April.-44. Betragtninger i Anledning af den 9. April.

Den 9. April 1944 afsluttedes Danmarks fjerde Aar under Fremmedvældet. I intet af Besættelsens tidligere Aar har vort Land maattet lide saa meget under Nazismens Voldsmetoder, Retsbrud og Vilkaarlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. April under lykkeligere Vilkaar end de tidligere; thi Aaret, der gik, bragte os den befriende Afklaring i vort Forhold til Besættelsesmagten, og Aaret, der kommer, vil bringe os vor Frihed tilbage.

Folkets Vilje og Evne til aktiv Kamp mod Nazismen førte til den 29. August 1943, og da den Regering, der havde sat sig som Maal at bygge Bro mellem danske og tyske Interesser, maatte ophøre at fungere, var Vejen banet for en Udvikling, der vil blive af afgørende Betydning for vort Lands Fremtid. Indadtil førte Tyskernes Overtagelse af den fulde Magtudøvelse til en enestaaende Styrkelse og Samling af de antinazistiske Kræfter i Landet, og udadtil viste Begivenhederne Danmarks sande Ansigt. Først med den 29. August blev det aabenbart for Verden, at vort Land uden Forbehold ønsker at indtage sin Plads blandt de kæmpende Demokratier.

Vi har maattet sande, at Kampen koster Ofre. Med Henrettelser, Tugthusstraffe, Deportationer og Massearrestationer har Tyskerne søgt at komme den danske Friheds-bevægelse til Livs. Ved Jødeprogromer, Gidselfængslinger, politiske Hævnattentater og provokatoriske Hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede Nazister villet skræmme og splitte Befolkningen. Men Hjemmefronten har ikke vaklet noget Øjeblik, og Folket har uden Tøven eller Tvivl ydet den sin Tilslutning og Støtte. Den ensrettede nazistiske Propaganda i en censureret Dagspresse og en tyskdirigeret Radio er prellet af mod Danskernes Retsind og sunde Sans. De Personer, der har ladet sig benytte som Talerør for Besættelsesmagtens Interesser, er blevet mødt med Foragt, og Befolk-ningens store Flertal har anerkendt Nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte Angivere, der under Beskyttelse af Tyskerne arbejder for at bringe ærlige Landsmænd i Gestapos Fængsler.

Danmarks Krig mod Tyskland føres Dag for Dag ubønhørligt videre. Ikke af regulære Troppestyrker i aaben Mark, men af offervillige Mænd og Kvinder, der paa egen Haand har dannet Grupper og Organisationer. Alligevel er hver eneste Kamphandling Led i en samlet Strategi, der tilsigter og opnaar at ramme Fjenden paa følelig Vis. Uden nogen Form for militær Tvang er der skabt en Disciplin, der alene bygger paa den enkelte Gruppes, den enkelte Frihedskæmpers Dømmekraft og Retssans. Derfor er de nazistiske Attentater ikke blevet besvaret med Hævnmord, og derfor har Sabotagen ikke haft Karakter af Demonstration, men af maalbevidst Angreb paa den tyske Krigsmagts Interesser. Den Enighed og Styrke, der hidtil har kendetegnet den danske Hjemmefront, vil ogsaa præge dens Indsats i den afgørende Kamp, som alle Europas undertrykte Nationer haaber og venter staar for Døren.

Hidtil har det været Sabotagen, der var vort vigtigste Vaaben i Kampen. Men efter-som Krigsafslutningen rykker nærmere, træder andre Opgaver i Forgrunden. Allerede i Januar besluttede DANMARKS FRIHEDSRAAD indtil videre at stille Sabotagen i Bero for at samle Kræfter om den Indsats, en allieret Invasion fra Vest vil kræve af os. Hvis de allierede Tropper lander paa dansk Grund, maa Frihedsbevægelsen være beredt til at yde dem al mulig Støtte. Og skulde Tyskerne som Følge af Nederlag andetsteds blive tvunget til at trække sig tilbage fra vort Land, maa vi være i Stand til at forhindre dem i de Ødelæggelser af Virksomheder og Værdier, som de i Henhold til „den brændte Jord"s Politik har forøvet under deres øvrige Rømninger.

