte-Monting, i slutningen af september 1940 vedrørende forslag fra tysk side om indledning af et vist maritimt samarbejde efter en eventuel fredsslutning, således som det blandt andet fremgår af min fortrolige generalrapport til marineministeriet U.S. no. 215 af 23. november 1941 - **/** A. 289. - et forhold som herr Gunnar Larsen muligvis har haft kendskab til som medlem af den daværende regering.«

Under hensyn til den af Kjølsen fremsatte formodning om, at der fra Gunnar Larsens side muligvis kan foreligge en forveksling mellem den her omtalte samtale og nogle oplysninger vedrørende et fra tysk side i september 1940 fremsat ønske om et vist maritimt samarbejde med Danmark - ***/*** Jfr. herom marineministeriets skrivelse af 14. oktober 1940 med bilag (A. 298—299) og Kjølsens skrivelse af 23. oktober 1940 til marineministeriet (A. 299). - har kommissionen forelagt Kjølsens skrivelse for Gunnar Larsen, der i skrivelse af 14. august 1947 til kommissionen udtaler, at en sådan forveksling ikke kan have fundet sted, jfr. nærmere Gunnar Larsens svarskrivelse (A. 287)

Gunnar Larsens rapport af 5. august 1940 har som nævnt været forelagt for såvel fhv. forsvarsminister Søren Brorsen som for fhv. stats- og udenrigsminister Erik Scavenius, og kommissionen har ved afhøringen af de nævnte 2 ministre søgt at få klarlagt, om der har været nogen forbindelse mellem det foran side 10 af generalløjtnant Prior omtalte forslag om visse drøftelser med tyskerne om den fremtidige danske militærordning (Priors skrivelse af 27. juli 1940, A. 10) og de synspunkter, der er anført i Gunnar Larsens rapport, der fremkom den 5. august 1940, kun få dage efter Priors skrivelse.

Under afhøringerne (Brorsen, st. 44—46, og Scavenius, st. 29—30 og st. 83—86) er der ikke fremkommet oplysninger om en sådan forbindelse.

Brorsen giver under afhøringen (st. 46) udtryk for, at det efter hans mening var umuligt at få det tyske militær til at forlade Danmark, uanset om der blev foretaget de i Gunnar Larsens rapport omtalte militære foranstaltninger, og han erklærer på forespørgsel, at han ikke tror, at Kjølsen efter 9. april 1940 interesserede sig for at få gennemført et dansk—tysk våbenfællesskab.

Scavenius erklærer (st. 83) på forespørgsel, om han havde indtryk af, at det var Kjølsens' ønske, at der blev optaget forhandlinger med de tyske marineautori-teter om en eller anden aftale

Side 59

 mellem Danmark og Tyskland vedrørende militære anliggender, at han opfattede Gunnar Larsens rapport som et referat af en samtale, som Gunnar Larsen ønskede, at han blev gjort bekendt med. Scavenius gik som før nævnt ud fra, at der var sendt samme indberetning til marineministeriet, og det fremgår af afhøringen (st. 84), at han formodentlig ud fra denne tanke ikke har tillagt forholdet særlig betydning.

RETTELSE:

I bilagene side 26, linie 7 f.o., rettes: »ovennævnte Skrivelse Side 5 og 6« til: »ovennævnte Skrivelse foran Side 16 og 17«.

I henhold til de kommissionen givne forskrifter gives foranstående beretning til det høje folketing.

Christiansborg, den 20. oktober 1949

Alfred Andreassen     Holger Eriksen, næstformand     Niels Eriksen     Victor Gram Jørgen Gram     Arnth Jensen      Poul Hansen, Grenaa     Aage G. Holm, formand 

Hans Hækkerup     Peder Knudsen     Thisted Knudsen     Ladefoged    

Holger Larsen     Johs. Larsen     M. Larsen     Lindberg     Aksel Møller

Harald Nielsen    Karl Olsen     Th. Poulsen

Viggo Starcke     Steen   /   Eigil Olsen

Kristen Amby var ved beretningens afgivelse bortrejst som delegeret ved F.N.

klik til OVERSIGT   Skibenes placering 9. april

klik til index