Berlingske Tidende, 21. okt. 2007
 

Dansk center for Kollaborationsstudier
 

Af Niels Krause-Kjær

Danmark trænger til systematisk forskning i vores samarbejde med nazityskland. Vi trænger til et Dansk Center for Kollaborationsstudier. Det har aldrig været god tone for børn og unge i Tyskland at spørge bedstefar, hvad han lavede i 1930erne og frem til 1945. Tavsheden havde det med at sænke sig omkring bordet. I Danmark har svaret været anderledes kækt: Vi var tilsyneladende frihedskæmpere hele bundtet. Måske ikke allesammen med gevær ved hånd, men så i alt fald i ånd.

I disse år falder denne nationale løgn bid for bid efterhånden som unge forskere dykker ned i fortiden. Senest historikeren Henrik Tjørnelund, der har afdækket et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Nazityskland, hvor vaccine udviklet i Danmark blev afprøvet på kz-fanger i Buchenwald. Tilsyneladende var den politiske top informeret, herunder Wilhelm Buhl, socialdemokratisk statsminister under dele af krigen og efter. Tjørnelund fandt ikke noget i de danske arkiver - papirerne var væk! Til gengæld var der dokumenation i Tyskland. Sidste år var det dansk idræts samarbejde med nazisterne, som blev afdækket. Selv Gunnar Nu Hansen optrådte mere tyskbegejstret end godt var, afslørede historikeren Hans Bonde. Enkelte virksomheder hyrer historikere til at få afsluttet en tvivlsom historie og fastslået eller aflivet nogle myter. Hvad har vi ikke fået at vide? Hvad gemmer sig i arkiverne i Danmark og i udlandet?

Det virker helt urimeligt, at afdækning af hvad der virkelig foregik af aktivt samarbejde mellem nazityskland og danske politikere, virksomheder og orga-nisationer skal foregå som tilfældige nålestikoperationer. Nålestiksoperationer som tegner et ynkeligt billede af en medløbernation, der ikke blot lagde sig fladt, men gjorde sig umage med at gøre det. Der forskes livligt i Den Kolde Krig. Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har lavet en udredning. Syddansk Universitet har et center. Professor Bent Jensen har sin afdeling. Tiden synes moden til, at der afsættes midler til målrettet og systematisk at få lavet en udredning om dansk samarbejde med tyskerne frem til Anden Verdenskrig, under krigen samt retsopgøret og de politiske løgne umiddelbart efter. Unge forskere står klar. Arkiverne er tilgængelige. Hvor er de politkere og det universitet, som vil tage initiativet, afsætte pengene og gå i gang, så vi kan få helet et nationalt sår, som stadig bløder?

22. okt. 2007. Blog til Berlingske Tidende:

Tak til Niels Krause-Kjær for den nødvendige opfordring. Det var godt brølt, løve.

Men, men, men.

Opfordringen skal rettes til statsministeren, jvf. hans kritik af datidens politikere. Det skal være ham - og dermed regeringen - som nedsætter et team af arkivarer, historikere og journalister, som barsler med en aktuel, opdateret beretning, som illustrativ fortsættelse af: “De parlamentariske Kommissioners Betænkning og Beretninger 1945-1958 vedrørende den tyske Besættelse 1940-1945.”

Just den betænkning - med konklusion, bilag, aktstykker og afhøringer med stenografiske referater, kan ses på: http://www.kasler-journal.dk

Med venlig hilsen, Mogens Kasler

Til Niels Kjær-Krause, 23. okt. Jeg efterlyser din kommentar til mit indlæg, 22. okt. Thi uanset om du har - eller ikke har læst: “De parlamentariske Kom-missioners Beretninger 1945-1958 vedrørende den tyske besættelse 1940-1945″, danmarkshistoriens største bogværk på 14.000 sider i 42 tykke og tynde bind - er det pgl. værk hjørnestenen for al videre forskning vedrørende besættelsestiden.

At den skal læses med lup for at forstå, hvad der står mellem linierne, er en sag for sig.

Til gengæld er der et stort behov for en supplerende samlet opdatering af nutidens viden. Indlysende. Problemet er blot den kendsgerning, at projektet kræver en bevilling til gennemførelsen. Dvs. en regeringsbeslutning. Når så statsministeren har ytret skarp kritik af sine kolleger fra datiden, kan det vel påregnes, at han - og dermed regeringen - vil se med velvilje på sagens gennemførelse.

Til Jens Hansen, 23. okt. - “Gab, hvor er det kedeligt … zzzz”

Hvis du med kedeligt virkelig mener, at det er helt i orden, at de danske ledende generaler og admiraler, med en præsenil konge som militærets øverstbefalende, de facto var en samling operetteofficerer af værste skuffe - i stedse konflikt med den neutralt orienterede regering,

- hvorom der gik det rygte,

at udenrigsministerens homoseksulle søn i Hamborg var gidsel i en hidtil uopklaret affære, om aftalt spil for at undgå en krigs rædsler ved tyskernes overfald den 9. april -

så bevares, så har du selvfølgelig fuldstændig ret.

Thi kors, hvor var det dog en særdeles trist, ubehagelig og kedelig affære.

Venlig hilsen, Mogens Kasler

klik til index