Effektiv Hjælp til Befrierne, virkningsfuld Svækkelse af den tyske Hærs Kampkraft og Beskyttelse af dansk Ejendom er de Opgaver, der skal løses i det endelige Opgørs Stund. Ikke alene de, der hidtil har deltaget direkte i Frihedskampen, men enhver Dansker, der af Hjertet ønsker vort Lands Frihed, vil melde sig til Tjeneste, naar der kaldes til Handling. Hvadenten Ventetiden bliver kortere eller længere, skal vore allie-rede Vaabenbrødre finde os villige og beredte til Kamp for det fælles Maal.

2S.-4.-44. Aabent Brev til det tyske Riges befuldmægtigede, Dr. Werner Best.

Hr. Dr. Best,

I Deres Henvendelse til den danske Befolkning den 25. April har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land. Efter nazistisk Sædvane begrunder De ikke aabent og ærligt dette Skridt med, at Tyskland føler sine Interesser truet af den danske Modstandsbevægelse, men udsmykker i Stedet Deres Trusler med hykleriske Forkla-ringer og usandfærdige Paastande.

De vover at hævde, at de tyske Myndigheder „med Beklagelse" er Vidne til „Volds-handlinger", „Ødelæggelser" og „Blodorgier af Mord paa Danske".

Men De ved lige saavel som vi, at Tysklands uprovokerede Overfald paa vort Land den 9. April 1940 er den Voldshandling, der aabnede Vejen til de nuværende lovløse Tilstande i Landet.

De ved, at det er nazistiske Bander, der i blind Hævnfølelse har foranstaltet Øde-læggelser af Sportslokaler, Studenterbygninger, Filmateliers, Biografer og Restau-ranter, og som kaster Bomber mod overfyldte Sporvogne.

De ved, at Mordene paa Kaj Munk, Dr. Vigholdt, Lektor Ibsen, Redaktør Thomsen, Dr. Stefan Jørgensen o. fl. er foranstaltet af Gestapo og deres betalte Haandlangere. Disse Mænd blev udelukkende myrdet, fordi de tænkte og talte som Danske.

Naar De taler om „Underverdenens Elementer", der arbejder paa „udenlandsk Or-dre", saa rammer denne Karakteristik ene og alene de danske Nazister og Penge-jægere, som De og Deres har taget i Sold. Men de unge danske Mænd, som De nu Dag for Dag lader henrette som Gidsler — ikke som Straf for deres egne antityske Hand-linger, men for deres fri Kammeraters — disse unge Danske er sunde, retsindige og idealistiske Mennesker, der har kæmpet for vort Lands Befrielse.

Ogsaa dette ved De. Hvert Ord, De siger, er i Strid med Sandheden, og hver Terror-handling, De gennemfører, er Brud paa Humanitet og Ret.

Formaalet med Deres Henvendelse er at drive en Kile ind i det danske Folk og derved svække vor Modstand. Men det skal ikke lykkes Dem. Igennem Aarhundreder har vi Danske i Frihed grundlagt vort Syn paa Menneskerettigheder og Sandhed, et Syn diametralt modsat det, der behersker Nazismen.

De kan lade brænde, hærge og myrde. De kan fængsle og henrette. De kan lokke eller true. Men De kan aldrig knække vor Vilje og vor Evne til at bekæmpe den Magt, der har styrtet Verden ud i Krig og berøvet Danmark dets Frihed. Danmarks Friheds-raad.

Maj.-44. Redegørelse for Frihedsbevægelsen og Frihedsraadets Arbejde og Opga-ver.

Nu, da den Tid nærmer sig, da Krigens Afgørelse skal falde i Europa og muligvis ogsaa Danmark kan blive Krigsskueplads, er det af Betydning, at der skabes Klarhed om Frihedsbevægelsens Maal og Midler. Selvom den frie Presse har naaet en anselig Udbredelse, kommer den dog ikke ud til hver eneste Borger i vort Land, og navnlig i afsides Egne raader der endnu megen Ukendskab til det kæmpende Danmarks Hen-sigter og Veje. DANMARKS FEIHEDSRAAD, der staar som samlende Organ i Kampen mod Besættelsesmagten, ønsker derfor at give det danske Folk saa mange Oplysninger om hele Modstandsbevægelsens Arbejde, som det overhovedet er muligt under Hensyntagen til de nødvendige Fortielser af Navne og visse Kendsgerninger.

Naar et Land bliver besat af fremmede Tropper og ikke alene dets Selvstændighed, men ogsaa dets rodfæstede Retsbegreber og Samfundskarakter undertrykkes, vil hele den oprigtigt nationalsindede Del af Befolkningen vende sig imod det fremmede Tyranni. Saaledes er det gaaet overalt i Europa, hvor Nazismen har erobret Magten, og saaledes er det ogsaa gaaet i Danmark. Tryk avler Modtryk. Men der er lang Vej fra Modstandsvilje til Frihedsbevægelse. Selvom hver eneste ærlig Dansker er fast beslut-tet paa ikke at lade sig sine Frihedsrettigheder berøve, er det dog kun et Mindretal, som formaar at yde en aktiv Indsats for Landets Befrielse. Og først langsomt finder de offervillige sammen i Organisationer, der maalbevidst kan iværksætte Kampen.

Det kan være sket paa den Maade, at to gode Venner engang i 1940 eller 41 blev enige om, at „der maatte gøres noget". I eet Tilfælde var hermed Spiren lagt til et underjordisk Frihedsblad, i et andet til en Sabotagegruppe, i et tredie til en Gruppe, der fik Forbindelse med England og modtog Faldskærmsfolk og Sprængstoffer. Efter-haanden voksede disse Grupper, der udskiltes Undergrupper og skabtes Kontakt til andre, som arbejdede for de samme Maal. Ophævelsen af Grundlovens Frihedsret-tigheder efter tysk Krav gjorde det umuligt at Frihedsbevægelsen kunde opstaa som Foreninger og Institutioner, der arbejdede som vi er vant til herhjemme under Folkestyret. Der kunde ikke være Tale om Møder med almindelige Diskussioner og Valg af „Bestyrelse", men ganske naturligt udsorteredes under Arbejdet de bedst egnede som Ledere. I andre Tilfælde kom Initiativet fra en større, samlet Organisation, som kunde bygge paa de Tillidsmænd, man kendte fra tidligere Virksomheder paa andre Omraader. Dette gjaldt saaledes Danmarks kommunistiske Parti, efter at det var blevet forbudt.

Mange af de første Forsøg paa at gennemføre en Modstand mod den tyske Besæt-telsesmagt var beskedne og yderst amatørmæssige, men efterhaanden er adskillige af de underjordiske Foretagender naaet frem til at arbejde med samme Dygtighed og Effektivitet som store „overjordiske" Virksomheder. Sabotagegrupperne staar ikke tilbage for regulære militære Enheder i Slagkraft og Disciplin. Underjordiske Tryk-kerier, Bogbinderier, Forlag og Boghandlere arbejder med sammen faglige Dygtighed som de „legale" Firmaer, og Nyhedsfordelingen til den frie Presse foregaar med samme Præcision som hos Ritzaus Bureau.

Naar dette store underjordiske Organisationsarbejde har kunnet gennemføres, skyl-des det ikke alene Dygtighed og Mod hos de aktive Deltagere, men ogsaa den Forstaa-else og Hjælpsomhed, Arbejdet stadig har mødt fra den største Del af Befolkningen.

Frihedsbevægelsen er opstaaet paa Grund af det tyske Tyranni. Den har maattet indrette sine Arbejdsmetoder paa saa vidt muligt at undgaa at blive ramt af Gestapos Forfølgelser. Naar den trods alle Vanskeligheder har naaet saa mange af sine Maal, er det fordi den har handlet i dyb Overensstemmelse med det altovervejende Flertal af det danske Folk.

Hvis alt her i Landet var gaaet efter Tyskernes Ønske, havde vi fromt bøjet

Gennem den frie Presse, som efterhaanden udsendes i op mod 300.000 Eksem-plarer, har store Dele af Befolkningen faaet Adgang til sandfærdige Oplysninger om, hvad Tyskerne og de hjemlige Nazister bedriver her i Landet, og om Begivenhederne ude i Verden. Og de underjordiske Blade har stadig anvist de Maader, hvorpaa man kunde modvirke det nazistiske Tryk, og har saaledes baade retledt og stimuleret Modstandsviljen. Ingen, der anerkender det frie Ords Betydning for et sundt og folkeligt Samfundsliv, vil undervurdere den Betydning, den saakaldte „illegale" Presse har haft.

Ved Siden af den frie Presse har den frie Udgivervirksomhed været meget værdi-fuld. Selv den standhaftigste Afsky for alt, hvad Nazismen betyder af Vold og Løgnag-tighed, kan i det lange Løb undergraves, hvis man kun har Adgang til at høre og læse, hvad Nazisterne selv siger. Ved Udsendelsen af Bøger, som den tyske Censur har forbudt, har vi herhjemme kunnet opretholde Kontakten med den frie Verdens Aands-liv: vi har erfaret, hvad der tænkes og skrives om Tidens Problemer i Lande, hvis Ytringsfrihed ikke er undertrykt.

Den danske Frihedsbevægelse har ikke alene været et Udslag af den Harme og det Had, som ethvert Tyranni vækker til Live. Men den har ogsaa haft en praktisk og aandelig Betydning, som engang i Historiens Lys vil blive vurderet højt.

I Virkeligheden burde det allerede nå staa enhver klart, at Frihedskæmperne er solide, retsindige Folk: Det fremgaar af hele den Aand, hvori de har udført deres Arbejde, at det er Respekten for Frihed, Ret og Folkestyre, der driver dem. Det er ikke ansvarsløse Røverbander, der saa maalbevidst har kunnet gennemføre det ene Slag efter det andet mod de tyske Produktionsinteresser, og som derunder har taget vidt-gaaende Hensyn til dansk Liv og Ejendom, selvom deres egen Risiko blev forøget derved. Og det er ikke blinde Sensationsmagere, som har tolket dansk Retsfølelse og Aand i den frie Presse og ikke skyet nogen Anstrengelse for at bringe ærlig Oplysning om alt, hvad Censuren søgte at undertrykke.

Aktiv Kampindsats overfor Fjenden og Loyalitet overfor Lov og Ret, vel at mærke dansk Lov og Ret, har været Frihedskæmpernes Motto

Muligvis vil det overraske nogle, at denne Opfattelse deles af alle Deltagere i Fri-hedsbevægelsen, ogsaa af Kommunisterne, men trods alle de Anstrengelser Nazis-mens Talsmænd gør sig i Presse og Radio for at splitte det danske Folk, staar det urok-keligt fast, at Frihedsbevægelsen er sammensvejset og enig baade om sine Midler og om sine Maal. De, der sætter Livet i Vove i den underjordiske Kamp, er ganske natur-ligt interesseret i, at det Samfundssystem, der kommer til at herske i Danmark efter Befrielsen, ikke paa nogen Maade er besmittet af det Diktatur, de bekæmper.

Naar nu de mange Former for Modstandsarbejde er opstaaet af sig selv rundt om i Landet hos Grupper, som ikke har kendt hinanden og naar det i Kampen mod Fjenden er lykkedes at skabe en meget stor Effektivitet, spørger mange uvilkaarligt: Hvordan har det kunnet lade sig gøre at samle alle Kræfter i een Kampenhed?

Hvis man nu tror, at alt Frihedsarbejde efterhaanden er blevet samlet i een stor Organisation, er dette dog ikke rigtigt. Det har ikke været muligt og vilde vel heller ikke være ønskeligt. Naar mange forskellige Organisationer er i Gang, betyder det for det første en langt større Rigdom i Synspunkter og Arbejdsindsats. For det andet vilde der være den Risiko forbundet med at samle det hele til een stor Organisation, at denne let kunde lammes ved at forholdsvis faa Mennesker blev opdaget og arresteret. Som det nu er, kan der ske Uheld hist og her, men selv ved Pinsler kan de enkelte Gruppers Folk ikke røbe alle de andre Ledere, ganske simpelt fordi de ikke kender dem.

Som Nordmanden Carsten Frogner skriver i sin Bog om det underjordiske Arbejde i Norge,

I den Tid, Raadet har arbejdet, har det opnaaet meget tilfredsstillende Resultater, og for dets Medlemmer har det været en stor Oplevelse at se, hvorledes den store fælles Opgave: Kamp mod Fjenden for Danmarks Befrielse, har samlet Deltagerne til en langt større og fastere Enighed, end vi er vant til under Fredsforhold. I det hele taget har man i alle Instanser af Frihedsarbejdet oplevet et Fællesskab og et Kammeratskab, som giver store Løfter for Fremtiden. Den, der har deltaget i dette Arbejde er selv om Frihedskæmperne iøvrigt har forskellige politiske Anskuelser — ikke i Tvivl om, at der her grundlægges et Fællesskab, der vil bære Frugt ogsaa i den Tid, der kommer.

De Opgaver, Frihedsraadet har taget op, lader sig naturligvis paa nuværende Tidspunkt kun ufuldstændigt omtale. Men gennem dets officielle Udtalelser, der er fremkommet i den frie Presse og i selvstændige Skrifter, har det baade principielt og overfor bestemte Spørgsmaal frit kunnet tolke dansk Friheds- og Retssyn. Gennem sine talrige Forbindelser og de Grupper, det repræsenterer, har det formaaet at holde sig i saa nær Berøring med Befolkningen, at dets Ord til Stadighed vil være i Overens-stemmelse med de fremherskende Synspunkter i det danske Folk.

Hvad Raadet har gjort i Retning af Organisation af den aktive Modstand, lader sig naturligvis ikke paa nuværende Tidspunkt lægge offentligt frem. Ud over Landets Grænser har det oprettet Forbindelse med de frie Danske, der i den frie Verden arbej-der for Danmarks Interesser, og med de Allieredes Krigsmagt, hvis Indsats er Betin-gelsen for, at ogsaa vort Land kan afkaste det nazistiske Aag.

om det efter Befrielsen vil gennemføre de Forslag til Ordenens Opretholdelse og Demokratiets Befæstelse, som Frihedsraadet har fremsat.

Ingen kan vide, om 1944 vil bringe Afgørelsen paa Krigen i Europa, men vi venter alle, at de Allierede inden længe vil foretage den Invasion paa det europæiske Kon-tinent, som i Forbindelse med den russiske Hærs Kampindsats mod Øst skal føre til Tysklands og Nazismens Nederlag.

Det er muligt, maaske endog sandsynligt, at Danmark vil blive direkte berørt af de kommende Krigshandlinger. Vi ved alle, at det vil betyde store materielle Øde-læggelser i vort Land og ogsaa Tab af Menneskeliv. Men disse Ofre maa vi være villige til at bringe. De er nødvendige for at det Haab, vi Danske nærer lige saa brændende som alle andre undertrykte Folkeslag, skal gaa i Opfyldelse. Enhver oprigtig Dansker og Tilhænger af Folkestyret vil ved nærmere Eftertanke forstaa, at der ikke er den mindste Grund til, at vi ene af alle skulde skaanes. I lige saa høj Grad som Englæn-derne, Sovjetrusserne, Amerikanerne og Folkene i Norge, Holland, Jugoslavien og andre besatte Lande maa vi betale vor Andel i Blod, Liv og materielle Værdier for at naa det fælles Maal: Frihed og Demokrati.

Hvis de Allierede skulde gaa i Land i Danmark er det ikke nok, at vi blot som passive Tilskuere er Vidne til deres Styrkeprøve med de tyske Tropper. Vi maa vise vor Vilje og Evne til at støtte dem, der kommer for at befri os. Kun paa den Maade kan vi omsætte vort antinazistiske Sindelag til Gerning og samtidig bidrage til at afkorte den Tid, Krigsbegivenhederne hærger vor Jord.

Der er da heller ingen Tvivl om, at et meget stort Antal baade unge og ældre Danskere er opfyldt af den ærligste Vilje til at deltage i Landets Frihedskamp ved at hjælpe de Allierede og skade Tyskerne. Men der er ingen Grund til at løbe Risiko for sit Liv, uden at man derved yder en virkelig Indsats, og det vil atter være svært for den enkelte at afgøre, hvor og hvornaar hans Hjælp er paakrævet. Har Befrielsestropperne først besat den Egn, man bor i, er der ingen Tvivl: man skal saa blot rette sig efter de Anvisninger, de Allierede giver og hjælpe, hvor det ønskes.

Men store Dele af Landet vil i kortere eller længere Tid forblive under tysk Herredømme, og her maa Modstandsbevægelsen ske efter en bestemt Plan, som er i Overensstemmelse med de Allieredes strategiske Hensigter.

Danmarks Frihedsraad har udsendt en Vejledning til Befolkningen om, hvorledes den bør forholde sig, hvis Invasionen kommer. Det er meget paakrævet, at enhver indprenter sig de Raad, der heri gives. Bliver Invasionen her i Landet til Virkelighed,, gælder det om, at ingen følger sit eget Hoved, men at alle retter sig efter en fælles Ledelse. Paa det Tidspunkt vil Konge, Regering og Rigsdag endnu ikke kunne fungere frit, og Administrationen vil være tvunget til enten at tie eller modstræbende at følge tyske Ordrer. Det bliver da Danmarks Frihedsraad, der som det eneste frie Organ maa tale og handle paa det danske Folks Vegne og i nøje Kontakt med Befrielsestrop-pernes Ledelse.

Er man virkelig beredt til at gøre en aktiv og modig Indsats for at paaskynde Nazis-mens Nederlag og vort Lands Befrielse, skal man derfor følge de Anvisninger, som Danmarks Frihedsraad udsteder. De skal nok naa ud. Vi har den store frie Presse til vor Raadighed og skal ogsaa nok finde andre Midler til at komme i hurtig Forbindelse med Befolkningen. Ogsaa gennem Londonradioens danske Udsendelser vil man kunne faa Besked om, hvorledes man skal forholde sig.

Jo mere effektivt Danmarks Frihedsraads Opfordringer bliver fulgt, og jo flere der slutter op i Frihedskampens Rækker, des hurtigere vil Maalet: Danmarks Frihed, blive naaet, og Raadet og Frihedsbevægelsen kunne afslutte sin Virksomhed.

Udsendt af DANMARKS FRIHEDSRAAD. Denne Publikation bør naa enhver Lands-mand. Sørg for, at den ogsaa kommer Beboerne i afsides Egne i Hænde.

17.-5.-44. Udtalelse om Gidselhenrettelserne.

I Anledning af de ved den tyske Krigsret den 12. ds. afsagte Domme udtaler Dan-marks Frihedsraad:

De sidste Dødsdommes Karakter af Gidselrepressalier har udløst meget stor Harme i Befolkningen, og i vide Kredse er der opstaaet et Ønske om, at Frihedsbevægelsen skulde svare med samme Mønt og tage Gidsler ud af Fjendens Rækker. Hvor for-staaeligt det end er, at de nazistiske Voldshandlinger udløser en saadan Reaktion, maa Danmarks Frihedsraad dog bestemt advare mod, at vi — som bekæmper Nazis-men — lader os provokere til at bruge dens Metoder.

15.-6.-44. Anerkendelse af Sabotørernes Dygtighed og Mod. HILSEN TIL DANSKE SABOTØRER FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD OG DE ALLIEREDES OVERKOMMANDO

30.-6.-44. Opraab til det kæmpende Danmark i Anledning af Folkestrejken. OPRAAB FRA DANMARKS FRIHEDSRAAD

I Løbet af Formiddagen den 30. Juni udbrød der Folkestrejke i København. Samtlige